Kapitel 5
Tværgående Indsatsområder

Erfaringerne viser at de lande, der har den stærkeste forvaltningsstruktur og administrative stab, er nået længst i forhold til at få respekt omkring miljøbeskyttelse i deres egne lande. De har endvidere formået at tiltrække flest nationale midler til miljøområdet og har kunnet tiltrække flest internationale midler i form af støtte til investeringer fra internationale finansieringsinstitutioner (IFIs) og donorer.

For EU-ansøgerlandene er det nødvendigt, at forvaltning og kapacitetsopbygning ikke alene udvikles centralt, men også regionalt og lokalt. På det centrale niveau er behovene p.t. rettet mod udarbejdelse af lovgivning med henblik på indarbejde EU´s miljølovgivning i egen lovgivning (transposition). Det egentlige administrative arbejde indtræder imidlertid først for alvor, når de lovgivningsmæssige rammer, herunder EU´s rammelovgivning, er på plads og skal udfyldes og implementeres, hvor de regionale og lokale myndigheders rolle som implementerende myndigheder må styrkes.

I EU-optagelsesprocessen skal landene dokumentere deres vilje og parathed med hensyn til implementeringen af direktiverne. Der vil fra dansk side blive lagt vægt på at skabe helhedsorienterede implementeringsløsninger indeholdende lovgivningstiltag, kapacitetsopbygning samt samfundsøkonomiske analyser og vurderinger af implementeringsmulighederne (herunder med hvilken hast implementeringen kan foretages set i lyset af den øvrige samfundsudvikling).

Det regionale og lokale niveau vil især have ansvar for gennemførslen af lovgivningens bestemmelser, herunder at der foretages tilsyn og kontrol med at denne overholdes. Der vil blive stillet nye krav også til tilsynsmyndighederne ("environmental inspectorates"), som aktivt skal føre både præventive tilsyn med industrivirksomhedernes overholdelse af EU´s krav som led i almindelig tilsynsplanlægning, samt tilsyn som opfølgning på klager, udstedelse eller revisioner af miljøgodkendelser. Tilsynsmyndighederne vil i højere grad få en rådgivende funktion overfor virksomheder og borgere lig den rolle, tilsynsmyndighederne har i EU-medlemslandene, bl.a. på basis af Rådet og Parlamentets anbefalinger til minimumskriterier for tilsyn og kontrol og arbejdet i IMPEL⁽²⁸⁾ og AC-IMPEL.⁽²⁹⁾

Aktuelle eller forestående administrative reformer i flere af landene har yderligere vanskeliggjort klargøring af kompetencefordelinger, hvilket trækker implementeringsprocessen i langdrag. Det er bl.a. målet for den danske miljøbistand at fremme god forvaltningspraksis i landene, således at myndighederne på centralt hold styrkes i at udstede retningslinjer og vejledninger til regionale og lokale myndigheder i decentraliseringsprocessen, samt at offentligheden inddrages i de relevante beslutningsprocesser på miljøområdet.

I SNG landene er der ligeledes behov for opbygning af den administrative kapacitet på miljøområdet, herunder kapaciteten til at styre og implementere lokale miljøprojekter. På det centrale niveau er der behov for at SNG landenes stemme styrkes i internationale fora, men også behov for styrket regionalt samarbejde de enkelte SNG lande imellem.

En indsats til styrkelse af nationale reformprocesser, herunder afklaring af kompetencefordelinger, beslutningsprocesser og økonomisk forvaltning vil blive vægtet til understøttelse af decentraliseringsprocesser, samtidig med at også SNG landene vil blive styrket i deres implementering og efterlevelse af internationale miljøaftaler.

I Miljøgenopbygningsprogrammet for Sydøsteuropa indgår kapacitetsopbygning som et ud af 5 hovedindsatsområder. Internationale erfaringer fra hjælpeprogrammer i bl.a. Bosnien viste at disse programmer kun efterlod en ringe kapacitet til at fortsætte genopbygningen, fordi myndigheder og offentligheden i landene kun i begrænset omfang var blevet inddraget.

Miljøgenopbygningsprogrammet tilstræber at styrke kapaciteten i landene på Balkan som en integreret del af det samlede program. Programmet omfatter kapacitetsopbygning på det centrale niveau, idet der også er lagt vægt på samarbejde på tværs mellem landene i regionen, såvel som kapacitetsopbygning på regionalt og lokalt niveau i landene.

Såvel EU-ansøgerlandene som SNG/Balkan landene har fundet det vanskeligt på en og samme tid at håndtere implementering af ny lovgivning, gennemføre administrative strukturændringer samt sikre tilvejebringelsen af finansiering til de nødvendige investeringer. Efterspørgslen på dansk støtte til opbygning af kapacitet har sålede været stigende i de seneste år, og må i en årrække forventes fortsat at ville være stigende. Kapacitetsopbygning og tilhørende aktiviteter vil - når det er muligt - blive en integreret del af fremtidige investeringsprojekter, eller alternativt udformes som selvstændige projekter.

EU-ansøgerlandene efterspørger kapacitetsopbygning især til udarbejdelse af lovudkast og bestemmelser til opfyldelse af EU´s regelsæt (acquis communautaire) på miljøområdet, samt kapacitetsopbygning med hensyn til miljøøkonomi og finansiering af miljøinvesteringer fra både privat og statslig side, såvel som teknisk assistance til projektidentifikation, -forberedelse og-styring.

En del af denne institutionsopbygning gennemføres under EU´s PHARETwinning program som et parvist projektsamarbejde mellem institutioner i EU´s medlemsstater og kandidatlandene. Det vil fortsat være muligt fra dansk side at støtte supplerende aktiviteter til dansk deltagelse i EU´s PHARE-Twinning program, i lyset af de indhøstede erfaringer fra hidtidig dansk deltagelse i programmet med bl.a. miljøforvaltningerne i danske amter og kommuner.

Der er ligeledes behov for, at landene fortsat opbygger egen viden og egne ressourcebaser på miljøområdet og for en teknologisk videnudveksling mellem danske og internationale forskningsinstitutioner og tilsvarende institutioner i Central- og Østeuropa, bl.a. for at hjælpe ansøgerlandene i at opfylde deres rapporterings- og moniteringsforpligtelser til bl.a. EUROSTAT og Det Europæiske Miljøagentur, som de skal leve op til som følge af EU´s direktiver. Skal disse krav opfyldes på tilfredsstillende måde forudsætter det, at landene opbygger og styrker systemer til at indsamle, analysere, håndtere og formidle miljøinformation.

Støtte til offentlighedens deltagelse

Et aktivt og deltagende civilsamfund er forudsætningen for et stabilt demokrati og for stabilitet i regioner, der som de central og østeuropæiske er i færd med at undergå store forandringer. Dette omfatter en stærk NGO-bevægelse, en gennemskuelig beslutningsproces og adgang for offentligheden til at medvirke heri.

NGO´erne har været med til at sætte miljø på den politiske dagsorden i landene og har via populær let tilgængelig information styrket den almindelige borgers viden om og engagement på miljøområdet.

