Miljøprojekt nr. 317, 1996
Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen har besluttet at gøre status over udarbejdede teknologiprojekter vedrørende udvikling af renere teknologi i fiskebranchen. Denne rapport indeholder en samling og en gennemgang af de opnåede resultater. Gennemgangen omfatter såvel en oversigt over mulighederne for miljøforbedringer som en redegørelse for de økonomiske konsekvenser ved indførelsen af den renere teknologi. Den miljømæssige forbedring sammenholdt med den gode økonomi i investeringerne har allerede været med til at udbrede anvendelsen af projektresultaterne inden for silde- og hvidfiske-industrien.

Miljøprojekt nr. 319, 1996
Miljøstyrelsen

Miljøprojekt nr. 322, 1996
Miljøstyrelsen

Miljøprojekt nr. 331, 1996
Miljøstyrelsen

Miljøprojekt nr. 333, 1996
Miljøstyrelsen

Bygge- og anlægsbranchen møder et stigende antal krav til deres håndtering af det omgivende miljø. Entreprenørbranchen spiller en væsentlig rolle i forhold til de miljøpåvirkninger, der opstår i perioden fra kontraktforhandlingen frem til afleveringen af det færdige byggeri. At indføre miljøledelse er at ruste sig til disse krav fra omverdenen. Entreprenørens Miljøguide er et informationsmateriale, som er udarbejdet for den entreprenørvirksomhed, der ønsker at arbejde seriøst med miljøledelse. Rapporten beskriver informationsmaterialets tilblivelse og efterfølgende evaluering af resultatet.

Miljøprojekt nr. 338, 1996
Miljøstyrelsen

I rapporten gennemgås et komfurs livsforløb, og de vigtigste miljø- og sundhedsbelastninger analyseres og vurderes. Forskellige teknologivalg er vurderet, men rapporten kan ikke entydigt pege på en enkelt teknologi som værende den bedste. Det konkluderes, at den fremtidige udvikling af teknologi til komfurer, kogeplader og ovne bør fokusere på energiforbruget, idet det er dette, der giver anledning til de største miljøbelastninger.

Miljøprojekt nr. 339, 1996
Miljøstyrelsen

Miljøprojekt nr. 340, 1996
Miljøstyrelsen

Miljøprojekt nr. 345, 1996
Miljøstyrelsen

I løbet af det sidste halve år er debatten om mælkeemballager atter blusset op. Der er to typer emballager til mælk i Danmark i dag: Laminerede gavl-top kartoner og plastdunke af HDPE (High Density Polyethylen). Formålet med dette projekt er at belyse de miljømæssige belastninger i forbindelse med disse emballagetyper.

Arbejdsrapport nr. 2, 1996
Miljøstyrelsen

Miljøstyring er et værktøj, som mange virksomheder i de kommende år vil tage i anvendelse som en del af miljøarbejdet. Formålet er dels at kunne forbedre miljøforholdene og indføre renere teknologi på virksomheden, og dels at kunne skabe den nødvendige dokumentation af miljøforholdene over for omverdenen – bl.a. via det grønne regnskab.

Arbejdsrapport nr. 8, 1996
Miljøstyrelsen

Et væsentligt forureningsbidrag fra hvidfiskeindustrien eksisterer stadig ved borttransporten af affaldet fra filetlinierne. Ved det nuværende affaldstransportsystem, der er baseret på vandtransport, sker en kraftig udvaskning af fiskeaffaldet under transporten, som ved senere adskillelse i snegl og rotosieve resulterer i organiske forbindelser i spildevandet.

Arbejdsrapport nr. 9, 1996
Miljøstyrelsen

Arbejdsrapport nr. 13, 1996
Miljøstyrelsen

Arbejdsrapport nr. 17, 1996
Miljøstyrelsen

Arbejdsrapport nr. 18, 1996
Miljøstyrelsen

Arbejdsrapport nr. 21, 1996
Miljøstyrelsen

Arbejdsrapport nr. 23, 1996
Miljøstyrelsen

Rapporten indeholder 71 datablade for gennemførte eller igangværende projekter omkring livscyklusvurderinger. Projekterne er foretaget af en række danske rådgivere og institutioner fra Miljøstyrelsens følgegruppe omkring livscyklusvurderinger og miljøhensyn i produktudvikling.

Arbejdsrapport nr. 25, 1996
Miljøstyrelsen

Arbejdsrapport nr. 26, 1996
Miljøstyrelsen

Formålet med kortlægningen af miljøbelastningen ved en families aktiviteter er at opstille et miljøbudget, som kan være et værktøj for forbrugerorganisationer, der arbejder med oplysning om forbrug og miljø. I den foreliggende metoderapport redegøres for hvilket datagrundlag, der er anvendt ved kortlægning af miljøbelastningen ved familiens aktiviteter, samt hvilke beregningsmetoder der er anvendt for at nå frem til kortlægningens resultater.

Arbejdsrapport nr. 30, 1996
Miljøstyrelsen

Arbejdsrapport nr. 31, 1996
Miljøstyrelsen

Arbejdsrapport nr. 32, 1996
Miljøstyrelsen

Traditionelt bliver procesvand fra den vegetabilske fødevareindustri enten bortskaffet ved udsprøjtning eller renset i biologiske renseanlæg. Begge løsninger er forbundet med mange tekniske og praktiske problemer.

Hovedformålet i dette projekt er at udvikle en miljøvurderingsmetode til byggeprojekter, for at kunne vurdere og sammenfatte en lang række miljøaspekter af meget forskellig karakter.

I projektet gennemføres en konkret vurdering af de ressource- og miljømæssige aspekter i forbindelse med "Det Genanvendte Hus". Disse sammenlignes med et konventionelt byggeri. Samtidig opstiller projektet en metode baseret på livscyklustanken til vurdering af miljøaspekter i forbindelse med byggeri. Metoden inddrager følgende aspekter:

• Arbejdsmiljø
• Indeklima
• Ydre miljø

Projektet består af en hovedrapport og seks bilagsrapporter. Hovedrapporten indeholder sammenfatning af konklusioner, anbefalinger og redegørelser for resultaterne af ressource- og miljøvurderingen. Bilagsrapporterne er selvstændige rapporteringer af de forskellige projektaktiviteter:

• Bilagsrapport 1: Metodebeskrivelse for vurdering af byggeelementers ressource- og miljøforhold
• Bilagsrapport 2: Sammenligningsnorm
• Bilagsrapport 3: Registreringer af arbejdsmiljø
• Bilagsrapport 4: Analyse af spildproduktion og -håndtering
• Bilagsrapport 5: Energianalyse af produktionen
• Bilagsrapport 6: Miljø- og arbejdsmiljøvurderinger

Projektet konkluderer, at

• Det Genanvendte Hus har generelt set miljømæssige fordele i forhold til sammenligningsnormen.

• Det konstateres, at alle signifikante forskelle ligger i råstofudvinding og produktion af byggeelementerne.

• Der er ingen væsentlige forskelle i miljørelationerne i forbindelse med drift og vedligehold. Dette gælder også for indeklimaet.

• En forbedring af organiseringen, indretningen af denne type arbejdspladser og en eliminering af de mest fysisk belastende processer er vigtig for en positiv udvikling af genanvendelse af bygge- og anlægsaffald i Danmark.

• Gennemførelsen af dette projekt har givet en lang række konkrete data vedr. byggeriets miljøproblemstillinger.

Det gennemførte projekt viser desuden, at genanvendelse ikke nødvendigvis giver miljømæssige fordele, men at genanvendelse kan spille en vigtig rolle i forbindelse med renere teknologi i byggeriet, og at det kræver integration af miljøforhold i hele planlægningen og udførelsesfasen af byggeprojekter.

Den anvendte ressource- og miljøvurderingsmetode er sideløbende blevet testet og anvendt i lignende projekter. F.eks. er metoden anvendt i "Development of a model optimizing the reuse of building demolition waste and reducing the environmental impact of this waste", der er et EU-projekt under REWARD-programmet udført i perioden 1991-1994, og i forbindelse med projekteringen af den nye internationale lufthavn i Gardermoen nord for Oslo.

Metodens egnethed i forhold til at evaluere ressource- og miljøforhold i et byggeri er blevet bekræftet. Et næste skridt må være at anvende metoden til brug i et integreret forløb i planlægningsfasen af nybyggeri under danske forhold som støtteredskab til designeren af byggeriet, der på denne måde bliver i stand til at vælge materialer m.v. ud fra en viden til potentielle miljørelationer. Vurderingsmetoden kan også justeres eller udvides til at foretage andre miljøanalyser i forbindelse med byggeri.

Forfatter/udførende institution

Projektet er udført af COWIconsult i samarbejde med Laboratoriet for Bygningsmaterialer og Institut for Anlægsteknik (Danmarks Tekniske Universitet).

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-602-8

Arbejdsrapporterne nr. 35-40 er bilagsrapporter til arbejdsrapporten Det genanvendte hus - renere teknologi. Formålet med projekt er at udvikle en miljøvurderingsmetode til byggeprojekter for at kunne vurdere og sammenfatte en lang række miljøaspekter af meget forskellig karakter. I projektet gennemføres en konkret vurdering af de ressource- og miljømæssige aspekter i forbindelse med "Det Genanvendte Hus". Disse sammenlignes med et konventionelt byggeri. Samtidig opstiller projektet en metode baseret på livscyklustanken til vurdering af miljøaspekter i forbindelse med byggeri.

Hovedrapporten indeholder sammenfatning af konklusioner, anbefalinger og redegørelser for resultaterne af ressource- og miljøvurderingen. Bilagsrapporterne er selvstændige rapporteringer af de forskellige projektaktiviteter:

Bilagsrapport 1: Metodebeskrivelse for vurdering af byggeelementers ressource- og miljøforhold
Bilagsrapport 2: Sammenligningsnorm
Bilagsrapport 3: Registreringer af arbejdsmiljø
Bilagsrapport 4: Analyse af spildproduktion og -håndtering
Bilagsrapport 5: Energianalyse af produktionen
Bilagsrapport 6: Miljø- og arbejdsmiljøvurderinger

Bilagsrapport 1 beskriver en metode til brug ved sammenlignende vurdering af byggeelementer fra "Det Genanvendte Hus" og det konventionelle hus. Metoden er dels udformet mhp. den konkrete opgave, men er også tænkt som et paradigme for sammenlignende ressource- og miljøvurderinger af byggeprojekter i øvrigt. Metoden er således en "screeningsmetode", der kan gennemføres inden for de økonomiske rammer, der er rimelige i relation til et givent byggeprojekts økonomi.

