|
Affaldsstatistik 2000 6. De enkelte affaldskilder og status i forhold til målene år 20046.1 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlægFigur 7 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrændingsanlæg 1994 – 2000 i tons samt hvilken behandling affaldet har fået. Restprodukterne fra affaldsforbrænding er ikke medregnet i opgørelserne over den samlede affaldsproduktion, da affaldet ellers ville blive talt med 2 gange i statistikken. Imidlertid udgør restprodukterne en ganske betydelig affaldsfraktion og det er nødvendigt opgøre mængden for at sikre en tilstrækkelig kapacitet til håndteringen af restprodukterne. Figur 7 Langt den største del af restprodukterne genanvendes – genanvendelsesprocenten var i 2000 80% hvilket er 3 procentpoint mere end i 1999. Restprodukterne kan dog ikke genanvendes hvis der er risiko for at der udvaskes for store mængder tungmetaller. De må så i stedet deponeres. I Affald 21 lægges der op til at miljøbelastende fraktioner som PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter fremover ikke må anvises til forbrænding. Det vil betyde at indholdet af tungmetaller i slaggen vil falde betydeligt. Imidlertid vil kravene til genanvendelsen samtidig blive skærpet pga. hensynet til grundvandet. Målet i den tidligere handlingsplan om en genanvendelsesprocent på 70% fastholdes derfor i Affald 21. Tabel 14 viser anvendelsen af restprodukterne fra affaldsforbrænding. Mængden af restprodukter er naturligvis afhængig af den mængde affald der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør hhv. ca. 20% og 3% af den indfyrede affaldsmængde. Tabel 14 Det ses af tabellen at mængden af restprodukter fra affaldsforbrænding i 2000 udgjorde ca. 562.000 tons, hvilket er 30.000 tons mindre end i 1999. Af den fraførte mængde på 562.000 tons blev 195.000 tons deponeret, mens 388.000 tons blev genanvendt. Det vil sige, at der har været tale om en nedbringelse af de oplagrede mængder af flyveaske og røggasrensningsprodukter med ca. 21.000 tons. 6.2 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhedMængden af affald fra bygge- og anlægssektoren var i 2000 på 3.223.000 tons hvilket er en stigning på 255.000 tons, svarende til 9%. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes. Fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer er i 2000 uændret i forhold til 1999; 90% blev genanvendt, mens 2% blev forbrændt og 8% blev deponeret, jf. figur 8. Figur 9 Som det ses af figuren er genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet steget med 6 procentpoint i perioden 1994 til 2000. Tilsvarende er andelen af affaldet der deponeres faldet med 7 procentpoint. Det ses også af figuren at fordelingen på de enkelte behandlingsformer siden 1997 har været i overensstemmelse med målene for behandling i år 2004. Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skyldes dels at affald der genanvendes ikke er pålagt affaldsafgift som det er tilfældet med affald der forbrændes eller deponeres. Dels at der i 1995 blev udstedt et cirkulære14 om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. Desuden har Miljø- og Energiministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald. Der er dog stadig mulighed for at forbedre affaldsbehandlingen. Fremover skal der derfor gøres en særlig indsats for at udsortere og behandle de typer af byggeaffald, der belaster miljøet mest, såsom PVC og imprægneret træ. Endelig skal der også i højere grad anlægges en "vugge til grav" betragtning og anvendes miljørigtig projektering i forbindelse med nybyggeri. På figur 10 ses bygge- og anlægsaffaldet opdelt på blandede og udsorterede fraktioner i 2000. Det ses at hovedparten af det udsorterede byggeaffald består af beton, asfalt og jord og sten. Figur 10 Stigningen i mængden af bygge- og anlægsaffaldet skal især findes i de udsorterede fraktioner tegl og beton samt den blandede fraktion "diverse brændbart" som er steget med hhv. 94%, 39% og 50% i forhold til mængden i 1999. Mængdemæssigt kan ca. halvdelen af stigningerne i disse fraktioner forklares med et fald i den blandede fraktion "andet bygge- og anlægsaffald". Det tyder altså på at der er sket en bedre udsortering af affaldet. En stor del af affaldet fra bygge- og anlægssektoren oparbejdes af mobile knuseanlæg der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver. Det er ejeren af det mobile anlæg der skal indberette de behandlede mængder til Miljøstyrelsens ISAG, men det sker at mængderne også indberettes af bygherren. