Australien

Klagebehandling.

Klager over LF-støj behandles lokalt på samme måde som støj generelt.

Klagehistorie.

For nærværende er der ikke specielt mange klager, men omfanget af LF-støjklager synes at være stigende.

Retningslinier.

Hver stat har sin egen individuelle lovgivning, men der er tendens til øget harmonisering. New South Wales (NSW) har de mest opdaterede retningslinier hvad angår støj, og NSW Industrial Noise Policy (1999) vurderes at være repræsentativ for situationen i Australien de næste 5-10 år. Vurderingsmetoden er baseret på forskellen mellem C- og A-vægtet lydtrykniveau for det udendørs støjniveau (+5 dB tillæg hvis forskellen er større end 15 dB).

Lovgrundlag

Kendes ikke.

Sanktions-
muligheder

Kendes ikke.

Erfaring med LF
administration.

Der er endnu ingen registreret erfaring med metoden.

Kontaktpersoner.

Marion Burgess ADFA (m-burgess@pop.itsc.adfu.edu.au)
NSW Environment Protection Authority (http://www.epa.nsw.gov.au/noise/industrial.htm )

Danmark

Klagebehandling.

Sagsbehandlere i de lokale miljøadministrationer vurderer støjgenen så vidt muligt ud fra målinger som kommunen i almindelighed rekvirerer, undtagelsesvis selv udfører. Måleresultaterne sammenholdes med de vejledende grænseværdier i MST Orientering nr. 9/1997. Afgørelser kan ankes til Miljøstyrelsen og i visse tilfælde til Miljøklagenævnet.

Klagehistorie.

Der har været et stigende antal klager over LF-støj de senere år. Miljøstyrelsen skønner at der de seneste år er måske. 50 LF-støjklager pr. år til forskellige myndigheder, svarende til ca. 1 pr. 100,000 indbyggere. Der forekommer især klager over støjkilder der ikke kan identificeres (spøgelseskilder).

Retningslinier.

MST Orientering nr. 9/1997 "Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø". Vejledende grænseværdier for indendørs lydtrykniveau, henholdsvis G-vægtet og A-vægtet 10-160 Hz.

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven med tilhørende lovbekendtgørelser.

Sanktions-
muligheder

Myndighederne kan påbyde støjdæmpning. Overtrædelse af påbud kan straffes med bøde.

Erfaring med LF
administration.

Der er ikke foretaget systematisk registrering af virkningen af MST Orientering nr. 9/1997, men Orienteringens vejledende grænseværdier er ved at finde indpas i miljøsagsbehandlingen.

Kontaktpersoner.

Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen (jj@mst.dk)

England

Klagebehandling.

Sagsbehandlere (Environmental Health Officers, EHO) i de lokale miljøadministrationer (Environmental Health Departments) vurderer støjgenen og foretager evt. målinger. EHO vurderer støjgenen på basis af sin erfaring, og afgør om klagen er berettiget (ca. 25% af klagerne). En berettiget klage foretrækkes behandlet uformelt og løst ved forhandling. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan EHO udstede påbud om støjdæmpning (Abatement Notice), hvilket sker i ca. 15% af de berettigede klagesager. Abatement Notice kan prøves i retten.

Klagehistorie.

Der foretages ikke systematisk registrering af LF-støjklager. En undersøgelse af klager til 242 Environmental Health Departments fra 1987 (Tempest) estimerer ca. 500 LF-støjklager pr. år i UK, svarende til ca. 1 klage pr. 100,000 indbyggere. I ca. 90% af tilfældene lykkedes det at identificere støjkilden. 35% af klagerne vedrørte industristøj, 13% musikstøj, 11% trafikstøj.

Retningslinier.

Ingen LF-støj retningslinier. EHO kan hvis det skønnes nødvendigt indarbejde LF-støjkrav i Abatement Notice.

Lovgrundlag

"Environmental Protection Act" (1990)
"Noise and Statutory Nuisance Act" (1993), omfatter bla. bilradioer, højttalere, tyverialarmer.
"Noise Act" (1996), omfatter bla. nabostøj.

