| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Renere teknologiprojekter 1996
Arbejdsrapport nr. 64, 1996
Miljøstyrelsen
Fra den 1. januar 1996 blev det forbudt at købe CFC 113 i Danmark.
Stoffet anvendes til kemisk tøjrens på renserier. En række beklædningsprodukter, der typisk fremstilles af uld,
uld blandet med syntetiske fibre, bomuld eller bomuld blandet med syntetiske fibre bliver
traditionelt vedligeholdt ved hjælp af kemisk rensning på renserier. På grund af
forbudet må der findes alternativer til kemisk rens af disse beklædningsprodukter.
Projektets formål er at udarbejde retningslinier for konstruktion og fremstilling
af komplicerede beklædningsprodukter, der muliggør en vedligeholdelse baseret på vask i
vand i stedet for kemisk rens. Disse beklædningsprodukter er f.eks. habitter og overtøj.
Der udvælges fire stofkvaliteter ud fra kriterierne, at disse dels skal kunne tåle at
blive vasket, dels at konstruktionen på de udvalgte stofkvaliteter dækker et så stort
spektrum som muligt. De fire materialetyper, der er til test, er yderstof, indlægsstof,
foerstof og kravefilt. Ydermere er kravet, at yderstofferne kun må bestå af
fibermaterialerne uld eller uld/polyester (PES) blandinger.
Før afprøvning af de forskellige stofkvaliteter undersøges stofkvaliteternes
konstruktion og m2-vægtons Herefter testes hver stofkvalitet, for at finde de
stoffer der egner sig bedst til vask i vand. Stofferne testes efter følgende tørre- og vaskemetoder: Tumbling, hængetørring, husholdnings-vask og
vådrens.
Stofkvaliteternes dimensionsændring må maksimalt være +/- 1% i skud- og
kæde-retningen ved henholdsvis vådrens og/eller husholdningsvask. Hvis stofkvaliteten
kan opfylde kravet, er den godkendt til fuldskalaforsøg.
Ud fra de udvalgte stofkvaliteter skulle det være muligt at konstruere en jakke, ikke
kun af 100% PES-fibre, men også af andre fiberblandinger. Vaskeresultaterne viser, at ved
iblanding af PES forbedres resultater fra en vådvask for en 100% ren uld ydervare. Det
samme resultat med iblanding af PES i andre fibermaterialer ses for foerstofferne,
indlægsstofferne og kravefiltene. Garnnumrene i længde- og bredderetningen har også
positiv indflydelse på det endelige vaskeresultat. Derimod spiller trådtætheden og
bindingens resultat ikke den store rolle for vaskeresultatet. Uanset vaskemetode bør
tumletørring undlades, da det påvirker de tynde og løstbundne stoffer i negativ
retning.
På baggrund af forsøgene med alternative produkter og produktionsformer udvælges tre
yderstoffer, der opsyes til tre jakker. Yderstofferne er sammensat af henholdsvis uld/PES
55/45, uld/PES 55/45 og uld/PES 40/60. Derudover udvælges foerstof bestående af
triacetat/PA 75/25, indlægsstof bestående af PES/CV 71/29 samt kravefilt bestående af
100% PES.
Jakkerne vaskes 10 gange hver efter to vaskemetoder: Husholdningsvask med
hængetørring og oppresning med almindeligt dampstrygejern – (metode B) og
vådrensning med tørring på dampdukke med kold luft og professionel oppresning på hhv.
dampdukke og dampbord (metode D).
Efter hver vask vurderes:
Projektet viser, at det kan lade sig gøre at konstruere og producere en vaskbar jakke,
der ikke kun består af 100% PES, men af en ydervare bestående af uld/PES,
indlægsstoffer bestående af PES/CV, foerstof bestående af Triacetat/PA og kravefilt
bestående af 100% PES.
Projektet angiver en skematisk specifikation over, hvilke parametre der bør tages
stilling til, før man giver sig i kast med at finde egnede tekstilmaterialer til produktion af vaskbar
tungere beklædning.
Forfatter/udførende institution
Projektet er udført af DTI Beklædning og Textil (DTI-BT) i samarbejde med G.
Falbe-Hansen A/S (GFH) og Dansk Renseri Forening (DRF).
Birgitte Steenbeck, Bjarne Ahrens og John Hansen. Dansk Teknologisk Institutons
Beklædning og Textil.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre
forurenende teknologi.
ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-623-0
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|