Siden begyndelsen af 90´erne har det regionale miljøcenter i Ungarn (Regional Environmental Centre; REC) haft som en af sine væsentligste opgaver at støtte NGO´ere i EU-ansøgerlandene og på Balkan. Tilsvarende nye regionale miljøcentre (New REC´s) er nu etableret i SNG landene, foreløbig i Rusland, Ukraine, Moldova, Georgien i Kaukasus og i Kazakstan dækkende Centralasien.

Dansk støtte til NGO-området har hidtil primært været til internationale NGO´ere via disses kontor i Danmark, til mindre projekter udført af danske NGO´ere, samt til REC i Ungarn. Endvidere har relevante NGO-grupper indgået som aktører i en lang række af projekter vedrørende bl.a. naturbeskyttelse, miljøgodkendelser og VVM-procedurer. Endelig er der ydet støtte til NGO´ernes deltagelse i Environment for Europe-processen.

Behovet for at støtte NGO´erne vil fortsætte de kommende år, i form af støtte til tilskudsprogrammer og individuelle projekter, der dels kan styrke NGO´ernes muligheder for dialog med myndighederne i modtagerlandene og dels fremme samarbejdet mellem østeuropæiske og danske og andre vesteuropæiske NGO´ere på tværs af landegrænser samt styrke de østeuropæiske NGO´ere i internationale fora. NGO´ernes deltagelse i investerings- og institutionsopbyggende projekter vil fortsat blive søgt fremmet.

I den fremtidige indsats vil temaer som implementering af prioriterede internationale konventioner, temaer i relation til EU-udvidelsen herunder særligt integration af miljø i andre sektorer- samt områder, hvor en øget NGO-indsats bør tilskyndes, blive tillagt særlig vægt. Det er endvidere et ikke uvæsentligt delmål at støtte organisationerne i at blive økonomisk selvhjulpne. Endelig vil en særlig indsats overfor de nye miljøcentre (New RECs) i SNG-landene kunne blive relevant, når disse centre er fuldt etablerede og funktionsdygtige.

Styrkelse af den miljømæssige ansvarlighed og inddragelse af den private sektor

Investeringsbehovene og behovene for opbygning af kapacitet i den offentlige og private sektor til at håndtere miljøproblemerne i Central- og Østeuropa er meget store. Det er derfor vigtigt for landene i højere grad end hidtil at inddrage den private sektor, såvel som den udenlandske kapital, der tilføres til den private sektor, i løsningen af miljøproblemerne.

Under den centrale planlægning i CEEog SNG-landene udledte industrien og den energiproducerende sektor ofte stærkt forurenende spildprodukter, som resulterede i høje koncentrationer af f.eks. tungmetaller og partikler i luft og spildevand. Mange virksomheder producerede med forældede produktionsmetoder med stærk forurening af omgivelserne til følge. Realistisk prisdannelse var ikke-eksisterende, hvorfor virksomhederne kun havde få incitamenter til at optimere stærkt ressourceforbrugende og affaldsskabende produktioner.

I løbet af de seneste års økonomiske rekonstruktion er mange af de dengang statsejede industrivirksomheder i CEE-landene blevet - eller er ved at blive privatiseret, primært i de kandidatlande, som er længst fremme i optagelsesprocessen.

Erfaringerne fra den hidtidige privatiseringsproces i Central- og Østeuropa viser, at direkte udenlandske investeringer i industrisektoren oftest også medfører en miljøforbedring. Stærkt forurenende produktioner lukkes, nyt og mere ressourcebesparende produktionsudstyr samt udstyr til begrænsning af emissioner etableres ofte som en integreret del af den samlede investering. Enkelte internationale finansieringsinstitutioner, såsom Verdensbanken og EBRD, har opstillet kriterier og retningslinier for miljø i forbindelse med direkte udenlandske investeringer som betingelse for lånoptagelse og investering, hvilket har været medvirkende til at fremme den private sektors investeringer i miljøforbedringer.

Miljøstøtteordningen vil fortsat støtte projekter, der kan hjælpe myndighederne i landene med effektivt at implementere EU´s IPPC-direktiv med henblik på at reducere belastningen fra industrien. Overgangen til integrerede miljøgodkendelser indebærer for samtlige EUansøgerlande en væsentlig ændring i procedurerne for udstedelse af godkendelser. Sammenhængen mellem IPPC, VVM- og Seveso direktivet er her særlig vigtig. IPPC-direktivets krav om anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik ("Best Available Technique; BAT") vil kræve omfattende tekniske ressourcer og en væsentlig indsats fra både myndigheds og industriside.

Anlæg til modtagelse og behandling af spildevand fra skibe i Szczecin, Polen.

Hvor alle store og potentielt særligt miljøbelastende industrivirksomheders produktion vil være omfattet af IPPCdirektivets krav om BAT, vil renere teknologiprojekter stadig kunne spille en vis rolle vedrørende den gruppe af små- og mellemstore virksomheder (SMEs), som ikke er omfattet af IPPC-direktivet, eller anden samlet EU-regulering, men som stadig forårsager betydelig forurening.

Dette forudsætter dog, at de individuelle RT-projekter indgår i den relevante lovgivningsmæssige kontekst, og at der eksisterer passende økonomiske incitamenter for miljøforbedringer, således at erfaringerne fra det enkelte demonstrationsprojekt får reel gennemslagskraft og spredes indenfor den pågældende branche.

Erfaringerne vedrørende den private sektors inddragelse i finansiering, drift og ejerskab af miljøanlæg, eksempelvis drikkevandsforsyning, spildevandsanlæg og lossepladser, er stadig begrænsede. Hvor der hidtil har været tradition i østlandene såvel som i Danmark for, at det var det offentlige, som stod som udbyder af sådanne ydelser, og i lyset af de forventede meget høje offentlige investeringsbehov i Central- og Østeuropa, er det klart, at andre innovative muligheder for samarbejde mellem den private sektor og det offentlige nærmere bør undersøges.

Erfaringerne viser dog, at det er en væsentlig forudsætning for succesfuld involvering af private partnere, at der eksisterer en relevant lovgivningsramme, og at bl.a. spørgsmål om decentralisering, forsyningskvalitet og prisfastsættelser er vigtige parametre. Graden af involvering kan variere fra diverse serviceydelser til fuldstændigt ejerskab.

Udover Miljøstøtteordningen er Miljøinvesteringsfaciliteten for Østlandene (MIØ) under Investeringsfonden for Central- og Østeuropa og Miljøkreditordningen for Østlandene (MKØ) instrumenter, der egner sig til at overføre miljøvenlige produktionsmetoder og -udstyr. Danske virksomheder kan få støtte til etablering af danskøsteuropæiske "joint ventures" gennem miljøinvesteringsfaciliteten, som støtter etablering af virksomheder med et miljøforbedrende sigte. Samspillet mellem Investeringsfonden for Østlandene og Miljøstøtteordningen vil blive søgt styrket fremover.

