| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste |
Redegørelse om jordforurening 2000
Lov om forurenet jord trådte i kraft den 1. januar 2000, og samtidig er den gamle lov
om affaldsdepoter ophævet. Hermed er der indført ændrede forudsætninger for amternes
arbejde med forurenet jord. Hvor amternes offentlige indsats tidligere skulle koncentrere
sig om de gamle affaldsdepoter fra før affaldsdepotlovens tidsgrænser i 1970'erne, skal
amterne nu i princippet inddrage alle jordforureninger, uanset hvornår de er sket.
Diffus jordforurening fra skorstene, biludstødning og opfyld m.m. er kommet med i den
nye lov, dvs. alle jordforureninger skal med i den offentlige indsats, uanset hvordan
de er sket. Dog er forurening som skyldes jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og
pesticider m.v., ikke omfattet af loven.
Der er indført en overordnet prioritering i loven. Den offentlige undersøgelses- og
oprydningsindsats skal koncentreres de steder hvor forureningen kan have skadelig virkning
på grundvand til drikkevandsforsyning eller skadelig virkning på mennesker i
boligområder, børneinstitutioner eller offentlig legeplads.
Amterne skal også kortlægge uden for disse højt prioriterede arealer. Her skal
kortlægningen danne grundlag for regulering af jordflytninger og regulering af ændret
arealanvendelse.
Terminologien er ændret idet betegnelsen "affaldsdepoter" nu ikke længere
anvendes som betegnelse for jordforurening. I stedet anvendes nu betegnelsen
"forurenede arealer". Ligeledes er begrebet "registrering af
affaldsdepoter" erstattet af "kortlægning af forurenede arealer".
Kortlægning sker på 2 niveauer henholdsvis vidensniveau 1 og vidensniveau 2. Arealer
kan kortlægges på vidensniveau 1 hvis der er kendskab til aktiviteter der kan have
forårsaget forurening på arealet. Kortlægning på vidensniveau 2 forudsætter
dokumentation for forurening. Uden for ovennævnte prioriterede arealer er det
tilstrækkeligt at amterne kortlægger på vidensniveau 1 mens de inden for
indsatsområderne skal føre kortlægningen frem til vidensniveau 2.
Oplysninger om kortlagte arealer skal indlægges i matrikelregister fra 1. januar 2001.
Med lov om forurenet jord er der indført en lovpligtig forsikringsordning for ejere af
villaolietanke. Forsikringsordningen er trådt i kraft den 1. marts 2000.
Som noget nyt indeholder lov om forurenet jord endvidere bestemmelser om at
myndighederne kan påbyde forurenere at rydde op uanset om myndighederne kan påvise at
forureneren har udvist ansvarspådragende adfærd. Dog er forureninger fra brand,
hærværk og naturkatastrofer undtaget. Det fulde ansvar for oprydning er trådt i kraft
den 1. januar 2001.
Lov om forurenet jord (lov nr. 370 af 2. juni 1999) er fulgt op af følgende
bekendtgørelser:
| Bekendtgørelse nr. 1046 af 16. december 1999 om Depotrådets sammensætning og
virksomhed. |
| Bekendtgørelse nr. 1066 af 17. december 1999 om henlæggelse af opgaver og beføjelser
efter lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen. |
| Bekendtgørelse nr. 1067 af 17. december 1999 om behandling af sager efter kapitel 4 om
værditabsordningen for boligejere m.v. i lov om forurenet jord. |
| Bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2000 om fastsættelse af dato for konstatering af
forurening fra visse olietanke. |
| Bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og
jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal
("anmeldebekendtgørelsen"). |
| Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til
bygge- og anlægsarbejder ("genanvendelsesbekendtgørelsen"). |
| Bekendtgørelse nr. 925 af 19. september 2000 om forudgående offentlighed ved
amtsrådets udarbejdelse af oversigt over undersøgelses- og afværgeindsatsen på
jordforureningsområdet.. |
| Bekendtgørelse nr. 1146 af 17. december 2000 om ikrafttrædelse af § 14 i lov om
forurenet jord. |
| Bekendtgørelse nr.555 af 9. juni 2001 om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening
fra benzin- og dieselsalgsanlæg. |
følgende cirkulærer:
| Cirkulære af 19. oktober 2000 om indberetninger for 2000 og 2001 om jordforureninger. |
| Cirkulære nr. 187 af 17. december 2000 om indberetning og registrering af oplysninger
om forureningskortlagte arealer i matrikelregister og matrikelkort. |
følgende vejledninger:
| Vejledning nr. 7, 2000, Miljøstyrelsen: "Rådgivning af beboere i lettere
forurenede områder". |
| Vejledning nr. 8, 2000, Miljøstyrelsen: "Kortlægning af forurenede arealer". |
og følgende orienteringer:
| Orientering nr. 7, 2001, Miljøstyrelsen: "Evaluering af værditabsordningen
samlet vurdering". |
| Orientering nr. 8, 2001, Miljøstyrelsen: "Påbud i jordforureningssager". |
En vejledning om flytning og genanvendelse af jord er under udarbejdelse.