Bilagsrapport 2 indeholder en miljørevision af demonstrationsprojektet "Det Genanvendte Hus". Miljørevisionen foretages som en sammenlignende vurdering, hvor referencen er et konventionelt hus med tilsvarende brugsværdi. I rapporten identificeres og beskrives de områder, hvor "Det Genanvendte hus" adskiller sig fra et konventionelt alternativ. Det konventionelle alternativ defineres, da det udgør den sammenligningsnorm, som vurderingerne af projektets miljø- og ressourceegenskaber skal foretages ud fra.

Bilagsrapport 3 indeholder en vurdering af arbejdsmiljøforhold i faserne nedrivning, produktion og opførelse af "Det Genanvendte Hus". Vurderingen er udelukkende foretaget, hvor arbejdsmiljøet adskiller sig fra konventionelt byggeri i forbindelse med:

• Fremskaffelse af sekundære råvarer.
• Produktion af byggevarer med genanvendte materialer.
• Opførelse i forbindelse med byggeelementer med genanvendte materialer.

Der er taget udgangspunkt i metoden beskrevet i bilagsrapport 1. Metoden er herefter løbende blevet udviklet og tilrettet ud fra indhøstede erfaringer.

Formålet med analysen i bilagsrapport 4 er at vurdere, hvordan spildproduktionen fra "Det genanvendte Hus" relativt betragtet adskiller sig fra spildproduktionen fra et konventionelt nybyggeri. Samtidig foretages en vurdering af spildproduktionens størrelse. Dette gøres, fordi oparbejdning af de genanvendte byggematerialer sammenlignet med tilvejebringelsen af nye materialer i realiteten medfører en ekstra spildproduktion. Ved opførelsen af "Det Genanvendte Hus" er det første gang, en sammenligning af spildproduktionen ved nybyggeri med og uden genanvendte materialer kan gennemføres.

I bilagsrapport 5 analyseres det forventede bruttoenergiforbrug ved husets opførelse. Der foretages en identifikation af særlige energikrævende forhold i forbindelse med såvel produktion som anvendelse og bortskaffelse af materialer til GA-hus og sammenligningsnormen. Følgende elementer analyseres:

• Luftemissionsbidrag
• Energiforbrugende processer i en bygnings livsforløb
• Spild
• Materialernes livscyklus
• Energianalyse af bygningselementer

Formålet med bilagsrapport 6 er at vurdere de miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved "Det Genanvendte Hus" ud fra en livscyklustankegang. På baggrund heraf udarbejdes et grundlag for sammenligning med et konventionelt byggeri. Ved vurderingen af miljø- og arbejdsmiljøforhold er der taget udgangspunkt i valg af byggeelementer og -materialer i henholdsvis sammenligningsnorm og "Det Genanvendte Hus". For hvert byggeelement er der foretaget en vurdering af miljø- og arbejdsmiljøforholdene gennem hele byggeelementets livscyklus; dvs. en vurdering af faserne:

• Udvinding af råmaterialer.
• Produktion.
• Anvendelse.
• Bortskaffelse/genanvendelse.

I de faser, hvor der er fundet væsentlige forskelle på miljøpåvirkningerne ved genanvendte og konventionelle byggeelementer, er der gennemført en beskrivelse og vægtning af miljøforholdene.

Forfatter/udførende institution

Projektet er udført af COWIconsult i samarbejde med Laboratoriet for Bygningsmaterialer og Institut for Anlægsteknik (Danmarks Tekniske Universitet).

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-602-8

Miljørevision - Erfaringer fra gartnerier og møbelindustrier

Det må være muligt at indføre en frivillig miljøstyring, også i mindre virksomheder. Denne grundholdning var udgangspunktet for dette projekt, der i praksis har afprøvet hypotesen ved at etablere forsøg med miljøstyring på to produktionsområder, som traditionelt er kendetegnet ved at have en stor andel af små og mellemstore virksomheder: gartnerier og møbelindustrier.

Projektet har haft til formål at udvikle og afprøve Eco-Audit modellen (EMAS), der specielt er rettet mod små og mellemstore virksomheder.

EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) er et miljøstyringssystem for industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision.

Miljøstyring – f.eks. i form af en EMAS-registrering – er et af svarene på, hvordan en virksomhed løbende kan forbedre miljøindsatsen og dermed imødekomme stigende krav fra myndigheder, forbrugere, kunder, underleverandører og andre interessenter.

Rapporten beskæftiger sig med gennemgang af virksomhedernes miljøforhold, opstilling af et miljøstyringssystem med udarbejdelse af miljøpolitik, miljømål og miljøhandlingsprogrammer. Hertil kommer den interne revision, som foretages af en miljørevisor og udarbejdelse af miljøredegørelser, som verificeres eksternt. Det skønnes, at det giver miljøredegørelserne stor troværdighed, at virksomhedernes miljøstyring godkendes af en uafhængig verifikator. Desuden beskæftiger rapporten sig med de opgaver, der efter forordningen stilles til miljørevisorer og -verifikatorer.

Som et resultat af projektet er der indført miljøstyring på i alt syv virksomheder: Farstrup Møbler A/S og D.K. Plant – hvis miljøredegørelser findes som appendiks til projektrapporten – Carl Hansen & Søn A/S; EH Totalindretning A/S; Gartneriet Rosborg, Bellinge A/S; Gartneriet Thoruplund A/S samt virksomheden Ultra A/S.

Projektet har haft betydning for udformningen af loven om grønne regnskaber. Projektets måde at registrere oplysninger på miljø-datablade er nemlig blevet benyttet af Miljøstyrelsen i forberedelsen af lovgivningsarbejdet med de grønne regnskaber. De grønne regnskaber beskriver virksomhedens forbrug af energi, vand og råvarer, samt arten og mængden af forurenende stoffer m.v.

Det er erfaringen, at miljøstyringssystemet kan udvikles i forlængelse af, at der opstilles miljøprogrammer og -mål. Det bedste er at opbygge styringssystemerne forskelligt fra virksomhed til virksomhed i samarbejde med virksomhederne, hvor man så vidt muligt imødekommer alle de ønsker, virksomheden har til et styringssystem.

Desuden viser erfaringerne fra projektet, at miljøstyring tilrettelagt i en treklang mellem virksomheder, miljørevisor og verifikator er den optimale model for indføring af miljøstyring. Virksomhedernes udbytte af projektet har været forskelligt, men generelt fremhæves det, at det har været muligt at forene miljømæssige forbedringer med økonomiske besparelser.

Desuden viser erfaringerne, at miljø nu indgår i højere grad som en naturlig del af tænkemåden i virksomhederne efter deltagelse i projektet. Endeligt har det åbnet for nye markedsføringsmuligheder for virksomhederne.

Et af målene med projektet var at nå frem til en komplet beskrivelse og forståelse af, hvordan metoden fungerer, så kapacitet og renseeffektivitet samt andre driftsdata kan angives for forskellige driftsområder. Dette mål blev ikke opnået fuldt ud.

Forfatter/udførende institution

Kåre Gausdal, MiljøFyn, Leith Olsen, Revisionsfirmaet Leo Olsen A/S.

Der er udført forsøg hos virksomhederne Indu-Lak ApS og Roskilde Galvanisering A/S samt hos MILJØ-KEMI. Endvidere er indhentet praktiske driftserfaringer fra fuldskalaanlæg hos Tandrups Metalvarefabrik og Astral Galvano A/S.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-627-3

Det amerikanske affaldssystem

I USA er der ikke tradition for offentlig styring og opgaveløsning på forsyningsområderne. Det er derfor interessant at se, hvordan man i USA har organiseret affaldssystemet.

Denne rapport har to overordnede formål: Dels at undersøge hvordan miljømyndighederne under et markedsdomineret affaldssystem kan styre affaldsstrømmene og sikre miljømæssigt forsvarlig affaldsbehandling, dels at belyse på hvilket teknologisk stade den amerikanske affaldsbehandling befinder sig.

USA er et meget affaldsproducerende land. Den gennemsnitlige amerikaner frembringer ca. dobbelt så meget affald som den gennemsnitlige dansker, og hovedparten af affaldet deponeres. En prioriteret indsats på affaldsområdet for at reducere affaldsmængderne og øge materialegenanvendelsen har først for alvor taget fart i 90’erne, men fra føderal side er styringsmidlerne begrænsede, da der ikke er politisk vilje til (eller mulighed for) at gennemtvinge miljøkrav over for staterne. Hvor den lokale politiske og befolkningsmæssige vilje er til stede, er der til gengæld fremvist flotte resultater på genanvendelsesområdet.

I USA er affaldssystemet i vidt omgang privatiseret. Resultatet er, at kommunerne mangler indblik og politisk opbakning til at styre affaldsstrømmene. Affaldet kan ikke styres med generelle anvisninger, men kræver individuel kontraktskrivning med hver enkelt vognmand. Transporten mellem de amerikanske stater sker derfor stort set ureguleret. En kommune sikrer sig derfor ikke affaldet blot ved at eje et behandlingsanlæg – affaldet søger derhen, hvor det er billigst at aflevere det.

På den baggrund virker det paradoksalt, at myndighederne på de forskellige niveauer bruger mere tid på at bekrige hinanden med diskussioner om, hvilke beføjelser der skal ligge på hvilket administrativt niveau, frem for at diskutere, hvad der ud fra miljø- og reguleringsmæssige hensyn ligger bedst i offentligt regi, og hvad der skal være privat.

Der er dog også eksempler på særdeles vellykkede offentlige programmer. Det gælder især programmer, der går på at fremme efterspørgslen på genanvendelige materialer og udvikle markederne herfor. Et eksempel herpå er det californiske Recycling Market Development Zone, der bør kigges nærmere på i Danmark og Europa.

For den engagerede del af befolkningens vedkommende er det folkelige engagement generelt større i USA end i Danmark. Der bliver derfor ofret flere midler på professionel information og holdningsbearbejdning på alle niveauer end herhjemme.

Hvad angår det tekniske niveau på affaldsområdet er USA ikke foran Europa og Danmark. Dog er der anlæg og aktiviteter i USA, der kan tjene som inspiration. Som eksempel kan nævnes lossepladsteknologien, idet man mange steder anvender membransystemer, der overgår de danske og europæiske i sikkerhed.

Også hvad angår indsamlingssystemer har amerikanerne en langt højere effektivitet, end vi er vant til i Danmark. Det skyldes, at borgerne i USA selv skal bringe affaldet ud til vejen i stedet for som i Danmark at få det hentet inde på grunden.

Arbejdsmiljømæssigt er forholdene i USA under al kritik. En undtagelse er dog affaldsindsamlingen i side-loader køretøjer, der sammenlignet med det traditionelle danske indsamlingssystem uden kærre er et arbejdsmiljømæssigt bedre alternativ.