Erhvervsfremmestyrelsens sektorintegrerede miljøindsats vedrørende miljøstyringssystemerne EMAS og ISO 14001 særligt men blik på at indføre bedre kontrol over virksomheders ressourceforbrug, herunder energi og råvarer, udgør et vigtigt element i indsatsen vedrørende den private sektor, og støtter yderligere op om EU-ansøgerlandenes tilnærmelse til EU kravene.

I den fremtidige indsats vil synergien mellem de nævnte instrumenter blive søgt bedre udnyttet i bestræbelserne på at styrke en markedsøkonomisk udvikling på bæredygtige vilkår.

Sektorintegreret miljøindsats

Integration af miljøhensyn i andre politikområder, specielt økonomisk tunge sektorer som energi, industri og landbrug, har været højt på dagsordenen såvel i Danmark som i EU. I mange tilfælde har de konkrete resultater (endnu) ikke levet op til forventningerne, selvom adskillige analyser viser, at sektorpolitiske tiltag både har et større potentiale og er samfundsøkonomisk mere fordelagtige end traditionelle miljøpolitiske tiltag.

Situationen i ansøgerlandene og i de øvrige lande, som er omfattet af strategien, er på dette område overvejende den samme som i EU-landene. Og meget tyder på, at vanskelighederne med at sikre integration af miljøhensynene også er sammenlignelige: traditionel sektortankegang og manglende incitamenter.

Ansøgerlandenes succes med at integrere miljøhensyn i de økonomiske sektorpolitikker vil nødvendigvis afspejle udviklingen i EU-landene. Transportsystemerne i de nye medlemslande skal hænge sammen med EU´s transportsystemer. Energi- og industrisektorerne skal konkurrere på det indre markeds vilkår, og udviklingen inden for landbruget vil blive afhængig af den fælles landbrugspolitik. Trods disse udefra fastlagte rammebetingelser er der imidlertid stadig betydelige muligheder for, at de enkelte lande forfølger en højere grad af bæredygtighed i deres økonomiske udvikling, på samme måde som det har været muligt i f.eks. landbrugsog energipolitikken i Danmark.

I sagens natur vil miljøindsatsen på dette område først og fremmest blive varetaget gennem den sektorintegrerede miljøindsats, det vil sige de programmer, som gennemføres af de respektive sektorministerier. I indsatsen deltager Fødevareministeriet, Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Indenrigsministeriet (Beredskabsstyrelsen), Trafikministeriet, By- og Boligministeriet, Undervisningsministeriet samt Energistyrelsen. Koordineringen af aktiviteterne varetages af Miljø- og Energiministeriet.

Den sektorintegrerede miljøindsats er et led i handlingsplanen for Baltisk Agenda 21, som blev vedtaget af landene rundt om Østersøen i 1998, har som mål at fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling, baseret på markedsøkonomiske principper i Estland, Letland, Litauen, Polen og de russiske regioner Skt. Petersborg og Kaliningrad. Baltisk Agenda 21 har taget sit udgangspunkt i den globale Agenda 21, som blev vedtaget af FNmedlemmerne i 1992 i Rio. Det er endvidere et hovedformål at støtte ansøgerlandenes forberedelse til EU.

Aktiviteterne gennemføres som en række partnerskaber mellem en række danske ministerier og deres kolleger i modtagerlandene. Modtagerlandenes miljøministerier inddrages i et samarbejde med sektorministerierne om udviklingen af programmer og skal godkende disse som værende i overensstemmelse med landets miljøpolitik og handlingsplaner.

På det nukleare sikkerhedsområde gennemfører Beredskabsstyrelsen sektorprogrammer med det formål at forbedre beredskabet i tilfælde af nukleare uheld samt øge sikkerheden på atomkraftværkerne.

Energistyrelsens miljøsektorprogrammer gennemføres på fire prioriterede områder: energieffektivisering, energibesparelser, øget anvendelse af renere brændsler - herunder biobrændsler, samt støtte til uddannelse og institutionsudvikling indenfor energisektoren. Formålet er at tilvejebringe økonomisk og miljømæssigt bæredygtige alternativer til den nuværende energiforsyning, herunder de usikre a-kraftværker, samt generelt til at nedbringe miljøbelastningen fra energisektoren. Her fokuseres især på nedbringelse af CO₂-emissioner, men også SO₂-, NO_x emissioner og partikler har prioritet.

Boligministeriet gennemfører miljøsektorprogrammer på boligområdet med formålet at fremme energibesparelsesinitiativer i boligmassen.

Fødevareministeriet gennemfører en sektorintegreret miljøindsats på landbrugsområdet for at begrænse anvendelsen af gødning og bekæmpelsesmidler, samt for at fremme etableringen af økologisk landbrug.

Det sektorintegrerede miljøprogram på arbejdsmarkedsområdet støtter kapacitetsopbygning i relation til arbejdsmiljøtilsyn og teknisk inspektion. Der lægges vægt på et samarbejde mellem sundheds-, miljø-, og arbejdsmiljømyndighederne i modtagerlandene. En særlig indsats gøres i relation til kemikalievirksomheder og asbest. Herudover omfatter indsatsen jobskabelse, aktivering og uddannelse indenfor naturbevarelse/ genopretning, forureningsbekæmpelse, og affaldshåndtering.

Trafikministeriets miljørelaterede indsats på trafikområdet er især iværksat med henblik på at fremme bæredygtig transport; på at reducere de negative effekter af transport på miljøet; på at iværksætte specifikke Baltisk Agenda 21 aktioner samt på assistance med henblik på implementering af EUlovgivningen, samt på at forbedre de kollektive transportsystemer. Trafikområdets miljøbelastning stammer fortrinsvis fra person- og lastbiler.

Undervisningsministeriet er i færd med at udvikle deres program på undervisningsområdet for 2001 og frem.

Den sektorintegrerede miljøindsats indenfor skovsektoren finansieres under Miljøstøtteordningen.

Udover fortsat at prioritere koordineringen af disse aktiviteter højt, vil Miljø og Energiministeriet sikre, at princippet om integration af miljøhensyn i andre sektorer i videst muligt omfang afspejles i de enkelte landeprogrammer, samt at de konkrete projekter, der vil blive støttet under Miljøstøtteordningen har additionel værdi i forhold til sektorintegrationsprincippet.

Ignalinaatomkraftværket i Lithauen

Kapitel 6
Gennemførelse af strategien

Samarbejdslande

Under Miljøstøtteordningen eksisterer der i dag samarbejdsaftaler med følgende EU-ansøgerlande: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien. Der er endvidere indgået samarbejdsaftaler med Rusland, Ukraine, Hviderusland og Moldova. I foråret 2000 blev strategien for samarbejdet med Hviderusland ændret til ikke kun at omhandle nationale NGO projekter, men også regionale NGO projekter samt grænseoverskridende projekter med indragelse af et eller flere nabolande, især EU lande.⁽³⁰⁾

Strategien må nødvendigvis forholde sig dynamisk til evt. udfasning og indlemmelse af samarbejdslande, i takt med at et eller flere EU-ansøgerlande bliver EUmedlemmer indenfor en kortere årrække, hvor behovene for bistand vurderes at være begrænsede, eller hvor behovet for bistand overvejende vurderes at ville blive dækket af andre donorer.

