På baggrund af udredningsprojektet forventes, at der på hovedparten af alle
renserier, uanset hovedgruppe, skal gennemføres følgende forbedringsprojekter:
- Systematisk vedligeholdelse af rensemaskine. Vedligeholdelse udføres eller dokumenteres
i forbindelse med ét årligt serviceeftersyn
- Tætning af døre og vinduer, rørgennemføringer og tætning mellem vægge og
etageadskillelse
- Etablering af dørpumpe på alle døre i renserilokalet
- Optimering af rensemaskinen mht. tørretid o.lign. Dette kan evt. ske i forbindelse med
et årligt serviceeftersyn, jf. pkt. 1
- Udarbejdelse af daglig driftsjournal, som opsamles årligt i en rapport. Årsrapporten
bruges til at vurdere forbrug og emissioner mht. reduktionsmuligheder
- Miljøkursus for renseriejere og deres personale
- Etablering af mekanisk ventilation som rumventilation og eventuelt punktudsugning ved
udvalgte kilder. Pkt. 2, 3 og 7 skal tilsammen sikre, at der konstant er undertryk i
renseriet i alle døgnets 24 timer.
Når disse tiltag er implementeret forventes det, at renserier i hovedgruppe 1
teoretisk set vil kunne overholde luftkvalitetskriteriet. Afhængig af typen af
etageadskillelse kan det dog blive nødvendigt at forsegle lofter samt evt. vægge.
For renserier med en rensemaskine i hovedgruppe 2 og 3 forudsættes, at der på alle
renserier etableres de nødvendige foranstaltninger til, at ånding fra maskine og aftræk
ved lugeåbning og udluftning (afkøling) for hovedgruppe 3 emitteres via afkast. Samtidig
er ventilationsbehovet større, både hvad angår rumventilation og punktudsugning. For
renserier i hovedgruppe 2 og 3 forventes der endvidere at skulle gennemføres følgende
forbedringsprojekter:
Der kan være store emissioner fra rensemaskiner i hovedgruppe 3, og der skal
gennemføres væsentlige forbedringsprojekter for at kunne overholde
luftkvalitetskriteriet. Da rensemaskinerne i denne hovedgruppe endvidere vurderes at være
forholdsvis gamle og have et meget stort forbrug af tetrachlorethylen foreslås, at det
vurderes, om de bør udskiftes på kort sigt fremfor omfattende investeringer i
afhjælpende tiltag. Alternativet kan være at flytte renseriet og evt. omdanne det
eksisterende til indleveringssted. Der forventes at være renserier inden for denne
hovedgruppe, der ikke kan overholde luftkvalitetskriteriet uden at investere i en ny
rensemaskine med bedst tilgængelige teknologi. Det samme kan vise sig at gælde for nogle
renserier i hovedgruppe 2.
Det skal understreges, at vurderingen af, om luftkvalitetskriteriet er overholdt for
rensemaskinerne i hovedgruppe 1, 2 og 3 primært er foretaget på baggrund af teoretiske
beregninger og vurderinger m.m. Det er p.t. ikke eftervist i praksis, at eksemplerne på
handlingsplaner (jf. tabel 8.2) er gennemført og efterfølgende dokumenteret. I
forbindelse med senere supplerende målinger, har det ligeledes ikke været muligt, at be-
eller afkræfte de teoretisk beregnede reduktionsfaktorer (se bilag 10).
Selv om beregningerne teoretisk set viser, at det er muligt at opfylde
luftkvalitetskriteriet, kan der være forhold, der taler for, at det ikke gælder i
praksis. Få uopdagede revner og utætte samlinger vil betyde, at tetrachlorethylen
transporteres hurtigere, end de teoretiske beregninger viser.
Som en forudsætning for diffusionsberegningerne er der anvendt et luftskifte på 0,5
gange pr. time i nabolejlighederne, hvilket antages at være konservativt, idet
undersøgelser har vist (Gunnarsen, 2000), at der i lejligheder generelt er tale om et
luftskifte på 0,7 gange pr. time.
Problemstillingen omkring tetrachlorethylen bør vurderes ud fra en helhedsbetragtning,
således at de anførte løsningsmuligheder og vurderinger samtidig omfatter overholdelse
af B-værdien for tetrachlorethylen.
Ud fra beregninger ser det umiddelbart ud til, at hovedparten af renserierne i
hovedgruppe 1 kan overholde B-værdien uden at etablere renseforanstaltninger på
afkastet, f.eks. i form af et kulfilter.
På alle renserier skal afkast som minimum føres 1 meter over tag og i nogle tilfælde
endnu højere. Det kan dog nogle steder blive et problem at opnå byggetilladelse hertil.
For renserierne i hovedgruppe 2 og især i hovedgruppe 3 kan det vise sig umuligt at
overholde B-værdien uden etablering af filter på afkastet. I disse tilfælde bør der
foretages en økonomisk konsekvensvurdering af, om det kan betale sig, eller om der
alternativt bør investeres i en ny rensemaskine allerede på kort sigt.
Rapporten giver renserierne hjælp til at udarbejde både en kort- og langsigtet
handlingsplan, således at renserierne på forhånd forholder sig til fremtidsperspektivet
for anvendelse af tetrachlorethylen i renseribranchen. Herunder overvejelser omkring
investering i en ny rensemaskine. Rapporten indeholder desuden en oversigt (figur 8.2)
over nødvendige overvejelser og forudsætninger for udarbejdelse af handlingsplan.
Tidsperspektivet for gennemførelsen af forbedringsprojekterne afhænger af
myndighedernes udmelding.
Den bedste løsning vil være at begrænse emissionen tilstrækkeligt ved kilden
(rensemaskinen). Såfremt der investeres i en ny rensemaskine, bør den være baseret på
bedst tilgængelig teknik, jf. forbedringsforslag 9 i bilag 9.
For mange renserier vil dette ikke være økonomisk realistisk på nuværende
tidspunkt, hvorfor nogle af forbedringsprojekterne omfatter begrænsning af emissionen af
tetrachlorethylen til nabolejlighederne, dels ved at sænke niveauet i renseriet
(ventilation m.m.) og dels ved at formindske mulighederne for diffusion gennem
etageadskillelse, utætheder, vinduer og døre m.m.
De ovenfor beskrevne forbedringsprojekter forventes at medføre omfattende
investeringer for de enkelte renserier i størrelsesordenen fra 100.000 kr. til over
600.000 kr., såfremt der skal investeres i en ny rensemaskine.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |