Ren vegetabilsk dagrenovation behandles udelukkende på kompostanlæg, hvor komposteringen foregår i miler. Der er tidligere konstateret fejl i anlæggenes indberetninger af hvilken fraktion af organisk dagrenovation, der indsamles. Fra 1998 er fraktionsopdelingen for samtlige anlæg kvalitetssikret via de kommunale sorteringsvejledninger, som findes i Videncentrets Kommunedatabase, /2/. Tabel 2.6 viser fordelingen af, hvorledes dagrenovation behandles. Tabel 2.6
2.2.3 Organisk affald fordelt på affaldstyperAf Tabel 2.7 fremgår den tilførte mængde organisk affald fordelt på affaldstyper. Tabel 2.7
Husdyrgødning til bioforgasning udgjorde 254.000 tons svarende til 24 pct. af affaldsmængde. Andelen af husdyrgødning til bioforgasning skævvrider den foreliggende statistik, idet denne affaldstype kun indgår i statistikken, fordi anlæggene samtidig behandler dagrenovation. Imidlertid udgør andelen af dagrenovation, der tilføres det enkelte biogasanlæg kun 0,2 - 3,5 pct. af den samlede affaldsmængde tilført det enkelte biogasanlæg. På de fleste biogasanlæg påvirkes den tilførte og behandlede affaldsmængde ikke væsentligt af om dagrenovation tilføres anlægget eller ej. Tabel 2.8
2.2.3.1 Dagrenovation Mængden af dagrenovation tilført kompost- og biogasanlæg er faldet med 3.000 tons (svarende til 7 pct.) i forhold til 1998. Der er ikke noget generelt billede for udviklingen af dagrenovation tilført det enkelte anlæg fra 1998 til 1999. Nogle anlæg fik tilført en stigende mængde, mens flere fik tilført en mindre mængde. Fra 1997 til 1998 skete der et mindre fald i mængden af kildesorteret organisk dagrenovation. Den gang skyldtes det, at knap halvdelen af anlæggene registrerede et fald i den modtagne mængde, mens de resterende anlæg kun havde en mindre stigning i den tilførte mængde. 2.2.3.2 Have- og parkaffald Mængden af have- og parkaffald til kompostering er fra 1998 til 1999 steget med 97.000 tons (svarende til 19 pct.), hvilket er en stor stigning efter en relativt begrænset stigning fra 1997 til 1998. Anlæggene har generelt oplyst om en stigende mængde HPA. En del af stigningen skyldes også anlæg, der ikke tidligere har indberettet til statistikken. Nogle anlæg modtager HPA som flises og straks udlægges på grønne arealer denne mængde er ikke omfattet af nærværende statistik. 2.2.3.3 Slam Mængden af slam, der er behandlet på kompost- og biogasanlæg, er steget med 23.000 tons (svarende til 40 pct.) fra 1998 til 1999. Slam behandles primært på Type 3 anlæg. Af indberetningerne fremgår, at Type 3 anlæggene generelt har modtaget en større mængde slam end i 1998. I årets statistik indgår også tre Type 3 anlæg, der ikke tidligere har indberettet til statistikken. 2.2.3.4 Husdyrgødning Af Tabel 2.8 ses en mindre stigning på 15.000 tons (svarende til 6 pct.) i mængden af husdyrgødning til bioforgasning fra 1998 til 1999. Opgørelsen over mængden af husdyrgødning kan synes ret tilfældig, idet mængden blandt andet afhænger af om et givet biogasanlæg på forsøgsplan har modtaget dagrenovation til bioforgasning. Stigningen fra 1995 til 1996 skyldes primært åbningen af det nye biogasfællesanlæg i Århus (i 1996). Stigningen fra 1996 til 1997 skyldes hovedsageligt større mængder gylle på anlægget i Århus. Stigningen fra 1997 til 1998 kan tilskrives ibrugtagningen af biogasanlægget i Vaarst-Fjellerad. Det sidste års stigning er dog mere beskedent, da Vaarst-Fjellerad først åbnede for behandling af dagrenovation i efteråret 1998. For indeværende år udgår anlægget i Århus, to nye indgår på grund af forsøgskørsler. Endelig har ét anlæg (Vaarst-Fjellerad) separat bioforgasning af dagrenovation, hvorfor husdyrgødning tilført dette anlæg holdes ude af årets statistik. 2.2.3.5 Andet organisk affald Der har i 1999 været en stigning i mængden af andet organisk affald på 5.000 tons (svarende til 10 pct.). Stigningen i mængden af andet organisk affald fra 1997 til 1998 skyldes hovedsageligt, at biogasanlæg i den periode behandlede en større mængde af forskellige typer industriaffald. 2.3 Produceret og fraført kompost m.v.Anlæggene har indberettet mængden af såvel produceret kompost som fraført, færdig kompost. Herudover indberettes mængden af fraført sigterest. Endelig har biogasanlæg indberettet den fraførte gødningsvæske samt den producerede mængde biogas. Det kompostlignende restprodukt fra produktion af biogas er henregnet til fraktionen "kompost". Fra næste år bør restproduktet måske snarere henregnes som sigterest. For at restproduktet skal kunne anvendes på linie med kompost skal det først komposteres eller på anden måde behandles. Tabel 2.9
|
De færreste anlæg vejer den producerede kompost. | |
Nogle anlæg indberetter, at mængden af tilført HPA = mængden af færdigproduceret kompost. (Det vil sige, at der ikke er noget omsætningstab). | |
Anlæg tolker forskelligt, hvornår kompost er færdig. Nogle anlæg opgør den producerede mængde, når affaldet er lagt i miler, mens andre først opgør mængden, når den er sigtet og klar til afsætning - der kan være tale om en tidsforskydning på op til 10 år. |
Ovenstående fejlkilder i indberetningerne har også betydning for de efterfølgende opgørelser i dette kapitel.