Set i et fremtidigt perspektiv vil det være skræmmende, hvis den amerikanske situation skulle blive virkelighed i Danmark i form af voksende affaldsmængder, stigende markedsdominans og stadig ringere mulighed for at styre affaldsstrømmene.

Forfatter/udførende institution

Henrik Jacobsen, Reno-Sam.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr.87-7810-625-7

Vandbesparelser i boliger – Projektering af vand- og afløbsinstallationer

Formålet med denne rapport er at give en teknisk vejledning i vandbesparelsestiltag og deres konsekvenser for vand- og afløbsinstallationer. I rapporten behandles projektering og udførelse grundigt, så det er muligt at opnå optimale vandbesparende installationer.

De miljømæssige følger vil være et nedsat forbrug af råstoffer til rørledninger i vand- og afløbsinstallationerne, og dertil kommer en reduktion i råvandsindvindingen med deraf følgende gavnlig indflydelse på søer og vandløb. Førstnævnte opnås, fordi forbedrede dimensionsmetoder sammen med mindre vand- og spildevandsbelastninger vil give mindre ledningsdimensioner.

Vandforsyningen i Danmark er baseret på grundvand, der uden omfattende rensning bruges i drikkevandsinstallationer. De senere års øgede bevidsthed om, at det er nødvendigt at nedsætte vandforbruget, hvis denne status skal opretholdes, har medført, at mange tekniske tiltag til vandbesparelser er fremkommet. Det er ikke kun de miljømæssige aspekter, men også de stigende vandafgifter, der har været medvirkende til denne udvikling.

I industrien er der indført vandbesparende tiltag i forbindelse med flere vandforbrugende processer. Inden for bygningsområdet er der foretaget oplysningskampagner med informationer om, hvad brugere selv kan gøre for at nedsætte vandforbruget.

Kampagnerne er stort set gået på at ændre dårlige brugsvaner og komme med forslag til indkøb og montering af simpelt vandbesparende udstyr til vandinstallationer. Der findes endnu ikke egentlige samlede tekniske løsninger, hvor besparelser opnås, uden at brugerne mærker det, og hvor besparelserne i form af mindre vandstrømme udnyttes ved en dimensionering af ledningssystemerne for vand og afløb. Vejledning i udformning af systemer, hvor regnvand og gråt spildevand genbruges, findes heller ikke i generel accepteret form.

Denne rapport behandler i kapitel 2 vandbesparelser generelt og beskriver nogle af mulighederne for at nedsætte vandforbruget ved relativt enkle foranstaltninger.

I kapitel 3 beskrives de muligheder, der er for at dimensionere vandinstallationens ledninger, således at det reducerede vandforbrug udnyttes til at anvende mindre rørdimensioner og dermed forbrug af rørmaterialer.

I kapitel 4 behandles emnet vandbesparende wc’er udførligt. Wc’et er i boliger den største vandforbruger blandt installationsgenstandene, og desuden har skyllevandet fra wc’et en væsentlig betydning for selvrensningen i afløbssystemet efter wc’et.

Nedsættelsen af skyllevandsmængden betyder, at der skal tages særlige hensyn til udformningen af afløbssystemet. Disse forhold er behandlet i kapitlerne 5 og 6.

Kapitel 7 giver udførlige projekterings- og udførelsesvejledninger for afløbssystemer, der er godkendt til anvendelsen i vandbesparende wc’er. I kapitel 8 behandles på lignende måde et godkendt renoveringssystem, der anvender mindre rørdimensioner end traditionelle afløbssystemer. Dette er muliggjort ved anvendelsen af wc’er, der skyller med 3,5 liter vand pr. skyl.

I kapitel 9 giver figurer og tekst et værktøj til at vurdere tilstanden af gamle afløbsledninger. Ved hjælp af dette kan det afgøres, om man ved installering af vandbesparende installationer til det eksisterende afløbssystem risikerer forstoppelser i afløbsrørene.

Vejledningen er udformet, så den kan anvendes ved planlægning, projektering og udførelse af vand- og afløbsinstallationer i og udenfor nye bygninger og på en sådan måde, at sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige og komfortmæssige forhold tilgodeses sammen med besparelserne.

Forfatter/udførende institution

Inge Faldager og Viggo Nielsen, Dansk Teknologisk Institut Rørcentret.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-640-0

Det danske PVC-forbrug 1994/1995

Baggrunden for rapporten er et ønske fra Miljøstyrelsen om at følge udviklingen i det danske PVC-forbrug.

Fremgangsmåden ved mængdeberegninger var, at Danmarks Statistik fik tilsendt lister over relevante brugstarifpositioner for hhv. råvarer, halvfabrikata og produkter fra 1988 med henblik på opdaterende kørsel. Materialet fra Danmarks Statistik ("Forsyningsstatistik") indeholdt for hver brugstarifposition en varebeskrivelse og mængde- og/eller værdiopgørelser for hhv. dansk produktion, import, eksport og forsyning. Dansk produktion + import – eksport = forsyning.

Der er en risiko for bl.a. fejlregistrering hos Danmarks Statistik, da det er de enkelte virksomheder, der selv videregiver vareoplysningerne etc. Begrænsninger og risiko for fejlregistreringer hos Danmarks Statistik med hensyn til import og eksport blev derfor indkalkuleret i projektet.

Andre forhold kan bevirke, at der ikke gives et fuldstændigt billede af varestrømmens omfang: Der er i projektet taget højde for dobbelttælling; "Skjult" import er ikke indarbejdet, "skjult" eksport er ikke indarbejdet; import/eksport af emballerede varer er ikke indarbejdet, emballage som sekundær produktion er ikke indarbejdet; og negativ forsyningsmængde er heller ikke indarbejdet.

I forbindelse med udarbejdelsen af materialestrømanalysen er der foruden opdelingen i råvarer, halvfabrikata og produkter også foretaget en opdeling i hhv. dansk produktion, import og eksport samt i hhv. blød og hård PVC. De enkelte elementer gennemgås, og der foretages sammenstillinger med materialestrømanalysen for 1998. Tallene illustreres.

Ved opgørelsen af materialestrøm for PVC angives et råvarebehov på 78.088 tons (90%) og 86.851 tons (100%). Disse mængder indeholder blødgører, farve, stabilisatorer mv. De angivne råvaremængder svarer til en resinmængde på hhv. 66.796 tons og 74.376 tons Til sammenligning med resinmængden på 74.376 tons, er der kun en råstofmængde på 46.199 tons resin til rådighed. Det giver et råvareunderskud på 28.257 tons og derudover en negativ forsyning af affald.

Der kan naturligvis ikke produceres en større mængde PVC-produkter, end der er råvaregrundlag for, og denne skævhed kan skyldes en række risikokilder, bl.a. lagerforskydninger, ukorrekt vurdering af hård/blød-andelen etc.

Sammenlignes materialestrømmen i 1994/5 med 1988, fremgår det, at forsyningsmængden stort set er den samme i disse to perioder: 92.312 tons i 1988 og 92.673 tons i 1994/5. Forsyningsmængden af blød PVC er reduceret med knap 20%, og forsyningsmængden af hård PVC er steget med ca. 15% i denne periode.

I rapporten indgår 21 bilag med talmateriale.

Forfatter/udførende institution

Projektet er gennemført af DTI Miljøteknik på initiativ af Miljøstyrelsen.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-649-4

Review of Environmental Fate and Effects of di (2-ethylhexyl) phthalate

Der foreligger mange rapporter om DEHPs fysiske og kemiske egenskaber. Alligevel er der stor usikkerhed om dette stofs egenskaber på grund af eksperimentelle vanskeligheder i forbindelse med vurderingen. Denne undersøgelse er et forsøg på at tilvejebringe en grundig redegørelse over DEHPs miljøpåvirkninger.

Generelt anses DEHP for at være ikke let bionedbrydeligt. Når mikroorganismerne er blevet akklimatiseret, nedbrydes stoffet dog ret hurtigt. På grund af den udbredte brug af DEHP forventes det, at mikroorganismerne i mange renseanlæg er blevet akklimatiseret og dermed i stand til at nedbryde DEHP. I nogle laboratorieforsøg, hvor der er anvendt mikroorganismer fra renseanlæg, som allerede var eksponeret for DEHP, har man fundet, at stoffet er let bionedbrydeligt. Massebalancer fra renseanlæg udarbejdet på basis af kemiske analyser viser imidlertid, at der på grund af DEHP’s stærke sorption til partikelformigt stof kun kan forventes ringe nedbrydning i praksis. Med udgangspunkt i test, der simulerer forholdene i vandmiljøet, konkluderes det endvidere, at nedbrydningen i miljøet er betydelig mindre end i renseanlæg. Endelig forventes der ikke nogen bionedbrydning under anaerobe forhold.

DEHP’s bioakkumulering er blevet undersøgt i adskillige forsøg med vandlevende organismer fra forskellige taksonomiske grupper. Der er blevet bestemt biokoncentreringsfaktorer (BFCs) fra 40 til mere end 100.000, og det er derfor blevet konkluderet, at DEHP er meget bioakkumulerbart.

Det kan endvidere konkluderes, at der hverken er fundet akut eller kronisk dødelighed ved koncentrationer under eller på vandopløselighedsgrænsen (0,05 mg/l). På det biokemiske niveau er der imidlertid fundet ændringer eller effekter ved lave koncentrationer (NOEC = 0,0037 mg/l). I laboratorieforsøg er det desuden muligt at teste DEHP i koncentrationer, der er betydeligt højere end vandopløselighedsgrænsen, da stoffet danner stabile emulsioner, fordi det er en væske med vægtfylde tæt på 1 g/ml. Ved disse betingelser er der fundet akut dødelige effekter ved koncentrationer på kun nogle få mg/l. Disse resultater kan imidlertid ikke ekstrapoleres til naturlige miljøforhold, da sådanne emulsioner hverken kan forventes at blive dannet eller at være stabile i naturen. Der forventes derfor ingen akut toksiske effekter i miljøet.

Det anbefales, at DEHP bliver klassificeret "R53: Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet" på grund af stoffets generelt lave bionedbrydelighed i test for let bionedbrydelighed, dets lave bionedbrydelighed i praksis i renseanlæg og i vandmiljøet, dets store bioakkumuleringspotentiale og dets lave vandopløselighed.

Da der imidlertid ikke er fastsat nogen praksis for vurdering af toksiske effekter ved koncentrationer over vandopløselighedsgrænsen i relation til miljøfareklassifikation, anbefales det, at man diskuterer og træffer beslutning om, hvordan disse data skal fortolkes. Hvis disse toksicitetsdata medtages i vurderingen, kan man tildele miljøfareklassifikationen "N;R51/53: Giftig for organismer, der lever i vand og kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet".