Samarbejdet med Tjekkiet vil blive faset ud over en 1-årig periode, idet behovet for støtte skønnes mindre end tidligere. Der vil således kun blive igangsat nye projekter i år 2000 og 2001. Strategien foreslår desuden et større fokus længere mod Øst. Moldova vil således blive optaget som nyt samarbejdsland, med planlagt færdiggørelse af landeprogrammering primo 2001.

Landeprogrammering

Formålet med landeprogrammer er at udarbejde en mere langsigtet planlægning af indsatsen under Miljøstøtteordningen. Dette vil forbedre modtagerlandets egne muligheder for effektiv planlægning og forbedre muligheden for koordinering af den danske indsats med andre multilaterale og bilaterale donorers indsats.

Det første skridt mod gennemførelsen af den nye strategi for miljøbistand til Østeuropa vil være en opdatering af eksisterende landeprogrammer i tæt samarbejde med samarbejdslandene. Det er forventningen, at landeprogrammerne skal fungere i en 3-årig periode for at være dynamiske og følge tæt op om landets udvikling.

Det opdaterede landeprogram søger at fokusere støtten på færre indsatsområder, og eventuelt til udvalgte geografiske områder, f.eks. amter, i det pågældende samarbejdsland. Ved landeprogrammeringen vil den danske støtte blive koordineret med andre multi- og bilaterale donorer med henblik på opnåelse af en større synergieffekt.

Landeprogrammet vil være rammen for projektforberedelsen primært for de projekter, der udbydes af Miljøstøtteordningen og de projekter, der indkaldes som led i tematiserede ansøgningsrunder. Det vil derfor være nødvendigt, at den danske ressourcebase bliver bekendt med landeprogrammerne og holder sig ajour med udviklingen af disse.

Landeprogrammerne for EUansøgerlandene vil først og fremmest rette sig mod EU-tilnærmelse i bred forstand og indarbejdelse af internationale konventioner, hvor dette ikke automatisk er en del af EU-tilnærmelsen. Det enkelte landeprogram vil skulle tilrettelægges bl.a. med udgangspunkt i landenes NPAA, og under hensyntagen til hvilken anden miljøstøtte der ydes fra EU og andre multilaterale eller bilaterale donorer.

Regionale aktiviteter

Gennemførelsen af strategien vil indebære fortsættelse eller iværksættelse af en række regionale (i betydningen "mellemstatslige") aktiviteter, der primært vil tage udgangspunkt i de regionale rammer for samarbejde givet indenfor "Environment for Europe" processen.

En regional aktivitet er karakteriseret ved, at der er et regionalt perspektiv for et samarbejde over landegrænserne, både miljømæssigt og politisk - enten fordi landene i den pågældende region er fælles om miljøet i eksempelvis Østersøen, Sortehavet, og oplandet til Donau, eller fordi regionen har mange fælles miljøproblemer, og består af små lande, som ikke har ressourcer nok til selv at implementere de pågældende tiltag på nationalt plan vedrørende eksempelvis farligt affald, som f.eks. Balkan.

Initiativet til iværksættelse af en regional aktivitet vil ligge hos Miljøstøtteordningen, som kan vælge at foretage en egentlig regional programmering eller bidrage til gennemførelsen af regionale programmer, som er etableret f.eks. i regi af "Environment for Europe og landene i regionen - som oftest i samarbejde med multilaterale og/eller bilaterale donorer.

Stort set alle landene i Central- og Østeuropa udtrykker interesse for støtte til projekter vedrørende finansieringsstrategier på miljøområdet og etablering af miljøfonde; aktiviteter, som har været gennemført i udvalgte EUansøgerlande og SNG lande, og på basis af de opnåede erfaringer nu vil blive søgt udbredt til flere lande og flere russiske regioner.

Et andet tilsvarende indsatsområde vil være implementering af Århuskonventionen, hvor erfaringer opnået med projekter i flere lande vil blive udbredt til SNG og Balkan regionen. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan disse aktiviteter gennemføres som projekter, der involverer flere lande i samme projekt.

Miljøstøtteordningen vil endvidere bygge videre på de opnåede erfaringer fra Østersøregionen, bl.a. vedrørende indsatser overfor oliespild og etablering af havnefaciliteter i Østersølandene, som er sket i HELCOM regi. Lignende indsatser efterspørges i Sortehavsregionen indenfor rammerne af handlingsplanen for rehabilitering og beskyttelse af Sortehavet (Strategic Action Plan for the rehabilitation and protection of the Black Sea), og kan også være relevante i andet regi f.eks i forbindelse med handlingsplanen for beskyttelse af Donau.

Kapitel 7
Internationalt samarbejde og koordinering

Ud over samarbejdet med de enkelte lande, som modtager støtte under den danske miljøstøtteordning, deltages der fra dansk side i en række fora med henblik på at fremme samarbejdet og koordineringen af den samlede miljøindsats til Central- og Østeuropa. Via denne indsats har det været muligt at fremme danske synspunkter og prioriteringer for anvendelse, ikke blot af danske støttemidler, men også af andre bilaterale og multilaterale donormidler samt internationale finansieringsinstitutioners prioriteringer.

Denne del af den danske indsats vil blive styrket under den kommende strategiperiode, idet der vil blive fokuseret især på aktiviteter under "Environment for Europe"-processen, deltagelse i EU´s forvaltningskommiteer for væsentlige støtteprogrammer samt forbedret koordination af EU´s multilaterale støtte med dansk bilateral støtte til Central- og Østeuropa. Også den nordiske koordination vil blive søgt styrket, så Norden kan tale med stærkere stemme i det samlede EU, ikke mindst for at fastholde fokus på processen omkring EU´s Nordlige Dimension.

Environment for Europe Processen

Environment for Europe processen blev startet i 1991 på tjekkisk initiativ og har været domineret af udarbejdelse og implementering af Environmental Action Programme for Central and Eastern Europe (EAP´en). Til det formål oprettedes i 1993 EAP Task Forcen til opfølgning af "policy reforms" og "institutional strengthening". OECD fik oprindeligt tildelt sekretariatsfunktionen for dette arbejde. Tilsvarende etableredes Project Preparation Committee (PPC´en) med henblik på at være katalysator for og matche miljøprojekter mellem donorer og banker, således at miljøinvesteringer blev foretaget parallelt med reform- og institutionsindsatsen. OECD fik oprindeligt tildelt sekretariatsfunktionen for dette arbejde.