Sanktions-
muligheder

Myndighederne kan påbyde støjdæmpning, men foretrækker uformelle forhandlinger. Tvister afgøres ved retssag, men mindre end 1% af klagerne ender med retssag.

Erfaring med LF
administration.

I de fleste tilfælde lykkes det at identificere støjkilden, og hermed etablere muligheden for at løse problemet. Af de ca. 50 årlige klager hvor kilden ikke kunne identificeres, har 25 været detailundersøgt (Sargent, BRE, 1995), herunder blev der foretaget audiologisk test af klagerne.

Kontaktpersoner.

Alan Bloomfield DETR (alan_bloomfield@detr.gsi.gov.uk )
H. G. Leventhall (h.g.leventhall@dial.pipex.com )
Geoff Kerry, Salford University (g.kerry@salford.ac.uk )
Chartered Institute of Environmental Health (www.cieh.org.uk )

Holland

Klagebehandling.

Sagsbehandlere i de lokale miljøadministrationer vurderer støjgenen og foretager evt. målinger, som kan vurderes ifølge "NSG-Richtlijn laagfrequent geluid" (1999).

Klagehistorie.

Miljøministeriet (VROM) har for nylig (98-99) undersøgt, at mellem 1% og 15% af befolkningen svarer positivt, at de i varierende omfang er generet af LF-støj.

Retningslinier.

Ingen officielle LF-retningslinier.
"NSG-Richtlijn laagfrequent geluid" (1999) anvendes som uofficiel støtte for sagsbehandlere. Grænseværdi pr. 1/3-oktav for indendørs lydtrykniveau. VROM har for nylig udgivet en vejledning om industristøj "Handreiking Industrielavaai" som indeholder et kvalitativt afsnit om LF-støj.

Lovgrundlag

Generelt anvendes "Noise Nuisance Act" og "Environmental Protection Act" som lovgrundlag for indgreb over for støjende virksomheder

Sanktions-
muligheder

Myndighederne kan henstille men ikke påbyde støjdæmpning. Tvister afgøres ved retssag

Erfaring med LF
administration.

"NSG-Richtlijn laagfrequent geluid" har endnu ikke været prøvet i retten.

Kontaktpersoner.

Martin van den Berg, VROM (martin.vandenberg@dgv.dgm.minvrom.nl )
Frits van den Berg, RuG (g.p.van.den.berg@phys.rug.nl )
P. A. Sloven, DCMR Environmental protection Agency (psl@dcmr.nl )

Italien

Klagebehandling.

Klagebehandlingen svarer i store træk til den danske. Kommunerne behandler klagerne, og de regionale ARPA (Agenzia Regionale per la Protezione Ambientale) undersøger om støjgrænserne er overskredet. Hvis dette er tilfældet udsteder kommunen påbud om støjdæmpning. Eventuel videre sagsbehandling kan foregå i retssystemet, hvor domstolen udpeger en officiel lydteknisk ekspert (Consulente Technico di Ufficio).

Klagehistorie.

Ingen systematisk registrering af LF støjklager.

Retningslinier.

Ingen specifikke retningslinier om LF-støj. Alle støjindikatorer er baseret på A-vægtet lydtrykniveau.

Lovgrundlag

Den generelle rammelov vedrørende støjforurening ("Legge quadro sull’inquinamento acustico" fra 1995) gælder i hele Italien. Der er udarbejdet bekendtgørelser der specificerer støjgrænser for forskellige støjkilder, fx. industri, trafik.

Sanktions-
muligheder

Bøder op til 10,000 Euro.

Erfaring med LF
administration.

Ingen

Kontaktpersoner.

Marco Masoero, Politechnico di Torino (mailto:masoero@polito.it)

Japan

Klagebehandling.

Prefectural Governor er ansvarlig for behandling af støjklager. Sagsbehandlingen er delegeret til de lokale myndigheder (kommuner) og der foretages central klageregistrering hos Environmental Agency of Japan.

Klagehistorie.

