| Forside | | Indhold | | Næste |
Redegørelse om jordforurening 2000
Lov om forurenet jord trådte i kraft den 1. januar 2000 og samlede hermed al
lovgivning om jordforurening.
Redegørelsen er Depotrådets årlige redegørelse til miljøministeren om indsatsen
på jordforureningsområdet.
Status efter det første års administration under jordforureningsloven er:
Samlet er godt 8.000 lokaliteter kortlagt/registreret hos de amtslige myndigheder. 5293
lokaliteter er kortlagt på vidensniveau 2(konstateret jordforurening), og 1770 er
kortlagt på vidensniveau 1(kendskab til aktiviteter der kan have forårsaget
jordforurening). Herudover har kommunerne indberettet i alt 1170 lokaliteter til amterne
som endnu ikke har taget stilling til kortlægning af disse.
532 lokaliteter er kortlagt på vidensniveau 2 i 2000. Samlet kommer antallet af
lokaliteter der er kortlagt på vidensniveau 2 dermed op på 5293 lokaliteter svarende til
en stigning i løbet af 2000 på 353 lokaliteter. I alt 179 lokaliteter er udgået af
kortlægningen i 2000. De nye kortlagte arealers størrelse er i gennemsnit kun det kvarte
af de tidligere kortlagte arealer.
Der er tale om et bredt spektrum af forureningskilder. Benzin- og servicestationer og
andre aktiviteter med olie/benzin udgør sammen med renserier de største grupper af
årsager til kortlægning på vidensniveau 2 i 2000.
Diffust forurenede arealer er indtil videre kun kortlagt i begrænset omfang.
Amterne har prioriteret både kortlægning, supplerende undersøgelser og oprydninger
jf. Jordforureningslovens indsatsområder i områder med særlige drikkevandsinteresse,
indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg og arealer med bolig, børneinstitution
eller offentlig legeplads hvilket er tilfredsstillende.
Der er næsten ligelig fordeling mellem kortlægning af arealer med bolig m.v. og
arealer som kortlægges på grund af risiko for forurening af drikkevandsinteresser. 43 %
af de arealer der blev kortlagt i 2000, blev således anvendt til bolig, børneinstitution
eller offentlig legeplads, 29 % i områder med særlige drikkevandsinteresse og 18 % i
områder med drikkevandsinteresse.
Antallet af oprydninger som finansieres af amterne, synes efter et fald i 1999 at være
oppe på samme niveau som i 1997-1998. Amterne har rapporteret at i alt 89 oprydninger er
startet i 2000. Også ved prioritering af oprydninger er der en nogenlunde ligelig
fordeling mellem hensyn til bolig m.v. og drikkevandsinteresser. Der er dog en lille
overvægt til gruppen bolig m.v. som primært skyldes at der i Københavns Kommune er
gennemført mange oprydninger i børneinstitutioner.
Der har fortsat i 2000 været en stor søgning til værditabsordningen. Der blev givet
tilsagn for 75,3 mio. kr. Ventelisten er pr. 31. december 2000 på 82 ansøgninger
svarende til et samlet beløb på 44,6 mio. kr.
Evalueringen af værditabsordningen blev afsluttet i sommeren 2001. Hovedkonklusionen
på evalueringen er at ordningen har opfyldt sit formål idet der er behandlet et
tilfredsstillende antal sager og løst en væsentlig del af arealanvendelseskonflikten på
forurenede grunde.
Kommunerne har med Jordforureningsloven fået udvidet deres myndighedsopgaver.
Kommunerne har således fået helt nye opgaver i forbindelse med anmeldelse af
jordflytninger og tilsyn med handlepligten. Desuden er opgaverne i forbindelse med påbud,
rådgivning og bistand til amternes kortlægning steget i omfang.
Samlet skønnes der at være gennemført minimum 900 oprydninger i 2000. Heraf vurderes
124 at være offentligt finansieret, 297 af være gennemført under særlige ordninger
primært Oliebranchens Miljøpulje, mens de resterende er frivillige oprydninger eller
oprydninger efter påbud som er privat finansierede. De samlede udgifter på
jordforurenings området er skønnet til at udgøre 596 mio. kr.
Udviklingen i udgifterne afholdt af amterne er stigende. Dette er sket fordi amternes
egenfinansiering har været stigende fra 1995 til 2000.
De samlede jordmængder der renses og deponeres, er skønnet til 535.000 tons. Der er
imidlertid stor usikkerhed forbundet med fastlæggelse af mængder, typer og slut
disponerings steder ligesom jord fra vejarealer ikke indgår. Depotrådet har derfor
besluttet at sætte et projekt i gang under teknologipuljeprogrammet m.h.p. at klarlægge
disse parametre.
Kommunerne har i 2000 fortsat temaindberetningen om årsager til lukning af
vandindvindingsboringer. Ud af de 72 boringer som lukkede i 2000, angives punktkilder som
kilde i 1 tilfælde, mens fladekilder i form af landbrug, skovbrug m.v. angives som kilde
i 25 % af tilfældene.
Depotrådet har vurderet at datagrundlaget på jordforurenings området i en række
tilfælde kunne forbedres. For at forbedre, herunder ensarte, datagrundlaget m.h.p. at
sikre sammenlignelige data, har amterne i samarbejde med kommuner og Miljøstyrelsen
udarbejdet en datamodel for jordforurening. Modellen forventes at være grundlag for data
om forurenet jord fra 2003 og fremefter. Modellen vil blive anvendt som grundlag for
design for amters og i en vis udstrækning også kommuners administrative databaser over
forurenet jord og dermed som grundlag for indberetning til Depotrådet. Datamodellen for
jordforurening vil være grundlaget for udformning af en web-applikation med data om
jordforurening.
Efter det første års administration af jordforureningsloven er der endnu kun opsamlet
begrænset erfaring med hvordan loven fungerer. Det er Depotrådets opfattelse at det er
nødvendigt at samle flere erfaringer før rådet kan give anbefalinger om på hvilke
områder der bør tages initiativer. Rådet forventer at der om 1 år vil være opsamlet
så mange erfaringer at rådet vil have mulighed for at komme med anbefalinger for den
fremtidige udvikling af administrationen af jordforureningsområdet.
| Forside | | Indhold | | Næste | | Top |