I lighed med tidligere år har Type 3 anlæg angiveligt fraført en større mængde kompost end de har produceret. Dette kan betyde, at der er fraført kompost fra lager, men kan også skyldes usikkerhed i opgørelsen (se afsnit 3.2).
Udviklingen i mængden af kompost produceret og fraført anlæggene i perioden 1995 til 1999 fremgår af Tabel 2.10.
Tabel 2.10
Produceret og fraført kompost m.v. i perioden. Tons
|
Produceret henholdsvis fraførte mængder |
||||
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
|
Kompost, produceret 1 |
273.000 |
286.000 |
308.000 |
290.000 |
388.420 |
Kompost, fraført1 |
183.000 |
230.000 |
284.000 |
269.000 |
370.436 |
Sigterest, fraført2 |
15.000 |
17.000 |
22.000 |
22.000 |
18.927 |
Biogas, produceret 3, |
480.000 |
4.899.000 |
7.882.000 |
13.020.000 |
9.972.000 |
Gødningsvædske4, |
71.000 |
118.000 |
257.000 |
320.000 |
225.974 |
Noter: | |
Alle mængder i årene 1995-1998 anført i hele 1.000 | |
1) | For kompost alene oplyst i m3 er anvendt en omregningsfaktor på 750 kg/tons jvf. afsnit 1.3.1 |
2) | For sigterest opgivet i m3 er anvendt en vægtfylde på 1.000 kg/m3 - jvf. afsnit 1.3.1 |
3) | Gennemsnitligt metanindhold 65 pct. |
4) | Gennemsnitligt tørstofindhold mellem 1-5 pct. |
Kilde: | Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999. |
For både den producerede og den fraførte mængde kompost kan der i 1999 registreres en
markant stigning i forhold til den faldende mængde fra 1997 til 1998.
Den tilførte mængde kildesorteret, organisk dagrenovation bidrager minimalt til produktionen af biogas - sandsynligvis under 1 pct. Derfor kommenteres udviklingen i mængden af biogas fra tidligere år ikke nærmere her.
Tabel 2.11 viser udviklingen i mængden af produceret kompost i forhold til mængden af fraført kompost.
Tabel 2.11
Ændring i den indberettede mængde produceret og fraført kompost.
|
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
Kompost. Produceret minus |
90.000 |
56.000 |
24.000 |
22.000 |
18.000 |
Procentvis ændring i produceret |
+ 56 |
+ 5 |
+ 8 |
- 6 |
+ 34 |
Procentvis ændring i fraført |
+ 58 |
+ 26 |
+ 23 |
- 5 |
+38 |
Kilde: | Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999. |
I 1999 blev der således produceret 18.000 tons kompost mere end, der er fraført
anlæggene. Mængden af fraført kompost er gennem årene steget hurtigere end mængden af
produceret kompost.
Den producerede mængde kompost steg med 34 pct. fra 1998 til 1999. Den fraførte mængde kompost steg med 38 pct. i samme periode.
Af tidligere års indberetninger fremgår, at mængden af produceret kompost altid har været større end mængden af fraført kompost. De senere år er forskellen i produceret og fraført kompost blevet mindre. Alt andet lige betyder det, at anlæggene stadig oparbejder lagre af færdig kompost.
2.3.1.1 Sigterest
Tolv af de 18 anlæg, som modtog kildesorteret dagrenovation (Type 1 anlæg), angiver, at have fraført sigterest i løbet af 1999. Dette gælder også for 23 af 111 Type 2 anlæg og 4 ud af 10 Type 3 anlæg.
Fra 1997 har anlæggene indberettet lagermængden ved begyndelsen og slutningen af året. Pr. 1. januar 1999 var lagerbeholdningen 248.457 tons og den var steget til 265.061 tons pr. 31. december 1999. 96 anlæg havde kompost på lager pr. 31. december 1999.
Lageret af færdig kompost er således øget med godt 17.000 tons i løbet af 1999, hvilket stort set svarer til stigningen i den producerede men ikke afsatte mængde på 18.000 tons jvf. Tabel 2.11
Produktion af færdig kompost, den fraførte mængde og lagerbeholdningen stemmer således godt overens for året 1999.
Der er en stigning i den indberettede lagermængde fra d. 31. december 1998 (opgjort i statistikken for 1998) og til den 1. januar 1999. Forskellen i lagermængden de to datoer er opgjort til 11.000 tons - eller 4 pct. af lagermængden opgjort pr. 1. januar 1999. En del af denne lagerstigning skyldes, at nye kompostanlæg indgår i årets statistik.
Anlæggene har i årets indberetning skønnet en fordeling for anvendelsen af den fraførte kompost. Ikke alle anlæg fører en selvstændig statistik for anvendelsen af den fraførte kompost. Derfor er denne del af indberetningen i vid udstrækning baseret på skøn.
