Spild til vandfasen (spildevand) sker kun ved brug af vandbaseret maling. Ved brug af opløsningsmiddelbaseret maling skal rester af penselrens/terpentin brugt til rengøring afleveres på genbrugsstationen, og er dermed et spild til affald. I projektet antages det imidlertid, at der kan forekomme situationer, hvor penselrens/terpentin samt maling baseret på organiske opløsningsmidler uretmæssigt ender i kloakken.

Spildmængden til vand er kortlagt ved at foretage forskellige forsøg med rengøring af malegrej. Malingsrester vil ende i vandrecipienten, hvis malegrej rengøres med penselrens eller vand (eller begge dele), og dette hældes i kloakken. Aftørres malingsrester i malegrej derimod med klud eller på avis m.m., vil en del maling herved ryge ud med affaldet (dette beskrives senere), og spildmængden til vand vil således blive tilsvarende mindre.

Spildmængden af maling til vandrecipienten vil afhænge af, hvor meget maling, der efterlades i malegrejet og dermed skylles ud i kloakken. Det er derfor ved forsøgene kortlagt, hvor meget maling, der sidder tilbage i malegrejet efter maleforsøget. Resultaterne er vist i Tabel 2.4.

Tabel 2.4:
Restmængder af maling i malegrej.

Se her!

Af Tabel 2.4 kan det ses, at der efter endt malearbejde sidder en malingsrest på mellem 6 og 57 g tilbage i penslen. Størrelsen af malingsresten afhænger blandt andet af hvilken malingstype, der er brugt. Det ses, at der for den tynde grundingsolie forekommer de laveste værdier samt, at de højeste værdier forekommer for den vandfortyndbare træbeskyttelse, der har en langt højere viskositet end grundingsolien. Tallene bekræfter hermed, hvad der virker logisk, nemlig at jo mere tyktflydende malingen er desto mere sidder der tilbage i malegrejet efter endt malearbejde.

Der forekommer forskelle indenfor de enkelte malingstyper, som skyldes, at der er anvendt forskellige størrelser af pensler. Malingsrestens afhængighed af penselstørrelse behandles nedenfor.

Det ses af Tabel 2.4, at den malingsrest, der sidder tilbage i pensler er meget mindre end den rest, der sidder i ruller eller i malepuder. Der kan sidde op til ca. 400 g maling i en rulle og op til ca. 200 g i en stor malepude. De små malepuder indeholder en rest maling, der er sammenlignelige med pensler, dvs. ca. 15-20 g maling.

Som det ses af Tabel 2.4 er der i de fleste forsøg malet små arealer. Det malede areal har normalt ingen sammenhæng med malingsresten i malegrejet, men da der udover at være malet små arealer, er brugt rent malegrej hver gang, betyder det, at den målte malingsrest i malegrejet kan være undervurderet. Det skyldes, at der formentlig ikke er "arbejdet" så meget maling ind i malegrejet, som det er muligt, når malegrejet bruges i længere tid (til et større areal).

Sammenlignes værdierne for pensel med værdierne for rulle, ses det tydeligt, at der er en væsentlig større malingsrest tilbage i rullerne, ca. 10 gange større. Det ses også, at malepudesystemet kan indeholde en væsentlig større malingsrest end penslerne afhængig af størrelse. Dog ikke så stor som rullerne. Samme tendens må forventes at forekomme mellem små og store pensler, hvilket bekræftes i nedenstående tabel (Tabel 2.5).

Tabel 2.5:
Malingsrest i forskellige størrelser pensler og ruller.

Tabel 2.5 er opdelt efter stigende størrelse samt malingstype. Det ses, at malingsresten generelt er større, jo bredere penslen er eller jo større rullen/puden er. Desuden skyldes forskellen det samme forhold vedrørende malingstyper som i Tabel 2.4, nemlig at den laveste malingsrest forekommer for malingstypen med den laveste viskositet (grundingsolien). Det er ikke muligt ud fra resultaterne at aflæse en forskel mellem runde og flade pensler.

Der er ikke foretaget en kortlægning af, om der er forskel på malingsresten i malegrejet for forskellige kvaliteter af malegrej, netop fordi det antages, at det, der kendetegner en god pensel og rulle, er, at de kan indeholde mere maling. Dermed vil malingsresten sandsynligvis også være større i malegrej af højere kvalitet.

2.2.2.3 Rengøring af malegrej

Der er udført forskellige forsøg med rengøring af malegrej for at undersøge, hvor stort forbruget af rengøringsmiddel, der anvendes ved rengøring af malegrej, er. Resultaterne er vist i Tabel 2.6.

Til resultaterne skal der knyttes følgende bemærkninger:

	Ved udførelse af forsøgene blev der ved rengøring med penselrens og terpentin afsluttet med en sidste rengøring med vand og sæbe. Disse mængder er kun målt for enkelte forsøg.
	Forudsætningen for rengøringsresultaterne er, at der er rengjort en pensel eller rulle "mættet" med maling. I praksis vil maleren ofte gøre noget aktivt for at værktøjet ikke er mættet før rengøringen. Disse teknikker behandles senere i afsnittet.
	Rengøringen af malegrejet er fortsat til malegrejet var rent. Rent malegrej betyder i denne sammenhæng, at malegrejet var så rent, at det kan bruges igen, dvs. ingen malerester i grejet og ingen stive pensler. Ved forsøgene er malegrejet rengjort til samme renhedsgrad.

Det ses af Tabel 2.6, at de helt store mængder af vand til rengøring af de vandbaserede malingstyper bruges, når malegrejet skylles under rindende hane. Der er for eksempel brugt 127 liter vand til rengøring af en lammeskindsrulle ved brug af rindende vand, hvor rullen kun er roteret i vandstrålen. Dette vandforbrug kan reduceres væsentligt ved batchvis rengøring, det vil sige, at en mindre mængde vand hældes i en beholder, hvori malegrejet renses. Et af forsøgene viser, at der er brugt 13 liter vand ved batchvis rengøring af en malerulle i en malebakke. Både malebakke og -rulle er herved blevet rene.

Rengøring af malepudesystemet kræver også et stort forbrug af vand. Det ses, at rengøring af den største pude afprøvet for systemet har krævet 172 liter vand, når puden blot er skyllet under rindende vand. Hjælpes malingen ud med hænder, eller foretages der batchvis rengøring, kan vandmængden reduceres væsentligt (ned til ca. 11 liter for batchvis rengøring), men det er stadigvæk en meget større mængde vand, der bruges, end for eksempel til rengøring af pensler.

Hvis der sammenlignes med tilsvarende forsøg med rengøring af pensel ved forskellige teknikker, anvendes der mellem 1,5 og 60 liter vand til rengøring af pensel under rindende hane, hvorimod der blot er et forbrug på 0,5 liter vand ved batchvis rengøring i en kop.

Ved rengøring med penselrens og terpentin anvendes der mængder mellem 119 og 227 g rensemiddel for en rengøring (dvs. to gange rens). Rengøringsforsøgene er udført ved at rense malegrejet batchvis to gange i penselrens/terpentin. Mellem hver rens er der brugt en ny mængde penselrens/terpentin. De nævnte minimums- og maksimumsværdier angiver her det samlede forbrug af penselrens/terpentin for de to gange rens.

Rengøringsforsøgene med penselrens og terpentin viser, at der ikke forbruges større mængder penselrens/terpentin ved rengøring af rulle fremfor pensel. Rullerne rengøres i selve malebakken, hvorved malebakken rengøres med det samme rengøringsmiddel, der anvendes til rengøringen af rullen. Herved kan der spares en del rengøringsmiddel. På samme måde kan man spare rengøringsmiddel ved at rengøre pensel i den eventuelt brugte mellememballage.

Af Tabel 2.6 ses det, at der stort set ikke er nogen forskel i mængden af forbrugt rengøringsmiddel ved rengøring med terpentin og ved rengøring med penselrens. Rengøres der med vand, anvendes der imidlertid langt større mængder. Det skyldes til dels, at penselrens og terpentin er meget dyrere rengøringsmidler. Man er mere tilbøjelig til at lade hanen løbe, når der rengøres med vand. Rengøring med penselrens eller terpentin er imidlertid både miljø- og arbejdsmiljømæssigt dårligere i forhold til almindelig rengøring med vand, da der sker en ekstra kemikalietilførsel. Det afhænger imidlertid af typen af maling (opløsningsmiddel- eller vandbaseret) hvilket rengøringsmiddel, det er oplagt at bruge. For vandbaserede malingstyper anvendes vand som rengøringsmiddel, og for opløsningsmiddelbaserede anvendes typisk penselrens eller terpentin efterfulgt af en rengøring med vand og sæbe for at fjerne resterne af penselrensen eller terpentinen.

Tabel 2.6:
Rengøring af malegrej.

Se her!

2.2.2.4 Malingsrest i malegrej – spild til både vand og affald

Ovenstående data for malingsresten i malegrejet (fra Tabel 2.5) repræsenterer de malingsrester, der vil ende i vandrecipienten, når malegrejet efter endt malearbejde rengøres direkte med rengøringsmiddel, og dette hældes i kloakken. Der er imidlertid mange muligheder for at reducere mængden af maling i malegrejet, inden de sidste malingsrester rengøres med diverse rengøringsmidler, især for pensel, rulle og pude. Malebakken forventes altid at være tømt rimeligt for maling inden rengøring. Enten fordi malingen er brugt op, eller fordi de sidste rester af maling hældes tilbage i malebøtten.

Ved kortlægningsforsøgene blev indholdet af maling i pensel og rulle derfor også målt efter følgende situationer:

	Aftørring af pensel, rulle og pude på væg
	Afskrabning af rulle med pind (virkede imidlertid ikke, og forsøg blev derfor hurtigt droppet)
	Afskrabning af pensel og pude på kanten af malebøtten
	Afrystning (kun for grundingsolien, hvilket imidlertid ikke reducerede mængden af malingsforbrug væsentligt)
	Aftørring af pensel, rulle og pude på avis
	Aftørring af pensel og rulle med klud (sviner meget – især for rulle, og disse forsøg blev derfor hurtigt droppet)

Disse forskellige måder at reducere malingsrest i pensel, rulle og pude inden rengøring betyder, at spildmængderne til de forskellige faser (vand og affald) vil forskubbe sig. Hvis malegrej aftørres inden rengøring vil malingsresten til kloakken mindskes og malingsresten til affald vil øges (se nedenfor). Det gælder dog kun når malingsresterne fra kloakken hældes i kloakken - dvs. for vandbaseret maling. For maling baseret på organiske opløsningsmidler renses malegrej med penselrens/terpentin, der ikke må hældes i kloakken, men skal afleveres på genbrugsstation. Hvis dette afleveres som det skal, vil malingsresten i malegrejet blive et spild til affald uanset aftørring eller ej. Betydningen af de enkelte situationer er beskrevet nedenfor. Disse forhold er væsentlige i fortolkning af resultaterne.

Rengøring direkte efter endt malearbejde:

Hvis ingen af de ovennævnte situationer forekommer, det vil sige, at malegrejet ikke aftørres inden rengøring, vil malingsresten i malegrejet (pensel, rulle og malebakke) blive skyllet ud i kloakken ved rengøring med vand eller blive opsamlet ved rengøring med terpentin/penselrens. Det vil i denne situation sige, at:

Malingsrest i malegrejet er lig spild til vandfasen (spildevandet)

Rengøring efter aftørring på væg og afskrabning

Hvis pensel og rulle derimod aftørres på en væg inden rengøring, eller pensel afskrabes på kanten af malebøtten, vil spildet minimeres, da en del af malingsresterne således bliver brugt på væg eller kommer tilbage i malebøtten. Det vil i denne situation sige, at:

Den mindre malingsrest i malegrejet er lig spild til vandfasen (spildevandet)

Rengøring efter aftørring på avis eller med klud

Hvis pensel og rulle derimod aftørres på avis eller med klud inden rengøringen, så vil de målte malingsrester i malegrejet fordele sig på to faser i stedet for én. Det vil sige at:

	Den mindre malingsrest i malegrejet er lig spild til vandfasen (hvis dette hældes i kloakken - ellers er det et spild til affald)
	Den aftørrede malingsrest på avis og klud er lig spild til affald

I Tabel 2.7 er det vist hvor stor en malingsrest, der sidder tilbage i malegrejet, efter at de ovenfor nævnte forskellige metoder til at minimere malingsresten i malegrejet er brugt. Desuden er malingsresten i grejet uden aftørring beskrevet, hvilket sammenholdt med de andre data illustrerer forskellen på ingen aftørring og en eller anden form for aftørring.

For de beskrevne aftørringssituationer gælder, at malingsspildet til vandfasen således mindskes i forhold til ingen aftørring af malegrejet inden rengøringen. Metoderne er i tabellen angivet i rækkefølge efter stigende effektivitet.

Tabel 2.7:
Malingsrest i malegrej efter forskellige aftørringssituationer.

Se her!

Det ses umiddelbart af Tabel 2.7, at alle de forskellige måder at fjerne malingsrester i malegrejet på (før den endelige rengøring) reducerer malingsresten i malegrejet med op til ca. halvdelen. I nogle situationer lidt over halvdelen.

Som det ses, er aftørring med klud den mest effektive måde at fjerne malingsrester i malegrej på, og aftørring på væg er den mindst effektive af de nævnte metoder. Aftørring med klud sviner imidlertid en del, og det forventes derfor, at andre aftørringsmetoder vil blive foretrukket.

Størrelsen på malingsresten ses som i de foregående tabeller at afhænge af typen af den anvendte maling samt størrelsen af penslen, rullen og malepuden.

Tabel 2.8 viser de gennemsnitlige procentvise reduktioner af malingsspildet til vandfasen for de nævnte aftørringsmetoder.

Tabel 2.8:
Gennemsnitlig reduktion af malingsrest i malegrej efter forskellige aftørringer

Se her!

2.2.3 Spildmængde til affald

Spildmængden til affald vil bestå af den maling, der spildes på afdækningsmateriale, aviser, klude m.m. samt det malingsaffald, der afleveres på genbrugsstationen. Males der indendørs med de i afsnit 2.2.1 nævnte typer af maling, vil spildet, der i afsnittet er angivet til jord, være et spild til affald i stedet for, på grund af at der spildes på afdækningsmaterialet og ikke på jorden. Males der med afdækning udendørs, vil det også være en situation, hvor spildet er til affald. Males der med opløsningsmiddelbaseret maling, vil malingsresten i malegrejet også blive et spild til affald, da disse rengøringsrester skal afleveres på genbrugsstationen.

Som beskrevet ovenfor er der forskellige måder at aftørre malegrej på inden den endelige rengøring af malegrejet med rengøringsmidler. Når malegrejet aftørres i afdækningsmateriale, aviser, klude m.m., vil disse malingsrester også være spild til affald. Tabel 2.7 viser, hvor stor en malingsrest, der sidder tilbage i malegrejet efter blandt andet aftørring på avis og klud, og Tabel 2.8 viser den procentvise reduktion af spildet til vand i disse to situationer og dermed det øgede spild til affald.

Af tabellerne ses, at det er muligt at reducere spildet i pensel, rulle og malepude med ca. 45% ved aftørring på avis og med ca. 50% ved aftørring med klud. Det er således muligt at flytte op mod ca. halvdelen af malingsspildet til affaldsfasen fremfor vandfasen ved aftørring af malegrejet inden rengøring.

Nogle private malere gør det, at de pakker malebakken ind i plastposer inden malingen (vandfortyndbar) hældes op i malebakken. Herved undgås en besværlig rengøring af malebakken – det er blot at smide plastposen ud efter endt malearbejde. Det betyder således, at et spild af maling flyttes fra vandfasen til affaldsfasen. Spildet i denne situation er derfor også kortlagt.

Det ses af Tabel 2.9, at malingsresten på plastposen varierer mellem 95 og 208 g afhængig af, hvor stor malebakken er. For disse værdier er den resterende maling i malebakken hældt over i malebøtten hjulpet let med en pensel. Det er muligt at fjerne mere maling fra plastposen ved enten at bruge penslen grundigere eller ved at presse den resterende maling ud af et hul, der klippes i plastposen efter, at posen er krænget af malebakken. Værdierne for disse situationer er angivet nedenfor. Spørgsmålet er blot, om der er nogen private malere, der vil anvende metoden med at presse resten af malingen ud gennem et hul i posen, da denne metode sviner en del.

Tabel 2.9:
Malingsrest i plastposer om malebakke

Når et malearbejde er helt færdig (ikke kun afsluttet for den enkelte dag) vil den indkøbte malingsmængde være helt eller delvist brugt. Hvor stor den resterende mængde maling er, afhænger blandt andet af, om de private malere har fået den rette vejledning i forbindelse med indkøb af maling. Denne malingsrest forsøges estimeret i spildscenarierne (se kapitel 3 Spildscenarier).

Hvis den indkøbte mængde maling er brugt helt op efter endt malearbejde, vil der stadig være en lille rest maling tilbage i emballagen, da denne ikke kan tømmes fuldstændigt. Denne rest maling er kortlagt via forsøgene, og resultaterne er gengivet i Tabel 2.10.

I Tabel 2.10 er "rest efter afløb i 10 sek." målt efter præcis 10 sekunder, hvorimod "rest efter afløb af emballage" er målt, når der ikke umiddelbart løb mere maling ud af emballagen, dvs. typisk efter mere end 10 sekunder.

Af Tabel 2.10 ses det naturlige forhold, at jo længere tid, man bruger på at hælde den sidste malingsrest ud af emballagen, desto mindre bliver den tilbageværende malingsrest. Den tilbageværende malingsrest ligger mellem 3 og 863 g maling for de forskellige målinger ved rest efter umiddelbar afløb fra emballage og efter afløb i 10 sekunder. Ved afløb i henholdsvis 1, 10 og 60 minutter falder størrelsen af malingsresten til henholdsvis 468 g, 289 g og 200 g som det maksimalt observerede for de tre tidsperioder.

Variationen mellem de enkelte resultater for malingsresterne viser imidlertid, at den resterende malingsrest også afhænger af malingstypen og emballagestørrelsen. Den mindste værdi (3 g) ses for grundingsolie og for emballagestørrelsen 1 liter, hvor den største værdi ses for vandfortyndbar vægmaling og en emballagestørrelse på 10 liter (860 g).

Afløb i op til 1 minut kan repræsentere den måde, hvorpå de fleste private malere vil tømme en emballage, hvorimod det må forventes, at de færreste private malere vil stille emballagen til afløb i 10 eller 60 minutter. Forsøgene viser også, at det var besværligt at stille emballagen til afdrypning, og forsøgene endte med maling mange andre steder end, hvor den var tiltænkt.

Det er derfor mere sandsynligt, at private malere vil skrabe de sidste rester af maling i emballagen ud med en pind eller aftørre emballagen med en pensel. Resultaterne for sådanne forsøg er vist i Tabel 2.10. Forsøgene viser, at emballagen bliver tømt bedre for maling ved afskrabning af pind og ved aftørring med pensel end, hvis man blot hælder det sidste maling ud af emballagen. Aftørring med pensel er den mest effektive af de to metoder. Malingsresten i emballagen er således mellem 1 og 52 g for denne metode afhængig af emballagestørrelse.

Tabel 2.10:
Malingsrest i "tom" emballage.

Se her!

Som det ses af Tabel 2.10, blev aftørring af emballagen med en klud også afprøvet. Metoden kan fjerne endnu mere maling fra emballagen end aftørring med en pensel, men metoden viste sig imidlertid at være uhensigtsmæssig, da den sviner for meget. Ved aftørring med klud opnås heller ikke en forøgelse af den malingsmængde, man kan bruge til noget. Resten af malingen fra emballagen vil blot sidde på kluden i stedet for på emballagen og bliver således til affald alligevel. Det må derfor forventes, at de færreste malere benytter sig af denne metode.

Variationen i størrelsen af malingsrester for de enkelte aftørringsmetoder skyldes først og fremmest emballagens størrelse. Resultaterne viser, at der er store forskelle i malingsrester i den "tomme" emballage mellem de små (ca. 1 liter) og de store (ca. 10 til 20 liter) emballager. Dette er, hvad man kunne forvente, da et større volumen giver en større overflade hvorpå, der kan sidde malingsrester.

Af Tabel 2.10 ses det, at der er stor forskel på malingsresten i bakken afhængig af, om der anvendes almindelige rullebakker eller, om der anvendes bakke til malepudesystemet. Bakken til malepudesystemet er udformet som en dyb skål, hvori der ligger et påføringshjul, der anvendes ved påføring af maling på puden. Dette påføringshjul er hult, og hjulet danner sammen med bakken et hulrum, hvor der kan "gemme" sig en del maling, hvorfor malingsresten i forbindelse med systemet bliver væsentligt større. Malepudebakken er således uhensigtsmæssigt udformet, og der kan samle sig en del maling i bakken som ikke umiddelbart er til at få ud. Af tallene i tabellen ses det, at malingsresten i malepudebakken kan være op til 4 gange så stor som i en almindelig rullebakke.

Under malearbejdet vil der i nogle situationer være behov for at bruge en mellememballage, som den anvendte maling hældes over i, eksempelvis en malebakke. Ved denne omhældning sker det ret ofte, at der løber noget maling ned af siden på den originale emballage. Hvis dette aftørres med en klud, vil denne mængde af maling blive en del af malingsspildet til affald. Aftørres malingen ikke fra ydersiden af emballagen, vil malingen løbe ned af siden på emballagen og eventuelt på afdækningsmaterialet, som malebøtten står på. Denne maling vil i så fald også blive til et spild til affald, når afdækningsmaterialet og malebøtten smides ud. De viste spildmængder i Tabel 2.11 vil således under alle omstændigheder blive til et spild til affald.

Tabel 2.11:
Spildmængder ved omhældning til anden emballage.

Resultaterne i Tabel 2.11 er fremkommet ved at aftørre malingsrester på emballagen med en klud, for herefter at veje kluden (både før og efter brug). Resultaterne viser, at spildmængden af maling ved overhældning til anden emballage ligger på mellem ca. 1 og 8 g maling for de syv udførte forsøg med et gennemsnit på ca. 3 g.

Når der anvendes rørepind til at omrøre malingen inden brug, vil der forekomme et malingsspild, da der vil sætte sig en malingsrest på rørepinden. Resultaterne fra forsøg med rørepinde er vist nedenfor i Tabel 2.12.

Tabel 2.12:
Malingsspild ved brug af rørepind.

Resultaterne viser også her, at en rørepind er mere fuld af maling, når malingen er tyktflydende. Grundingsolien er igen den malingstype, der efterlader den mindste mængde maling på malegrejet.

Det viser sig, at det er en forholdsvis lille mængde maling, der sidder tilbage på rørepinden efter, at man har skrabet det meste maling af på kanten af malingsbøtten. Værdierne ligger mellem 0,7 og 10,5 g. Malingsresten på rørepinden kan blive endnu mindre, hvis rørepinden aftørres med en avis eller en klud. I disse to tilfælde vil malingsresten dog stadig være malingsspild til affald, når avis og klud smides ud. Det vil således kun være relevant at foretage en afskrabning af rørepinden på kanten af emballagen for på denne måde at mindske malingsspildet.

2.2.3.7 Malingsrest på låg

Når en ny malingsbøtte åbnes, vil der sidde en malingsrest på indersiden af låget. Denne malingsrest er vist i Tabel 2.13. Malingsresten ligger mellem 14 og 60 g, når resterne ikke forsøges fjernet fra låget, og mellem 0,8 og 4 g, når resterne fjernes med en pensel.

Ud fra spildkortlægningen er det muligt at få et indtryk af størrelsesordenen på spildet ved forskellige "processer" og bortskaffelsesveje. Derudover er det muligt at opsamle de væsentligste erfaringer, som spildkortlægningen har vist med henblik på reduktion af spild. Dette gengives i den følgende tekst.

Malingsspildet fordeler sig på de tre faser: jord, vand og affald. Præcist i hvilken fase, malingsspildet ender, afhænger af mange forhold. Eksempelvis forekommer spild til jord kun ved udendørs maling. Males der tilsvarende indendørs, vil samme mængde blive spildt på afdækningsmateriale og dermed blive til spild til affald.

Nedenfor er de væsentligste spildmængder angivet for de forskellige faser.

2.3.1 Spild til jord

Spild til jorden afhænger af, hvor stort forbruget af maling er, og forbruget af maling afhænger af, hvor stor en overflade, der males. Spild til jord opgives derfor per malet kvadratmeter. Det er imidlertid også udregnet hvor stor en procentdel, malingsspildet udgør af forbruget. Dette er angivet nedenfor.

Variationerne skyldes dels individuelle forskelle, når der males, samt forskelle mellem de forskellige malingstyper, da der spildes mere jo mere tyndtflydende, malingen er.

Tabel 2.14:
Målte værdier for spild til jord

2.3.2 Spild til vand

Spild til vandfasen sker kun når malingsrester hældes i kloakken, dvs. ved brug af vandbaseret maling. Ved brug af opløsningsmiddelbaseret maling skal rester af penselrens/terpentin brugt til rengøring afleveres på genbrugsstation, og er derved et spild til affald.

Spildmængden til vandfasen (spildevandet) afhænger af, hvor meget maling, der sidder tilbage i malegrejet. Al den maling, der sidder tilbage i malegrejet ryger i kloakken, når malegrejet vaskes. Denne spildmængde afhænger ikke af forbruget af maling men af hvor tit, der rengøres. Der rengøres typisk dagligt efter endt malearbejde.

Desuden afhænger spildmængden af størrelsen af malegrejet. Jo større pensler, ruller og puder jo mere maling sidder der tilbage. Rullerne indeholder generelt den største malingsrest, herefter kommer puderne til malepudesystemet, og penslerne indholder generelt den mindste mængde maling.