Visse problemer med infralyd og lavfrekvent støj. En undersøgelse foretaget af Environmental Agency of Japan tyder dog på at der forekommer under 100 LF-klager pr. år, svarende til mindre end 1 klage pr. 1 million indbyggere.

Retningslinier.

Ingen officielle LF-retningslinier, men det er under overvejelse at udarbejde sådanne. Forslag til vurderingsmetoder foreligger, herunder kriterier for LF-støjniveauer der erfaringsmæssigt kan medføre fx. klirrende vinduer (Rattle).

Lovgrundlag

"Noise Regulation Law", senest ændret 1995.

Sanktions-
muligheder

Påbud om støjdæmpning. Overtrædelse af påbud kan straffes med bøde op til 100,000- yen, eller fængsel op til 1 år.

Erfaring med LF
administration.

Kendes ikke.

Kontaktpersoner.

Hiroaki Ochiai, Kobayasi Institute of Physical Research (ochiaih@kobayasi-riken.or.jp )

Norge

Klagebehandling.

Sagsbehandlere i de lokale miljøadministrationer (kommuner, fylker) vurderer støjgener og foretager evt. målinger, som kan vurderes i henhold til "Retningslinier for begrensning av støy fra industri m.v." (TA-506, 1985), som pt. er under revision. Sagsbehandlingen er i store træk som den danske, bortset fra at der ikke findes specielle retningslinier for LF-støj. Afgørelser foretaget af førsteinstanser kan ankes til Statens Forurensningstilsyn og Miljøverndepartementet.

Klagehistorie.

Der forekommer LF-støjklager forårsaget af bla. industri og transformatorstationer. Klageraten vurderes at være stigende.

Retningslinier.

Norske byggeforskrifter refererer til NS 8175 (1997),"Lydforhold i bygninger", som for bedste bygningsklasse indeholder krav til frekvenssammensætningen for udefra kommende støj (RC- og NCB-kurver), svarende til ANSI S12.2.

Lovgrundlag

Generelt anvendes "Forurensningsloven" af 1981 som lovgrundlag for indgreb over for støjende virksomheder

Sanktions-
muligheder

Forurenende virksomheder kan idømmes bøde.

Erfaring med LF administration.

Ingen registreret.

Kontaktpersoner.

Iiris Turunen-Rise, Norges Byggstandardiseringsråd (itr@nbs.no)

Sverige

Klagebehandling.

Sagsbehandlere i de lokale miljøadministrationer (Miljö- och Hälsoskyddskontor, MHK) vurderer støjgenen og foretager evt. målinger, som kan vurderes ifølge "SOFS 1996:7". Miljö- och Hälsoskyddsnämdens (MHN) afgørelse kan ankes til Länsstyrelsen og videre til Forvaltningsdomstolen. MHNérne er relativt autonome, og de centrale miljømyndigheder har ikke fuld kontrol over de lokale aktiviteter.

Klagehistorie.

En undersøgelse via MHKérne fra 1985 (Persson), viste at den årlige klagerate over støj fra LF-støj (opdelt på kilder som fx. varmepumper og ventilationsanlæg), var ca. 4,000 svarende til ca. 50 pr. 100,000 indbyggere.

Retningslinier.

Socialforskningsstyrelsens Almänna Råd, SOSFS 1996:7 "Buller inomhus och höga ljudnivåer". Indeholder anbefalede (ikke grænse-) maksimalværdier pr. 1/3-oktav for indendørs lydtrykniveau. Målinger udføres iht. SP-INFO 1996:17 "Vägledning för mätning av ljudnivå i rum vid låga frekvenser – fältprovning".

Lovgrundlag

I 1999 afløste miljøloven "Miljöbalken" 15 eksisterende sundheds- og miljølove, herunder "Hälsokyddslagen" og Miljöskyddslagen". Miljöbalken gælder for såvel virksomheder som for private. Kriteriet for indgriben var tidligere "sanitär olägenhet", som nu er erstattet af begrebet "olägenhet för människors hälsa".