Som det fremgår af nærværende undersøgelse er der stadig nogle områder inden for miljøvurderingen af DEHP, som bør vurderes nærmere. Det anbefales derfor, at følgende emner tages i betragtning med henblik på yderligere undersøgelser eller forskning:

• Ændringer eller effekter på biokemisk niveau. Hvad er årsagen til disse forandringer? De kan måske skyldes stoffets fysiske indvirkning, som f.eks. sorptionen til testorganismernes overflade. Hvilke konsekvenser vil disse forandringer få for testorganismen, populationen eller for økosystemet?
• Østrogenlignende effekter. Det er blevet påvist, at nogle phthalater udviser østrogenlignende effekter. Det bør undersøges og vurderes yderligere, om det også forholder sig sådan med DEHP. Hvis det er tilfældet, hvad er så de økologiske konsekvenser?

Forfatter/Udførende institution

Finn Pedersen, VKI (Vandkvalitetsinstituttet), og Jørgen Larsen, DTI (Dansk Teknologisk Institut)

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN. 0908-9195
ISBN. 87-7810-650-8

Plant for Pre-treatment of Refrigerators and Freezers from Households before Incineration

Københavns Kommune har udarbejdet en model med et centralt anlæg, hvor kølemøbler kan bortskaffes miljømæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med kommunens affaldsplan. Rapporten omhandler en beskrivelse af projektet med forsøg med behandling af kølemøbler efter den udarbejdede model.

Miljøkontrollen i København udarbejdede 1989 en handlingsplan til begrænsning af udledning af CFC. Et af indsatsområderne var indsamling af kasserede kølemøbler. I Københavns Kommunes affaldsplan 1990 indgik bestemmelser om udvikling af teknikker til genanvendelse eller destruktion af CFC-holdigt affald.

Indsamling af kølemøbler på genbrugsstationer blev iværksat, og kølemøblerne aftappedes for CFC-12. Sideløbende blev der arbejdet med udvikling af en behandlingsmulighed, som skulle omfatte destruktionen af CFC-11 i isoleringsskummet. Der blev udarbejdet en model med et centralt anlæg, hvor kølemøbler bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Projektet er støttet af Miljøministeriets udviklingsprogram for reduktion af CFC-forbruget.

I Københavns Kommune blev såvel en udvikling af eksisterende metoder til miljømæssig forsvarlig behandling af kasserede kølemøbler som en udvikling af nye metoder efterlyst, som tog hensyn til lovgivningskrav og Københavns Kommunes Affaldsplan.

I 1992 blev en arbejdsgruppe nedsat med henblik på dette. Arbejdsgruppen gennemgik de eksisterende bortskaffelsesmetoder og undersøgte tre alternative modeller til bortskaffelse. Udfra en miljømæssig og genbrugsmæssig vurdering anbefalede arbejdsgruppen, at model 3 blev etableret. Resultatet fremgår af Miljøkontrollens arbejdsrapport af 4. oktober 1993.

I model 3 fjernes alle genanvendelige dele, alle løse dele samt miljøbelastende dele. Kabinettet opskæres og tilføres forbrændingsanlæg.

Den største fordel er, at der anvendes en simpel teknologi, som ikke medfører de store investeringer, og at den ønskede virkning samtidig opnås. Desuden er kapaciteten af anlægget fleksibel.

Anlægget har behandlet mere end 6000 kølemøbler, svarende til ca. 270 tons i en periode på 8 måneder. Det svarer til en samlet håndtering af 360 kg. CFC-12 og 1320 kg. CFC-11.

Investeringsbehovet er lavt, og decentral placering af denne type anlæg kan reducere lange transportafstande.

En forudsætning for modellen er, at der findes overskydende forbrændingskapacitet på et moderne affaldsforbrændingsanlæg.

Der indgår i projektet en detailleret beskrivelse af arbejdsprocessen.

Der er taget hensyn til arbejdsmiljø, hvad angår udsugning, støjkilder og løft.

I forbindelse med forbrændingen redegøres for håndtering og påvirkning af forbrænding, og det vurderes ikke at give anledning til særlige problemer at forbrænde kabinetterne. Både anlægs- og driftsbudget er estimerede budgetter, der afspejler omkostninger ved etableringen af et tilsvarende anlæg.

Forudsætninger for anlægsbudgettet er en hal på 4000 m², kontorareal med omklædningsrum, modtagelses- og afsendelsesfaciliteter. De totale omkostninger bliver på DKK 2.640.000.

Forudsætningen for driftsbudgettet er 17.500 kølemøbler pr. år i etholdsskift. De totale omkostninger er på DKK 3.370.000.

Rapporten indeholder 5 bilag.

Forfatter/udførende institution

Cathrin Dunker, Miljøkontrollen, Niels Møller Pedersen, I/S Amagerforbrænding,

Claus H. G. Jensen, Renholdningsselskabet af 1898.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Miljøstyrelsens udviklingsprogram for reduktion af CFC-forbruget.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-655-9

Anlæg til forbehandling af husholdningskøleskabe og frysere inden forbrænding

Miljøkontrollen i København udarbejdede 1989 en handlingsplan til begrænsning af udledning af CFC. Et af indsatsområderne var indsamling af kasserede kølemøbler. I Københavns Kommunes affaldsplan 1990 indgik bestemmelser om udvikling af teknikker til genanvendelse eller destruktion af CFC-holdigt affald.

Indsamling af kølemøbler på genbrugsstationer blev iværksat, og kølemøblerne blev aftappet for CFC-12. Sideløbende blev der arbejdet med udvikling af en behandlingsmulighed, som skulle omfatte destruktionen af CFC-11 i isoleringsskummet. Der blev udarbejdet en model med et centralt anlæg, hvor kølemøbler bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Projektet er støttet af Miljøministeriets udviklingsprogram for reduktion af CFC-forbruget.

I Københavns Kommune blev såvel en udvikling af eksisterende metoder til miljømæssig forsvarlig behandling af kasserede kølemøbler som en udvikling af nye metoder efterlyst, som tog hensyn til lovgivningskrav og Københavns Kommunes Affaldsplan.

I 1992 nedsattes en arbejdsgruppe med henblik på dette. Arbejdsgruppen gennemgik de eksisterende bortskaffelsesmetoder og undersøgte tre alternative modeller til bortskaffelse. Udfra en miljømæssig og genbrugsmæssig vurdering anbefalede arbejdsgruppen, at model 3 blev etableret. Resultatet fremgår af Miljøkontrollens arbejdsrapport af 4. oktober 1993.

I model 3 fjernes alle genanvendelige dele, alle løse dele samt miljøbelastende dele. Kabinettet opskæres og tilføres forbrændingsanlæg.

Den største fordel er, at der anvendes en simpel teknologi, som ikke medfører de store investeringer og, at den ønskede virkning samtidig opnås. Desuden er kapaciteten af anlægget fleksibel.

Anlægget har behandlet mere end 6000 kølemøbler, svarende til ca. 270 tons i en periode på 8 måneder. Det svarer til en samlet håndtering af 360 kg. CFC-12 og 1320 kg. CFC-11.

Investeringsbehovet er lavt, og decentral placering af denne type anlæg kan reducere lange transportafstande.

En forudsætning for modellen er, at der findes overskydende forbrændingskapacitet på et moderne affaldsforbrændingsanlæg.

Der indgår i projektet en detailleret beskrivelse af arbejdsprocessen.

Der er taget hensyn til arbejdsmiljø, hvad angår udsugning, støjkilder og løft.

I forbindelse med forbrændingen redegøres for håndtering og påvirkning af forbrænding, og det vurderes ikke at give anledning til særlige problemer at forbrænde kabinetterne. Både anlægs- og driftsbudget er estimerede budgetter, der afspejler omkostninger ved etableringen af et tilsvarende anlæg.

Forudsætninger for anlægsbudgettet er en hal på 4000 m2, kontorareal med omklædningsrum, modtagelses- og afsendelsesfaciliteter. De totale omkostninger bliver på DKK 2.640.000.

Forudsætningen for driftsbudgettet er 17.500 kølemøbler pr. år i etholdsskift. De totale omkostninger er på DKK 3.370.000.

Rapporten indeholder 5 bilag.

Forfatter/udførende institution

Cathrin Dunker, Miljøkontrollen, Niels Møller Pedersen, I/S Amagerforbrænding,

Claus H. G. Jensen, Renholdningsselskabet af 1898.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Miljøstyrelsens udviklingsprogram for reduktion af CFC-forbruget.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-655-9

Forprojekt for etablering af Danmarks første økologiske hotel på Bornholm

Set i lyset af hotel- og restauranterhvervets økonomiske problemer blev ideen om et økologisk hotel i Svaneke på Bornholm vurderet realistisk netop på grund af et unikt og nyskabende koncept: Det økologiske hotel skulle tilbyde en "grøn" ferieoplevelse, hvorfor hotellet blev planlagt opført i forbindelse med et miljøcenter tiltænkt flere funktioner.

For at undgå, at opførelsen af et økologisk hotel blot ville bidrage til forøgelsen af en allerede eksisterende overkapacitet i den bornholmske hotelbranche, blev det besluttet at indlede planerne om etablering af et økologisk hotel med et forprojekt. Forprojektet havde til formål at klarlægge den markedsmæssige, økonomiske og idemæssige bæredygtighed af etableringen af et økologisk hotel i Svaneke på Bornholm.

Forprojektet blev sammensat af følgende tre faser:

Fase 1 blev afsluttet primo april 1996.

Der blev opstillet følgende succeskriterier for resultaterne af fase 1:

• Der skal påvises sandsynlighed for, at et økologisk hotel på Bornholm vil kunne tiltrække nye kundegrupper til øen i et omfang, der kan sikre hotellet en rentabel drift.

• Selvom anlægsomkostningerne til etablering af det økologiske hotel efter al sandsynlighed overvejende vil blive dækket af statslige midler, pensionskasser mv., må hotellet ikke drives på konkurrenceforvridende vilkår. Det økologiske hotel skal derfor standardmæssigt modsvare et dansk 1. klasses hotel og adskille sig fra øens øvrige hoteller ved en højere standard og tilsvarende højere pris. Driften skal i øvrigt baseres på almindelige kommercielle vilkår.

Forprojektet skulle således være garant for det økologiske hotel som en økonomisk, miljømæssigt og socialt acceptabel virksomhed.