Der ses desuden en forskel mellem de forskellige malingstyper. Hovedreglen er, at jo mere tyndtflydende, malingen er, jo mindre maling sidder der tilbage i malegrejet.

Tabel 2.15:
Målte værdier for spild til vand

De højeste målte spildværdier er angivet. Laveste værdier er ikke angivet, da der ikke i alle tilfælde er udført spildmålinger for alle malingstyper.

Ved rengøring er forbruget af rengøringsmiddel målt. Forbruget afhænger af rengøringsmåden eksempelvis batchvis eller under rindende vand og afhænger af, hvad der rengøres eksempelvis pensel, rulle, pude eller rulle/malebakke. Resultaterne viser, at det er ved brug af malepudesystemet, hvor der anvendes de største vandmængder, da malingen er svær at få ud af puden. Til rengøring af ruller anvendes ligeledes en del vand, hvorimod penslerne kræver det mindste vandforbrug ved rengøringen.

Tabel 2.15:
Målte forbrugsmængder af rengøringsmiddel

Hvor ikke andet er angivet, er rengøringsmængden for rindende hane.

Resultaterne viser, at der helt klart er mulighed for at reducere mængden af rengøringsmiddel ved brug af batchvis rengøring fremfor rengøring under den rindende hane.

2.3.3 Spild til affald

Spildet til affald består af følgende:

1) Spildet til affald er det spild, hvor der anvendes klude, aviser m.m. til at rense malegrej for det værste maling inden rengøring. I dette tilfælde vil spildet til affald være forskellen mellem den malingsrest, der sidder i malegrejet, når det er "fyldt" med maling og den malingsrest, der sidder på malegrejet efter aftørringen.

2) For de malere, der pakker plastposer om malebakken inden, der hældes maling op i denne, bliver plastposerne med malingsrester også et spild til affald.

3) Malingsspild til affald består også af den brugte emballage, der bliver smidt ud. Der er en malingsrest i emballagen og i låget. Ved spildforsøgene er imidlertid kun den mængde af maling, der sidder tilbage i en "tom" emballage kortlagt, og ikke den maling, der er tilbage pga. indkøb af for meget maling.

4) Desuden vil spild til affald være det samme som spild til jord, når der males indendørs, da malingsspildet så vil sidde på det afdækningsmateriale, der må formodes at blive brugt i langt de fleste tilfælde. Dette spild ses under "spild til jord".

5) Ved brug af opløsningsmiddelbaseret maling skal rester af brugt terpentin/penselrens afleveres på genbrugsstation. Den mængde maling, der her er et spild til affald, svarer til spildet til vandfasen (rester i malegrej) ved brug af vandbaseret maling.

Malepudesystemet adskiller sig her lidt fra den almindelige malerulle ved, at der stort set ikke forekommer stænk ved brugen af puden. Malingen sidder forholdsvist godt fast i puden, hvilket, som beskrevet, også har konsekvenser for rengøringen. Der kan imidlertid samle sig dråber af maling i kanten af puden, der således drypper, når systemet anvendes (svarende til penseldryp). Det anbefales derfor at bruge afdækning, når malepudesystemet bruges, da der også her kan forekomme dryp.

Det første spildscenarie er et eksempel på maling af en stue, der er 4 x 5 x 2,5 m. Både loft og væg skal males, og i eksemplet er det antaget, at der ikke er nogen vinduer eller døre. Der skal således males 45 m² væg 2 gange (i alt 90 m²) i en farve og 20 m² loft 2 gange (i alt 40 m²) i en anden farve.

Af Bilag C, "Resultat af spørgerunde vedr. mængder af indkøbt maling", ses det, at malebutikkerne har anbefalet indkøb af mellem 5 og 10 liter maling til loftet, og 9 til 15 liter maling til væggen. Disse mængder er således anvendt som nedre og øvre værdier for indkøbt mængde maling.

I eksemplet er det antaget, at der udelukkende anvendes store rørepinde, da der kun anvendes store emballager af maling (minimum volumen er 5 liter). Nedre grænse er maleren, der anvender en rørepind til hver farve, og øvre grænse er maleren, der anvender en ny rørepind til hver bøtte maling.

Med hensyn til malegrej er nedre og øvre grænse for antallet sat ud fra, at der i det nedre tilfælde er en person, der maler, hvor der i det øvre tilfælde er to personer, der maler. Det er antaget, at der anvendes en eller anden form for mellememballage, når der males med pensel. Denne mellememballage antages at blive vasket efter endt malearbejde.

Ved rengøringen af malegrej er det antaget for den nedre grænse, at alle pensler og ruller aftørres i papir inden, de vaskes, hvorimod malegrejet vaskes direkte for den øvre grænse. For den nedre grænse er det desuden antaget, at der kun vaskes pensel og rulle, når der skiftes farve. For den øvre grænse er det antaget, at der vaskes for hver gang, der har været malet.

I beregningsskemaet for spildscenarie 1 (Bilag E, "Spildscenarier") ses det, at der er beregnet spild for fire situationer. Disse fire situationer er de fire ydersituationer, man får ved at kombinere nedre og øvre indkøb med nedre og øvre spild og forbrug. De fire ydersituationer er vist i nedenstående skema. Det er samtidig vist i hvert af de fire tilfælde hvor meget maling, der er tilbage (indkøb i forhold til forbrug).

Tabel 3.3:
Forbrug og indkøbte mængder for spildscenarie 1 – stue.

Kigger man nøjere på tallene i spildscenarie 1 i Bilag E, "Spildscenarier", ses det, at det med de anvendte tal for indkøb og forbrug er muligt at komme ud for den situation, at der er indkøbt for lidt maling til både loft og væg. Det vil forekomme i den situation, hvor der er indkøbt den nedre grænse af maling, og forbruget svarer til den øvre grænse. Denne situation adskiller sig således fra de andre ydersituationer og er markeret med gråt i skemaet.

Tal for forbrug, spild og indkøb er taget fra beregningsskemaet til spildscenarie 1 (se Bilag E, "Spildscenarier"). Det skal hertil bemærkes, at det angivne spild ("reelt spild (eksklusiv malingsrest)") er et beregnet samlet spild for hele spildscenariet. Spildmængderne afhænger til dels af det malede areal, så hvis det antages, at spildet fordeles mellem væg og loft som arealet af væggen og loftet, så vil spildet på de 4.350 g for situationen markeret med gråt fordele sig med 40/130 til loftsmalingen og 90/130 til vægmalingen. Da 40/130 af 4.350 g spild er 1.339 g maling, så vil forbrug plus spild for loftet blive på (1.339 g + 5.600 g =) 6.939 g maling. Denne mængde holder sig lige netop under den indkøbte mængde maling (7.000 g) til loftet. Det antages således, at der er nok maling til loftet for både min. og maks. mængde indkøbt til loftet.

3.2.1 Spildscenarie 1b: Mere maling må købes

Der vil derimod være indkøbt for lidt maling til væggen, hvorfor der udregnes et nyt spildscenarie (1b) tilsvarende spildscenarie 1 men med den forskel, at det her er antaget, at der er en situation, hvor det vil være nødvendigt at supplere med yderligere maling.

Antages der det samme forhold for spildet her, så vil der være indkøbt 90/130 af de 4.350 g spild svarende til 3.012 g maling for lidt [Manglende maling = indkøb – (forbrug + spild)]. Der mangler således 3.012 g maling for at malearbejdet kan færdiggøres.

I denne situation vil det ikke forholde sig sådan, at den private maler går ned til forhandleren og fortæller, at han mangler 3.012 g maling til at færdiggøre malearbejdet. Den private maler er selvfølgelig ikke klar over hvor meget maling, han mangler, men derimod hvor meget maling, han har brugt, og hvor stort et areal han mangler at male.

Der regnes derfor baglæns for at finde størrelsen af det areal, den private maler mangler at male. Et spild på de 3.012 g medfører, at der har været forbrugt den indkøbte mængde fratrukket dette spild, dvs. 9588 g maling.

Da det er den øvre værdi for forbrug og spild, der har medført, at der ikke var maling nok, anvendes den øvre værdi for forbrug til at udregne hvor langt, den private maler er nået. Han har således malet 9.588 g / 140 g/m², hvilket vil sige 68 m². Der skulle i alt males 90 m² væg, hvilket betyder, at han mangler at male 22 m² væg.

I denne situation vil den private maler gå ned i malebutikken og fortælle, at den indkøbte mængde maling på 9 liter vægmaling (12.600 g) ikke var tilstrækkelig. Han vil desuden give besked om, at han med de 9 liter maling kun har fået malet ca. 60-70 m² og således mangler ca. 30 m². (Det antages, at ikke alle private malere præcist måler hvor stort et areal, de mangler).

Ud fra disse oplysninger må man forvente, at malebutikken vil resonere, at når personen brugte 9 liter til ca. 60 m², så må der skulle indkøbes 9 liter / 60 m² x 30 m² = ca. 4,5 liter til de resterende ca. 30 m². Det forventes derfor, at malebutikken vil anbefale ham at indkøbe minimum 5 liter maling mere. Den private maler vil eventuelt indkøbe 2 x 3 liter maling ekstra for at være på den sikre side.

I eksemplet her anvendes der derfor 5 liter ekstra maling som den nedre grænse og 6 liter som den øvre grænse. Det vil sige, at der skal købes en eller to store emballager ekstra.

For dette spildscenarie anvendes kun den øvre grænse for spild, idet det er denne "opførsel" ved malearbejdet, der har afstedkommet et behov for indkøb af mere maling. Der anvendes derfor også den øvre grænse for forbrug af maling, da det er de samme personer, der fortsætter med at male. Ved dette spildscenarie vil forskellen mellem nedre og øvre spild således udelukkende være forskellen i ekstra indkøb af maling.

Forbruget af malegrej, der er listet i dette spildscenarie 1b, er således det malegrej, som man har anvendt i spildscenarie 1, plus det malegrej, man skal bruge for at male det sidste af væggen færdig. Det antages desuden, at malegrejet skal vaskes en ekstra gang, da man har måttet vente en dag med at supplere med mere maling.

3.2.2 Spildresultater for spildscenarie 1

De beregnede spildprocenter for de fire kombinationer af nedre/øvre indkøb og nedre/øvre spild bliver derfor som angivet i nedenstående skema.

Tabel 3.4:
Resultater for spildscenarie 1 – stue. Spildet er angivet både i vægt og i procent af indkøbt mængde maling.

Se her!

I skemaet er angivet den indkøbte mængde maling, og hvordan fordelingen er mellem det totale spild (reelt spild + malingsrest), det reelle spild (fraregnet malingen, der bliver tilovers ved indkøb af for meget maling) samt malingsresten alene.

Som eksemplet viser, ligger det totale spild ved maling af en stue på mellem 26 og 62% af den indkøbte malingsmængde. Det største spild er malingsresten, der udgør mellem henholdsvis 4 og 61% af den indkøbte mængde. Det reelle spild i malegrej og på afdækning udgør således mellem 2 og 23% af den indkøbte mængde maling i dette scenarie.

Af spildberegningerne ses det, at langt det meste af det totale spild ender som affald. Spildprocenten til affald ligger mellem 55 og 98%. Den store forskel i spildmængden til affald er selvfølgelig forskellen i malingsresten, som antages at blive til affald. Det resterende spild er et spild til vandfasen, da der indendørs ikke forekommer et spild til jord.

Det er imidlertid værd at bemærke, at det er muligt at forrykke spildet mellem vandfasen og affaldsfasen med næsten 14%. Dette illustreres af forskellen i spildværdierne for øvre indkøb og henholdsvis nedre og øvre spild. Her er en af forskellene i adfærd, at malegrej aftørres i afdækningspapir inden rengøring. Det er således muligt at forrykke spildfordelingen væsentligt mellem vand- og affaldsfase afhængig af de malerutiner, der anvendes.

Der er for det anvendte malegrej i spildscenariet også beregnet det vandforbrug, der kan forventes at forekomme ved rengøring af det angivne malegrej. Dette vandforbrug er beregnet til mellem 33 og 768 liter. Den store variation i disse tal skyldes, at forbruget på de 33 liter vand er beregnet på grundlag af den nedre mængde af malegrej og det nedre forbrug af rengøringsmiddel nemlig batchvis rengøring, hvorimod forbruget på de 768 liter er beregnet på grundlag af den øvre mængde malegrej og det øvre forbrug af rengøringsmiddel nemlig rengøring under rindende hane.

Tallene viser, at der er stor forskel på hvilket vandforbrug, der kan forekomme ved rengøring. Størrelsen afhænger primært af rengøringsmetoden (batchvis eller under rindende hane) men selvfølgelig også af mængden af malegrej, der skal rengøres.

For spildscenarie 1b ses det, at når der købes ekstra maling ind og hermed også foretages yderligere rengøring af malegrej, kan det samlede vandforbrug til rengøring af malegrejet komme helt op på i alt 1015 liter vand.

3.3 Spildscenarie 2: Maling af stakit på 5 m²

Det andet spildscenarie er et eksempel på maling af et stakit på i alt 5 m². Stakittet får først en omgang grundingsolie og herefter 2 gange vandbaseret træbeskyttelse. Det samlede areal udgør således i alt 15 m². Spildberegningerne foretages først for grundingsolien, herefter for den vandbaserede træbeskyttelse og til sidst for det samlede malearbejde.

Af Bilag C, "Resultat af spørgerunde vedr. mængder af indkøbt maling", ses det, at malebutikkerne har anbefalet mellem ¾ og 1 liter grundingsolie til maling af stakittet og herefter mellem 1 og 3 liter træbeskyttelse til maling af stakittet to gange. Disse værdier anvendes således som nedre og øvre værdier for indkøbt mængde maling.

For spildværdierne og for malingsforbruget er der anvendt de nedre og øvre grænser, der er fremkommet via spildkortlægningen for maling med grundingsolie på stakit. Se Bilag B, "Anvendte normtal for forbrug og spild".

Det er i eksemplet antaget, at der kun anvendes pensler, og at der for den nedre grænse er én person, der maler, og for den øvre grænse to personer, der maler.

3.3.1 Spild for grundingsolie

Spildet ved maling med grundingsolie er udregnet for alle fire kombinationer af nedre/øvre spild og nedre/øvre indkøb. Af beregningerne ses det, at der i tilfældene for nedre spildværdi er indkøbt grundingsolie nok. For de øvre spildværdier er der derimod problemer.

Ved de øvre spildværdier er der i begge tilfælde ikke grundingsolie nok. For situationen med øvre spild og øvre indkøb mangler der blot 118 g grundingsolie, hvilket svarer til ca. 1,4 dl grundingsolie. I denne situation antages det, at det må være muligt at få grundingsolien til at strække til alle 5 m², så der ikke er nogen malingsrest. Det antages således, at det ikke er nødvendigt at indkøbe mere grundingsolie for øvre spild og øvre indkøb.

For situationen med det øvre spild og det nedre indkøb er der derimod ikke indkøbt nok grundingsolie. Ifølge beregningerne mangler der 323 g grundingsolie. I denne situation er det derfor nødvendigt at indkøbe ekstra grundingsolie.

3.3.1.1 Ekstra indkøb af grundingsolie (spildscenarie 2b)

De 323 g grundingsolie, der mangler, svarer til ca. 0,4 liter grundingsolie med den angivne massefylde. Den private maler vil således orientere forhandleren om, at han mangler grundingsolie til et sted mellem en tredjedel og halvdelen af stakittets areal. Det må således forventes, at forhandleren anbefaler indkøb af mellem 0,5 liter og 0,75 liter grundingsolie ekstra. Derfor regnes der som øvre grænse med, at der indkøbes 0,75 liter ekstra og som nedre grænse, at der indkøbes 0,5 liter ekstra.

I beregningsskemaet til spildscenarie 2b, hvor der indkøbes ekstra grundingsolie, er der således regnet med de ovenstående nedre og øvre grænser for indkøb men med de øvre værdier for spild, da det er denne "opførsel", der har medført et behov for ekstra indkøb. Der regnes desuden med en ekstra afvaskning af pensler, da man kan gå ud fra, at det sidste grundingsolie først indkøbes dagen efter.

3.3.1.2 Samlede spildprocenter for grundingsolie

Spildprocenterne ved brug af grundingsolie er angivet i tabellen nedenfor.

Tabel 3.5:
Resultater for spildscenarie 2 – stakit (her kun grundingsolien). Spildet er angivet i både vægt og procent af indkøbt mængde maling.

Se her!

Spildprocenterne for øvre spild og nedre indkøb er angivet i spildscenarie 2b, og de andre tre spildsituationer er angivet i spildscenarie 2. Som det ses, ligger de totale spildprocenter (inklusiv rest) på mellem 17 og 45% af den indkøbte mængde grundingsolie. Det største spild forekommer i den situation, hvor der er det øvre indkøb og det nedre spild. Det reelle spild i malegrej og på jorden udgør mellem 2 og 17% af den indkøbte mængde. Grunden til at spildet er forholdsvist lille her er dels, at det er grundingsolie, der er malet med (for grundingsolien er der forholdsvis små rester af maling i pensler), og dels, at der kun er malet med pensler.

Kigger man nærmere på fordelingen af spildet til de enkelte faser for beregningerne i 2 og 2b, ses det, at spildet i malegrejet svinger mellem ca. 2 og 35% af det totale spild. Dette spild vil blive afleveret på genbrugsstation, da det består af malingsrester opløst i penselrens/terpentin. Det resterende spild til affald ligger på mellem 36 og 97%. Dette spild kan blive smidt ud med almindeligt affald, da det består af afdækningsmateriale, tomme malebøtter o.lign. Spildet til jord ligger på mellem 1 og 29% af det totale spild. Det afgørende for fordelingen af spildet til de forskellige faser er hvor store malingsrester (og dermed hvor meget affald), der er i de enkelte tilfælde. I den situation, hvor der ikke er nogen malingsrest, er spildet fordelt stort set med en tredjedel til hver af faserne jord, malegrej og affald.

Spildfordelingen til jord ligger højt i dette spildscenarie (i forhold til de andre spildscenarier), og det skyldes primært, at det er den tyndtflydende grundingsolie, der males med, hvilket øger dryp til jord.

3.3.2 Spild for træbeskyttelse - scenarie 2c

Efter, stakittet har fået en gang grundingsolie, skal det males med træbeskyttelse to gange, dvs. at der i alt skal males 10 m². Spildberegningerne foretages med de samme forudsætninger som for grundingsolien bortset fra, at der udregnes spild for maling af 10 m², og at normtallene for spildet er baseret på spilddata for brug af træbeskyttelse.

Der skal knyttes en bemærkning til de anvendte normtal for forbrug af træbeskyttelse, idet det her er antaget hvilke grænser forbruget ligger indenfor. De forsøg, der er udført i forbindelse med spildkortlægningen, viser, at forbruget af træbeskyttelse ved maling af stakit ligger på mellem 260 og 300 g/m², hvilket svarer til et forbrug på mellem 4,2 og 4,9 m²/liter (se Bilag B, "Anvendte normtal for forbrug og spild"). Dette er imidlertid et meget stort forbrug i forhold til, hvad malebutikker regner med (ca. 8-10 m²/liter), og et stort forbrug i forhold til de andre forsøg med træbeskyttelse på udhæng og trævæg fra spildkortlægningen. Disse forsøg giver tal mellem 7,5 og 15 m²/liter. Ud fra disse forhold er det antaget, at det i forsøgene kortlagte forbrug var for højt, og forbruget af træbeskyttelse på stakit er derfor sat til at ligge mellem ca. 4,2 og 10,6 m²/liter (svarende til mellem 120 og 300 g/m²).

Spildberegningerne ser derfor ud som angivet i spildscenarie 2c for de fire kombinationer af nedre/øvre spildværdi og nedre/øvre indkøb. Af beregningerne ses det, at der i de tre tilfælde er indkøbt træbeskyttelse nok, men at der er for lidt træbeskyttelse i situationen med øvre spild og nedre indkøb. I denne situation mangler der således 2.034 g træbeskyttelse ifølge beregningerne. Det er derfor nødvendigt at indkøbe ekstra træbeskyttelse.

3.3.2.1 Ekstra indkøb af træbeskyttelse (spildscenarie 2d)

De 2.034 g træbeskyttelse, der mangler, svarer til ca. 1,6 liter træbeskyttelse med den angivne massefylde. Det vil sige, at den private maler vil gå ned til forhandleren og sige, at han med indkøb af 1 liter træbeskyttelse knap nok nåede at male en tredjedel af arealet. Forhandleren vil derfor anbefale et indkøb af 2 liter træbeskyttelse ekstra.

De 2 liter indkøbes som 2 x 1 liter, hvorfor nogle forhandlere eventuelt vil gøre opmærksom på, at det kan være billigere at indkøbe en 3 liters bøtte (eller 2,5 liter afhængig af, hvad der forhandles) i stedet. De 2 x 1 liter anvendes derfor som nedre grænse og de 3 liter som den øvre grænse ved indkøb af ekstra træbeskyttelse.

I beregningsskemaet til spildscenarie 2d, hvor der indkøbes ekstra træbeskyttelse, er der således regnet med de ovenstående nedre og øvre grænse for indkøb men med de øvre værdier for spild, da det er denne "opførsel", der har medført et behov for ekstra indkøb. Der regnes desuden med en ekstra afvaskning af pensler, da man kan gå ud fra, at det sidste træbeskyttelse først indkøbes dagen efter.

Af spildberegningerne i 2c ses det, at det ved det ekstra nedre indkøb kommer til at knibe med træbeskyttelsen (der mangler 32 g, hvilket svarer til 0,25 dl). Dette er imidlertid så lidt, at det forudsættes, at malingen kan strækkes, og at der således ikke forekommer nogen malingsrest.

3.3.2.2 Samlede spildprocenter for træbeskyttelse (spildscenarie 2c og 2d)

Spildprocenterne ved brug af træbeskyttelse er angivet i tabellen nedenfor. Spildprocenterne for øvre spild og nedre indkøb er angivet i spildscenarie 2d, og de andre tre spildsituationer er angivet i spildscenarie 2c.

Som det ses, ligger de totale spildprocenter (inklusiv rest) på mellem 6 og 69% af den indkøbte mængde træbeskyttelse. Det største spild forekommer i den situation, hvor der indkøbes den øvre mængde og haves det nedre spild. Det reelle spild i malegrej og på jorden udgør mellem 1 og 22% af den indkøbte mængde maling.

Kigger man nærmere på fordelingen af spildet til de enkelte faser for beregningerne i 2c og 2d, ses det, at spildet i malegrej ligger mellem 0,5 og 33%, hvorimod det resterende spild til affald udgør langt den største del nemlig mellem 64 og 99% af det totale spild afhængig af hvor stor en malingsrest, der er tilovers. Spildet til jord ligger i de fleste tilfælde omkring 2-3% af den indkøbte maling.

Tabel 3.6:
Resultater for spildscenarie 2 – stakit (her kun træbeskyttelsen). Spildet angives i vægt og i procent af indkøbt mængde maling.

Se her!

For træbeskyttelsen er en procentvis større del af spildet et spild til affald i forhold til spildet for grundingsolien. Dette skyldes til dels de større spildværdier for træbeskyttelsen i forhold til grundingsolien men også en større malingsrest i nogle situationer.

3.3.3 Samlet spild for spildscenarie 2

Det samlede spild for spildscenarie 2 er angivet i 2e, og de væsentligste tal er angivet i tabellen nedenfor. For situationen, hvor der skulle indkøbes ekstra grundingsolie og træbeskyttelse (øvre spild/nedre indkøb), er kun den øvre spildværdi angivet.

Af tallene ses det, at de samlede spildprocenter for spildscenarie 2: Maling af stakit på 5 m² med grundingsolie og to gange træbeskyttelse ligger mellem 13 og 64%. Det reelle spild, det vil sige det spild, der sidder i malegrej og på afdækning, udgør mellem 1 og 19% af den indkøbte mængde maling.

Tabel 3.7:
Resultater for spildscenarie 2 – stakit (her samlet for både grundingsolie og træbeskyttelse). Spildet er angivet i både vægt og i procent af indkøbt mængde maling.

Se her!

Spildet fordeler sig som følger: Spild i malegrej udgør i dette spildscenarie op til ca. 24% af det totale spild. Det resterende spild til affald udgør langt den overvejende del af spildet - mellem 69 og 99% afhængig af hvor meget maling, der er til overs. Spildet til jord er lille i alle situationer (mellem 0,5 og 7%).

3.3.3.1 Forbrug af penselrens til rengøring af malegrej til spildscenarie 2

Det er i spildscenarie 2 antaget, at der først males med grundingsolie og herefter en træbeskyttelse. Hvis denne træbeskyttelse er opløsningsmiddelbaseret, skal der således anvendes penselrens/terpentin til rengøring af malegrej i begge tilfælde. Den samlede mængde penselrens, der er nødvendig for disse to rengøringer, er beregnet på baggrund af spildkortlægningens resultater.

Af beregningerne (se Bilag E – Spildscenarier) ses det, at der kan forventes et forbrug af penselrens på i alt mellem 400 og 1.380 g penselrens (2.070 g i situationen, hvor der både skal indkøbes mere grundingsolie og træbeskyttelse). Det store spænd fremkommer dels på grund af spændet i de observerede mængder penselrens til rengøring og dels på grund af forskellen i antallet af malegrej, der vaskes i minimums- og maksimumssituation.

De 1 til 2 kg penselrens er en meget stor mængde, som ikke vil blive så stor i praksis. Til beregningerne er mængden af penselrens lagt sammen for hver rengøring, hvorimod de private malere vil have et glas med penselrens stående, som vil blive genbrugt ved både maling med grundingsolie og maling med træbeskyttelse og, når der hentes mere grundingsolie og træbeskyttelse.

