| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Infralyd og lavfrekvent støj i det eksterne miljø

5. Kommentarer til international praksis

Det er karakteristisk, at der er konstateret såvel forskelle som lighedspunkter i den administrative praksis i de undersøgte lande. Et typisk lighedspunkt er den decentrale administration. Alle de undersøge lande har en meget decentral administration på dette område, dvs. klagebehandlingen foregår i de enkelte kommuner eller storbyer. Dette medfører at de centrale miljømyndigheder i mange tilfælde ikke har overblik over fx. klagefrekvensen eller over efter hvilke retningslinier og kriterier klager over lavfrekvent støj behandles. Det gør det endvidere vanskeligt at gennemføre undersøgelser som denne.

En typisk forskel er den grad af styring og regulering som de centrale miljømyndigheder udøver over for den decentrale administration. Den administrative praksis i de undersøgte lande varierer mellem en stærk lovfæstet styring med standardiserede målemetoder og vurderingskriterier som den ene yderlighed, og stort set ingen central regulering eller retningslinier som den anden yderlighed. De undersøgte europæiske lande omfatter dels administrationer med et relativt stærkt centralt islæt (fx. Danmark, Sverige og Tyskland), dels lande med meget svag central styring (fx. England og Norge). Administrationen i undersøgte de oversøiske lande (Australien, Japan, USA) varierer mellem relativt svag og ingen central styring.

Det er endvidere karakteristisk, at der ikke synes at være nogen specifik, og internationalt fælles, lavfrekvent støjkilde der dominerer klagebilledet. Klager over lavfrekvent støj fra musik (diskoteker, udendørs koncerter, musikanlæg i biler) optræder dog ganske ofte. Men også lavfrekvent støj fra trafik og industri, samt støj fra private naboers varme- og ventilationsanlæg fremkalder klager i mærkbart omfang. Denne del af undersøgelsen er dog hæmmet af den generelt relativt svage centrale administrative styring, idet de centrale miljømyndigheder ikke foretager systematisk registrering af klagefrekvens eller klagetype. De mest pålidelige og detaljerede informationer til denne del af undersøgelsen stammer derfor fra en engelsk (ref. 2) og en svensk (ref. 11) spørgeskemaundersøgelse til de decentrale miljømyndigheder.

Selv disse to undersøgelser kan imidlertid være vanskelige at sammenligne, idet den engelske undersøgelse tog udgangspunkt i klager over selve fænomenet lavfrekvent støj, mens den svenske undersøgelse tog udgangspunkt i klager over støjkilder der typisk udsender lavfrekvent støj (men hvor en del klager muligvis også kan skyldes mere højfrekvent støj).

Det er endvidere særdeles vanskeligt at få et pålideligt billedet af klagefrekvensen (antal klager pr. år pr. million indbyggere) over lavfrekvent støj i de forskellige lande. Dels foretages der som nævnt kun i meget begrænset omfang registrering eller undersøgelser af dette emne, dels er de foretagne undersøgelser udført med forskellig metodik og med forskellige forudsætninger. I Sverige kan der således klages til miljømyndighederne over støj fra fx. varme- og ventilationsanlæg hos private naboer, hvilket kan være en del af forklaringen på den relativt høje klagefrekvens over lavfrekvente støjkilder i Sverige.

På baggrund af de foreliggende temmelig usikre oplysninger, synes frekvensen af årlige klager over lavfrekvent støj til miljømyndighederne at variere mellem 1 og 10 pr. million indbyggere i landene Danmark, England, Tyskland og Østrig.

I Sverige er klagefrekvensen undersøgt til ca. 500 klager pr. million indbyggere, et tal der som nævnt også omfatter støjkilder hos private naboer, og muligvis til en vis grad klager der ikke specielt er forårsaget af lavfrekvent støj alene.

I en nyere hollandsk undersøgelse (ref. 5) skønnes, at mellem 10,000 og 150,000 indbyggere pr. million indbyggere i varierende omfang angiver at være generet af lavfrekvent støj. Det skal understreges at undersøgelsen ikke omfattede egentlige klager, men er baseret på indbyggernes egen umiddelbare vurdering af deres hverdag. Det er endvidere vigtigt at bemærke, at lavfrekvent nabostøj (høj musik, trinstøj mv.) indgik som et væsentligt element i geneomfanget.