Sanktions-
muligheder

Påbud om støjdæmpning, herunder mulighed for påbud der ikke er direkte knyttet til støjkilden, fx. lydisolering af boliger som alternativ til støjdæmpning af kilden.

Erfaring med LF administration.

Miljømyndighederne tilstræber at loven følges uden tvang, dvs. ved at rådgive om afhjælpende foranstaltninger fremfor at udstede påbud. Statistik om påbud/retssager er ikke kendt.

Kontaktpersoner.

Bo Pettersson, Socialstyrelsen (bo.pettersson@sos.se )
Kerstin Persson-Waye, Göteborg Universitet (kerstin.persson-waye@envmed.gu.se)

Schweiz

Klagebehandling.

Sagsbehandlere i de lokale miljøadministrationer (på Kantonplan) vurderer støjgenen og foretager evt. målinger.

Klagehistorie.

Stigende klagefrekvens over LF-støj i de seneste år, specielt vedrørende strukturlyd fra jernbanetrafik.

Retningslinier.

Den generelle "Lärmschutz-Verordnung" indeholder ingen retningslinier vedrørende infralyd eller lavfrekvent støj. Bundesamt für Umwelt, Wald und Landschaft (BUWAL)" er ved at udarbejde en lov om beskyttelse mod strukturlyd (forventes færdig ultimo 2001).

Lovgrundlag

Generelt anvendes "Umweltschutzgesetz" (1983) og "Lärmschutz-Verord-nung" (1986) som lovgrundlag for indgreb over for støjende virksomheder

Sanktions-
muligheder

Påbud.

Erfaring med LF administration.

Ingen systematisk registrering af administrative erfaringer.

Kontaktpersoner.

Urs Jörg, BUWAL (urs.joerg@buwal.admin.ch )
Annemarie Seiler, BUWAL (annemarie.seiler.@buwal.admin.ch )

Tyskland

Klagebehandling.

Støjklager behandles af de lokale myndigheder (Staatlisches Gewerbeaufsichtsamt eller -Umweltamt), baseret på retningslinier og grænseværdier udarbejdet af Forbundsmyndighederne (Bundesministerium für Umwelt, og Umweltbundesamt).

Klagehistorie.

Der er ingen central registrering af LF-støjklager, men UBA er dog bekendt med at der forekommer LF-støjklager omkring industrianlæg. Nordrhein-Westfalen oplyser, at klagefrekvensen i denne delstat var højere i 1980 érne, men at der siden er sket en væsentlig støjdæmpning, som har reduceret LF-støjklagefrekvensen i Nordrhein-Westfalen til ca. 5 pr. år, svarende til mindre end 1 LF-støjklage pr. 1 million indbyggere.

Retningslinier.

Industristøj reguleres generelt ifølge forvaltningsforskriften "Technische Anleitung zum Schutz gegen Lärm", (1998). TA Lärm indeholder et afsnit om LF-støj, som henviser til DIN 45680 "Messung und Bewertung tieffrequenter Geräuschimmissionen in der Nachbarschaft" (1997), som indeholder en metode til måling og vurdering af LF-støj indendørs. Beiblatt 1 (1997), indeholder grænseværdier for ækvivalent- og maksimalværdier.

Lovgrundlag

TA Lärm er forankret i "Bundesimmissionsschutzgesetz" af 1974.

Sanktions-
muligheder

Påbud om støjdæmpning, bøde ved overtrædelse af påbud.

Erfaring med LF administration.

Kendes ikke.

Kontaktpersoner.

Volker Irmer, Umweltbundesamt (volker.irmer@uba.de )
Detlef Piorr, Landesumweltamt Nordrhein-Westfalen (detleff.piorr@essen.lua.nrw.de )

USA

Klagebehandling.

Lokale miljømyndigheder vurderer klager og udsteder evt. påbud om støjdæmpning, hvis de lokale love og retningslinier giver mulighed herfor. Hvis der ikke findes administrative værktøjer kan retssystemet anvendes af klagere. Administrationen vanskeliggøres af manglen på detaljerede retningslinier for måling og vurdering af støj.