Tal fra producenter af maling viser, at forbruget af penselrens ligger på under 0,1% af den samlede mængde solgte opløsningsmiddelbaserede maling. For hver liter solgt opløsningsmiddelbaseret maling bliver der således solgt mindre end 1 ml penselrens, hvilket indikerer, at de beregnede mængder penselrens er alt for høje. De private malere vil genbruge penselrensen, så længe det er muligt.

3.4 Spildscenarie 3: Maling af vinduer på i alt 5 m²

Det tredje spildscenarie er et eksempel på maling af vinduer på i alt 5 m². Det antages i scenariet, at vinduerne males udendørs med alkydoliemaling, og at vinduerne blot skal have en gang maling (opfriskning af den eksisterende maling).

Af Bilag C, "Resultat af spørgerunde vedr. mængder af indkøbt maling", ses det, at malebutikkerne har anbefalet indkøb af mellem ¾ og 1,5 liter alkydmaling til maling af vinduesarealet. Disse værdier anvendes således som nedre og øvre grænse for indkøbt mængde maling.

For spildværdierne og for malingsforbruget er der anvendt de nedre og øvre grænser, der er fremkommet via spildkortlægningen for maling med alkydmaling på trævæg. Se Bilag B, "Anvendte normtal for forbrug og spild".

Det er i eksemplet antaget, at der kun anvendes små pensler, og at der for den nedre grænse er én person, der maler, og for den øvre grænse to personer, der maler.

Spildet ved maling af vinduesarealet er udregnet for alle fire kombinationer af nedre/øvre spild og nedre/øvre indkøb. Af beregningerne ses det, at der i tilfældet for øvre spildværdi og nedre indkøb ikke er indkøbt maling nok. Der mangler i dette tilfælde de 100 g maling, der er indkøbt for lidt samt spildet på 185 g. Det vil sige, at der i alt er indkøbt 285 g maling, hvilket med den angivne massefylde svarer til ca. 2,3 dl maling.

Med denne mængde maling er det sandsynligvis lige på grænsen til at det er muligt at få den til at strække til alle 5 m² eller, om der skal købes mere maling. I scenariet er det imidlertid antaget, at det er den eksisterende maling på de udendørs vinduer, der skal opfriskes. Det kan derfor være muligt at få malingen til at strække. Det antages, at der ikke er nogen farveforskel, og at der muligvis er en lille smule maling tilovers fra sidste gang, vinduerne blev malet udendørs.

Det er således antaget, at der for situationen øvre spild og nedre indkøb er maling nok. De beregnede spildprocenter for de fire situationer bliver derfor som angivet i beregningsskemaet for spildscenarie 3. De vigtigste tal er angivet i skemaet nedenfor.

Tabel 3.8:
Resultater for spildscenarie 3 – vindue. Spildet er angivet i vægt samt i procent af indkøbt mængde maling.

Se her!

De totale spildprocenter for spildscenarie 3: Maling af vinduer på 5 m² ligger således på mellem 21 og 61% af den indkøbte mængde alkydmaling. Det største spild forekommer i den situation, hvor der indkøbes den øvre mængde og haves det nedre spild. Det reelle spild i malegrej og på jorden (dvs. når der ses bort fra malingsresterne) udgør mellem 1 og 21% af den indkøbte mængde maling.

Kigger man nærmere på fordelingen af spildet til de enkelte faser for beregningerne i spildscenarie 3, ses det, at spildet i malegrejet svinger mellem 0,5 og 65% af det totale spild. Spildet til jorden er ubetydeligt (mellem 0,1 og 1%). Det resterende spild til affald udgør generelt langt den største del (mellem 34 og 99%). Det, der igen er afgørende, er hvor meget maling, der er til overs.

3.4.1.1 Forbrug af penselrens til rengøring af malegrej til spildscenarie 3

Forbruget af penselrens til rengøring af malegrejet til spildscenarie 3 er beregnet til mellem 200 og 920 g. Her gælder samme forhold som for spildscenarie 2, at maksimumværdien for forbruget er overvurderet, da de private malere i praksis vil forsøge at genbruge penselrensen så meget som muligt. Maksimumsværdien er beregnet for brug af to pensler over to dage, det vil sige rengøring af i alt fire pensler med hver sin portion penselrens.

3.5 Spildscenarie 4: Reparationsarbejde på 1 m²

Det fjerde og sidste spildscenarie er reparationsarbejde på en væg eller lignende. Der anvendes vandbaseret vægmaling, og det antages her, at det i alt ca. er 1 m², der males.

Som det ses af Bilag C, "Resultat af spørgerunde vedr. mængder af indkøbt maling", er samtlige forhandlere stort set enige om, at det vil være uhensigtsmæssigt at indkøbe ny maling til at reparere den malede overflade på en væg. Enten bør hele væggen males for at undgå den farveforskel, der uundgåeligt vil komme, eller også bør den eventuelle rest fra sidste gang, væggen blev malet, anvendes. Men selv i denne situation vil de fleste forhandlere foreslå, at hele væggen males om, da der vil være en farvenuanceforskel, hvis det er mere end et par måneder siden væggen blev malet sidst.

Hvis væggen males om, vil spildscenariet således minde en del om maling af stue (spildscenarie 1) - dog med et lidt mindre areal. Det er imidlertid muligt at forestille sig, at denne besked fra forhandlerne vil medføre, at hele rummet males om, hvilket vil medføre et eksempel lig scenarie 1.

For dette spildscenarie udregnes der derfor det malingsspild, der forekommer ved reparationsarbejdet på 1 m², da det er tænkeligt, at noget reparationsarbejde forekommer. Malingsspildet, når der kun forekommer spild i malegrej og på afdækning, udregnes. Det antages således, at der ikke indkøbes maling til dette reparationsarbejde men, at en rest fra tidligere anvendes.

Spildet for to situationer beregnes: en situation hvor, der anvendes en lille rulle til at male den ene m² på en væg (den øvre spildværdi af scenariet) og en anden situation hvor, der anvendes en lille pensel til maling af 1 m², fordi der er kroge eller hjørner, der skal males (den nedre spildværdi af scenariet).

Spildprocenten beregnes i dette scenarie i forhold til forbruget af maling til den ene m² i modsætning til den indkøbte mængde maling, som i de andre scenarier.

Det ses af beregningerne i spildscenarie 4 i Bilag E, "Spildscenarier" at, hvis der anvendes en rulle ved reparationsarbejdet, vil der være en spildmængde på ca. 3 gange den mængde maling, der kommer til at sidde på væggen. Anvendes derimod en pensel (som ikke giver den samme struktur som en rulle), udgør det totale spild ca. 15% af den forbrugte mængde maling.

Spildet vil i begge tilfælde fordele sig som ca. 55% til affaldsfase og 45% til vandfasen.

Tabel 3.9:
Resultater for spildscenarie 4 – reparation. Spildet er angivet i vægt samt i procent af forbrugt mængde maling.

Se her!

3.5.1.1 Vandforbrug til rengøring af malegrej for spildscenarie 4

I spildscenarie 4 er vandforbruget til rengøring af malegrejet beregnet til mellem 0,5 og 137 liter vand. Det aktuelle forbrug afhænger af, om der anvendes pensel eller rulle til reparationsarbejdet. Minimumsværdien er den mindste observerede forbrugte mængde vand til rengøring af en pensel (batchvis), og maksimumsværdien er de største observerede mængder til rengøring af rulle og rullebakke under rindende hane.

Vælger man at vaske rulle og rullebakke batchvis (i bakken), er det muligt at reducere vandforbruget væsentligt. Helt ned til omkring ca. 20 liter vand.

3.6 Spildscenarie 5: Maling af indvendige vægge i et hus

Der var under projektforløbet mulighed for at følge spildet i forbindelse med maling af indvendige vægge i et helt hus, hvorfor dette eksempel er medtaget som et spildscenarie.

I eksemplet er der kun malet indvendige vægge (ingen lofter) på et samlet areal på i alt 405 m². Heri er iberegnet, at alle arealer fik to gange maling. I alt er 4 værelser, 1 entré, 1 bryggers, 2 badeværelser, 1 stue og 1 køkken/alrum malet. De i alt 10 rum er malet i 3 forskellige farver. Der er skiftet fra mørke farver til lyse farver, men to gange maling har generelt været nok til at dække.

Inden indkøb af maling blev antallet af kvadratmeter, der skulle males, beregnet løseligt. Diverse vinkler og enkelte skrå lofter blev der ikke helt taget højde for. Ud fra denne beregning blev der indkøbt følgende mængder maling:

	Farve 1 (til stue, køkken/alrum, 4 værelser, og entré) – 40 liter
	Farve 2 (til bryggers og et badeværelse) – 3 liter
	Farve 3 (til badeværelse) – 3 liter

Undervejs viste det sig, at der ikke var nok maling af farve 2, hvorfor der her blev indkøbt mere maling. I princippet ville 1,5 liter ekstra have været nok, men der blev købt 3 liter, da det bedst kunne betale sig prismæssigt fremfor 2 x ¾ liter. Desuden var det så helt sikkert, at der ville være maling nok. Der er således i alt indkøbt 49 liter maling.

Spildet i dette eksempel er udregnet på baggrund af spildkortlægningens resultater, hvor de fundne minimums- og maksimumsværdier er anvendt. Det vil sige, at der ikke i hvert enkelt tilfælde er vejet hvor meget maling, der sidder tilbage i malegrej, eller hvor meget, der er spildt på afdækning.

Der er derimod nøje holdt øje med hvor mange gange, der er hældt maling op, hvor mange gange, der er rørt rundt i malingen, hvor mange pensler og ruller, der er brugt, hvor mange, der er vasket, og hvor mange, der er pakket ind i plastposer.

Desuden er det i hvert enkelt tilfælde vurderet hvor meget maling, der er smidt ud, når der har været hældt for meget maling op. Efter endt malearbejde de enkelte dage har der i nogle situationer været mellem 0,5 og 1,5 dl maling tilovers i en malebakke eller i en mellememballage, som er blevet smidt ud i stedet for at blive hældt tilbage i malebøtten. Dette spild er sat ind som et ekstra punkt i skemaet kaldet "Maling, der smides ud, når ophældt for meget" og vurderes tilsammen at udgøre ca. 1,3 liter for hele malearbejdet.

Malearbejdet har i alt taget 7 dage plus en dag ekstra til reparation af de steder, der enten har fået for lidt maling ("helligdagene") eller de steder, hvor maletape har siddet forkert, så der har skullet eftermales.

Den første dag var der 5 personer til at male, anden dag 4 personer og de resterende dage 2 personer. To dage har der dog kun været en enkelt person til at male. Det betyder, at der i starten har været flere ruller i gang (dog maks. 4 ruller), som er blevet vasket efter brug. Generelt er teknikken med at pakke ruller (mættet med maling) ind i plastposer til næste dag blevet brugt, så rengøring af ruller har været minimal. Penslerne er derimod blevet rengjort hver dag efter endt malearbejde.

Alle rullebakker, der har været anvendt, har været pakket ind i plastposer. Det betyder, at spildet fra malebakke i dette eksempel er rykket fra vandfasen til affaldsfasen. Ved pauser i malearbejdet er der sat en plastpose om rullebakker med maling, ruller og pensler for at undgå, at malingen skulle tørre ud. Restmalingen på disse poser er skønnet, da disse værdier ikke har været målt i kortlægningen. Det er imidlertid meget små mængder maling, der bliver til spild her.

I eksemplet har der i to af rummene været anvendt en malepude med hjul til kanter. I denne situation er spildværdierne for malepudesystemet anvendt.

Efter de 7 dages malearbejde samt en dags pletmaling blev malingsresten i bøtterne vurderet. Følgende mængder er blevet til overs:

	Farve 1 – ca. 3 dl
	Farve 2 – ca. 1,25 liter
	Farve 3 – ca. 1,75 liter

Der er således i alt ca. 3,3 liter maling tilovers, hvilket svarer til et spild alene på grund af malingsresten på 6,7%. Det vurderes, at en malingsrest på denne størrelse er meget normal - måske endda i underkanten af det normale, da der kun er malet med tre farver i hele huset. Værelserne i eksemplet var malet i ni forskellige farver i forvejen, hvorfor restspildet i sådan et tilfælde ville have været langt større. Malingsresten vil selvfølgelig afhænge af, hvor mange farver, der anvendes.

Der udregnes tre situationer for spildscenariet:

1. Den ene situation svarende til det nedre spild, er den situation, der rent faktisk forekom ved malearbejdet men med de nedre spildværdier. Det vil sige, at ruller blev pakket ind i plastposer til næste dag, og at rullebakker blev pakket ind i plastposer. Desuden er der undervejs tilsammen blevet smidt ca. 1,3 liter maling ud, og den samlede malingsrest udgør ca. 3,3 liter maling.
     
2. Den anden situation er tilsvarende den første situation blot med de øvre spildværdier. Det vil sige den situation, der rent faktisk forekom ved malearbejdet blot med de øvre værdier for spild.
     
3. Den tredje situation udregnes for en situation med øvre spild. Det vil sige, at rullerne ikke er blevet pakket ind i plastposer men vasket efter hver dags malearbejde. Desuden har der heller ikke været anvendt plastposer om rullebakkerne, så rullebakkerne har også været vasket efter hver dags malearbejde.

Af resultaterne ses det, at situation nr. 3 - den øvre værdi, hvor ruller og rullebakker vaskes hver dag, er lidt speciel. Det skyldes, at når ruller og rullebakker vaskes efter hver dag, bliver spildet så stort, at der ikke er nok i de 49 liter maling, der i virkeligheden har været indkøbt.

Der var i den reelle situation kun ca. 3 dl maling tilbage af farve 1, der blev anvendt mest af. Når ruller og rullebakker således vaskes af efter hver dag, er der en del ekstra maling, der bliver til spild (ca. 5.000 g maling, hvilket svarer til ca. 3,5 liter). Det betyder, at der reelt havde været brug for et rimeligt stort ekstra indkøb af maling, hvis afvaskning af ruller og rullebakker havde været foretaget hver dag.

3.6.1 Spildscenarie 5b: Indkøb af mere maling til farve 1

Der foretages derfor en beregning for indkøb af ekstra 5 liter maling af farve 1. Her er det således også antaget, at der anvendes ekstra malegrej. Se spildscenarie 5b.

Spildscenarie 5b udregnes for det ekstra areal, der er behov for at male (ca. 30 m²), og lægges herefter til de totale spildværdier for at udregne det totale spild for denne situation. Det totale spild for den øvre situation er markeret med gråt i spildscenarie 5b.

3.6.2 Resultater for spildscenarie 5

De samlede resultater for spildscenarie 5 er angivet i Tabel 3.10. Af beregningerne for spildscenarie 5 (se Bilag E, "Spildscenarier") ses det, at det samlede spild for maling af husets indvendige vægge ligger på mellem 15 og 39% af den indkøbte mængde maling.

For den aktuelle situation (det aktuelle indkøb) er spildet beregnet til mellem 15 og 30%. Her vurderes det, at det akutelle spild ligger tættere på de 30% end på de 15%, da der blev spildt meget på afdækning undervejs. Hele gulvet i huset var dækket af, hvorfor der ikke blev malet særligt forsigtigt.

Det ses af Tabel 3.10, at fordelingen af spildet mellem vandfasen og affaldsfasen er henholdsvis ca. 20 og 80% for den aktuelle situation. Det er således den langt overvejende grad af spildet, der ender som affald, selvom pensler er blevet vasket hver dag. Rullerne er derimod blevet pakket ind i plastposer.

Havde ruller og rullebakke i stedet været vasket hver dag, som situationen for det øvre indkøb illustrerer, ville fordelingen af spildet mellem vand og affaldsfase i stedet være på 40 og 60%. Der kan således forrykkes en del spild fra vandfase til affaldsfase ved at pakke ruller og rullebakker ind i plastposer. Desuden ses det, at denne operation også mindsker spildet en del (fra et reelt spild på ca. 30% ned til mellem ca. 8 og 23% af den indkøbte mængde maling).

Tabel 3.10:
Resultater for spildscenarie 5 – hus. Spildet er angivet i vægt samt i procent af indkøbt mængde maling.

Se her!

3.6.2.1 Vandforbrug til rengøring af malegrej til spildscenarie 5

Vandforbruget til rengøring af malegrejet til spildscenarie 5 er beregnet til i alt mellem ca. 142 og 4200 liter vand. Den mindste værdi repræsenterer de faktiske forhold, det vil sige det antal pensler og ruller, der rent faktisk blev rengjort i eksemplet og med det nedre vandforbrug. Den største værdi repræsenterer det vandforbrug, der skulle have været brugt til at rengøre malegrejet, hvis alle ruller, pensler og rullebakker blev rengjort efter hver dags malearbejde, og hvis det øvre vandforbrug blev brugt.

Tabel 3.11:
Vandforbrug til rengøring af malegrej for spildscenarie 5

	Faktiske rengøring af malegrej	Rengøring af alle rulle og pensler efter hver dag	Ved indkøb af mere maling
Forbrug på baggrund af mindste observerede vandmængder	142 liter	392 liter	+ ekstra 20 liter
Forbrug på baggrund af største observerede vandmængder	2945 liter	4207 liter	+ ekstra 257 liter

Det ses af Tabel 3.11, at vandforbruget til rengøring af det faktisk observerede antal ruller og pensler ligger et sted mellem 142 liter og 2.945 liter. De 142 liter er imidlertid for batchvis rengøring, og da pensler og ruller blev rengjort under rindende hane, ligger det faktiske vandforbrug derfor nærmere de 2945 liter end de 142 liter.

Havde man i dette faktiske eksempel i stedet vasket ruller og pensler hver dag og vasket rullebakker i stedet for at pakke dem ind i plastposer, ville vandforbruget således være ca. 1½ til 2 gange større. I den tænkte situation, hvor alle ruller, rullebakker og pensler blev vasket hver dag, ville det være nødvendigt at købe ekstra maling ind af den ene farve, hvorfor vandforbruget derfor yderligere øges på grund af et yderligere forbrug af malegrej.

3.7 Spildscenarie 6: Maling af stue med malepudesystem

Der er i den sidste tid dukket andre former for malegrej op til private malere. Det var derfor et ønske at undersøge spildet ved brug af et malepudesystem, der består af firkantede puder, der påføres maling ved hjælp af en bestemt malepudebakke med påføringsrulle.

For at kunne sammenligne hvor stort, spildet ved malepudesystemet er i forhold til brug af almindeligt malegrej, er dette spildscenarie identisk med spildscenarie 1 bortset fra, at spildværdier for malepudesystemet anvendes i stedet for værdierne for rulle og pensel som i spildscenarie 1.

Der males således i dette spildscenarie også en stue på 4 x 5 x 2,5 m. Både loft og vægge skal males to gange, så der i alt males 90 m² væg i en farve og 40 m² loft i en anden farve.

Det antages også i dette eksempel, at der indkøbes mellem 5 og 10 liter maling til loftet og mellem 9 og 15 liter maling til væggen, da disse mængder er anbefalet ved spørgerunden hos malebutikkerne (se Bilag C, "Resultat af spørgerunde vedr. mængder af indkøbt maling").

Da de samme forudsætninger som i spildscenarie 1 anvendes, vil der her også i situationen med øvre spild og nedre indkøb være indkøbt for lidt maling. I dette spildscenarie indkøbes der derfor også ekstra 5 liter maling som nedre grænse og ekstra 6 liter maling som øvre grænse. Spildet fra situationen øvre spild og nedre indkøb behandles således i spildscenarie 6b.

Eneste forskel på dette spildscenarie og spildscenarie 1 er således, at der udelukkende anvendes malepudesystemet i stedet for pensel og rulle. Som i spildscenarie 1 antages det, at nedre grænse er forbrug af malegrej, hvor der kun er en person, der maler, hvorimod den øvre grænse er to personer, der maler.

Det antages, at stuen kan males udelukkende ved brug af malepudesystemet. Der anvendes således en mindre pude til kanter, en større pude til væg og loft samt en hjørnepude. Når der er to personer, der maler, anvendes der således to af de større puder. Der er ikke i spildkortlægningen målt malingsrester i hjørnepuden, men spildmængden i puderne følger stort set pudestørrelsen, hvorfor hjørnepuden estimeres som 3 gange spildmængden af den lille pude.

3.7.1 Spildresultater for spildscenarie 6

De beregnede spildprocenter for de fire kombinationer af nedre/øvre indkøb og nedre/øvre spild bliver derfor som angivet i Tabel 3.12. Som det ses af tabellen, ligger spildet for spildscenarie 6 mellem 26 og 63% af den indkøbte mængde maling. Heraf udgøres en stor del af den tiloversblevne maling.

Tabel 3.12:
Resultater for spildscenarie 6 – stue malet med malepudesystem. Spildet er angivet både i vægt og i procent af indkøbt mængde maling.

Se her!

Det ses, at det er det samme totale spild som for spildscenarie 1. Det reelle spild er også meget tæt på at være ens i de to spildscenarier. I nogle situationer er der et større reelt spild for malepudesystemet, og i andre situationer er der et mindre reelt spild. Det afhænger blandt andet af antallet af afvaskninger.

Som beskrevet i spildkortlægningen er malingsresten i puderne fra malepudesystemet lidt mindre end i malerullerne. Malingsresterne i de små puder er sammenlignelige med resterne i pensler, hvorimod resterne i de store puder ligger mellem restværdierne for pensler og ruller. Dog nærmer restværdierne for ruller, der er aftørret i afdækningspapir, sig værdierne for de store puder.

Spildkortlægningen viser desuden også, at de malepudebakker, der følger med systemet, medfører et langt større restspild end ved brug af almindelige rullebakker.

Malepudesystemet ser således ikke ud til at give et mindre spild end brug af ruller og pensler som angivet i reklamer for systemet. Forsøgene med rengøring viser desuden, at malepudesystemet er langt vanskeligere at rengøre, og der skal bruges langt større vandmængder for at rengøre puderne end rullerne.

Fordelingen af spildet mellem vandfase og affaldsfase er mellem henholdsvis 67 og 96% til affaldsfasen og mellem 4 og 33% til vandfasen, afhængig af hvor stor malingsresten er i de enkelte tilfælde.

Sammenlignes disse værdier med spildscenarie 1, ses det, at der ikke er den store forskel i fordelingen af spildet mellem de to faser.

3.7.1.1 Vandforbrug til rengøring af malegrej til spildscenarie 6

De beregnede vandmængder til rengøring af malepuderne til brug i spildscenarie 6 er mellem 95 og 1.546 liter (2.147 liter, når der skal indkøbes ekstra maling). Det ses hermed, at vandforbruget er væsentligt større end for det tilsvarende spildscenarie 1, hvor der udelukkende anvendes pensel og ruller (her mellem 33 og 1.015 liter).

De beregnede vandmængder til rengøring af malepuderne bekræfter således den observation, der er foretaget af malepuderne ved afprøvning, nemlig at det er svært at få malingen ud af især den midterste del af puden. Derfor bliver vandforbruget også en del større.

3.8 Opsummering af udregnede spildprocenter i scenarierne

I Tabel 3.13 opsummeres de beregnede spildprocenter for de seks gennemgåede spildscenarier. Som det ses af dette oversigtsskema over de seks gennemgåede spildscenarier, varierer spildet meget afhængig af situationen – hvad der males med, hvad der males og hvor stort et areal, der males.

Det ses, at det reelle spild kan være lille. Helt ned til 1% af den indkøbte mængde maling. Det mindste spild forekommer for spildscenarie 2 og 3, hvor der males stakit og vindue kun med pensel. I disse to tilfælde, hvor det reelle spild kun ligger på ca. 1% af den indkøbte mængde maling, er procentangivelsen imidlertid farlig, da dette procentvise lave reelle spild forekommer i begge disse situationer, fordi der er indkøbt alt for meget maling. Begge tilfælde forekommer for det nedre spild og det øvre indkøb af maling. Hvor det reelle spild ligger på ca. 1% af den indkøbte mængde maling i disse to tilfælde, ligger spildet alene på grund af malingsresten på over 60% !

Det fremgår af spildscenarierne, at et mere normalt reelt spild ligger på mellem 8 og 25% af den indkøbte mængde maling. Hertil kommer spildet på grund af indkøb af for meget maling (malingsresten), der varierer mellem 4 og 63%. Malingsresten er blandt andet afhængig af, om man får købt den rigtige mængde maling i første omgang og af malearbejdets størrelse. Der ses større spildprocenter alene på grund af malingsrester for de spildscenarier, hvor der males små arealer, end for de scenarier, hvor der males større arealer.

Alt i alt tyder de gennemgåede spildscenarier således på, at det totale spild kan være på mellem 12 og 65% af den indkøbte mængde maling. Scenarierne viser desuden, at et spild på mellem 20 og 60% af den indkøbte mængde maling er det mest normale. Størrelsen af spildet afhænger hovedsageligt af hvor godt, man rammer med hensyn til indkøb af den nødvendige mængde maling. Herudover har anvendelsen af malegrej og diverse forskellige malerutiner også en forholdsvis stor betydning (eksempelvis hyppigheden af rengøring af maleruller).

Tabel 3.13:
Beregnede spildmængder for de fem spildscenarier. Angivet i både gram og i procent af den indkøbte mængde maling (for spildscenarie 4 dog i procent af forbrugt maling).

Se her!

