| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af malings miljøbelastning i anvendelsesfasen

11. Anbefalinger

I kapitel 6 blev der på baggrund af spildkortlægningen givet anbefalinger til, hvordan spildet ved anvendelse af maling kan mindskes. De endelige anbefalinger afhænger imidlertid af miljøvurderingen af de enkelte malingstyper og rengøringsmidler til rengøring af malegrej, så der samtidigt kan sikres, at håndtering af affaldet bliver så optimal som muligt.

I dette kapitel præsenteres de anbefalinger som både spildkortlægning og miljøvurdering har givet anledning til. Der gives både anbefalinger til forbrugere samt producenter og forhandlere. Anbefalingerne præsenteres indledningsvist, mens baggrunden for de valgte anbefalinger er beskrevet til sidst i kapitlet. Baggrunden for anbefalinger er dels en diskussion af miljøvurderingen, og dels en diskussion af hvilke anbefalinger, der er praktisk håndterlige. Der er i anbefalingerne valgt at lægge vægt på miljøvurderingen. Det er derfor op til Miljøstyrelsen evt. i samarbejde med brancheforeningen at tage stilling til de endelige anbefalinger til forbrugerne.

11.1 Anbefalinger

Figur 11.1:
Anbefalinger til planlægning af malearbejde og indkøb af maling.
 

Figur 11.2:
Anbefalinger til reduktion af malingsspild ved brug af både vandbaseret og opløsningsmiddelbaseret malng.
 

Figur 11.3:
Anbefalinger til reduktion af miljøbelastning ved rengøring og bortskaffelse af vandbaseret maling (vægmaling og træbeskyttelse)
 

Figur 11.4:
Anbefalinger til reduktion af miljøbelastning ved rengøring og bortskaffelse af maling baseret på organiske opløsningsmidler.
  

Figur 11.5:
Anbefalinger til reduktion af miljøbelastning ved rengøring og bortskaffelse af grundingsolie.

11.1.1 Anbefalinger til producenter på baggrund af miljøvurderingen

På baggrund af spildkortlægningen og miljøvurderingen kan der opstilles følgende anbefalinger til producenter og forhandlere.

Figur 11.1:
Anbefalinger til producenter og forhandlere.

11.2.1 Scenarier for miljøpåvirkning

Malingsrester skal i dag afleveres på den lokale genbrugsstation eller hos lokale farvehandlere. Desuden må terpentin eller penselrens, brugt til at rengøre ved brug af opløsningsmiddelbaseret maling, ikke hældes i kloakken, men skal afleveres på genbrugsstation. Dette gælder også malingsrester af opløsningsmiddelbaseret maling fra malegrej. Opløsningsmiddelbaseret maling må blandt andet ikke hældes i kloakken pga. eksplosionsfare.

Som beskrevet i kapitel 10 er der følgende tænkelige scenarier for miljøpåvirkningen for malingsspild: Malingsspildet kan udledes til jordmiljøet, vandmiljøet eller blive behandlet på affaldsforbrændingsanlæg. For spild til jorden sker der en direkte udledning. For vandmiljøet sker der rensning i rensningsanlæg. For en femtedel af husstandene sker der ingen rensning, da disse ikke leder til kloak. Maleaffald skal afleveres på genbrugsstation med henblik på destruktion ved specialforbrænding på Kommunekemi. Hvis dette ikke sker vil malingsaffaldet typisk blive affaldsbortskaffet ved hjælp af dagrenovation på affaldsforbrændingsanlæg.

Tabel 11.1:
Oversigt over malingsrest og forskellige former for malingsspild, samt hvad det anbefales at gøre ved det.

