Orientering fra Miljøstyrelsen, 14/2001

Affaldsstatistik 2000

Indholdsfortegnelse

1. Indledning
   
2. Affaldsproduktion og behandling
2.1 Affaldsproduktionen i 2000 og udviklingen 1999 – 2000
2.2 Behandlingen af affald i 2000
2.3 Behandlingen af affald, UDEN restprodukter og byg geaffald
2.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper
2.5 Udvikling i affaldsproduktion 1994 – 2000
        
3. Genanvendelse
3.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner
3.2 Papir og pap
3.3 Plast
3.4 Flasker og glas
3.5 Jern og Metal
3.6 Organisk affald
3.7 Dæk
            
4. Farligt affald
          
5. Import og eksport af affald
5.1 Import
5.2 Eksport
5.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald
5.4 OECD- koder
          
6. De enkelte affaldskilder og status i forhold til målene år 2004
6.1 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg
6.2 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed
6.3 Affald fra husholdninger
6.3.1 Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand
6.3.2 Dagrenovation
6.3.3 Storskrald
6.3.4 Haveaffald
6.4 Affald fra fremstillingsvirksomhed
6.5 Affald fra institutioner, handel og kontor
6.6 Restprodukter fra kulfyrede kraftværker
6.7 Slam fra kommunale rensningsanlæg
           
7. Forbrændings- og deponeringsanlæg
7.1 Forbrændingsanlæg
7.2 Deponeringsanlæg
           
8. Fremskrivning af affaldsmængderne
8.1 Modellens evne til at beskrive den historiske udvikling
8.2 Basisfremskrivning af affaldsmængderne 1994 – 2020
8.3 Affald 21 fremskrivning 2000 – 2020
           
Bilag 1 Tabeller over affaldsproduktion
     
Bilag 2 Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer
       
Bilag 3 Opgørelse over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning
            
Bilag 4 Produktion af farligt affald
          
Bilag 5 Anlæg der indberetter til ISAG
        

1. Indledning

ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) blev første gang taget i brug i 1993. Indberetningen for 2000 er den 8. i rækken af indberetninger.

Indberetningen til ISAG for 2000 omfatter 407 anlæg fordelt på 299 virksomheder. Indberetningen for 1999 omfattede 420 anlæg fordelt på 313 virksomheder.

Affaldsstatistik 2000 følger næsten den samme opbygning som de foregående affaldsstatistikker; kapitel 2 beskriver den generelle udvikling i affaldsproduktionen, mens kapitel 3 handler om genanvendelsen af affald.

Kapitel 4 fokuserer på produktionen og behandlingen af farligt affald og i kapitel 5 beskrives udviklingen i importen og eksporten af såvel almindeligt som anmeldelsespligtigt affald.

I kapitel 6 beskrives udviklingen i affaldsmængderne og behandlingen af affaldet fra de enkelte kilder. Der foretages desuden en vurdering af opfyldelsen af målsætningerne for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsplan 1998 – 2004, Affald 21.

I kapitel 7 findes den seneste opgørelse over antallet af forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark.

I kapitel 8 findes en basisfremskrivning over udviklingen i affaldsmængderne frem til år 2020. Basisfremskrivningen er suppleret med en fremskrivning der medregner Affald 21 initiativernes effekt på fordelingen af affaldet på behandlingsformer.

Følgende kan fremhæves om affaldsproduktionen i 2000:
Den samlede affaldsmængde var i 2000 på 13.031.000 tons hvilket er 7% mere end i 1999
Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker holdes udenfor statistikken, har der været tale om en stigning på 921.000 tons, svarende til 8%
Den samlede genanvendelse var på 65% hvilket er mere end den overordnede målsætning på 64% for genanvendelse for år 2004
De forbrændte mængder udgjorde 24% hvilket er uændret i forhold til 1999 og i overensstemmelse med den overordnede målsætning for forbrænding i år 2004
Mængden til deponering udgjorde 11% hvilket er bedre end den overordnede målsætning på max. 12% for deponering i år 2004
Målsætningerne for behandling af affaldet fra de enkelte sektorer er imidlertid stadig ikke opfyldt – der genanvendes fortsat for lidt affald fra husholdningerne og servicesektoren, mens der deponeres for meget affald fra industrien

2. Affaldsproduktion og behandling

2.1 Affaldsproduktionen i 2000 og udviklingen 1999 – 2000
2.2 Behandlingen af affald i 2000
2.3 Behandlingen af affald, UDEN restprodukter og byg geaffald
2.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper
2.5 Udvikling i affaldsproduktion 1994 – 2000        

2.1 Affaldsproduktionen i 2000 og udviklingen 1999 – 2000

Affaldsproduktionen i år 2000, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 1999 til 2000 fremgår af tabel 1.

Som det ses af tabellen er den samlede affaldsproduktion efter at have stabiliseret sig i 1998 og 1999 nu steget til 13.031.000 mio. tons i år 2000. Det er en stigning på 7% i forhold til affaldsproduktionen i 1999.

Det er imidlertid endnu for tidligt at sige noget om hvorvidt stigningen skal ses som et udtryk for en tendens til stigende affaldsmængder fremover. En sådan vurdering må afvente affaldsstatistikken for 2001.

Tabel 1
Samlet affaldsproduktion i Danmark

Se her!

Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2000 på 3.084.000 tons, hvilket er en stigning på 3% i forhold til mængden i 1999. Den samlede stigning dækker imidlertid over betydelig variation mellem de forskellige affaldstyper fra husholdningerne. Mængden af dagrenovation er således stort set uændret i forhold til det foregående år; der har været en mindre stigning på 11.000 tons. Som det fremgår af tabel 1, så har mængden af dagrenovation gennem perioden 1994 – 2000 været stort set uændret – der har kun været ganske små udsving fra år til år1.

Mængden af storskrald og haveaffald er også vokset i 2000, hhv. med 9% og 12 %. Mens restgruppen "andet" er faldet lidt. Denne gruppe udgør dog kun en lille del af affaldet fra husholdningerne og har derfor ikke nogen reel indflydelse på den totale mængde.

Produktionen af affald fra servicesektoren2 var i 2000 på 1.119.000 tons, hvilket er hele 17% mere i forhold til mængden i 1999 – i faktiske tal en stigning på 164.000 tons. Stigningen fordeler sig på alle fraktioner, men især kan det fremhæves at mængden af de blandede fraktioner "diverse brændbart" og "diverse ikke-brændbart" er steget med hhv. 11% og 13%, mængden indsamlet af madspild/andet organisk affald med 19%, mens mængden af klinisk risikoaffald er steget med 28%. Mængden af udsorteret papir og pap indsamlet til genanvendelse er steget med ca. 3%.

Også mængden af affald fra industrien3 er steget. Her har der været tale om en stigning på 295.000 fra tons 2.653.000 tons i 1999 til 2.948.000 tons i 2000, svarende til 11%. Stigningen kan henføres til de udsorterede fraktioner papir og pap, madspild og andet organisk affald, jern og metal til genanvendelse samt diverse ikke-brændbart, som er steget med hhv. 53%, 25%, 21% og 15%. I modsætning hertil har der været et fald i fraktionerne diverse brændbart, farligt affald og roejord på hhv. 14%, 13% og 2%.

Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har også været større i 2000 end i 1999 – således var mængden af bygge- og anlægsaffald 3.223.000 tons , hvilket er 255.000 tons eller 9% mere end i 1999.

Mængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg var i 2000 på ca. 1.476.0004 tons opgjort i vådvægt. Det er 97.000 tons mere end i 1999 svarende til en stigning på 7%.

Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er faldet med 9% svarende til et fald fra 1.299.000 tons i 1999 til 1.176.000 tons i 2000. Dette skyldes for det første at energiproduktionen var mindre i 2000 end i 1999. Det er værd at bemærke at Danmark for første gang i perioden 1994- 2000 havde en nettoimport af el i år 2000. En anden væsentlig grund til faldet i restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er, at energien i stadig større grad bliver produceret med andre brændsler end kul og koks5.

2.2 Behandlingen af affald i 2000

I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til målsætningerne for behandling i Regeringens affaldsplan 1998 – 2004, Affald 21.

Det fremgår af tabel 2, at 8.461.000 tons svarende til 65% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 2000. I faktiske tal er der tale om en stigning på 646.000 tons svarende til en stigning på 1 %-point i forhold til 1999.

Tabel 2
Affaldsproduktion fordelt på behandlingsform 1996 - 2000 m. målsætning for år 2004.

Se her!

Mængden af affald, der blev forbrændt i 2000 var på 3.064.000 tons. Faktisk er det en stigning i mængden på 135.000 tons, men andelen af de samlede mængder er uændret på 24%. Mængden af deponeret affald var i 2000 på 1.489.000 tons, hvilket er en lille stigning på 17.000 tons i forhold til 1999. Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 11% af den samlede mængde.

Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere.

I Affald 21 lægges der op til at supplere målsætningen om på kort sigt at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet.

Målsætningerne for sektorer og enkeltfraktioner vil på overordnet plan betyde at genanvendelsen vil stige, at der vil blive forbrændt mere affald og at deponeringsbehovet vil falde. De overordnede målsætninger i Affald 21 for behandlingen af affald i år 2004 er 64% genanvendelse, 24% forbrænding og max. 12% deponering.

Som det ses af figur 1 blev de overordnede målsætninger for behandling af affald allerede opfyldt i 1999. I år 2000 er der sket en yderligere forskydning mellem behandlingsformerne, så der rent faktisk er tale om at andelen af affald til genanvendelse er større end målsætningen for år 2004. Tilsvarende er der også mere end målopfyldelse, når det drejer sig om andelen af affald til deponering.