Opgørelsen vurderes dog at give et godt billede af den faktiske anvendelse af kompost i Danmark.
Af Tabel 2.12 fremgår mængden/fordelingen, som anlæggene skønner at have fraført til brug indenfor de respektive anvendelsesområder.
Tabel 12
Fraført kompost fordelt på anvendelsesområder, 1999. Tons
Anvendelsesområde |
Fraført / afsat kompost |
Fraført mængde, 1999, i alt |
|||
Ublandet kompost |
Blandet kompost 1 |
||||
emballeret |
uemballeret |
emballeret |
uemballeret |
||
Deponi, deponering |
0 |
2.854 |
0 |
0 |
2.854 |
Deponi, slutafdækning |
0 |
35.475 |
0 |
0 |
35.475 |
Deponi, løbende afdækning |
0 |
11.100 |
0 |
0 |
11.100 |
Grønne områder |
0 |
32.268 |
0 |
17.085 |
49.353 |
Landbrug |
0 |
32.384 |
0 |
4.950 |
37.334 |
Skovbrug |
0 |
1.982 |
0 |
0 |
1.982 |
Gartneri |
0 |
24.601 |
0 |
0 |
24.601 |
Private haver |
0 |
117.487 |
1.000 |
12.416 |
130.903 |
Andet |
0 |
14.134 |
0 |
0 |
14.134 |
I alt |
0 |
261.185 |
1.000 |
34.451 |
307.736 |
Note: | Ved omregning af data fra anlæg, som opgiver fraførte mængder kompost i m3 uden angivelse af vægtfylde, er der anvendt en vægtfylde på 750 kg/m3. |
1) | Typisk blandet med spagnum, muld eller sand |
Kilde: | Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999. |
Det har ikke været muligt at få alle anlæg til at give et skøn over anvendelsen af den
fraførte kompost. Reelt foreligger der kun et skøn over anvendelsen for 83 pct. af den
fraførte kompost. Tidligere år har skønnet været højere end i år.
Kun ét anlæg emballerer en del af komposten inden den afsættes. Der foreligger ingen indberetning fra anlægget i 1999, så mængden på 1.000 tons er overført fra forrige års indberetning. Al emballeret kompost er afsat til private og skønnes anvendt i private haver. I 1998 indberettede yderligere to anlæg, at de emballerede en del af komposten inden den blev afsat til anvendelse i private haver.
Tabel 2.13
Kompostens anvendelse fordelt på anvendelsesområder. Tons.
Anvendelsesområde |
Fraført mængde pr. år |
|||||||||
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
1999 |
|||||
Tons |
% |
|||||||||
Deponi, deponering |
490 |
330 |
1.400 |
500 |
2.854 |
0,9 |
||||
Deponi, slutafdækning |
28.000 |
45.000 |
36.000 |
37.000 |
35.475 |
11,5 |
||||
Deponi, løbende |
870 |
3.000 |
4.100 |
5.800 |
11.100 |
3,6 |
||||
Grønne områder |
28.000 |
43.000 |
53.000 |
53.000 |
49.353 |
16,0 |
||||
Landbrug |
24.000 |
20.000 |
30.000 |
27.000 |
37.334 |
12,1 |
||||
Skovbrug |
200 |
1.200 |
2.500 |
1.982 |
0,6 |
|||||
Gartneri |
2.500 |
3.200 |
1.300 |
7.200 |
24.601 |
8,0 |
||||
Private haver |
91.000 |
101.000 |
154.000 |
134.000 |
130.903 |
42,5 |
||||
Andet |
5.100 |
7.300 |
5.400 |
14.000 |
14.134 |
4,6 |
||||
I alt |
180.000 |
230.000 |
290.000 |
280.000 |
307.736 |
100,0 |
Note: | for 1995-1998 er mængderne kun anført med 2-3 betydende cifre. |
Kilde: | Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999. |
Af Tabel 2.13 ses, hvorledes anvendelsen af komposten har udviklet sig siden 1995.
Totalt set anvendes den største del af komposten i private haver. 43 pct. af den fraførte kompost er således anvendt her. Denne andel er faldende i forhold til 1998, hvor 46 pct. af komposten blev anvendt i de private haver.
Anvendelsen af kompost i landbruget (12 %) og især i gartnerier (8 %) er steget kraftigt i forhold til tidligere års anvendelser.
Næsten 50.000 tons kompost anvendes til afdækning af deponier eller henlægges direkte på deponi (14 %). Der er tale om en mindre stigning i mængden af kompost, der er anvendt på eller tilført deponi.
Brugen af kompost på grønne områder (13 %) og i skoven (<1 %) er tilsyneladende faldet i forhold til tidligere år.
De fleste anlæg har oplyst afsætningspriser dels for kompost af ren have- parkaffald (HPA) dels for anden kompost. Anden kompost er fremstillet af organisk materiale, der kan bestå af andet end HPA, f.eks. dagrenovation, slam, gødning eller tang. Anden kompost kommer typisk fra Type 1 og Type 3 anlæg.
I den følgende beskrivelse af afsætningsprisen for kompost er kun medtaget oplysninger for de anlæg, der anfører en pris over 0 kr. pr. tons.