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering og der lægges et stort arbejde i - i samarbejde med indberetterne - at kvalitetssikre data så der ikke sker dobbeltregistrering. 6.3 Affald fra husholdningerHusholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i de enkelte fraktioner såsom f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald. I tabel 15 er mængden af hhv. blandede og udsorterede fraktioner angivet i det omfang, de har kunnet registreres særskilt. Det betyder f.eks. at den angivne mængde af papir og pap ikke udgør hele potentialet i husholdningsaffaldet, men alene den mængde der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i fraktionen "diverse brændbart". Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2000 på 3.084.000 tons hvilket er 121.000 tons eller 4 % mere end i 1999. Heraf er mængden af dagrenovation praktisk taget uændret i forhold til 1999 – der har været tale om en mindre stigning på 11.000 tons. Stigningen i den totale mængde husholdningsaffald skal derfor især findes i mængderne af storskrald og haveaffald som er steget med hhv. 9% og 12%. Det er dog fortsat dagrenovationen der udgør den største andel af husholdningsaffaldet, nemlig ca. 54%. Tabel 15 Det kan ses af tabellen at stigningen i mængden af husholdningsaffald især skyldes stigninger i mængderne af farligt affald og haveaffald. Der har også været mindre stigninger i mængden af udsorteret papir og pap og i de blandede fraktioner "diverse brændbart" og "diverse ikke- brændbart", mens mængderne af de udsorterede fraktioner som madspild/andet organisk affald og flasker og glas er faldet med hhv. 11% og 6%. 6.3.1 Husholdningsaffald pr. indbygger og husstandProduktionen af husholdningsaffald er opgjort pr. indbygger og pr. husstand i tabel 16. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og udsorterede affaldsfraktioner. Husholdningernes totale affaldsproduktion opgjort pr. indbygger var i 2000 på 578 kg hvilket er 20 kg mere end i 1999. Opgjort pr. husstand var husholdningernes affaldsproduktion på 1294 kg i 2000 hvilket er 44 kg mere end i 1999. Tabel 16 Heraf var mængden af dagrenovation pr. indbygger og pr. husstand i 2000 på hhv. 314 kg og 703 kg hvilket er stort set det samme som i 1999. Af tabellen ses det også at mængden af de separat indsamlede fraktioner opgjort pr. indbygger og pr. husstand stort set var den samme i 1999 og 2000. 6.3.2 DagrenovationDagrenovation fra husholdninger består af det affald der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker, glas, organisk madaffald samt øvrigt restaffald. Dagrenovation indsamles normalt i faste intervaller ved husstanden hver eller hver anden uge. Som nævnt tidligere var mængden af dagrenovation i 2000 på 1.676.000 tons hvilket er 11.000 tons mere end i 1999. Siden 1994 har mængden af dagrenovation varieret lidt fra år til år uden at der dog har været en klar tendens – set over hele perioden har mængden stort set været konstant, jf. tabel 1. I 2000 blev 14% af dagrenovationen genanvendt, mens 81% blev forbrændt og 5% blev deponeret. Som det ses af figur 11 så har der i perioden 1994 til 2000 været mindre udsving mellem fordelingen på de enkelte behandlingsformer. Set over hele perioden så har tendensen siden 1996 været at der forbrændes ca. 80% af dagrenovationen mens der genanvendes og deponeres hhv. ca. 15% og 5%. Det betyder at der fortsat forbrændes og deponeres for meget