|
Grønne job i Danmark 3. Indledning
Den Grønne Jobpulje 1997-2000 har haft til formål at forbedre miljøet ved at skabe nye arbejdspladser med et betydeligt miljø- og ressourcemæssigt indhold og sigte, herunder job inden for naturområdet. Den Grønne Jobpulje blev etableret med baggrund i lov nr. 434 af 10. juni 1997 om pulje til grøn beskæftigelse. Ifølge loven skal puljens bestyrelse sikre, at der sker en evaluering af Den Grønne Jobpulje. Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) er på baggrund af et offentligt udbud i foråret 1998 blev bedt om at gennemføre evalueringen af Den Grønne Jobpulje. 3.1 Den Grønne JobpuljeFormålet med Den Grønne Jobpulje 1997-2000 var at "forbedre miljøet ved fremme af skabelse af nye arbejdspladser inden for miljøområdet" (§1). Lovens §2 bestemte, "at puljen kunne give tilskud til konkrete miljøinitiativer i lokalt regi bl.a. inden for områderne byøkologi, trafik, vedvarende energi, energibesparelser, vandbesparelser, kloakrenovering, genanvendelse, økologiske fødevarer og naturgenopretning. Der kunne endvidere gives tilskud til udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning og koordinerende funktioner samt til aktiviteter, som indgik i en amtskommunes eller en kommunes bidrag til en udvikling, der kunne nedsætte forureningsniveauet og mindske ressourceforbruget". I programbeskrivelsen for Den Grønne Jobpulje (Årsberetningen, 1997) var formålet med jobpuljen beskrevet som: "At forbedre miljøet ved at skabe nye arbejdspladser med et betydeligt miljø- og ressourcemæssigt indhold og sigte, herunder job inden for naturområdet. Puljen tilsigter primært at skabe varige arbejdspladser, men i særlige tilfælde vil der kunne ydes tilskud til projekter, hvor der kun skabes midlertidige arbejdspladser - herunder puljejob - hvis den miljø- og naturmæssige effekt vurderes at være høj". Som supplerende mål har Den Grønne Jobpulje haft:
Programbeskrivelsen for Den Grønne Jobpulje 1999 fastslog i øvrigt, at formålet med Den Grønne Jobpulje var at inspirere til i øget omfang at medtænke beskæftigelseselementet i grønne aktiviteter og omvendt at medtænke miljø og natur i beskæftigelsesaktiviteter. Lovens bestemmelser blev udmøntet i bekendtgørelse nr. 693 og nr. 694 af 27. august 1997, som fastsatte de væsentligste regler for puljens virksomhed og forretningsordenen for bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje. Bestyrelsen består af 3 medlemmer, der er udpeget af miljø- og energiministeren for to år ad gangen. Bestyrelsen har været den samme i hele perioden 1997-2000. Bestyrelsens medlemmer er:
Bestyrelsen har udarbejdet en programbeskrivelse, som mere detaljeret beskriver typer af projekter, mål, succeskriterier og en evalueringsplan. Endvidere har bestyrelsen hvert år udarbejdet en vejledning til ansøgere. På finansloven blev der i 1997 afsat 125 millioner kroner til Den Grønne Jobpulje i 1997 og 60 millioner for hvert af de følgende år til og med år 2000. Alt i alt en jobpulje på 305 millioner kroner. Puljens sekretariat har været Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen, som også er ansvarlig for administrationen af Den Grønne Fond. §5, stk. 4 i lov om pulje til grøn beskæftigelse bestemte, at "Bestyrelsen kan afsætte delpuljer til særlige grupper af projekter og delegere beslutningskompetencen til andre kompetente organer for disse delpuljer, herunder til private organisationer m.v. …" Den Grønne Jobpulje har udnyttet denne mulighed ved at afsætte en delpulje til tilskudspuljen Grøn Aktivering under det Regionale Arbejdsmarkedsråd i AF i Vejle-regionen. Grøn Aktivering har til formål at støtte projekter, der tilgodeser såvel beskæftigelses- som miljømæssige hensyn. I perioden 1997-2000 har Den Grønne Jobpulje bevilget knap 16 millioner til Grøn Aktivering. Langt hovedparten af ansøgere fra Vejle Amt er derfor henvist af Den Grønne Jobpulje til Grøn Aktivering. Den Grønne Jobpulje har for hvert af årene 1997, 1998, 1999 og 2000 udarbejdet en vejledning om jobpuljen med angivelse af:
Den Grønne Jobpulje har foruden den brede tilgang til miljø- og beskæftigelsesprojekterne haft forskellige fokusområder igennem de 4 år. Nøgleindsatsen og de særlige indsatsområder for de enkelte år har været:
Loven om Den Grønne Jobpulje fastlagde, at der skulle gennemføres en ekstern evaluering, som skulle finansieres af jobpuljens midler. I bekendtgørelsen om puljen blev det ligeledes i §4 fastslået, at der skulle ske en evaluering af puljen: "Bestyrelsen skal sikre, at der sker en evaluering af Den Grønne Jobpulje. Senest ved udgangen af 1999 skal der foreligge en første ekstern evalueringsrapport, og senest ved udgangen af 2001 skal der foreligge en ekstern evaluering for den samlede hidtidige periode. Stk. 2. I evalueringen skal bl.a. indgå en effektvurdering af større og for tilskudsordningen dækkende projekter, hvor de primære evaluringskriterier er antallet af skabte arbejdspladser og miljøeffekten vurderet i forhold til projekternes karakter". Evalueringen har en række formål, herunder:
Disse formål understøtter hinanden indbyrdes, således at sikringen af, at projekterne gennemfører en selvevaluering, samtidigt bidrager til sekretariatets erfaringsopsamling og leverer en væsentlig del af det materiale, der danner grundlag for vurderingerne i evalueringen. Ved midtvejsevalueringen var det i sagens natur kun muligt at tegne nogle strømpile for Den Grønne Jobpuljes aktiviteter, som kunne danne grundlag for tilretning i Den Grønne Jobpuljes (1997-2000) sidste år samt danne udgangspunkt for forlængelsen af Den Grønne Jobpulje (2001-2004), der er vedtaget som en del af finansloven for 2001. Her knap et år efter afslutningen af Den Grønne Jobpulje (1997-2000) er det muligt at tegne et mere præcist billede af effekterne af jobpuljens virke. Der er dog stadig knap 40% af projekterne, som ikke er afsluttet, hvilket naturligvis særligt gælder de senest igangsatte projekter, der har fået bevilling i år 2000. I det følgende præsenteres de hovedemner, som evalueringen har beskæftiget sig med:
Puljens beskæftigelseseffekt Hovedmålet med Den Grønne Jobpulje har været at bidrage til at skabe flere job. Ved opgørelse af nye job er der foretaget en opdeling i tre slags beskæftigelse: Direkte, indirekte og ekstern beskæftigelse. Der er tale om direkte beskæftigelse, når ansatte er blevet lønnet direkte af projektmidlerne. Det er relativt uproblematisk at fremskaffe data, som muliggør en vurdering af den direkte beskæftigelseseffekt af alle projekterne. På de fleste projekter kan det opgøres, hvem der har fået løn gennem projektet, og hvem der fortsætter i job efter projektperioden. Indirekte beskæftigelse betyder, at projektet har skabt større økonomisk rum til flere medarbejdere på samme arbejdsplads. Et større økonomisk rum kunne skabes af eksempelvis højere produktivitet, økonomiske besparelser eller bedre indtjening. Her er der tale om en lidt mere usikker vurdering, da mange andre faktorer end projektet kan spille ind. For eksempel vil det på en virksomhed, som har oplevet stigende beskæftigelse, være vanskeligt at vurdere, hvorvidt det skyldes, at produkternes miljøprofil er blevet forbedret, eller om det skyldes andre forhold, som f.eks. et generelt ekspanderende marked. Endelig er der tale om ekstern beskæftigelse, når projektet har haft betydning for beskæftigelsen uden for den arbejdsplads, hvor projektet er tilknyttet. Det kan eksempelvis være merbeskæftigelse hos underleverandører, eller at projektet har demonstreret løsninger, som andre har taget op. Ekstern beskæftigelse kan i andre tilfælde være den direkte effekt af projektets indsats, hvis projektet retter sig mod at fremme grøn jobskabelse på et område eller i en region - eksempelvis grønne virksomhedsnetværk eller projekter om grøn turisme. Vurderingen af den eksterne beskæftigelseseffekt er den mest usikre, da den baserer sig på en række skøn. Programmet for Den Grønne Jobpulje havde opstillet tre "succeskriterier":
Vurdering af miljøeffekter Det andet hovedformål for jobpuljen har været at forbedre miljøet. Puljens miljøeffekter er vurderet udfra:
Den direkte effekt af projektets miljørettede aktiviteter afhænger af projektets type. For et miljøstyringsprojekt er den direkte effekt, at ressourceforbruget til og emissionerne fra virksomhedens produktion er mindsket, mens den direkte effekt af fx et netværk er, at en målgruppe har fået større viden og eventuelt har ændret holdninger og adfærd. Også den langvarige miljøeffekt opnås ad forskellige veje: Netværksprojektet kan føre til holdningsændringer, der leder til andre mindre miljøbelastende livsstile, mens miljøstyringsprojektet kan føre til, at miljøvenlige produkter udkonkurrerer mindre miljøvenlige produkter. På grund af de meget forskellige miljøeffekter i projekterne kan man ikke