Se her!

Figur 1
Behandling af affald i Danmark 1994-2000 med målsætning for 2004

Dette må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar 1997. Men der er andre vigtige årsager.

For det første er mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker dels blevet reduceret væsentligt dels er andelen der genanvendes steget væsentligt i modsætning til tidligere hvor en større andel blev deponeret.

En anden vigtig årsag er, at slam til langtidslager er indregnet i mængden til genanvendelse. Slam til langtidslager udgør 510.000 tons. Det kan ganske vist diskuteres, hvorvidt det er korrekt, da man reelt ikke kan være sikker på at slammet i sidste ende vil blive genanvendt, selvom det er intentionen. Desuden består slammet af 99% vand og tillægges derfor uforholdsmæssig stor vægt.

2.3 Behandlingen af affald, uden restprodukter og byggeaffald

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af Energi 21 et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi.

Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt – der har faktisk været tale om et fald på 1.156.000 tons, hvilket er næsten en halvering.

Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på i hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede målsætninger for behandling.

En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 6.2, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%.

Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken.

Figur 2 viser fordeling på behandlingsformer, når restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen.

Se her!

Figur 2
Behandling af affald i Danmark 1994-2000 uden slagger, flyveaske mv. (Kul)

Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 61% af det øvrige affald blev genanvendt i 2000, hvilket er en stigning på 757.000 tons i forhold til 1999.

Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2000 udgør 26%, hvilket er lidt mindre end i 1999. Andelen af affald til deponering er 13%, altså uændret i forhold til 1999.

I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2000 blev produceret 11.855.000 tons affald. Heraf blev de 7.285.000 tons genanvendt, mens 3.064.000 tons blev forbrændt og 1.489.000 tons blev deponeret. 17.000 tons blev ligesom i 1999 særligt behandlet.

De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 33% fra 1994 til 2000.

I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Det får andelen af øvrigt affald, der genanvendes til at falde, mens andelen til forbrænding og deponering stiger.

Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2000 hhv. 100% og 90%, jf. kapitel 6. Som det ses får de derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede målsætninger for behandling, som er opstillet i Affald 21.

Se her!

Figur 3
Behandling af affald i Danmark 1994-2000 uden slagger, flyveaske mv. (Kul) og uden byggeri og anlægsaffald

2.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper

Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2000 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1.

Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Målsætningerne i Affald 21 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer.

Andelen af affald fra industrien, der genanvendes er også ganske høj, nemlig 64%, som næsten opfylder målsætningen om 65% genanvendelse. Den høje genanvendelsesprocent kan imidlertid især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Eftersom der fortsat deponeres for meget affald fra denne sektor, nemlig 21% mod målsætningen om kun 15%, ligger der en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse.

Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er imidlertid ikke høj nok i forhold til målsætningen i Affald 21. I 2000 blev 40% af affaldet genanvendt, men målsætningen er 50%. Der har dog været en stigning i genanvendelsesprocenten på 3 %-point i forhold til 1999.

Målsætningen om 45% forbrænding er dog opfyldt, mens der også i denne sektor deponeres for meget affald; 14% i modsætning til målsætningen på 5%. Her ligger udfordringen i at få flyttet mere affald fra deponering til genanvendelse.

Se her!

Figur 4
Affaldsproduktion i Danmark 2000, behandling som funktion af erhvervsmæssig kilde

Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til målsætningerne i Affald 21, jf. figur 5. Kun 14% af dette affald blev genanvendt i år 2000. Det er faktisk et fald i forhold til 1998 og 1999 hvor hhv. 17% og 15% blev genanvendt.

Det er målsætningen at genanvendelsesprocenten skal være 30% i 2004, mens målsætningerne for forbrænding og deponeringer hhv. 70% og 0. Andelen af dagrenovationen, der blev forbrændt i 2000 var faktisk 81%, mens 5% blev deponeret6.

Se her!

Figur 5
Affaldsproduktion i Danmark 2000, behandling som funktion af affaldstype

2.5 Udvikling i affaldsproduktionen 1994- 2000

Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene 1994 – 2000 fremgår af tabel 3. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder.

Som det ses af tabellen, så var mængden af affald i år 2000 den hidtil største i perioden 1994 – 2000. Hidtil har det ellers været 1996 der har udgjort toppunktet i affaldsmængderne.

Den store mængde i 1996 må hovedsageligt tilskrives at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 – hvilket skyldes en stor eksport af el til Sverige og Norge.

Der var således tale om en stigning på 16% i mængden af affald fra 1994 til 1996, hvorefter mængderne frem til 1999 er faldet igen, nemlig med ca. 5%.

Tabel 3
Samlet affaldsproduktion i Danmark.

Se her!

Betragtes perioden 1994 – 2000 har der samlet set været tale om en stigning i mængderne på 17%, hvoraf de 7 %-point alene kan forklares ved udviklingen fra 1999 til 2000. Stigningen i den første halvdel af 1990’erne kan dels tilskrives at ISAGs dækningsgrad er således blevet bedre dels en reel stigning i affaldsmængderne.

1 Udviklingen fra 1994 til 2000 beskrives nærmere i afsnit 2.5
           
2 Institutioner/handel og kontor
            
3 Fremstillingsvirksomhed
           
4 Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2000 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 1999- tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år 2000.
               
5 Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO2- emissioner
              
6 Det skal bemærkes at organisk dagrenovation skal anvises til forbrænding. dog er øer uden landfast forbindelse undtaget fra denne anvisningspligt.
               

3. Genanvendelse

3.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner
3.2 Papir og pap
3.3 Plast
3.4 Flasker og glas
3.5 Jern og Metal
3.6 Organisk affald
3.7 Dæk             

3.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner

Tabel 4 viser hvor stor en andel af de forskellige affaldsfraktioner der udsorteres til genanvendelse enten i form af oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det er altså ikke muligt ud fra tabellen at se den samlede mængde der totalt er produceret af de enkelte fraktioner.

Tabel 4
Genanvendelse i Danmark 1996 - 2000 af affald fra primære kilder fordelt på affaldsfraktion. I 1000 tons.

Se her!

Som det ses af tabellen blev der i 2000 genanvendt 8.460.000 tons affald, hvilket er 8% eller 645.000 tons mere end i 1999. Denne stigning kan tilskrives store stigninger i genanvendelsen af især papir og pap, haveaffald, jern og metal, beton og tegl. I modsætning hertil har der været mindre fald i genanvendelsen af farligt affald, flasker og glas samt flyveaske og slagger.

3.2 Papir og pap

Den indsamlede mængde returpapir var i 2000 på 735.000 tons. Det er en stigning på 142.000 tons i forhold til den indsamlede mængde i 1999. En del af stigningen fra 1999 til 2000 kan forklares ved en korrektion til indberetningen til ISAG.

I forbindelse med kvalitetskontrollen af indberetningerne for år 2000 blev det opdaget at et anlæg hidtil har fejlregistreret den erhvervsmæssige kilde på det indsamlede papir.

Anlæggets registrering for 2000 blev derfor ændret sådan at ca. 100.000 tons blev registreret som papir fra primære kilder i stedet for fra sekundære kilder.

Den pågældende fejlregistrering er også sket tidligere år hvilket i høj grad forklarer den hidtidige store forskel mellem Returpapir indsamlet og Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker + Nettoeksport.

Tabel 5
Forbrug og genanvendelse af papir og pap 1995 - 2000. I 1000 tons.

Se her!

Tabel 6 viser fordelingen af det indsamlede papir på kilder. Ikke overraskende indsamles de største mængder returpapir fra husholdningerne, servicesektoren7 og industrien.

Mængden af indsamlet returpapir fra husholdningerne er steget ganske lidt med ca. 1.800 tons fra 1999 til 2000. Siden 1997 har mængden af indsamlet papir fra husholdningerne ligget stort set konstant omkring 180.000 tons8.

I forbindelse med kvalitetssikringen af data for 2000 har flere anlæg oplyst at de har oplevet et fald i de indsamlede mængder fra husholdninger.

En af forklaringerne er angiveligt at der er kommet flere containerstationer for erhverv og at kommunerne i højere grad håndhæver at erhvervsvirksomheder ikke kan aflevere affald på de almindelige kommunale containerstationer, som er forbeholdt husholdningerne.

I ISAG registreres affald som afleveres på en containerstation med den erhvervsmæssige kilde "container/omlastestationer". Det betyder at det ikke fremgår hvorvidt affaldet stammer fra husholdninger eller andre erhvervsmæssige kilder.

ISAG- sekretariatet har derfor foretaget en omfordeling af affald fra "container/omlastestationer", jf. bilag 2. Alt storskrald med kilden "container/omlastestationer" omfattende fraktionen "papir &pap" får derfor ændret kilde til "husholdninger". Dette sker ud fra en forudsætning om at containerstationer er forbeholdt husholdninger. Imidlertid er der noget der tyder på at en del af dette papir og pap reelt stammer fra erhverv.

Med kommunernes skærpede fokus på at forbeholde containerstationerne for husholdninger har dette muligvis givet sig udslag i en mere "rigtig" fordeling af det indsamlede papir på kilder. Dette er imidlertid kun en teori som må nærmere afprøves når der foreligger ISAG indberetninger for 2001 hvor genbrugspladserne selv vil have foretaget fordelingen på kilder, jf. den seneste affaldsbekendtgørelse nr. 619.

Mængden af indsamlet papir fra servicesektoren er steget med ca. 6200 tons. Den indsamlede mængde papir fra industrien er også steget. Her skal man dog være opmærksom på at den før omtalte fejlregistrering forklarer ca. 100.000 tons af stigningen.

