| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 1

8. Karakterisering af diffus jordforurening

8.1 Koncentrationsniveauer for diffus jordforurening

For at kunne karakterisere diffus jordforurening i byområder skal de typiske koncentrationsniveauer kendes. Som det fremgår kapitel 3-6, har det øvre jordlag i Danmark været udsat for mange påvirkninger gennem tiden. En omfattende undersøgelse af tungmetaller i danske jorder har konkluderet, at det ikke er muligt at angive et bestemt baggrundsniveau, idet det ikke kan afvises, at indholdet af tungmetaller i naturarealer og skove er påvirket af forskellige diffuse kilder, /34/.

I de følgende afsnit er der gengivet referenceniveauer for udvalgte parametre i danske jorder, og udfra oplysninger i kapitel 3-6 er der skønnet typiske niveauer for diffus jordforurening i byerne.

8.1.1 Tungmetaller

Indledningsvist opsummeres danske referenceniveauer for udvalgte tungmetaller i overfladejord (0-25 cm), som er fremkommet i en omfattende undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser, /34/. På grundlag af kapitel 7 og resultater af afprøvningen af feltmetoder, /2/, er der desuden udarbejdet et skøn over den forventelige baggrund i byområder, jf. tabel 8.1.

Tabel 8.1
Middel- hhv. medianværdier for tungmetalkoncentrationer i danske jorde i /34/. Tallet i parentes angiver antallet af prøver.
Average and median values for heavy metals in different Danish soils types and estimate levels for towns based on chapter 7. The number of measurements is shown in parenthesis.

* Højere værdier i nærhed af trafikerede veje
** baseret på undersøgelsesresultaterne fra kap. 7.

I forbindelse med afprøvning af feltmetoder er indholdet af molybdæn i byjord, endvidere undersøgt, /2/. Molybdænindhold i jordprøver fra de to testarealer i København var dog mindre end 0,5 mg Mo/kg TS. Til sammenligning er jordkvalitetskriteriet på 5 mg Mo/kg TS.

8.1.2 Organiske parametre

Der findes ingen landsdækkende undersøgelser af referenceniveauer for indhold af organiske forureningsparametre i dansk jord. Årsagen er delvis, at referenceniveauet ofte er mindre end de gængse detektionsgrænser for jordanalyser. Endvidere er der ikke foretaget undersøgelser, som er tilstrækkeligt omfattende til at kunne vurdere koncentrationsniveauer i forhold til forskellige jordtyper, gødningsbelastning, arealanvendelse m.v.

I tabel 8.2 er der på basis af indsamlet litteratur; jf. kapitel 7, opstillet forventede referenceniveauer for en række organiske parametre i den danske jord.

Tabel 8.2
Skønnede referenceniveauer for organiske stoffer i jord.
Estimated reference levels for organic pollutants in rural and urban soils

*Højere værdier i nærhed af trafikerede veje

8.2 Kritiske kilder og forureningsparametre

Ved vurdering af diffus jordforurening er det typisk små bidrag over lang tid der er af betydning, hvorfor forureningen ikke nødvendigvis kan relateres til aktiviteter på arealet (arealanvendelse) som ved traditionel kortlægning af punktkilder. Det er således ikke tilstrækkeligt at afklare, om der har været forurenende aktiviteter på arealet.

Sammenholdes data for atmosfærisk nedfald med jordens gennemsnitlige indhold af tungmetaller i Danmark ses det, at det med uændret atmosfærisk nedfald vil tage mellem 14 og 170 år, før jorden er tilført så meget tungmetal, at det svarer til 1% af det nuværende tungmetalindhold i danske jorder, /38/. Det forholder sig dog anderledes med nedfald fra lokale kilder, som i højere grad bidrager til diffus jordforurening.

De mest kritiske kilder til diffus jordforurening vurderes at være nedfald fra nærliggende punkt- eller liniekilder samt jordens tidligere anvendelse.

Ved jordanvendelse menes ikke alene arealanvendelse og tidligere aktiviteter på arealet, men også jordens historik, såsom jordflytning/-behandling, terrænregulering, områdets bymæssige alder, og om der tidligere er sket nedrivninger. Oplysningerne bør omfatte perioden fra 1850 eller før.

Den lokale infrastruktur (liniekilder), såsom veje og jernbaner, kan desuden have bidraget til den diffuse jordforurening, og belastningen vil ofte være afhængig af historiske detaljer, som f.eks. årstal for anlægsarbejde, trafiktal samt placering af hastighedsbegrænsende foranstaltninger (hastighedsgrænser, lysregulering og vejkryds).

Lokale punktkilder kan have ydet et væsentligt bidrag til den diffuse jordforurening i form af nedfald, deponering af affald eller terrænreguleringer, hvor der er anvendt forurenet jord.

Endvidere kan atmosfærisk nedfald af PAH og tungmetaller fra fjerne kilder yde bidrag. Atmosfæriske bidrag fra de fjerne kilder udgør dog en jævn belastning af topjorden over et større område. Bidraget til den diffuse jordforurening på et givent areal må imidlertid forventes at være lille i forhold til bidraget fra andre kilder. Påvirkning ses hovedsagelig i uberørt jord, hvor det atmosfæriske bidrag over tid ophobes i de øverste cm af topjorden. Pløjning og dyrkning af jorden medfører dog en fortynding af indholdet af forureningskomponenter tilført ved atmosfærisk nedfald

I tabel 8.3 er opstillet en oversigt over kilder til diffus jordforurening. Oversigten indeholder endvidere en tjekliste vedrørende historik, forureningsmodeller og forureningsparametre. Listen er ikke udtømmende og omfatter kun immobile og persistente stoffer.

Tabel 8.3
Oversigt over kilder til diffus jordforurening og forureningsparametre.
Overview of sources of diffuse soil contamination and pollutants.

* Forureningsparametre er delvis branche specifikke **Analyseteknisk problemer

I tabel 8.4 tages udgangspunkt i forureningsmodellen, dvs. den måde (mekanisme), hvorpå en jordforurening er opstået. Denne listen er således heller ikke udtømmende.

Tabel 8.4
Forureningsmodeller, potentielle kilder og forureningsparametre.
Conceptual pollution models, potential sources and pollutants

**Analyseteknisk problemer