|
Redegørelse om jordforurening 2000 1. Indledning1.1 Første år med jordforureningslovenLov om forurenet jord trådte i kraft den 1. januar 2000, og samtidig er den gamle lov om affaldsdepoter ophævet. Hermed er der indført ændrede forudsætninger for amternes arbejde med forurenet jord. Hvor amternes offentlige indsats tidligere skulle koncentrere sig om de gamle affaldsdepoter fra før affaldsdepotlovens tidsgrænser i 1970'erne, skal amterne nu i princippet inddrage alle jordforureninger, uanset hvornår de er sket. Diffus jordforurening fra skorstene, biludstødning og opfyld m.m. er kommet med i den nye lov, dvs. alle jordforureninger skal med i den offentlige indsats, uanset hvordan de er sket. Dog er forurening som skyldes jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider m.v., ikke omfattet af loven. Der er indført en overordnet prioritering i loven. Den offentlige undersøgelses- og oprydningsindsats skal koncentreres de steder hvor forureningen kan have skadelig virkning på grundvand til drikkevandsforsyning eller skadelig virkning på mennesker i boligområder, børneinstitutioner eller offentlig legeplads. Amterne skal også kortlægge uden for disse højt prioriterede arealer. Her skal kortlægningen danne grundlag for regulering af jordflytninger og regulering af ændret arealanvendelse. Terminologien er ændret idet betegnelsen "affaldsdepoter" nu ikke længere anvendes som betegnelse for jordforurening. I stedet anvendes nu betegnelsen "forurenede arealer". Ligeledes er begrebet "registrering af affaldsdepoter" erstattet af "kortlægning af forurenede arealer". Kortlægning sker på 2 niveauer henholdsvis vidensniveau 1 og vidensniveau 2. Arealer kan kortlægges på vidensniveau 1 hvis der er kendskab til aktiviteter der kan have forårsaget forurening på arealet. Kortlægning på vidensniveau 2 forudsætter dokumentation for forurening. Uden for ovennævnte prioriterede arealer er det tilstrækkeligt at amterne kortlægger på vidensniveau 1 mens de inden for indsatsområderne skal føre kortlægningen frem til vidensniveau 2. Oplysninger om kortlagte arealer skal indlægges i matrikelregister fra 1. januar 2001. Med lov om forurenet jord er der indført en lovpligtig forsikringsordning for ejere af villaolietanke. Forsikringsordningen er trådt i kraft den 1. marts 2000. Som noget nyt indeholder lov om forurenet jord endvidere bestemmelser om at myndighederne kan påbyde forurenere at rydde op uanset om myndighederne kan påvise at forureneren har udvist ansvarspådragende adfærd. Dog er forureninger fra brand, hærværk og naturkatastrofer undtaget. Det fulde ansvar for oprydning er trådt i kraft den 1. januar 2001. 1.1.1 Opfølgning på jordforureningslovenLov om forurenet jord (lov nr. 370 af 2. juni 1999) er fulgt op af følgende bekendtgørelser:
følgende cirkulærer:
følgende vejledninger:
og følgende orienteringer:
En vejledning om flytning og genanvendelse af jord er under udarbejdelse. 1.2 Overordnede principper og målsætninger med indsatsenHensynet til menneskers sundhed og grundvand er de bærende hovedhensyn for den offentlige indsats. Grundvandsbeskyttelsen prioriteres i områder udpeget i regionplanen som områder med særlige drikkevandsinteresser samt i indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg mens indsatsen af hensyn til menneskers sundhed særligt tilrettelægges på arealer med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Oprydningsindsats udenfor disse områder kan dog også finde sted. 1.3 Forurening som truer arealanvendelsenOprydnings- og afværgeindsats overfor forurening i indsatsområderne der truer arealanvendelsen, igangsættes ved kraftigere forurening mens amter og kommuner ved lettere forurening giver rådgivning om hvorledes kontakten reduceres. Der gennemføres løbende projekter som kan klargøre hvilken rådgivning der skal gives til borgerne. I 2000 er der startet et projekt om "bedre information og tidlig indsats på boliggrunde med indeklimapåvirkning fra klorerede opløsningsmidler". Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2001. Desuden er der i sommeren 2001 sat et projekt i gang med henblik på at undersøge viden, holdning og adfærd hos beboere på lettere forurenede grunde og et andet projekt hvor man efterprøver effekten af de metoder til omlægning af legepladser som anbefales i rådgivningsvejledningen til nedsættelse af eksponering på let forurenede arealer. 