Tabel 6
Indsamlet returpapir fordelt på kilde. 1996 - 2000. Tons.

Se her!

Forbruget af nyt papir og indsamlingsprocenten af returpapir i perioden 1995 til 1999 fremgår af tabel 5. Bemærk at der endnu ikke foreligger en opgørelse over forbruget af nyt papir for år 20009.

3.3 Plast

Den registrerede mængde i ISAG af indsamlet plast til genanvendelse udgjorde i 2000 40.000 tons, hvilket er en stigning på 2000 tons fra 1999. Det må imidlertid formodes, at der er indsamlet en del plast, som er eksporteret direkte til genanvendelse i udlandet uden først at være blevet registreret på et dansk behandlingsanlæg. Der er derfor sandsynligvis indsamlet en større mængde til genanvendelse i Danmark end 40.000 tons.

Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald og plasteemballageaffald. Der udarbejdes hvert år en mere udførlig statistik for plastemballageaffald. Statistik for plastemballage 199910 viser, at der i 1999 blev oparbejdet 22.400 tons plastemballage affald i Danmark. En mindre del af plastaffaldet var importeret 8.400 tons.

Der blev i 1999 indsamlet 19.500 tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev 19.000 tons genanvendt. Heraf blev 5.100 tons eksporteret til genanvendelse i udlandet.

Den indsamlede mængde svarer til 11% af det samlede danske forbrug af plastemballage. Dette er en kraftig stigning i forhold til 1998, hvor 7% af plastemballagen blev indsamlet til genanvendelse. Plastaffald af typen polyethylen (PE) udgjorde 80% af de indsamlede mængder.

3.4 Flasker og glas

I følge indberetningerne til ISAG blev der i 2000 indsamlet 108.000 tons flasker og glas til genanvendelse i Danmark. Dette er 14.000 tons mindre end i 1999.

Imidlertid giver ISAG ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm. Dette har specielt betydning i forbindelse med genanvendelsen af flasker og glas, hvor der indgår flere indsamlings-, behandlings- og genbrugsled inden glasset falder som affald.

Til belysning af den samlede genanvendelse af glas suppleres ISAG oplysningerne derfor i det følgende med oplysninger fra Statistik for glasemballage, 199911, jf. figur 6.

Figur 6
Udviklingen i forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker 1990-99.

Kilde: Statistik for glasemballage 1999, Ole Kaysen, Econet. Miljøprojekt nr. 601, 2000.

Forbruget af glasemballage har op gennem 1990’erne været stigende og toppede i 1997 med 190.000 tons. Siden er forbruget faldet igen til 167.000 tons i 1999.

Tilsvarende har mængden af indsamlet og genanvendt glasemballage været stigende. Mængden af indsamlet glas var dog i 1999 uændret i forhold til 1998, nemlig 126.000 tons. Mængden af genanvendt glas er derimod fra 1998 steget med 5.000 tons til 123.000 tons i 1999.

Dette medfører, at indsamlingen i procent af det samlede forbrug i 1999 var 75%, hvilket er en stigning på 7 procentpoint i forhold til 1998. Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 1999 på 74%, hvilket er en stigning på 10 procentpoint i forhold til 1998.

Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 30 gange. Hvis disse flasker var produceret som éngangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca. 310.000 tons.

3.5 Jern og metal

Den samlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 7. Det ses at der i 2000 blev genanvendt 1.089.000 tons jern og metal hvilket er en væsentlig stigning på 124.000 tons i forhold til 1999.

Tabel 7
Genanvendelse af jern- og metalskrot 1996 - 2000. I 1000 tons

Se her!

Det samlede potentiale for jern- og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt at genanvendelsesprocenten for jern- og metalskrot er over 90%.

Ifølge indberetningerne til Miljøstyrelsen har Stålvalseværket og andre danske støberier i 2000 importeret 220.000 tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret ca. 16.000 tons. Det vil sige at der i 2000 i alt blev importeret 236.000 tons hvilket er 16.000 tons mindre end i 1999.

Skrothandlernes eksport af jern- og metalskrot var i 2000 på 689.000 tons hvilket betyder at nettoeksporten i 2000 var på 673.000 tons.

3.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Mængden af organisk affald som er tilført til anlæg til oparbejdning enten i form af kompostering, træflisning, bioforgasning eller foder fremgår af tabel 8.

Mængden af organisk affald som blev tilført til oparbejdning var i 2000 på 1.197.000 tons. Det er 152.000 tons mere end i 1999. Denne stigning skyldes især en stigning i mængden af slam til kompostering – 84.000 tons mere i 2000 end i 1999 – men også en stigning på 43.000 tons i mængden af haveaffald til kompostering/træflisning.

Tabel 8
Tilført mængde af organisk affald 1995-2000 til kompostering, træflisning og biogasning samt fraført kompost, træflis og sigterest angivet i 1.000 tons

Se her!

Mængden af organisk dagrenovation fra husholdninger tilført biogasanlæg er halveret i forhold til 1999. Dette skyldes at kommunerne i Helsingør området ikke længere indsamler dagrenovation til bioforgasning. Til gengæld er mængden af organisk affald fra andre kilder end husholdninger som er ført til bioforgasning 32.000 tons større i 2000 end i 1999.

Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for hvilken mængde der totalt er produceret på anlæggene, men derimod et udtryk for den mængde som er afsat fra anlæggene.

Det ses af tabellen at mængden af afsat bark/træflis var ca. 2000 tons større end i 1999, mens mængden af afsat kompost var 44.000 tons større end i 1999.

3.7 Dæk

Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiminister Svend Auken og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler.

Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse.

Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark.

I henhold til aftalen er målet at indsamle mindst 80%.

Ordningen er pr. 1. april 2000 udvidet til at omfatte dæk til alle motordrevne køretøjer. Der er derfor et dataspring fra 1999 til 2000 i opgørelsen i tabel 9. Det ses af tabellen, at indsamlingsprocenten i 2000 var på ca. 99%. Stort set alle omfattede dæk bliver dermed indsamlet.

Tabel 9
Indsamling af person-, vare- og motercykeldæk. Tons.

Se her!

7 Institutioner/handel og kontor
     
8 Den registrerede mængde i 1998 er formentlig 20.000 tons for høj pga. dobbeltregistrering.
      
9 Opgørelsen forventes at foreligge ultimo 2001.
          
10 Miljøprojekt nr. 602, 2001
        
11 Der foreligger endnu ingen opgørelse for 2000.
          

4. Farligt affald

I tabel 10 er produktionen og behandlingen af farligt affald i 1999 og 2000 opgjort i hovedgrupper. Opgørelsen omfatter affald fra både primære og sekundære kilder. En detaljeret opgørelse på ISAG- fraktioner fremgår af bilag 4.

Affald fra sekundære kilder, f.eks. affaldsforbrændingsanlæg indgår ikke i den totale affaldsproduktion, jf. tabel 1. Det skyldes, at affaldet ellers ville blive medregnet i statistikken to gange – første gang ved indvejning på det primære behandlingsanlæg og anden gang som restprodukt. Imidlertid kan det være rimeligt, at medregne affald fra både primære og sekundære kilder, når man skal vurdere kapacitetsbehovet ved håndtering af farligt affald.

Tabel 10
Produktion og behandling af farligt affald i 1999 og 2000. Ton

Se her!

Det ses af tabellen, at mængden af farligt affald fra primære kilder i 2000 var på 183.363 tons, hvilket er et fald på 47.000 tons i forhold til 1999. Faldet skyldes hovedsageligt et fald i de registrerede mængder af olieholdigt affald – Der blev således registreret 40.000 tons mindre olieholdigt affald i 2000 i forhold til 1999.

Mængden af farligt affald fra sekundære kilder var i 2000 på 104.000 tons, hvilket er 12.000 tons mindre end i 1999. Langt hovedparten, nemlig ca. 97.000 tons, blev eksporteret til deponering eller oplagring. I 1999 var det kun ca. 67.000 tons, der blev eksporteret. Den store stigning i den eksporterede mængde skyldes sandsynligvis at der er indført et stop for deponering af affald fra røggasrensning herhjemme.

5. Import og eksport af affald

5.1 Import
5.2 Eksport
5.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald
5.4 OECD- koder           

5.1 Import

I tabel 11 er opgjort den importerede mængde affald i 1999 og 2000 fordelt på affaldsfraktion og behandlingsform. Der blev i 2000 importeret 556.000 tons affald, hvilket er 66.000 tons mere end i 1999.

Mængden af importeret affald svarede i 2000 til ca. 4% af den danske affaldsproduktion.

Tabel 11
Import af affald i 1999 og 2000 angivet på fraktion og i tons.

Se her!

80% af det importerede affald kategoriseres i henhold til EU’s transportforordning12 som såkaldt grønt affald til genanvendelse. Det grønne affald består hovedsageligt af glas, papir og pap, plast, jern og metal samt organisk affald. Såkaldt grønt affald er ikke anmeldelsespligtigt i henhold til EU’s transportforordning.

Affaldet under kategorien "andet brændbart" importeres med henblik på forbrænding med energiudnyttelse og består af olie- og kemikalieaffald af forskellig art. Denne type affald er såkaldt anmeldelsespligtigt affald og fremgår derfor også af tabel 13.

5.2 Eksport

Tabel 12 viser den mængde affald, der blev eksporteret fra Danmark i 1999 og 2000. Mængden af eksporteret affald svarede i 2000 til ca. 11% af den totale affaldsproduktion i Danmark.