I dag gennemføres der stort set ingen forsøg inden for hotel- og restaurantområdet med henblik på at klarlægge ressourceforbruget (bl.a. energi og vand) blandt erhvervets virksomheder. Det var derfor intentionen, at det økologiske hotel skulle bruges som et eksempelprojekt, hvor driftsresultater skulle være tilgængelige for alle turisterhvervets interessenter. I forbindelse med indførelsen af de grønne afgifter for erhvervslivet pr. 1. januar 1996 opnåede projektet yderligere aktualitet og betydning for branchen.

Der har været gennemført undersøgelser af markedspotentialet for det økologiske hotel som henholdsvis familiehotel og kursus- og konferencehotel. En spørgeskemaundersøgelse blandt tyske børnefamilier indikerede, at børnefamilierne nok kan siges at være miljøbevidste, men ikke i en sådan grad at økologi for nuværende er en vægtig parameter i forbindelse med valg af ferieovernatningssted. En interviewrunde blandt danske, svenske og tyske kursus- og konferencearrangører viste, at ideen om et økologisk hotel af mange findes interessant, men at placeringen på Bornholm ikke opfylder kundernes krav og behov i forbindelse med central beliggenhed og prisbillighed.

Danmarks Turistråd gennemfører hvert andet år screeningsanalyser på 7 europæiske ferierejsemarkeder med henblik på at afdække befolkningernes feriemotiver. Ved gennemgang af resultaterne for det svenske og det tyske ferierejsemarked viste det sig ikke muligt at påvise nogen særlig interesse for miljøbevidsthed i forbindelse med ferieplanlægning. Ej heller var det muligt at segmentere de enkelte markeder med henblik på at identificere en eller flere målgrupper med større interesse for miljøbevidst ferie end gennemsnittet. Sammenholdes resultaterne fra de forskellige markedsundersøgelser, må det konkluderes, at der på baggrund af det foreliggende materiale ikke kan påvises sandsynlighed for, at et økologisk hotel på Bornholm vil kunne tiltrække nye kundesegmenter til øen i et tilstrækkeligt omfang til at sikre hotellet en rentabel drift.

De udarbejdede drifts- og likviditetsbudgetter for det økologiske hotel på Bornholm er lagt på baggrund af to målgruppekoncepter, der gennem markedsundersøgelsen viste sig ikke-eksisterende. Budgetterne må derfor siges at være påhæftet med stor usikkerhed. Dette gælder også de anslåede budgetresultater, der med en i forvejen lav forrentning af den i hotellet investerede kapital, må siges ikke at kunne sandsynliggøre ønsket om en rentabel drift.

Rammerne for et grønt regnskab for det økologiske hotel vurderes at kunne udgøre et udmærket grundlag for den danske hotelbranches videre arbejde med miljømæssige problemstillinger.

Resultaterne af forprojektets fase 1 kunne samlet betragtet ikke påvise sandsynlighed for, at et økologisk hotel på Bornholm vil kunne sikres en rentabel drift. Jævnfør forprojektets præmisser blev det derfor indstillet til Miljøstyrelsen, at forprojektet ønskes standset efter afrapporteringen af fase 1.

Forfatter/udførende institution

Turismens Udviklingscenter.

Forprojektets fase 1 er gennemført med støtte fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenede teknologi.

ISSN-nr. 87-7810-657-5
ISBN-nr. 0908-9195

Miljø og økonomi på brancheniveau

Rapporten beskriver en række tværfaglige miljøøkonomiske begreber. Anvendelsen af "miljøøkonomi" skal ses som ét blandt flere værktøjer, der har til formål at prioritere miljøindsatsen. Beskrivelse og prissætning af miljøforhold skal således ikke stå alene i prioriteringen, men indgå i helhedsbetragtningen med andre relevante faktorer, før der kan træffes en endelig vurdering af indsatsen. Der er givet eksempler på anvendelsen af miljø og økonomi indenfor udvalgte brancher.

Formålet med at beskrive og sammenholde miljø og økonomi på brancheniveau er:

• Gennem beregning af de samfundsøkonomiske effekter at give forslag til prioritering af den miljømæssige indsats mellem brancher og inden for en branche.

• At give baggrund for at vurdere, hvorledes de enkelte brancher dels bidrager til miljøomkostningerne, dels vil blive påvirket ved tiltag som miljøafgifter mv.

I rapporten indgår miljø, arbejdsmiljø og økonomi fra følgende brancher:

• Svineslagterier
• Støberier
• Godstransport
• Engroshandel
• Detailhandel

Det skal bemærkes, at branchebeskrivelserne er eksempler på beskrivelse og prissætning af miljø og arbejdsmiljø. Branchebeskrivelserne tager udgangspunkt i 1991. Forholdene kan derfor have ændret sig på nuværende tidspunkt.

Rapporten indeholder definition og beskrivelse af begreberne: eksternalitetsomkostninger, reduktionsomkostninger og virksomhedsomkostninger.

De væsentligste miljøpolitiske målsætninger, herunder udledning af CO₂, SO₂, og NOx, vandforbrug/spildevand, affald, arbejdsmiljø samt miljøskadelige stoffer, er gennemgået og sat i relation til de udvalgte brancher. Der er desuden opstillet scenarier for hver enkelt branche, hvor de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved eksisterende og nye afgifter, forbud mv. er beskrevet.

Endelig indeholder rapporten, for hver af de udvalgte brancher, miljøøkonomiske "branchebilleder", der er en overbliksmæssig beskrivelse af branchers miljø- og arbejdsmiljøforhold, samt en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser heraf. Branchebeskrivelserne er baseret på direkte tilgængelige data og informationer samt i visse tilfælde interviews med nøglepersoner.

Projektets overordnede konklusion er, at det er meningsfyldt at arbejde med sammenhængene mellem miljø- og arbejdsmiljøforhold – "miljøøkonomi på brancheniveau". Herigennem er det muligt at få et overblik, som er anvendeligt i en række sammenhænge. Blandt anvendelsesmulighederne kan der peges på, at det udviklede værktøj kan anvendes af brancher og miljømyndigheder som fælles grundlag for brancheaftaler.

Generelt blev konkludet, at der altid er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af miljø- og arbejdsmiljøomkostninger, og den udviklede metode skal derfor opfattes som et redskab i en interaktiv proces. Det overblik, der skabes ved at benytte metoden, kan danne baggrund for at identificere områder, hvor der er specifikt behov for øget viden.

Rapporten er sidste del af projektet "Livscyklus omkostninger", der begyndte i januar 1992.

Forfatter/udførende institution

Christian Balder, Michael Munk Sørensen og Anders Stouge, COWI.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-664-8

Omlægning til økologisk fødevareforbrug i det offentlige

I en strategi for at omlægge og udvikle det offentliges anvendelse og indkøb til økologiske levnedsmidler er der behov for at tage hensyn til det økologiske jordbrugs sårbare produktionsstruktur, og at de økologiske fødevarer kan formidle en fremtidsrettet bæredygtig adfærd.

Ideen med omlægningen er 1) at få etableret et økologisk, selvforsynende og bæredygtigt fødevaresystem for at gøre økologisk forbrug af fødevarer i det offentlige mulig, og 2) at den offentlige efterspørgsel skal medvirke til at fremme en miljørigtig opførsel. Det forudsætter, at den økologiske produktion, forarbejdningen, forædlingen og distributionen i videst mulig omfang er lokalt baseret, at borgere får et direkte medansvar og medindflydelse på udviklingen, samt at kredsløbsprincippet bliver ført helt igennem.

På denne baggrund blev der i 1995 gennemført et forprojekt med det formål a) at udarbejde en foreløbig skitse til en generel model for omlægning til økologisk fødevareforbrug i det offentlige, b) at udarbejde en statusbeskrivelse og en handlingsplan for videreførelsen af igangværende omlægning i hhv. Fredericia og Albertslund klmmuner, og endelig c) at udarbejde planer for et 2-3 årigt hovedprojekt.

Skitsen til den generelle model for omlægning til økologisk fødevareforbrug i det offentlige består af seks dele:

• En produktionsdel, der kan møde institutionernes behov.
• En forarbejdnings- og forædlingsdel, der kan møde institutionernes specielle behov for forarbejdede råvarer.
• En distributions- og indkøbsdel, der kan sikre koblingen mellem forbrug og produktion.
• En køkkendel, der handler om institutionerne og deres køkkenfunktioner.
• En affaldshåndteringsdel, således at kredsløbet fra jord til bord til jord kan sluttes, og endelig.
• Et bindeled, der kan sikre, at systemet fungerer og udvikler sig, hvilket vil sige støtte til løbende planlægning og organisering, koordinering og styring, information til borgere og brugere, uddannelse af deltagere samt rådgivning af deltagere.

Sammen med kommunerne er der udført en detaljeret beskrivelse af kommunernes igangværende aktiviteter, ressourcer og behov, og på denne baggrund er der udarbejdet en handlingsplan for hver af de to kommuner.

De foreslåede aktiviteter i hovedprojektet bygger på disse to handlingsplaner. Ifølge planen var hovedprojektets formål

• At forbedre offentlige instansers muligheder for at fremme en omlægning til økologisk fødevareforbrug.

• At styrke omlægningsprocessen i de berørte kommuner, således at de kan fungere som demonstrationskommuner.

• At uddrage erfaringerne i en generel form, så de bliver anvendelige for andre offentlige myndigheder.

Et udkast til projektbeskrivelse blev drøftet ved forprojektets afslutning i september 1995. I den foreliggende form var vurderingen, at hovedprojektet var ambitiøst, og det ville blive vanskeligt at finansiere. En række forslag til ændringer af projektet blev afvist af projektgruppen, og styregruppen var herefter enig om at stoppe projektet frem for at påbegynde en helt ny planlægnings- og ansøgningsprocedure. Det anbefales, at resultaterne kan indgå i en indkøbshåndbog for områdetons

Forfatter/udførende institution

Per Kølster, Anders Dahl, Jørgen Sandby og Camilla Plum, Kongelige Veterinær og Landbohøjskole. Center for økologi og miljø.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-671-0

Vaskbare tekstiler til habitter

Projektets formål er at udarbejde retningslinier for konstruktion og fremstilling af komplicerede beklædningsprodukter, der muliggør en vedligeholdelse baseret på vask i vand i stedet for kemisk rens. Disse beklædningsprodukter er f.eks. habitter og overtøj.

Der udvælges fire stofkvaliteter ud fra kriterierne, at disse dels skal kunne tåle at blive vasket, dels at konstruktionen på de udvalgte stofkvaliteter dækker et så stort spektrum som muligt. De fire materialetyper, der er til test, er yderstof, indlægsstof, foerstof og kravefilt. Ydermere er kravet, at yderstofferne kun må bestå af fibermaterialerne uld eller uld/polyester (PES) blandinger.

