Vurdering af malings miljøbelastning i anvendelsesfasen

Bilag F
Malerutiner Erhversskolen Hamlet

For at kunne vurdere, hvor udbredte de undersøgte malerutiner er hos professionelle malere, blev kursuskoordinator Pia Schmidt fra malerafdelingen på Erhvervsskolen Hamlet (Hillerød Tekniske Skole) kontaktet. Herved fås et overblik over, hvilke malerutiner eleverne lærer på skolen, samt hvilke malerutiner eleverne oplever, når de er i lære hos malermestre.

Spørgsmål vedrørende malerutiner var på forhånd sendt til Pia Schmidt, som havde diskuteret spørgsmålene med lærergruppen, samt med 14-15 elever. Heraf var 10 elever i lære hos 10 forskellige malerfirmaer. Svarene repræsenterer således Erhvervsskolens malerutiner ved undervisning, samt normale malerutiner hos 10 forskellige malermestre.

Spørgsmålene, der blev sendt til Erhvervsskolen Hamlet inden samtalen var:

  1. Hvor tit rengøres malegrej (pensler, ruller, rullespand m.m.) ved en længerevarende maleopgave? Eksempelvis ved en maleopgave, der tager en uges tid i alt.
      
  2. Hvilken form for rengøringsmiddel anvendes til at rengøre malergrejet ved henholdsvis brug af vandbaseret og terpentinbaseret maling?
      
  3. Hvordan rengøres rullespande?
      
  4. Hvor meget afdækning foretages der i forbindelse med maling af større rum? Er det hele gulvet eller kun langs kanterne?
      
  5. Hvis ikke der afdækkes over det hele, hvordan fjernes så eventuelt spild på gulv, hvor der ikke er foretaget afdækning?
      
  6. Omrøres maling med rørepinde inden brug?
      
  7. Fjernes malingsresten, der sidder på låget? Hvis ja, hvordan fjernes den?
     
  8. Fjernes dryp af maling langs kanten af emballagen, når der hældes maling op? Hvis ja, hvordan fjernes den?
       
  9. Den sidste rest maling i emballagen, hvordan fjernes den?
      
  10. Anvendes hvid maling som grundmaling (ved alle malejobs)?
      
  11. Hvad gør man ved malingsrester, der er tilovers efter et malejob?
      
  12. Stiller man reparationsfarve til kunderne som en service?

Nedenfor er svarene til disse spørgsmål angivet. Hvis ikke andet er angivet, er svarene et udtryk for både skolens og alle elevernes oplevede malerutiner hos de 10 forskellige malermestre.

1.1 Rengøring af malegrej

Ruller rengøres normalt aldrig. Rullerne pakkes ind i plastposer, når de ikke er i brug (eksempelvis fra dag til dag) og bliver smidt ud efter endt malejob. Malere indkøber normalt de billige ruller og smider dem ud efter brug. Erhvervsskolen har indtil videre rengjort ruller hver gang med vand og sæbe under rindende hane. (Der gøres ikke noget aktivt for at fjerne maling i rullen først – andet end aftørring på væg eller lignende).

Erhvervsskolen overvejer kraftigt nu, også at gå over til at smide ruller ud efter brug, da rullerne er billige, og ved at smide dem ud undgås tiden og vandforbrug ved rengøring. Det er det samme forhold, som gør sig gældende hos diverse malerfirmaer. Det kan økonomisk betale sig, at købe de billige ruller, pakke dem ind i plastposer, og smide dem ud efter brug, fremfor at bruge tid på at vaske rullerne, som måske alligevel ikke bliver helt rene.

Pensler rengøres kun, når der anvendes vandbaseret maling – men ikke nødvendigvis hver dag. Nogle malere pakker også penslerne ind i plastposer, når de ikke er i brug, og bruger dem igen næste dag. Opbevaret på denne måde i plastpose kan penslerne holde i 3-4 dage, dog afhængig af luftfugtigheden. Man kan også risikere, at det er nødvendigt at vaske penslerne ud to gange om dagen, hvis luftfugtigheden er lav. Det afhænger således af situationen om penslerne vaskes (for ikke at tørre ud) eller om penslerne pakkes ind i plastposer til næste gang de skal bruges.

Pensler, der har været brugt til solventbaseret maling stilles i vand til de skal bruges næste gang. På denne måde kan penslerne holde sig i uger eller måneder (hvis man husker at supplere med vand). Til sidst bliver disse pensler også smidt ud, i stedet for at blive vasket ud.