Hensynet til menneskers sundhed og grundvand er de bærende hovedhensyn for den
offentlige indsats.
Grundvandsbeskyttelsen prioriteres i områder udpeget i regionplanen som områder med
særlige drikkevandsinteresser samt i indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg
mens indsatsen af hensyn til menneskers sundhed særligt tilrettelægges på arealer med
bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Oprydningsindsats udenfor disse
områder kan dog også finde sted.
Oprydnings- og afværgeindsats overfor forurening i indsatsområderne der truer
arealanvendelsen, igangsættes ved kraftigere forurening mens amter og kommuner ved
lettere forurening giver rådgivning om hvorledes kontakten reduceres.
Der gennemføres løbende projekter som kan klargøre hvilken rådgivning der skal
gives til borgerne. I 2000 er der startet et projekt om "bedre information og tidlig
indsats på boliggrunde med indeklimapåvirkning fra klorerede opløsningsmidler".
Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2001. Desuden er der i sommeren 2001 sat et
projekt i gang med henblik på at undersøge viden, holdning og adfærd hos beboere på
lettere forurenede grunde og et andet projekt hvor man efterprøver effekten af de metoder
til omlægning af legepladser som anbefales i rådgivningsvejledningen til nedsættelse af
eksponering på let forurenede arealer.
Miljøstyrelsen har udført undersøgelser af optagelsen af metaller og
PAH-forbindelser i frugt og grøntsager dyrket i forurenet jord. Undersøgelsen viste at
dyrkning i lettere forurenet jord (koncentrationer lavere end
"afskæringskriterierne") kan medføre uacceptabelt høje koncentrationer i
rodfrugter (f.eks. kartofler og gulerødder). Det vurderes at ovennævnte stoffer ikke
optages af planterne og transporteres videre rundt i planterne på linie med hvordan
f.eks. næringsstoffer optages og fordeles i planterne. Derimod sker der en hvis optagelse
i roden ved direkte kontakt med forurenet jorden. Skrælning af rodfrugterne kan derfor
reducere indholdet til et acceptabelt niveau. Det er derfor i lettere forurenede områder
tilstrækkeligt til sikring af grøntsager at udskifte/udlægge ren jord til den maksimale
dybde hvor rodfrugterne findes hvilket generelt er 30 cm.
Den primære beskyttelse af drikkevandsressourcen sker med udgangspunkt i
Vandforsyningsloven. Amterne skal efter Vandforsyningsloven gennemføre en
vandressourceplanlægning som bl.a. indeholder udpegning af områder med særlige
drikkevandsinteresser og afgrænsning af de områder indenfor indvindingsoplande til
almene vandforsyningsanlæg som er særligt følsomme overfor en eller flere typer af
forurening. Vandressourceplanlægningen inkludere også at der skal udarbejdes
indsatsplaner for områder hvor amterne finder at en særlig indsats til beskyttelse af
drikkevandsinteresserne er nødvendig.
Jordforureningslovens prioritering af grundvandstruende forureninger som er beliggende
indenfor områder med særlige drikkevandsinteresse og indvindingsoplande til almene
vandforsyningsanlæg (afsnit 1.2) falder således i tråd med intentionerne i
vandforsyningsloven. Der er således basis for at amterne kan koordinere
grundvandsbeskyttelsen i medfør af vandforsyningsloven og jordforureningsloven. En række
amter anfører da også i deres indberetning at grundvandsbeskyttelsesindsatsen efter
jordforureningsloven koordineres med arbejdet med indsatsplaner efter vandforsyningsloven.
