| Indhold |

Arbejdsrapport, 28/2001

Miljøstyring i plastindustrien

Indholdsfortegnelse

Forord

I henholdsvis 1995 og 1998 fik Plastindustrien i Danmark, gennem tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision for danske virksomheder", bevilget støtte fra Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen til at gennemføre projekterne "Miljøstyring i Plastindustrien I og II". Miljøstyring II var en videreudvikling og fortsættelse af Miljøstyring I.

Som en udløber af Miljøstyring II er der blevet gennemført projektet "Miljøstyring og plast - formidling og økonomi", hvor erfaringerne fra Miljøstyring I og II er samlet i en ERFA-håndbog. Desuden er det økonomiske aspekt ved indførelse af et certificeret miljøledelsessystem blevet undersøgt.

Det overordnede mål med projekterne har været, gennem en sammenhængende brancheindsats på området miljøstyring, at fremme en stadig forbedring af miljøindsatsen i plastforarbejdende virksomheder.

Nærværende rapport beskriver, hvordan disse brancheprojekter har været opbygget, de delelementer projekterne har bestået af og de erfaringer, der er gjort i forbindelse med projekterne og med indførelse af miljøstyring i plastforarbejdende virksomheder.

Projekterne er gennemført af Plastindustrien i Danmark i samarbejde med MiljøFyn A/S, der har været tilknyttet som ekstern konsulent.

I alt har 31 plastforarbejdende virksomheder deltaget i projekterne, 23 i Miljøstyring I og 8 i Miljøstyring II. De 31 virksomheder repræsenter de fleste af de delbrancher, der findes indenfor plastindustrien, og såvel små virksomheder med under 10 ansatte som store med over 250 ansatte har deltaget.

I forbindelse med projekterne har der været nedsat to følgegrupper.

I Miljøstyring I bestod følgegruppen af:

Susanne Rasmussen, Miljøstyrelsen (Formand)
Hans S. Hornbech, Miljøstyrelsen
Jette Rasmussen, Plastindustrien i Danmark
Henriette Øllgaard, Erhvervsfremme Styrelsen
Kristina Elvebakken, Dansk Industri
Aksel B. Simonsen, CO-industri
Pernille Svenstrup, Energistyrelsen
Lars Søborg, Arbejdstilsynet
Kåre Gausdal, MiljøFyn A/S

Susanne Rasmussen, Henriette Øllgaard, Kristina Elvebakken og Pernille Svenstrup blev i løbet af projektperioden afløst af henholdsvis Anette Christiansen, Palle M. Sørensen, Henrik Lund og Vagn Nielbo.

I Miljøstyring II bestod følgegruppen af:

Anette Christiansen, Miljøstyrelsen (Formand)
Steen Seier Karlsen, Plastindustrien i Danmark
Palle M. Sørensen, Erhvervsfremme Styrelsen
Vagn Nielbo, Energistyrelsen
Michael Jørgensen, CO-industri
Lars Søborg, Arbejdstilsynet
Kåre Gausdal, MiljøFyn A/S

Plastindustrien i Danmark vil gerne takke følgegruppernes medlemmer for en aktiv deltagelse i møderne, hvorunder der er fremkommet mange gode forslag og nyttige råd i forbindelse med gennemførelsen af projekterne.

Plastindustrien i Danmark
Lars Blom og Kristina Elvebakken

Sammenfatning og konklusioner

Denne rapport samler op på erfaringerne fra projekterne "Miljøstyring i Plastindustrien I", "Miljøstyring i Plastindustrien II" og "Miljøstyring og plast – formidling og økonomi". Projekterne blev gennemført i perioden 1996-2001 med økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen.

Det overordnede mål med projekterne har været at fremme en stadig forbedring af miljøindsatsen i plastforarbejdende virksomheder gennem en sammenhængende brancheindsats på området miljøstyring

I projekterne Miljøstyring I og II blev der indført miljøstyring på i alt 31 plastforarbejdende virksomheder, og på baggrund heraf blev der udarbejdet en ERFA-håndbog.

Undersøgelsen af de økonomiske aspekter ved indførelse af miljøledelse gav ikke noget entydigt svar. Dette kan hænge sammen med det meget begrænsede datamateriale, som undersøgelsen var baseret på. De svar, som indgår i undersøgelsen, bør således snarere vurderes som enkeltudtalelser end som udtalelser, der er generelt gældende for plastindustrien.

Mht. til de økonomiske konsekvenser ved at indføre miljøledelse, så vurdere nogle af de udspurgte virksomheder i spørgeskemaundersøgelsen, at det har været en god investering at indføre miljøledelse. Andre har ikke opnået den forventede økonomiske gevinst. Det er således formentlig meget individuelt, hvorvidt en virksomhed vil opnå økonomiske fordele ved at indføre miljøledelse.

Undersøgelsen viser derimod, at der typisk har været flere andre fordele ved at indføre miljøledelse. Virksomhederne har dog ikke haft mulighed for at beregne den økonomiske effekt af disse fordele.

De virksomheder, som i miljømæssig henseende ønsker at være på forkant, har fået deres forventninger indfriet ved at deltage i Miljøstyring I eller II. Derimod har de virksomheder, som havde store kommercielle forventninger ikke umiddelbart, fået dem indfriet. Ingen af de virksomheder, som har deltaget i et af miljøstyrings-projekterne har dog fortrudt deres deltagelse.

Summary and conclusions

This report summarizes the experiences gained in the projects "Environmental Management I in the Plastics Converting Industry", "Environmental Management II in the Plastics Converting Industry", and "Environmental Management and Plastics – Communication and Economics". The projects were carried out in the period of 1996-2001 with financial support from the Danish Environmental Protection Agency and the Danish Agency for Trade and Industry.

The overall goal of the projects was to encourage a continuous improvement of the environmental efforts in the plastics converting industries using an integrated approach at trade level in the area of environmental management.

In total, environmental management systems were implemented in 31 plastics converting industries and based on this work a manual with all the gained experienced was developed.

Some of the interviewed industries in the analysis evaluate that it has been a beneficial investment to implement environmental management. Other companies have not obtained the expected economic benefits while implementing environ-mental management. In general, it appears to be very individual whether an industry can obtain economic benefits by implementing environmental management.

On the other hand the analysis shows that the plastics converting industries typically have obtained other benefits by implementing environmental management. However, the industries have not been capable of evaluating the economic value of these benefits.

Those industries that aim being at the leading edge with respect to environmental matters have had their expectations met while participating in the projects Environmental Management I or II. However, those industries that had high financial expectations did not have their expectations met. In all, none of the participating companies did regret their participation in the projects.

1. Indledning

Miljøstyring er blevet diskuteret med stigende interesse af myndigheder og offentlighed i de seneste år. I 1990 kom det internationale handelskammers (ICC) charter "Erhvervslivets erklæring for en bæredygtig udvikling". Charteret omfatter "miljøbevidst ledelse" og indebærer blandt andet, at virksomheder, der underskriver charteret, skal stille de samme miljømæssige krav til sine underleverandører som til sig selv.

Fremkomsten af den britiske standard BS 7750 i 1992 satte yderligere fokus på området miljøstyring, og den første danske virksomhed blev miljøcertificeret i henhold til BS 7750 i sommeren 1994. Den britiske standard blev i 1997 afløst af den internationale standard om miljøstyring, ISO 14001, der udkom i 1996.