summe op til et samlet resultat for puljen. Endvidere er det relativt sparsomt med kvantitativt sammenligningsgrundlag, da vurderinger af "hvor meget miljø man får for pengene" her ligesom inden for andre støtteordninger og inden for den almindelige miljøregulering er sjældne. Sideeffekter Ud over effekterne i forhold til puljens hovedmål er puljens positive og negative sideeffekter blevet undersøgt. Her tænkes særligt på, hvem der er kommet i arbejde, og om der har været kompetenceudvikling m.m. Positive sideeffekter i forhold til beskæftigelse er fx, når de skabte job opleves som meningsfyldte af de beskæftigede på grund af jobbenes bidrag til at forbedre miljøet, eller at jobbene gav et generelt kompetenceløft. En sideeffekt på miljøområdet kunne også være, at et miljøstyringsprojekt medførte holdningsændringer og livsstilsændringer hos de involverede medarbejdere. En negativ sideeffekt af puljens aktivitet kunne fx være en forværring af flaskehalse på arbejdsmarkedet eller konkurrenceforvridning på allerede etablerede markeder. I forbindelse med midtvejsevalueringen indgik en særlig analyse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Her var fx nogle af de positive sideeffekter øgede innovative aktiviteter, udvikling af nye produkter og organisationsformer eller udvikling af nye markeder. De erhvervsøkonomiske konsekvenser er ikke gentaget her, men der henvises til rapporten fra midtvejsevalueringen. Puljens funktionsmåde Vurderingen af puljens måde at fungere på er opdelt i en række underopgaver:
I programbeskrivelsen var succeskriterierne for jobpuljens administration:
Den samfundsmæssige betydning af puljen Den Grønne Jobpulje kan ikke ses adskilt fra det omgivende samfund. Derfor er puljens aktivitet også vurderet i forhold til den generelle udvikling på miljøområdet og arbejdsmarkedet: Opfylder puljen et reelt behov på en god måde, eller har omgivelserne ændret sig så meget, at der har været behov for en justering af puljens sigte? 3.3 Læsevejledning for evalueringenDette afsnit giver en kort introduktion til evalueringens kapitler og analyser. Den samlede konklusion af evalueringen af Den Grønne Jobpulje findes i kapitel 4: Konklusioner og anbefalinger. Den Grønne Jobpuljes projekter beskrives overordnet i kapitel 5. Her behandles spørgsmål som fx: Hvordan er den geografiske fordeling af tilskuddene? Hvilke typer af projekter har modtaget tilskud? Hvad er projektstatus? Hvordan er projekterne typologiseret? Hvilke særlige indsatsområder har der været? Projekternes forløb og fremtid. Ny beskæftigelse er det ene vigtige formål med tilskuddene fra Den Grønne Jobpulje. I kapitel 6 undersøges beskæftigelseseffekten af de afsluttede projekter, og hvem det er, der får beskæftigelse via projekterne. I kapitel 7 er der gennemført en økonomisk beregning af prisen for de nye job, som skabes med indsatsen fra Den Grønne Jobpulje. Der er desuden en sammenligning med "jobprisen" i andre ordninger. Et bedre miljø er det andet vigtige formål med tilskuddene. I kapitel 8 analyseres miljøeffekten af de afsluttede projekter og af de projekter, som evalueringsgruppen har besøgt. Derudover er der en vurdering af betydningen af grøn teknologiudvikling i virksomhedsprojekterne. I kapitel 9 behandles spørgsmålene om kompetencer og kompetenceudvikling. Svarede deltagernes færdigheder til de kvalifikationer, som var nødvendige for at løse projekterne, og har deltagerne fået nye kompetencer gennem deltagelsen i projekterne. I kapitel 10 diskuteres den samfundsmæssige betydning af Den Grønne Jobpulje. Hvordan har arbejdsmarkedet udviklet sig, og har jobpuljen haft tilstrækkeligt kendskab og samarbejde med andre relevante miljøpuljer og miljøinitiativer? Information om projektresultater eller gode ideer til grøn beskæftigelse kan bl.a. betyde, at Den Grønne Jobpuljes projekter trækker mere med sig i form af miljøforbedringer og merbeskæftigelse. Indsatsen for spredning og information af resultater analyseres i kapitel 11. Administrationen af Den Grønne Jobpulje er undersøgt, og kapitel 12 giver bl.a. et indblik i sagsbehandling, bestyrelsens prioriteringer, ansøgernes tilfredshed og et overblik over de begrundelser, som bruges ved afslag til projektansøgninger. Metoden bag indhentning af oplysninger og data til evalueringen af Den Grønne Jobpulje beskrives i kapitel 13. Endelig er der i bilaget en litteratur- og en interviewliste.
|