I forbindelse med Aarhus-konferencen i 1998 besluttedes det at reorientere Task Forcens og PPC´ens arbejde mod ikkeansøgerlande i Østeuropa og SNG-landene. Dette i erkendelse af, at miljøinvesteringerne i ansøgerlandene nu primært drives af kravene i EU´s miljøacquis, hvorimod der savnes en tilsvarende drivkraft i ikke-ansøgerlandene på Balkan og i SNG-landene, der samtidig plages af væsentlig dårligere økonomi. Det regionale miljøcenter (REC´en) blev samtidig givet en større rolle i Environment for Europe processen vedrørende de opgaver, der relaterer sig til landene i Central- og Østeuropa.

I lyset af de meget store problemer for såvel miljø og økonomi i ikke-ansøger landene, er den hidtidige opfølgning blandt de vestlige lande og EU på reorienteringsbeslutningen skuffende. Fra dansk side vil der blive presset på for en reel opprioritering af ikkeansøgerlandene, herunder at EU´s TACIS midler i stigende omfang anvendes til miljøområdet.

Forbedret koordination med og påvirkning af EU´s støtteprogrammer

EU´s støtteprogrammer spiller en dominerende rolle i ansøgerlandene. De tre førtiltrædelses-instrumenter PHARE, ISPA- og SAPARD udgør i perioden 2000-2006 en forløber for EU´s strukturfonde.

Samlet er der årligt frem til år 2006 afsat 3.120 millioner EURO (1997-priser) til de tre instrumenter, d.v.s. for 2001 ca. 23 mia. kr. hvoraf PHARE tildeles halvdelen, ISPA en tredjedel og SAPARD en sjettedel.

PHARE 2000 har to hovedprioriteter; institutionel opbygning (ca. 30%) det vil sige at gennemføre EU´s regelsæt samt investering (ca. 70%) bl.a. med henblik på at støtte investeringer, der står i direkte forbindelse med EU´s acquis. PHARE Twinning indgår som en særlig del af dette program, mhp at opbygge eller styrke modtagerlandenes institutioner. Koordinationen på konkrete områder vil blive søgt udbygget gennem dansk deltagelse i PHARETwinning, hvor relevant.

ISPA-instrumentet finder anvendelse på større infrastrukturprojekter indenfor miljø- og transportsektoren som identificeret i landenes overordnede ISPA-strategier. Projekterne skal have en minimums størrelse på 5 mio. EURO. ISPA har åbnet for muligheden for parallel samfinansiering, hvilket gør denne ordning specielt interessant som medfinanciering af projekter af speciel dansk interesse.

SAPARD programmet til udvikling af landbrug og landdistrikter har bl.a. interesse for den danske indsats i relation til udviklingen af miljøvenligt jordbrug, miljøvenligt skovbrug samt infrastruktur i landdistrikter, hvorfor der tilstræbes en koordination af den danske miljøindsats med aktiviteter under SAPARD programmet.

TACIS programmet støtter SNGlandene og Mongoliet med omstilling til demokratiske markedsøkonomier. Der er for perioden 2000-2006 afsat 3138 MEURO eller ca. 23,5 mia. DKK til TACIS programmet. TACIS koncentrerer sig om teknisk assistance projekter indenfor 6 udvalgte sektorer, herunder miljø. I det enkelte samarbejdsland koncentreres indsatsen dog om maksimalt 3 af disse sektorer, efter modtagerlandets eget valg.

Under CARDS forordningen om bistand til Albanien, BosnienHerzegovina, Kroatien, Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien koncentreres programmerne omkring nødvendige reformer i prioritetssektorerne i de enkelte lande. Der er for 2000-2006 afsat 4650 MEURO eller ca. 35 mia. DKK til CARDSprogrammerne.

Der deltages fra dansk side i EU´s management komitémøder for samtlige programmer.

Koordinering og samarbejde på investeringsområdet

Til finansiering af investeringer har landene mulighed for at udnytte en række internationale og nationale finansieringsmekanismer, som har til formål at udlåne midler til miljøprojekter. Hovedaktørerne er her Verdensbanken (IBRD), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Den Europæiske Investerings Bank (EIB), Nordisk Investerings Bank (NIB), Den Asiatiske udviklings Bank, NEFCO samt nationale ordninger som Miljøkreditordningen til Østeuropa (MKØ).

Den danske indsats har lige siden starten været koordineret med de øvrige aktører, som arbejder i Østeuropa, herunder med de lokale finansieringsfonde og Danmark har deltaget i samfinansiering af en lang række projekter.

Antallet af samfinansierede projekter er stigende i takt med landenes konkretisering af deres miljøindsatser, hvorigennem deres prioriteter er blevet mere klare. Endvidere har landenes begrænsede ressourcer og begrænsede lånemulighed (manglende mulighed for at tilbagebetale) betydet, at enkelte projekter søges koordineret/tilpasset de forskellige internationale aktører på miljøområdet for der igennem at kunne igangsætte flest mulige projekter.

På grund af støtteordningernes og bankernes forskellighed har der udviklet sig en arbejdsfordeling, hvor de bilaterale donorer primært forbereder og gennemfører de indledende arbejder til projekterne, mens bankerne og fremover særligt EU´s ISPA facilitet bidrager med hovedparten af midler til investeringerne. Under EU´s ISPA facilitet er der nu åbnet for, at donorer kan indgå i samfinansieringen af implementeringen af projekter; en samfinansiering, som i konkrete tilfælde kan blive nødvendig, for at løfte finansieringskravene til ISPA-projekterne.

Med henblik på at effektivisere miljøindsatsen i Central- og Østeuropa og SNG, bidrager miljøstøtteordningen aktivt til koordineringen og tildels finansieringen af disse mekanismer, såvel i samarbejdslandene, til internationale udredningsprojekter og til donorfinansierede sekretariater.

I samarbejdslandene er dertil ydet støtte til projektimplementeringsenheder, til kapacitetsopbygning i internationale projektimplementeringskontorer samt til deltagelse i arbejdet omkring donormøder og donorkoordination. Disse indsatser må styrkes fremover, bl.a. gennem strategiske placeringer af eksperter til koordinering og fremme af miljøpolitikken, samt ved internationalt koordinerede projekter til fremme af internationale konventioners ratifikation og efterlevelse.

Projekttyper og kriterier for tildeling af støtte

Der vil kunne tildeles støtte til projekter, som er i overensstemmelse med målsætninger og prioriterede indsatsområder for Miljøstøtteordningen, som disse er beskrevet i strategien, dels i de individuelle landeprogrammer for samarbejdslandene, og dels i de regionale programmer som vil blive udviklet ved strategiens gennemførelse. Miljøstyrelsens projektstyringsmanual⁽³¹⁾ indeholder yderligere detaljer om specifikke kriterier ved udvælgelse og godkendelse af projekter.

Miljøstøtteordningen vil støtte såvel investerings som TA projekter, eller kombinationer af disse. Der kan ydes tilskud til alle faser af projekter, herunder til projektidentifikation, planlægning og kvalitetssikring, forundersøgelser, projektgennemførelse, overvågning, evaluering og resultatformidling, samt tilskud til pilot- og demonstrationsprojekter.