I 1993 trådte EMAS, EU-forordningen om industrielle virksomheders deltagelse i miljøstyring og miljørevision, i kraft. Ordningen har fungeret i alle EU-lande fra april 1995 og er revideret i 2001, således at det nu er EMAS II, der gælder.

For at fremme danske virksomheders interesse for miljøstyring, iværksatte Miljøstyrelsen og Erhvervsfremmestyrelsen tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder". Her kunne virksomheder og branche- og interesseorganisationer søge om tilskud til at udvikle informationsaktiviteter og uddannelsesforløb og -materialer, samt til at udvikle og afprøve værktøjer og metoder. Tilskudsordningen har bidraget økonomisk til gennemførelse af projekterne "Miljøstyring i Plastindustrien I og II".

Efter ansøgning fik Plastindustrien i slutningen af 1995 tilsagn om støtte til projektet "Miljøstyring I" om miljøstyring i plastindustrien. Formålet var, gennem en sammenhængende brancheanalyse på området miljøstyring, at fremme en stadig forbedring af miljøindsatsen i plastforarbejdende virksomheder.

Miljøstyring I blev igangsat i begyndelsen af 1996 og blev afsluttet i oktober 1998. Der deltog 23 virksomheder.

Under projektforløbet fik virksomhederne et indgående kendskab til, hvilke krav der stilles til et miljøstyringssystem ifølge ISO 14001 og EMAS og blev endvidere introduceret til miljøredegørelser.

Erfaringerne fra Miljøstyring I viste, at der var områder inden for miljøstyring, der med fordel kunne udbygges og forbedres for at sikre, at miljøtankegangen blev forankret i virksomhederne. Da der samtidig var en interesse blandt Plastindustriens medlemmer om at videreføre Miljøstyringsprojekt I søgte og modtog Plastindustrien i Danmark i 1998 støtte fra Miljøstyrelsen til projektet "Miljøstyring i Plastindustrien II". Projektet blev startet i september 1998 og er afsluttet i 2001.

Formålet med dette projekt var, udover at videreføre Miljøstyringsprojekt I på yderligere 8 plastforarbejdende virksomheder, særligt at lægge vægt på områderne uddannelse af og information til medarbejdere, information til omverdenen om virksomhedens miljøforhold, forhold til leverandører og underleverandører, miljøorienteret produktudvikling, sikkerhedsforhold og miljørevision.

Som et supplement til Miljøstyring II bevilgede Miljøstyrelsen støtte til projektet "Miljøstyring og plast - formidling og økonomi". Formålet med dette projekt var at samle erfaringerne fra både Miljøstyring I og II og præsentere dem i en "ERFA-håndbog for indarbejdelse af miljøledelse i plastindustrien", som øvrige plastforarbejdende virksomheder kunne anvende i deres fremtidige miljøarbejde. Projektet indeholdt desuden en undersøgelse af erfaringerne vedrørende det økonomiske aspekt ved indførelse af et certificeret miljøledelsessystem.

Nærværende rapport samler op på erfaringerne og resultaterne fra ovennævnte 3 projekter.

Begreberne miljøstyring og miljøledelse anvendes ofte i flæng. I denne rapport har vi anvendt begrebet miljøstyring om selve det tekniske styringsværktøj, mens begrebet miljøledelse dækker bredere og inkluderer holdninger og engagement.

Ligeledes vil der ofte være sammenfald mellem begreberne miljøkortlægning og indledende miljøgennemgang. I denne rapport har vi anvendt begrebet miljøgennemgang, som er defineret i EMAS forordningen: "En indledende, samlet og tilbundsgående undersøgelse af miljøforhold, miljøpåvirkninger og indsats på miljøområdet i forbindelse med driften af et anlægsområde (virksomhed)".

2. Forudsætninger for projekterne

Som den første brancheforening i Danmark vedtog Plastindustrien i 1991 en miljøpolitik. I december 1996 blev miljøpolitikken revideret, men det grundlæggende i politikken blev ikke ændret.

I sammenhæng med den vedtagne politik, gennemførte Plastindustrien efterfølgende flere projekter på miljøområdet, startende med "Renere teknologi i Plastindustrien" og "Brancheenergianalyse". To projekter, der er en naturlig forudsætning for at indføre miljøstyring på virksomhederne.

I september 1994 afholdt Plastindustrien en temadag, hvor repræsentanter fra Miljøstyrelsen, certificeringsorganer og plastforarbejdende virksomheder fortalte om deres syn på miljøstyring. Efterfølgende udtrykte mange af Plastindustriens medlemsvirksomheder interesse for at deltage i et brancheprojekt om miljøstyring.

Som en konsekvens heraf vedtog Plastindustrien at søge om støttemidler fra tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder", som i perioden 1995-2001 har givet støtte til de 3 gennemførte projekter Miljøstyring I og II samt Miljøstyring og plast – formidling og økonomi.

3. Projekternes opbygning og forløb

I det følgende gennemgås opbygningen af de tre forskellige projekter, "Miljøstyring I og II" samt "Økonomi og Formidling" og deres forløb.

I Miljøstyring I og II blev der taget udgangspunkt i de krav, der stilles til et certificérbart miljøstyringssystem. Der betød, at de deltagende virksomheder i princippet havde et certificérbart miljøstyringssystem efter afslutningen af projektforløbet.

I alt valgte ca. halvdelen af de deltagende plastforarbejdende virksomheder i "Miljøstyring I og II" at blive certificeret efter ISO 14001 alene eller sammen med en EMAS certificering. Fra denne gruppe af miljøcertificerede virksomheder blev der udvalgt 8, som blev interviewet i forbindelse med analysen af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af miljøstyring i projektet "Økonomi og Formidling".

Den daglige ledelse og administration af projekterne blev varetaget af Plastindustrien. Plastindustrien stod desuden for koordineringen af arbejdet med de øvrige aktiviteter, således at resultaterne fra bl.a. brancheprojekterne "Renere teknologi i Plastindustrien" og "Brancheenergianalyse" blev udnyttet.

Plastindustriens egne konsulenter medvirkede derudover ved planlægning og afholdelse af de fælles seminarer, ERFA-gruppemøderne samt ved udarbejdelse af undervisningsmateriale, spørgeskemaer mv.

3.1 Deltagende virksomheder

I Miljøstyring I deltog 23 virksomheder og i Miljøstyring II deltog 8 virksomheder. Således deltog i alt 31 virksomheder i den samlede indsats til indarbejdelse af miljøstyring i plastindustrien.

De deltagende virksomheder dækkede plastindustrien bredt m.h.t. delbrancher, antal ansatte m.m., som det fremgår af nedenstående to tabeller.

I projektet "Økonomi og formidling" deltog 8 plastvirksomheder, som forinden havde deltaget i enten Miljøstyring I eller II og som alle var blevet miljøcertificerede i forbindelse med deres deltagelse.

