|
Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 1 Sammenfatning og konklusionerNærværende delrapport 1 om erfaringsopsamling og afklaring af kilder til diffus jordforurening er én af tre delrapporter under Fase I af projektet om kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Projektet er iværksat af Københavns Kommune, Miljøkontrollen, under Miljøstyrelsens teknologiudviklingsprogram med det overordnede formål at udarbejde metoder til optimering og forenkling af myndighedernes faglige arbejde ved kortlægning af diffus jordforurening på vidensniveau 2. Fase I har omfattet indsamling af erfaringer og viden om forureningskilder og undersøgelses metoder samt udarbejdelse af undersøgelsesstrategier. Formålet med delrapport 1er:
Diffus jordforurening er oprindeligt forårsaget af hændelser, der er relateret til en eller flere punktkilder, men der er sket er en spredning, opblanding eller fortynding, således at forholdet mellem kilden og jordforureningen er blevet sløret. I modsætning til jordforurening ved punktkilder er diffus jordforurening ikke afgrænset til arealer i umiddelbar nærhed af punktkilden, og vil typisk omfatte bidrag fra flere kilder. Kilder til diffus jordforurening er derfor svære at identificere, og den diffuse jordforurening er typisk af lettere grad end jordforurening ved punktkilder, såsom industrigrunde eller affaldsdepoter. Områder, der igennem tiden har været forurenet af mange forskellige aktiviteter, f.eks. kulturlag i gamle bydele, eller større områder, der er blevet forurenet i forbindelse med jordflytning ved anlægsprojekter, byggemodning, landindvinding m.v., vurderes som diffust forurenet. I nærværende delrapport 1 er der derfor defineret fem forureningsmodeller, som beskriver den måde, hvorpå en jordforurening kan være opstået. For alle fem forureningsmodeller er de tidsmæssige aspekter vedrørende spredning i miljøet særdeles væsentlige og en grundig historisk redegørelse er en forudsætning for en kortlægning af diffus jordforurening på vidensniveau 2. Dette gælder navnlig afklaring af forureningsart og spredning til omgivelserne, men også afklaring af, om der kan være punktkilder i området. Koncentrationerne af nedbrydelige, vandopløselige og flygtige forureninger vil typiske aftage med tiden, mens de immobile og persistente stoffer vil ophobes i jordmiljøet og udgøre en diffus jordforurening. Især oplysninger om jordfyld, jordart, opfyldningers oprindelse samt arealanvendelse er vigtige i forbindelse med den historiske redegørelse. Ved kategorisering af diffus jordforurening er der i delrapport 1 anvendt følgende fem indgange:
Byudvikling Byerne har altid udgjort et centrum for boliger og de mange små erhvervsbrancher og der kan forventes, at både erhvervs - og husaffald før i tiden har været tilført det nære jordmiljø. Diverse bygningsmaterialer har ved nedrivning eller i forbindelse med brand ligeledes været tilført jordmiljøet. Røgemissioner og affald i forbindelse med boligopvarmning har også udgjort en belastning af det nære jordmiljø i byerne. Typiske forureningsparametre er PAH, olie, tungmetaller; Pb, Cu, Zn, Ni, Cr, Hg og Cd. Den lokale infrastruktur (liniekilder), såsom veje og jernbaner, kan desuden have bidraget til den diffuse jordforurening, og belastningen vil ofte være afhængig af historiske detaljer som f.eks. årstal for anlægsarbejde, trafiktal samt placering af hastighedsbegrænsende foranstaltninger (hastighedsgrænser, lysregulering og vejkryds). Typiske forureningsparametre er PAH, olie og tungmetaller; Pb, Cu, Zn. Industrielle kilder Lokale punktkilder (industrier) kan have ydet et væsentligt bidrag til den diffuse