I forbindelse med Fyns Amts undersøgelser og projektering af afværgeforanstaltninger
for en jord- og grundvandsforurening med klorerede opløsningsmidler (perchlorethylen =
PCE), stammende fra et renseri, blev det klart at der ud over påvirkning fra forureningen
også skete en kraftig påvirkning af indeklimaet i omkringliggende boliger fra den
fortsatte drift af renseriet. Det samme konstaterede en række kommuner i Københavns Amt
da de udførte undersøgelser i forbindelse med deres tilsyn med renserier.
Miljøstyrelsens industrikontor og jordforureningskontor igangsatte på denne baggrund
et undersøgelse- og udredningsarbejde til afklaring af problemerne og til støtte for
kommunernes håndhævelse af deres tilsyn. Følgende projekter blev igangsat:
| fastlæggelse af baggrundsniveauer af PCE i ude- og indeluft |
| udarbejdelse af katalog over billige løsninger til midlertidig sikring af indeklima mod
påvirkning fra jord- og grundvandsforurening |
| udredning af muligheder og effekt af spredningsbegrænsende foranstaltninger for
idriftværende renserier |
Miljøstyrelsen har desuden på baggrund af et forslag til EUs risikovurdering af
PCE revurderet luftkvalitetskriteriet som herefter fastsættes til 0,006 mg/m3.
I undersøgelser udført i 9 renserier og omkringliggende lejligheder i 4 københavnske
kommuner er der i lejligheder konstateret væsentlige overskridelser af denne værdi
i størrelsesorden 10-1000 gange.
For at imødegå problemer med forurening af jord og grundvand med olieprodukter fra
benzinstationernes tankanlæg, herunder forurening med benzintilsætningsstoffet MTBE, er
der igangsat en række initiativer.
Miljøstyrelsen har indgående drøftet problemerne ved MTBE med den danske oliebranche
idet styrelsen anser MTBEs fortsatte anvendelse i motorbenzin som en trussel mod
drikkevandsforsyningen idet stoffet er mobilt i jord og grundvand og selv i lave
koncentrationer kan gøre vand udrikkeligt på grund af lugt og smag. MTBE tilsættes
benzin med det formål at hæve oktantallet bl.a. som følge af at bly er fjernet fra
benzinen.
Drøftelserne har ført til at Oliebranchens Fællesrepræsentation i 2000
offentliggjorde en udfasningsplan for MTBE indeholdende følgende initiativer:
| Senest fra den 1. oktober 2001 skal 92 og 95 oktan benzin ikke være tilsat MTBE. |
| Salget af 98 oktan benzin (med MTBE) bliver fra den 1. maj 2001 begrænset til mindre
end 10 % af det hidtidige antal salgssteder for herved at reducere antallet af mulige
forureningskilder. |
Udfasningsplanen løber for så vidt angår fjernelsen af MTBE fra 92 og 95 oktan
benzin indtil videre kun til udgangen af 2004 hvor skærpede krav til benzinens
aromat-indhold, jf. EUs brændstofdirektiv måske igen kan nødvendiggøre
tilsætning af MTBE til 95 oktan benzin for at holde oktantallet oppe.
Fra dansk side presses der på i EU for at medlemslande, hvor MTBE kan true
grundvandet, får mulighed for at udfase brugen af stoffet. Reglerne i det nugældende
brændstofdirektiv muliggøre en tilsætning på op til 15 % MTBE i motorbenzin.
Bekendtgørelsen om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og
dieselsalgsanlæg (benzinstationsbekendtgørelsen) trådte i kraft den 1. juli 2001.
Bekendtgørelsen skal reducere riskoen for udslip af olieprodukter generelt fra
benzinstationernes tankanlæg. Bekendtgørelsen omfatter dels regler for eksisterende
benzinstationer og dels regler for nyanlæg af benzinstationer. Reglerne for de
eksisterende benzinstationer skal sikre at alle installationer der hidtil har givet
anledning til væsentlig forurening påmonteres overvågningsteknologi og/eller
tæthedsprøves eller udskiftes. Reglerne for nye benzinstationer omfatter i det
væsentlige dobbeltvæggede tank- og rørkonstruktioner samt etablering af tætte
belægninger de steder hvor der kan ske spild af olieprodukter.
Olie-/benzinforurenet jord og grundvand (herunder MTBE) er et af indsatsområderne for
de næste 2-5 år i teknologi programmet. Teknologiprogrammet er beskrevet i kapitel 10.
| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste | | Top
| |