I 2000 blev der eksporteret 1.478.780 tons affald hvilket er ca. 186.000 tons mere end i 1999. Stigningen kan især tilskrives en stigning i mængderne af eksporteret jern og metal, restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg og andet anmeldelsespligtigt affald, såsom olieaffald og restprodukter fra jern- og stål produktion. En detaljeret opgørelse af den importerede mængde anmeldelsespligtigt affald fremgår af tabel 13.

Ca. 77% af det affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2000 tilhører kategorien grønt affald til nyttiggørelse. Det drejer sig især om fraktionerne papir og pap og jern og metal.

Tabel 12
Eksport af affald i 1999 og 2000 angivet på fraktion og i tons.

Se her!

5.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald

I tabel 13 er vist de lande hvorfra Danmark importerer og hvortil vi eksporterer såkaldt anmeldelsespligtigt affald. Anmeldelsespligtigt affald er affald der ifølge Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab skal anmeldes til de kompetente myndigheder i såvel afsender- som modtagerland.

Det fremgår af tabellen, at Danmark i 2000 importerede ca. 8500 tons til bortskaffelse hvilket er 1200 tons mindre end i 1999. Det meste af affaldet stammede fra Irland og bestod hovedsageligt af forskellige former for olie/kemikalieaffald13.

Til nyttiggørelse importerede Danmark i 2000 ca. 107.600 tons affald. Dette affald stammede hovedsageligt fra Norge, Sverige og Tyskland. Affaldet bestod hovedsageligt af olie/kemikalieaffald, men også af spildevandsslam og slagger fra jernproduktion.

Mængden af importeret affald til nyttiggørelse er således steget væsentligt i forhold til 1999 hvor der blev importeret ca. 76.000 tons. Stigningen skyldes en væsentlig import af olieemulsioner fra Sverige, nemlig ca. 40.000 tons.

Mængden af anmeldelsespligtigt affald der blev eksporteret til bortskaffelse i 2000 var ca. 119.000 tons hvilket er ca. 62.000 tons mere end i 1999. Affaldet blev eksporteret til Norge og Tyskland og bestod hovedsageligt af restprodukter fra forbrændingsanlæg.

Danmark eksporterede desuden ca. 106.000 tons anmeldelsespligtigt affald til nyttiggørelse. Dette er en stigning på 10.000 tons i forhold til 1999. Modtagerne af affaldet var hovedsageligt Finland, Spanien og Tyskland. Affaldet bestod hovedsageligt af metalholdig aske og restprodukter, olieaffald, affald fra forarbejdet kork og træ, samt blybatterier.

Tabel 13
Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i 2000. Angivet i tons.

Se her!

5.4 OECD- koder

AA010

Slagger og affald fra produktion af jern og stål.

AA020

Zinkaske og restprodukter.

AA030

Blyaske og restprodukter.

AA040

Kobberaske og restprodukter.

AA050

Aluminiumsaske og restprodukter.

AA060

Vanadium aske og restprodukter

AA070

Aske og restprodukter indeholdende metaller eller metalforbindelser, som ikke er anført under andre koder.

AA080

Thalliumaffald og restprodukter

AA090

Arsenaffald og restprodukter

AA100

Kviksølvaffald og restprodukter

AA110

Restprodukter fra fremstilling af aluminiumoxid, som ikke er anført i andre positioner

AA120

Galvanisk slam

AA130

Væsker fra metalbejdsning.

AA140

Udludningsrester fra bearbejdning af zink, støv og slam, som f.eks. jarosit, hæmatit, goethit osv.

AA 150

Ædle metaller med restprodukter i fast form, som indeholder spor af uorganiske cyanider

AA161

Aske fra forbrænding af printplader

AA162

Aske af fotografiske film.

AA170

Blybatterier, hele eller knuste.

AA180

Hele eller knuste brugte batterier eller akkumulatorer undtagen blybatterier, samt affald og skrot hidrørende fra fremstillingen af batterier og akkumulatorer, som ikke er anført under andre koder.

             

AB010

Slagger, aske og restprodukter, som ikke er anført under andre koder.

AB020

Restprodukter fra forbrænding af husholdningsaffald.

AB030

Affald fra ikke- cyanidbaserede systemer, som stammer fra overfladebehandling af metaller.

AB040

glasaffald fra katodestrrålerør og andet aktiveret glas

AB050

Calciumflouridslam

AB060

Andre uorganiske flourforbindelser

AB070

Sand fra støbeprocesser

AB080

Brugte katalysatorer, som ikke er omfattet af den grønne liste.

AB090

Aluminiumhydrataffald

AB100

Aluminiumoxidaffald

AB110

Basiske opløsninger.

AB120

Uorganiske halogenforbindelser, som ikke er anført i andre positioner

AB130

Brugt sandblæsningssand

AB140

Gips hidrørende fra industrielle kemiske processer

AB 150

Uraffineret calciumsulfit og calciumsulfat fra afsvovling af røggas

             

AC010

Affald fra fremstilling/forarbejdning af oliekoks og bitumen

AC020

Asfaltcementaffald

AC030

Olieaffald, som er uanvendeligt til sit oprindeligt tilsigtede formål.

AC040

Slam af blyholdigt benzin

AC050

Væsker til brug som varmeoverføringsmedium

AC060

Hydrauliske væsker

AC070

Bremsevæsker.

AC080

Frostvæsker

AC090

Affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af harpiks, latex, plasticeringsmidler, lim og klæbestoffer.

AC100

Nitrocellulose

AC110

Phenoler, phenolforbindelser, herunder clorphenol i form af væske eller slam

AC120

Polychlorerede naphthalener

AC130

Ethere

AC140

Triethylaminkatalysator til hærdning af støbesand

AC150

Chlorflourcarboner

AC160

Haloner

AC170

Affald af forarbejdet kork og træ.

AC180

Støv, aske, slam og mel af læder

AC190

Den lette fraktion fra metalfragmentering

AC200

Organiske phosphorforbindelser

AC210

Ikke-halogenerede opløsningsmidler.

AC220

Halogenerede opløsningsmidler

AC230

Halogenerede eller ikke-halogenerede ikke-vandige destillationsrester fra genvinding af organiske opløsningsmidler

AC240

Affald stammende fra produktions af alifatisk halogenerede carbonhydrider

AC250

Overfladeaktive stoffer (tensider)

AC260

Flydende svinegødning:ekskrementer.

AC270

Spildevandsslam

             

AD010

Affald fra fremstilling og tilberedning af farmaceutiske produkter.

AD020

Affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af biocider og phytofarmaceutiske produkter

AD030

Affald fra fremstilling ,formulering og anvendelse af kemikalier til træimprægnering.

AD040

Uorganiske cyanider, med undtagelse af restprodukter indeholdende ædelmetal i fast form, som indeholder spor af uorganiske cyanider

AD050

Organiske cyanider

AD060

Blandinger og emulsioner af olieaffald/vand, hydrocarboner/vand.

AD070

Blandinger og emulsioner af olieaffald og anvendelse af trykfarver, farvestoffer, pigment, maling, lak, fernis.

AD080

Eksplosivt affald, som ikke er omfattet af anden lovgivning.

AD090

Affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af reprografiske og fotografiske kemi- kalier og fremkaldematerialer, som ikke er specificeret eller anført under andre koder

AD100

Affald fra ikke-cyanidbaserede systemer, som stammer fra overfladebehandling af plast

AD110

Sure opløsninger

AD120

Ionbyttermateriale

AD130

Engangskameraer med batterier

AD140

Affald fra industrielt forureningskontroludstyr til rensning af industrielle luftforureninger, som ikke er anført under andre koder.

AD150

Naturligt forekommende organisk materiale, anvendt som filtre (såsom biofiltre)

AD160

Husholdningsaffald

             

RA010

Affald, stoffer og produkter indeholdende, bestående af eller forurenet med polychlorerede biphenyler (PCB) og/eller polychlorerede triphenyler (PCT) og/eller polybromerede biphenyler (PBB), herunder andre polypromerede analoge til disse forbindelser, i en koncentration på 50 mg/kg eller derover.

RA020

Tjæreholdige restprodukter (med undtagelse af asfaltcement) fra raffinering, destillering og pyrolyse

             

RB010

Asbest

RB020

Keramisk baserede fibre med fysik-kemiske svarende til asbestfibre

RC010

Affald indeholdende, bestående af eller forurenet med enhver forbindelse fra samme gruppe som polychloreret dibenzofuran

RC020

Affald indeholdende, bestående af eller forurenet med enhver forbindelse fra samme gruppe som polychloreret dibenzodioxin

RC030

Blyholdigt slam af forbindelser af antibankningsmidler.

RC 040

Peroxider med undtagelse af hydrogenperoxid

RX100

Andet affald, men hvor der ikke findes en OECD-kode.

12 Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab
                 
13 Faktisk er der tale om en fejlregistrering i Miljøstyrelsens Transportdatabase – affaldet fra Irland blev faktisk importeret til nyttiggørelse på Kommunekemi.
           

6. De enkelte affaldskilder og status i forhold til målene år 2004

6.1 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg
6.2 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed
6.3 Affald fra husholdninger
6.3.1 Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand
6.3.2 Dagrenovation
6.3.3 Storskrald
6.3.4 Haveaffald
6.4 Affald fra fremstillingsvirksomhed
6.5 Affald fra institutioner, handel og kontor
6.6 Restprodukter fra kulfyrede kraftværker
6.7 Slam fra kommunale rensningsanlæg

6.1 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

Figur 7 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrændingsanlæg 1994 – 2000 i tons samt hvilken behandling affaldet har fået.