De 8 plastvirksomheder fordelte sig på de forskellige delbrancher som følgende:

3.2 Miljøstyring I

Projektet blev indledt med en miljøgennemgang af virksomhederne, således at virksomhedernes miljøstatus kunne fastslås. På denne baggrund prioriterede virksomhederne de forskellige indsatsområder og udarbejdede handlingsprogrammer for, hvordan deres miljøforhold kunne forbedres. Dette medførte opbygning af en miljøhåndbog med miljøpolitik, miljømål samt procedurer og instruktioner. Til sidst blev der gennemført en miljørevision, således at virksomhederne kunne opnå en certificering af deres miljøstyringssystem.

De generelle erfaringer fra Miljøstyring I er nærmere omtalt i kapitel 4 (Erfaringer fra Miljøstyring I og II).

3.2.1 Opstart på Miljøstyring

I den indledende fase af Miljøstyring I blev der afholdt et indledende seminar, hvor topledelsen fra de deltagende virksomheder var til stede.

Ideen med det indledende seminar var dels at engagere topledelsen hos de deltagende virksomheder dels at give en overordnet introduktion til miljøstyring. På seminariet fortalte en repræsentant fra plastvirksomheden Uponor A/S desuden om, hvorledes de på Uponor A/S havde indført miljøstyring, og hvilke fordele de havde opnået herved. Uponor A/S var en af de første virksomheder i Danmark, der blev certificeret efter BS 7750. Senere i Miljøstyring I blev der afholdt et besøg på virksomheden, hvor der var mulighed for at se, hvordan et miljøstyringssystem fungerer i praksis.

Kort efter det indledende seminar blev det foretaget et "grønt tjek" på de deltagende virksomheder. Formålet med det "grønne tjek" var at få et overblik over virksomhedernes miljøforhold bredt set. Dette hjalp virksomhederne til at få et umiddelbart indtryk af deres miljøpræstation og til at fokusere på de forhold, som miljømæssigt set var mest relevante for den enkelte virksomhed.

Det "grønne tjek" bestod af en lang række spørgsmål, ca. 500 i alt, fordelt på forskellige hovedområder af betydning for en virksomheds miljøforhold. Disse hovedområder kan f.eks. være anvendelse af energi, produktionsudstyr, renere teknologi, udledning til vand, affald og genanvendelse, transport, vedligeholdelse m.v. En del af spørgsmålene i det "grønne tjek" er af holdningsmæssig karakter. Spørgsmålene stilles til virksomhedens ledelse og besvarelsen heraf munder ud i en analyse af miljøtilstanden på den pågældende virksomhed opdelt i 6 hovedområder. Det "grønne tjek" er udviklet af MiljøFyn A/S.

Det "grønne tjek" gav virksomhederne en umiddelbar vurdering af deres miljøforhold og hjalp dem til at fokusere på de områder, hvor der miljømæssigt set formentlig var størst potentiale for forbedringer. Det "grønne tjek" udgjorde således et godt udgangspunkt for virksomhedernes kommende miljøarbejde

3.2.2 ERFA-møder i Miljøstyring I

ERFA-møderne blev afholdt i 4 grupper, hvor 4-7 virksomheder arbejdede sammen i hver gruppe. Ved sammensætningen af ERFA-grupperne blev der dels taget hensyn til hvilken delbranche virksomhederne tilhørte, dels hvorvidt virksomhederne allerede havde indført kvalitetsstyring. For at sikre en fri diskussion i grupperne blev det sikret, at der ikke var direkte konkurrenter imellem de virksomheder, som blev sat i samme gruppe.

Der blev i alt afholdt 4 ERFA-gruppemøder i projektforløbet, hvor nogle af de vanskelige og centrale dele ved indførelse af miljøstyring blev gennemgået og diskuteret:

ERFA-møde 1: Miljøprogrammer og prioritering

På det første ERFA-møde blev udarbejdelse og prioritering af miljøprogrammer diskuteret og virksomhedernes evt. positive og negative erfaringer hermed.

ERFA-møde 2: Miljøpolitik, miljømål og miljøprogrammer

Diskussionen om miljøpolitik og miljømål var placeret på samme ERFA-møde for at få miljøpolitik, miljømål og miljøprogrammer til at hænge sammen, således at miljøpolitikken som den overordnede hensigtserklæring ikke kommer til at svæve frit i luften, men får en sammenhæng med de faktiske miljømæssige problemstillinger og scenarier.

ERFA-møde 3: Miljøhåndbog og dokumentstyring

Her blev erfaringerne vedrørende udarbejdelse af virksomhedernes miljøhåndbog og dokumentstyring generelt diskuteret. Emnet viste sig hurtigt at være meget omfattende, idet mange virksomheder havde problemer med at udarbejde de rigtige procedurer og instruktioner. Derfor blev der arrangeret et ekstraordinært ERFA-møde, hvor interesserede virksomheder kunne få mere tid til at gennemdiskutere udarbejdelsen af miljøhåndbogen

ERFA-møde 4: Miljørevision og miljøredegørelse

Her diskuterede virksomhederne hvilke miljømæssige forhold, som bør medtages i en miljøredegørelse og et par eksempler på eksisterende miljøredegørelser blev gennemgået og vurderet. Desuden blev forhold vedrørende miljørevision og miljøcertificering berørt.

3.3 Miljøstyring II

På baggrund af de positive erfaringer med ERFA-gruppemøderne i Miljøstyring I, blev det besluttet at afholde flere ERFA-gruppemøder i Miljøstyring II. Således blev arbejdet i Miljøstyring II hovedsageligt baseret på ERFA-gruppemøder samt på hjemmearbejde i virksomhederne.

Forholdet til leverandører og underleverandører er af særlig interesse for plastvirksomheder, idet mange plastforarbejdende virksomheder selv er underleverandører.

De generelle erfaringer fra Miljøstyring II er nærmere omtalt i kapitel 4 (Erfaringer fra Miljøstyring I og II).

3.3.1 ERFA-møder i Miljøstyring II

Under Miljøstyring II blev der gennemført 6 ERFA-møder, med følgende indhold:

ERFA-møde 1: Miljøprogrammer og prioritering (svarende til Miljøstyring I)

ERFA-møde 2: Miljøpolitik, miljømål og miljøprogrammer (svarende til Miljøstyring I)

ERFA-møde 3: Miljøhåndbog og dokumentstyring (svarende til Miljøstyring I)

ERFA-møde 4: Miljøkommunikation og miljøredegørelse

På dette ERFA-møde blev der først givet en generel introduktion, hvorefter virksomhederne diskuterede deres egne erfaringer med intern og ekstern miljøkommunikation. I forbindelse med den eksterne kommunikation blev der lagt vægt på at diskutere kommunikationsværdien af det grønne regnskab samt af miljøredegørelser.

ERFA-møde 5: Miljøorienteret produktudvikling

Virksomhederne havde ønsket at få en introduktion til miljøorienteret produktudvikling for at sikre, at miljøstyringssystemet blev opbygget således at miljøhensyn kunne integreres i produktudviklingsprocessen. På ERFA-mødet blev der desuden lagt vægt på at informere og diskutere, hvad der ligger bag livscyklustankegangen, og virksomhederne fik gennemgået flere værktøjer, som de kunne bruge til det praktiske arbejde med miljøorienteret produktudvikling. Desuden blev UMIP metoden gennemgået.