4. Undersøgelse af malerutiner og spild for professionelle malere

4.1	Beskrivelse af spildundersøgelsen for professionelle
4.2	Spildundersøgelsens resultater for professionelle malere
4.2.1	Spildmængde til jord/afdækning
4.2.2	Spildmængde til vand
4.2.3	Spildmængde til affald
4.2.4	Arne Vallings maleopgaver som eksempel på spild hos professionelle malere

For at få en idé om hvor store forskelle, der er på udførelsen af malearbejde hos private og professionelle malere og dermed også hvor store forskelle, der er i spildmængder i anvendelsesfasen hos private og professionelle, er professionelle maleres rutiner og spildforhold undersøgt.

Der er lagt vægt på andre aspekter i undersøgelsen, da der er en forventning om, at spildet i forbindelse med anvendelse af malegrej er af samme størrelse hos professionelle som hos private. I stedet fokuseres der således på forskellene mellem de private og de professionelles rutiner ved både malearbejde og rengøring af malegrej.

Formålet med undersøgelsen af de professionelle malere er således i mindre grad at gennemføre en direkte kortlægning men derimod at få nogle indikationer af, om spildfordelingen hos de professionelle er anderledes end hos de private og på hvilken måde, de er anderledes. Desuden er formålet at undersøge, om der er gode råd og rutiner, der kan overføres fra professionelle til private malere.

4.1 Beskrivelse af spildundersøgelsen for professionelle

Der blev taget kontakt til et professionelt malerfirma, Arne Valling A/S, der gerne ville stille deres erfaringer til disposition for projektet. Kontakten med Arne Valling begyndte med en samtale, hvor fremgangsmåden for undersøgelsen og forskelle i adfærd for private og professionelle malere blev diskuteret.

Arne Valling A/S er en del af et holdingselskab, VSL Holding A/S, der består af i alt fem malerfirmaer og et fælles værksted, der står for fælles indkøb, toning og bortskaffelse af maling.

Efter det indledene møde blev der aftalt besøg i forbindelse med to forskellige typer af Arne Vallings opgaver. Den ene opgave var maling af indvendige vægge i en større villa. Den anden opgave var maling af en større afdeling (40 til 45 rum) af et hospice/plejehjem. Ved besøgene blev forskellige malere interviewet vedrørende deres daglige rutiner. Herved dækker disse to besøg således forskellige maleopgaver og forskellige malerutiner.

Herefter blev det fælles værksted for VSL Holding besøgt. Den ansvarlige fra værkstedet blev udspurgt vedrørende arbejdsgangen, og spild i malegrej, der bortskaffes, blev kortlagt.

Afslutningsvis blev Erhvervsskolen Hamlet (Hillerød Tekniske Skole) kontaktet. Skolen fik tilsendt en række spørgsmål vedrørende malerutiner på forhånd. Disse spørgsmål blev præsenteret og diskuteret i lærergruppen samt hos elever (i alt 10), der er i lære hos forskellige malermestre. Udtalelserne herfra repræsenterer således i alt 10 forskellige malerfirmaers malerutiner samt skolens egne malerutiner. Udtalelserne fra elever og lærer på Erhvervsskolen Hamlet er præsenteret i Bilag F, "Malerutiner Erhvervsskolen Hamlet".

Undersøgelsen omfatter følgende forhold:

	Forskellige typer maleopgaver
	Forskellige typer malerutiner (forskellige malere)

Spildundersøgelsen for de professionelle bygger således på kontakten til Arne Valling samt kontakten til Erhvervsskolen Hamlet. Da der er forholdsvis stor lighed mellem de forskellige maleres udsagn om deres malerutiner, og da der ikke er tale om en detaljeret malingsspildskortlægning hos de professionelle malere men primært en observation af forskelle mellem private og professionelle malere, er der ikke taget kontakt til flere malerfirmaer. Det vurderes ikke, at besøg hos yderligere malerfirmaer vil give meget anderledes resultater. Desuden har det i begyndelsen af undersøgelsen vist sig, at det har været svært at få malerfirmaer til at deltage i projektet. Det forventes derfor ikke, at en yderligere søgning efter malervirksomheder vil give et udbytte.

4.2 Spildundersøgelsens resultater for professionelle malere

I det følgende gennemgås de forhold, der er observeret for de professionelle malere. Beskrivelsen følger de samme overskrifter som beskrivelsen for de private malere: Spildmængde til jord, vand og affald. Der er i beskrivelsen taget udgangspunkt i forholdene observeret hos Arne Valling og suppleret med oplysninger fra Erhvervsskolen Hamlet.

4.2.1 Spildmængde til jord/afdækning

De professionelle malere er meget øvede, hvorfor de ikke spilder så meget på jord eller afdækning indendørs, som private gør. De professionelle malere har stor erfaring i, hvordan et eventuelt spild fjernes, hvorfor de ikke er specielt forsigtige i forhold til private, når de maler. Der afdækkes således ikke over det hele men blot i kanten langs væggene, hvor der males. Eksempelvis var der ved malejobbet i den private villa kun en afdækning, hvor malegrej og maling blev opbevaret og, hvor der umiddelbart blev malet. De få dryp, der blev spildt uden for afdækningen, blev straks tørret op med en våd svamp.

Disse forhold bekræftes af elever og lærere fra Erhvervsskolen Hamlet. Der afdækkes kun det absolut nødvendige. Det vil sige langs væggene - dog hele gulvet ved maling af lofter. Spild uden for afdækning tørres op med en svamp fugtet med vand.

4.2.2 Spildmængde til vand

4.2.2.1 Aftørring af spild på gulv

De professionelle malere har stor erfaring med at fjerne malingsspild, hvorfor de blot afdækker lige det nødvendige. De få dryp, der bliver spildt uden for afdækning bliver straks tørret op med en våd svamp, hvilket betyder, at dette spild for de professionelle sker til vandfasen.

4.2.2.2 Rengøring af pensler

Penslen er for de professionelle malere et personligt redskab, der bliver bedre jo mere, den bliver brugt, da den efterhånden bliver formet efter den hånd, der bruger penslen. De professionelle malere hos Arne Valling rengør deres pensler hver gang, de har været brugt (efter endt arbejdsdag) for at undgå, at penslerne bliver stive af maling. Penslerne bliver således genbrugt i op til flere år og bliver først smidt ud, når penselhårene bliver for stive eller, når hårene går løs fra penslen. Penslerne sættes ikke i blød i vand, da vandet kan ødelægge penslerne ved at mørne limen, hvor penselhårene sidder fast, hvorved disse falder af.

På dette punkt er det forskellige malerutiner, eleverne på Erhvervsskolen Hamlet oplever i lære hos forskellige malermestre. Her er der nogle malere, der i stedet pakker penslerne ind i plastposer til dagen efter. Opbevaret på denne måde kan penslerne holde sig i 3-4 dage afhængig af luftfugtigheden. Omvendt kan man også risikere, at det er nødvendigt at vaske penslerne ud to gange om dagen, hvis luftfugtigheden er for lav. Det afhænger således meget af situationen, om penslerne vaskes (for ikke at tørre ud) eller, om penslerne pakkes ind i plastposer til næste gang, de skal bruges.

Hos Arne Valling rengøres penslerne i vand (rindende vand) eller i grundrengøringsmiddel, når der er anvendt vandbaseret maling, hvilket der er ved langt de fleste maleopgaver. Dette bekræftes af Erhvervsskolen Hamlet, der også normalt anvender et grundrengøringsmiddel. Eleverne udtaler dog, at der hos de forskellige malermestre anvendes vand samt en hvilken som helst sæbe, der er i nærheden.

Hos Arne Valling rengøres penslerne ikke nødvendigvis hver dag i de få situationer, hvor der males med terpentin baseret maling eller oliemaling. Penslerne stilles i et glas vand, da oliemalingen beskytter penslen mod vandet, og vandet sørger for, at oliemalingen ikke tørrer ud på penslen.

På Erhvervsskolen bliver pensler, der har været brugt til opløsningsmiddelbaseret maling, også stillet i vand, til de skal bruges næste gang. På denne måde kan penslerne holde sig i uger eller måneder (hvis der suppleres med vand). Til sidst smides penslerne ud (i stedet for at blive vasket), når de bliver for slidte eller stive, i stedet for at blive vasket. Der anvendes ikke terpentin eller penselrens på Erhvervsskolen. Det er billigere at smide penslen ud efter brug.

Af Tabel 4.1 ses det, at malingsresterne i penslerne falder med penslens størrelse. Målinger for de professionelle viste, at der for en helt ny pensel og en brugt, vasket og tør pensel kan være 10-15 grams forskel. Det vil i praksis sige, at der sidder 10-15 gram indtørret maling på skaftet.

Tabel 4.1:
Oversigt over målinger af malingsrest i malegrej for professionelle malere.

Malingsrest i	Professionelle g
Jumbopensel (70 mm bred)	98,9*
Jumbopensel (70 mm bred)	70*
Jumbopensel (70 mm bred)	39,7
Pensel (45 mm bred)	39,5
Pensel (15 mm bred)	6,5
Rulle (ca. 25x6 cm)	708
Rulle (ca. 20x5 cm)	742
Rulle (ca. 15x4 cm)	105,8
Rulle (ca. 15x1,5 cm)	36,7
Rullespand	503
Plastikpose om babyrulle	2,5
Plastikpose om stor rulle	66,5

* Pensel fuld af maling.

4.2.2.3 Rengøring af ruller

Det er generelt for de professionelle malere, at rullerne ikke rengøres hver dag men i stedet pakkes ind i plastposer. Hvis rullerne er gjort meget fugtige med maling og herefter pakkes ind i en tæt plastpose, er der ingen problemer med, at malingen tørrer ud. Ruller indpakket på denne måde kan ifølge de professionelle malere hos Arne Valling holde sig op til en uge uden at tørre ud. Tallet for plastpose om den store rulle i Tabel 4.1 illustrerer også, at rullen har været meget fugtig med maling, da en relativt stor mængde maling (66,5 g) er tilbage i plastposen, når rullen tages ud igen.

Dette bekræftes af Erhvervsskolen Hamlet, hvor alle elever oplever, at ruller pakkes ind i plastposer og smides ud efter endt malearbejde. Erhvervsskolen selv vasker dog rullerne med vand og sæbe men overvejer kraftigt at gå over til at købe de billige ruller og smide disse ud efter brug i stedet for at vaske dem. Rullerne er nu så billige, at det kan betale sig.

Tabel 4.1 viser, at der afhængig af rullernes størrelse kan sidde op til ca. 750 g maling tilbage i rullerne anvendt af professionelle malere. Vægten af maling i rullen falder med rullens størrelse.

Ifølge de professionelle malere er det sjældent, at rullerne egentlig rengøres. Rullerne genbruges ofte i så lang en periode (uden at blive vasket), at de til sidst bliver for slidte og derfor kasseres, hvis de da ikke kasseres allerede før, de bliver slidte. I disse situationer er der således ikke noget spild til vandfasen men slutteligt et spild til affaldsfasen i stedet.

Rullerne kan ikke holde i lige så lang tid som pensler. Efter maksimalt et halvt års brug men oftest efter et par uger eller en måned bliver rullerne smidt ud, da de bliver for hårde at bruge. Enten smides hele rullen ud, eller også er det kun rulleskindet, der smides ud, og et nyt sættes på. Det afhænger af hvor beskidt, rullehåndtaget er.

Hvor lang tid en rulle bruges uden at blive smidt ud afhænger også af størrelsen af malearbejdet. Rullerne bliver meget sjældent vasket hos kunderne, for ikke at svine håndvask m.m. til hos kunden. Rullen bliver hellere pakket ind i en plastpose og derefter smidt ud.

I de få situationer, hvor rullen bliver vasket hos Arne Valling, vil den sidste rest maling fra rullen blive presset ud med en spatel inden rullen rengøres. Herved minimeres malingsresten i rullen, og der fås således et mindre spild til vandfasen. Erhvervsskolen Hamlet, som vasker rullerne (lidt endnu), vasker rullerne direkte med vand og sæbe. Der gøres således ikke noget aktivt for at fjerne malingsresten i rullen andet end almindelig aftørring på væg eller lignende, hvor det værste maling på rullen fjernes.

4.2.2.4 Rengøring af pensel og ruller hos Arne Valling

Arne Valling anvender stort set kun vand og grundrens til rengøring af malegrej. Dog på nær enkelte specialopgaver, hvor det er nødvendigt at bruge terpentin/cellulosefortynder. Dette forbrug udgør 5-10 liter på årsbasis hos Arne Valling. Det vil sige, at rengøring med vand er den mest udbredte rengøringsmetode.

4.2.2.5 Mellememballage – rullespande, strygebøtte

De professionelle malere bruger ikke rullebakker men rullespande. En rullespand er en større spand med en flad side, som rullen kan køres op og ned af, så malingen herved fordeles på rullen. En rullespand kan indeholde ca. 7 liter maling.

De adspurgte professionelle malere hos Arne Valling brugte alle en rullespand med en plastpose i. Det vil sige, at der sættes en plastpose i rullespanden, hvori malingen hældes. Herved undgås det, at rullespanden bliver indsmurt i maling. Plastposen i rullespanden skiftes kun ved farveskift eller, hvis der går hul på posen. Ved endt arbejdsdag kan malingen i rullespanden dækkes til med endnu en plastpose som låg, og malingen vil stadig kunne anvendes dagen efter. Ved endt malearbejde smides plastposen ud, og rullespanden er stort set fri for maling. Der er således intet spild til vandfasen ved brug af rullespand.

Rullespanden har en let buet kant på den ene af siderne, hvorfor der dannes et lille mellemrum mellem plastpose og spand, når plastposen sættes i rullespanden. Dette mellemrum kan bruges til at opbevare pensler, når de ikke bliver brugt. Rullespanden forbliver således ikke helt malingsfri, og rullespanden bliver da også smidt ud på et tidspunkt (ofte efter et års tid), når den indeholder for store rester af maling. Tabel 4.1 viser, at der kan sidde ca. ½ kg maling i en rullespand, der bliver smidt ud. Dette spild bliver således et spild til affald.

Nogle af de adspurgte malere hos Arne Valling har ikke altid anvendt en plastpose i rullespanden. Der, hvor de tidligere har arbejdet, blev malingen hældt direkte i rullespanden, og rullespanden blev vasket efter endt malearbejde eller smidt ud, når den var svinet for meget til med maling. I disse situationer bliver malingsspildet i rullespanden til et spild til vandfasen.

Dette forhold passer med udtalelserne fra Erhvervsskolen Hamlet, hvor ca. halvdelen af eleverne var i lære steder, hvor der blev anvendt plastposer i rullespanden og den anden halvdel steder, hvor plastposer ikke blev anvendt. Det er imidlertid ikke forsøgt fastlagt hvor mange professionelle malere, der anvender plastpose i rullespanden og hvor mange, der ikke gør.

Til det mindre malearbejde benytter de professionelle en såkaldt strygebøtte som mellememballage ved for eksempel maling af dørkarme, paneler eller lignende. En strygebøtte er en mindre malebøtte på ca. 1 til 2 liter. Formålet med at anvende en mindre mellememballage er primært, at det kun er en mindre mængde maling, der bliver "forurenet" af skidt fra malegrejet, men også, at man derved slæber rundt på en mindre mængde maling.

De adspurgte professionelle malere hos Arne Valling anvendte ikke en plastpose i strygebøtten men hældte malingen direkte op i strygebøtten. Dette bekræftes af Erhvervsskolen Hamlet. Da strygebøtten ofte er en mindre malebøtte, kan der sættes låg på denne, så den resterende maling kan holde sig til dagen efter. Efter endt malearbejde rengøres strygebøtten i vand, hvis den skal genbruges som strygebøtte ved et andet job, eller den smides ud uden at blive vasket. For denne type mellememballage er der derfor ofte både et spild til vand og et spild til affald.

4.2.3 Spildmængde til affald

Spildmængden til affald består af diverse spild i forbindelse med omrøring, ophældning, mellememballager samt den maling, der bliver til overs og sættes til kunden. Hovedparten af den maling, der sættes til kunderne vil sandsynligvis ende som affald på et tidspunkt.

4.2.3.1 Rørepinde

Mange af de professionelle malere anvender slet ikke rørepinde, når de maler med hvid maling. Den hvide maling rystes grundigt i stedet. For tonet maling er det derimod nødvendigt med omrøring for at få pigmentet fordelt jævnt i malingen, så her anvendes rørepinde, der skrabes af på kanten af emballagen efter brug.

Disse forhold stemmer overens med udtalelserne fra Erhvervsskolen Hamlet, hvor det er ca. halvdelen af malerne, der ryster malingen i stedet for at omrøre den (dog oftest, når der er tale om hvid maling).

4.2.3.2 Malingsrest i låg

Her har de professionelle malere en speciel teknik med at skrabe malingen, der sidder på indersiden af låget, af på kanten af emballagen samtidigt med, at malebøtten åbnes. Der sidder således meget små mængder af maling tilbage på låget.

Ifølge Erhvervsskolen Hamlet anvender de fleste malere denne teknik med at skrabe låget af på kanten af emballagen. Andre malere anvender dog en pensel til at fjerne malingsresterne på låget.

4.2.3.3 Malingsrest efter ophældning

Efter ophældning af maling anvendes i nogle tilfælde en pensel til at tørre kanten af emballagen af med. Det afhænger dog af den enkelte malers rutiner. Erhvervsskolen og dens elever udtaler, at der anvendes pensel eller finger til at fjerne dette spild ved ophældning.

4.2.3.4 Mellememballage

Som beskrevet anvender nogle af de professionelle malere en plastpose i deres rullespand, hvilket betyder, at der her fås et spild til affaldsfasen eller til vandfasen. Hvor udbredt det er for de professionelle malere at anvende plastposer i rullespande, kan der ikke siges noget om. Hvor spildet fordeles vil således afhænge af de enkelte malerfirmaers og maleres rutiner.

4.2.3.5 Spild på afdækning

Som tidligere beskrevet har de professionelle en stor malerutine og afdækker derfor kun, hvor det er nødvendigt. De professionelle har derfor ikke et lige så stort forbrug af afdækningsmateriale, som de private har. Spildet på afdækningsmateriale er derfor forholdsvist lille, men omvendt er de professionelle malere også fortrolige med metoder til at fjerne maling fra uafdækkede steder, hvorfor de professionelle malere ikke er så forsigtige, når de maler.

4.2.3.6 "Tom" emballage

De adspurgte professionelle malere hos Arne Valling brugte en pensel til at skrabe det sidste af malingen ud af emballagen med. Ved interviewet udtalte de professionelle malere imidlertid, at det ikke var i alle firmaer, de professionelle malere skraber det sidste maling ud med en pensel. I tidligere ansættelser havde de fået at vide, at der ikke var tid til at skrabe det sidste maling ud af emballagen. Her blev emballagen i stedet sat til afdrypning i 10 minutter for at få den sidste rest maling ud.

Erhvervsskolen Hamlet vurderer, at det er ca. 80% af malerne, der bruger tid på at fjerne malingsresten i emballagen. For de sidste 20% fjernes malingsresten ikke. Det gælder for eksempel ved sprøjtemaling, hvor man ikke forsøger at fjerne den sidste rest.

Malingsresten i emballagen fjernes med rørepind og pensel. Rørepinden bruges til at skrabe indersiden af emballagen ren for maling, hvorefter bunden stubbes ren for maling med en pensel.

4.2.3.7 Ruller, der smides ud

Som tidligere beskrevet pakker de professionelle deres maleruller ind i plastposer fra dag til dag og nogle gange også mellem de enkelte malejobs, når der ikke skiftes farve. Når rullerne er blevet slidte, for indsmurte i maling eller ved endt malejob, smides de normalt ud. Det betyder, at malingsresten, der sidder i rullen, her bliver et spild til affald.

4.2.3.8 Maling, der bliver til overs

De professionelle har stor erfaring i hvor meget maling, der skal anvendes til de forskellige overflader, hvorfor der sjældent anvendes eller blandes for store mængder maling. Der vil selvfølgelig være maling til overs, da det er væsentligt for et godt resultat, at der er nok maling, men den mængde maling, der er til overs, vil sandsynligvis ikke være særlig stor (se resultaterne nedenfor).

De professionelle malere har desuden den fordel, at de har mulighed for at bruge malingsrester til de efterfølgende malejobs. De professionelle malere hos Arne Valling anvender for eksempel stort set altid hvid maling som første lag maling, hvilket betyder, at en rest af hvid maling altid kan bruges til næste malejob som grundingsmaling (rester af hvid maling blandet sammen) eller som basis for en ny tonet maling. Det værksted, der deltog i undersøgelsen, blander for eksempel selv deres tonede maling på baggrund af blandt andet hvide malingsrester.

For tonet maling gælder der derimod det, at den tiloversblevne maling sandsynligvis ikke bliver brugt men ender som affald. De professionelle malere hos Arne Valling efterlader i de fleste situationer rester af den tonede maling (reparationsfarve) hos kunderne som en service, hvis kunderne senere får brug for at "lappe" en væg. Det er imidlertid kun den tonede farve, der afleveres til kunden. Den hvide maling tages med tilbage på værkstedet og genbruges til andre opgaver.

Erfaringer fra Erhvervsskolens lærere og elever viser dog, at nogle malerfirmaer selv bruger de tonede malingsrester ved efterfølgende malejobs, hvor den tonede malingsrest tones igen. Her sættes således ikke de store mængder af reparationsfarve til kunden. Ofte efterlades blot et glas maling som reparationsfarve.

Langt det meste af den afleverede reparationsfarve vil sandsynligvis også ende som affald på et tidspunkt, da kunderne sandsynligvis kun bruger en forsvindende lille del af malingen som reel reparation. Næste gang, kunderne skal male, bliver det formentlig i en anden farve, hvorfor restfarver kasseres på et eller andet tidspunkt.

Selvom Arne Valling afleverer reparationsrester til kunden, og selvom den hvide maling kan bruges ved andre opgaver, gøres der stadig en indsats for ikke at tage for meget maling ud til kunden. Det vil sige, at Arne Valling i hvert enkelt tilfælde vurderer hvor meget maling, der er brug for til opgaven, og hvor meget tonet maling, der skal blandes til opgaven.

4.2.4 Arne Vallings maleopgaver som eksempel på spild hos professionelle malere

Malerfirmaet Arne Valling er som sagt et af de fem malerfirmaer, der hører under VSL Holding. Det fælles værksted for de fem malerfirmaer sørger for fælles indkøb og fælles indsamling af malingsaffald.

4.2.4.1 Malingsaffald fra værksted

I Tabel 4.2 er angivet indkøb og affaldsmængder for det fælles værksted for VSL Holding i 1998. Ud over at aflevere malingsaffald til Kommunekemi er der enkelte malingsrester, der afhentes af private eller private organisationer. Hovedparten af denne mængde maling (normalt mellem 1000 og 1500 liter maling per år) bliver derfor brugt hos private. Hvad der helt nøjagtigt sker med denne maling vides ikke, men det kan antages, at den bliver brugt med et spild svarende til det beregnede i spildscenarierne for de private malere. En del af denne maling er derfor reelt ikke affald men dog affald for VSL Holding.

Tabel 4.2:
Malingsaffald for malerfirma VSL Holding A/S 1998

	Liter maling	% af indkøb	Bemærkninger
Indkøbt mængde maling	119.141
Affald til Kommune Kemi	2.400	2,0
Maling der afhentes af private	1.500	1,3	Mellem 1.000 og 1.500 liter per år
Malingsaffald i alt	3.900	3,3

Det ses af Tabel 4.2, at 2% af den indkøbte mængde maling ender som affald hos Kommunekemi. Hertil kommer den maling, der afhentes af private. VSL Holdings malingsaffald i 1998 udgjorde således i alt 3,3% af den indkøbte mængde maling. Det er således en forholdsvis lille procentdel af den indkøbte maling, der ender som affald.

4.2.4.2 Malingsspild ved udførelsen af malearbejde

Ud over affald i form af malingsrester har professionelle malere selvfølgelig også et spild i forbindelse med udførelsen af maleopgaverne. Hvordan dette spild er i forhold til de private beskrives og vurderes i kapitel 5, "Forskelle mellem professionelle og private malere".

4.2.4.3 Malingsrester sat til kunder efter endt arbejde

Som beskrevet sætter professionelle malere rester af den tonede maling (reparationsfarve) til deres kunder som en service. Noget af denne reparationsfarve kan forventes at blive brugt, hvis kunderne på et senere tidspunkt mener, at de har brug for eksempelvis at klatmale eller male en væg om. Det må imidlertid forventes, at hovedparten af denne reparationsfarve vil ende som affald på et eller andet tidspunkt, da malingen formentlig bliver smidt ud, når den bliver for gammel eller, når der skiftes farve på det malede areal. Det var derfor et væsentligt punkt i kortlægningen af de professionelle malere at få en indikation af hvor stor en mængde maling, der afleveres som reparationsfarve til kunderne.

Malerfirmaet Arne Valling har til brug for projektet observeret ved 100 maleopgaver hvor mange liter maling, der er leveret til det enkelte job, hvor mange liter maling, der er returneret til værkstedet igen efter endt job samt hvor mange liter reparationsfarve, der er sat til kunden. Resultaterne fra de 100 forskellige maleopgaver er angivet i Tabel 4.3 på de efterfølgende sider.

Det er vigtigt at bemærke, at det kun er den tonede maling, der sættes som reparationsfarve til kunderne. Det vil sige, at den returnerede maling udelukkende er hvid maling, der bruges 100% på andre jobs. Forbruget af maling på de enkelte maleopgaver er derfor udregnet som den leverede mængde fratrukket den returnerede mængde. I forbruget er således indeholdt den eventuelle reparationsfarve, der sættes til kunderne.