Miljøvurderingen i kapitel 7, 8 og 10 viser, at maling generelt indeholder en række stoffer, der er uønskede i miljøet. Især maling baseret på organiske opløsningsmidler og penselrens indeholder stoffer, der er uønskede eller problematiske i miljøet. Undersøgelserne viser for spildscenarierne, at det er nødvendigt at fortynde udledningen med henholdsvis 2 til 70 gange den daglige udledning fra en gennemsnitshusstand for at sikre et "nul-effekt-niveau". For den femtedel af de danske husstande, der ikke afleder til renseanlæg, er der behov for en endnu større fortynding for at sikre et "nul-effekt-niveau". Selv for vandbaseret vægmaling kan der være tale om en nødvendig fortynding på op til 200 gange det daglige vandforbrug for en gennemsnitshusstand for et malearbejde, hvor der males en stue, når der ikke afledes til renseanlæg.

Hvis malingsrester smides ud med affaldet eller afleveres på genbrugsstation og dermed behandles på Kommunekemi, vil medforbrænding af malingsrester med andet chlorholdigt affald kunne bidrage til dioxin- og furandannelse. Dette vil også være tilfældet hvis maling bliver affaldsbortskaffet som almindeligt husholdningsaffald. Affaldsforbrænding af maling medfører en metalforurening i røggas, slagge og restprodukt fra røgrens. Kommunekemi har pr. 1. Juli 2000 krav til rensning for dioxiner/furaner. Hvis et nuværende EU-direktivforslag vedtages vil alle affaldsforbrændingsanlæg leve op til samme vilkår som Kommunekemi. I dag er det mere miljøvenligt at behandle malingsaffald på Kommunekemi fremfor på affaldsforbrændingsanlæg, men det forventes at også affaldsforbrændingsanlæg med tiden skal leve op til de samme krav til emission af tungmetaller, samt dioxiner/furaner.

I forbindelse med malearbejdet, ved håndtering og opbevaring af malingsrester og rengøringsvæsker (penselrens/terpentin) samt ved affaldsbortskaffelse vil der forekomme emissioner af miljø og sundhedsskadelige VOC’er, primært fra de opløsningsmiddelbaserede malinger. Miljøpåvirkningen afhænger af malingstypen, men generelt har opløsningsmiddelbaseret maling en større miljøpåvirkning af både vandmiljø, indeklima (arbejdsmiljøet) og det eksterne miljø (på grund af VOC’er) end vandbaseret maling, der indeholder langt færre opløsningsmidler.

Det vurderes, at det i dag miljømæssigt vil være en fordel at behandle malingsspild på Kommunekemi fremfor at udlede malingsspildet til kloakken for både opløsningsmiddelbaserede og vandbaserede produkter.

Da der er tale om miljøbelastende stoffer er det generelt ønskeligt at reducere det samlede spild til miljøet mest muligt. Dette gøres først og fremmest ved at sørge for at indkøbe den rette mængde maling, det vil sige undgå et alt for stort eller for lille et indkøb. Det er derfor vigtigt at udregne det areal, der skal males inden indkøb. Er man ude for en situation, hvor man opdager, at man kommer til at mangle en lille mængde maling, kan man eventuelt spæde op med opløsningsmiddel eller vand afhængig af malingstype for at få malingen til at strække noget længere, og herved undgå at skulle købe alt for meget ekstra maling ind. En let måde at vurdere om malingsmængden rækker er at vurdere forbruget og den resterende mængde, når halvdelen af opgaven er udført (typisk når det hele er malet første gang).

Det vigtigste er at reducere det totale spild. Dette kan reduceres ved at bruge så få pensler og ruller som muligt. Det er klart, at man ved at bruge små pensler og ruller, også kan reducere det totale spild. Dette må dog ikke være på bekostning af et øget tidsforbrug for malearbejdet, da det kan betyde flere indpakninger eller rengøringer og dermed et øget spild.

Malingsspildet i malegrejet reduceres desuden ved at håndtere malegrejet fornuftigt i påføringsperioden. Eksempelvis ved at pakke malegrej ind i plastposer eller stille pensler i vand mellem forskellige maledage. Ruller opbevares bedst i plastposer, hvis de inden er fugtet godt med maling. Pensler indeholder mindre maling og kan derfor have større chance for at tørre ud, hvorfor det kan være en god ide at stille penslen i vand i stedet. Opbevaringsmetoderne kan bruges for både vandbaseret og opløsningsmiddelbaseret maling.

