|
Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier Bilag 7: OML-beregningerFor at vurdere om renserier kan overholde B-værdien er der gennemført følgende OML-beregninger ved hjælp af programmet OML-POINT 2.1 (jf. afsnit 2.5.2).
I tabel 10.1 fremgår de beregningsparametre, der er nødvendige for at kunne gennemføre beregningen. OML-beregningerne for hovedgruppe 1, 2 og 3, er gennemført udfra de beregnede koncentrationer i afsnit 4 og ventilationsbehovene i afsnit 7 - dvs. rumventilationen er dimensioneret udfra en koncentration på enten 1 mg/m3 eller 5 mg/m3 i renseriet. Beregningerne er gennemført for skorstenshøjder på 4, 6 og 9 meter. De øvrige parametre er fastsat udfra emissionsmålingerne for modelrenseri 2, som har mekanisk ventilation. Det gælder både fugtindhold og temperatur. Afkastdiameteren er sat til 0,2 meter, hvilket vurderes som repræsentativt for den type rør der ofte anvendes til dette formål. Der er forudsat røgfaneløft uden retningsafhængig bygningskorrektion. I OML-beregningerne for modelrenserierne er standard receptorhøjden på 1,5 meter anvendt, idet der ikke er andre etageejendomme i umiddelbar nærhed af de etageejendomme, hvori renserierne er beliggende. Dette vil imidlertid ikke være repræsentativt for alle renserier. Der er derfor opstillet to forskellige fiktive situationer, hvor renserierne er placeret i område med enten høje eller lave etageejendomme. Figur 1 - 4 viser resultaterne af beregninger i forhold til forskellige receptorhøjder. Den typiske situation forventes at være at etageejendomme, har nogenlunde samme højde indenfor et område. I figur 3 og 4 er der dog også regnet på situationer hvor nabo etageejendomme er 1, 2 og 3 etager højere. Som det fremgår af figur 1 og 2 er næsten alle B-værdier overholdt i situationerne med høje etageejendomme, mens det fremgår af figur 3 og 4 at alle B-værdierne er overskredet i større eller mindre grad for hovedgruppe 2 og 3 i situationerne med lave etageejendomme. Det skal dog bemærkes, at lejlighederne sandsynligvis ikke befinder sig i de geografiske punkter på receptornettet, hvor det højeste immissionskoncentrationsbidrag er beregnet, hvilket primært er i en afstand 10 eller 20 meter fra kilden - fra 210 - 330 grader. Jf. figur 3 og 4 forekommer stort set alle de højeste immissionskoncentrationsbidrag i receptorhøjden på 11 meter. I tabellerne i bilag 7A og 7B er der gennemført OML-beregninger for standard-receptorhøjden på 1,5 m i alle situationer og en fiktiv receptorhøjde på 11 meter i de situationer, hvor afkasthøjden er 9 meter og bygningshøjden er 8 meter, hvilket i praksis forventes er være de laveste bygnings- og afkasthøjder. Som det fremgår af skemaerne er de beregnede immissioner, som ikke kan overholde B-værdien - markeret med raster. B-værdien er overskredet i de fleste situationer, i større eller mindre grad, for renserier i hovedgruppe 2 og 3. Det gælder dog ikke for renserier i hovedgruppe 2, i situationer med en afkasthøjde på 9 meter og en receptorhøjde på 1,5 meter. Figur1 Note: Immissioner markeret med fed og kursiv overholder ikke B-værdien på 0,01
mg/m3 Figur2 Note: Immissioner markeret med fed og kursiv overholder ikke B-værdien på
0,01 mg/m3 Figur3 Note: Immissioner markeret med fed og kursiv overholder ikke B-værdien på
0,01 mg/m3 Figur4 Note: Immissioner markeret med fed og kursiv overholder ikke B-værdien på 0,01 mg/m3
|