ERFA-møde 6: Miljørevision og miljøcertificering

Udover en generel gennemgang og diskussion af forberedelserne til at foretage en miljørevision blev der på dette møde lagt vægt på at diskutere, hvad der kræves i forbindelse med en miljøcertificering, og hvordan en ekstern miljøaudit forløber. Desuden blev forskellene imellem ISO 14001 og EMAS gennemgået.

3.4 Økonomi og Formidling

Projektet "Miljøstyring i plastindustrien - økonomi og formidling" havde to formål. Dels at samle erfaringerne fra både Miljøstyring I og II og præsentere dem i en "ERFA-håndbog for indførelse af miljøledelse i plastindustrien" og dels at undersøge de økonomiske konsekvenser ved indførelse af et certificeret miljøledelsessystem i plastforarbejdende virksomheder.

3.4.1 Plastindustriens ERFA-håndbog

ERFA-håndbogen er udarbejdet, så den kan fungere som vejledning til plastforarbejdende virksomheder, der planlægger at indføre miljøledelse. Håndbogen indeholder en kort beskrivelse af EMAS, EMAS II og ISO 14000-serien, en generel vejledning i opbygning og indførelse af miljøstyring og konkrete eksempler fra deltagervirksomhederne i Miljøstyring I og II, i form af f.eks. procedurer og instruktioner. Eksemplerne kan bruges som inspiration for virksomheder, der er ved at opbygge et miljøstyringssystem. Eksemplerne kan dog ikke kopieres direkte, da en af forudsætningerne for at opnå et certificerbart miljøledelsessystem er, at systemet er tilpasset den enkelte virksomhed.

I ERFA-håndbogen indgår desuden en kortlægningsvejledning, som samler op på de praktiske erfaringer, som er fremkommet under projektforløbene i Miljøstyring I og II. Formålet med vejledningen er at vejlede de plastforarbejdende virksomheder, der skal gennemføre en indledende miljøgennemgang på deres virksomheder. Vejledningen er opbygget således, at kravene i både EMAS og i ISO 14002 opfyldes.

ERFA-håndbogen "Miljøledelse i Plastindustrien" kan ses på og downloades fra Plastindustriens hjemmeside på adressen: www.plast.dk.

3.4.2 Økonomi og miljøledelse

Formålet med analysen var at undersøge, hvilke økonomiske konsekvenser det havde haft for de miljøcertificerede plastforarbejdende virksomheder i forbindelse med indførelsen af et certificeret miljøledelsessystem.

Undersøgelsen omfattede 8 plastforarbejdende virksomheder, som deltog i Miljøstyring I eller II. Det blev besluttet, at analysen kun skulle baseres på udtalelser blandt de virksomheder, der efterfølgende var blevet miljøcertificerede, idet de måtte forventes at have lagt særlig mange ressourcer i opbygningen og certificeringen af deres miljøstyringssystem.

Undersøgelsen blev foretaget som en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet var opdelt i 9 hovedspørgsmål, som repræsenterede hver sit område. Mulighederne for at afkrydse i spørgeskemaet var: ja, nej eller ved ikke og derudover var der mulighed for at komme med uddybende kommentarer.

De 9 hovedspørgsmål var:

1. Har indførelse af miljøledelse betydet konkrete miljøforbedringer?
2. Har indførelse af miljøledelse øget medarbejdernes engagement i virksomheden?
3. Har miljøledelsessystemet haft betydning for indkøb af maskiner og udstyr?
4. Har miljøledelsessystemet givet konkurrencemæssige fordele?
5. Har miljøledelsessystemet medvirket til forbedret indtjening?
6. Er der indført andre metoder i produktionen pga. miljøledelsessystemet?
7. Benyttes der nye materialer i produktionen efter miljøledelsessystemets etablering?
8. Er der en bedre kontakt til myndighederne efter miljøledelsessystemet er indført?
9. Har miljøledelsessystemet givet andre fordele?

Udover spørgeskemaet blev der foretaget et interview med den enkelte virksomhed. Til dette formål blev der udformet nogle supplerende standardspørgsmål, som er vedlagt denne rapport i Bilag A.

Spørgeskemaet blev sendt til de 8 virksomheder, som blev bedt om at forberede sig på at svare på spørgeskemaerne. Derefter blev der gennemført interviews med virksomhedernes ledelse, hvor spørgeskemaerne blev gennemgået. De første 3 interviews blev gennemført ved personligt fremmøde på virksomhederne for at få et bedre indtryk af, hvordan spørgsmålene blev opfattet, og hvordan interviewet ville forløbe. De efterfølgende interviews blev gennemført per telefon.

Resultatet af undersøgelsen er nærmere beskrevet i kapitel 5 (Resultat af undersøgelsen om økonomi og miljøledelse)

3.5 Formidling af projekternes resultater

Projekternes resultater er blevet formidlet bredt ud til plastindustrien via adskillige kanaler.

Først og fremmest har projekterne opnået en god spredningseffekt via de 31 deltagende virksomheder og deres medarbejdere. Således har i alt ca. 4000 medarbejdere været involveret i indførelse af miljøledelse på deres virksomheder, og en stor del af disse medarbejdere har modtaget undervisning i større eller mindre omfang om miljø og miljøledelse mv.

Desuden er erfaringerne fra Miljøstyring I og II blevet spredt ud til branchen via den udarbejdede ERFA-håndbog, som benyttes flittigt af medlemsvirksomhederne.

4. Erfaringer fra Miljøstyring I og II

I dette kapitel gennemgås de generelle erfaringer, som er blevet gjort under projektforløbet i Miljøstyring I og II. For indvundne erfaringer af mere teknisk/praktisk karakter henvises til Plastindustriens ERFA-håndbog om miljøledelse i plastindustrien. Disse erfaringer har været udgangspunktet for udarbejdelsen af ERFA-håndbogen.

4.1 Den indledende miljøgennemgang

Ved den indledende miljøgennemgang bør plastforarbejdende virksomheder være særligt opmærksomme på følgende forhold, som er beskrevet nærmere i ERFA-håndbogen:

Mange plastforarbejdende virksomheder har kun få udledninger til luft. Sprøjtestøbning og ekstrudering af plast giver normalt ikke anledning til emissioner, der betyder, at det er nødvendigt at iværksætte emissionsbegrænsende foranstaltninger. Andre processer eller hjælpefunktioner kan dog have betydning i denne henseende.

Alle plastforarbejdende virksomheder bør se grundigt på deres affaldsdannelse. Erfaringerne viser, at der ofte er et stort potentiale for besparelser i forbindelse med affald fra plastvirksomheder, enten i form af at undgå affaldsdannelse, at sortere det forekommende affald bedre og/eller at undersøge mulighederne for materialegenvinding af affaldet.

En kortlægning af råvarer og hjælpestoffer, der indgår i produktionen og produkterne kan danne et godt udgangspunkt for at klarlægge, om der skulle være problematiske kemiske stoffer, som virksomheden om muligt bør begrænse eller helt undgå. Generelt kan der være tale om et større udviklingsarbejde, hvis virksomheden sigter mod en egentlig substitution af evt. hjælpestoffer eller råvarer, og i så tilfælde vil det typisk være nødvendigt at arbejde tæt sammen med virksomhedens leverandører.