Klagehistorie.

Ingen systematisk central registrering af LF-støjklager. Der forekommer generelt i USA jævnligt klager over lavfrekvent musikstøj fra personbiler (Sound Trucks, Boom Cars).

Retningslinier.

I 1997 havde kun ca. 20% af staterne officielle retningslinier for støj. En række større byer har udarbejdet egne "Noise Regulations", som på det foreliggende grundlag ikke vurderes at indeholde explicitte bestemmelser for LF-støj. Den nationale standard ANSI S12.9-1996 indeholder retningslinier for vurdering af LF-støj (udendørs). ANSI S12.2-1995 indeholder retningslinier for vurdering af støj i bygninger, herunder støj i oktavbånd ned til 16 Hz.

Lovgrundlag

Den føderale "Noise Control Act" (NCA) fra 1972 gav mulighed for at regulere støjudsendelsen fra visse statsgrænseoverskridende støjkilder, fx. jernbaner og lastbiler. NCA er formelt stadig i kraft, men Environmental Protection Agency (EPA) har ikke haft budget til at håndhæve loven siden 1981.

Sanktions-
muligheder

Sanktioner afhænger af de lokale retningslinier hvis de findes. Det er typisk bøder der anvendes som sanktion. Enkeltpersoner kan anlægge sag mod støjende virksomheder i henhold til "Nuisance Law" med krav om erstatning fx. for tab af ejendomsværdi, eller som følge af den individuelle skade som støjen medfører (Tort Remedy).

Erfaring med LF administration.

Kendes ikke.

Kontaktpersoner.

Paul Schomer, ANSI (schomer@uiuc.edu )
Greg Zak, Noise Advisor, Illinois Environmental Protection Agency (phone 00 1 217 785 7726)

Østrig

Klagebehandling.

De lokale støjsagkyndige i "Umweltschutzabteilung" undersøger og måler. Lokale afgørelser kan apelleres til "Landeshauptmann" eller til "Umweltbundesamt" og "Vervaltungsgerichtshof".

Klagehistorie.

Der skønnes pt. at forekomme ca. 30 LF-støjklager om året, svarende til ca. 4 klager pr. 1 mio. indbyggere. Tallet skønnes at være svagt stigende. Der klages typisk over LF-støj fra varmeanlæg og diskoteker, samt over strukturlyd fra undergrundstog. Den nye generation af støjsvage lastbiler er nævnt som potentiel LF-støjkilde. LF-støjklager hvor støjkilden ikke kan identificeres er extremt sjældne.

Retningslinier.

Ingen generelle retningslinier eller grænseværdier for ekstern støj, heller ikke for LF-støj. Den nationale standard ÖNORM S 5007 "Messung und Bewertung tieffrequenter Geräuschimmissionen in der Nachbarschaft", samt ÖNORM S 9012 "Beurteilung der Einwirkung von Schienenverkehrsimmissionen auf Menschen in Gebäuden – Schwingungen und sekundärer Luftschall", anvendes som støtte for myndighedernes vurderinger.

Lovgrundlag

Det generelle lovgrundlag for støjbekæmpelse er baseret på love der vedrører de aktuelle støjkilder. For industri er "Gewerbeordnung" gældende. En ny "Betriebsanlagengesetz" diskuteres i øjeblikket, herunder om og i hvilket omfang støj skal indgå i loven. Større industrianlæg skal opfylde "Umweltverträglichkeitsgesetz" (UVP), som svarer til VVM proceduren i DK, og der skal udarbejdes en " "Umweltverträglichkeitserklärung" og en "Umweltverträglichkeitsprüfung".

Sanktions-
muligheder

Overtrædelse af UVP kan idømmes bøde op til 200,000-S.

Erfaring med LF administration.

Kendes ikke

Kontaktpersoner.

Judith Lang (judithlang@compuserve.com )
Christoph Lechner (christoph.lechner@aon.at)
Umweltbundesamt (www.ubavie.gv.at )