Det er ikke for alle jobs, der afleveres reparationsfarve til kunderne. Dette skyldes, at der ikke altid males med tonet maling eller, at kunderne i nogle tifælde ikke ønsker at få reparationsfarve. Mængden af reparationsfarve er udregnet som procent af den forbrugte mængde maling.

Det ses, at der for nogle jobs returneres en stor del af den leverede maling. Dette skyldes flere ting. Maleopgaverne kan blive ændret undervejs, hvorfor der kan være leveret alt for meget maling til nogle jobs. Herudover indkøbes den hvide maling kun i 10 liters spande, hvorfor der ofte leveres flere liter maling for meget i forhold til det beregnede forbrug.

I kolonnen "returneret maling i % af leveret" er der udregnet hvor meget maling, der er overskydende i forhold til den beregnede forbrugsmængde. For de professionelle er dette ikke et spild som for de private, da denne hvide maling bruges andre steder.

Tabel 4.3: 
Oversigt over forbrug af maling og reparationsfarve sat til kunder for 100 forskellige jobs for Malerfirma Arne Valling A/S, 1999.  
Oversigt over forbrug af maling og reparationsfarve sat til kunder for 100 forskellige jobs for Malerfirma Arne Valling A/S, 1999.

Se her!

For nogle jobs er der kun noteret et timeforbrug og intet forbrug af maling. Dette forhold skyldes, at bogføringen ikke er foretaget 100% nøjagtigt. For to mindre jobs, der eventuelt udføres samme dag, skrives leverancen af maling kun på den ene sag men forbruges på begge sager. Ligeledes er der for job nummer 84 den underlighed, at der er returneret langt mere maling, end der er leveret. Dette skyldes det forhold, at der på nogle jobs eksisterer et lokalt depot af maling. Der er således på et tidligere tidspunkt på samme sted leveret en meget større mængde maling, som nu er trukket tilbage til det fælles værksted, men de 100 sager giver et godt indtryk af de gennemsnitlige forhold hos Arne Valling.

Af Tabel 4.3 ses det, at der er store variationer i mængden af reparationsfarve for de enkelte jobs. I over halvdelen af tilfældene (58 ud af 100) er der slet ikke afleveret reparationsfarve. I de resterende tilfælde er der afleveret mellem 3 og 40% af den forbrugte mængde maling som reparationsfarve. De 3% forekommer for et af de større malejobs og de 40% for et af de meget små malejobs. I de tilfælde, hvor der afleveres reparationsfarve til kunderne, afleveres der i gennemsnit 13,8% af den forbrugte mængde maling til kunderne.

Selvom der er store variationer i mængden af reparationsfarve, giver gennemsnittet af de 100 observerede jobs imidlertid et rigtigt godt bud på hvor mange procent af den forbrugte mængde maling, der årligt afleveres som reparationsarbejde. Gennemsnittet for de 100 sager viser, at 3.1% af den forbrugte mængde maling ender som reparationsfarve, da der ikke afleveres reparationsfarve alle steder.

Hvis det antages, at denne procentdel (der repræsenterer 100 opgaver i 1999) også er gældende for alle Arne Vallings maleopgaver i 1998 og også for hele VSL Holding, er det muligt at udregne hvor mange liter, der cirka har været afleveret som reparationsmaling i 1998 for VSL Holding. Tallene er angivet i Tabel 4.4.

Tabel 4.4:
Malingsaffald for malerfirma VSL Holding A/S 1998. Affald i form af reparationsfarve er skønnet ud fra værdier i Tabel 4.3.

	Liter maling	% af indkøb	Bemærkninger
Indkøbt mængde maling	119.141
Affald til Kommune Kemi	2.400	2,0
Maling der afhentes af private	1.500	1,3	Mellem 1.000 og 1.500 liter per år
Reparationsfarve	3.670	3,1	Skønnet værdi
Malingsaffald i alt	7.570	6,4

Et rimeligt godt bud på VSL Holdings samlede årlige affaldsmængde er således ca. 7.600 liter maling, hvilket svarer til 6,4% af det samlede indkøb. Hertil kommer det spild, der er ved udførelsen af malearbejdet. Størrelsen af dette i forhold til de private malere diskuteres i kapitel 5, "Forskelle mellem private og professionelle malere".

5. Forskelle mellem professionelle og private malere

5.1	Spildmængde til jord/afdækning
5.2	Spildmængde til vand
5.2.1	Rengøring af pensler
5.2.2	Rengøring af ruller
5.2.3	Mellememballage – rullespande, strygebøtte
5.2.4	Aftørring af spild på gulv
5.3	Spildmængde til affald
5.3.1	Rørepinde
5.3.2	Malingsrest i låg
5.3.3	Malingsrest efter ophældning
5.3.4	Mellememballage
5.3.5	Spild på afdækning
5.3.6	"Tom" emballage
5.3.7	Ruller, der smides ud
5.3.8	Maling, der bliver til overs
5.4	Sammenfatning
5.5	Konklusion

I det følgende gennemgås de forhold, der er observeret at være forskellige fra private malere. Der fokuseres på forskellen mellem de private og professionelles adfærd, og de målte spilddata for de professionelle sammenlignes med de tilsvarende målte værdier for de private malere. Beskrivelsen af forskellene følger de samme overskrifter som beskrivelsen for de private malere: Spildmængde til jord, vand og affald.

5.1 Spildmængde til jord/afdækning

Spildmængden til jord antages at være den samme som for de private malere, da der ikke er nogen af de observerede forhold, der tyder på, at professionelle malere skulle spilde mere eller mindre end private malere.

5.2 Spildmængde til vand

Spildmængden til vand består af det malegrej, der vaskes. Her er der en væsentlig forskel mellem de professionelle og private malere, da der dels er forskel i malegrejet og dels i hyppigheden af rengøring af grejet.

5.2.1 Rengøring af pensler

Af Tabel 5.1 ses det, at der ikke er nogen væsentlig forskel på malingsresterne i pensler fra henholdsvis professionelle og private. Malingsresten i penslen falder med penslens bredde. Der er to målinger, der afviger lidt fra dette forhold (markeret med * i tabellen), men disse er dels målt med penslerne fulde af maling (taget direkte ud af hånden på en maler), dels er det brugte pensler, hvor der sidder en del indtørret maling på penselskaftet. Målinger for de professionelle viser, at der for en helt ny pensel og en brugt, vasket og tør pensel kan være 10-15 grams forskel. Det vil sige, at der sidder 10-15 gram indtørret maling på skaftet af en brugt pensel.

Undersøgelsen af de professionelles malerutiner viser, at det er forskelligt, hvad professionelle malere gør med pensler. Nogle pakker dem ind i plastposer til dagen efter, og andre vasker dem ud efter endt arbejdsdag. Private malere vil i mange tilfælde foretage en afvaskning af pensler efter endt arbejdsdag, og da der ved rundspørgen hos forskellige malebutikker var flere af butikkerne, der anbefalede at pakke pensler ind i plastpose eller stille dem i vand til dagen efter for at undgå rengøring af dem, er der sandsynligvis også nogle private malere, der vil følge dette råd. Der vil derfor formentlig ikke være nogen større forskel på professionelles og privates brug og rengøring af pensler.

Vandforbruget ved rengøring af penslerne vil formentlig være det samme for både private og professionelle malere. Penslerne rengøres i mange tilfælde under rindende vand i håndvasken, hvilket også blev observeret ved undersøgelsen af de professionelle malere. Vandforbruget ved penselrengøring er nok mere person afhængigt end det er afhængigt af, om man er professionel eller privat maler. Vand findes i rigelige mængder, når der lukkes op for hanen, hvorfor man er tilbøjelig til at rengøre i rindende vand. Modsat købes terpentin eller penselrens ind i små flasker, hvorfor det her er mere oplagt at rengøre batchvis.

De professionelle malere anvender ofte et grundrengøringsmiddel til den vandbaserede maling, hvilket også er oplagt at bruge batchvist og dermed med mindre vandforbrug.

Alt i alt betyder det sandsynligvis, at vandforbruget hos de professionelle vil være mindre end hos de private ved rengøring af pensler, da nogle professionelle også pakker pensler ind i plastposer og dermed rengør mindre. Det afhænger imidlertid af hvor mange private, der tager imod rådet fra malebutikkerne og pakker penslerne ind i plastposer til dagen efter.

Tabel 5.1:
Oversigt over målinger af malingsrest i malegrej for henholdsvis professionelle og private malere.

Malingsrest i	Professionelle g	Private g
Pensel (100 mm bred)		47,3
Pensel (100 mm bred)		56,8
Jumbopensel (70 mm bred)	98,9*
Jumbopensel (70 mm bred)	70*
Jumbopensel (70 mm bred)	39,7
Pensel (45 mm bred)	39,5	33,2
Pensel (45 mm bred)		27,2
Pensel (25 mm bred)		11,8
Pensel (15 mm bred)	6,5
Rulle (ca. 25x6 cm)	708
Rulle (ca. 20x5 cm)	742
Rulle (ca. 18x? cm)		501,6
Rulle (ca. 15x4 cm)	105,8
Rulle (ca. 15x1,5 cm)	36,7
Rulle (ca. 10x0,6 cm)		79,4
Rulle (ca. 10x0,6 cm)		36,4
Rullespand	503
Plastikpose om babyrulle	2,5
Plastikpose om stor rulle	66,5

* Pensel fuld af maling.

5.2.2 Rengøring af ruller

Tabel 5.1 viser, at der ikke er forskel på hvor meget maling, der sidder i rullerne for professionelle og for private. Vægten af maling i rullerne falder med rullens størrelse. Spild til vandfasen, når rullerne vaskes, vil derfor være ens for både professionelle og private. Der er derimod stor forskel på det totale spild, da de professionelle konsekvent pakker rullerne ind i plastposer og formodentligt får et langt mindre spild til vandfasen end de private.

Ifølge de professionelle malere er det sjældent, at rullerne egentlig rengøres. Rullerne genbruges ofte i så lang en periode (uden at blive vasket), at de til sidst bliver slidte og derfor ender med at blive smidt ud. I disse situationer er der således ikke noget spild til vandfasen men derimod et spild til affaldsfasen i stedet.

Sammenlignes de målte mængder af maling i rullerne for de professionelle og de private, ses det, at mængden af maling i de professionelles maleruller umiddelbart er lidt større end de private maleres. Dette skyldes imidlertid, at de professionelles ruller er mættet med maling (når de er pakket ind i poserne) og herefter smides ud.

5.2.3 Mellememballage – rullespande, strygebøtte

Forskellen mellem de private og de professionelle er, at de professionelle bruger en rullespand (en del anvender en plastpose heri), og de private malere bruger rullebakker.

For de professionelle malere, der anvender plastposer i rullespand, betyder det ikke, at spildet per spand (malebakke) er blevet mindre. Det betyder blot, at spildet er overført til en anden fase (her fra vandfase til affaldsfase). Spildundersøgelsen for de private malere har vist, at der sidder mere maling tilbage på en plastpose, der sættes om en malebakke end i malebakken, hvis malingen blot hældes direkte op heri. Det skyldes, at plastposen laver folder om maling, der således "gemmer" sig. Det vil formentlig også betyde, at der vil være mere maling tilbage i en "tom" plastpose i en rullespand end i en rullespand (uden brug af plastpose) efter, det sidste maling er blevet skrabet ud.

Det er ikke forsøgt fastlagt hvor mange professionelle malere, der anvender plastpose i rullespanden, og hvor mange, der ikke gør. Under alle omstændigheder vil spildet per malet m² til vandfasen være mindre end for de private, da de professionelle maler langt større arealer end de private, før der er behov for at vaske rullespand (rullebakke for de private), hvis disse vaskes.

Til det mindre malearbejde benytter de professionelle en såkaldt strygebøtte som mellememballage ved for eksempel maling af dørkarme, paneler eller lignende. Efter endt malearbejde rengøres strygebøtten i vand, hvis den skal genbruges som strygebøtte ved et andet job, eller den smides ud uden at blive vasket. For denne type mellememballage er der ofte både et spild til vand og et spild til affald, som ikke vil være meget anderledes end hos de private malere.

Alt i alt vil spildet per m² på grund af mellememballage for de professionelle være mindre end det tilsvarende spild for de private, da de professionelle maler langt større arealer end de private per "rengøring". Afhængig af hvilken metode, de professionelle anvender til rullespand, vil spildet enten forblive i vandfasen eller være rykket til affaldsfasen.

5.2.4 Aftørring af spild på gulv

Som beskrevet tidligere har de professionelle mere erfaring med at fjerne malingsspild, hvorfor professionelle måske ikke afdækker lige så meget som private malere gør indendørs. De få dryp, der blev spildt uden for afdækning, bliver straks tørret op med en våd svamp. Det betyder, at dette spild for de professionelle forskydes til en anden fase i forhold til de private malere - fra affald hos de private til vand for de professionelle.

Spildet på afdækning/gulv er imidlertid så lille, at det umiddelbart ikke vil give nogen synlig forskel mellem de private og de professionelle. Af spildscenarierne for de private malere ses det, at dette spild på afdækning/gulv kun udgør omkring 1% af det samlede spild.

5.3 Spildmængde til affald

Spildmængden til affald består af diverse spild i forbindelse med omrøring, ophældning og mellememballager. Den største forskel mellem de professionelle og de private malere er imidlertid den mængde maling, der bliver til overs. For private bliver denne rest højst sandsynligt til affald på et eller andet tidspunkt, hvorimod de professionelle malere har stor mulighed for at bruge malingsrester fra malejob til malejob.

5.3.1 Rørepinde

Der er ikke forskel på selve den mængde, der går til spilde, når der anvendes rørepinde, hvad enten man er professionel eller privat maler. I begge tilfælde skrabes rørepindene af på kanten af emballagen efter brug, hvorfor spildmængden vil blive den samme. Forskellen mellem de professionelle og de private er således blot, at nogle af de professionelle malere ryster emballagen i stedet for at bruge rørepind (oftest kun for hvid maling). Den samlede spildmængde for de professionelle ved omrøring af maling vil således være mindre end for de private malere.

5.3.2 Malingsrest i låg

Der vil ikke være den helt store forskel på den malingsrest, der sidder på låget for de professionelle og de private malere. Spildet for de professionelle vil være mindre per låg end for de private, da mange professionelle har en speciel teknik til at skrabe malingen på indersiden af låget af på kanten af emballagen i forbindelse med åbning af emballagen. Nogle professionelle bruger som de private en pensel til at fjerne denne malingsrest. For de private kan der sikkert forekomme tilfælde, hvor denne malingsrest slet ikke bliver fjernet på låget.

5.3.3 Malingsrest efter ophældning

Ved ophældning af maling til mellememballage vil der ikke være nogen forskel for professionelle og private malere. Der vil i alle tilfælde være et lille spild af maling for hver gang, der hældes maling op.

5.3.4 Mellememballage

Som beskrevet anvender nogle af de professionelle malere en plastpose i deres rullespand, hvilket betyder, at et spild fra vandfasen flyttes til affaldsfasen. Hvor mange af de professionelle malere, der anvender plastposer i rullespande, er det ikke til at sige noget om, ligesom det heller ikke er muligt at vurdere hvor mange af de private malere, der følger malebutikkernes råd og dermed pakker rullebakkerne ind i plastposer. Det er således ikke muligt at udtale sig om hvilken forskel, der vil være i fordelingen af malingsspildet i vandfase og i affaldsfase. Hvor spildet fordeles vil afhænge af de enkelte malerfirmaers og maleres rutiner.

Det er derimod muligt at sige noget om forskellen på størrelsen af spildet hos de professionelle og de private malere. Spildet vil være langt mindre hos de professionelle malere per m² malet areal, da de professionelle har langt større maleopgaver end de private og dermed har mulighed for at udskyde rengøring (her at fjerne plastpose i rullespand) så længe som muligt. (Rengøring sker ved endt job i stedet for ved endt arbejdsdag).

5.3.5 Spild på afdækning

Som tidligere beskrevet har de professionelle større malerutine og afdækker derfor ikke ligeså meget, som de private malere vil gøre. Da der ikke er den store forskel i hvor meget maling, der spildes, betyder det, at spildet på afdækningsmateriale bliver lidt mindre for de professionelle end for de private malere alene af den grund, at der anvendes mindre afdækning.

I stedet for afdækning tørrer de professionelle malere spild på gulv m.m. op med vand og en svamp, hvorfor noget af spildet bliver et spild til vand i stedet. Spild på afdækning og gulv er imidlertid meget små mængder (ofte under 1% af det samlede spild).

5.3.6 "Tom" emballage

Der vil formentlig heller ikke være den store forskel på den malingsrest, der er til overs i en tom bøtte maling hos professionelle og private malere. De professionelle malere bruger enten en pensel eller pensel og rørepind til at skrabe det sidste af malingen ud af emballagen med, eller også sætter de emballagen til afdrypning eksempelvis ned i en rullespand. De private malere vil sandsynligvis også skrabe emballagen tom med en pensel, eller i hvert fald hælde den sidste maling ud og hjælpe malingen ud med en pensel.

5.3.7 Ruller, der smides ud

Som tidligere beskrevet pakker de professionelle deres maleruller ind i plastposer fra dag til dag og nogle gange også mellem de enkelte malejobs, når der ikke skiftes farve. Når rullerne er blevet slidte eller for indsmurte i maling, smides de ud i stedet for at blive vasket. Det er kun i meget få tilfælde, rullerne bliver vasket. Det betyder, at malingsresten, der sidder i rullen, her bliver et spild til affald.

Modsat vil de private malere ofte rengøre rullerne fra dag til dag, og nogle vil eventuelt også pakke rullerne ind i plastposer fra dag til dag, som forskellige malebutikker anbefaler det. Men efter de private malere er færdige med at male – ofte et malejob på kun få dage, vil rullerne blive vasket og gemt til næste gang, der skal males. Ruller kan også her blive smidt ud uden at blive vasket, hvis den private maler vurderer, at rullen eksempelvis er for slidt.

Herudover vil spildet hos de private være større end hos de professionelle malere, da de professionelle malere har langt større malejobs og derfor ikke rengør så tit per kvadratmeter, der males.

5.3.8 Maling, der bliver til overs

Med hensyn til den malingsrest, der bliver til overs efter endt malearbejde, så er det her, den væsentligste forskel mellem de professionelle og de private malere er. De professionelle har en meget større erfaring i hvor meget maling, der skal anvendes til de forskellige overflader, og den væsentligste forskel er, at de har mulighed for at bruge både hvide og tonede malingsrester til de efterfølgende malejobs. I eksemplet med Arne Valling bruges al den tiloversblevne hvide maling, hvor kun rester af tonet maling bliver til affald (stilles som reparationsfarve til kunderne). Erhvervsskolens elever udtaler, at nogle malerfirmaer også bruger rester af tonet maling til efterfølgende malejobs.

5.4 Sammenfatning

Følgende skema sammenfatter forskellene i arbejdsgange for de private og de professionelle malere og dermed forskellene i spildmængder.

Tabel 5.2:
Forskelle i arbejdsgange for private og professionelle malere.

Arbejdsrutine	Forskel i spildmængde mellem professionelle og private	Årsag til forskel
Spild til jord	Ingen forskel
Spild til vand
- rengøring af pensler	Formentlig nogenlunde det samme	Professionelle vasker penslerne eller pakker dem ind i plastposer Private bliver anbefalet at pakke pensler ind til næste dag.
- rengøring af ruller	Væsentligt større spild hos private For de professionelle er spild forskudt til affald i stedet for til vandfasen	Professionelle pakker ruller ind i plastposer. Ruller vaskes meget sjældent.
- mellememballage	Større spild hos de private For de professionelle bliver noget spild forskudt til affaldsfase i stedet for til vandfasen	Professionelle maler det mere per rengøring En del professionelle bruger plastposer i rullespande Private bliver anbefalet at sætte plastpose om rullebakker
- rengøring v. spild	Meget lille forskel i forskydning af fase	Professionelle tørrer spild op med vand og en svamp. Private spilder på afdækningsmateriale.
Spild til affald
- malingsrest i låg	Lidt større spild hos private	Professionelle er øvede i at fjerne malingsrest i låget
- ophældning af maling	Ingen forskel
- "tom" emballage	Formentlig ingen forskel
- mellememballage	Større spild hos de private	Professionelle har større maleopgaver, og rengør derfor langt mindre end de private
- plastposer m. maling	Mindre spild hos de private	Professionelle pakker ruller, pensler og rullespande ind i plastposer Mange private gør det ikke
- spild på afdækning	Lidt større spild hos de private	Professionelle afdækker ikke så meget, og tørrer spild op med vand i stedet
- rørepinde	Lidt større spild hos de private	Nogle professionelle ryster maling i stedet for at omrøre den (oftest for hvid maling)
- ruller der smides ud	Større spild hos de private	Ruller rengøres oftere hos private. Professionelle har stor set kun spild til affald, hvor private har både spild til vand og til affald.
- malingsrest til overs	Langt større spild hos de private	Professionelle malere har mulighed for at bruge både hvide og tonede malingsrester til andre malejobs. Noget tonet maling efterlades hos kunden som en service (reparationsarbejde).

5.5 Konklusion

Spildet for de professionelle malere kan deles op i to forskellige slags spild. Spild i forbindelse med udførelsen af arbejdet og malingsrester til affald. For VSL Holding er dette affald vurderet til at udgøre omkring 6-7% af den totale indkøbte mængde maling på årsbasis. Dette spild kan sammenlignes med den maling, der bliver til overs ved indkøb af for meget maling, hos de private malere. Af de beregnede spildscenarier for de private malere er der i nogle tilfælde en malingsrest på over 50% af den indkøbte mængde maling, hvorfor de professionelle malere (som forventet) ser ud til at have et væsentligt mindre spild her end de private. Dette skyldes primært muligheden for at bruge malingsrester i forbindelse med andre malejobs.

Med hensyn til spildet i forbindelse med udførelsen af malearbejdet vil de professionelle malere på mange områder have et mindre spild end de private alene af den grund, at de professionelle malere maler et større areal end de private. Herudover vil der for mange professionelle malere være sket en ændring i spildfordelingen i forhold til de private, da professionelle malere vil have et langt større spild til affaldsfasen og et langt mindre spild til vandfasen i forhold til de private malere. Dette skyldes, at ruller og nogle pensler pakkes ind i plastposer samt, at nogle professionelle malere anvender plastposer i rullespande.

Præcis hvor meget mindre, spildet er hos de professionelle i forhold til de private, er svært at vurdere, da der også vil være individuelle forskelle mellem professionelle malere. Det har ikke været meningen med dette projekt at få et overblik over hvor stor en del af de professionelle malere, der anvender de beskrevne rutiner. Men denne undersøgelse kan give en indikation af hvilke rutiner, der anvendes, og hvad det betyder i forhold til spildmængderne, der er kortlagt for de private.

6. Anbefalinger vedrørende indkøb og adfærd ved anvendelse af maling

6.1	Resultater fra spildkortlægningen
6.1.1	Diskussion af størrelsen på spild
6.1.2	Forskelle mellem professionelle og private malere
6.1.3	Forhold vedrørende holdbarhed af maling
6.2	Anbefalinger
6.2.1	Anbefalinger til forbrugere
6.2.2	Anbefalinger til producenter og forhandlere

I spildkortlægningen for de private malere er spildmængder ved forskellige operationer og ved brug af diverse malegrej kortlagt. Både kortlægningen af disse spildværdier og beregningen af spildscenarierne har vist hvor, de største spild af maling forekommer, og i hvilke situationer de forekommer. Herudover har undersøgelsen af malerutiner hos professionelle malere påpeget nogle væsentlige forskelle mellem private og professionelle malere i adfærd og dermed også forskelle i spild. På denne baggrund er det muligt at give anbefalinger vedrørende minimering af spildmængder i forbindelse med anvendelsesfasen af maling.

6.1 Resultater fra spildkortlægningen

Spildkortlægningen har vist, at der findes mange former for spild i forbindelse med anvendelsesfasen af maling. Kortlægningen har desuden også vist hvilke former for spild, der er de største og dermed de mest betydende rent miljømæssigt. Nedenfor er forskellige former for spild listet efter størrelse med de største spild angivet først. Hvor betydende de enkelte former for spild er, er imidlertid i sidste ende afhængig af det enkelte malearbejde og hvordan, det udføres, eksempelvis hvilket malegrej, der anvendes, hvilken størrelse malegrej, der anvendes, hvor mange personer, der maler, hvor tit, der hældes op mv.

Figur 6.1:
Spild i forbindelse med anvendelsesfasen af maling (listet efter faldende spildmængde).

Malingsresten ved indkøb af for meget maling Spild ved brug af ruller Malingsrest i "tom" emballage (store) Spild ved brug af speedpaint bakker Spild ved brug af plastpose om almindelige rullebakker Spild ved brug af almindelige rullebakker Spild ved brug af puder fra speedpaintsystem Malingsrest i "tom" emballage (små) Spild ved brug af pensler Malingsrest på låg efter åbning Spild ved brug af mellememballage (dyppebæger) Spild ved ophæld af maling Malingsrest på rørepinde efter omrøring af maling Spild til jord eller afdækning

6.1.1 Diskussion af størrelsen på spild

Af Figur 6.1 ses det, at det største enkelte spild, der forekommer i forbindelse med anvendelsesfasen af maling, er den mængde maling, der bliver til overs, når der indkøbes for store mængder maling. Hvor betydende, dette spild er i forhold til det samlede spild, afhænger selvfølgelig af den enkelte situation. Ved små malearbejder vil en stor malingsrest betyde mere for det samlede spild. Der er naturligvis også store variationer i hvor store malingsrester, der er tilbage ved forskellige malearbejder.