For de fleste plastforarbejdende virksomheder udgør energiforbruget den potentielt største miljøbelastning. De fleste virksomheder bør derfor kortlægge deres energiforbrug og vil sandsynligvis med fordel kunne iværksætte miljøprogrammer indenfor energiområdet. Inspiration hertil kan fås i vejledningen i energiledelse DS/INF 136:2001 fra Dansk Standard, som gennemgår kravene i standarden DS 2403:2001 Energiledelse - Kravbeskrivelse.

Oplysningerne i den indledende miljøgennemgang hænger tæt sammen med mange af de oplysninger, der skal indgå i en ansøgning om miljøgodkendelse, hvis virksomheden i øvrigt er klassificeret som listevirksomhed. Det betyder, at den indledende miljøgennemgang kan bruges som udgangspunkt for udarbejdelse af ansøgning om miljøgodkendelse eller omvendt, for de virksomheder som allerede har en miljøgodkendelse, kan miljøgodkendelsen danne udgangspunkt for den indledende miljøgennemgang.

4.2 Miljøpolitik, miljømål og miljøprogrammer

Ved udformningen af virksomhedens miljøpolitik skal man være opmærksom på, i hvor stor udstrækning man formelt forpligter sig til at følge de politikker og/eller kutymeregler, der er vedtaget på brancheniveau.

Hvis man i sin miljøpolitik f.eks. skriver, at den skal være i overensstemmelse med branchens miljøpolitik, vil nogle auditører fortolke dette således, at virksomhedens miljøpolitik skal indeholde alle de elementer, der indgår i branchens miljøpolitik. Dette kan for mange virksomheder være uhensigtsmæssigt, idet branchens generelle miljøpolitik ofte vil dække langt bredere end den enkelte virksomhed har behov for. Man kan komme uden om dette problem ved at anvende en knapt så forpligtende vending som f.eks. "virksomhedens miljøpolitik må ikke være i modstrid med branchens miljøpolitik".

Erfaringen har vist, at det kan være svært at skelne mellem mål og målsætning. Under de gennemførte certificeringer i projektforløbet har det således vist sig, at miljømålene oftest fortolkes som konkrete mål, der skal være målbare og helst talbestemte, og som der skal sigtes efter indenfor opstillede tidsterminer.

Hvor det er muligt, skal målene kvantificeres i forhold til miljøpolitikken og den indledende miljøgennemgang. For hver væsentlig miljøpåvirkning skal der være et tilsvarende langsigtet mål.

Miljøpolitik og miljømål hænger tæt sammen, og virksomheden bør således checke, at der rent faktisk er en sammenhæng imellem de enkelte dele i politikken og målene.

Det er ligeledes vigtigt, at der er sammenhæng mellem prioritering af miljøprogrammer og den overordnede miljøpolitik, som først bør udarbejdes efter, at miljøprogrammerne er udarbejdet og prioriteret. Erfaringerne har vist, at i nogle tilfælde fokuserede de målsætninger, som virksomhederne oprindeligt havde formuleret, ikke på områder, som miljøpolitikken omhandlede. Dette kan der rettes op på ved at tilpasse de enkelte dele til hinanden under udarbejdelsen.

Nogle virksomheder valgte at udarbejde få miljøprogrammer, andre benyttede miljøprogrammerne til at igangsætte en række miljøforbedrende aktiviteter. En enkelt virksomhed udarbejdede omkring 120 miljøprogrammer.

4.3 Prioritering af miljøforhold

Den prioritering, som virksomhederne foretager, bør være virksomhedsspecifik, helt afhængig af den pågældende virksomheds forhold. Erfaringen har dog vist, at der er et sammenfald med hensyn til, hvilke områder virksomheder inderfor samme delbranche prioriterer højest.

I virksomheder, der overfladebehandler, sintrer, presser eller støber plastprodukter, vil det ofte være mest hensigtsmæssigt at koncentrere sig om materialeforbruget, udnyttelsen af materialer og råvarer samt på affaldsdannelsen.

I ekstruderings- og sprøjtestøbevirksomheder er det ofte energiforbruget og affaldsdannelsen, der udgør den største potentielle miljøbelastning. De fleste virksomheder inden for ekstrudering og sprøjtestøbning vil derfor ofte prioritere disse to områder højt.

4.4 Planlægning og implementering

Det er vigtigt at sørge for en god implementering af miljøledelsen fra starten af, og at der er en generel forståelse for opgaven i virksomheden. Der er mange gode redskaber i miljøledelse, men bliver det ikke implementeret rigtigt fra starten af kan det være svært at rette op senere i forløbet. Det er således vigtigt, at virksomheden giver sig god tid til at gennemtænke og planlægge implementeringsforløbet, inden det praktiske arbejde igangsættes.

Samtidigt er det vigtigt ikke blot at fokusere på det praktiske arbejde, men også at fokusere på holdninger i virksomheden og blandt medarbejderne til miljø og miljøledelse. Dette kendes fra alle styringssystemer. Hvis man ikke får etableret de rigtige holdninger, så kan det være meget svært om ikke umuligt at opnå de mulige fordele, der kan være ved miljøledelse.

En måde at bearbejde virksomheden og medarbejdernes holdninger på er fortløbende at informere og fokusere på miljøpolitikken og de mål, der skal nås.

4.5 Medarbejderindragelse og miljøundervisning

Samfundsudviklingen i tiden fra Miljøstyring I til Miljøstyring II medførte et ønske i virksomhederne om større fokus på medarbejderinddragelse i processen ved indførelse af miljøledelse. Derfor blev der i Miljøstyring II lagt mere vægt på implementerings- og undervisningsdelen ved individuelle arrangementer på virksomhederne, hvor der har været arrangeret undervisning for medarbejderne, samt ved udvikling af informationsmateriale til medarbejderne.

På alle virksomheder har man naturligvis inddraget medarbejderne i arbejdet med miljøstyring. Ofte er arbejdet blevet organiseret i arbejdsgrupper eller arbejdet er blevet lagt i regi af sikkerhedsudvalget eller samarbejdsudvalget.

På nogle virksomheder har man desuden valgt f.eks. at lade medarbejderne selv udarbejde instruktioner. Generelt må det konstateres, at medarbejdernes inddragelse i miljøstyringsarbejdet er helt afgørende for, hvorvidt et miljøstyringssystem kommer til at fungere eller ej.

Flere virksomheder har haft stor glæde af, at virksomhedernes egne medarbejdere med kendskab til kvalitetsstyring har medvirket i hele arbejdet med udarbejdelse af virksomhedens miljøstyringssystem. Det kan derfor anbefales, at virksomheder, der har medarbejdere med erfaring fra ISO 9000, inddrager disse i opbygningen af virksomhedens miljøstyringssystem.

4.6 Ledelsens evaluering

Forslag til miljøforbedringer kan man tilrettelægge på den måde, at virksomhedens ledelse prøver at samordne forslagene én gang om året i forbindelse med årets sidste kvalitets- og miljømøde, hvor ledelsen kan opstille målsætninger for de kommende år. På lignede vis kan det første kvalitets- og miljømøde om året gennemførtes som et evalueringsmøde, hvor ledelsen evaluerer på sidste års mål og på baggrund heraf justerer på det indeværende års mål.