Der kan endvidere ydes støtte til forundersøgelser og forprojekter for projekter finansieret af nationale eller internationale institutioner, ligesom der kan ske parallelfinansiering med øvrige finansieringskilder i forbindelse med større investeringsprojekter. Der kan ydes støtte til såvel rådgivning som til drift, anlæg, udstyr, mv. Tilskud kan ydes til hel eller delvis dækning. Endelig ydes der i begrænset omfang støtte til internationale sekretariater, hvor de med fordel kan anvendes til at fremme strategiens formål.

I særdeleshed vil et element som medfinansiering stadig være et afgørende punkt for tildeling af støtte til projekter, da modtagere af projekter med væsentlig medfinansiering/in kind bidrag generelt viser større ejerskab. Visse af de fattigste partnerlande vil dog kunne få vanskeligt ved at opfylde dette punkt. Dette gælder både i relation til egentlig medfinansiering, eller modtagerlandets in kind bidrag.

I ethvert projekt, herunder også regionale indsatser, skal der tages hensyn til projektets kontekst, det vil sige det institutionelle og politiske miljø, således at der er tale om komplementaritet mellem den støtte der ydes på den institutionelle del og investeringsdelen. Økonomiske og finansielle analyser er ligeledes et vigtigt forudsætning for sikring af økonomisk bæredygtighed i forberedelsen af investeringsprojekter.

Monitering af programmer og projekter

De enkelte landeprogrammer vil til stadighed blive fulgt og moniteret på basis af opstillede indikatorer, for at checke, om de opstillede mål er nået, og om justeringer er påkrævet. Monitering af de individuelle projekter vil ske efter retningslinjerne i Projektstyringsmanualen 1999. Anvendelsen af indikatorer til styrkelse af monitering af landeprogrammer og individuelle projekter vil løbende blive udbygget.

Informationsaktiviteter

Viden om den danske miljøbistand til Østeuropa er et væsentligt element til at forankre og til at sikre en effektiv og accepteret indsats. Dette gælder både i modtagerlandene - og i Danmark. I Folketingets vedtagelse V 79 af 4. maj 1999 blev regeringen således også opfordret til " -at den danske ressourcebase, NGO´ere virksomheder, universiteter m.fl. inddrages aktivt, og at den folkelige deltagelse, debat og oplysning øges".

Miljøstyrelsen vil fortsætte intensiveringen af informations- og kommunikationsindsatsen i de kommende år, dels som et led i den overordnede, fælles informationsstrategi for den danske øststøtteindsats, dels som selvstændige aktiviteter under Miljøstøtteordningen. Dette vil bl.a. ske ved udgivelse af landeprogrammer, landevise publikationer over projektsamarbejdet, samt relevante temarapporter.

Information til specifikke målgrupper i modtagerlandene skal sikre, at der opnås et bredt kendskab til forskellige lokale miljøproblemer og særligt til løsningen af disse. Denne information skal formidles via et bredt udvalg af medier, og udføres i et snævert samarbejde med modtagerlandene.

Det skal tilsvarende sikres, at der i den danske ressourcebase (virksomheder, institutioner og NGO´ere, m.fl.) er et godt kendskab til igangværende og potentielle aktiviteter i relation til Miljøstøtteordningens arbejde, således at den danske viden kan udnyttes bedst muligt. Det er også væsentligt, at der bredt i befolkningen er forståelse for behovet for miljøstøtte til Østeuropa. Information om miljøindsatsen vil ske under indragelse at nye og eksisterende medier rettet mod forskellige målgrupper.

Med henblik på at formidle og udbrede et højt fagligt niveau i miljøindsatsen vil der blive udarbejdet engelsksprogede, tematiserede arbejdsrapporter vedrørende relevante emner (eksempelvis NGO-indsatsen, finansieringsværktøj/ miljøøkonomi, SNGindsatsen, affaldsområdet, etc.).

Temarapporterne vil i yderligere detaljer redegøre for den hidtidige indsats og de indhøstede erfaringer. Det er hensigten at rapporterne yderligere skal fremlægge mulige løsningskoncepter på de relevante miljøproblemer, med henblik på at understøtte fremtidige indsatser, udbrede kendskabet til vellykkede projekter samt hjælpe modtagerlandene og den danske ressourcebase i at definere (bedre) projekter. Rapporterne vil yderligere bidrage til at fremme synligheden af den danske miljøbistand.

Resume

Baggrund

Nærværende strategi for Miljøstøtteordningen afløser strategien fra oktober 1993: "International Miljøbistand under Miljø- og Katastroferammen delstrategi vedrørende Miljøindsatser i Øst- og Centraleuropa". Ordningen administreres af Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen.

Indsatsen indgår som et led i Danmarks internationale indsats under Miljø-; Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA), tidligere Miljø- og Katastroferammen (MIKA)⁽³²⁾ Miljøstøtten indgår som en del af den samlede øststøtte. Den overordnede koordinering af den danske øststøtte varetages i et tæt samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Finansministeriet. Dette sker bl.a. gennem Det Tværministerielle Østlandeudvalg (TMØ)⁽³³⁾ og Det Internationale Udgiftsudvalg⁽³⁴⁾, der refererer til Regeringens Økonomiudvalg.

Strategien skal endvidere bidrage til at skabe de overordnede strategiske retningslinjer også for den sektorintegrerede miljøindsats, Miljøinvesteringsfaciliteten for Østlandene (MIØ) samt Miljøkredit-ordningen til Østeuropa (MKØ).

Strategien for 2001-2006 tager udgangspunkt i den danske regerings øststøttestrategi: "Regeringens overordnede strategi for Øststøtten - med særligt vægt på Østersøen" fra 1997 (det såkaldte Østersøinitiativ gældende for 1998-2001). Hermed prioriteredes støtten til Østersøregionen, det vil sige til Polen, Estland, Letland, Litauen og de russiske nærområder.

Da Regeringens strategi nu er under revision, og da strategien for Miljøstøtteordningen er en del af den overordnede strategi, kan det blive nødvendigt efterfølgende at justere miljøstrategien i lyset heraf.

Miljøproblemerne og investeringsbehovene i modtagerlandene

Det konkrete valg af lande og indsatser baserer sig i vidt omfang på den ændrede, politiske kontekst i landene i Østeuropa, herunder det faktum, at modtagerlandene befinder sig på vidt forskellige stadier i tilpasningen til EU´s regelsæt, omstillingen til demokrati, markedsøkonomi og i den administrative reformproces. Samtidig lader ratifikation og gennemførelse af internationale miljøkonventioner af både regional og global karakter en del tilbage at ønske i regionen som helhed.

Underliggende for alle miljøproblemstillingerne er desuden at de økonomiske ressourcer er begrænsede.