Før afprøvning af de forskellige stofkvaliteter undersøges stofkvaliteternes konstruktion og m²-vægtons Herefter testes hver stofkvalitet, for at finde de stoffer der egner sig bedst til vask i vand. Stofferne testes efter følgende tørre- og vaskemetoder: Tumbling, hængetørring, husholdnings-vask og vådrens.

Stofkvaliteternes dimensionsændring må maksimalt være +/- 1% i skud- og kæde-retningen ved henholdsvis vådrens og/eller husholdningsvask. Hvis stofkvaliteten kan opfylde kravet, er den godkendt til fuldskalaforsøg.

Ud fra de udvalgte stofkvaliteter skulle det være muligt at konstruere en jakke, ikke kun af 100% PES-fibre, men også af andre fiberblandinger. Vaskeresultaterne viser, at ved iblanding af PES forbedres resultater fra en vådvask for en 100% ren uld ydervare. Det samme resultat med iblanding af PES i andre fibermaterialer ses for foerstofferne, indlægsstofferne og kravefiltene. Garnnumrene i længde- og bredderetningen har også positiv indflydelse på det endelige vaskeresultat. Derimod spiller trådtætheden og bindingens resultat ikke den store rolle for vaskeresultatet. Uanset vaskemetode bør tumletørring undlades, da det påvirker de tynde og løstbundne stoffer i negativ retning.

På baggrund af forsøgene med alternative produkter og produktionsformer udvælges tre yderstoffer, der opsyes til tre jakker. Yderstofferne er sammensat af henholdsvis uld/PES 55/45, uld/PES 55/45 og uld/PES 40/60. Derudover udvælges foerstof bestående af triacetat/PA 75/25, indlægsstof bestående af PES/CV 71/29 samt kravefilt bestående af 100% PES.

Jakkerne vaskes 10 gange hver efter to vaskemetoder: Husholdningsvask med hængetørring og oppresning med almindeligt dampstrygejern – (metode B) og vådrensning med tørring på dampdukke med kold luft og professionel oppresning på hhv. dampdukke og dampbord (metode D).

Efter hver vask vurderes:

• Efterbehandlingstiden – ved måling af den totale tørre- og oppresningstid.

• Materialet – ved måling af dimensions-ændring, farveændring, filtningstendens og pillingtendens.

• Udseendet – ved en samlet subjektiv bedømmelse før og efter vask.

• Komforten – af den enkelte testperson ved prøvning.

Projektet viser, at det kan lade sig gøre at konstruere og producere en vaskbar jakke, der ikke kun består af 100% PES, men af en ydervare bestående af uld/PES, indlægsstoffer bestående af PES/CV, foerstof bestående af Triacetat/PA og kravefilt bestående af 100% PES.

Projektet angiver en skematisk specifikation over, hvilke parametre der bør tages stilling til, før man giver sig i kast med at finde egnede tekstilmaterialer til produktion af vaskbar tungere beklædning.

Forfatter/udførende institution

Projektet er udført af DTI Beklædning og Textil (DTI-BT) i samarbejde med G. Falbe-Hansen A/S (GFH) og Dansk Renseri Forening (DRF).

Birgitte Steenbeck, Bjarne Ahrens og John Hansen. Dansk Teknologisk Institutons Beklædning og Textil.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-623-0

Spredning af spildevandsslam

Anvendelsen af kommunalt spildevandsslam på landbrugsarealer har de seneste år været genstand for megen debat. Diskussionen har dels drejet sig om slammets indhold af stoffer, der er uønskede i landbrugsproduktionen, dels om slammets spredbarhed. Desuden har man diskuteret om, slammet vil kunne ligestilles med andre gødningsstoffer, som traditionelt anvendes i landbruget.

Under projektet blev der foretaget undersøgelser af fordelingen både på langs og på tværs af kørselsretningen for 4 repræsentative slamtyper samt for 10 spredere af forskelligt fabrikat og konstruktionsprincip.

Slamtyperne blev valgt efter tørstofindhold og afvandingsmetode. Tørstofindholdet varierede fra 16 til 30%. Afvandingsmetoderne var centrifugering og presning med sibåndspresse eller kammerfilterpresse.

Fordelingen på langs af kørselsretningen blev bestemt stationært, idet den aftagende vægt af spreder og slam blev registreret hvert 10. sekund med henblik på at klarlægge det generelle tømningsforløb. Fordeling på tværs af kørselsretningen bestemmes ved udspredning af slammet over 0,50 ´ 0,50 m store felter i en totalbredde på i alt 28 m. Spredningsfeltet blev overkørt 8 gange, således at det målte spredebillede svarede til et gennemsnitsspredebillede for hele læssetons Ved begge undersøgelser var den ønskede dosering 20 t/ha ved 12 m arbejdsbrede og en kørehastighed på 5 km/h.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at fordelingen på langs af kørselsretningen generelt er dårligere for både staldgødnings- og slamspredere. Fordelingen er imidlertid stærkt afhængig af den slamkvalitet, der arbejdes med. For alle kombinationer af spredere og slamtyper med tørstofindhold under 20% viser undersøgelserne en generel tendens til, at doseringen fra sprederne er aftagende under tømningsforløbet, idet doseringen i begyndelsen af tømningsforløbet er 100-200% af gennemsnittet, mens den mod slutningen af tømningsforløbet kun er 50%. For slamtyper med tørstofindhold over 20 % er forskellene mindre, men her kan doseringerne i stedet være påvirket af tilstopninger (brodannelser), så tømningsforløbet bliver meget uensartet.

Fordelingen på tværs af kørselsretningen er efter modificering af udstyret generelt tilfredsstillende, og det er muligt at opnå en acceptabel arbejdsbredde. I begyndelsen af undersøgelserne viste arbejdet med tyndtflydende slamtyper, at slammet kunne trænge ud af maskinerne gennem utætheder og uden om spredeorganerne, hvorved fordelingsbilledet blev påvirket i uheldig retning.

Undersøgelserne har vist, at fordelingsjævnheden af spildevandsslam primært påvirkes af slamkvaliteten, og at der generelt er behov for opkoncentrering af slammet, så der opnås et tørstofindhold på mindst 25% og en homogen struktur, som muliggør en jævn dosering. Alternativt kan slammet fortyndes med vand og håndteres med udstyr, der benyttes ved udbringning af gylle.

Forfatter/udførende institution

Projektet er gennemført ved Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Bygholm (FCB).

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-688-5

Medarbejderdeltagelse ved indførelse af renere teknologi på Andelsslagteriet TICAN

Hvordan inddrager man medarbejderne i forbindelse med indførelsen af renere teknologi i slagteribranchen? Andelsslagteriet Tican har gennemført et forsøgsprojekt for at besvare dette spørgsmål. I denne arbejdsrapport beskrives og analyseres projektet, og der fremsættes anbefalinger til virksomhedens fortsatte arbejde på dette område.

I kapitel 1 beskrives Tican i relation til omverdenen, virksomhedens egen organisation og samarbejdsforhold samt Ticans miljøforhold.

Projektforløbet er beskrevet i kapitel 2, hvor forventningerne til projektet samt de konkrete aktiviteter, der er blevet gennemført, belyses.

Kapitel 3 samler op på de to foregående kapitler og analyserer Ticans forudsætninger i forhold til projektforløbet og tydeliggør de traditioner, som eksisterer på virksomheden i forhold til f.eks. medarbejderdeltagelse i den forebyggende miljøindsats.

Kapitel 4 indeholder en konklusion på rapporten og anbefalinger til Tican med henblik på at fastlægge nye rammer for det forebyggende miljøarbejde.

Tican har i løbet af projektperioden sat initiativer i gang, som har været en udvidelse af MIRT-projektets oprindelige indhold. Dette gælder specielt med indførelsen af det integrerede kvalitets- og miljøstyringssystem og ikke mindst med det decentrale miljøarbejde ved oprettelsen af 9 afdelingsvise miljøgrupper.

Grupperne har arbejdet med kortlægning, målopstilling og handlingsplaner samt iværksat aktiviteter med henblik på en løsning af arbejdsmiljø- og miljøproblemer. Forløbet har givet gruppemedlemmerne et overblik over principperne i den forebyggende miljøindsats og dermed et nyt grundlag at arbejde videre med.

Tican har arbejdet bevidst med miljøforhold siden 1985. Det var oprindelig de forøgede vandpriser, som var grundlaget for miljøbevidstheden, og det var relateret til interne ressourcebesparelser og dermed minimeringen af produktionsomkostningerne. Generelt har Tican tidligere været styret af myndighedskrav og handlet reaktivt. Gennem branchekonsulentordningen for renere teknologi, deltagelsen i MIRT-projektet og ikke mindst indførelsen af kvalitets- og miljøstyring har virksomheden skiftet til en forebyggende strategi, som samtidig er en mere systematisk indsats end den foregående.

Generelt er der på Tican en omfattende medarbejderdeltagelse i problemløsning og i beslutningsprocesser – specielt i sammenligning med den resterende del af slagteribranchen.

Den eksisterende virksomhedskultur, ledelses- og organisationsstruktur samt virksomhedens tradition for medarbejderdeltagelse og løbende miljøforbedringer har været gode forudsætninger for projektet. Virksomhedens forudsætninger har dog også medført barrierer for gruppernes miljøindsats. Det er specielt fokuseringen på produktionen, den manglende erkendelse af procesforløbets vigtighed og nogle gruppers manglende egendynamik, der har fungeret som barrierer for projektets intensioner.

Tican har, når det drejer sig om miljøindsatsen, opnået en række konkrete forbedringer primært omkring teknisk optimering. Derimod er der tvivl om, hvorvidt Tican er kommet videre, når det drejer sig om medarbejderdeltagelse – specielt set i lyset af virksomhedens traditioner.

Rapporten giver desuden en række forslag og anbefalinger til miljø- og arbejdsmiljøforbedringer samt til, hvordan medarbejdernes deltagelse kan fungere bedst muligt i Tican.

Forfatter/udførende institution

Lene M. Nielsen, Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-690-7

Medarbejderdeltagelse ved indførelse af renere teknologi på HL-filet, Hanstholm

Indledningsvis præsenteres forholdene i fiskeindustrien generelt. Herpå følger en beskrivelse og analyse af HL-filet. Der fokuseres på virksomheden, dens relationer til omgivelserne, virksomhedens organisation samt samarbejdsforholdene internt. Endelig fokuseres på fiskeindustriens og virksomhedens miljøforhold.

Projektforløbet er beskrevet i kapitel 3, hvor forventningerne til projektet belyses, og hvor de gennemførte aktiviteter beskrives.

Kapitel 4 samler op på de to foregående kapitler og analyserer HL-filets forudsætninger bl.a. i forhold til projektforløbet og tydeliggør de traditioner, som eksisterer på virksomheden i forhold til medarbejderdeltagelse og den forebyggende miljøindsats.