Der er to alternativer: Malegrejet rengøres eller malegrejet smides ud uden rengøring. Det kræver imidlertid en mere dybdegående undersøgelse for at vurdere, hvad der er det mest miljømæssigt korrekte at gøre: At undgå rengøringsmiddel (eksempelvis penselrens), smide malegrejet ud efter brug uden rengøring og købe nyt malegrej eller at anvende rengøringsmiddel, og dermed spare materialerne til fremstilling af en ny pensel eller rulle. Resultatet vil formentlig afhænge af, hvilken type rengøringsmiddel (eksempelvis vand eller penselrens), der anvendes, hvorfor dette så også bør tages med i overvejelserne.

Det er ikke værd at undersøge dette, da mange forbrugere under alle omstændigheder vil mene, at det er for dyrt at kassere malegrej efter hvert malejob, hvorfor anbefalingerne deles op efter forbrugerens situation. Hvis forbrugeren alligevel skal kassere malegrejet er der ingen grund til at foretage en rengøring, og malegrejet kasseres direkte. I disse situationer anbefales det at emballere malegrejet forsvarligt for at reducere eventuelle VOC-emissioner, samt at undgå uhygiejniske forhold ved affaldshåndteringen. Det brugte malegrej afleveres på genbrugsstation.

Hvis forbrugeren derimod vil gemme malegrejet, rengøres dette portionsvist. Første og anden gangs skyl afleveres i en lukket beholder (evt. en tom malebøtte) på genbrugsstation, hvorefter malegrejet rengøres færdigt portionsvist i vand eller vand og sæbe. Dette gælder både for vandbaseret og opløsningsmiddelbaseret maling. Ved rengøring kan det anbefales at rense grejet i flere små portioner af rengøringsmiddel (½ liter til en rulle og ca. 1 dl til en pensel). Derved reduceres den anvendte mængde betydeligt og det er muligt at opsamle de første portioner, der er mest forurenet med maling.

Ved rengøring af malegrej med opløsningsmiddelbaseret maling og træbeskyttelse må det anbefales at alt terpentin og penselrens opsamles og afleveres som kemikalieaffald (hvilket det også skal i dag). De sidste rester maling kan herefter fjernes med vand eller med vand og sæbe, men det anbefales at første skyl med vand og sæbe også opsamles og afleveres på genbrugsstation på grund af rester af penselrens/terpentin i skyllevandet, som er uønskede i miljøet. Derved reduceres den mængde problematiske stoffer, der tilledes kloakken væsentligt.

For penselrens og terpentin kan det endvidere anbefales at gemme de brugte midler og lade dem henstå i tætte beholdere. Med tiden vil malingen bundfælde og opløsningsmidlerne kan dekanteres og anvendes igen. Malingsbundfaldet afleveres som kemikalieaffald. Når det gælder penselrens eller terpentin må det under ingen omstændigheder hældes i kloakken, men skal afleveres på genbrugsstation.

Spildkortlægningen viser, at den mængde maling, der sidder tilbage i pensler og ruller kan begrænses væsentligt (ofte over 50%), hvis malegrejet aftørres på afdækningsmateriale eller avis. Hvis der er tale om malegrej med maling, der ikke indeholder VOC’er, kan det anbefales at aftørre malegrejet inden rengøring. Hvis malegrejet, der indeholder organiske opløsningsmidler aftørres, vil det kun øge den mængde opløsningsmidler, der fordamper. Det skal dog bemærkes, at mængderne i malegrejet, for de fleste maleopgaver, er små i forhold til den mængde opløsningsmidler, der er i den maling, der er blevet påført.

11.2.2.5 Spild på afdækning

Selve spildet ved malearbejdet er det ikke muligt at reducere væsentligt på. Der vil altid forekomme en vis mængde spild på afdækning og i malegrej. Spild på afdækningsmateriale er et forholdsvist lille spild.