1.2 Rengøringsmiddel

Når pensler endelig vaskes, anvendes der vand som rengøringsmiddel (for vandbaseret maling) og hvilken som helst sæbe, der findes i nærheden. Normalt anvendes et grundrengøringsmiddel, men der kan også anvendes almindelig håndsæbe eller lignende.

For terpentinbaseret maling, vaskes pensler meget sjældent. De stilles som nævnt hellere i vand og smides ud. Der anvendes således ikke hverken penselrens eller terpentin. Det er billigere at smide penslen ud efter brug.

1.3 Mellememballage

Der anvendes mellememballage med det formål ikke at ødelægge en hel bøtte maling med skidt fra pensel eller rulle. Derfor anvendes der rullespande og strygebøtte (mindre emballage – evt. tom emballage), som der hældes en mindre mængde maling over i.

1.4 Rengøring af rullespande

Det er lidt forskelligt, hvilken rutine, der anvendes ved brug af rullespande. Nogle malere sætter en plastpose i rullespanden, hvori malingen ophældes. Efter brug kan plastposen således smides ud, og rengøring af rullespanden er således ikke nødvendig.

De malere, der ikke anvender plastposer i rullespandene, hælder malingen direkte i rullespanden og lader malingen tørre. Specielt vandbaseret maling danner en hinde, der efter tørring let kan fjernes, og rullespanden er således rimelig ren igen.

1.5 Afdækning

Når der skal males lofter, afdækkes hele gulvet med afdækningsmateriale, hvorimod der kun afdækkes hele vejen rundt langs væggene, hvis det kun er vægge, der skal males. Der afdækkes således, hvor der umiddelbart er risiko for at spilde.

1.6 Fjernelse af spild på gulv

Selvom der er afdækket kan det være, at der forekommer spild uden for afdækningen. Dette spild fjernes med vand og en gnubbesvamp.

1.7 Omrøring af maling

Halvdelen af de adspurgte elever omrører malingen med en rørepind. Den anden halvdel ryster spanden i stedet. Det er imidlertid oplagt at ryste spanden, når der er tale om hvid maling, hvorimod det er mere oplagt at anvende rørepind ved tonet maling, da der her er brug for en kraftigere omrøring for at fordele pigmentet i malingen.

1.8 Malingsrest på låg

Det maling, der sidder på låget, når emballagerne åbnes fjernes altid. De fleste kører låget langs kanten af emballagen og skraber på denne måde malingen af låget. Andre anvender en pensel til at fjerne malingsresten.

1.9 Spild ved ophældning

Når der hældes maling op (eksempelvis over i rullespand) spildes der ret ofte langs kanten af emballagen. Dette spild fjernes enten med en pensel eller med en finger (lidt afhængig af, hvor meget, der spildes). For begge metoder gælder, at malingsresten på pensel eller finger skrabes af på kanten af emballagen.

1.10 Malingsrest i emballage

Den sidste rest maling i emballagen, der er tilbage efter, at emballagen er "tømt" forsøges oftest fjernet. Et umiddelbart bud er, at det er ca. 80 % af malerne, der bruger tid på at fjerne malingsresten i emballagen. De sidste 20 % gør det ikke. Det gælder for eksempel ved sprøjtemaling, hvor man ikke forsøger at fjerne den sidste rest maling.

Malingsresten i emballagen fjernes med rørepind og pensel. Rørepinden bruges til at skrabe indersiden af emballagen ren for maling, hvorefter bunden stubbes ren for maling.

1.11 Grundmaling

Der anvendes normalt ikke hvid maling som grundmaling. Der anvendes både bundmaling samt færdigfarve. Tit og ofte tones grundfarven ind i bundmalingen, da det således kun er nødvendigt at male to gange for at få en dækkende farve.

1.12 Malingsrest efter endt malejob

Alle malere bruger rester af maling til andre malejobs, hvis man kan. Det er alle malerfirmaer generelt gode til, fordi det betyder, at de kan spare penge. Det er ikke kun hvid maling, der bliver brugt ved de efterfølgende jobs, også tonet farve bliver brugt igen ved at tone dem igen.

De malingsrester, der ikke kan anvendes ved de efterfølgende jobs, bliver kørt på losseplads / genbrugsstation, hvor det bliver sendt videre til Kommune Kemi.

1.13 Reparationsfarve

Der stilles normalt altid reparationsfarve til kunden, som en service for kunden. Det er dog normalt ikke de store mængder, der stilles til kunden. Reparationsfarven afleveres normalt i et syltetøjsglas. Hvis der er 3 liter tonet maling tilovers fra et job, sættes der således kun en lille del til kunden. Resten tages med tilbage og anvendes ved de efterfølgende jobs.