Det afsluttende kapitel 5 indeholder en konklusion på rapporten og en række anbefalinger til HL-filet i forhold til at fastlægge fremtidige rammer for den medarbejderbaserede og forebyggende miljøindsats.

Der har været gennemført en række spændende udviklingsaktiviteter på HL-filet, bl.a. en bred medarbejderdeltagelse gennem en spørgeskemaundersøgelse og gruppediskussioner. HL-filet og miljøgruppen har i samarbejde med projektmedarbejderen fra AUC nedsat en ansvarlig miljøgruppe, gennemført en miljøkortlægning, opstillet mål, indhentet løsningsforslag og udarbejdet en handlingsplan.

Gennem projektet er miljøaspektet blevet sat på dagsordenen i virksomheden, og såvel medarbejdere som ledelse har fået en øget bevidsthed om de ydre miljøaspekter i forhold til virksomhedens produktion. Specielt har deltagerne i miljøgruppen opnået en stor indsigt i virksomhedens miljørelationer. Der er således igangsat en proces, hvor det ydre miljø forsat vil være i fokus, og hvor hovedparten af medarbejdernes løsningsforslag fra handlingsplanen enten er gennemført eller i færd med at blive detons Indførelsen af produktionsmøder med deltagelse af nøglemedarbejdere, overførselen af miljøarbejdet til SiU og en mere fast mødestruktur omkring SiU og SU har desuden styrket den formelle medarbejderdeltagelse på virksomheden.

Ved projektets begyndelse havde virksomheden ikke tidligere arbejdet systematisk med ydre miljøforhold, og området havde en lav prioritet i virksomheden. HL-filet havde ikke tradition for en bred medarbejderdeltagelse, og det var derfor primært tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne, der havde positive forventninger til projektet. Virksomheden havde også indtil da handlet reaktiv på baggrund af omgivelsernes pres og var i første omgang ofte afventende i forhold til igangsættelsen af aktiviteter. Primært tre krav har været styrende i forhold til virksomhedens initiativer, nemlig miljømyndighedernes krav om rensning af spildevand, arbejdstilsynets krav om en handlingsplan for ensidigt gentaget arbejde samt kvalitetskravene fra kunderne.

Deltagelsen i MIRT-projektet samt projektet "Gang i Forebyggelsen" har indikeret, at HL-filet er i færd med at etablere en mere forebyggende og proaktiv indsats. Der har dog eksisteret et dilemma mellem de gode hensigter hos ledelsen og den faktiske realisering, hvor hensynet til den daglige produktion på HL-filet ofte har medført, at der ikke er blevet fulgt tilstrækkeligt op på intensionerne.

Rapporten rummer følgende anbefalinger til den videre indsats på HL-filet i forhold til miljø, arbejdsmiljø samt medarbejderdeltagelse:

• Ændret arbejdsdeling med en større uddelegering til medarbejderne og dermed en omdefinering af ledelsens opgaver.

• Anvendelse af miljøgruppens viden i der forebyggende arbejde.

• Aktiv anvendelse af SiU og SU som det formelle forum for en dialog mellem medarbejdere og ledelse.

• Fastlæggelse af kursen for det videre forebyggende arbejde.

• Opfølgning på handlingsplanen.

• En løbende systematisk indsats.

Forfatter/Udførende institution

Lene M. Nielsen, Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-691-5

Øget genbrug af vand i papirindustrien

Papirfabrikkerne er blandt de mest vandforbrugende industrier, og derfor har mange virksomheder indført vandgenbrug. Det kan forårsage arbejdmiljøproblemer og lugtgener. Formålet med projektet har derfor været at udvikle en teknologi til kontrol af mikrobiel vækst i recirkuleret vand i papir- og papfremstilling for herigennem at løse lugt- og arbejdsmiljøproblemer forbundet med genbrug af vandet og om muligt opnå helt lukkede systemer.

I afsnit 2 beskrives produktionen af støbepap hos Brdr. Hartmann A/S, som kort beskrevet består af tre trin:

• Opløsning af genbrugsaviser
• Støbning af produktet i papirmaskiner
• Tørring af produktet

I afsnit 3 beskrives vandsystemet med det almindelige vandforbrug i produktionen overfor det optimale vandforbrug med de i dag gennemførte tiltag, og man kan således se, hvordan en målrettet indsats vil kunne reducere det almindelige vandforbrug væsentligt. Der findes desuden en beskrivelse af de forskellige vandtyper i produktionen.

I afsnit 4 behandler de mekanismer, som kan bruges til at reducere den mikrobiologiske aktivitet i vand- og produktionssystemet på Brdr. Hartmann. Der beskrives forskellige forsøg bl.a. indenfor biofiltrering og membranfiltrering, og der redegøres for de forskellige resultater og konklusioner vedrørende disse forsøg.

I afsnit 5 beskrives tre mulige scenarier for øget vandgenbrug. De forventes at resultere i en kontrollabel biologisk vækst med mulighed for at reducere forbruget af biocid og vand.

I afsnit 6 er der udarbejdet en miljømæssig vurdering af indholdsstofferne i returpapir og de anvendte råvarer og kemikalier. Desuden er der lavet en opstilling af massestrømme for indholdsstoffer i returpapir og kemikalier, som dog stort set er baseret på skøn.

I afsnit 7 er de tre scenarier miljøvurderet efter LCA-metoden. Heraf fremgår det, at alene forbruget af biocid kan forsvare yderligere vandrensning og genbrug på Brdr. Hartmann. Til gengæld er det miljømæssigt fordelagtigt at introducere vandrensningsteknologier, der kan reducere biocidforbruget.

I afsnit 8 konkluderes, at biofiltreringen er en egnet teknologi til at kontrollere den mikrobielle vækst i det recirkulerede vand i pap- og papirfremstillingen, og at ultrafiltrering af det recirkulerede vand producerer en høj vandkvalitet. Det kan desuden konkluderes, at enhver reduktion i biocidforbruget total set vil føre til en samlet miljøforbedring. For at dokumentere reduktioner i biocidforbruget anbefales det at teste de anvendte opgraderingsteknikker i en produktionslignende skala. Desuden gives andre råd til anvendelse af de forskellige filtre.

Forfatter/udførende institution

Sven-Erik Jepsen, Vandkvalitetsinstituttet, Hans Henrik Knudsen, Instituttet for Produktudvikling

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-693-1

Woodshot – Udvikling af blyfri haglpatroner til skovjagt

Projekt Woodshot har til formål at udvikle et hagl, der kan opfylde en række krav med hensyn til miljø, giftighed, ønsker fra jægere, skovejere og træindustrien, leveringssikkerhed for råmaterialer med mere.

Anvendelsen af blyhagl blev forbudt i Danmark i april 1993. Skovjagt med blyhagl fik dispensation til stadig at anvende blyhagl frem til april 1996, således at der kunne udvikles en ny type hagl, som i modsætning til bly ikke forårsager skader på træindustriens bearbejdningsmaskiner.

Siden de første forbud mod brug af blyhagl blev indført, har stålhagl vundet indpas og er blevet accepteret af jægerne.

Stålhaglene giver imidlertid også problemer i skovene, idet de ligesom blyhagl, der skydes ind i træerne, senere kan give skader på de skæreværktøjer, som savværker og finérværker anvender. Dette fremgår af undersøgelser tilbage til 1985. Desuden kan der være problemer med arbejdsmiljø og –sikkerhed i træindustrien.

Af denne årsag kan heller ikke stålhaglspatroner accepters hverken af skovbruget eller træindustrien. Det har derfor været nødvendigt at finde andre alternativer.

En engelsk fabrik har udviklet et hagl baseret på plast og wolfram samt flere tilsætningsstoffer. Dette hagl er testet af flere af styringsgruppens medlemmer og fundet velegnet.

Der er tidligere introduceret andre alternativer til blyhagl fremstillet i vismut og zink. Begge hagltyper viste sig ikke at være egnede til skovjagt i den nuværende udformning, idet også de forårsager skader på skærende værktøjer i finérfabrikker.

De i Woodshot-projektet undersøgte hagl kan opdeles i 3 grupper:

• Metalliske
• Plastbundne metalpartikler
• Kemisk bundne metalpartikler

Der blev i løbet af projektet udviklet ca. 17 anvendelige hagltyper inden for de 3 materialegrupper. Blandt disse 17 kombinationer udvalgte styrings- og arbejdsgruppen 3 typer, som der er arbejdet videre med.

Der er udført finértest og bearbejdningstest i en hurtigfræser, og alle hagltyper er blevet godkendt.

Haglene er testet ved enkeltskudsforsøg i en gel, hvori der var indstøbt svineskulderblade (gelen har samme konsistens som muskelvæv). Ingen hagl splintredes.

Formstabilitet, ballistik og skader på bøsseløb er testet og fundet tilfredsstillende.

Prisen er af styregruppen accepteret som passende.

Endelig er der gennemført to jagter på henholdsvis ænder og fasaner for at afprøve patronerne under praktiske forhold. Disse forsøg viste, at ét af haglene var anvendeligt, som det foreligger, men videre forfining af hagl og patron anbefales.

Yderligere én af de tre udvalgte typer kan vise sig lovende efter en videreudvikling.

Forfatter/udførende institution

Marianne Schmidt og Ole Kræmer, Dansk Teknologisk Institutons Industriel Metallurgi.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-714-8

Medarbejderdeltagelse ved indførelse af renere teknologi på Kompan A/S

Kompan A/S havde gennem flere år arbejdet på at opbygge en høj og markant profil på miljøområdet, blandt andet ansatte man i slutningen af 80’erne en medarbejder til at udføre livscyklusvurderinger af produkterne. Virksomhedens ressourceforbrug og forbrug af miljøfarlige stoffer og materialer blev minimeret, affaldssortering blev etableret m.m. I 1992 besluttede virksomheden at udbygge et netop certificeret kvalitetsstyringssystem (ISO 9002) til et integreret system til styring af kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Dette arbejde begyndte i sommeren 1993, da Kompan A/S tilsluttede sig MIRT-projektet.

Kompan A/S var en virksomhed med noget nær optimale betingelser for medarbejderdeltagelse i det forebyggende miljøarbejde. Virksomheden havde en kultur og traditioner, der bl.a. byggede på og fremmede medarbejderdeltagelse, en ledelse der gav udtryk for, at den følte sig forpligtet på såvel en forebyggende miljøindsats som medarbejderdeltagelse, samt medarbejdere, der gennemgående var veluddannede, engagerede i deres virksomhed og motiverede for at deltage i miljøarbejdet.