Ledelsens evaluering kan gennemføres i en meget åben proces, som foregår i forbindelse med de tilbagevendende audits. Ledelsen kan således med fordel involvere hele organisationen i evalueringen, hvilket er en god måde at skabe en fælles forståelse og respekt omkring miljøstyringssystemet i virksomheden.

4.7 Intern og ekstern kommunikation

Det er vigtig at sikre den rette interne og eksterne kommunikation i miljøstyringssystemet. Den interne kommunikation kan sikres ved periodiske informations og/eller arbejdsmøder samt f.eks. ved at inddrage hele organisationen i ledelsens evaluering.

Det kan anbefales, at de medarbejdere, der er ansvarlige for besvarelse af henvendelser, både interne såvel som eksterne, opretter et arkiv, hvor samtlige henvendelser organiseres og gemmes. For de enkelte henvendelser bør det anføres, hvad henvendelserne drejer sig om, hvad der er svaret og hvornår og hvordan svaret er givet/blevet afsendt mv.

4.8 Certificering af miljø- og kvalitetsstyring

Såfremt virksomheden i forvejen har et certificeret kvalitetsstyringssystem, kan det stærkt anbefales, at virksomheden anvender samme certificeringsbureau til sit miljøstyringssystem som til sit kvalitetsstyringssystem. Dette indebærer den fordel, at certificeringsbureauet kender virksomheden og derfor ikke skal anvende tid på at sætte sig ind i alle virksomhedens forhold på ny.

4.9 Tidsforbrug

Erfaringerne fra projektplanlægningen er bl.a. at der anvendes mere tid til indførelse af miljøledelse, end man umiddelbart have forventet. Dette gælder både i arbejdstimer og periodens længde. Der er få plastforarbejdende virksomheder, som har kunnet indføre og få certificeret sit miljøledelsessystem i løbet af et år. Erfaringen er snarere, at det tager mellem 1,5 og 3 år.

Den tid, der har skullet anvendes på virksomhederne i forbindelse med arbejdet, har, selv om virksomhederne var forberedt på et stort tidsforbrug, ofte været et problem. Generelt har virksomhederne undervurderet omfanget af arbejdet og hermed tidsforbruget. En del virksomheder har endvidere haft vanskeligt ved at indpasse miljøstyringsarbejdet i det daglige arbejde. En del virksomheder har løst problemet ved at købe ekstra ekstern konsulenthjælp, hvilken i noget omfang har afhjulpet de tidsmæssige problemer. Der er dog en række opgaver, som kun virksomhedens egne medarbejdere selv kan udføre.

4.10 Økonomi

M.h.t. omkostninger vedr. indførelse af miljøledelse er det svært at sige noget om de præcise udgifter. Omkostningerne afhænger af virksomhedens størrelse og kompleksitet.

Erfaringerne har vist, at udgifterne internt vil ligge på mellem ¼ til ½ mandeår og eksternt til konsulent mellem 50 - 200.000 kr., afhængig af virksomhedens størrelse og egenindsats. Dertil kommer udgifter til certificering, som ligger fra 20.000 kr. og op til 70.000 kr. (ved meget store virksomheder med over 250 ansatte et endnu større beløb).

Herudover kan der være udgifter til tekniske forbedringer af forskellige slags, som det også fremgår af kapitel 5. Efter implementering reduceres arbejdsmængden til løbende vedligehold, som er mere overkommeligt. Udgifterne hertil afhænger meget af, om virksomheden har andre ledelsessystemer så som kvalitetsstyring og igen af virksomhedens størrelse og kompleksitet.

Der er ligeledes mindre certificeringsudgifter (5-10.000 kr.) til årlige inspektioner.

5. Resultater af undersøgelsen om økonomi og miljøledelse

I dette kapitel gennemgås resultaterne af spørgeskema undersøgelsen vedrørende de økonomiske konsekvenser ved indførelse af miljøledelse i plastforarbejdende virksomheder.

Indledningsvist bør det påpeges, at undersøgelsen er baseret på oplysninger fra blot 8 virksomheder. Datamaterialet kan derfor ikke siges at være statistisk repræsentativt.

5.1 Resultatet af spørgeskema undersøgelsen

I nedenstående skema ses virksomhedernes svar opstillet skematisk.

For mange af spørgsmålene er der er stor spredning på svarene. Således er mange af svarene fra de udspurgte virksomheder direkte modsatrettede, jf. tabellen. Svarene bør derfor snarere vurderes som enkeltudtalelser end som udtalelser, der er gældende for plastforarbejdende virksomheder generelt. Alle de udspurgte virksomheder er dog enige om, at indførelsen af miljøledelse har medført konkrete miljøforbedringer og også andre fordele på virksomhederne.

Alt i alt viser undersøgelsen, at det formentlig er meget individuelt, hvorvidt de miljøcertificerede virksomheder har opnået økonomiske fordele ved at indføre miljøledelse.

5.2 Uddybende kommentarer til de enkelte spørgsmål

Undersøgelsen viser, at indførelsen af et certificeret miljøstyringssystem har medført en række forskellige effekter.

5.2.1 Konkrete miljøforbedringer

Alle interviewede virksomheder siger ja til, at indførelse af miljøledelse har betydet konkrete miljøforbedringer. Fra besvarelserne kan udledes at:

Forbruget af råvarer og kemikalier er generelt reduceret, f.eks. forbruget af diverse opløsningsmidler. De mest kritiske opløsningsmidler er blevet udfaset.

Energiforbruget er samlet blevet reduceret med mere end 2 mill. kWh årligt, bl.a. ved indførelse af grundvandskøling. Før kendte man kun hovedtallene og mange maskiner var tændt hele døgnet. Efter at forbruget er blevet splittet op på de enkelte produktionsprocesser er der bedre mulighed for at reducere forbruget. Rutinerne er ændrede, og det har kunnet måles i en nedgang i energiforbruget.

Som en følge af det reducerede energiforbrug er udledningerne af CO₂ reduceret med over 1000 tons årligt.

Vandforbruget er reduceret. Der er skåret ned på forbruget af kommunalt drikkevand og af rengøringsvand. Indførelsen af grundvandskøling har reduceret vandforbruget væsentligt.

Spildevandsudledningerne er mindsket. En af virksomhederne har bygget eget rensningsanlæg, en anden har stoppet udledningen af kølevand til fjorden.

Affaldssorteringen er forbedret. Der sorteres nu i flere fraktioner. Genbruget er forøget og spildprocenten er nedsat. Nogle af fraktionerne fås der nu penge for, i stedet for at betale for at komme af med affaldet. En virksomhed beretter således at øget affaldssortering, har givet en årlig besparelse på ca. 300.000 kr.

Der er generelt kommet større fokusering på det interne miljø.

Der er således ingen tvivl om, at virksomhedernes deltagelse i projekterne Miljøstyring I og II har medført konkrete miljøforbedringer på virksomhederne. Flere virksomheder uddyber svaret med, at man nu fokuserer bredere på miljøet.

5.2.2 Medarbejdernes engagement

Seks af de 8 interviewede virksomheder siger ja til at miljøledelse har betydet et større engagement blandt medarbejderne. Det har påvirket udskiftningen blandt medarbejderne, som nu bliver længere på virksomhederne. Flere virksomheder siger, at indførelse af et miljøledelsessystem absolut er en fordel internt. Der er sket en uddelegering af ansvaret, hvilket har medført at medarbejderne er blevet mere bevidste om miljø. Dette gælder f.eks. affaldshåndtering/-sortering og omgangen med opløsningsmidler.