dagrenovation i forhold til målsætningerne i Affald 21. Det skal bemærkes at organisk dagrenovation skal anvises til forbrænding. Dog er øer uden landfast forbindelse undtaget denne anvisningspligt. Figur 11 For at nå målet om en genanvendelsesprocent på 30% i år 2004 vil der i de kommende år blive iværksat en række initiativer. F.eks. skal der ske en øget udsortering af og indsamling af glas, papir og pap til genanvendelse. Desuden vil der blive iværksat en række initiativer med henblik på at genanvende en større del af den organiske dagrenovation hvor kun ca. ½ % genanvendes i biogasanlæg i dag, jf. tabel 8. Det er målet at 7% af den organiske dagrenovation skal genanvendes i år 2004. 6.3.3 StorskraldI 2000 producerede de danske husholdninger 730.000 tons storskrald. Det er 58.000 tons mere end i 1999. Der har altså været tale om en stigning i mængden på 9%. Mængden af storskrald er i perioden 1994 – 2000 steget med 21% kun afbrudt af et mindre fald i mængderne i 1997 og 1998, jf. tabel 1. Stigningen i storskraldsmængderne skyldes dels en reel stigning, men i væsentlig grad også indførelsen af indsamlings- og afleveringsordninger for storskrald. Af figur 12 fremgår det at fordelingen på de tre behandlingsformer i perioden 1994 – 1998 stort set har været uændret. I 1999 og 2000 er andelen af storskrald som er blevet forbrændt steget til 48%, mens andelen til deponering er faldet til 36%. Det betyder at andelen til genanvendelse kun udgør 16% i 2000. Målsætningen om en deponeringsandel på max. 37,5% er således opfyldt. Til gengæld er der fortsat for meget storskrald der går til forbrænding og for lidt der bliver genanvendt. Hvis målsætningerne for behandling i år 2004 skal opfyldes, skal der gøres en betydelig indsats for at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt. En række initiativer overfor f.eks. pap, elektriske og elektroniske produkter, imprægneret træ og PVC- holdigt affald er enten allerede iværksat eller ved at blive iværksat. Figur 12 Mængden af haveaffald der blev indsamlet fra husholdningerne var i 2000 på 519.000 tons hvilket er 55.000 tons mere end i 1999. Mængden af haveaffald er steget støt op gennem 1990’erne. Siden 1994 har der således været tale om en stigning på 81%. Denne stigning skal ikke så meget ses som et udtryk for en reel stigning i mængden af haveaffald, men snarere som udtryk for husholdningernes stadig større muligheder for at bortskaffe haveaffaldet på kommunale behandlingsanlæg fremfor selv at kompostere affaldet. Dette giver altså en større mængde affald som skal behandles i det kommunale affaldssystem. Behandlingen af haveaffaldet fremgår af figur 13. 97% af haveaffaldet blev genanvendt i 2000, mens 1% blev forbrændt og 1% deponeret. Figur 13 Målsætningen for genanvendelse og forbrænding af husholdningernes haveaffald er altså mere end opfyldt. Det vurderes at det ikke er muligt at øge genanvendelsen yderligere. Den fremtidige indsats overfor haveaffaldet vil derfor dreje sig om at fastholde den høje genanvendelse, men også at nedbringe de mængder der behandles i det kommunale affaldssystem. 6.4 Affald fra fremstillingsvirksomhedAffaldsproduktionen i industrien var i 2000 på 2.948.000 tons hvilket er 295.000 tons eller 11% mere end i 1999. En opdeling af industriens affald på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 14. Som det ses, så er jern og metal klart den største enkeltfraktion fulgt af den blandede fraktion "diverse brændbart", udsorteret papir og pap, "diverse ikke- brændbart" og roejord. De enkelte fraktioners procentvise andel af industriaffaldet er stort set uændret i 2000 i forhold til 1999. Der er imidlertid som nævnt ovenfor sket en stigning i mængden af industriaffaldet på ca. 295.000 tons. Denne stigning kan især henføres til de udsorterede fraktioner papir og pap, madspild/andet organisk, jern og metal og den blandede fraktion "diverse ikke- brændbart" som er steget med hhv. 53%, 25%, 21% og 15%. Her er det dog vigtigt at bemærke at ca. 100.000 tons af stigningen kan forklares af en korrektion i registreringen af mængden af indsamlet papir og pap til genanvendelse, jf. tabel 6 Til gengæld er der sket fald i fraktionerne "diverse brændbart", farligt affald og roejord, nemlig hhv. 14%, 13% og 2%. Det tyder på at der i 2000 er sket en bedre udsortering af genanvendeligt affald såsom papir og pap og madspild/andet organisk fra den blandede fraktion "diverse brændbart". Figur 14 Behandlingen af affaldet fra industrien fremgår af figur 15. 