Restprodukterne fra affaldsforbrænding er ikke medregnet i opgørelserne over den samlede affaldsproduktion, da affaldet ellers ville blive talt med 2 gange i statistikken. Imidlertid udgør restprodukterne en ganske betydelig affaldsfraktion og det er nødvendigt opgøre mængden for at sikre en tilstrækkelig kapacitet til håndteringen af restprodukterne.

Se her!

Figur 7
Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994-2000 med målsætning for 2004

Langt den største del af restprodukterne genanvendes – genanvendelsesprocenten var i 2000 80% hvilket er 3 procentpoint mere end i 1999. Restprodukterne kan dog ikke genanvendes hvis der er risiko for at der udvaskes for store mængder tungmetaller. De må så i stedet deponeres.

I Affald 21 lægges der op til at miljøbelastende fraktioner som PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter fremover ikke må anvises til forbrænding. Det vil betyde at indholdet af tungmetaller i slaggen vil falde betydeligt. Imidlertid vil kravene til genanvendelsen samtidig blive skærpet pga. hensynet til grundvandet. Målet i den tidligere handlingsplan om en genanvendelsesprocent på 70% fastholdes derfor i Affald 21.

Tabel 14 viser anvendelsen af restprodukterne fra affaldsforbrænding. Mængden af restprodukter er naturligvis afhængig af den mængde affald der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør hhv. ca. 20% og 3% af den indfyrede affaldsmængde.

Tabel 14
Slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fraført affaldsforbrændingsanlæg i 1996 - 2000.

Se her!

Det ses af tabellen at mængden af restprodukter fra affaldsforbrænding i 2000 udgjorde ca. 562.000 tons, hvilket er 30.000 tons mindre end i 1999. Af den fraførte mængde på 562.000 tons blev 195.000 tons deponeret, mens 388.000 tons blev genanvendt. Det vil sige, at der har været tale om en nedbringelse af de oplagrede mængder af flyveaske og røggasrensningsprodukter med ca. 21.000 tons.

6.2 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed

Mængden af affald fra bygge- og anlægssektoren var i 2000 på 3.223.000 tons hvilket er en stigning på 255.000 tons, svarende til 9%.

Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes. Fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer er i 2000 uændret i forhold til 1999; 90% blev genanvendt, mens 2% blev forbrændt og 8% blev deponeret, jf. figur 8.

Se her!

Figur 9
Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1994-2000 med målsætning for 2004

Som det ses af figuren er genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet steget med 6 procentpoint i perioden 1994 til 2000. Tilsvarende er andelen af affaldet der deponeres faldet med 7 procentpoint. Det ses også af figuren at fordelingen på de enkelte behandlingsformer siden 1997 har været i overensstemmelse med målene for behandling i år 2004.

Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skyldes dels at affald der genanvendes ikke er pålagt affaldsafgift som det er tilfældet med affald der forbrændes eller deponeres. Dels at der i 1995 blev udstedt et cirkulære14 om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. Desuden har Miljø- og Energiministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald.

Der er dog stadig mulighed for at forbedre affaldsbehandlingen. Fremover skal der derfor gøres en særlig indsats for at udsortere og behandle de typer af byggeaffald, der belaster miljøet mest, såsom PVC og imprægneret træ.

Endelig skal der også i højere grad anlægges en "vugge til grav" betragtning og anvendes miljørigtig projektering i forbindelse med nybyggeri.

På figur 10 ses bygge- og anlægsaffaldet opdelt på blandede og udsorterede fraktioner i 2000. Det ses at hovedparten af det udsorterede byggeaffald består af beton, asfalt og jord og sten.

Se her!

Figur 10
Affald fra byggeri og anlæg i 2000 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner.

Stigningen i mængden af bygge- og anlægsaffaldet skal især findes i de udsorterede fraktioner tegl og beton samt den blandede fraktion "diverse brændbart" som er steget med hhv. 94%, 39% og 50% i forhold til mængden i 1999.

Mængdemæssigt kan ca. halvdelen af stigningerne i disse fraktioner forklares med et fald i den blandede fraktion "andet bygge- og anlægsaffald". Det tyder altså på at der er sket en bedre udsortering af affaldet.

En stor del af affaldet fra bygge- og anlægssektoren oparbejdes af mobile knuseanlæg der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver.

Det er ejeren af det mobile anlæg der skal indberette de behandlede mængder til Miljøstyrelsens ISAG, men det sker at mængderne også indberettes af bygherren. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering og der lægges et stort arbejde i - i samarbejde med indberetterne - at kvalitetssikre data så der ikke sker dobbeltregistrering.

6.3 Affald fra husholdninger

Husholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i de enkelte fraktioner såsom f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald. I tabel 15 er mængden af hhv. blandede og udsorterede fraktioner angivet i det omfang, de har kunnet registreres særskilt.

Det betyder f.eks. at den angivne mængde af papir og pap ikke udgør hele potentialet i husholdningsaffaldet, men alene den mængde der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i fraktionen "diverse brændbart".

Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2000 på 3.084.000 tons hvilket er 121.000 tons eller 4 % mere end i 1999. Heraf er mængden af dagrenovation praktisk taget uændret i forhold til 1999 – der har været tale om en mindre stigning på 11.000 tons. Stigningen i den totale mængde husholdningsaffald skal derfor især findes i mængderne af storskrald og haveaffald som er steget med hhv. 9% og 12%.

Det er dog fortsat dagrenovationen der udgør den største andel af husholdningsaffaldet, nemlig ca. 54%.

Tabel 15
Husholdningers affaldsproduktion fordelt på fraktion og angivet i tons.

Se her!

Det kan ses af tabellen at stigningen i mængden af husholdningsaffald især skyldes stigninger i mængderne af farligt affald og haveaffald. Der har også været mindre stigninger i mængden af udsorteret papir og pap og i de blandede fraktioner "diverse brændbart" og "diverse ikke- brændbart", mens mængderne af de udsorterede fraktioner som madspild/andet organisk affald og flasker og glas er faldet med hhv. 11% og 6%.

6.3.1 Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand

Produktionen af husholdningsaffald er opgjort pr. indbygger og pr. husstand i tabel 16. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og udsorterede affaldsfraktioner.

Husholdningernes totale affaldsproduktion opgjort pr. indbygger var i 2000 på 578 kg hvilket er 20 kg mere end i 1999. Opgjort pr. husstand var husholdningernes affaldsproduktion på 1294 kg i 2000 hvilket er 44 kg mere end i 1999.

Tabel 16
Husholdningers affaldsproduktion i 1998, 1999 og 2000 pr. indbygger og pr. husstand. Angivet i kg. Der inddrages både affaldstype og fraktion.

Se her!

Heraf var mængden af dagrenovation pr. indbygger og pr. husstand i 2000 på hhv. 314 kg og 703 kg hvilket er stort set det samme som i 1999.

Af tabellen ses det også at mængden af de separat indsamlede fraktioner opgjort pr. indbygger og pr. husstand stort set var den samme i 1999 og 2000.

6.3.2 Dagrenovation

Dagrenovation fra husholdninger består af det affald der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker, glas, organisk madaffald samt øvrigt restaffald. Dagrenovation indsamles normalt i faste intervaller ved husstanden hver eller hver anden uge.

Som nævnt tidligere var mængden af dagrenovation i 2000 på 1.676.000 tons hvilket er 11.000 tons mere end i 1999. Siden 1994 har mængden af dagrenovation varieret lidt fra år til år uden at der dog har været en klar tendens – set over hele perioden har mængden stort set været konstant, jf. tabel 1.

I 2000 blev 14% af dagrenovationen genanvendt, mens 81% blev forbrændt og 5% blev deponeret. Som det ses af figur 11 så har der i perioden 1994 til 2000 været mindre udsving mellem fordelingen på de enkelte behandlingsformer. Set over hele perioden så har tendensen siden 1996 været at der forbrændes ca. 80% af dagrenovationen mens der genanvendes og deponeres hhv. ca. 15% og 5%.

Det betyder at der fortsat forbrændes og deponeres for meget dagrenovation i forhold til målsætningerne i Affald 21.

Det skal bemærkes at organisk dagrenovation skal anvises til forbrænding. Dog er øer uden landfast forbindelse undtaget denne anvisningspligt.

Se her!

Figur 11
Behandling af dagrenovation fra husholdninger 1994-2000 med målsætning for 2004

For at nå målet om en genanvendelsesprocent på 30% i år 2004 vil der i de kommende år blive iværksat en række initiativer. F.eks. skal der ske en øget udsortering af og indsamling af glas, papir og pap til genanvendelse.

Desuden vil der blive iværksat en række initiativer med henblik på at genanvende en større del af den organiske dagrenovation hvor kun ca. ½ % genanvendes i biogasanlæg i dag, jf. tabel 8. Det er målet at 7% af den organiske dagrenovation skal genanvendes i år 2004.

6.3.3 Storskrald

I 2000 producerede de danske husholdninger 730.000 tons storskrald. Det er 58.000 tons mere end i 1999. Der har altså været tale om en stigning i mængden på 9%.

Mængden af storskrald er i perioden 1994 – 2000 steget med 21% kun afbrudt af et mindre fald i mængderne i 1997 og 1998, jf. tabel 1. Stigningen i storskraldsmængderne skyldes dels en reel stigning, men i væsentlig grad også indførelsen af indsamlings- og afleveringsordninger for storskrald.

Af figur 12 fremgår det at fordelingen på de tre behandlingsformer i perioden 1994 – 1998 stort set har været uændret. I 1999 og 2000 er andelen af storskrald som er blevet forbrændt steget til 48%, mens andelen til deponering er faldet til 36%. Det betyder at andelen til genanvendelse kun udgør 16% i 2000.