Næsten halvdelen (59) anlæg har oplyst en salgspris over 0 kr. pr. tons. Tyve af disse anlæg oplyser, at kompost også kan afhentes gratis mange dog kun i korte perioder, kun af private borgere, kun i mindre mængder eller kun i forbindelse med den årlige kompostkampagne.
Når de resterende anlæg ikke opgiver priser skyldes det,
at komposten endnu ikke er færdig til salg | |
at komposten ikke sælges, men at den f.eks. uddeles gratis | |
at al kompost anvendes i kommunens og/eller anlæggets eget regi, hvorfor komposten ikke er prissat. |
Kompost fremstillet på basis af dagrenovation fra de såkaldte Type 1 anlæg blev i 1999 solgt fra 3 anlæg til priser mellem 40 og 80 kr. pr. tons eller pr. m3. Den gennemsnitlige pris var 62 kr. pr. tons eller pr. m3.
Kompost fra Type 3 anlæg blandt andet fremstillet af slam, gødning eller lignende blev fra 7 anlæg solgt til priser mellem 50 og 100 kr. pr. tons eller pr. m3. Gennemsnitsprisen er 73 kr. pr. tons eller pr. m3.
2.5.1.1 Prisen for kompost af HPA
Prisen for kompost af ren have- og parkaffald fremgår af Tabel 2.1. Denne type kompost fremstilles på Type 2 anlæg.
Enkelte anlæg har oplyst priser, som ikke umiddelbart kan omregnes til tons eller m3 (f.eks. "en trailerfuld" eller "et læs"). Indberetninger om priser fra disse anlæg indgår ikke i opgørelsen i Tabel 2.14.
Tabel 2.14
Priser for kompost af ren have- parkaffald, 1999.
Priser inkl. moms, 1999 |
Uemballeret kompost afsat i |
|||
Mindre mængde |
Større mængde |
|||
[ kr. / tons] |
[ kr. / m3 ] |
[ kr. / tons] |
[ kr. / m3 ] |
|
Gennemsnitspris |
62 |
60 |
65 |
60 |
Prisspænd |
10 125 |
25 - 94 |
10 100 |
17 94 |
Antal anlæg, |
23 |
20 |
21 |
18 |
Kilde: | Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999. |
Alle ovennævnte priser gælder for uemballeret kompost (løs vægt). For 1999 foreligger der ingen priser for salg af emballeret kompost.
Prisen på kompost fremstillet af HPA har ikke ændret sig nævneværdigt de seneste år jvf. Tabel 2.15.
Tabel 2.15
Udvikling i afsætning og priser for kompost af ren HPA (Type 2 anlæg).
Kompost afsat i: |
Priser og antal anlæg, der indberetter oplysninger om priser |
||||
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
|
Mindre mængder |
|
||||
kr. pr. tons | 73 |
74 |
64 |
68 |
62 |
kr. pr. m3 | 86 |
70 |
65 |
61 |
60 |
Større mængder |
|
||||
kr. pr. tons | 63 |
60 |
60 |
63 |
65 |
kr. pr. m3 | 57 |
58 |
54 |
59 |
60 |
|
Antal anlæg |
||||
Pris på kompost |
53 |
51 |
59 |
59 |
59 |
Gratis afhentning |
52 |
48 |
54 |
58 |
47 |
Gratis udbringning |
5 |
6 |
1 |
3 |
1 |
Kilde: | Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999. |
2.5.1.2 Gratis kompost
47 anlæg indberetter, at de udleverer gratis kompost. Tyve af disse anlæg indberetter, at de såvel sælger som gratis uddeler kompost. Fra 27 anlæg, der ikke sælger kompost, kan borgerne afhente komposten gratis. Cirka halvdelen af kompostanlæggene tilbyder bestemte kundegrupper eventuelt i begrænsede perioder at de kan afhente gratis kompost.
Enkelte anlæg udbringer gratis kompost til brugerne, når der aftages en større mængde. Ét anlæg (Type 1) oplyser, at i visse tilfælde betales for at afsætte komposten.
I forbindelse med indberetningen blev anlæggene bedt om at fremsende deklarationer og/eller dokumentation af kompostkvaliteten.
Alle anlæg uanset type som sælger eller blot uddeler kompost, er ifølge Gødningsloven pligtige til at deklarere komposten i henhold til Bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler, /3/.
Nogle anlæg har vedlagt flere analyseattester. I alt er der modtaget kopi af 54 analyseattester og/eller deklarationer. Materialet fordeler sig på:
6 deklarationer m.v. for kompost indeholdende dagrenovation (Type 1) | |
5 for kompost indeholdende spildevandsslam og andet organisk materiale end dagrenovation (Type 3) | |
43 for kompost som udelukkende indeholder have- og parkaffald (Type 2) |
Enkelte deklarationer/analyseresultater indeholder kun få af de oplysninger, som er sammenstillet i de følgende tre tabeller.
Enkelte anlæg har anvendt det standardiserede produktblad for kompost, som blev udviklet for Miljøstyrelsen i 1998.
En del anlæg får kun sjældent gennemført analyser af komposten. Således kan gældende deklarationer være baseret på analyser fra tidligere år. Sammenstillingen i dette afsnit er alene baseret på de deklarationer og/eller analyser, som anlæggene har fremsendt i 1999.