64% af affaldet blev genanvendt i 2000. Det er 6 procentpoint mere end i 1999. I absolutte tal er der tale om en stigning på 346.000 tons. En stor del af denne stigning må tilskrives den større mængde af udsorteret affald til genanvendelse, såsom papir og pap og jern og metal. Andelen af industriaffald der blev forbrændt i 2000 var på 15% hvilket er 4 procentpoint mindre end i 1999. Andelen til deponering er stort set uændret i forhold til 1999, nemlig 21%. Det betyder at målsætningen om at deponere max. 15 % af industriaffaldet ikke er opfyldt. Der deponeres fortsat alt for meget af affaldet fra industrien. Selvom genanvendelses- og deponeringsprocenterne har udviklet sig i en positiv retning siden 1994, så er der stadig et stykke vej før målsætningerne for disse to behandlingsformer er opfyldt. Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger både af hvilken branche affaldet kommer fra og virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet vil derfor være afhængig af affaldsfraktion og branche. Miljøstyrelsen har med den seneste ændring af affaldsbekendtgørelsen gennemført en række ændringer i ISAG- systemet der betyder at det fra år 2001 vil blive muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. En række virksomheder15 skal desuden fremover føre et register i et fast format indeholdende en række oplysninger om deres affaldsproduktion. Dette vil styrke mulighederne for at gennemføre mere branchespecifikke analyser og målrette de fremtidige initiativer indenfor industrisektoren. Figur 15 For at opfylde målsætningerne i Affald 21 har Miljøstyrelsen udpeget nogle affaldstyper fra industrien som der skal gøres en særlig indsats overfor. Det gælder f.eks. shredderaffald hvor udviklingen af nye behandlingsteknikker skal medvirke til at flytte affaldet fra deponering til genanvendelse, samt for farligt affald hvor der skal etableres indsamlingsordninger med henblik på udsortering og genanvendelse. 6.5 Affald fra institutioner, handel og kontorMængden af affald fra servicesektoren16 var i 2000 på 1.119.000 tons hvilket er 164.000 tons eller 17% mere end i 1999. Servicesektorens affald opdelt på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 16. Den procentvise fordeling er stort set den samme i 2000 som den var i 1999. Dog er andelen af den blandede fraktion "andet"17 steget med 6 procentpoint sådan at den nu udgør 14% af affaldet. Dette er sket på bekostning af fraktionerne "diverse brændbart", "diverse ikke- brændbart" og udsorteret "papir og pap". Figur 16 Af de 1.119.000 tons affald som servicesektoren producerede i 2000 blev 40% genanvendt, 46% blev forbrændt, mens 14% blev deponeret, jf. figur 17. Den procentvise andel der blev forbrændt i 2000 er stort set uændret i forhold til 1999. Til gengæld er der sket en forskydning mellem genanvendelse og deponering sådan at andelen til genanvendelse er steget med 3 procentpoint. I forhold til målsætningerne i Affald 21 om behandlingen i år 2004 blev der i år 2000 stadig genanvendt for lidt og deponeret for meget af affaldet fra servicesektoren. For at opfylde målsætningerne skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes og de miljøbelastende affaldstyper kan sorteres fra og behandles særskilt. Figur 17 6.6 Restprodukter fra de kulfyrede kraftværkerMængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker kan variere fra år til år som følge af variationer i Danmarks import/eksport af elektricitet til og fra Sverige og Norge. Importen/eksporten af el til og fra Sverige og Norge afhænger i høj grad af nedbørsmængderne i de pågældende lande – hvis der er meget nedbør, er der således meget vandkraftsproduceret el i Sverige og Norge, og den danske eksport er derfor tilsvarende mindre. 