5.2.3 Indkøb af maskiner og udstyr

Halvdelen af virksomhederne siger ja til, at miljøledelse har haft betydning for indkøbet af maskiner og udstyr. Flere nævner, at der foreligger procedurer for indkøb og leverandørvurdering. De bliver altid fulgt, og miljø og energi er en del af disse procedurer.

Det nævnes endvidere, at man ikke mere køber hyldevarer, men mere ser på om de indkøbte maskiner kan udvikles og udbygges.

5.2.4 Konkurrencemæssige fordele

En tredjedel af virksomhederne mener, at indførelse af miljøledelse har givet dem konkurrencefordele. De fleste er dog forsigtige med at svare entydigt ja, idet de påpeger, at det er vanskeligt at vurdere, om kunderne ville være gået andre steder hen, hvis man ikke havde indført miljøledelse. Det er generelt meget forsigtige svar, der gives på dette spørgsmål.

Der er ingen virksomhed, der konkret kan henvise til, at man har fået en ordre som følge af indførelsen af et miljøledelsessystem. Ikke mange kunder efterspørger et miljøledelsessystem, selvom mange kunder spørger til miljø eller viser, at de interesser sig for miljø. Forespørgsler fra kunder i form af spørgeskemaer er dog nemmere at besvare, hvis man har et certificeret miljøledelsessystem.

Andre virksomheder har svaret, at de ikke har haft konkurrencefordele af at indføre et miljøledelsessystem. De har nu beviset på deres brevpapir og har gjort kunderne opmærksom på det, men har overhovedet ikke fået nogen reaktion. Som ledelsessystem, er det endnu ikke efterspurgt af deres kunder, men flere tror dog selv på, det vil give dem en fordel på længere sigt.

5.2.5 Forbedret indtjening

Næsten alle virksomheder melder ud, at miljøledelse ikke har givet en øget indtjening. Tværtimod peger flere på, at udgifterne ved indførelse og vedligehold af et miljøledelsessystem og årlige auditeringer langt overstiger indtægtssiden. Nogle af virksomhederne har dog haft pæne besparelser på udgiftssiden, men direkte tjent penge på det - det er der kun én virksomhed, der kan dokumentere.

Generelt har man ikke kunne hæve priserne, fordi man er blevet miljøcertificeret, men miljøledelsessystemet kan forøge indtjeningen i kraft af besparelser.

På den positive side har indførelse af miljøledelse haft betydning for det image virksomheden ønsker som en miljøvenlig virksomhed med et godt arbejdsklima, en god virksomhed at være på o.s.v. Det er en del af det samlede image, og hvis man begynder at pille elementer ud, så kan det godt være, man kan fjerne det første uden det kan mærkes. Det kan også være man kan fjerne det næste uden det kan mærkes, men lige pludseligt så krakelerer det.

5.2.6 Andre metoder i produktionen

Et flertal af virksomhederne har ikke ændret på produktionsmetoderne. Andre nævner, at de har ændret vaner og rutiner. Der er flere steder indført hjælpeudstyr for at lette arbejdet, der er udskiftet kompressorer og ændret på kølemetoder.

Miljøledelse har afsløret og frembragt nye oplysninger og man passer mere på at overholde de interne regler.

5.2.7 Nye materialer i produktionen

Et flertal af virksomhederne har ikke ændret på hvilke typer materialer, der anvendes i produktionen. Det er overordnet miljølovgivningen, der regulerer materialeanvendelsen i produktionen. Det er den, der hele tiden skal fokuseres på og det gjorde virksomhederne også før indførelsen af et miljøstyringssystem

Virksomhederne påpeger dog, at der løbende sker en udvikling af de eksisterende materialer og de bliver vurderet efter deres miljøpåvirkning. Andre understreger, at der er nogle materialer, der ikke er kommet i anvendelse, fordi man har haft fastlagte procedurer i forbindelse med miljøledelse på området omkring miljøpåvirkning.

5.2.8 Kontakten til myndighederne

Hovedparten af virksomhederne melder om en bedre myndighedskontakt efter indførelse af miljøledelse. Det gælder både med hensyn til Miljøtilsynet og Arbejdstilsynet.

Selvom virksomhederne ikke har haft problemer med myndighederne før indførelse af miljøledelsessystemet, har selve processen betydet en øget kontakt til BST, Arbejdstilsynet og kommunen, som måske ikke var der i samme grad før. Det ligger desuden i procedurerne, at man skal kontakte myndighederne en gang årligt. F.eks. implementeres nye affaldsregler løbende og de skal følges hele tiden.

5.2.9 Andre fordele

Praktisk talt alle virksomheder har oplevet andre fordele ved indførelse af et miljøledelsessystem.

Virksomhederne er generelt blevet mere miljøbevidste. Flere giver udtryk for, at det er en fordel at miljøpolitikken er kommet på tryk. Man har en målsætning at stile efter. Der er sat struktur og mål på. Medarbejderne tænker og fokuserer mere på miljøet. Det kan give besparelser på længere sigt.

Andre virksomheder fremhæver denne måde at arbejde struktureret på med et internt kommunikationsværktøj. De mener, at det i pressede perioder kan være betryggende at have systemet i baghånden og kunne sige, at vi er forpligtet til det her.

Mange virksomheder har påpeget, at det har haft stor betydning for deres image i lokalsamfundet, at de har indført miljøledelse. Medarbejderne snakker med familie og venner om deres arbejdsplads, og det har givet et godt image i lokalsamfundet, når medarbejderne har fortalt, at der på deres arbejdsplads arbejdes seriøst med miljøledelse. Således nævner mange af de deltagende virksomheder, at de ikke har problemer med at skaffe nye medarbejdere.

Traditionelt vil der være tidspunkter, hvor virksomhederne må sige: Skal vi teknologiudvikle vores produktion og udvikle nye produkter eller skal vi lave miljø- og kvalitetsarbejde? Disse virksomheder vil kunne svare: Vi gør begge dele, for det har vi forpligtet os til via vores miljøpolitik.

6. Samlet vurdering af projekternes resultater

6.1 Virksomhedernes motiver og forventninger til at gå i gang med miljøledelse

Mange af de deltagende virksomheder i Miljøstyring I og II havde overvejet at indføre miljøledelse i deres virksomhed lige siden begrebet blev introduceret i begyndelsen af 1990’erne. Virksomhederne havde ofte en bevidst holdning til både det eksterne og interne miljø, og havde allerede igangsat forskellige miljøvenlige initiativer, men de savnede en struktureret måde at gøre det på. Andre havde positive erfaringer fra deltagelse i Plastindustriens energistyringsprojekt nogle år tidligere.

Beslutningen om at deltage i Miljøstyringsprojekterne var en ledelsesbeslutning og et ledelseskommitment. For enkelte virksomheder var miljøcertificering et kundekrav, for andre var formålet et grønt image og ønsket om at være på forkant med udviklingen og kommende myndighedskrav. Nogle forudså, at miljø mere og mere ville blive en del af den udadvendte kommunikation og at oplysninger om miljøforhold ville blive et lovkrav. Andre ville gerne kunne dokumentere de ting, de gik og arbejdede med i forvejen.