Målsætningen om en deponeringsandel på max. 37,5% er således opfyldt. Til gengæld er der fortsat for meget storskrald der går til forbrænding og for lidt der bliver genanvendt.

Hvis målsætningerne for behandling i år 2004 skal opfyldes, skal der gøres en betydelig indsats for at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt. En række initiativer overfor f.eks. pap, elektriske og elektroniske produkter, imprægneret træ og PVC- holdigt affald er enten allerede iværksat eller ved at blive iværksat.

Se her!

Figur 12
Behandling af storskrald fra husholdninger 1994-2000 med målsætning for 2004

6.3.4 Haveaffald

Mængden af haveaffald der blev indsamlet fra husholdningerne var i 2000 på 519.000 tons hvilket er 55.000 tons mere end i 1999. Mængden af haveaffald er steget støt op gennem 1990’erne. Siden 1994 har der således været tale om en stigning på 81%.

Denne stigning skal ikke så meget ses som et udtryk for en reel stigning i mængden af haveaffald, men snarere som udtryk for husholdningernes stadig større muligheder for at bortskaffe haveaffaldet på kommunale behandlingsanlæg fremfor selv at kompostere affaldet. Dette giver altså en større mængde affald som skal behandles i det kommunale affaldssystem.

Behandlingen af haveaffaldet fremgår af figur 13. 97% af haveaffaldet blev genanvendt i 2000, mens 1% blev forbrændt og 1% deponeret.

Se her!

Figur 13
Behandling af haveaffald fra husholdninger 1994-2000 med målsætning for 2004

Målsætningen for genanvendelse og forbrænding af husholdningernes haveaffald er altså mere end opfyldt. Det vurderes at det ikke er muligt at øge genanvendelsen yderligere. Den fremtidige indsats overfor haveaffaldet vil derfor dreje sig om at fastholde den høje genanvendelse, men også at nedbringe de mængder der behandles i det kommunale affaldssystem.

6.4 Affald fra fremstillingsvirksomhed

Affaldsproduktionen i industrien var i 2000 på 2.948.000 tons hvilket er 295.000 tons eller 11% mere end i 1999. En opdeling af industriens affald på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 14. Som det ses, så er jern og metal klart den største enkeltfraktion fulgt af den blandede fraktion "diverse brændbart", udsorteret papir og pap, "diverse ikke- brændbart" og roejord.

De enkelte fraktioners procentvise andel af industriaffaldet er stort set uændret i 2000 i forhold til 1999. Der er imidlertid som nævnt ovenfor sket en stigning i mængden af industriaffaldet på ca. 295.000 tons. Denne stigning kan især henføres til de udsorterede fraktioner papir og pap, madspild/andet organisk, jern og metal og den blandede fraktion "diverse ikke- brændbart" som er steget med hhv. 53%, 25%, 21% og 15%. Her er det dog vigtigt at bemærke at ca. 100.000 tons af stigningen kan forklares af en korrektion i registreringen af mængden af indsamlet papir og pap til genanvendelse, jf. tabel 6

Til gengæld er der sket fald i fraktionerne "diverse brændbart", farligt affald og roejord, nemlig hhv. 14%, 13% og 2%. Det tyder på at der i 2000 er sket en bedre udsortering af genanvendeligt affald såsom papir og pap og madspild/andet organisk fra den blandede fraktion "diverse brændbart".

Se her!

Figur 14
Affald fra fremstilling mv. 2000 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner

Behandlingen af affaldet fra industrien fremgår af figur 15. 64% af affaldet blev genanvendt i 2000. Det er 6 procentpoint mere end i 1999. I absolutte tal er der tale om en stigning på 346.000 tons. En stor del af denne stigning må tilskrives den større mængde af udsorteret affald til genanvendelse, såsom papir og pap og jern og metal.

Andelen af industriaffald der blev forbrændt i 2000 var på 15% hvilket er 4 procentpoint mindre end i 1999. Andelen til deponering er stort set uændret i forhold til 1999, nemlig 21%.

Det betyder at målsætningen om at deponere max. 15 % af industriaffaldet ikke er opfyldt. Der deponeres fortsat alt for meget af affaldet fra industrien. Selvom genanvendelses- og deponeringsprocenterne har udviklet sig i en positiv retning siden 1994, så er der stadig et stykke vej før målsætningerne for disse to behandlingsformer er opfyldt.

Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger både af hvilken branche affaldet kommer fra og virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet vil derfor være afhængig af affaldsfraktion og branche.

Miljøstyrelsen har med den seneste ændring af affaldsbekendtgørelsen gennemført en række ændringer i ISAG- systemet der betyder at det fra år 2001 vil blive muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. En række virksomheder15 skal desuden fremover føre et register i et fast format indeholdende en række oplysninger om deres affaldsproduktion. Dette vil styrke mulighederne for at gennemføre mere branchespecifikke analyser og målrette de fremtidige initiativer indenfor industrisektoren.

Se her!

Figur 15
Behandling af affald fra Fremstillingsvirksomheder 1994-2000 med målsætning for 2004

For at opfylde målsætningerne i Affald 21 har Miljøstyrelsen udpeget nogle affaldstyper fra industrien som der skal gøres en særlig indsats overfor. Det gælder f.eks. shredderaffald hvor udviklingen af nye behandlingsteknikker skal medvirke til at flytte affaldet fra deponering til genanvendelse, samt for farligt affald hvor der skal etableres indsamlingsordninger med henblik på udsortering og genanvendelse.

6.5 Affald fra institutioner, handel og kontor

Mængden af affald fra servicesektoren16 var i 2000 på 1.119.000 tons hvilket er 164.000 tons eller 17% mere end i 1999.

Servicesektorens affald opdelt på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 16. Den procentvise fordeling er stort set den samme i 2000 som den var i 1999. Dog er andelen af den blandede fraktion "andet"17 steget med 6 procentpoint sådan at den nu udgør 14% af affaldet. Dette er sket på bekostning af fraktionerne "diverse brændbart", "diverse ikke- brændbart" og udsorteret "papir og pap".

Se her!

Figur 16
Affald fra Institutioner/Handel og kontor 2000 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner.

Af de 1.119.000 tons affald som servicesektoren producerede i 2000 blev 40% genanvendt, 46% blev forbrændt, mens 14% blev deponeret, jf. figur 17. Den procentvise andel der blev forbrændt i 2000 er stort set uændret i forhold til 1999. Til gengæld er der sket en forskydning mellem genanvendelse og deponering sådan at andelen til genanvendelse er steget med 3 procentpoint.

I forhold til målsætningerne i Affald 21 om behandlingen i år 2004 blev der i år 2000 stadig genanvendt for lidt og deponeret for meget af affaldet fra servicesektoren. For at opfylde målsætningerne skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes og de miljøbelastende affaldstyper kan sorteres fra og behandles særskilt.

Se her!

Figur 17
Behandling af affald fra Institutioner/handel og kontor 1994-2000 med målsætning for 2004

6.6 Restprodukter fra de kulfyrede kraftværker

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker kan variere fra år til år som følge af variationer i Danmarks import/eksport af elektricitet til og fra Sverige og Norge. Importen/eksporten af el til og fra Sverige og Norge afhænger i høj grad af nedbørsmængderne i de pågældende lande – hvis der er meget nedbør, er der således meget vandkraftsproduceret el i Sverige og Norge, og den danske eksport er derfor tilsvarende mindre.

1996 var f.eks. et år hvor eksporten af el var særligt stor hvilket også afspejler sig i mængden af restprodukter det pågældende år, jf. figur 18. I år 2000 var der meget store nedbørsmængder i Sverige hvilket resulterede i så meget billig vandkraftproduceret el på markedet at kraftværkerne i både Danmark og Norge måtte lukke midlertidigt ned.

Mængden af restprodukter er faldet støt siden 1996. Dette skyldes både at Danmarks eksport af el har været faldende gennem årene, men især også regeringens energihandlingsplan, Energi 21, hvorefter kul på langt sigt skal fortrænges af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses da også af energistatistikken18 at en stadig mindre del af elproduktionen baseres på kul. Energi 21 vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion, mens der må forventes en stigning i mængden af flyveaske og bundaske fra biobrændsler.

Som det ses af figur 18, så var mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker i år 2000 på ca. 1.176.000 tons. Heraf blev 100% genanvendt. Faktisk var der i 2000 så stor anvendelse af restprodukterne at der skete opgravning af tidligere deponerede mængder.

Se her!

Figur 18
Behandling af restprodukter fra kulfyrede kraftværker 1994-2000 med målsætning for 2004

I tabel 17 er nyttiggørelsen af restprodukterne i 2000 mere specifikt angivet. Mere end 80% af restprodukterne anvendes som råvarer i forbindelse med industriel produktion af f.eks. cement, beton og gipsplader, mens resten hovedsageligt anvendes som fyldmateriale enten i henhold til bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2001 eller i form af fyldmateriale der kræver særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven

Tabel 17
Anvendelse af restprodukter fra kulfyrede kraftværker. 2000. 1000 tons.

Se her!

6.7 Slam fra kommunale rensningsanlæg

Mængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg var i 2000 på ca. 1.476.000 tons opgjort i vådvægt19 hvilket er 97.000 tons mere end i 1999, jf. figur 19. Heri er ikke indeholdt mængden af sand og ristestof, men alene slam.

Af Miljøstyrelsens slamstatistik20 for 1999 fremgår det at den samlede slammængde i 1999 var på 155.621 tons opgjort i tørvægt. Det er ca. 2000 tons mere end året før.

Se her!