Tabel 2.16 viser det gennemsnitlige indhold af næringsstoffer m.v. i kompostprodukter. Antallet af indberetninger, der ligger til grund for beregning af indholdet af næringsstoffer m.v. er anført i ( ).
Ikke alle analyser omfatter samtlige analyseparametre.
En fuldstændig oversigt over kompostens indhold af plantenæringsstoffer og andre stoffer er det ud fra det givne materiale ikke muligt at opstille.
Tabel 2.16
Oversigt over indhold af næringsstoffer m.v. i 54 kompostprodukter.
|
Kompost fra anlæg af typerne |
||
Type 1 1 |
Type 2 |
Type 3 2 |
|
Tørstof, pct. |
65,3 (6) |
67,4 (43) |
59,2 (5) |
Organisk stof i tørstof, pct. |
18,4 (2) |
17,4 (26) |
31,8 (2) |
Aske i tørstof, pct. |
81,3 (2) |
82,7 (26) |
86 (1) |
pH |
8,2 (3) |
8,1 (40) |
8,5 (1) |
Vægtfylde, kg pr. liter |
0,58 (3) |
0,66 (26) |
0,61 (2) |
Total N, gram pr. liter |
3,2 (5) |
3,7 (40) |
3,9 (4) |
Vandopløseligt N, gram pr. liter |
0,40 (2) |
0,27 (34) |
0,13 (3) |
Citratopløseligt P, gram pr. liter |
0,98 (6) |
0,64 (38) |
2,0 (4) |
Vandopløseligt K, gram pr. liter |
0,60 (1) |
2,0 (36) |
1,3 (4) |
Ledningsværdi, 10 mS/cm |
3,93 (3) |
4,9 (36) |
5,1 (2) |
* Analyseresultaterne i parentes varierer væsentligt fra de øvrige indberettede resultater. | |
1) | Kompost fremstillet bl.a. på basis af bl.a. dagrenovation (ml. 9 og 100% dagrenovation i udgangsmaterialet) |
2) | Kompost fremstillet på basis af bl.a. spildevandsslam (ml. 31 og 45% spildevandsslam i udgangsmaterialet) |
Kilde: | Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999. |
Anlæg, der behandler dagrenovation eller spildevandsslam, er pligtige til at lade komposten analysere for bl.a. tungmetaller, hvis komposten skal anvendes i jordbruget /4/.
Flere Type 2 anlæg (behandler kun HPA) har også fremsendt analyser af den færdige komposts indhold af tungmetaller. Disse analyseresultater indgår i oversigten i Tabel 2.17.
Tabel 2.17
Oversigt over indholdet af tungmetaller i kompost fra 26 anlæg. mg/kg-TS
Tungmetal |
Kompost typer |
Grænseværdier |
||
Type 1 |
Type 2 |
Type 3 |
Gældende i 1999 |
|
Cadmium, Cd |
0,48 (4) 0,40 0,61 |
0,34 (9) 0,2 0,55 |
0,64 (1) - |
0,8 |
Kviksølv, Hg |
0,11 (4) |
0,07 (8) |
0,01 (1) |
0,8 |
Bly, Pb |
41 (4) |
23 (8) |
28 (1) |
120 |
Nikkel, Ni |
9,3 (4) |
5,7 (6) |
9,4 (1) |
30 |
Krom, Cr |
11 (4) |
8,8 (4) |
14 (1) |
100 |
Zink, Zn |
150 (4) |
140 (4) |
- |
4.000 |
Kobber, Cu |
60 (3) |
28 (4) |
140 (1) |
1.000 |
Noter: | |
1) | Kompost fremstillet på basis af bl.a. dagrenovation; ml. 9 og 100% dagrenovation i udgangsmaterialet. |
2) | Kompost fremstillet på basis af bl.a. spildevandsslam; ml. 35 og 41% spildevandsslam i udgangsmaterialet. |
Kilde: | Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999. |
Alle analyserede kompostprodukter overholder gældende grænseværdier for tungmetaller i
kompost. Dette gælder både i forhold til den på analysetidspunktet gældende
bekendtgørelse, /4/, og i henhold til den senere Slambekendtgørelse, /6/.
For tungmetallerne cadmium, bly og nikkel skal analyseværdierne enten overholde de i Tabel 2.17 anførte tørstofrelaterede grænseværdier eller tilsvarende fosforrelaterede grænseværdier, /4/.
Anlæggene oplyser oftest analyseværdier for tungmetallerne: cadmium, kviksølv, bly og nikkel som tørstofrelaterede værdier. Derfor er såvel analyseværdier som grænseværdier i Tabel 2.1 anført som tørstofrelaterede værdier. Oplysninger om de fosforrelaterede grænseværdier fremgår af bilag 2 til Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål, /4/.
Analyseværdier er bestemt på grundlag af prøver fra komposten. Reelt er det affaldsprodukterne, der skal overholde de nævnte grænseværdier. Under komposteringen sker der et tab af tørstof, derfor må indholdet af tungmetaller pr. kg tørstof i de tilførte affaldsprodukter alt andet lige være lavere end di analyserede værdier angiver.
Komposten skal endvidere overholde gældende afskæringsværdier for de fire miljøfremmede stoffer DEHP, LAS, NPE og PAH. /4/
Tre anlæg har oplyst resultater af analyser for miljøfremmede stoffer. Dette er markant færre end i 1998, hvor i alt 12 anlæg indberettede analyser af miljøfremmede stoffer.