1996 var f.eks. et år hvor eksporten af el var særligt stor hvilket også afspejler sig i mængden af restprodukter det pågældende år, jf. figur 18. I år 2000 var der meget store nedbørsmængder i Sverige hvilket resulterede i så meget billig vandkraftproduceret el på markedet at kraftværkerne i både Danmark og Norge måtte lukke midlertidigt ned. Mængden af restprodukter er faldet støt siden 1996. Dette skyldes både at Danmarks eksport af el har været faldende gennem årene, men især også regeringens energihandlingsplan, Energi 21, hvorefter kul på langt sigt skal fortrænges af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses da også af energistatistikken18 at en stadig mindre del af elproduktionen baseres på kul. Energi 21 vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion, mens der må forventes en stigning i mængden af flyveaske og bundaske fra biobrændsler. Som det ses af figur 18, så var mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker i år 2000 på ca. 1.176.000 tons. Heraf blev 100% genanvendt. Faktisk var der i 2000 så stor anvendelse af restprodukterne at der skete opgravning af tidligere deponerede mængder. Figur 18 I tabel 17 er nyttiggørelsen af restprodukterne i 2000 mere specifikt angivet. Mere end 80% af restprodukterne anvendes som råvarer i forbindelse med industriel produktion af f.eks. cement, beton og gipsplader, mens resten hovedsageligt anvendes som fyldmateriale enten i henhold til bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2001 eller i form af fyldmateriale der kræver særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven Tabel 17 6.7 Slam fra kommunale rensningsanlægMængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg var i 2000 på ca. 1.476.000 tons opgjort i vådvægt19 hvilket er 97.000 tons mere end i 1999, jf. figur 19. Heri er ikke indeholdt mængden af sand og ristestof, men alene slam. Af Miljøstyrelsens slamstatistik20 for 1999 fremgår det at den samlede slammængde i 1999 var på 155.621 tons opgjort i tørvægt. Det er ca. 2000 tons mere end året før. Figur 19 Stigningen i slammængden opgjort i våd vægt skyldes primært omlægninger af behandlingsteknologierne for slam og er ikke et udtryk for at slammængden generelt er stigende. Ved behandling i slammineraliseringsanlæg (langtidslagre) registreres slammet med ca. 0,5 – 1 % tørstof mens alternativerne typisk indeholder 20%. Opgjort ud fra mængden i våd vægt fordeler behandlingen af slammet sig med ca. 77% til genanvendelse, 17% til forbrænding og 6% til deponering. I mængden til genanvendelse er indregnet 510.155 tons slam i vådvægt som er blevet behandlet på langtidslager med henblik på yderligere mineralisering. Mængden er indregnet i den genanvendte mængde da det forventes at slammet vil blive genanvendt efter en årrække. Spildevandsslam genanvendes hovedsageligt som gødning på landbrugsjord. Der vil fremover blive stillet strengere krav til slammets indhold af visse organiske og kemiske stoffer hvis det skal udspredes på landbrugsjord. Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsen til at falde. På længere sigt forventes det at den generelle udfasningspolitik for miljøfremmede stoffer igen vil forbedre slammets kvalitet. Endelig ser det ud til at der i stadig større grad findes alternative metoder til anvendelse af slam. Efter forbrænding af slammet kan den uorganiske del f.eks. anvendes som sandblæsningsmidler eller som input til cementproduktion. Mængden af slam der i 200021 blev anvendt til sådanne alternative formål var ca. 67.000 tons. På figur 19 er de 67.000 tons medregnet som forbrænding, da der er tale om nyttiggørelse og ikke genanvendelse.
|