Uden at virksomhederne havde nogle specifikke og konkrete målsætninger for at komme i gang, så alle muligheder i, på en struktureret måde, at kunne reducere deres ressourceforbrug, affaldsmængder og spildvandsudledninger.

6.2 Arbejdsmiljø

En del af de deltagende virksomheder har valgt at integrere arbejdsmiljø i deres miljøstyringssystem, dog således at arbejdsmiljøet er holdt uden for selve certificeringen. Virksomhederne har fundet det væsentligt at miljøledelsessystemet også omfatter arbejdsmiljø, fordi et godt arbejdsmiljø nok er noget af det, der giver virksomheden mest engagerede og motiverede medarbejdere.

Umiddelbart er der intet i vejen for, at arbejdsmiljø kan integreres i et miljøstyringssystem. Man skal dog være forberedt på, at miljøstyringssystemet i så fald bliver mere omfattende end ellers. Det gælder især, hvis der er tale om en meget arbejdskrævende produktion, hvor automatiseringsgraden er lav. Her vil beskrivelserne af de enkelte arbejdsprocesser kunne blive meget omfattende. Generelt er arbejdsmiljøforholdene på de enkelte virksomheder mere virksomhedsrelaterede end de ydre miljøforhold. Samtidig er arbejdsmiljøet og vurderingen af samme i højere grad end ydre miljøforhold beroende på et skøn fra tilsynsmyndighederne. Dette kan vanskeliggøre arbejdet med at indbygge arbejdsmiljøet i et miljøstyringssystem.

Arbejdsmiljøet er dog i visse situationer forbundet så tæt med det ydre miljø, at mange virksomheder i deres arbejde med det ydre miljø helt naturligt vil inddrage arbejdsmiljøforhold. Så selv om arbejdsmiljø ikke indgår direkte i en virksomheds miljøsystem, vil det alligevel være en del af virksomhedens miljøstyringssystem. F.eks. vil en virksomheds mål om at nedsætte emissionen af flygtige organiske opløsningsmidler ved at reducere anvendelsen, få en indflydelse på arbejdsmiljøforholdene i virksomheden.

Det er muligt at bliver certificeret efter den britiske standard BS 18001. Mange punkter er parallelle til ISO 14001, men vedrører arbejdsmiljø og sikkerhed. De principper, der er beskrevet, er generelle og relevante for alle virksomheder. Det betyder, at virksomhederne selv skal prioritere og udvælge de specifikke arbejdsmiljøforhold, der er relevante for dem at arbejde konkret med.

6.3 Beslutningen om en certificering

Spørgsmålet om en egentlig certificering af miljøledelsessystemet, betragtes af flere som et nødvendigt onde. Hvis ikke certificeringen var der, ville systemet langsomt falde hen – med andre ord certificeringen holder systemet i gang, man skal løbende bestræbe sig på at forbedre miljøet.

Ud af de 31 deltagere i Miljøstyring I og II er ca. halvdelen af virksomhederne miljøcertificeret enten med ISO 14001 alene eller ISO 14001 kombineret med EMAS og flere er på vej.

Flere virksomheder ser ikke umiddelbart nogen ekstra fordel ved en EMAS certificering. Mange af deres kunder kender ikke til EMAS-ordningen og kan ikke forholde sig til den.

6.4 Miljøledelse - har det været en god investering

Indførelse af miljøledelse i en virksomhed koster både en stor arbejdsindsats og direkte investeringer. Ifølge interviewundersøgelsen kan ingen virksomhed dog sætte præcise tal på omkostningerne.

De allerfleste virksomheder giver udtryk for, at ud fra en ren økonomisk betragtning, har indførelse af miljøledelse ikke været nogen god investering. De har dog samtidig den opfattelse, at det ikke er det samme som at sige, at det har været en dårlig investering. Miljøledelse betragtes mere som en del af en ledelsesstil, hvor filosofien er den, at man vil gå meget langt for at skabe gode arbejdsforhold, et godt arbejdsmiljø og en god miljøperformance.

Fælles for alle virksomhederne er, at alle medarbejdere på en eller anden måde har været involveret i indførelsen af miljøledelse. Ca. 4000 medarbejdere har været involveret i Miljøstyring I og II. Den overvejende del har modtaget undervisning i større eller mindre omfang, mange har medvirket ved udarbejdelse af miljøprogrammer, miljøgennemgangen, ERFA-gruppemøder, til miljørevision og til certificering. Med hensyn til medarbejderinddragelse giver mange virksomheder udtryk for, at investeringen har været uvurderlig. Indførelse af miljøledelse har generelt givet et større engagement på virksomhederne.

Trods den almindelige opfattelse af miljøledelse som en mindre god økonomisk investering, findes der dog mange eksempler på konkrete miljøprojekter, hvor investeringen rent faktisk har været fordelagtig set ud fra en økonomisk synsvinkel, med en rimelig tilbagebetalingstid. Flere af virksomhederne har således ud fra den miljømæssige gennemgang kunnet lægge strategier, som har kunnet reducere visse væsentlige miljøomkostninger. F.eks. har en af virksomhederne nedbragt energiforbruget med 30 %. En anden af virksomhederne har haft energibesparelser på ca. 15 % og varmebesparelser på ca. 30 %, hvilket har medført at investeringerne har tjent sig ind på under 3 år.

6.5 Har Miljøstyring I og II levet op til forventningerne

Langt de fleste virksomheder giver udtryk for, at miljøledelsessystemet har levet op til forventningerne, selvom indsatsen har været omfattende. Virksomheder, der ville være på forkant, har fået deres forventninger indfriet. Og virksomheder der ville dokumentere et grønt image, kan berette om mange positive tilkendegivelser om de ting, der er sket på virksomheden.

Skulle nogen virksomhed have haft kommercielle forventninger til indførelse af et miljøledelsessystem er disse forventninger dog ikke blevet indfriet.

Bilag A - Supplerende spørgsmål ved interview-undersøgelsen vedr. "Økonomi og miljøledelse"

1. Hvorfor startede man med miljøledelse?
     
2. Hvilke forventninger havde virksomheden til resultaterne af miljøledelsen inden man startede?
     
3. Hvordan påvirkede miljøforhold virksomhedens adfærd inden indførelse af miljøledelse?
     
4. Indgik der miljømæssige betragtninger i årsregnskabet?
     
5. Havde virksomheden overvejelser om miljøforhold inden opstart?
    
6. Havde virksomheden overvejelser om energiforbruget inden start?
    
7. Havde virksomheden overvejelser om affald og affaldscontainere inden opstart?
     
8. Betød miljø omkostninger for virksomheden inden starten af miljøledelse?
     
9. Har miljøledelsessystemet levet op til forventningerne?
    
10. Har indførelsen af miljøledelse alt i alt været en god investering?
     
11. Hvordan ser du miljøledelse i fremtiden i din virksomhed?
     
12. Har du nogen forslag vedr. miljø eller miljøledelse, som kan medvirke til en bedre og mere optimal drift af virksomheden?

KG
02/02/2000
Vers.2