Figur 19
Behandling af slam fra rensninganlæg 1994-2000 med målsætning for 2004

Stigningen i slammængden opgjort i våd vægt skyldes primært omlægninger af behandlingsteknologierne for slam og er ikke et udtryk for at slammængden generelt er stigende.

Ved behandling i slammineraliseringsanlæg (langtidslagre) registreres slammet med ca. 0,5 – 1 % tørstof mens alternativerne typisk indeholder 20%.

Opgjort ud fra mængden i våd vægt fordeler behandlingen af slammet sig med ca. 77% til genanvendelse, 17% til forbrænding og 6% til deponering. I mængden til genanvendelse er indregnet 510.155 tons slam i vådvægt som er blevet behandlet på langtidslager med henblik på yderligere mineralisering. Mængden er indregnet i den genanvendte mængde da det forventes at slammet vil blive genanvendt efter en årrække.

Spildevandsslam genanvendes hovedsageligt som gødning på landbrugsjord. Der vil fremover blive stillet strengere krav til slammets indhold af visse organiske og kemiske stoffer hvis det skal udspredes på landbrugsjord. Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsen til at falde. På længere sigt forventes det at den generelle udfasningspolitik for miljøfremmede stoffer igen vil forbedre slammets kvalitet.

Endelig ser det ud til at der i stadig større grad findes alternative metoder til anvendelse af slam. Efter forbrænding af slammet kan den uorganiske del f.eks. anvendes som sandblæsningsmidler eller som input til cementproduktion. Mængden af slam der i 200021 blev anvendt til sådanne alternative formål var ca. 67.000 tons. På figur 19 er de 67.000 tons medregnet som forbrænding, da der er tale om nyttiggørelse og ikke genanvendelse.

14 Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995.
        
15 De såkaldte anmelde- og godkendelsespligtige virksomheder, jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed, samt bilag 1 i bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999 om godkendelse af listevirksomhed.
       
16 Servicesektoren omfatter institutioner, handel og kontor.
         
17 Indeholder plast, haveaffald, slam og fraktionen "andet genanvendeligt"
        
18 Den seneste energistatistik kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk
          
19 Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2000 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 1999- tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år 2000.
         
20 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1999. Orientering nr. 3, 2001.
         
21 Jf. fodnote 11 er der reelt tale om tal for 1999.
             

7. Forbrændings- og deponeringsanlæg

7.1 Forbrændingsanlæg
7.2 Deponeringsanlæg

7.1 Forbrændingsanlæg

Den samlede kapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene var i 1999 ca. 2.726.000 tons, fordelt på 31 anlæg, jf. tabel 18. Dette er en stigning i kapaciteten på 253.000 tons i forhold til kapaciteten i 1996.

Der er i starten af 90’erne sket en omfattende omlægning af affaldsforbrændingsanlæggene fra varmeproduktion til kraftvarmeproduktion. I forbindelse med denne omlægning er der foretaget kapacitetstilpasninger i forhold til de forventede affaldsmængder til forbrænding fremover.

Med stoppet pr. 1. januar 1997 for at deponere brændbart affald er der sket et yderligere pres på forbrændingskapaciteten. Der vil ske en løbende overvågning af de forbrændingsegnede, ikke- genanvendelige affaldsmængder med henblik på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet.

Tabel 18
Antal forbrændingsanlæg og den eksisterende forbrændingskapacitet i 1989, 1993, 1994/95, 1996 og 1999

Tabel 18. Antal forbrændingsanlæg og den eksisterende forbrændingskapacitet i 1989, 1993, 1994/95, 1996 og 1999

1989

1993

1994/95

1996

1999

Antal forbrændingsanlæg

38

31

31

31

31

Teoretisk kapacitet,
1000 tons

2164

2329

FV: 1217

KV: 1315

FV: 1060

KV: 1413

FV: 992

KV: 1734

Nominel kapacitet,
tons/time

313

335

FV: 174

KV: 188

FV: 171

KV: 194

FV: 166

KV: 271

Kilde: Rambøll &Hannemann 1990: Analyse af data for energianlæg baseret på affald, for Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1994: Affaldsressourcer til affaldsforbrænding 1993 og 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1997: Affaldsmængder til forbrænding år 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 2001: Affaldsforbrænding i 2004 og 2008. Mængder og kapaciteter
Tallene for 1989 og 1995 er beregnet ud fra den nominelle kapacitet ved 7000 timer pr. år. Tallene for 1996 og 1999 bygger på anlæggenes faktiske driftstimer. Fjernvarmekapaciteten (FV) kan være underlagt restriktioner iht. varmeforsyningsloven. Kraftvarmekapaciteten er angivet (KV). I tallene for 1999 er der i den nominelle kapacitet medregnet de anlæg, der blev opført i 1999. Det giver en større nominel kapacitet, da ovnene reelt ikke har været fuldt implementerede i 1999.

7.2 Deponeringsanlæg

I følge en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001 eksisterer der i dag 134 miljøgodkendte deponeringsanlæg i Danmark, jf. tabel 19. Hertil kommer et mindre antal deponeringsanlæg til havnesediment.

Af disse er 100 anlæg ejet af offentlige myndigheder, mens 34 er i privat eje. De 100 offentlige anlæg fordeler sig med 51 deponeringsanlæg (lossepladser), 25 fyldpladser samt 24 specialdepoter.

Hvad angår de private anlæg fordeler disse sig med 3 deponeringsanlæg (lossepladser), 10 fyldpladser samt 21 specialdepoter.

Ifølge undersøgelsen er retsbeskyttelsesperioden udløbet for knap halvdelen af de i alt 134 deponeringsanlæg.

Ved et deponeringsanlæg (losseplads22) forstås en deponeringsplads for affald, som straks eller senere frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft.

Ved fyldplads forstås en deponeringsplads for affald, som ikke eller i meget ringe omfang frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft.

Ved specialdepot forstås en deponeringsplads for en enkelt eller et begrænset antal affaldstyper med kendt sammensætning.

Som følge af det tidligere nævnte stop for deponering af forbrændingsegnet affald i kombination med en forhøjet og yderligere differentieret affaldsafgift, forventes et stærkt aftagende behov for deponering af affald.

Imidlertid kan dette dog modvirkes af stramning af kravene til klapning af havnesediment og genanvendelse af restprodukter.

Tabel 19
Antal lossepladser, fyldpladser og specialdepoter beliggende seperat, samt den eksisterende deponeringskapacitet i 1992 og 1994.

Se her!

22 Losseplads er en gammel betegnelse for et deponeringsanlæg.
            

8. Fremskrivning af affaldsmængderne

8.1 Modellens evne til at beskrive den historiske udvikling
8.2 Basisfremskrivning af affaldsmængderne 1994 – 2020
8.3 Affald 21 fremskrivning 2000 – 2020   

8.1 Modellens evne til at beskrive den historiske udvikling

I afsnit 8.2 præsenteres en basisfremskrivning af affaldsmængderne frem til år 2020. Til brug for fremskrivningen er anvendt den såkaldte Risø- model.

Fremskrivningen er baseret på Finansredegørelsens fremskrivning 2001, Energistyrelsens nyeste fremskrivning fra marts 2001 og en normering af modellen til ISAG data for 2000.

Forud for fremskrivningen er modellens evne til at beskrive den historiske udvikling i affaldsmængderne blevet evalueret. Det er sket ved at normere modellen i det seneste år for affaldsstatistikken, dvs. år 2000, og lade modellen beregne udviklingen i affaldsmængderne fra 1994 – 2000.

De faktiske affaldsmængder er i perioden 1995 - 2000 steget med ca. 14%23, men modellen beregner den totale affaldsmængde til at være uændret. En væsentlig del af afvigelsen skyldes at modellen beregner et større fald i mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker end det egentlig har været tilfældet.

Ses på de mængder der opgøres endogent24 i modellen så kan den økonomiske udvikling forklare ca. halvdelen af stigningen i den totale mængde fra 1995 til 2000. Ca. 250.000 tons af afvigelsen på 977.000 tons i 1995 kan forklares ned en større indsamling af haveaffald som beskrives eksogent25 i modellen.

Desuden er stigningen i de genanvendelige fraktioner betydeligt større end faldet i mængden af "diverse ikke- brændbart". En væsentlig del af denne stigning skyldes en øget genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Hvis der korrigeres for dette er der en afvigelse i 1995 på ca. 400.000 tons mellem modellen og de faktisk registrerede mængder. Denne afvigelse skyldes betydeligt stigende mængder i år 2000 specielt indenfor fraktionerne jern og metal, træ, jord og sten og slam.

8.2 Basisfremskrivning af affaldsmængderne 1994 – 2020

En basisfremskrivning af affaldsmængderne forudser en stigning i de samlede affaldsmængder fra år 2000 til 2020 på 27% svarende til en stigning fra 13 mio. tons i 2000 til 16,5 mio. tons i 2020, jf. figur 126.

Basisfremskrivningen beskriver den forventede udvikling i affaldsmængderne på baggrund af den estimerede økonomiske aktivitet. Det forudsættes at der ikke sker nye affaldspolitiske initiativer.

Til sammenligning forventes der en stigning i produktion og forbrug på hhv. 43% og 53%. Modellen forudser altså at affaldsmængderne vil stige mindre end væksten i økonomien. Væsentlige årsager til den mindre stigning i affaldsmængderne er kraftværkernes faldende kulforbrug og en forventet lav vækst i bygge- og anlægssektoren.

Se her!

Figur 1
Udvikling i affaldsmængder, historiske data 1994-2000, fremskrivning 2001-2020

Som det ses af figur 1 forudser basisfremskrivningen en kraftigere stigning i mængderne af "Brændbart" affald og "ikke- brændbart" affald end i de genanvendte fraktioner som papir og pap, glas og plast.