Der er generelt ingen overskridelser af afskæringsværdierne se Tabel 2.18.
Tabel 2.18
Indhold af miljøfremmede stoffer i kompost, 1999. mg/kg-TS
Miljøfremmede stoffer |
Komposttyper |
Afskæringsværdier |
|||
Type 1 |
Type 2 |
Type 3 |
Gældende til den 30. juni 2000 |
Gældende i perioden 2000 2002 |
|
DEHP |
1,8 |
0,25 |
- |
100 |
50 |
LAS |
25 |
25 |
25 |
2.600 |
1.300 |
NPE |
0,8 |
0,3 |
- |
50 |
30 |
PAH |
0,34 |
0,45 |
- |
6 |
3 |
Note: | Analyser for LAS ligger under detektionsgrænsen for de anvendte analysemetoder. |
Kilde: | Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999. |
Afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer vil jvf. Tabel 2.18 blive
sænket i år 2000 og igen i år 2002, /6/. Alle indberettede
analyseværdier for indholdet af miljøfremmede stoffer ligger langt under såvel
nuværende som varslede afskæringsværdier.
Anlæggenes størrelse, kapacitet og alder er opgjort på baggrund af
årets modtagne affaldsmængder | |
anlæggenes egne opgivelser af deres maksimale kapacitet med den nuværende udformning | |
anlæggenes etableringsår |
I Tabel 2.19 er kompostanlæggene fordelt efter type og efter den i 1999 modtagne mængde affald. Biogasanlæg indgår ikke i denne oversigt.
Tabel 2.19
Kompostanlæg fordelt efter type og modtaget affaldsmængde, 1999. Antal
Modtaget affaldsmængde i
1999 |
Anlægstype |
Anlæg i alt |
||
Type 1 |
Type 2 |
Type 3 |
||
0 499 |
|
13 |
|
13 |
500- 999 |
1 |
18 |
1 |
20 |
1.000 4.999 |
4 |
52 |
4 |
60 |
5.000 9.999 |
5 |
15 |
1 |
21 |
10.000 100.000 |
3 |
13 |
4 |
20 |
I alt |
13 |
111 |
10 |
134 |
Opgørelsen er uden biogasanlæg og omfatter således alene kompostanlæg | |
Kilde: | Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999. |
Af Tabel 2.19 fremgår det, at Type 2 anlæg ofte er mindre anlæg, som modtog under 5.000
tons HPA. De 10 største type 2 anlæg har tilsammen modtaget 212.000 tons HPA, svarende
til 45 pct. af den samlede mængde HPA indberettet for denne type anlæg.
De fleste anlæg har oplyst anlæggets kapacitet. Den samlede kapacitet på disse anlæg er i 1999 opgjort til 863.000 tons mod 777.000 tons i 1998.
Der er dog 2 Type 1 anlæg, 11 Type 2 anlæg og 2 Type 3 anlæg, der ikke oplyser kapaciteten på anlægget. Af disse får Type 2 anlæggene tilført 51.000 tons og Type 3 anlæggene 17.000 tons i 1999. Denne mængde tillægges den af anlæggene indberettede kapacitet, og herved kan kapaciteten og den udnyttede kapacitet beregnes jvf. Tabel 2.20.
Tabel 2.20
Oplyst og udnyttet kapacitet samt tilførte mængder på kompostanlæg, 1999.
Anlægstype |
Anlæg |
Oplyst kapacitet 1, 2 |
Tilført mængde1 |
Udnyttet kapacitet |
Type 1 |
(16) 18 |
138 |
92 |
67 |
Type 2 |
(100) 111 |
541 |
461 |
85 |
Type 3 |
(8) 10 |
252 |
151 |
60 |
I alt |
(124) 139 |
931 |
704 |
76 |
Note: | tallene i parentes angiver antallet af anlæg som har oplyst kapacitet. |
1) | For biogasanlæg er kun medtaget kapacitet/tilførte mængder for kildesorteret dagrenovation. |
2) | For anlæg, der ikke har oplyst kapacitet er kapaciteten regnet som den mængde affald, der blev tilført anlægget i 1999. |
Kilde: | Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999. |
Tabel 2.20 viser, at på landsplan er der stadig en del uudnyttet kapacitet til behandling
af organisk affald fra husholdninger. På trods af en stigning i den tilførte mængde
organisk affald på 115.000 tons i forhold til 1998, så er udnyttelsesgraden på
anlæggene uændret i forhold til 1998.
Den oplyste kapacitet er steget med 154.000 tons siden 1998. Kapaciteten på Type 1 anlæg er reduceret med 12.000 tons, men på Type 2 (+ 60.000 tons) og især på Type 3 anlæg (+ 106.000 tons) er kapaciteten øget markant. En af grundene hertil er, at i forhold til tidligere har flere anlæg i 1999 oplyst behandlingskapaciteten. Andre anlæg har justeret behandlingskapaciteten, så denne svarer til stigende mængder affald behandlet på anlæggene.
Det viser sig at blandt de Type 2 anlæg, der har oplyst en behandlingskapacitet er der 45 anlæg, der i 1999 modtog mere HPA end den oplyste kapacitet. På den måde blev i alt modtaget 87.000 tons HPA ud over kapaciteten. Hvis det antages, at anlæggene reelt har kapacitet til at behandle den modtagne mængde, så skal Type 2 anlæggenes kapacitet opskrives til 628.000 tons, hvilket giver en samlet udnyttelsesgrad for Type 2 anlæggene på 73 pct. Den samlede udnyttede kapacitet for alle anlæg bliver herved 69 pct.
