| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1996

Miljøvurdering af emballager til øl og læskedrikke

Baggrunden for denne rapport er ønsket om at kunne udarbejde en miljøvurdering af emballager til øl og læskedrikke. Disse emballager har ikke hidtil været direkte sammenlignelige. Miljøvurderingen består af en kortlægning af ressourcer, energiforbrug, emission og affald samt en efterfølgende beregning af disse faktorers effekter på omverdenen.

Projektet "Miljømæssig kortlægning af emballager til øl og læskedrikke" begyndte med en indledende litteraturundersøgelse og screening i efteråret 1992.

Siden er der gennemført flere trin: Først en kortlægning af emballager til øl, derefter en kvalitetsvurdering af denne, efterfulgt af en kortlægning af emballager til læskedrikke samt en opfølgning på kvalitetsvurderingen.

Formålet med dette projekt er at udbygge den eksisterende kortlægning af emballager til øl og læskedrikke med en miljøvurdering, dvs. en omregning af emissioner til potentielle miljøeffekter og en vurdering af ressourceforbrugene. Det vil give et bedre grundlag for at vurdere emballagesystemernes mulige effekter i miljøet og dermed udpege de miljømæssige fordele og ulemper ved de forskellige emballager.

Ved projektets begyndelse var det almindeligt at udføre miljømæssige vurderinger som kortlægninger – metoderne til at omregne emissioner til miljøeffekter var stadig på udviklingsstadiet. Resultaterne af disse kortlægninger blev diskuteret kvalitativt ud fra mængder af emissioner og affald, og det var vanskeligt at drage endelige konklusioner, da man ikke kunne vægte, om én emission var mere kritisk end en anden.

Siden er UMIP-metoden – Udvikling af Miljøvenlige Industriprodukter – blevet udviklet og har nået et højt internationalt kvalitetsniveau. Kortlægningen af emballager til øl og læskedrikke er derfor omsat til potentielle miljøeffekter ved brug af denne metode.

Resultatet er et notat til Miljøstyrelsen, der omfatter alle de kortlagte emballagesystemer, med en vurdering af ressourceforbrug og en vurdering af potentielle miljøeffekter (herunder affald som indikator for de miljøeffekter, affaldsdeponering kan medføre).

Emballager for øl- og læskedrikke er opgjort for forskellige mængder. Derfor kan de absolutte værdier ikke sammenlignes. Derimod er det muligt at sammenligne de relative tendenser. Resuméet indeholder desuden en vurdering af effekten af anvendelse af et europæisk gennemsnitsscenarium for el-produktion i stedet for stedspecifikke el-scenarier.

Generelt kan det siges, at de største bidrag fås for engangsflasker af PET og glas samt ståldåser, mens de mindste bidrag er for genpåfyldelige flasker af glas og PET samt for aluminiumsdåser. Udskiftningen af el-scenarierne betyder, at bidraget til miljøeffekterne bliver større for aluminiumsdåserne, mens det ikke ændres i væsentlig grad for de øvrige emballagetyper. Ændringen er mest markant for drivhuseffekten. Aluminiumsdåserne kommer herved til at ligge i midten af skalaen i stedet for i den lave ende.

Økotoksicitet i vand – både kronisk og akut – giver de størst vægtede værdier i forhold til andre kategorier for toksicitet. Der kan ikke påvises nogen klar forskel mellem emballagerne. Dette skyldes dels den store usikkerhed i toksicitetsvurderingerne, dels at de anvendte data for alle emballagetyper stort set kun kommer fra energiproduktion.

De mindste bidrag fås for genpåfyldelige PET-flasker. Aluminiums- og ståldåser har et stort bidrag for farligt affald, og engangsflasker giver det største bidrag for slagge og aske. Radioaktivt affald er størst for aluminiums- og ståldåser samt for PET-engangsflasker. Glasemballage (engangs- og genpåfyldelig) samt genpåfyldelige PET-flasker giver de mindste bidrag. Det samlede billede ændres ikke ved udskiftningen af el-scenarierne, men mængden af radioaktivt affald bliver generelt lidt højere.

Forfatter/udførende institution

Marianne Suhr Wesnæs, Instituttet for Produktudvikling.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-587-0