Mængderne af jern/metal og autogummi forventes at stige pænt som følge af den forventede stigende industriproduktion og det forventede øgede private forbrug af transport.

Den beskedne stigning i mængden af slaggen skyldes en forventning om et stort set konstant forbrug af kul i perioden.

Mængden af roejord antages at blive reduceret som følge af ny teknologi som vil medføre mindre vedhæng af jord ved roerne ved optagningen. Afhængigt af vejret i høstperioden er der dog normalt store variationer fra år til år.

Mængden af slam fra kommunale rensningsanlæg forventes øget pga. ændret rensningsteknologi hvor vandindholdet i slammet stiger ved uændret mængde tørstof. Dette kan forudses at medføre en stigning på 500.000 tons inden for de kommende 5 år uden at tørstofmængden stiger.

Det betyder at andelen af affald til genanvendelse falder fra ca. 64,8% i 2000 til ca. 62,5% i 2020. Tilsvarende stiger andelen der går til forbrænding fra ca. 24% i år 2000 til ca. 26,4% i år 2020. Andelen der deponeres vil stort set være konstant omkring 11%, jf. figur 2.

Figur 2
Udvikling i fordelingen på behandlingsformer. Basisscenarie.

8.3 Affald 21 fremskrivning 2000 – 2020

Regeringens affaldsplan Affald 21 har fastsat en række målsætninger for behandling af affald frem til år 2004. Mange af initiativerne i Affald 21 handler om øget sortering af visse affaldsfraktioner med henblik på at flytte affaldet fra forbrænding til genanvendelse. Men en lige så vigtig målsætning i Affald 21 er stabilisering af den samlede affaldsmængde.

Med udgangspunkt i basisfremskrivningen er der udarbejdet et Affald 21 scenarie, jf. figur 3.

I Affald 21 scenariet er initiativerne i Affald 21 om øget udsortering og genanvendelse af papir og pap, glas, plast og organisk affald indarbejdet for årene 2000 til 2004. Der er ikke foretaget yderligere antagelser om øget udsortering for perioden 2004 – 2020. Denne periode er derfor – med udgangspunkt i Affald 21 korrektionerne - alene baseret på modellens egen fremskrivningsevne.

Der er ikke indarbejdet initiativer rettet mod udviklingen i den samlede affaldsmængde i Affald 21 scenariet, da der først forventes at foreligge et udkast til en strategi til forebyggelse af affald i begyndelsen af år 2002.

Se her!

Figur 3
Udvikling i affaldsmængder, historiske data 1994-2000, fremskrivning 2001-2020. Affald 21.

Ved sammenligning med basisfremskrivningen i figur 1 bemærkes primært en reduktion i mængden af den blandede fraktion "Brændbart" affald og en forøgelse i mængderne af de genanvendte fraktioner papir og pap, glas og plast, jf. figur 4 og 5.

Figur 4
Udvikling i mængden af brændbart affald. Basis- vs. Affald 21 scenarie

Figur 5
Udvikling i udvalgte udsorterede fraktioner. Basis- vs. Affald 21 scenarie

Såfremt der ikke sker yderligere tiltag overfor udviklingen i affaldsmængderne efter 200427 betyder Affald 21 korrektionerne for 2000 – 2004 at andelen af affald der i år 2020 bliver forbrændt reduceres fra 26,4% til 24,6%, mens mængden af affald der genanvendes øges fra 62,5% til 64,4%.

Det vil sige at Affald 21 sikrer at andelen af genanvendelige fraktioner er den samme i år 2000 og 2020 sådan at fordelingen på behandlingsformer stort set vil være den samme i år 2000 og år 2020, jf. figur 6.

Uden initiativerne fra Affald 21 ville der, jf. basisfremskrivningen, være en faldende andel af fraktioner som genanvendes.

Figur 6
Udviklingen i fordelingen på behandlingsformer. Affald 21 scenarie

23 En del af stigningen kan tilskrives udvidelse af det statistiske grundlag.
24 Dvs. beregnes indenfor modellens forudsætninger.
25 Dvs. fastsættes udenfor modellen.
26 Bemærk, at f.eks. mængden af papir og pap ikke er udtryk for det totale potentiale af denne fraktion, men udelukkende angiver den mængde papir og pap der er udsorteret med henblik på genanvendelse. Fraktionen "Brændbart" kan således også indeholde papir og pap og andre genanvendelige fraktioner.
27 Der må imidlertid kunne forventes yderligere initiativer på affaldsområdet for perioden efter 2004 når der foreligger en afløser til Affald 21.

Bilag 1
Tabeller over affaldsproduktion

Tabel 1
Affaldsproduktion i Danmark i 1998, 1999 og 2000, samt målsætning for år 2004. Opgjort på kilde og behandlingsform. Angivet i 1000 tons og i %.

Se her!

Tabel 2
Affaldsproduktionen i Danmark i 1998, 1999 og 2000 opgjort på affaldstype og behandlingsform. Angivet i tons og i %.

Se her!

Bilag 2
Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer

Container/omlastestation.

ISAG indeholder den erhvervsmæssige kilde "container/omlastestationer". Derved bliver affald fra f.eks. husholdninger, der går via omlastestation, ikke registreret som affald fra "husholdninger".

Kilden "container/omlastestation" er derfor fordelt på de egentlige kilder. Denne fordeling er selvsagt sket ud fra skøn.
Alt dagrenovation fra "container/omlastestation" bliver til dagrenovation fra kilden "husholdninger".
          
Alt storskrald bortset fra fraktionerne "papir&pap" og "flasker&glas" fra "container/omlastestation" bliver til storskrald fra kilden "husholdninger".
              
Alt storskrald omfattende fraktionerne "papir&pap" og "flasker&glas" bliver ændret til affaldstypen "dagrenovation" og flyttet fra kilden "container/omlastestation" til kilden "husholdninger".
            
Alt haveaffald fra "container/omlastestation" bliver til haveaffald fra kilden "husholdninger".
            
Alt erhvervsaffald fra "container/omlastestation" bortset fra fraktionerne "beton", "tegl", "andet bygge- & anlægsaffald", "asfalt", "træ" og "asbest" bliver til erhvervsaffald fra kilden "institutioner", "handel & kontor".
             
Alt erhvervsaffald fra "container/omlastestationer" omfattende fraktionerne "beton", "tegl", "andet bygge- & anlægsaffald", "asfalt", "træ" og "asbest" bliver til erhvervsaffald fra kilden "bygge- & anlæg".
              
Alt miljøfarligt affald fra "container/omlastestation" bliver til miljøfarligt affald fra kilden "husholdninger".
                
Alt affald af typen " behandlingsrester " og "ikke oplyst" fra "container/omlastestationer" bliver flyttet til en ny kilde "andet".

Storskrald.
Alt affald af typen "storskrald" fra kilderne "institutioner", "handel&kontor", "fremstillingsvirksomhed" og "bygge- og anlæg" ændres til affaldstypen "erhvervsaffald" men kommende fra de samme kilder.

Jern og metal
Indberetningen til ISAG af jern og metal er i henhold til affaldsbekendtgørelsen virksomheder, herunder smelteværker, der ved omsmeltning oparbejder indsamlet og kildesorteret jern og metal. Skrothandlere, der indsamler jern og metal, er imidlertid ikke indberetningspligtige til ISAG, men skal alene føre register i henhold til ISAG-bestemmelserne.
             
Oplysninger fra skrothandlere får Miljøstyrelsen derimod direkte fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Denne mængde af jern- og metalskrot er i affaldsstatistikken blevet tillagt den erhvervsmæssige kilde "fremstillingsvirksomhed".

Bilag 3
Opgørelse over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Affald fra følgende anlæg er medtaget under de enkelte kategorier:

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra alle kilder til dyrefoder.

PNA 83 ApS, DAKA, KAMBAS.

Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til kompostering.

Vejle Kommune. I/S KAVO. Noveren. Renovationsselskabet ESØ. Århus Kommune, Renovationsafdelingen. Ejby Kommune. Silkeborg Kommune, Teknisk forvaltning. Grindsted Kommune. Klintholm I/S. Marius Pedersen A/S. Horsens Kraftvarmeværk. Fredericia Kommune. AFAV I/S. Østdeponi.

Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til bioforgasning.

Studsgård. Sinding Ørre Biogasanlæg. Hashøj Biogas.

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til kompostering.

Vejle Kommune. I/S Vestforbrænding. Århus Kommune. Renoflex. AVV I/S. Klintholm I/S. AFAV I/S.

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til bioforgasning.

Fangel Miljø og Energiselskab. Thorsø Miljø og Biogas. Filskov Energiselskab. Lemvig Biogasanlæg. Sinding Ørre Biogasanlæg. Studsgård. Linkogas A.m.b.A, Hashøj Biogas.

Oparbejdning af slam (68.00) til kompostering.

ESØ 90 I/S. Aalborg Portland. RGS 90 . Odense Magistrat. Herning Kommune. I/S Fællesforbrænding. Fredericia Kommune. BN Industrirenovation. I/S REFA. Østdeponi.

Oparbejdning af slam (68.00) til bioforgasning.

Linkogas. Thorsø Miljø og Biogas. Hashøj Biogas. Lemvig Biogasanlæg.

Grene, blade, græs (54.00) til kompostering/træflisning.

Alle anlæg, der har modtaget fraktion 54.00 til oparbejdning.

Bilag 4
Produktion af farligt affald

Se her!

Bilag 5
Anlæg der indberetter til ISAG. Angivet med SE- nummer, navn, adresse, telefonnummer, affaldsfraktion og behandlingsform

Se her!