Der er udarbejdet en oversigt over anlæggenes etableringsår jvf. Tabel 2.21.
Tidspunktet for anlæggenes etablering viser, at i begyndelsen af 90'erne blev kompostering af organisk affald en almindelig behandlingsform. Herefter er etablering af nye anlæg bremset op. Med ændret sammensætning af det modtagne affald kan anlæggenes typebetegnelser ændres fra år til år.
Flere af de allerede etablerede anlæg har gennemgået om- og tilbygninger, hvilket ikke ændrer på anlæggets alder (etableringsår).
Tabel 2.21
anlæg fordelt efter etableringsår. Antal.
Anlægstype |
År |
|||||||
1970-84 |
1985-89 |
1990-94 |
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
|
Type 1 |
1 |
3 |
9 |
1 |
3 |
1 |
|
|
Type 2 |
2 |
18 |
74 |
6 |
|
3 |
|
4 |
Type 3 |
|
1 |
6 |
1 |
1 |
|
1 |
2 |
I alt |
3 |
22 |
89 |
8 |
4 |
4 |
1 |
6 |
2 anlæg har ikke opgivet etableringsår. Der indgår 137 af i alt 139 anlæg | |
Kilde: | Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999. |
68 anlæg er etableret i årene 1990 til 1992. Det svarer til halvdelen af samtlige
kompost- og biogasanlæg.
3.1 | Registrerede anlæg |
3.2 | Indsamling af data |
3.3 | Modtaget mængde |
3.4 | Produceret kompost |
3.5 | Fraført kompost og anvendelsen af kompost |
3.6 | Lager |
3.7 | Pris på kompost |
3.8 | Kompostkvalitet |
I dette afsnit beskrives usikkerhed og fejlkilder i forbindelse med opgørelserne i denne statistik.
De fleste af de kontaktede anlæg indgår i Kommunedatabasen. Databasen revideres blandt andet på baggrund af indberetninger til ISAG. Som nævnt i Afsnit 1.3 er der herudover medtaget 6 nye kompostanlæg, ligesom enkelte anlæg på samme adresse har komposteret forskellige affaldstyper.
Muligvis findes herudover flere kompostanlæg. Sandsynligvis drejer det sig primært om Type 2 anlæg, der alene komposterer have- og parkaffald.
Sammen med stamkort og indberetningsskema er der vedlagt en vejledning i udfyldelse af kort og skema.
I vejledningen er det præciseret, at enhver mængde så vidt muligt skal opgøres i tons. Kan mængden ikke oplyses i tons men i stedet i m3 skal rumvægten oplyses. Kontrolopringninger viste, at mange anlæg selv havde foretaget en omregning fra m3 til tons. Ofte var brugt meget forskellige omregningsfaktorer også for fraktioner der burde have samme rumvægt. Til næste års statistik bør det overvejes at ændre proceduren, så anlæggene indberetter i den enhed, de selv opgør mængden i. Usikkerheden i de indberettede data vil herved blive reduceret, men der vil selvfølgelig fortsat være usikkerhed på omregningen fra m3 til tons.
Kun få anlæg har valgt at stille spørgsmål til udfyldelsen af stamkort og indberetningsskema. Omvendt er 4 ud af 5 anlæg blevet kontaktet efter, at de havde returneret det udfyldte indberetningsskema. I de fleste tilfælde har denne henvendelse resulteret i, at de indberettede oplysninger er blevet revideret.
De fleste Type 2 anlæg vejer ikke det modtagede HPA. Affaldet modtages dels på trailere (privatbiler) dels på lastvogne. Mængdeopgørelsen er ofte baseret på entreprenørens afregning for neddelingen.
I de tilfælde, hvor anlæggene ikke har indberettet en omregningsfaktor, er der foretaget en omregning med faktoren 450 kg pr. m3. Dette svarer til vægtfylden for HPA neddelt én gang.
I de tilfælde, hvor anlægget selv har anført en omregningsfaktor, er der anvendt faktorer fra 0,1 til 1,0 tons pr. m3. Der kan altså være en faktor 10 til forskel på omregningsfaktoren.
For tre anlæg er der anvendt data fra indberetninger i 1998.
Usikkerheden på det enkelte anlægs indberetninger kan være meget store.
Enkelte anlæg har ikke produceret kompost i 1999. Det kan skyldes, at anlægget er nyt eller at driften er blevet omlagt.
Usikkerheden i de indberettede mængder kan henføres til følgende:
Produceret mængde = tilført mængde. | |
Komposten vejes ikke. | |
Tvivl om hvornår kompost er "færdig". |
Af nogle indberetninger fremgår, at den producerede mængde "færdig kompost" er lig med den tilførte mængde organisk affald. Oplysninger af denne type viser, at enten er mængden af tilført HPA skønnet for lav, eller at den producerede mængde færdig kompost er skønnet for høj. Et andet problem er, at anlægget med sådanne oplysninger giver indtryk af, at alt modtaget affald på samme år omdannes til færdig kompost. Normalt vil der være et massetab ved komposteringen og der vil også være en tidsforskydning fra affaldet er modtaget til det omdannet til færdig kompost.