Hvor stor malingsresten er efter endt malearbejde, afhænger af flere ting. Ved spørgerunden hos forhandlerne angav disse, at den hyppigste årsag til, at folk køber for meget eller for lidt maling ind, er, at de ikke på forhånd har målt eller udregnet hvor stort et areal, der skal males. Det er klart, at en sådan udregning vil give et meget bedre udgangspunkt, når malingen skal indkøbes. Men selvom der inden indkøb udregnes, hvor stort et areal, der skal males, er det stadig svært at undgå en eller anden form for malingsrest eller mangel på maling, da forbruget af maling også er meget afhængig af overfladens ruhed, overfladens tidligere farve samt selve personen, der maler. Spildkortlægningen har netop vist, at der kan være store malingsrester, selvom det areal, der skal males, er givet på forhånd. Spildkortlægningen har også vist, at der kan være stor individuel forskel i både spild på afdækning og malingsforbrug.

Størrelsen af malingsresten afhænger desuden af hvilke emballagestørrelser, det er muligt at købe malingen i. Det er klart, at hvis man har brug for 3,5 liter maling, og der kun findes emballagestørrelser på 3 eller 5 liter, så vil køb af 5 liter maling give et stort spild i form af malingsresten set relativt i forhold til maleopgavens størrelse.

Der findes imidlertid også mindre emballagestørrelser end 3 liter. Eksempelvis ½ eller ¾ liter. Hvilke emballagestørrelser, der eksisterer, afhænger af de enkelte forhandlere. I eksemplet ovenfor skulle man derfor mene, at det så ville være det mest rigtige at indkøbe en 3 liters bøtte plus enten en ½ eller ¾ liters bøtte, da den samlede mængde her ligger væsentligt tættere på 3,5 liter. Men spørgerunden hos forhandlerne viste, at det ofte forholder sig sådan, at der ikke er den store prismæssige forskel mellem køb af en stor emballage og to mindre. Ofte er prisforskellen så lille, at det i praksis betyder, at folk indkøber den store mængde maling. Rundspørgen hos forhandlerne viste, at forhandlerne også gør opmærksom på dette prisforhold. Rundspørgen viste desuden, at hovedparten af kunderne køber den store bøtte maling for at være på den sikre side fremfor den mængde, de måske i virkeligheden har brug for. Det betyder derfor, at allerede indkøbet til maleopgaven resulterer i en stor malingsrest, der højst sandsynligt ender som affald på et tidspunkt.

Af spild i forbindelse med malegrej er den malingsrest, der kan sidde i ruller langt den største. Puderne, der anvendes i speedpaintsystemet, kan også indeholde en del maling men ikke af helt samme størrelsesorden som rullerne. De små puder i speedpaintsystemet giver et spild svarende til pensler ved afvaskning. Pensler er den type malegrej, der kan indeholde den mindste mængde maling, og som dermed giver det mindste spild af de tre typer malegrej. Malingsresten i malegrejet afhænger dog stærkt af størrelsen, da en meget stor pensel kan give samme spild ved afvaskning som en meget lille rulle.

Spildkortlægningen har desuden vist, at malingsresten i malegrejet kan reduceres en del ved at afskrabe eller aftørre malegrejet inden rengøring. Er der mulighed for at aftørre malegrejet på en flade, der skal males senere, er dette selvfølgelig det optimale, da malingen ender på den tiltænkte flade i stedet for i kloakken. Malingsresten i malegrejet kan også reduceres en smule ved at aftørre det på en netop malet overflade. Ved aftørring på afdækningsmateriale eller en avis kan malingsresten i malegrejet reduceres til halvdelen. Dette reducerer malingsspildet til vandfasen men flytter samtidig noget af spildet til affaldsfasen, da afdækningsmateriale eller avis bliver smidt ud. En direkte reduktion af malingsresten i malegrejet opnås således kun ved at afskrabe malegrejet på kanten af malebøtten eller ved på anden måde at få malingen i malegrejet til at blive brugbar igen. Dette gøres imidlertid bedst med pensler eller for speedpaintsystem. Det er noget sværere for ruller.

Af Figur 6.1 ses det, at brug af rullebakker også medfører en del spild. Det er værd at bemærke, at speedpaintbakker giver et væsentligt større spild end almindelige rullebakker alene af den årsag, at de er uhensigtsmæssigt opbygget. Påføringshjulet, der sidder i rullebakken til speedpaintsystemet, gør, at der "gemmer" sig maling i rullebakken, og der er derfor ikke samme mulighed for at "tømme" den for maling som for de almindelige rullebakker. Desuden bliver selve påføringshjulet fyldt med maling, hvilket også er svært at tømme inden rengøring.

Et andet interessant resultat fra spildkortlægningen er, at hvis man anvender en plastpose om rullebakken for at undgå at vaske denne, fås der et lidt større spild, end hvis der blot hældes maling direkte op i rullebakken (hvis bakken "tømmes" for maling i begge tilfælde). Ved brug af plastpose om rullebakke spares en masse vand til rengøring, og spildet flyttes til affaldsfasen i stedet for til vandfasen. Men der fås imidlertid et lidt større spild af maling på denne måde.

Det spild, der vurderes at være det mindst betydende, er spild på afdækning eller jord. Spildkortlægningen har vist, at dette spild i mange tilfælde er meget lille, og at spildet er mindre end spild ved for eksempel ophældning af maling eller spild ved brug af rørepind til omrøring af maling.

6.1.2 Forskelle mellem professionelle og private malere

Undersøgelsen af malerutiner hos professionelle malere har vist, at der primært er to forskelle mellem professionelle og private malere, der giver en væsentlig forskel i spildmængder.

Den væsentligste forskel er, at professionelle malere har mulighed for at bruge overskydende maling fra en maleopgave til en anden. De professionelle har dermed en langt mindre malingsrest end den rest, der ses hos de private ved indkøb af for meget maling.

Der, hvor private malere har mulighed for at lære noget af de professionelle, er for opbevaringen af malegrej, især ruller, under en maleopgave. De professionelle pakker rullerne ind i plastposer, der holder rullen våd til næste dag, hvorefter den kan tages i brug igen. Det betyder, at der ikke er det forholdsvis store spild til vandfasen ved rengøring af rullen efter hver arbejdsdag. Denne metode reducerer spildet væsentligt, da malingsresten i ruller som vist i spildkortlægningen og i Figur 6.1 er et af de meget store enkelt spild, der forekommer ved malearbejde.

I forbindelse med spildkortlægningen blev det anbefalet af forskellige forhandlere, at pakke også pensler ind i plastposer til opbevaring til dagen efter. Det blev oven i købet anbefalet, at penslerne skulle pakkes i plastposer og så i fryseren. Dette anbefales imidlertid ikke. Der er ingen grund til at komme maling i fryseren sammen med madvarer, når penslerne vil kunne holde sig i plastposer, når de er godt fyldt med maling. Alternativt kan penslerne opbevares i et glas vand, når de skal bruges igen næste dag, hvilket også sparer på rengøringen.

6.1.3 Forhold vedrørende holdbarhed af maling

Spildkortlægningen for de private viser, at der kan være temmelig meget maling tilbage efter endt malearbejde. I dette projekt regnes der med, at disse malingsrester bliver et spild til affald, da malingsresterne ofte - efter at have stået et stykke tid, bliver smidt ud, da der enten er skiftet farve, eller malingsresterne er for gamle.

En af årsagerne til, at malingsresterne bliver kasseret, er, at selv små malingsrester gemmes i originalemballage og derfor tørrer ud forholdsvist hurtigt. Denne udtørring kan afhjælpes ved at hælde malingsresten over i en mindre emballage efter endt malearbejde.

En anden årsag til, at malingsresterne bliver kasseret, er, at malingsrester på låget tørrer ind og falder i flager ned i malingen, der dermed bliver inhomogen. Dette kan afhjælpes ved, at man sørger for, at malingen på låget er aftørret, inden malingsresten sættes til side. Omhældning af malingsresten i en ny mindre emballage kan imidlertid også afhjælpe dette problem.

Malingsresterne bliver desuden kasseret, da brug af malingen efter for lang tid vil medføre farveforskelle på væggene. Forhandlerne anbefaler i sådanne tilfælde at male hele væggen om eller alternativt hele rummet om for at undgå nuanceforskelle i farven.

Malingsresten kan desuden blive for gammel ("rådden"), hvis der er kommet for mange urenheder i malingen under malearbejdet. Disse urenheder skyldes især snavsede pensler, der har været dyppet direkte i malingen i originalemballagen. At anvende mellememballage ved penselarbejde kan derfor være med til at forlænge malingens holdbarhed.

Netop af denne årsag kan det ikke altid anbefales at hælde maling tilbage i originalemballagen, hvis man for eksempel har hældt for meget maling op i mellememballage eller rullebakke. Det afhænger imidlertid af malingstypen, om malingen vil kunne holde til det eller ej. For opløsningsmiddelbaseret maling er det ikke noget problem at hælde maling tilbage i originalemballagen, da opløsningsmidler har en konserverende effekt. For vandbaseret maling kan det muligvis give problemer at hælde maling tilbage i originalemballagen.

6.2 Anbefalinger

Ud fra spildkortlægningen er det således muligt at komme med nogle anbefalinger til hvordan, spildet ved anvendelse af maling kan mindskes. Disse anbefalinger er primært rettet med forbrugere, men der gives også anbefalinger til producenter og forhandlere.

6.2.1 Anbefalinger til forbrugere

	Udregn det areal, der skal males, så malingsmængden afpasses. Herved undgås det, at malingsresten bliver for stor. At købe for lidt maling kan også ende med at give stort spild. Det er bedre at købe lidt for meget maling end for lidt.
	Udfør maleopgaver i klumper. Mal så meget som muligt hver gang malegrejet tages i brug.
	Pak ruller ind i plastposer til næste dag. Herved reduceres spildet til vandfasen væsentligt.
	Sæt pensler i blød til næste dag eller pak dem ind i plastposer. Herved undgås et unødigt spild til vandfasen.
	Afskrab rørepind på kanten af emballagen efter omrøring. Det giver det mindste spild. Eller eventuelt på malerullen.
	Rens malegrej batchvis. Det giver det mindste vandforbrug.
	Fjern malingsrester på indersiden af låget før malingen stilles til side og gemmes. Herved undgås det, at flager fra låget drysser ned i malingen. Det øger malingens holdbarhed.
	Hæld malingsresten over i en mindre emballage, før denne stilles til side og gemmes. Dette reducerer udtørringen af malingen.
	Anvend mellememballage til at dyppe pensler i, hvis malingsresten skal gemmes.
	Hæld malingen tilbage i originalemballagen igen, hvis der er hældt for meget maling op i mellememballage eller rullebakke. Gælder dog kun for opløsningsmiddelbaseret maling.

Spildkortlægningen har vist, at det er muligt at flytte eksempelvis spild fra vandfasen til affaldsfasen ved at have andre malerutiner. De endelige anbefalinger i disse situationer vil således afhænge af miljøvurderingen af spildet til vand og affald, som gennemgås i de efterfølgende kapitler.

	Aftørring af malegrej før rengøring flytter noget af malingsspildet fra vandfase til affaldsfase.
	At pakke malebakkerne ind i plastposer inden ophældning af maling flytter hele spildet fra vandfasen til affaldsfasen.
	At smide ruller ud efter endt arbejde i stedet for at vaske dem flytter spildet fra vandfasen til affaldsfasen.
	At afdække jorden ved udendørs malearbejde flytter spildet fra jorden til affaldsfasen.

6.2.2 Anbefalinger til producenter og forhandlere

	Emballagen skal være skrabe- og hældevenlig (så det eksempelvis er muligt at afskrabe rørepind på kanten af emballagen uden spild).
	Gør forbrugerne opmærksom på, at malingsrester skal hældes over i en mindre emballage for at give længere holdbarhed.
	Det er miljømæssigt optimalt, at forbrugerne ikke bliver opfordret til at købe for meget maling. Det bør ikke være økonomisk fordelagtigt at købe større mængder maling end nødvendigt. Det er imidlertid bedre at købe lidt for meget maling end for lidt.

7. Miljøvurdering – spild til vand og jord

7.1	Miljøvurdering af indholdsstoffer
7.1.1	Pigmenter
7.1.2	Bindere og polymere fortykkelsesmidler
7.1.3	Opløsningsmidler
7.1.4	Dispergeringsmidler og pH-regulatorer
7.1.5	Konserveringsmidler og fungicider
7.1.6	Skindhindrende middel
7.1.7	Blødgører
7.1.8	Fyldstoffer og fosfater
7.1.9	Fortykningsmidler
7.1.10	Organiske natriumsalte og sikkativer
7.1.11	Skumdæmpere
7.2	Miljøvurdering på baggrund af økotoksikologiske test
7.2.1	Testede produkter
7.2.2	Testorganismer og teststrategi
7.2.3	Testresultater
7.3	Miljøfareklassificering og risikovurdering
7.3.1	Miljøfareklassificering
7.3.2	Risikovurdering - vandmiljø
7.3.3	Risikovurdering – jordmiljø
7.3.4	Sammenligning mellem testresultater og produkternes vandopløselighed (WAF, Water Accommodated Fraction)
7.4	Referencer

Miljøvurderingen af spild til vand og jord er foretaget ud fra en vurdering af enkeltstoffer i maling samt test udført på malingsprodukter. Vurderingen af enkeltstoffer er baseret på data fra databaser, håndbøger, data fra primærlitteratur samt leverandørbrugsanvisninger. Stofferne, der indgår i projektet dækker over indholdsstoffer i bygningsmalinger, herunder specialprodukter. Projektet omhandler ikke vægrengøringsmidler mv.

Producenterne har oplyst hvilke stoffer, de typisk anvender i deres produktion af almindelige bygningsmalinger. Produktregistret har udført et dataudtræk for de produkttyper, der behandles i projektet, og de kemikalier, der indgår i mindst tre af de produkter, som Produktregistret har sammensætningsoplysninger på, er udvalgt. Antallet tre er begrundet i Produktregistrets fortrolighed over for de producenter, der har registreret produkter. Produktregistrets udtræk er baseret på produktanmeldelser, der ikke er ajourført eller kvalitetssikret forud for udtræk. Da udtrækket fra Produktregistret dækker de anmeldte bygningsmalinger, dækker Produktregistrets liste således også en række specialprodukter, hvorimod producenternes liste dækker den mest almindelige sammensætning for bygningsmalinger.

Udvælgelsen fra Produktregistret gav ca. dobbelt så mange anvendte kemikalier som oplyst af producenterne. Producenterne har kommenteret stoflisten fra Produktregistret. Producenterne vurderede, at de yderligere stoffer, der var på listen, enten ikke anvendes længere eller er omfattet af producenternes bredere stofgrupper. Forskellen kan skyldes, at importører og producenter, der ikke indgår i arbejdsgruppen, anvender disse kemikalier, at Produktregistrets data ikke er ajourført med hensyn til f.eks. udfasning af visse kemiske stoffer samt, at Produktregistrets dataudtræk indeholder stoffer, der anvendes i visse specialprodukter, som ikke er omfattet af dette projekt.

Producenternes og Produktregistrets lister er valgt som samlet udgangspunkt for miljøvurderingen for at sikre en samlet bred vurdering af hvilke miljøbelastninger, der potentielt kan opstå i forbindelse med brug og bortskaffelse af maling. Der er i den efterfølgende miljøvurdering gjort opmærksom på, når der er tale om indholdsstoffer, som malingsbranchen har oplyst ikke bliver anvendt i de udvalgte produkttyper i Danmark. Det drejer sig om indholdsstofferne xylen, ureaforbindelser, dibutylphthalat og tributyltinoxid (TBTO).

Ifølge Produktregistret kan xylen, ureaforbindelser og dibutylphthalat indgå i importerede produkter. Enkelte produkter med indhold af de nævnte stoffer var dansk producerede. Sammensætningsoplysninger stammer dog fra perioden 1994-1997.

Et forbud mod tributyltinoxid (TBTO) trådte i kraft 1. juli 1999. Produktregistrets data blev udvalgt og udtrukket i begyndelsen af 1999 og tegnede dermed et billede af produktsammensætningen på daværende tidspunkt, hvor forbudet endnu ikke var trådt i kraft.

Malingerne er testet for toksicitet over for vand- og jordlevende organismer. Testene er udført på malinger og træbeskyttelser, der kan købes hos farvehandlere o. lign. (hyldevarer). Testprogrammet blev sammensat som et screeningsprogram for at skabe et overblik over malingsprodukter toksiske effekter ved spild til kloak og spild på jord.

7.1 Miljøvurdering af indholdsstoffer

Miljøvurderingen af de enkeltstoffer, der typisk indgår i maling, er baseret på data fra databaser, håndbøger, data fra primærlitteratur samt leverandørbrugsanvisninger. De anvendte kemikalier er inddelt i grupper efter deres funktion. Inden for hver funktionsgruppe kan der være forskellige typer af kemikalier/kemikaliegrupper. Listen over indholdsstoffer i bygningsmalinger er vist i bilag H. For mange af de anvendte kemikalier er der fundet tilstrækkelige data til at foretage en miljøvurdering, der svarer til at udføre en miljøfareklassifikation (EU 1999). For visse enkeltstoffer samt hele grupper af kemikalier har datagrundlaget været begrænset.

I de tilfælde, hvor der har været begrænset datamængde tilgængelig for enkelte stoffer i en funktionsgruppe, er der foretaget en miljøvurdering på basis af analogibetragtninger og/eller på basis af QSAR beregninger (Quantitative Structure Activity Relationship). Er kemikalierne i en funktionsgruppe nært beslægtede, grupperes hele gruppen ud fra de tilgængelige data. For andre funktionsgrupper har det været nødvendigt at foretage litteratursøgninger. Der er udført litteratursøgninger for pigmenter, bindere, sikkativer, siliconer og siloxaner.

For hver kemisk funktionsgruppe er der foretaget en beskrivelse af stoffernes miljømæssige egenskaber samt en vurdering af, om stofferne generelt er uønskede, problematiske eller uproblematiske i miljøet (ved afledning til renseanlæg eller direkte til recipient samt ved spild på jord). Grupperingen af stofferne er baseret på 3 forskellige kemikaliegrupperingssystemer (scoringssystemer):

	Kemikalier, der ledes til renseanlæg (Miljøstyrelsen 1996)
	Kemikalier, der spildes på jord (Stenvang og Rasmussen 1999)
	Kemikalier, der ledes direkte til recipient (Fireinstitut-samarbejdet 1996).

Miljøvurderingen er foretaget for følgende funktionsgrupper:

	Pigmenter
	Bindere
	Opløsningsmidler
	pH-regulatorer
	Dispergeringsmidler
	Konserveringsmidler og fungicider
	Skindhindrende midler
	Blødgørere
	Fyldstoffer
	Fortykningsmidler
	Sikkativer
	Skumdæmpere

7.1.1 Pigmenter

Producenterne, der indgår i projektets styregruppe, har oplyst hvilke pigmenter, der anvendes mest i deres produkter. Produktregistret har foretaget en søgning efter pigmenter indeholdt i typisk anmeldte malinger. I tabel 7.1 er nævnt de produkter (pigmentprodukter), der er oplyst af producenterne og de pigmenter, der er oplyst af Produktregistret. For alle produkter og pigmenter er oplyst pigmentbetegnelse, Color Index (CI), CAS-nr., pigmenttype (kemisk), om pigmentet er af en struktur, hvor der ved spaltning af molekylet kan dannes arylaminer og, om pigmenterne indeholder kobber og/eller chlor. Der indgår 9 organiske og 7 uorganiske pigmenter i dette projekt.

Indholdet af pigmenter i maling er ikke oplyst af producenterne, dog er indholdet af titandioxid i hvide malinger oplyst til typisk 20%. Ifølge Produktregistret varierer indholdet af pigmenter betydeligt for de forskellige malinger, men det ligger typisk på 0,5-10%, men er i visse tilfælde oplyst at være på op til 40%. Pigmentindholdet er oplyst at være det samme, uanset om der anvendes uorganiske eller organiske pigmenter.

Tabel 7.1:
Typisk anvendte pigment produkter og pigmenter, samt om pigmentet potentielt kan fraspalte arylamin, indeholder kobber og/eller chlor

Typisk anvendte pigment produkter og pigmenter, samt om pigmentet potentielt kan fraspalte arylamin, indeholder kobber og/eller chlor

Produkt navn	Pigment, CI	CAS-nr.	Pigment- type	Potentiel arylamin- kilde	Kobber- holdigt	Chlor- holdigt
Carbon Black	Black, 77266	133-86-4	Carbon Black	Nej	nej	nej
Unisperse black C-E2	Black 7, 77266	133-86-4	Carbon Black	Nej	nej	nej
Fakunyl schwartz HC 761 LF	Black 7, 77266	133-86-4	Carbon Black	Nej	nej	nej
SICOFLUSH P BLAU 6880	Blue 15:1, 74160	147-14-8	Phthalo- cyanin	Nej	ja	ja
Unisperse blue G_E	Blue 15:3, 74160	147-14-8	Phthalo- cyanin	Nej	ja	nej
Heliogen Blau L 7101 F	Blue 15:4, 74160	147-14-8	Phthalo- cyanin	Nej	ja	nej
Colanyl- Oxidrot B 130	Red 101, 77491	1309-37-1	Jernoxid	Nej	nej	nej
SICOFLUSH L ROT2817 C4	Red 101, 77491	1309-37-1	Jernoxid	Nej	nej	nej
Unisperse red oxide R-E	Red 101, 77491	1309-37-1	Jernoxid	Nej	nej	nej
Colanyl-Rot FGR 100	Red 112, 12370	6535-46-2	Azo	Ja	nej	ja
Colanyl-Rot FGR 200	Red 112, 12370	6535-46-2	Azo	Ja	nej	ja
Flexiverse Red 122 QFD-1221	Red 122, 73915	980-26-7	Quina- cridon	Ja	nej	nej
Colanyl- Scarlach RNC 131	Red 3, 12120	2425-85-6	Azo	Ja	nej	nej
Colanyl- Scarlach RNC	Red 3, 12120	2425-85-6	Azo	Ja	nej	nej
Rhoditan RL 68	White 6, 77891	13463-67-7	Titan- dioxid	Nej	nej	nej
Colanyl-Gelb G 131	Yellow 1, 11680	2512-29-0	Azo	Ja	nej	nej
Colanyl- Oxisgelb R131	Yellow 42, 77492	20344-49-4	Jernoxid	Nej	nej	nej
Unisperse Yellow Oxide M-E	Yellow 42, 77492	20344-49-4	Jernoxid	Nej	nej	nej
Unisperse yellow GO-E	Yellow 74, 11741	6358-31-2	Azo	Ja	nej	nej
Ingen oplysninger	Yellow 53	8007-18-9	Ti, Ni, Si	Nej	nej	nej
Ingen oplysninger	White 4	1314-13-2	Zinkoxid	Nej	nej	nej
Ingen oplysninger	Green 7	1328-53-6	Phthalo- cyanin	Nej	ja	ja
Ingen oplysninger	Green 59	1308-38-9	Chrom- oxid	Nej	nej	nej

7.1.1.1 Organiske pigmenter

Ovennævnte organiske pigmenter er generelt meget lidt vandopløselige (<1 g/l) og findes i malingerne som små partikler. Partikelstørrelsen er typisk 0,2-1 m m (Surface Coatings, 1993). Normalt vil så store partikler ikke kunne passere biologiske membraner. Undersøgelser af pigmenter viser også, at disse ikke optages i kroppen ved indtag (Salah et al. 1984) Pigmentpartikler forventes derfor ikke at medføre biologiske effekter ved optag.

Den del af pigmenterne, der opløses i vand, vil kunne optages af vandlevende organismer og dermed potentielt kunne medføre effekter. Der er søgt efter data for pigmenternes opløselighed, men oftest oplyses, at pigmenterne ikke er vandopløselige (not soluble) eller, der angives, at opløseligheden er <1 g/l. De data, der er fundet, spænder fra 8 · 10^-7 - 3 · 10^-4 mg/l for phthalocyanin (pigment blå 15) (IUCLID 1996) og op til 1,3 mg/l for azo-pigmentet rød 53.1 (IUCLID 1996). Det skal bemærkes, at dette pigment ikke er med på hverken producenternes eller Produktregistrets liste over de mest anvendte pigmenter.

Der er for de organiske pigmenter fundet få data for toksicitet over for vandlevende organismer. Mange af de test, der er refereret, angiver toksicitetsværdier, der ligger langt over pigmenternes opløselighed. Det vurderes for de refererede forsøg, at den observerede toksicitet skyldes fysiske effekter som tilslemning af gæller mv. For blå phthalocyaninpigmenter er der opgivet en toksicitet (EC₁₀ og EC₂₀) over for bakterier på 750-10.000 mg/l (IUCLID 1996), selv om opløseligheden er angivet til 8 · 10^-7 - 3 · 10^-4 mg/l. Af de anførte pigmenter i tabel 7.1 er pigment grøn 7 det eneste organiske pigment, hvor der er fundet L(E)C₅₀-værdier på under 1.000 mg/l. LD₅₀-værdien er oplyst til 356 mg/l over for fisk (IUCLID 1996). En generel opgørelse over pigmenters fisketoksicitet viser ligeledes, at pigmenter ikke er særligt giftige. Ud af 56 testede pigmenter udviste kun ét en LC₀-værdi på under 10 mg/l, og 31 havde LC₀-værdier på 10-100 mg/l (ETAD 1978).