11.2.3 Baggrund for anbefalinger vedrørende udendørs malearbejde

Miljøpåvirkningen af malingsspild til jord viser, at indholdsstofferne i maling kan have en akut økotoksikologisk effekt på jordorganismer og planter, hvorfor det anbefales at anvende afdækning ved udendørs malearbejde. Herved kan spild til jorden undgås, måske lige bortset fra diverse uheld, og spildet ender som et spild til affald. Spildkortlægningen viser, at spildet til jorden ofte kun udgør et par procent af den indkøbte mængde maling, hvorfor dette spild på afdækningsmateriale kan kasseres med husholdningsaffaldet.

11.2.4 Baggrund for anbefalinger vedrørende malebakker

Spildkortlægningen viser, at spildet i rullebakker er af en væsentlig størrelse, og at dette spild kan flyttes helt fra spildevandet til affaldet ved brug af plastposer om rullebakker. Spildkortlægningen har desuden vist, at malingsspildet i forbindelse med malebakker ser ud til at være større ved brug af plastpose om malebakken fremfor ingen brug af plastpose.

Det anbefales, trods dette større spild, at anvende plastpose om rullebakken, hvori malingen hældes af flere årsager. Dels er rullebakker forholdsvis store og dermed besværlige at rengøre, hvorfor det er meget nemmere blot at krænge en plastpose af malebakken efter endt malearbejde. Netop fordi malebakken kan være stor vil det være en besværlig operation at skulle foretage en batchvis rengøring af rullebakken og hælde rengøringsmidler med rester af maling fra rullebakken i en beholder, som så afleveres på genbrugsstation. For opløsningsmiddelbaseret maling kan det betyde et langt større forbrug af penselrens/terpentin, hvis en malebakke skal rengøres, fremfor at plastposen krænges af malebakken og smides ud efter brug.

11.2.5 Baggrund for anbefalinger vedrørende opbevaring af malingen

Spildkortlægningen viser, at der kan være en del maling tilbage efter endt malearbejde, der gemmes til næste gang. Denne rest kasseres ofte på grund af, at malingsresten er blevet for gammel ("rådden") og indtørret eller, fordi malingsflager på låget kan være faldet ned i malingen, der bliver inhomogen.

Det er muligt at komme med anbefalinger til, hvordan malingens holdbarhed kan forlænges, så der dermed er større chance for at malingsresten anvendes i stedet for at blive til affald. Problemet med holdbarhed eksisterer primært for vandbaseret maling, der ikke er lige så holdbar som maling baseret på organiske opløsningsmidler. Først og fremmest bør der anvendes mellememballage, så urenheder fra snavsede pensler undgås. Dette kan forurene malingen, hvorved holdbarheden reduceres. Herudover bør det ikke anbefales at hælde maling tilbage i originalemballagen, hvis man for eksempel har hældt for meget maling op i mellememballage eller rullebakke, da denne maling også er forurenet af malegrejet.

Desuden kan det undgås at flager fra udtørret maling drysser ned i malingsresten, hvis låget aftørres med en pensel, når malingsbøtten åbnes. Men malingen på låget skal fjernes inden den tørrer.

En anden mulighed er at omhælde malingsresten i en mindre emballage. Ved omhældning til en mindre emballage skal man passe på, at vigtige informationer om malingen (farve, malingstype, advarselsmærkning og anden etiketinformation) ikke går tabt. Malingen bør derfor primært omhældes til mindre malingsbøtter med samme etiket, hvis man har det.

11.2.6 Baggrund for anbefalinger vedrørende malingsresten

For de malingsrester, der bliver tilovers, er der i dag regler om, at de skal affaldsbortskaffes ved aflevering på genbrugsstation eller hos farvehandlere. Herfra sendes de videre til Kommunekemi for specialforbrænding for at sikre den bedst mulige destruktion. Kommunekemi har i dag strengere regler mht. fjernelse af dioxiner og furaner fra røggassen, men som EU-direkteivforslaget ligger nu vil også almindelige affaldsbehandlingsanlæg skulle overholde de samme krav til rensning efter en overgangsperiode på fem år efter forslagets vedtagelse. Det skulle derfor i fremtiden være muligt at affaldsbehandle malingsrester på almindelige affaldsforbrændingsanlæg også.