For EU-ansøgerlandene har skønnet over omkostningerne til opfyldelse af EU´s miljøregelsæt været vurderet til at andrage op mod ca.1 000 Mia. DKK, ca. 120 MEURO (1997-tal), og senest i en størrelsesorden af 700 mia DKK, ca. 85 - 110 MEURO (2000-tal) ⁽³⁶⁾. EUKommissionen har anslået, at ansøgerlandene skal anvende mellem 2 og 3 % af GDP over en periode på 15-20 år for at kunne implementere EU´s krav fuldt ud på miljøområdet. Der findes ikke tilsvarende beregninger for SNG-landene.

De væsentligste omkostninger for landene er den offentlige sektors investeringer i infrastruktur samt den private sektors investeringer til implementering af lovgivning, f.eks. på industriområdet. Hovedparten af udgifterne (ca. 90-95 %) må forventes at skulle finansieres af landene selv.

Overordnede målsætninger

EU ansøgerlandene i Østersøregionen og Rusland

Den overordnede geografiske prioritering vil stadig være på indsatsen i Østersøregionen og vil udover støtte til landenes EU-forberedelse fortsat regionaliseres mod de fælles miljøproblemer. Indsatsen omfatter landene omkring Østersøen, det vil sige Estland, Letland, Litauen, Polen og de russiske nærområder. Støtte vil bl.a. kunne finde sted indenfor de fastsatte prioriteringer i EU´s handlingsplan om Den Nordlige Dimension⁽³⁷⁾, der særligt adresserer Østersøregionen, området omkring Barentshavet og de nye russiske naboområder til et udvidet EU.

Udvalgte EU-ansøgerlande i Central- og Sydøsteuropa

De øvrige østeuropæiske ansøgerlande til EU skal først og fremmest støttes i processen med at gennemføre og implementere EU's miljøkrav. Det er karakteristisk for disse lande, at de ikke hidtil har gjort samme fremskridt eller haft samme donorbevågenhed som Østersøregionen. Indsatsen vil omfatte Slovakiet, Rumænien og Bulgarien som samarbejdslande, og de øvrige EUansøgerlande, der er tættere på EUoptagelse (Ungarn, Tjekkiet og Slovenien) alene, hvor disse er nødvendige led i regionale projekter.

Udvalgte SNG- lande

Som EU-optagelsesprocessen skrider frem, vil relationerne intensiveres med de lande, som bliver nye grænselande til et udvidet EU. Dette bør føre til et øget samarbejde også på miljøområdet. Det er et fællestræk for disse lande, at der for indeværende ikke afsættes tilstrækkelige ressourcer til landenes miljøadministration, og at miljø har meget lav prioritet som følge af landenes økonomiske situation. Landene mister generelt kraftigt terræn i forhold til at løse miljø- og sundhedsrelaterede problemer, eftersom offentlige investeringer ikke kan dække selv basale drift- og vedligeholdelsesomkostninger. Samtidig er der en meget ringe grad af åbenhed og mulighed for indflydelse i myndighedernes beslutninger på miljøområdet. Indsatsen vil primært omfatte Ukraine, Rusland (med et øget fokus på andre områder af Rusland end de russiske nærområder, efterhånden som ansøgerlandene omkring Østersøen bliver EUmedlemslande), Hviderusland⁽³⁸⁾og som nyt samarbejdsland Moldova. Indsatsen i Kaukasus og Centralasien vil være af meget begrænset omfang, alene af regional karakter og med tæt ophæng i Environment for Europe processen samt internationale konventioner.

Miljøstyrelsen samarbejder med Udenrigministeriet om en del af den miljørelaterede indsats på Balkan. Indsatsen under programmet omfatter Kroatien,

Bosnien-Herzegovina, Makedonien (FYROM), Albanien og Forbundsrepublikken Jugoslavien. Miljøstyrelsens indsats vil som udgangspunkt primært være af regional karakter, men kan også omfatte støtte til konkrete miljøinfrastrukturprojekter.

Politisk kontekst

To overordnede temaer vil udgøre rammen for miljøstøtten; EU optagelsesprocessen samt Environment for Europe processen. I praksis vil der i strategiperioden være meget stor forskel mellem de omfattede lande for så vidt angår den miljøpolitiske udvikling, herunder tempoet i denne.

EU tilnærmelse

EU-tilnærmelse fastslås som det overordnede omdrejningspunkt for strategien både for EU-ansøgerlandene, men også for de SNG-lande, som i kraft af partnerskabs og samarbejdsaftaler med EU⁽³⁹⁾ i princippet har forpligtet sig til at tilnærme sig EU´s krav, herunder på miljøområdet.

Det er den danske regerings holdning i udvidelsesprocessen, at EUansøgerlandene så vidt muligt bør opretholde tempoet i reformprocessen, bl.a. for at bidrage til, at eventuelle overgangsperioder på miljøområdet bliver så korte som muligt. Det tillægges bl.a. betydelig vægt, at EU´s rammelovgivning og foranstaltninger vedrørende internationale konventioner, som Fællesskabet deltager i, bør have førsteprioritet. Den danske indsats kan målrettet bidrage til at nedbringe længden af kandidatlandenes overgangsordninger, ligesom der fra dansk side bør arbejdes for, at EU´s førtiltrædelsesmidler kanaliseres til områder, hvor lange overgangsordninger er stillet i udsigt.

Den danske miljøbistand vil bestå af direkte støtte til gennemførelse og implementering af EU´s miljøkrav i modtagerlandene, i form af forarbejde til investeringer eller direkte investeringer, og som ramme herfor styrkelse af de relevante institutioner centralt, regionalt og lokalt til varetagelse af implementering, tilsyn og kontrol.

I SNG og de øvrige lande, som ikke er ansøgerlande til EU, vil indsatsen dels skulle ses i relation til partnerskabs- og samarbejdsaftalerne med EU, dels i relation til den konkrete miljømæssige situation.

Partnerskabsaftalerne understreger bl.a. med reference til det europæiske energicharter og "Environment for Europe"-processen behovet for forbedring af miljølovgivningen i retning af EU´s standarder samt samarbejde på regionalt og internationalt plan som ramme for bekæmpelse af miljøforringelserne i SNG-landene. Den danske indsats vil fremover søge at fremme større synergi mellem den danske indsats og EU´s indsats særligt for de lande, der vil grænse op til et nyt udvidet EU.

Støtte til den bredere EU integrationsproces

Udover støtte til direktivimplementering vil Miljøstøtteordningen også lægge vægt på fremme af EU´s politikker og handlingsplaner på miljøområdet i øvrigt, samt på støtte til fremme af internationale konventioners ratifikation og efterlevelse.

En indsats for bedre integration af miljøhensyn i øvrige sektorpolitikker, særligt på områder som klima, energi, sundhed, landbrug, skovbrug og transport samt fremme af en bæredygtig udvikling i lyset af EU´s 5. og 6. Miljøhandlingsprogram og udformningen af Fællesskabets bæredygtigheds strategi samt det forestående Rio+10 møde i 2002, vil blive søgt styrket.