Den færdig producerede kompost vejes sjældent. Mængden bestemmes ved opmåling af den færdige kompost, hvor vægten beregnes gennem omregning fra m3 til tons. Der er vis usikkerhed på brugen af de anvendte omregningsfaktorer.
Anlæggene anvender forskellig definition af, hvad der er "færdig kompost". For nogle anlæg er kompost færdig, når affaldet er neddelt jvf. ovenstående bemærkninger om "produceret = modtaget". Andre anlæg betragter kompost for færdig, når den har været i behandling i en vis (ikke standardiseret) periode. En del anlæg betragter først kompost som "færdig" når den efter et ½ til 10 år sigtes og afsættes.
Alt i alt er der stor usikkerhed i bestemmelsen af mængden af færdig kompost. For det enkelte anlæg kan den nemt være +/- 100 %.
Anlæggene indberetter hvor meget kompost, der fraføres anlægget i 1999. Denne mængde er ofte skønnet, idet mængden af fraført kompost typisk ikke vejes.
I indberetningsskemaet anføres endvidere til hvilket formål den fraførte kompost er anvendt. Ikke alle anlæg anfører formålet. Derfor er der nogen usikkerhed med hensyn til, hvorledes det enkelte anlæg skal fordele den fraførte mængde på anvendelsesområder.
Den mest betydende usikkerhed på dette punkt skyldes bestemmelsen af mængden af produceret/fraført kompost jvf. afsnit 3.4.
Ændring i lagerbeholdning i 1999 stemmer godt overens med forskellen i den producerede og den fraførte mængde. Derimod er der en betydelig ændring i den lagrede mængde kompost pr. 31. december 1998 og frem til den 1. januar 1999. En sådan ændring i lageropgørelsen skyldes dels at nye anlæg er kommet med i årets statistik dels at nogle anlæg har revurderet lagerets størrelse ved indgangen til 1999.
Som anført i afsnit 3.4 er der i dag ingen retningslinier for, hvornår kompost vurderes at være færdig. Derfor kan nogle anlæg have kompost liggende "i produktion" i mange år uden at indberette denne som "færdig kompost" endsige som lager af "færdig kompost". For andre anlæg kommer kompost meget tidligere "på lager". Det vides ikke, hvor stor andelen af "kompost i produktion" er for anlæggene muligvis svarer denne mængde til 1 års produktion af kompost.
Eftersom den lagrede kompost ikke vejes, er selve lageropgørelsen meget usikkert bestemt. Usikkerheden skønnes at være 20 pct.
Anlæggene har selv oplyst, at følgende forhold bidrager til usikkerhed i den indberettede mængde:
brug af forskellige kompostentreprenører med hvert sit skøn over de oplagrede mængder | |
brand i miler eller overflytning af "færdig" kompost mellem anlæg | |
lagermængden opgøres normalt ikke, hvorfor det kan være svært at huske 1 år tilbage (hvor store var bunkerne da?) | |
usikkerhed på hvad "færdig kompost" er, og om den evt. også indeholder en senere sigterest | |
usikkerhed ved kompostering og flisning på samme anlæg - eller ved evt. overgang mellem de to behandlingsformer i løbet af året. |
Nogle anlæg indberetter, hvorvidt de sælger den færdige kompost eller om komposten uddeles gratis. Det kan umiddelbart være svært at sammenligne de gennemsnitlige, beregnede priser på kompostprodukterne, idet der kan være stor forskel på kompostens alder, forarbejdningen m.v.
Alle anlæg blev bedt om at vedlægge deklarationer eller andre analyseattester af kvaliteten af den producerede kompost. Beregningen af den gennemsnitlige kompostkvalitet er på to punkter behæftet med usikkerhed. For det første er der kun modtaget deklarationer/analyseattester på et begrænset antal kompostprodukter, og for det andet omfatter flere deklarationer/analyser kun udvalgte parametre.
I "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999" indgår ingen opgørelse af, hvor meget kompost, der er "i produktion". Der kan således heller ikke anføres noget skøn over usikkerheden af mængden af "kompost i produktion".
/1/ | Teknologisk Institut (1999). Behandling af organisk affald
fra husholdninger m.v. (Kompoststatistik 1998). [Tilbage] |
/2/ | Kommunedatabasen (1999). Udarbejdet og vedligeholdt af
Videncenter for Affald og Genanvendelse. [Tilbage] |
/3/ | Plantedirektoratet (1993). Bekendtgørelse nr. 612 af 19.
juli 1993 om gødning og jordforbedringsmidler m.m. [Tilbage] |
/4/ | Miljø- og Energiministeriet (1996). Bekendtgørelse nr. 823
af 16. september 1996 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. [Tilbage] |
/5/ | Miljø- og Energiministeriet (1997). Bekendtgørelse nr. 567
af 3. juli 1997 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til
jordbrugsformål. [Tilbage] |
/6/ | Miljø- og Energiministeriet (2000). Bekendtgørelse nr. 49
af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål.
(Slambekendtgørelsen). [Tilbage] |
/7/ | (1996). Bekendtgørelse nr. 831 af 19. september 1996 om
tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandslam og komposteret husholdningsaffald m.m.,
der anvendes til jordbrugsformål. [Tilbage] |
|