Både på grund af pigmenternes lave vandopløselighed, deres partikelstørrelse og kemiske struktur vurderes pigmenter at være svært nedbrydelige under aerobe forhold (Pagga & Brown 1986). Azofarvestoffer vil under anaerobe forhold spaltes ved azobindingen, hvorved der dannes arylaminer, og farvestoffet mister sin farve. Der er ved spaltningen kun tale om en primærnedbrydning (Brown & Laboureur 1983; Brown & Hamburger 1987). Azopigmenter og azofarvestoffer har stort set samme kemisk struktur bortset fra enkelte forskelle, der især har betydning for stoffernes vandopløselighed. Pigmenter må forventes at undergå samme reduktive spaltning som azofarvestofferne, dog er processen betydeligt langsommere (Anliker & Clarke 1980). Alle de organiske pigmenter undtagen phthalocyanin indeholder azobindinger. Arylaminer dækker mange stoffer. Visse af arylaminerne vurderes at være uønskede i miljøet, da de er ikke let nedbrydelige, toksiske over for vandlevende organismer og potentielt bioakkumulerbare. Desuden er visse arylaminer mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Ingen af de mest anvendte azopigmenter er direkte nævnt på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 2000).

Tre af de organiske pigmenter er chlorholdige. Ved fremstilling af disse pigmenter kan der ved chloreringen dannes andre chlorerede forbindelser som f.eks. polychlorerede dioxiner, furaner og biphenyler (PCB). Den direkte chlorering af pigmenterne vurderes at være den største kilde til dannelse af polychlorerede dioxiner og furaner. Men også ikke chlorerede pigmenter kan indeholde disse stoffer som urenheder fra syntesekemikalier eller fra anvendelse af chlorerede hjælpekemikalier, som f.eks. chlorerede opløsningsmidler (Ackermann 2000).

Pigmentet grøn 7 er et relativt meget chloreret phthalocyaninpigment. Ved analyse af 3 forskellige producenters pigmenter blev der fundet op til 0,444 mg dioxiner og furaner pr. kilo pigment. Undersøgelsen medtog kun dioxiner og furaner med 4 til 8 chloratomer, der som minimum udfyldte positionerne 2,3,7,8 (Brychy & Wagner 1998). Det er ikke muligt at omregne indholdet til TCDD-ækvivalenter, idet analyse resultaterne er angivet i grupper. Furaner og dioxiner med 4 og 5 chloratomer i mindst positionerne 2,3,7 og 8 er fundet i koncentrationer fra 0,0007 til 0,035 mg/kg. Disse to typer skal ganges med faktoren 1,0 eller 0,5 ved beregning af TCDD-ækvivalenter. Dioxiner og furaner med chloratomer i positionerne 2,3,7,8 vurderes at være de mest sundhedsfarlige (Astrup 1995).

Endvidere blev indholdet af dioxin og furan målt i blå phthalocyaninpigmenter af en type, der ikke er chlorerede. Der er refereret 2 metoder til fremstilling af blå phthalocyanin. En hvor der anvendes chlorerede opløsningsmidler, og en hvor der anvendes ikke chlorerede opløsningsmidler. Der er analyseret på 2 pigmenter, der er fremstillet ved anvendelse af chlorerede opløsningsmidler og et, hvor der ikke blev anvendt chlorerede opløsningsmidler. I de to pigmenter, hvor der blev anvendt chlorerede opløsningsmidler, blev indholdet målt til henholdsvis 0,012 og 0,070 mg/kg af dioxin og furan med chloratomer i positionerne 2,3,7,8. Dioxiner og furaner med 4 og 5 chloratomer i mindst positionerne 2,3,7 og 8 var 0,0067 og 0,0071 mg/kg. Hvis alle dioxiner og furaner med 4-8 chloratomer medtages, er indholdene angivet til 0,062 og 0,228 mg/kg. For pigmentet, der blev fremstillet uden anvendelse af chlorerede opløsningsmidler, blev der ikke detekteret chlorerede furaner eller dioxiner (Brychy & Wagner 1998). I en ældre undersøgelse er PCB-indholdet analyseret i 3 blå phthalocyaninpigmenter (ikke chlorerede). De to er produceret ved anvendelse af chlorerede opløsningsmidler. PCB indholdet i disse to pigmenter blev ved forskellige metoder målt til 31-121 mg/kg. For det ene pigment, der ikke blev produceret ved anvendelse af chlorerede opløsningsmidler, blev PCB ikke detekteret (Buchta et al. 1985). I en undersøgelse af pigment violet 23, der er et chloreret dioxoazin, blev der fundet indhold af dioxiner og furaner med 6, 7 eller 8 chlormolekyler på henholdsvis 1,7 og 83 mg/kg. Koncentrationerne svarer til 0,211 mg 2,3,7,8 TCDD-ækvivalenter pr. kg. (Remmers et al. 1992). Pigmentet er ikke et af de pigmenter, der ifølge producenter og Produktregistret anvendes hyppigt.

For de øvrige chlorerede pigmenter, der indgår i dette projekt, er der ikke fundet undersøgelser af indhold af dioxiner, furaner eller PCB. Ligeledes er der ikke fundet en generel gennemgang af furan- og dioxinindholdet i pigmenter.

I Tyskland er der grænseværdier for produkters indhold af polychlorerede dioxiner og furaner (Brychy & Wagner 1998; Ackermann 2000). Grænseværdierne gælder for forskellige grupper af dioxiner og furaner. Grupperingen er ikke sammenfaldende med de toksicitetsfaktorer (omregningsfaktorer), der er gældende ved beregning af TCDD-ækvivalenter og ikke alle stoffer, der indgår i den internationale ækvivalentberegning, er omfattet af grænseværdierne. Hvis det lidt konservativt antages, at den højeste toksicitetsfaktor for hver gruppe er gældende for alle isomererne i hele gruppen, vil grænseværdien i den tyske regulering svare til 2,35 m g TCDD-ækvivalenter/kg pigment. Ved undersøgelsen blev der fundet dioxinkoncentrationer, der var op til en faktor ca. 20 over grænseværdierne (Brychy & Wagner 1998). For pigmenter produceret i Vesten var overskridelserne kun op til en faktor ca. 2. Af de 22 undersøgte pigmentprøver overholdt 17 ikke de tyske grænseværdier.

Ud fra producenternes og Produktregistrets oplysninger om produktsammensætning og produktionens størrelse er mængden af chlorerede dioxiner og furaner i pigmenter i den totale mængde maling, der anvendes i Danmark, estimeret til 0,6-1,6 g 2,3,7,8 TCDD-ækvivalenter. Estimeringen er foretaget som den mængde, der indgår i et års forbrug af maling til private og professionelle malere. Estimatet er beregnet ud fra følgende antagelser:

	Der anvendes i Danmark 80.000.000 kg maling af professionelle malere og private
	Andelen af organiske pigmenter er skønnet producenterne til at være maksimalt 1% af den samlede malingsmængde (det maksimale indhold i en maling er 1,6%)
	Andelen af chlorerede pigmenter er 40%
	Koncentrationen af chlorerede dioxiner og furaner i pigmenterne er 2-5 m g/kg

I USA er der fastsat kvalitetskrav for indhold af dioxin i vand og i slam der anvendes på landbrugsjord. Kravene er henholdsvis 10 pg/l (0,00001 m g/l) og 0,3 m g/kg TS. Hvis der tages udgangspunkt i et maksimalt spild fra en maleopgave på 3 kg og maksimalt indhold af chloreret organisk pigment (1,6%) og 5 m g dioxin pr. kg pigment svarer dioxinspildet til forurening af 24 m³ vand ved udledning direkte til recipient og 0,8 kg spildevandsslam ved udledning til renseanlæg. Gennemsnitsforbruget af vand og dermed spildevand er ca. 150 m³ pr. dansker pr. år, og produktionen af spildevandsslam er ca. 14,6 kg TS pr. person pr. år.

Samlet vurdering af organiske pigmenter

På det foreliggende grundlag må alle organiske pigmenter, der indgår i denne undersøgelse, vurderes som uønskede i miljøet, da de enten kan fraspalte arylaminer under anaerobe forhold og/eller indeholder kobber, der er et problem ved genanvendelse af spildevandsslam, og/eller potentielt kan indeholde urenheder af chlorerede dioxiner, chlorerede furaner og PCB. Det skal dog bemærkes, at pigmenternes indhold af dioxin ikke vurderes at bidrage væsentligt til dioxinforureningen i forhold til andre dioxinkilder. Det skal bemærkes, at pigmenterne på grund af deres langsomme nedbrydelighed må forventes at kunne ophobes i miljøet.

7.1.1.2 Uorganiske pigmenter

De uorganiske pigmenter, der oftest anvendes, er baseret på oxyder af jern, zink, chrom, titan eller nikkel. Af disse 5 metaller betegnes de 3 (zink, chrom og nikkel) som tungmetaller. Ingen af metalforbindelserne er særligt opløselige i vand ved neutralt pH, og ingen af de fundne refererede toksicitetsundersøgelser viser EC₅₀-værdier under 100 mg/l. Der forventes således ikke akutte effekter fra udledning af uorganiske pigmenter til hverken recipient eller til kloaksystem. Ved udledning til kloak vil tungmetallerne hovedsageligt ende i spildevandsslammet og i sedimentet ved udledning til recipient. Begge steder vil de bidrage til tungmetalbelastningen. På den baggrund vurderes pigmenter, der indeholder tungmetaller, at være problematiske i miljøet, mens der ikke er problemer forbundet med udledning af pigmenter baseret på titan og jern. Der er ikke fundet oplysninger om indhold af urenheder.

Nikkel- og chromforbindelser er medtaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 2000).

7.1.2 Bindere og polymere fortykkelsesmidler

I malingsprodukterne anvendes typisk to typer bindere: Dispersionspolymerer og alkyder. Polymerbindere vil typisk være acrylater, vinylacetater, copolymerer o.lign. Der er ikke tale om kendte kemikalier med eksakte strukturer men produkter, der er kendetegnet ved deres størrelsesfordeling, antal krydsbindinger og forskellige typer af monomerer i polymeren. Der er typisk tale om molekylvægte på 1.000-400.000 g/mol (Hamilton & Sutcliffe 1996).

Polymere fortykkelsesmidler er af samme type som polymerbinderne og behandles som en kemisk gruppe.

Alkyderne vil typisk være syntetisk fremstillede eller baseret på vegetabilske olier og vil typisk være for polymeriserede til molekyler med en molvægt på 3.000-15.000 g/mol. Alkyderne vil ligesom dispersionspolymererne have et vist indhold af såvel meget små molekyler (monomerer) som meget store. Alkyder anvendes typisk i opløsningsmiddelbaserede produkter.

7.1.2.1 Copolymerer af acrylater og vinylacetat

De typer af polymerbindere, der anvendes oftest ifølge både producenter og Produktregistret, er listet i tabel 7.2. Endvidere er angivet, hvilken type binderen er med hensyn til opbygning af reaktive monomerer og eventuel polaritet. I samme liste er medtaget polymere fortykningsmidler, der er af samme type som dispersionspolymererne.

Tabel 7.2:
Typisk anvendte polymerbindere, deres monomertype og polaritet

Typisk anvendte polymerbindere, deres monomertype og polaritet

Polymer type	Anvendelse	Monomertype Reaktiv / ikke reaktiv	Polaritet
Acryl styren	Binder	Ikke reaktiv	Apolær
Acrylat	Binder og fortykningsmiddel	Ikke reaktiv	Apolær
Acrylat copolymer	Binder og fortykningsmiddel	Ikke reaktiv	Apolær
Polyvinyl acetat	Binder	Ikke reaktiv	Apolær
Polyammoniumacrylat	Fortykningsmiddel	Reaktiv	Kationisk
Polynatriumacrylat	Fortykningsmiddel	Reaktiv	Kationisk
Ethylacrylat	Fortykningsmiddel	Ikke reaktiv	Apolær
Polyuretan	Fortykningsmiddel	Reaktiv	Apolær

Polymerbindere anvendt i maling er typisk polymeriserede monomerer med en molvægt på 1.000-400.000 g/mol. Binderne er meget lidt vandopløselige (<500 mg/l, Hamilton & Sutcliffe 1997) og forefindes typisk som vandige dispersioner. Dispersionerne er stabiliseret med forskellige typer tensider samt i visse tilfælde også opløsningsmidler og olier. Hvis binderdispersionen fortyndes med vand, vil dispersionen blive ustabil, og polymererne vil koagulere. Miljøvurdering for det akvatiske miljø er vanskelig at udføre, idet polymererne ved fortynding i miljøet eller i kloaksystemer vil ændres, og dele af polymererne vil forefindes i "klumper".

Endvidere vil polymererne sorbere til partikler i vandmiljøet. Sorbtion er især karakteristisk for polære polymerer dvs. kationiske eller anioniske. For apolære polymerer uden ioniske funktionelle grupper er koncentrationsfordelingen mellem vand og suspenderet stof (Kd) ved forsøg fundet til 745 (Hamilton & Sutcliffe 1997). Ved forsøget var kulstofindholdet i det suspenderede materiale 27%. Dermed kan koncentrationsforholdet mellem vand og organisk kulstof (Koc) beregnes til 2.730. Ved risikovurdering af kemiske stoffer, der udledes til recipient, jf. Europakommissionens vejledning i risikovurdering, TGD (Technical Guidance Document, EC 1996) er indholdet af suspenderet materiale fastsat til 15 mg/l i ferskvand og den organiske fraktion (f_oc) udgør 10% heraf. På den baggrund kan andelen af polymerbinder, der forefindes i vandfasen umiddelbart efter udledningen estimeres. For ovennævnte polymer med en K_oc på 2.730 viser beregningen, at umiddelbart efter udledningen vil 0,4% af polymeren være bundet til suspenderet materiale, og 99,6% vil være opløst i vandet. Ligevægten mellem polymer opløst i vandfasen og polymer bundet til suspenderet materiale vil med tiden forskydes, så det meste af polymeren bindes til suspenderet materiale. Hvis polymererne er polære, vil de bindes hårdere til partikler som f.eks. lermineraler og suspenderet organisk materiale. Endvidere er sorptionen til partikler afhængig af sorptionens varighed således, at jo længere en polymer har sorberet, des mindre bliver polymerens biotilgængelighed (vandopløselighed). Undersøgelser viser at udvaskeligheden af polymerer fra gulvlakker falder med længden af den tid polymeren har været i kontakt med spildevandslam (Guiney 1994). Lignende resultater er set med andre sorberende kemikalier (Steinberg et al. 1987).

Ved udledning til kloaksystem og renseanlæg vil mængden af suspenderet materiale i spildevandet være så stor, at langt det meste af polymererne vil sorbere hertil. Undersøgelser viser, at langt den største fjernelse af polymerer fra spildevandet foregår ved sorbtion til slammet, og kun en mindre del nedbrydes. På baggrund af målinger af fjernelse i renseanlæg og ved udførelse af SCAS test (Semi Continious Activated Sludge) vurderes fjernelsen i biologiske renseanlæg altid at være over 96% for både anioniske, nonioniske og kationiske polymerer (Hamilton & Sutcliffe 1997).

På den baggrund må det konkluderes, at polymerbindere, der udledes direkte til miljøet, i stor udstrækning vil forefindes i vandfasen umiddelbart efter udledning og dermed være biotilgængelig og kunne udøve en toksisk effekt på vandlevende organismer. Med tiden vil andelen af polymeren der er bundet til suspenderet materiale, øges, og eksponeringskoncentrationen over for vandlevende organismer tilsvarende reduceres.

Ved udledning til kloaksystem og renseanlæg vil langt de største mængder blive bundet til organiske partikler og dermed ende i slammet.

Polymerer i maling er designet til at skulle modstå såvel biotisk som abiotisk nedbrydning. Der er konstateret fotolytisk nedbrydning af polymerer, der indeholder carbonylgrupper eller metaladditiver (Barensberger et al. 1990). Der er ikke fundet oplysninger om tilsvarende fotolytisk nedbrydning af acrylpolymerer eller andre typisk anvendte malingspolymerer.

Biotisk nedbrydning af polymererne kræver, at mikroorganismer får adgang til polymerkæden og initierer en enzym katalyseret hydrolyse, der medfører, at polymerkæden spaltes. Polymerer er typisk bionedbrydelige, når de danner amorfe strukturer, er vandopløselige og består af fleksible kæder (Hamilton & Sutcliffe 1997). Biotisk nedbrydning af acrylpolymerer forekommer ikke, hvis molvægten er over 500 (Barensberger et al. 1990). Endvidere sorberer bindere som tidligere nævnt typisk meget hårdt til organiske partikler, hvorved nedbrydningshastigheden bliver endnu langsommere.

Generelt må polymerbinderne betegnes som persistente, og kun eventuelle restmonomerer og små polymermolekyler i polymerbinderne kan nedbrydes biologisk inden for et kortere tidsrum efter udledning til miljøet eller ved behandling i renseanlæg.

Polymerernes toksicitet er på grund af deres sorberende egenskaber meget afhængige af mængden af organisk stof i miljøet. Ligeledes kan testmediets indhold af organisk stof påvirke testresultaterne ved laboratorietestning. De effekter, der iagttages ved test, kan være af fysik karakter, så som at polymeren sætter sig på gællerne hos fisk og dermed medfører kvælning. Denne effekt er især gældende for reaktive polymerer, som f.eks. kationiske polymerer. I en undersøgelse blev 20 ikke reaktive dispersionspolymerer fundet ikke særligt giftige over for vandlevende organismer (EC₅₀ >100 mg/l). Polymererne var af typen acrylater, methacrylater, acrylamid, acrylnitrilstyren, butadien og vinylacetat (Hamilton & Sutcliffe 1997). Hvis der i polymerer baseret på ikke reaktive monomerer indbygges kationiske molekyler som funktionelle grupper, som f.eks. langkædede, ethoxylerede aminer, øges toksiciteten væsentligt. I tabel 7.3 er vist toksiciteten af forskellige testede polymersystemer (Hamilton & Sutcliffe 1997).

En undersøgelse af acryldispersionspolymerers toksicitet over for nitrifikationsprocessen i renseanlæg, viser, at dispersionspolymerer sandsynligvis ikke vil medføre nitrifikationshæmning. Alle testresultater er angivet som EC₅₀ > 100 mg/l (Hamilton & Sutcliffe 1997).

Polymere fortykkelsesmidler kan være kationiske og reaktive polymerer og dermed af de typer, der kan være toksiske over for akvatiske organismer.

Tabel 7.3:
Akvatisk toksicitet af forskellige typer acryldispersionspolymerer over for fisk, krebsdyr og alger

Dispersionspolymererne vil ved udledning til kloaksystemet formentlig ikke påvirke nitrifikationen i renseanlæg væsentligt. Den væsentligste del af polymererne vil sorbere til organiske og uorganiske partikler i renseanlægget og ende i slammet. Der vil ikke foregå nogen væsentlig nedbrydning af polymererne.

Ved udledning af maling direkte til recipient vil der umiddelbart efter udløbet være høje polymerkoncentrationer i vandfasen. Polymererne vil i vandet sorbere til partikler i den udstrækning, de forefindes i vandet. Ved udledning til "rent" vand vil den andel, der sorberer, være meget begrænset, idet der kun i begrænset omfang findes suspenderet materiale, det kan sorbere til. Der er ikke foretaget modellering af koncentrationsudviklingen ved udledning til f.eks. et vandløb. Ved udledning til et rent vandløb vil koncentrationen forblive relativt høj, og polymeren vil fortyndes i vandløbet som følge af turbulens mv.

Der er meget forskel på dispersionspolymerernes toksicitet. Hvis malingsprodukterne er baseret på de lavtoksiske polymerer, vil selv større mængder maling udledt til recipient sandsynligvis ikke medføre væsentlige effekter, hvorimod de mere toksiske, reaktive polymerer sandsynligvis vil kunne medføre effekter. De refererede undersøgelser viser en forskel i toksiciteten på over en faktor 300 for den akvatiske toksicitet. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at vurdere de enkelte anvendte dispersionspolymerer, da strukturen oftest er hemmelig, og der i de refererede undersøgelser ikke er angivet eksakte oplysninger om de testede polymersystemer. Fortykkelsespolymerer kan både være reaktive og baseret på kationiske monomerer og derved være mere miljøfarlige. Det skal bemærkes, at polymererne på grund af deres langsomme nedbrydelighed må forventes at kunne ophobes i miljøet.

Alkyderne består af polymeriserede olier/fedtsyrer, dibasiske syrer/anhydrider, og polyvalente alkoholer. Der er ikke fundet økotoksikologiske data for de nævnte alkyder. Ud fra molekylernes størrelse (typisk molvægt fra 3.000-15.000 g/mol) og struktur vurderes de at være meget lidt vandopløselige. For et par alkyder baseret på tallolie (restprodukt fra papirproduktion) og et andet træbaseret alkyd (eucalyptus) er det antydet, at alkyder kan være meget giftige over for vandlevende organismer (EC₅₀ <1 mg/l), ikke let nedbrydelige og potentielt bioakkumulerbare. For andre alkyder er der ikke fundet data med hensyn til toksicitet over for vandlevende organismer på under 100 mg/l. For dataene er der ikke oplyst molekyle størrelser og fordelinger. På den baggrund vurderes alkyder, der anvendes i maling, på grund af deres størrelse og vanduopløselighed at være uproblematiske i miljøet, men der kan forekomme visse alkydtyper eller visse monomerer, der er både problematiske og uønskede i miljøet (alkyder baseret på tallolie og eucalyptus olie). Det skal bemærkes, at alkyderne på grund af deres langsomme nedbrydelighed må forventes at kunne ophobes i miljøet.

7.1.3 Opløsningsmidler

Opløsningsmidler dækker forskellige kemiske grupper som mineralolieprodukter, glycoler alkoholer mv. Her er der foretaget miljøvurdering af:

	Mineralolieprodukter
	Alkoholer og glycoler
	Ketoner
	Acetater

For alle flygtige opløsningsmidler gælder, at de ved afledning til kloak påvirker arbejdsmiljøet i kloaksystemet, men en del af de i maling anvendte opløsningsmidler er så tungt flygtige, at de ikke forventes at påvirke arbejdsmiljøet i kloaksystemet væsentligt.

Mineralolieprodukterne omfatter en lang række produkter spændende fra mineralsk terpentin bestående af hydrocarboner med 6-9 kulstofatomer til alifatiske paraffiner med op til ca. 80 kulstofatomer. Produkterne indeholder varierende mængder af aromatiske forbindelser, og de alifatiske forbindelser er forgrenet i varierende grad. Mineralolieprodukterne anvendes som opløsningsmidler, skumdæmpere og blødgørere.

Mineralsk terpentin er ifølge branchen almindeligvis ikke indeholdt i vandfortyndbar vægmaling. Mineralsk terpentin er fundet ved en søgning på indholdsstoffer i vandbaseret væg- og loftsmaling i Produktregistret. Enkelte produkter var registreret med 1-5% mineralsk terpentin i februar 1999, hvor dataudtrækket blev foretaget.

For en del af de produkter, der består af de mindste kulbrinter, er der fundet data om toksicitet, nedbrydelighed og bioakkumulerbarhed. Generelt er de korteste kulbrinter (C₆-C₁₂) de mest toksiske over for akvatiske organismer, hvorimod kulbrinter med længere (C₁₂-C₈₀) kæder er langt mindre toksiske. Den mindre toksicitet kan skyldes, at kulbrinternes vandopløselighed falder med stigende kulstofkæde. For kulbrinter med mere end 20 kulstofatomer vil vandopløseligheden sjældent være så høj, at der iagttages effekter ved akutte test (CONCAWE 1999). For de produkter, der hovedsageligt består af korte kulbrinter, er der ved standardtest fundet EC₅₀-værdier på ned til 0,42 mg opløst kulbrinte/l (IUCLID 1996). Testen var udført på den vandopløste fraktion, der ikke er identisk med det testede produkt. Koncentrationen af det testede produkt var 1,42 mg/l. Mange af de testede lette kulbrinteprodukter (C₆-C₁₂) har EC₅₀-værdier fra 1-10 mg/l testet på udgangsprodukterne. For de tungere kulbrinter falder den akutte toksicitet. For tunge kulbrinteprodukter (C₁₅-C₈₀) er der ikke fundet EC₅₀-værdier på under 1.000 mg/l.

Bionedbrydeligheden er størst for de lette kulbrinter. Ingen af de produkter, der er testet for let nedbrydelighed, er dog fundet at være let nedbrydelige. Det er ikke oplyst, om der er komponenter i kulbrinteprodukterne, der er let nedbrydelige, ligesom der ikke foreligger oplysninger om indhold af kulbrinter, der må betegnes som svært nedbrydelige (persistente). Rene alifatiske forbindelser er let nedbrydelige, når kulstofkæden er mindre end ca. 20 kulstofatomer (MITI 1992).

For alle de mineralolie produkter, der er fundet data om, er det oplyst, at produkterne indeholder stoffer med log P_ow over 3 og dermed betegnes som potentielt bioakkumulerbare.

Generelt for de lette kulbrinteprodukter gælder, at de vurderes at være kræftfremkaldende og skal mærkes med risikosætning R45 "Kan fremkalde kræft", hvis de indeholder >0,1% benzen eller >3% DMSO-ekstrakt. Producenterne oplyser, at de ikke har kendskab til, at der i dag anvendes mineraloliebaserede opløsningsmidler med et indhold på >0,1% benzen eller >3% DMSO-ekstrakt. For nogle af de tungere kulbrinter (C₂₀-C₈₀) er der ved test ikke fundet tegn på kræftfremkaldende effekter (CONCAWE 1999).

Blandede xylener består af 3 isomerer og ethylbenzen. Produktet xylen er let nedbrydeligt og ikke potentielt bioakkumulerbart. Den akutte toksicitet (LC₅₀-værdier) over for vandlevende organismer er fundet ned til 8,2 mg/l. Xylen vurderes at være uproblematisk ved afledning til renseanlæg og ved spild på jord, men ved udledning direkte til recipient kan xylen være problematisk på grund af den akutte toksicitet. I miljøet vil xylen nedbrydes forholdsvist hurtigt.

