10 Konklusion, Miljøstyrelsen

Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier

10 Konklusion

Rapporten belyser muligheder for begrænsning af den luftformige emission af tetrachlorethylen fra renserier, så luftkvalitetskriteriet og øvrige grænseværdier kan overholdes.

Følgende forudsætninger er identificeret:

rensemaskinen skal fungere optimalt, dvs., at emissionen bør ligge på samme niveau som størrelse og fordeling af den teoretisk beregnede emission for de 3 hovedgrupper af rensemaskiner, jf. nøgletal i tabel 4.1, 4.2 og 4.3.

reduktionsfaktor for etageadskillelse bør svare til tabel 6.1 under hensyn til type og stand af etageadskillelse og mængden af renset tøj. Det er nødvendigt at eliminere konvektion bl.a. ved:

konstant undertryk i renseriet og udsugning/ventilation svarende til tabel 6.2 og 6.3

Det er fundet hensigtsmæssigt at inddele renserierne i følgende hovedgrupper:

Hovedgruppe 1 Rensemaskine med kompressorkøling og med kulfilter

Hovedgruppe 2 Rensemaskine med kompressorkøling og uden kulfilter

Hovedgruppe 3 Rensemaskine uden kompressorkøling og uden kulfilter

På baggrund af udredningsprojektet forventes, at der på hovedparten af alle renserier, uanset hovedgruppe, skal gennemføres følgende forbedringsprojekter:

Systematisk vedligeholdelse af rensemaskine. Vedligeholdelse udføres eller dokumenteres i forbindelse med ét årligt serviceeftersyn

Tætning af døre og vinduer, rørgennemføringer og tætning mellem vægge og etageadskillelse

Etablering af dørpumpe på alle døre i renserilokalet

Optimering af rensemaskinen mht. tørretid o.lign. Dette kan evt. ske i forbindelse med et årligt serviceeftersyn, jf. pkt. 1

Udarbejdelse af daglig driftsjournal, som opsamles årligt i en rapport. Årsrapporten bruges til at vurdere forbrug og emissioner mht. reduktionsmuligheder

Miljøkursus for renseriejere og deres personale

Etablering af mekanisk ventilation som rumventilation og eventuelt punktudsugning ved udvalgte kilder. Pkt. 2, 3 og 7 skal tilsammen sikre, at der konstant er undertryk i renseriet i alle døgnets 24 timer.

Når disse tiltag er implementeret forventes det, at renserier i hovedgruppe 1 teoretisk set vil kunne overholde luftkvalitetskriteriet. Afhængig af typen af etageadskillelse kan det dog blive nødvendigt at forsegle lofter samt evt. vægge.

For renserier med en rensemaskine i hovedgruppe 2 og 3 forudsættes, at der på alle renserier etableres de nødvendige foranstaltninger til, at ånding fra maskine og aftræk ved lugeåbning og udluftning (afkøling) for hovedgruppe 3 emitteres via afkast. Samtidig er ventilationsbehovet større, både hvad angår rumventilation og punktudsugning. For renserier i hovedgruppe 2 og 3 forventes der endvidere at skulle gennemføres følgende forbedringsprojekter:

Forsegling af vægge og lofter (afhængig af typen af etageadskillelse)

Indkapsling af rensemaskine (kombineret med punktudsugning)

Eftermontering af kulfilter på rensemaskine. I samråd med en maskinleverandør eller montør bør de tekniske muligheder, miljøeffekt og omkostninger undersøges ved at eftermontere kulfilter på rensemaskinen.

For renserier i hovedgruppe 3 forventes der endvidere at skulle gennemføres yderligere forbedringsprojekter i form af f.eks.:

Dampskab med aftræk via afkast og/eller ventileret opbevaringsskab til renset tøj (kombineret med punktudsugning).

