|
Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier ResuméRenserier anvender i dag primært tetrachlorethylen som rensevæske. Det årlige forbrug af tetrachlorethylen i renseribranchen i Danmark, som i 2000 var ca. 150 tons, er faldet nogenlunde jævnt med årene. Der vurderes fortsat at være et stort potentiale for at nedsætte forbruget og dermed emissionen af tetrachlorethylen. Tetrachlorethylen er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer på grund af klassificering som kræftfremkaldende stof. Renserierne har været i fokus i det seneste år, fordi det har vist sig, at luftkvalitetskriteriet er overskredet i nabolejlighederne til renserierne. Det er et generelt problem, da hovedparten af renserierne ligger i beboelsesejendomme. Tetrachlorethylen kan spredes fra renseri til lejlighed via diffus emission gennem åbne vinduer og døre, utætte afkast fra renseriet og ikke mindst via transport igennem etageadskillelse eller væg til nabolejlighederne. En række kommuner har på Miljøstyrelsens foranledning gennemført målinger af koncentrationen af tetrachlorethylen i lejligheder over renserier, i udeluften omkring renseriet og i selve renseriet. Resultaterne har vist høje niveauer i lejligheder beliggende over renserier. Miljøstyrelsen har fastsat et luftkvalitetskriterie for nabolejligheder på 0,006 mg/m3, som har været overskredet i alle målinger. Der er typisk set overskridelse på 100 – 1000 gange dette niveau. Miljøstyrelsen har derfor igangsat dette udredningsprojekt med det formål at belyse, om det er muligt at opfylde luftkvalitetskriteriet i nabolejligheder til renserier. Det er samtidigt belyst, om krav til B-værdien og den kommende VOC-bekendtgørelse kan overholdes. Projektet er baseret på en undersøgelse af forskellige renserier, herunder specielt to udvalgte modelrenserier, hvor der er gennemført en række emissionsmålinger, øvrig dataindsamling samt litteratursøgning og beregninger. Der er gennemført en teoretisk gennemgang af renseprocessen for dermed at identificere de væsentligste kilder til emission af tetrachlorethylen. Denne gennemgang har ført til en opdeling af de tetrachlorethylen rensemaskiner, der findes i den danske renseribranche i 3 hovedgrupper, som adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter med hensyn til princip og kildestyrker for emission. De 3 hovedgrupper er defineret på følgende måde i samråd med branchen (leverandører, montører og renserier):
Emissionerne er teoretisk beregnet og vurderet for en optimalt fungerende rensemaskine i hovedgruppe 2 og skønnet for hovedgruppe 1 og 3. Disse teoretiske overvejelser har vist, at de væsentligste bidrag til luftformige emissioner for de 3 hovedgrupper er: Hovedgruppe 1: Emission fra det rensede tøj under presning og opbevaring samt emission ved lugeåbning. Hovedgruppe 2: Emission fra ånding, aftræk ved lugeåbning, emission ved lugeåbning og emission fra det rensede tøj under presning og opbevaring. Hovedgruppe 3: Aftræk fra udluftning, emission fra ånding, aftræk ved lugeåbning, emission ved lugeåbning og emission fra det rensede tøj under presning og opbevaring. Af de nævnte emissioner er det forudsat, at der på alle renserier etableres de nødvendige foranstaltninger til, at ånding fra maskine, aftræk ved lugeåbning og aftræk fra udluftning ledes til afkast. På basis af de teoretiske overvejelser er der opstillet nøgletal for emissionerne pr. kg renset tøj. I praksis kan der forekomme væsentligt højere emissioner end nøgletallene antyder, især fra hovedgruppe 2 og 3. Som en forudsætning for at vurdere forbedringsmulighederne bør det kontrolleres, hvor stort et forbrug den enkelte rensemaskine har. Der er i de ovenfor anførte emissioner set bort fra lækager, uheld og andre emissioner som følge af dårlig vedligeholdelse af rensemaskinen. Derudover forekommer der mindre og kortvarige emissioner i forbindelse med daglig drift og vedligehold, som rensning af filtre, tømning af slam, destillation og påfyldning af rensevæske. En del af disse kan elimineres ved etablering af emissionsfrie systemer til påfyldning og tømning. En vurdering af om det er realistisk at opfylde luftkvalitetskriteriet i nabolejligheder er gennemført efter en trinvis model, hvor den første forudsætning er, at rensemaskinerne fungerer optimalt, og at de væsentligste bidrag fra hovedgruppe 2 og 3 ledes direkte til afkast. Dernæst forudsættes det, at alle utætheder tætnes, så det er muligt at etablere konstant undertryk i renseriet ved hjælp af ventilation/punktudsugning. Dette er bl.a. for at sikre, at transporten igennem etageadskillelse er begrænset til diffusion, og der kan ses bort fra konvektion. Det er undersøgt, hvor stor koncentrationen må være i renseriet, hvis bidraget alene skyldes diffusion igennem etageadskillelsen. Beregninger af diffusionen viser, at koncentrationen højst må være ca. 5 mg/m3 i renseriet, hvis etageadskillelsen er massiv beton. Hvis etageadskillelsen er træ og indskudsler eller betonhuldæk, må koncentrationen højst være 1 mg/m3. De maksimalt tilladelige koncentrationer i renseriet, som grundlag for beregning af ventilationsbehov, er fastsat konservativt, og de svarer til reduktionsfaktorer på henholdsvis 833 og 166. For at nå ned på dette niveau i renseriet er ventilationsbehovet for de 3 hovedgrupper beregnet. Ventilationsbehovet afhænger også af den producerede mængde renset tøj (tonnage). Af hensyn til lufthastigheden i lokalet bør den ventilerede luftmængde ikke overstige 1500 m3 pr. time. På baggrund af ovennævnte forudsætninger forventes det, at der på hovedparten af alle renserier, uanset hovedgruppe, skal gennemføres følgende forbedringsprojekter:
Når disse tiltag er implementeret, forventes det, at renserier i hovedgruppe 1 teoretisk set vil kunne overholde luftkvalitetskriteriet. Det kan dog, afhængig af typen af etageadskillelse, blive nødvendigt af forsegle lofter samt evt. vægge. For renserier med en rensemaskine i hovedgruppe 2 og 3 forudsættes som nævnt at der på alle renserier etableres de nødvendige foranstaltninger til, at ånding fra maskine og aftræk ved lugeåbning og udluftning for hovedgruppe 3 emitteres via afkast. Samtidig er ventilationsbehovet større både hvad angår rumventilation og punktudsugning. For renserier i hovedgruppe 2 og 3 forventes der endvidere at skulle gennemføres følgende forbedringsprojekter:
For renserier i hovedgruppe 3 forventes der endvidere at skulle gennemføres yderligere forbedringsprojekter i form af f.eks.:
Der kan være store emissioner fra rensemaskiner i hovedgruppe 3, og der skal gennemføres væsentlige forbedringsprojekter for at kunne overholde luftkvalitetskriteriet. Da rensemaskinerne i denne hovedgruppe endvidere vurderes at være forholdsvis gamle og have et meget stort forbrug af tetrachlorethylen bør det vurderes, om de bør udskiftes på kort sigt fremfor omfattende investeringer i afhjælpende tiltag. Alternativet kan være at flytte renseriet og evt. omdanne det eksisterende til indleveringssted. Der forventes at være renserier inden for denne hovedgruppe der ikke kan overholde luftkvalitetskriteriet uden at investere i en ny rensemaskine med bedst tilgængelige teknologi. Det samme kan vise sig at gælde for nogle renserier i hovedgruppe 2. Det skal understreges, at vurderingen af, om luftkvalitetskriteriet kan overholdes for rensemaskinerne i hovedgruppe 1, 2 og 3 primært er foretaget på baggrund af teoretiske beregninger og vurderinger m.m. Det er ikke p.t. eftervist i praksis, at eksemplerne på handlingsplaner (jf. tabel 8.2) er gennemført og efterfølgende dokumenteret. I forbindelse med senere supplerende målinger, har det ligeledes ikke været muligt, at be- eller afkræfte de teoretisk beregnede reduktionsfaktorer (se bilag 10). Selv om beregningerne teoretisk set viser, at det er muligt at opfylde luftkvalitetskriteriet, kan der være forhold, der taler for, at det ikke gælder i praksis. Få uopdagede revner og utætte samlinger vil betyde, at tetrachlorethylen transporteres hurtigere, end de teoretiske beregninger viser. Som en forudsætning for diffusionsberegningerne er der anvendt et luftskifte på 0,5 gange pr. time i nabolejlighederne, hvilket antages at være konservativt, idet undersøgelser har vist, at der i lejligheder generelt er tale om et luftskifte på 0,7 gange pr. time, (Gunnarsen, 2000). Problemstillingen omkring tetrachlorethylen bør vurderes ud fra en helhedsbetragtning, således at de anførte løsningsmuligheder og vurderinger samtidig omfatter overholdelse af B-værdien for tetrachlorethylen. Ud fra beregninger ser det umiddelbart ud til, at hovedparten af renserierne i hovedgruppe 1 kan overholde B-værdien uden at etablere renseforanstaltninger på afkastet, f.eks. i form af et kulfilter. På alle renserier skal afkast som minimum føres 1 meter over tag og i nogle tilfælde endnu højere. Det kan dog nogle steder blive et problem at opnå byggetilladelse hertil. For renserierne i hovedgruppe 2 og især i hovedgruppe 3 kan det vise sig umuligt at overholde B-værdien uden etablering af filter på afkastet. I disse tilfælde bør der foretages en økonomisk konsekvensvurdering af, om det kan betale sig, eller om der alternativt bør investeres i en ny rensemaskine allerede på kort sigt. Rapporten indeholder en beskrivelse af hvilke tiltag, der kan være nødvendige for at opfylde luftkvalitetskriteriet og B-værdien. Tiltagene er beskrevet kort, og der er angivet økonomisk overslag for de enkelte tiltag. De samlede udgifter til tiltag vil variere, afhængigt af rensemaskinens og bygningens tilstand. Niveauet vil sandsynligvis ligge fra ca. 100.000 kr. til over 600.000 kr. I sidstnævnte tilfælde er der kalkuleret med en ny rensemaskine. Rapportens afsnit 8 og bilag 9 indeholder redskaber til, at renserierne kan udarbejde en handlingsplan. Det vurderes som væsentligt, at renserierne på forhånd forholder sig til fremtidsperspektivet for anvendelse af tetrachlorethylen i renseribranchen, herunder overvejelser omkring investering i en ny rensemaskine. Afslutningsvis gennemgår rapporten forskellige metoder til kontrol/dokumentation af overholdelse af grænserne for tetrachlorethylen herunder: udarbejdelse af årsrapport og driftsjournaler, serviceeftersyn, konsulentordning, diffusionsberegninger, emissionsmålinger i indendørs rum, og emissionsberegninger til udeluften (OML-beregninger).
|