Xylener er ifølge branchen ikke indeholdt i de malingsprodukter, der benyttes inden for de beskrevne produkttyper (vandbaseret væg- og loftsmaling, vandbaseret træbeskyttelse, grundingsolie, udendørs maling baseret på vand eller organiske opløsningsmidler). Xylener er fundet ved en søgning på indholdsstoffer i bygningsmaling i Produktregistret. Produktregistret oplyser, at xylener kan indgå i specialprodukter eller i importerede produkter.

Generelt indeholder alle de kulbrinteprodukter, der er fundet oplysninger om, stoffer der er ikke let nedbrydelige og potentielt bioakkumulerbare. Toksiciteten varierer betydeligt alt efter kulbrinternes størrelse. De lette kulbrinteblandinger vil, på grund af at de også er meget toksiske over for vandlevende organismer, være uønskede eller problematiske i miljøet. De tungere kulbrinteblandinger vil derimod sandsynligvis ikke medføre akutte effekter i miljøet. Der er dog mulighed for, at de ophobes i miljøet, hvis de er meget svært nedbrydelige. Visse af kulbrinteblandingerne er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 2000).

De mest anvendte glycoler og alkoholer udgør tilsammen ca. 20 stoffer. Generelt gælder for de glycoler og alkoholer, der er fundet miljømæssige data for, at de ikke er særligt toksiske over for vandlevende organismer (EC₅₀-værdier på 90-9.300 mg/l), ikke er potentielt bioakkumulerbare, og de fleste er let nedbrydelige. Enkelte polysubstituerede alkoholer er dog ikke let nedbrydelige (f.eks. 2,2-bis(hydroxymethyl)butanol), ligesom polyglycoler (langkædede glycoler) nedbrydes langsommere med stigende kædelængde. En anden undtagelse er Texanol der både er rimelig toksisk over for vandlevende organismer (EC₅₀-værdier på 18-30 mg/l), er potentielt bioakkumulerbart og er ikke let nedbrydeligt. Texanol er et meget forgrenet molekyle og indeholder både en keton, en alkohol og en etherbinding.

På den baggrund vurderes alle ikke-forgrenede alkoholer og glycoler at være uproblematiske i miljøet. Langkædede polyglycoler og polysubstituerede alkoholer er ikke let nedbrydelige. De data, der er fundet for stofferne, viser, at de ikke er særligt toksiske, hvorfor det ikke forventes, at de vil medføre toksiske effekter i miljøet, selv om de potentielt kan ophobes. Texanol vil ved udledning til vandmiljøet og på jorden være at betegne som problematisk, og udledningen bør begrænses, så effekter undgås.

De mest anvendte ketoner er butanon, 4-methyl-4-hydroxy-2-pentanon og 4-methyl-1,3-dioxolan. Alle ketonerne er er let nedbrydelige, ikke potentielt bioakkumulerbare og ikke særlig toksisk over for vandlevende organismer (L(E)C₅₀ >400 mg/l) og vurderes at være uproblematisk i miljøet.

7.1.3.4 Acetater

Butyl- og ethylacetat er begge let nedbrydelige. Ethylacetat er ikke særlig toksisk (LC₅₀-værdier >100 mg/l), men er kraftigt bioakkumulerbart. Der er refereret undersøgelser med biokoncentreringsfaktorer på op til 13500. Stoffer med lav log K_ow opnår ved test meget hurtigt ligevægt mellem testmediet og testorganismen. Log K_ow er bestemt til 0,73og ligevægt vil således være indtruffet på under 2 dage (Miljøstyrelsen 1994b). Derved er der ved testen af stoffets toksicitet taget højde for stoffets evne til at bioakkumulere. På den baggrund vurderes ethylacetat at være uproblematisk i miljøet. Butylacetat er mere toksisk (LC₅₀-værdier ned til 10 mg/l) og er ikke potentielt bioakkumulerbart. Butylacetat vurderes at være uproblematisk ved afledning til renseanlæg og ved spild på jord, men ved udledning direkte til recipient kan butylacetat være problematisk på grund af den akutte toksicitet. I miljøet vil butylacetat nedbrydes forholdsvist hurtigt.

7.1.4 Dispergeringsmidler og pH-regulatorer

Dispergeringsmidler omfatter polyglycolethere og estre, carboxylsyreestre, aminer, fosfater, nonylphenolethoxylater og organiske natriumsalte og lecitin. pH-regulatorer er ammonium og ammoniak. Ureaforbindelser, ammonium/ammoniak, aminer, nonylphenolethoxylater, carboxylsyreestre og lecitin beskrives i dette afsnit. De øvrige er omfattet af andre afsnit på grund af deres kemiske strukturer mv.

Lecitin er en naturligt forekommende emulgator og anvendes som dispergeringsmiddel. Lecitin findes bl.a. i sojabønner, hvorfra den udvindes til industriel brug. Der er ikke fundet oplysninger om lecitins miljøegenskaber, men på baggrund af lecitins oprindelse og anvendelsen i store mængder i bl.a. fødevarer forventes lecitin ikke at være et problem i miljøet.

Gruppen af kvaternære ammoniumforbindelser omfatter 2 stoffer. Stofferne kan ikke betragtes som let bionedbrydelige. Der er endvidere fundet data, der viser biokoncentreringsfaktorer på op til 256 og akutte effekter på vandlevende organismer på mindre end 1 mg/l. Stoffernes octanol/vandkoefficienter er relativt lave (< 3). Stoffernes kationiske egenskaber medfører imidlertid, at de bindes til negativt ladede partikler i miljøet, som f.eks. bakterielle partikler i renseanlæg og gæller på fisk i recipienten. Stofferne må betragtes som uønskede både ved udledning til recipient, renseanlæg og ved spild på jord.

Der er fire aminforbindelser, hvoraf der er fundet miljødata for de tre. To af stofferne, nitrilotriethanol og diethanolamin, er begge fundet at være ikke let bionedbrydelige, mens stoffet 1,2-ethandiamin er let bionedbrydeligt. Ingen af stofferne er potentielt bioakkumulerbare. Litteraturdata viser, at stofferne alle er toksiske over for vandlevende organismer med minimums akutte effektkoncentrationer på mellem 0,88 og 1,8 mg/l (LC/EC₅₀) og med 1,2-ethandiamin som det mest toksiske. 1,2-ethandiamin kan derfor betegnes som meget giftig ved udledning direkte til recipient og nitrilotriethanol og diethanolamin som giftige. Stofgruppen vurderes som helhed at være uønsket i miljøet. Dog er 1,2-ethandiamin på grund af let nedbrydelighed uproblematisk ved spild på jord eller ved udledning til kloak.

Diethanolamin er medtaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 2000) på grund af stoffets sundhedsmæssige egenskaber.

Ureaforbindelser er ifølge branchen ikke indeholdt i de malingsprodukter, der benyttes inden for de beskrevne produkttyper (vandbaseret væg- og loftsmaling, vandbaseret træbeskyttelse, grundingsolie, udendørs maling baseret på vand eller organiske opløsningsmidler). En enkelt ureaforbindelse er fundet ved en søgning på indholdsstoffer i bygningsmaling i Produktregistret. Produktregistret oplyser, at ureaforbindelser kan indgå i specialprodukter eller i importerede produkter.

Den oplyste forbindelse er langkædet og ligner i strukturen aminer. På grund af strukturen forventes stoffet ikke at være let nedbrydeligt og være rimeligt toksisk. På den baggrund vurderes ureaforbindelsen at være problematisk eller uønsket i miljøet.

Forbindelsen er kvælstofholdig og vil ved udledning til recipient bidrage til eutrofiering.

Denne gruppe omfatter fire stoffer. Der er fundet miljødata for tre af stofferne. Stofferne er ikke let bionedbrydelige, de er bioakkumulerbare og samtidig meget toksiske over for vandlevende organismer (LC/EC₅₀-værdier på ned til <1,0 mg/l). Ved nedbrydning af stoffernes ethoxylatkæde øges toksiciteten yderligere. For 4-nonylphenol er der f.eks. fundet LC/EC₅₀-værdier ned til 0,0563 mg/l (72 timers algetest baseret på biomasse).

Stofferne er placeret på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, men er endnu ikke medtaget på Listen over farlige stoffer. Stofferne ønskes begrænset på grund af de koncentrationsniveauer, der er fundet ved moniteringer samt stoffernes miljøbelastning i forbindelse med anvendelse af restprodukter som f.eks. kompost eller slam (Miljøstyrelsen 2000). Det vurderes, at stofferne er uønskede i miljøet.

Ammoniak og ammonium anvendes som pH-regulatorer i malingsprodukterne og er i princippet det samme stof, men ændrer karakter alt efter miljøets pH og vil ved udledning til recipient bidrage til eutrofiering. Stoffernes akutte toksicitet (LC₅₀) over for både fisk og krebsdyr er angivet at være < 0,5 mg/l. Stofferne skal derfor klassificeres som miljøfarlige (N; R50). Direkte udledning af ammonium og ammoniak til recipient og spild på jorden kan forventes at give anledning til akutte toksiske effekter. Ved udledning via kloaksystem og renseanlæg må stofferne betragtes som uproblematiske, idet alle større danske renseanlæg (> 5.000 personækvivalenter) har kvælstoffjernelse og krav til N-koncentrationen i afløbet. Ammoniak omdannes via nitrifikation og denitrifikation til N₂ i renseanlægget og forventes derfor ikke at medføre uønskede effekter i miljøet, med mindre renseanlægget tilledes ammoniakkoncentrationer, der vil medføre hæmning af renseanlæggets nitrifikation. Begyndende nitrifikationshæmning er set ved en ammoniak/ammoniumkoncentrationer på 100 mg N/l. Ammoniak og ammonium er uønsket ved udledning direkte til miljøet.

7.1.5 Konserveringsmidler og fungicider

De typisk anvendte konserveringsmidler og fungicider udgør 15 stoffer herunder natriumbenzoat og nitrit. Endvidere anvendes isothiazoloner, der ved fremstillingsprocessen danner to forskellige aktive stoffer, der sælges som et produkt. Generelt er alle biociderne meget toksiske over for vandlevende organismer (L(E)C₅₀-værdier <1 mg/l). Kun for natriumbenzoat og di-butyl-p-cresol er de laveste L(E)C₅₀-værdier over 1 mg/l (henholdsvis 100 mg/l og 1,44 mg/l). Det mest toksiske produkt er carbendazim, hvor der er fundet LC₅₀-værdier på ned til 0,007 mg/l). Kun natriumbenzoat er fundet let nedbrydelig i standardtest for let nedbrydelighed. Nitrit, der også er meget toksisk, vil i vandmiljøet være en kvælstofkilde for planter og alger mv. (og bidrage til eutrofiering) Endvidere er nogle af biociderne (potentielt) bioakkumulerbare, og tre af biociderne skal mærkes med, at de kan medføre varige skader på helbredet (mutagene og carcinogene effekter). På den baggrund skønnes alle biociderne undtagen natriumbenzoat og nitrit at være uønskede i miljøet. Nitrit kan være problematisk ved for høje koncentrationer på grund af dets toksicitet og natriumbenzoat vurderes at være uproblematisk i miljøet.

Tributyltin er meget giftig over for vandlevende organismer, er ikke let nedbrydelig og potentiel bioakkumulerbar og dermed uønsket i miljøet. Organiske tinforbindelser er medtaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 2000). Tributyltinoxid (TBTO) er ifølge branchen ikke indeholdt i træbeskyttelse i dag. TBTO er imidlertid fundet ved en søgning i Produktregistret. Forklaringen på dette kan være, at et forbud mod tributyltinoxid (TBTO) trådte i kraft 1. juli 1999, men Produktregistrets data blev udvalgt og udtrukket i begyndelsen af 1999 og tegnede dermed et billede af produktsammensætningen på daværende tidspunkt, hvor forbudet endnu ikke var trådt i kraft.

7.1.6 Skindhindrende middel

Det eneste stof, der er angivet som anvendt skindhindrende middel, er methyl-ethyl-ketoxim. Stoffet er ikke bioakkumulerbart, er ikke let nedbrydeligt og moderat toksisk (L(E)C₅₀-værdier ned til 83 mg/l). På den baggrund vurderes stoffet at være problematisk i miljøet og udledningen skal begrænses så effekter undgås. Det skal bemærkes, at methyl-ethyl-ketoxim er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer på grund af stoffets sundhedsrelaterede effekter og ikke på grund af miljørelaterede egenskaber (Miljøstyrelsen 2000).

7.1.7 Blødgører

Blødgører omfatter de kemiske grupper, fedtsyrer og langkædede mineralolieprodukter (se mineralolieprodukter), chlorparaffin samt dibutylphthalat.

Der er kun fundet data for en enkelt af de specifikke fedtsyrer, der er nævnt i listen fra Produktregistret. Der findes dog data for mange analoge fedtsyrer. Generelt for alle de fedtsyrer, der er fundet data for, er, at de er let nedbrydelige, potentielt bioakkumulerbare og ikke særligt toksiske over for vandlevende organismer. Den relativt lave toksicitet skyldes også, at fedtsyrerne ofte er meget lidt vandopløselige. Meget lange fedtsyrer (>20 kulstofatomer) og fedtsyrer med forgrenet kulstofkæde er langsomt nedbrydelige. Der er fundet data for meget lange eller forgrenede fedtsyrer, der ikke er let nedbrydelige. Generelt vurderes fedtsyrer at være uproblematiske i miljøet.

Dibutylphtalat er ifølge branchen ikke indeholdt i de malingsprodukter, der benyttes inden for de beskrevne produkttyper (vandbaseret væg- og loftsmaling, vandbaseret træbeskyttelse, grundingsolie, udendørs maling baseret på vand eller organiske opløsningsmidler). Dibutylphtalat er fundet ved en søgning på indholdsstoffer i opløsningsmiddelbaseret træbeskyttelse i Produktregistret. Produktregistret oplyser, at dibutylphtalat kan indgå i specialprodukter eller i importerede produkter.

Producenterne har via FDLF kortlagt forbruget af phthalater i de produkter, der indgår i dette projekt. Ifølge produktkortlægningen anvendes phthalatblødgørere ikke længere i bygningsmalinger.

Dibutylphthalat er let nedbrydeligt, bioakkumulerbart og meget toksisk over for vandlevende organismer (L(E)C₅₀-værdier ned til 0,48 mg/l). Endvidere er dibutylphthalat omfattet af Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 2000). På grund af stoffets toksiske effekter er stoffet uønsket i miljøet ved direkte udledning til recipient. Ved udledning til kloak eller spild på jord vurderes stoffet på grund af dets let nedbrydelighed at være uproblematisk.

Dibutylphthalat er medtaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 2000). Dibutylphthalat er problematiske i affaldskredsløbet.

Chlorparaffiner er meget giftige over for vandmiljøet og kan være ikke let nedbrydelige. På den baggrund vurderes chlorparaffiner at være uønskede i miljøet.

Ifølge producenterne anvendes chlorparaffiner ikke længere i bygningsmalinger.

Chlorparaffiner er medtaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 2000) på grund af stoffets skadelige effekter på vandmiljøet.

7.1.8 Fyldstoffer og fosfater

Fyldstofferne omfatter 12 stoffer, som primært består af calcium- og silikatforbindelser. Med til gruppen hører også aluminiumoxid samt mineraler med klorit- og micagrupper. Der er ikke fundet specifikke økotoksikologiske data for disse stoffer i litteraturen. Et enkelt af stofferne, kaliumsilikat, er klassificeret som værende svagt toksisk over for vandlevende organismer (Roth 1994). Stofferne er naturligt forekommende, uorganiske mineraler, der ikke er bionedbrydelige. De ville kunne medføre fysiske og for enkelte af stofferne også kemiske (alkaliske reaktioner) problemer i kloaksystem og renseanlæg ved udledning i store mængder.

Det har ikke været muligt at identificere stofferne bag "Chlorite mineral groups", men der er tale om et mineralsk produkt baseret på bjergarten klorit. Klorit indeholder hovedsageligt grundstofferne magnesium, aluminium, jern og silicium.

Der anvendes typisk 3 uorganiske fosfater. Der er ikke fundet data for stoffernes miljøeffekter i den søgte litteratur. Stofferne vurderes som uproblematiske ved udledning til renseanlæg med fosfatfjernelse, idet det antages, at der sker en fjernelse ned til grænseværdien før udledning til recipient. Fosfatfjernelse sker i dag på alle danske renseanlæg med en størrelse på mere end 5.000 personækvivalenter (PE). Fosfaterne forventes ikke at give effekter i jordmiljøet ved spild af malingsprodukter. Udledning til recipient eller via renseanlæg uden fosforfjernelse må betragtes som uhensigtsmæssigt på grund af fosfats bidrag til eutrofiering.

7.1.9 Fortykningsmidler

Gruppen omfatter hydroxyethylcellulose og polymere fortykningsmidler. Sidstnævnte er omfattet af afsnittet om polymerbindere.

Gruppen omfatter tre stoffer. Miljødata, som alene er fundet for stoffet 2-hydroxyethylethercellulose viser, at stoffet ikke er let bionedbrydeligt. Stoffet udviser imidlertid ikke stor akut toksicitet over for vandlevende organismer, idet EC₅₀ > 100 mg/l. Desuden er stoffet en modificeret hydroxylether af cellulose, som forekommer naturligt i store mængder i miljøet. Ved spild af selve stoffet har leverandøren angivet, at mindre mængder kan tillades udledt til renseanlæg. På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderes det, at hydroxyethylcelluloserne i malervarerne er uproblematiske ved udledning til miljøet.

7.1.10 Organiske natriumsalte og sikkativer

Der er to salte, der er grupperet under organiske natriumsalte, hvoraf der er fundet miljødata i Aquire (Aquire 2000) for det ene: Natriumsaltet af di(2-ethylhexyl)sulfosuccininsyre. Effektkoncentrationer (EC/LC₅₀) for vandlevende organismer er mellem 4 og 15 mg/l. Stoffet er endvidere fundet at være ikke let bionedbrydeligt (MITI 1992), men uden potentiale for bioakkumulering. Stoffet kan anses for at være problematisk ved udledning til vandig recipient og til renseanlæg samt ved spild på jord. Spild bør begrænses, så effekter undgås i disse miljøer.

Gruppen af sikkativer består hovedsageligt af en række metalsalte af forskellige fedtsyrer. Gruppen indeholder salte med kortere og længere uforgrenede og forgrenede alkylkæder (C₆-C₁₈) samt cykliske forbindelser som naphthenater (decalin). Der er kun fundet ganske få miljødata for sikkativerne. Den laveste LC₅₀-værdi er fundet for zinknaphthenat med en værdi på 1,5 mg/l. Der er derudover fundet effektdata for enkelte af de ikke-cykliske fedtsyrer, der viser EC/LC₅₀ > 100 mg/l.

Ved at inddrage data fra andre stoffer med tilsvarende kemiske struktur er det vurderet, at stofferne med de kortere alkylkæder er let bionedbrydelige, og at hastigheden af bionedbrydningen aftager med stigende kædelængde. De ikke-cykliske fedtsyresaltes potentielle bioakkumulerbarhed forventes at afhænge af kædelængden, således at stoffernes potentielle bioakkumulerbarhed vokser med alkylkædelængde. På basis af analogislutninger for ikke-cykliske fedtsyrer (palmitinsyre, caprylinsyre) vurderes det, at de sikkativer, der er salte af disse syrer, generelt ikke vil være problematiske for hverken jord- eller vandmiljøet. Det skal dog fremhæves, at metallerne zink, bly og cobolt, der indgår i disse fedtsyresalte er toksiske. Udledning til miljøet af fedtsyresalte, hvor disse metaller indgår, skal derfor begrænses.

Saltene af naphthenaterne vurderes at være ikke let bionedbrydelige og forventes tillige at være potentielt bioakkumulerbare. Det vurderes, at de cykliske sikkativer er uønskede i miljøet. Det skal bemærkes, at vurderingen er foretaget på et sparsomt datagrundlag.

Ifølge producenterne anvendes blyholdige sikkativer ikke længere i bygningsmalinger.

7.1.11 Skumdæmpere

Skumdæmpere er langkædede mineralolieprodukter og siliconer og siloxaner. Mineralolieprodukterne er omfattet af afsnittet om opløsningsmidler.

7.1.11.1 Siloxaner og silikoner

Stofgrupperne indeholder 12 stoffer. Der er kun fundet miljødata for et enkelt af stofferne i Aquire (Aquire 2000), som viser, at stoffet må betragtes som giftigt for vandlevende organismer. Den laveste LC₅₀-værdi var 3,16 mg/l. Litteratursøgning i Current Content (Current Content 1999) for perioden 1994-1999 frembragte ikke yderligere miljødata. Silikoner og siloxaner er polymerer af organisk siliciumoxyd, typisk polydimethylsiloxan. Silikoner og siloxaner findes derfor i mange forskellige strukturer og størrelser. Kortkædede siloxaner kan have en betydelig vandopløselighed f.eks. ca. 0,6 mg/l ved gennemsnitlig molvægt på ca. 6.000 g/mol. Vandopløseligheden stiger med faldende gennemsnitlig molvægt. Modsat stiger potentialet for bioakkumulering med den gennemsnitlige molekylevægt. Log K_ow er bestemt til 2,86 ved en gennemsnitlig molvægt på 1.200 g/mol og 4,25 ved en gennemsnitlig molvægt på 56.000 g/mol. For alle siloxaner gælder, at de er fundet ikke let nedbrydelige (ECETOX 1994).

Det vurderes, at de toksiske effekter, der er fundet ved test, kan skyldes fysiske skader på f.eks. testorganismens gæller. På det sparsomme datagrundlag og idet stofferne vurderes at være ikke let nedbrydelige, må siloxaner og silikoner betegnes som problematiske i miljøet.

7.2 Miljøvurdering på baggrund af økotoksikologiske test

Ved rensning af pensler, ruller mv. – samt ved evt. direkte bortskaffelse af malingsrester i afløb – vil der ske eksponering af vandmiljøet. Fra husstande, hvor spildevandet ledes til renseanlæg, vil mikroorganismer her kunne blive påvirket, mens vandlevende organismer i recipienter (vandløb, fjorde mv.) kan blive påvirket i tilfælde af direkte udledning til vandmiljø. Komponenter i den udledte malingsrest, som f.eks. passerer renseanlæg uændret, vil også kunne påvirke vandmiljøet. Ovennævnte er mest relevant for vandbaserede produkter, men opløsningsmiddelbaserede produkter kan forventes at blive udledt med spildevand efter rensning af redskaber med "penselrens". Jordmiljøet kan blive eksponeret for malingstyper, der påføres udendørs (træbeskyttelse og udendørsmaling), og hvor der kan ske spild under påføringen.

For at belyse malingsprodukternes toksicitet er der udført test på almindelige malingsprodukter indkøbt hos farvehandlere. Resultatet af testene er ved beregning sammenlignet med produkternes forventede toksicitet ud fra litteraturbaserede data.

7.2.1 Testede produkter

Der er udvalgt en serie udendørsprodukter, bestående af træbeskyttelse, trægrunder og udendørs maling, hvoraf der for trægrunder og udendørsmaling er anvendt både en opløsningsmiddelbaseret og en vandfortyndbar, mens der kun er udvalgt en vandfortyndbar træbeskyttelse. Desuden er der udvalgt to vandfortyndbare vægmalinger (indendørs) og en "penselrens".

7.2.2 Testorganismer og teststrategi

Der er gennemført test med vandlevende organismer (dafnier og alger samt nitrificerende bakterier fra renseanlæg) og med jordlevende organismer (salat og springhaler). Test med alger har dog været begrænset, da registreringen i denne test er baseret på fotometrisk måling, hvorfor denne test ikke kan anvendes i forbindelse med produkter med pigment.

Miljøvurderingen (risikovurdering) af udledningen af spild baseres almindeligvis på et datasæt bestående af resultater fra test med mindst tre forskellige organismer fra det miljø, der kan tænkes eksponeret. For at gennemføre risikovurderinger for både vand- og jordmiljø af et antal produkttyper kræves derfor resultater af et stort antal test. Ved tilrettelæggelsen af undersøgelserne er der lagt vægt på at opnå viden om så mange malingstyper som muligt inden for projektets rammer. På den baggrund er undersøgelsen anlagt som en screening med henblik på en rangordning af produkterne, snarere end egentlige risikovurderinger af de enkelte produkter.

Da det har været formålet at undersøge toksiciteten over for såvel vandlevende som jordlevende organismer inden for projektets økonomiske rammer, er der gennemført en kombination af test, der med færrest antal testorganismer antages at dække både jord- og vandmiljø.

De udvalgte produkter er indledningsvist testet med nitrificerende bakterier (med undtagelse af den opløsningsmiddelbaserede udendørsmaling). Derpå blev der gennemført dafnietest med flertallet af disse produkter, idet to af de vandfortyndbare produkter (en trægrunder og en vægmaling) dog blev taget ud, da deres effekt på nitrificerende bakterier var meget lig to tilsvarende produkters. Algetesten skulle have været gennemført med penselrens og det for bakterier og dafnier mest toksiske af de vandfortyndbare og de opløsningsmiddelbaserede produkter. De vandfortyndbare indeholdt dog alle pigment, hvorfor de ikke kunne testes over for alger.

Derefter er de produkter, der var mest toksiske over for vandlevende organismer, og som anvendes udendørs, testet med jordlevende organismer: Springhaler (hvirvelløse dyr) og salatfrø.

Tabel 7.5:
Oversigt over produkttyper og udførte test