Der kan være store emissioner fra rensemaskiner i hovedgruppe 3, og der skal gennemføres væsentlige forbedringsprojekter for at kunne overholde luftkvalitetskriteriet. Da rensemaskinerne i denne hovedgruppe endvidere vurderes at være forholdsvis gamle og have et meget stort forbrug af tetrachlorethylen foreslås, at det vurderes, om de bør udskiftes på kort sigt fremfor omfattende investeringer i afhjælpende tiltag. Alternativet kan være at flytte renseriet og evt. omdanne det eksisterende til indleveringssted. Der forventes at være renserier inden for denne hovedgruppe, der ikke kan overholde luftkvalitetskriteriet uden at investere i en ny rensemaskine med bedst tilgængelige teknologi. Det samme kan vise sig at gælde for nogle renserier i hovedgruppe 2.

Det skal understreges, at vurderingen af, om luftkvalitetskriteriet er overholdt for rensemaskinerne i hovedgruppe 1, 2 og 3 primært er foretaget på baggrund af teoretiske beregninger og vurderinger m.m. Det er p.t. ikke eftervist i praksis, at eksemplerne på handlingsplaner (jf. tabel 8.2) er gennemført og efterfølgende dokumenteret. I forbindelse med senere supplerende målinger, har det ligeledes ikke været muligt, at be- eller afkræfte de teoretisk beregnede reduktionsfaktorer (se bilag 10).

Selv om beregningerne teoretisk set viser, at det er muligt at opfylde luftkvalitetskriteriet, kan der være forhold, der taler for, at det ikke gælder i praksis. Få uopdagede revner og utætte samlinger vil betyde, at tetrachlorethylen transporteres hurtigere, end de teoretiske beregninger viser.

Som en forudsætning for diffusionsberegningerne er der anvendt et luftskifte på 0,5 gange pr. time i nabolejlighederne, hvilket antages at være konservativt, idet undersøgelser har vist (Gunnarsen, 2000), at der i lejligheder generelt er tale om et luftskifte på 0,7 gange pr. time.

Problemstillingen omkring tetrachlorethylen bør vurderes ud fra en helhedsbetragtning, således at de anførte løsningsmuligheder og vurderinger samtidig omfatter overholdelse af B-værdien for tetrachlorethylen.

Ud fra beregninger ser det umiddelbart ud til, at hovedparten af renserierne i hovedgruppe 1 kan overholde B-værdien uden at etablere renseforanstaltninger på afkastet, f.eks. i form af et kulfilter.

På alle renserier skal afkast som minimum føres 1 meter over tag og i nogle tilfælde endnu højere. Det kan dog nogle steder blive et problem at opnå byggetilladelse hertil.

For renserierne i hovedgruppe 2 og især i hovedgruppe 3 kan det vise sig umuligt at overholde B-værdien uden etablering af filter på afkastet. I disse tilfælde bør der foretages en økonomisk konsekvensvurdering af, om det kan betale sig, eller om der alternativt bør investeres i en ny rensemaskine allerede på kort sigt.

Rapporten giver renserierne hjælp til at udarbejde både en kort- og langsigtet handlingsplan, således at renserierne på forhånd forholder sig til fremtidsperspektivet for anvendelse af tetrachlorethylen i renseribranchen. Herunder overvejelser omkring investering i en ny rensemaskine. Rapporten indeholder desuden en oversigt (figur 8.2) over nødvendige overvejelser og forudsætninger for udarbejdelse af handlingsplan.

Tidsperspektivet for gennemførelsen af forbedringsprojekterne afhænger af myndighedernes udmelding.

Den bedste løsning vil være at begrænse emissionen tilstrækkeligt ved kilden (rensemaskinen). Såfremt der investeres i en ny rensemaskine, bør den være baseret på bedst tilgængelig teknik, jf. forbedringsforslag 9 i bilag 9.

For mange renserier vil dette ikke være økonomisk realistisk på nuværende tidspunkt, hvorfor nogle af forbedringsprojekterne omfatter begrænsning af emissionen af tetrachlorethylen til nabolejlighederne, dels ved at sænke niveauet i renseriet (ventilation m.m.) og dels ved at formindske mulighederne for diffusion gennem etageadskillelse, utætheder, vinduer og døre m.m.

De ovenfor beskrevne forbedringsprojekter forventes at medføre omfattende investeringer for de enkelte renserier i størrelsesordenen fra 100.000 kr. til over 600.000 kr., såfremt der skal investeres i en ny rensemaskine.