jordforurening i form af nedfald, deponering af affald eller eventuel terrænregulering, hvor der er anvendt forurenet jord. Typiske forureningsparametre er delvis branchespecifikke, men omfatter ofte PAH, PCB, phthalater, olie, tungmetaller; Pb, Cu, Zn, Ni, Cr, Mo og Cd. Endvidere kan atmosfærisk nedfald af PAH og tungmetaller fra fjerne kilder yde bidrag. Det atmosfæriske bidrag fra fjerne kilder udgør dog hovedsageligt en jævn belastning af topjorden over et større område. Bidraget til den diffuse jordforurening på et givent areal må imidlertid forventes at være lille i forhold til bidraget fra andre kilder. Påvirkning ses hovedsagelig i uberørt jord, hvor det atmosfæriske bidrag over tid ophobes i de øverste cm af topjorden. Pløjning og dyrkning af jorden medfører dog en fortynding af indholdet af forureningskomponenter tilført ved atmosfærisk nedfald. Emissionsundersøgelser Dansk og udenlandske emissionsundersøgelser har omfattet den generelle belastning i atmosfæren og nedfaldsmængden for stoffer som tungmetaller, sod, svævestøv, PAH, PCB, dioxiner, phthalater og DDT. De højeste værdier ses i nærheden af byer og især ved industrikilder, men også i landlige omgivelser ses en forureningspåvirkning i luften og i nedfaldet. Jordforureningsundersøgelser Danske jordundersøgelser af diffust forurenet jord har vist, at den diffuse belastning er stærkt knyttet til trafik, ældre byområder eller større punktkilder. Punktkilder såsom metalforarbejdende virksomheder kan f.eks. bidrage til forhøjet belastning i afstande fra 100 m til 6 km fra kilden. Hovedparten af de danske undersøgelser er udført med henblik på belysning af evt. arealanvendelseskonflikter i form af overskridelser af jordkvalitetskriterier, hvorfor der i mange af undersøgelser primært er analyseret for tungmetaller, olie og PAH. Udenlandske jordundersøgelser har påvist ligende niveauer som ved de danske undersøgelser for den diffuse belastning i byområder. Statistiske databehandling I flere udenlandske undersøgelser er der anvendt statistisk databehandling til vurdering af den diffuse belastning, bl.a. frekvensanalyser og vurdering af normalfordeling. Desuden anvendes ofte geostatistiske metoder til adskillelse af sammenlignelige data (samme population, f.eks. diffus jordforurening) og ikke-sammenlignelige data (f.eks. punktkilder). Geostatistiske metoder anvendes til evaluering af den rumlige fordeling af geokemiske data. Disse teknikker kan anvendes til:
Geostatistiske metoder beregner varians, dvs. den statistiske forskel mellem dataværdier lokaliseret i forskellig afstand fra hinanden, hvor alle data inden for en defineret afstand sammenlignes parvis. Konklusion Der konkluderes, at der ved diffust forurenet jord i byområder ses typiske overskridelser for PAH´er og bly på 2-3 gange jordkvalitetskriterier. Tæt på punkt- eller liniekilder (trafik) ses højere indhold. Herudover ses ofte forhøjede indhold af flere tungmetaller som kobber, chrom, nikkel og især zink, dog uden at der sker overskridelser af jordkvalitetskriterier. De mest kritiske kilder til diffus jordforurening vurderes at være nedfald fra nærliggende punkt- eller liniekilder samt jordens tidligere anvendelse, herunder anvendelse som byjord. Ved jordanvendelse menes ikke alene arealanvendelse og tidligere aktiviteter på arealet, men også jordens historik, såsom jordflytning/-behandling, terrænregulering, områdets bymæssige alder, og om der tidligere er sket nedrivninger af bygninger og storbrand. Typiske forureningsparametre i kulturlag er PAH, olie, tungmetaller; Pb, Cu, Zn, Ni, Cr og Cd. Desuden kan PCB og dioxiner være potentielle forureningsparametre.
|