Indsatsområder

Indsatsområderne omfatter luftkvalitet, vandkvalitet, affaldsbehandling, kemikalier og biodiversitet. Ligeledes opprioriteres en tværgående indsats, som har til formål at styrke institutioner og faglig ekspertise i landene, fremme offentlighedens deltagelse i beslutningsprocessen på miljøområdet, styrke ansvarliggørelsen af den private sektor i landene til at tage deres del af byrden på miljøområdet, samt endelig at styrke landenes opfyldelse af forpligtelser i internationale miljøkonventioner.

Antallet af indsatsområder er med inddragelse af kemikalieområdet og opprioriteringen af de tværgående indsatsområder øget i forhold til 1993-strategien, hvilket afspejler en større differentiering i behovet for bistand og en større spredning i udviklingen indenfor gruppen af samarbejdslande.

Miljøstøtteordningen vil ved den forestående revidering af eksisterende landeprogrammer afdække de landespecifikke behov og i dialog med samarbejdslandene udvælge de relevante indsatsområder for det pågældende land eller region.

Gennemførelse af strategien

Samarbejdslande

Under Miljøstøtteordningen eksisterer der i dag samarbejdsaftaler med følgende EU-ansøgerlande: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien. Der er endvidere indgået samarbejdsaftaler med Rusland, Ukraine, Hviderusland og en samarbejdsaftale med Moldova er under forberedelse. I foråret 2000 blev strategien for samarbejdet med Hviderusland ændret til ikke kun at omhandle nationale NGO projekter, men også regionale NGO projekter samt grænseoverskridende projekter med indragelse af et eller flere nabolande, især EU lande⁽⁴⁰⁾.

Strategien må nødvendigvis forholde sig "dynamisk" til evt. udfasning og indlemmelse af samarbejdslande, i takt med at et eller flere EU-ansøgerlande bliver EUmedlemmer indenfor en kortere årrække, hvor behovene for bistand vurderes at være begrænsede, eller hvor behovet for bistand overvejende vurderes at ville blive dækket af andre donorer.

Sektorintegreret miljøindsats.

Integration af miljøhensyn i andre politikområder, specielt økonomisk tunge sektorer som energi, industri og landbrug, har været højt på dagsordenen såvel i Danmark som i EU. Situationen i ansøgerlandene og i de øvrige lande, som er omfattet af strategien, er på dette område overvejende den samme som i EU-landene. Og meget tyder på, at vanskelighederne med at sikre integration af miljøhensynene også er sammenlignelige: traditionel sektortankegang og manglende incitamenter.

Miljøindsatsen på dette område vil først og fremmest blive varetaget gennem den sektorintegrerede miljøindsats, dvs de programmer, som gennemføres af de respektive sektorministerier. I indsatsen deltager Fødevareministeriet, Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Indenrigsministeriet (Beredskabsstyrelsen), Trafikministeriet, By- og Boligministeriet, Undervisningsministeriet samt Energistyrelsen. Koordineringen af aktiviteterne varetages af Miljø- og Energiministeriet.

Regionale aktiviteter

Gennemførelsen af strategien vil indebære fortsættelse eller iværksættelse af en række regionale (i betydningen "mellemstatslige") aktiviteter, der primært vil tage udgangspunkt i de regionale rammer for samarbejde givet indenfor "Environment for Europe" processen.

Initiativet til iværksættelse af en regional aktivitet vil ligge hos Miljøstøtteordningen, som kan vælge at foretage en egentlig regional programmering eller bidrage til gennemførelsen af regionale programmer, som er etableret f.eks. i regi af "Environment for Europe og landene i regionen - som oftest i samarbejde med multilaterale og/eller bilaterale donorer.

Internationalt samarbejde og koordinering

Den danske indsats har lige siden starten været koordineret med de øvrige aktører, som arbejder i Østeuropa, herunder med de lokale finansieringsfonde, og Danmark har deltaget i samfinansiering af en lang række projekter. Hovedaktørerne er Verdensbanken (IBRD), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Den Europæiske Investerings Bank (EIB), Nordisk Investerings Bank (NIB), Den Asiatiske udviklings Bank, NEFCO samt nationale ordninger som Miljøkreditordningen til Østeuropa (MKØ).

På grund af støtteordningernes og bankernes forskellighed har der udviklet sig en arbejdsfordeling, hvor de bilaterale donorer primært forbereder og gennemfører de indledende arbejder til projekterne, mens bankerne og fremover særligt EU´s ISPA facilitet bidrager med hovedparten af midler til investeringerne.

Med henblik på at effektivisere miljøindsatsen i Central- og Østeuropa og SNG, bidrager Miljøstøtteordningen aktivt til koordineringen og tildels finansieringen af disse mekanismer, såvel i samarbejdslandene, til internationale udredningsprojekter og til donorfinansierede sekretariater.

Kriterier for tildeling af støtte

Der vil kunne tildeles støtte til projekter, som er i overensstemmelse med målsætninger og prioriterede indsatsområder for Miljøstøtteordningen, som disse er beskrevet i strategien, dels i de individuelle landeprogrammer for samarbejdslandene, og dels i de regionale programmer som vil blive udviklet ved strategiens gennemførelse. Miljøstyrelsens projektstyringsmanual⁽⁴¹⁾ indeholder yderligere detaljer om specifikke kriterier ved udvælgelse og godkendelse af projekter. Miljøstøtteordningen vil støtte såvel investerings som TA projekter, eller kombinationer af disse. Der kan ydes tilskud til alle faser af projekter, herunder til projektidentifikation, planlægning og kvalitetssikring, forundersøgelser, projektgennemførelse, overvågning, evaluering og resultatformidling, samt tilskud til pilotog demonstrationsprojekter.

De enkelte landeprogrammer vil til stadighed blive fulgt og moniteret på basis af opstillede indikatorer, for at checke, om de opstillede mål er nået, og om justeringer er påkrævet. Monitering af de individuelle projekter vil ske efter retningslinjerne i Projektstyringsmanualen 1999. Anvendelsen af indikatorer til styrkelse af monitering af landeprogrammer og individuelle projekter vil løbende blive udbygget.

Informationsaktiviteter

Viden om den danske miljøbistand til Østeuropa er et væsentligt element til at forankre og til at sikre en effektiv og accepteret indsats. Dette gælder både i modtagerlandene - og i Danmark.

Miljøstyrelsen vil fortsætte intensiveringen af informations- og kommunikationsindsatsen i de kommende år. Dette vil bl.a. ske ved udgivelse af landeprogrammer, landevise publikationer over projektsamarbejdet, samt relevante temarapporter. Information til specifikke målgrupper i modtagerlandene skal sikre, at der opnås et bredt kendskab til forskellige lokale miljøproblemer og særligt til løsningen af disse. Denne information skal formidles via et bredt udvalg af medier, og udføres i et snævert samarbejde med modtagerlandene.

Det skal tilsvarende sikres, at der i den danske ressourcebase (virksomheder, institutioner og NGO´ere, m.fl.) er et godt kendskab til igangværende og potentielle aktiviteter i relation til Miljøstøtteordningens arbejde, således at den danske viden kan udnyttes bedst muligt.