1.3.1 Frugt og grøntsager, dybderMiljøstyrelsen har udført undersøgelser af optagelsen af metaller og PAH-forbindelser i frugt og grøntsager dyrket i forurenet jord. Undersøgelsen viste at dyrkning i lettere forurenet jord (koncentrationer lavere end "afskæringskriterierne") kan medføre uacceptabelt høje koncentrationer i rodfrugter (f.eks. kartofler og gulerødder). Det vurderes at ovennævnte stoffer ikke optages af planterne og transporteres videre rundt i planterne på linie med hvordan f.eks. næringsstoffer optages og fordeles i planterne. Derimod sker der en hvis optagelse i roden ved direkte kontakt med forurenet jorden. Skrælning af rodfrugterne kan derfor reducere indholdet til et acceptabelt niveau. Det er derfor i lettere forurenede områder tilstrækkeligt til sikring af grøntsager at udskifte/udlægge ren jord til den maksimale dybde hvor rodfrugterne findes hvilket generelt er 30 cm. 1.4 Sammenhæng med VandforsyningslovenDen primære beskyttelse af drikkevandsressourcen sker med udgangspunkt i Vandforsyningsloven. Amterne skal efter Vandforsyningsloven gennemføre en vandressourceplanlægning som bl.a. indeholder udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser og afgrænsning af de områder indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg som er særligt følsomme overfor en eller flere typer af forurening. Vandressourceplanlægningen inkludere også at der skal udarbejdes indsatsplaner for områder hvor amterne finder at en særlig indsats til beskyttelse af drikkevandsinteresserne er nødvendig. Jordforureningslovens prioritering af grundvandstruende forureninger som er beliggende indenfor områder med særlige drikkevandsinteresse og indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg (afsnit 1.2) falder således i tråd med intentionerne i vandforsyningsloven. Der er således basis for at amterne kan koordinere grundvandsbeskyttelsen i medfør af vandforsyningsloven og jordforureningsloven. En række amter anfører da også i deres indberetning at grundvandsbeskyttelsesindsatsen efter jordforureningsloven koordineres med arbejdet med indsatsplaner efter vandforsyningsloven. 1.5 Andre initiativer til beskyttelse af jord og grundvand1.5.1 RenserierI forbindelse med Fyns Amts undersøgelser og projektering af afværgeforanstaltninger for en jord- og grundvandsforurening med klorerede opløsningsmidler (perchlorethylen = PCE), stammende fra et renseri, blev det klart at der ud over påvirkning fra forureningen også skete en kraftig påvirkning af indeklimaet i omkringliggende boliger fra den fortsatte drift af renseriet. Det samme konstaterede en række kommuner i Københavns Amt da de udførte undersøgelser i forbindelse med deres tilsyn med renserier. Miljøstyrelsens industrikontor og jordforureningskontor igangsatte på denne baggrund et undersøgelse- og udredningsarbejde til afklaring af problemerne og til støtte for kommunernes håndhævelse af deres tilsyn. Følgende projekter blev igangsat:
Miljøstyrelsen har desuden på baggrund af et forslag til EU’s risikovurdering af PCE revurderet luftkvalitetskriteriet som herefter fastsættes til 0,006 mg/m3. I undersøgelser udført i 9 renserier og omkringliggende lejligheder i 4 københavnske kommuner er der i lejligheder konstateret væsentlige overskridelser af denne værdi – i størrelsesorden 10-1000 gange. 1.5.2 Benzinstationer og MTBEFor at imødegå problemer med forurening af jord og grundvand med olieprodukter fra benzinstationernes tankanlæg, herunder forurening med benzintilsætningsstoffet MTBE, er der igangsat en række initiativer. Miljøstyrelsen har indgående drøftet problemerne ved MTBE med den danske oliebranche idet styrelsen anser MTBE’s fortsatte anvendelse i motorbenzin som en trussel mod drikkevandsforsyningen idet stoffet er mobilt i jord og grundvand og selv i lave koncentrationer kan gøre vand udrikkeligt på grund af lugt og smag. MTBE tilsættes benzin med det formål at hæve oktantallet bl.a. som følge af at bly er fjernet fra benzinen. Drøftelserne har ført til at Oliebranchens Fællesrepræsentation i 2000 offentliggjorde en udfasningsplan for MTBE indeholdende følgende initiativer:
Udfasningsplanen løber for så vidt angår fjernelsen af MTBE fra 92 og 95 oktan benzin indtil videre kun til udgangen af 2004 hvor skærpede krav til benzinens aromat-indhold, jf. EU’s brændstofdirektiv måske igen kan nødvendiggøre tilsætning af MTBE til 95 oktan benzin for at holde oktantallet oppe. Fra dansk side presses der på i EU for at medlemslande, hvor MTBE kan true grundvandet, får mulighed for at udfase brugen af stoffet. Reglerne i det nugældende brændstofdirektiv muliggøre en tilsætning på op til 15 % MTBE i motorbenzin. Bekendtgørelsen om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg (benzinstationsbekendtgørelsen) trådte i kraft den 1. juli 2001. Bekendtgørelsen skal reducere riskoen for udslip af olieprodukter generelt fra benzinstationernes tankanlæg. Bekendtgørelsen omfatter dels regler for eksisterende benzinstationer og dels regler for nyanlæg af benzinstationer. Reglerne for de eksisterende benzinstationer skal sikre at alle installationer der hidtil har givet anledning til væsentlig forurening påmonteres overvågningsteknologi og/eller tæthedsprøves eller udskiftes. Reglerne for nye benzinstationer omfatter i det væsentlige dobbeltvæggede tank- og rørkonstruktioner samt etablering af tætte belægninger de steder hvor der kan ske spild af olieprodukter. Olie-/benzinforurenet jord og grundvand (herunder MTBE) er et af indsatsområderne for de næste 2-5 år i teknologi programmet. Teknologiprogrammet er beskrevet i kapitel 10.
|