Det var en udbredt holdning blandt medarbejderne, at man fandt det naturligt, at virksomheden skulle have miljøledelse. Man frygtede ikke, at det ville koste arbejdspladser, da man anså virksomheden for at være godt med miljømæssigt. Snarere forventede medarbejderne, at miljøindsatsen ville være med til at sikre Kompan A/S’s overlevelse på længere sigt.

Som følge af virksomhedens traditioner følte såvel ledelse som medarbejdere fra begyndelsen det som noget naturligt, at alle medarbejdere skulle involveres i miljøindsatsen. Det forebyggende miljøarbejde blev da også indledt på en måde, der helt levede op til de forventninger, man måtte have til en virksomhed med så gode forudsætninger.

Den forebyggende miljøindsats blev organiseret med et sikkerhedsudvalg udvidet til et sikkerheds- og miljøudvalg som koordinationsgruppe, med reference til et nyoprettet miljøstyringsudvalg på chefniveau. Det blev fra ledelsens side erklæret, at man havde afsat 2000 mandtimer til medarbejderdeltagelsen i indførelsen af miljøledelsessystemet.

Alle medarbejdere blev orienteret om virksomhedens beslutning om at indføre miljøledelse og om, at medarbejderne skulle deltage. Alle ansatte blev involveret i indsamling af synspunkter på problemer og løsninger samt i en indledende kortlægning. Senere blev samtlige medarbejdere sendt på et bredt anlagt 2-dages miljøkursus, og der blev nedsat 20 tværorganisatorisk sammensatte miljøgrupper, som omfattede alle på Kompan A/S. Disse miljøgrupper blev efterfølgende anvendt til løsning af en række opgaver i forbindelse med miljøledelsessystemet.

Der er ingen tvivl om, at de ansatte har spillet en betydeligt rolle i virksomhedens indførelse af miljøledelsessystemet. Konkret har de bidraget med ’hårde’ data om virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøforhold samt forslag til og synspunkter om den overordnede miljøpolitik, procedurer i miljøhåndbogen, forslag til materialebesparelser m.m. Men måske skal medarbejdernes væsentligste bidrag ikke findes på dette helt konkrete plan, men snarere i deres rolle i den proces, der blev sat i gang i kraft af virksomhedens massive satsning på medarbejderdeltagelse. Medarbejderdeltagelsen sikrede indsatsen en dynamik, der har været med til at understøtte miljøprojektet, når andre projekter konkurrerede om ressourcer og styringskapacitet. Efterfølgende vil en sådan satsning - alt andet lige - sandsynligvis betyde, at medarbejderne vil bidrage til brug, vedligeholdelse og udvikling af miljøledelsessystemet på en mere aktiv og konstruktiv måde, end de ville have gjort ved en mindre udpræget satsning på medarbejderdeltagelse fra virksomhedens side.

På den anden side forløb medarbejderdeltagelsen i miljøarbejdet på Kompan A/S heller ikke helt smertefrit. Nogle af de tværorganisatoriske miljøgrupper kunne formodentlig have fungeret mere optimalt, hvis man havde været forberedt på, at en sådan organisatorisk nyskabelse kræver særlig ’pleje’, og hvis man havde været mere opmærksomme på en række problemer med at få nogle af grupperne til at fungere ordentligt. Nogle af medarbejderne oplevede også, at konkurrencen mellem virksomhedens forskellige projekter og prioriteringer skabte en vis tvivl om de afsatte ressourcer til medarbejderdeltagelsen i miljøarbejdet. Endelig have enkeltbegivenheder, der ikke havde noget med miljøprojektet at gøre, en hæmmende indflydelse på nogle medarbejderes motivation for at yde en aktiv miljøindsats.

Forandringerne og deres effekter var med til at gøre indførelsen af miljøledelsessystemet mere træg, end den ellers ville have væretons Men i marts 1996 kunne Kompan A/S meddele offentligheden, at Dansk Standard havde godkendt Kompans miljøledelsessystem, og at virksomheden havde fået certifikat for, at systemet var i overensstemmelse med den britiske standard BS 7750.

Forfatter/udførende institution

Per Tybjerg Aldrich, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Teknologi og Samfund.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-715-6

Videreudvikling af vand-fortyndbare tekstiltrykfarver til Cool Flash trykning

Rapporten omfatter en beskrivelse af almindelig styktryk på tekstiler samt den nye Cool Flash teknik. Formålet med dette projekt har været at beskrive trykteknikken ved styktryk af tekstiler, at forbedre de eksisterende vandfortyndbare tekstilfarver og at gennemføre en vurdering af eksisterende miljøbelastninger ved sammenligning af traditionel tekstiltrykning og den nye "Cool Flash" teknik. Herunder en vurdering af trykfarvernes primære livscyklus fra produktion til affald.

Som led i projektet er fremgangsmåden ved fremstilling af styktryk med serigrafi gennemgået, herunder hvordan almindelig vandfortyndbar trykning adskiller sig fra Cool Flash trykning. Udover selve fremstillingsmetoden er forskellige typer af trykfarve, herunder vandfortyndbare og plastisol, og deres hærdningsbetingelser, beskrevet.

Under projektet er der udarbejdet retningslinier for Cool Flash farver, som adskiller sig fra almindelige vandfortyndbare farver ved at have et frysepunkt på mellem –10 ^oC og + 5 ^oC.

De udviklede frysefarver vurderes til at have nogle tekniske egenskaber, der nogenlunde svarer til de kommercielle produkter, der er undersøgt. Herunder kan nævnes reologi, elasticitet, tør gnideægthed, samt vaskbarhed. Den våde gnidægthed er dog i underkanten af det acceptable. Denne egenskab vil kunne forbedres ved optimering og valg af crosslinker, der øger tværbindingen hos binderen.

Miljøbelastning ved trykning med vandfortyndbare trykfarver, Cool Flash farver og plastisolfarver er gennemgået med udgangspunkt i tre virksomhedsforsøg.

Arbejdet har vist at der er fordele og ulemper ved alle trykmetoder. Fordelen ved plastisolfarverne er det relativt lave energiforbrug, og at der ikke er noget vandforbrug.

Fordelen ved Cool Flash metoden er det lave energiforbrug og det forbedrede arbejdsmiljø ved processen, hvor der ikke er gener pga. varme og ingen afdampning ved mellemfiksering. Ulempen er, at der er et stort farvespild pr. funktionel enhed sammenlignet med plastisol.

Nogle af ingredienserne i vandfortyndbar trykfarve kan give problemer i arbejdsmiljøet og andre i miljøet. En ulempe ved de vandfortyndbare trykfarver er således, at afrensede farverester fra rengøring af rammer ender i kloakken, hvorefter de i mange tilfælde ender som slam i renseanlæg.

PVC blødgjort med phthalater (plastisoler) er ikke et relevant alternativ til vandfortyndbare farver. Phthalaterne primært på grund af problemer i arbejdsmiljøet og PVC primært på grund af problemerne omkring bortskaffelsen.

Den alternative trykfarve udviklet i projektet indeholder polyuretan, der er en meget elastisk binder, d.v.s. den minder om det elastiske plastisoltryk. På grund af fremstillingsprocessen kan polyurethan ikke anbefales ud fra et arbejdsmiljøsynspunkt. Der kan muligvis også være arbejdsmiljøproblemer i brugsfasen.

Endelig advares der imod anvendelse af lim i sprayform til at fastholde tekstilet, da aerosoldannelse er et arbejdsmiljøproblem.

Forfatter/Udførende institution

Eva Wallström og Birte Høgh Andersen, EnPro ApS, Ole K. Jensen, dk-Teknik.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-686-9

Automatisk præcisionsstyring i ukrudtsbekæmpelsen

Første del giver en oversigt over de bekæmpelsesmetoder, der kan komme på tale i forbindelse med automatisk præcisionsstyring. Anden del beskriver forskellige principper for automatisk præcisionsstyring, og tredje del belyser økonomien ved præcisionsstyret ukrudtsbekæmpelse i bederoer. Rapporten afsluttes med en diskussion af mulighederne for at anvende mekanisk ukrudtsbekæmpelse i landbruget, især i rækkeafgrøder, hvor metoden er mest rentabel.

Det konkluderes, at det allerede nu er teknisk muligt at anvende automatisk præcisionsstyring i forbindelse med radrensning og båndsprøjtning. Systemerne er baseret på styring efter jordriller, der er etableret ved såning, men andre styringssystemer er på vej. Automatisk præcisionsstyring har en række fordele frem for radrensning og båndsprøjtning med manuel styring. Fordelene er større præcision, som giver nedsat herbicidforbrug, større kapacitet og forbedret arbejdsmiljø. I rækkeafgrøder kan forbruget af herbicider nedsættes med op til 80% i forhold til bredsprøjtning, hvilket i mange tilfælde gør metoden rentabel. I korn er metoden ikke rentabel men medfører en merudgift på omkring 500 kr. pr. ha under de nuværende prisforhold.

Til gengæld tager det længere tid at radrense og båndsprøjte end at bredsprøjte, og denne tid skal være til rådighed i den enkelte bedrift. Det kræver en investering. Men den største ulempe er nok, at der er usikkerhed om metodens effektivitet, fordi der ikke er noget dansk erfaringsgrundlag at trække på.

Trods de økonomiske fordele praktiseres radrensning og båndsprøjtning med automatisk præcisionsstyring ikke i Danmark. Landmænd, konsulenter og forsøgsvæsen har ikke interesseret sig for metoden. Sandsynligvis fordi man har satset på lavdosisstrategien.

Det er allerede nu realistisk at erstatte en stor del af bredsprøjtningen i rækkeafgrøder med automatisk præcisionsstyret radrensning og båndsprøjtning. Men hvis landbruget i højere grad skal vælge metoden, kræver det, at der iværksættes en målrettet forsknings- og udviklingsindsats. Der er brug for at få undersøgt spørgsmål som dysevalg og -placering ved båndsprøjtning og skærudformning i forbindelse med radrensning. Det vil også være nødvendigt at undersøge radrensning og båndsprøjtning i en eller flere arbejdsgange samt hvor effektive de forskellige styresystemer er på forskellige jordtyper. Samtidig er det vigtigt, at viden fra udenlandske forsøg og fra praksis kommer ud til de relevante aktører, evt. gennem en oplysningskampagne. På lidt længere sigt er det også realistisk at anvende automatisk præcisionsstyret radrensning og båndsprøjtning i korn og andre radsåede afgrøder. Det vil dog kræve et målrettet udviklingsarbejde og en politisk satsning, som kan gøre det økonomisk rentabelt.

Forfatter/udførende institution

Jesper Rasmussen, Statens Planteavlsforsøg. Afdeling for Ukrudtsbekæmpelse.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-717-2

Stikordsregister