|
Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 3 Sammenfatning og konklusionerNærværende delrapport 3 om indledende forslag til undersøgelsesstrategier for kortlægning af diffust forurenede arealer i byområder er én af tre delrapporter under Fase I af projektet om kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Projektet er iværksat af Københavns Kommune, Miljøkontrollen, under Miljøstyrelsens teknologiudviklingsprogram med det overordnede formål at udarbejde metoder til optimering og forenkling af myndighedernes faglige arbejde ved kortlægning af diffus jordforurening på vidensniveau 2. Fase I har omfattet indsamling af erfaringer og viden om forureningskilder og undersøgelses metoder samt udarbejdelse af undersøgelsesstrategier. Formålet med delrapport 3 er:
Diffus jordforurening er oprindeligt forårsaget af hændelser, der er relateret til en eller flere punktkilder, men der er sket er en spredning, opblanding eller fortynding, således at forholdet mellem kilden og jordforureningen er blevet sløret. I modsætning til jordforurening ved punktkilder er diffus jordforurening ikke afgrænset til arealer i umiddelbar nærhed af punktkilden, og vil typisk omfatte bidrag fra flere kilder. Kilder til diffus jordforurening er derfor svære at identificere, og den diffuse jordforurening er typisk af lettere grad end jordforurening ved punktkilder, såsom industrigrunde eller affaldsdepoter. Udgangspunktet for en undersøgelsesstrategi er, at den diffuse jordforurening, udfra en historisk redegørelse for området, skal kunne relateres til en eller flere hændelser, der kan være årsag til at området som helhed er forurenet, og dermed kan beskrives ved hjælp af statistisk værktøj. Ved diffuse jordforurening kan selv mange jordanalyser ikke sandsynliggøre, at et større område er forurenet. De enkelte analyser beviser kun, at punkterne, hvori de analyserede jordprøver er udtaget, er forurenede. Hvis derimod området mellem punkterne skal dokumenteres som værende forurenet, forudsætter dette en bevisførelse herfor. Denne bevisførelse kræver, at der, udfra den historiske redegørelse, opstilles en sandsynlig forureningsmodel for forureningens oprindelse, og at der i overensstemmelse hermed findes en indbyrdes og statistisk velfunderet relation mellem punktmålingerne i det aktuelle område. Planlægning af en undersøgelsesstrategi for kortlægning af diffust forurenede arealer omfatter følgende systematiske trin:
Den historiske redegørelse Den historiske redegørelse, herunder afklaring af forureningsarten og spredningen til omgivelserne udarbejdes. Desuden afklares om der kan være punktkilder i området. Forureningsmodeller Der opstilles en eller flere forureningsmodeller for det diffust forurenet areal, der tager udgangspunkt i den måde (mekanismen), hvorpå en jordforurening er opstået, dvs. kilden, spredningen herfra og den forventede fordeling og belastning i jordmiljøet. I delrapport 1 om erfaringsopsamling er der derfor defineret fem typiske forureningsmodeller, som anvendes til definere fem undersøgelsesstrategier. De fem modeller er nedfaldsmodellen, liniemodellen, overflademodellen, bidragsmodellen og fyldjordsmodellen. Hypoteser Der defineres de hypoteser, som undersøgelsen skal belyse. F.eks. at blyniveauet i det specificerede areal overskrider jordkvalitetskriteriet og at forureningsniveauet er "ens" over arealet og kan repræsenteres af et gennemsnitsindhold og et konfidensinterval. Statistiske databehov Der defineres hvilke data der er behov for til beregninger af både den deskriptive statistik, d.v.s. analytiske usikkerhed og nøjagtighed, lognormal plot, kumulativt frekvensplot, geografiske variationer og korrelation mellem parametre (f.eks. bly og PAH) samt geostatistik (spatielle statistik), som estimerer den geografiske korrelation og udnytter denne til interpolation af koncentrationsniveauet samt usikkerheden på dette over hele arealet, da disse anvendes som bevis for accept eller afvisning af hypoteser. I delrapport 1 er statistiske metoder til vurdering af diffus jordforurening beskrevet. Analyseparametre og måleteknikker Baseret på den historiske redegørelse og forureningsmodellen vælges der passende analyseparametre og måleteknikker. Tidligere undersøgelser af diffus jordforurening har hovedsagelig fokuseret på tungmetaller, især bly, samt olie og PAH og disse er de meste kritiske parametre ved de fleste undersøgelser. Der kan dog være andre relevante parametre jf. den historiske redegørelse, f.eks. cyanid, svovl, sulfat, PCB, phthalater, blødgørere og dioxiner. Da det er omkostningskrævende at analysere alle jordprøver for samtlige forureningsparametre kan der som alternativ analyseres for et antal indikatorparametre, evt. ved feltmetoder, der belyser forureningsniveauet og –spredningsmønstret over arealet. Herefter analyseres et mindre antal repræsentative prøver for en række forureningsparametre ved hjælp af specifikke akkrediterede laboratorieanalyser, som udgør myndighedernes beslutningsgrundlag. I delrapport 1 er analyseparametre og analyseresultater ved forskellige former for diffus jordforurening vurderet og rapporteret. Prøvetagnings- og analyseplan På grundlag af de foregående trin opstilles en prøvetagnings- og analyseplan. Det nødvendige antal af prøver og afstanden mellem prøvetagningspunkterne er dels bestemt af ambitionsniveauet og dels af den "naturlige" variation i jorden. Hvorvidt antallet af prøver er tilstrækkeligt til at beskrive forureningsniveauet kan vurderes statistiske. De fleste former for diffus jordforurening (nedfaldsmodellen, liniemodellen og overflademodellen) findes i jordoverfladen, og forureningen er i værste fald blandet ned til plovdybden. Dette gælder dog ikke arealer i opfyldte områder og i gamle byområder. Igangsættelse og udførelse af undersøgelsen Undersøgelsen kan herefter iværksættes. Der foretages en løbende vurdering af de indsamlede oplysninger og resultater med henblik på en justering af hypoteserne eller strategien. Undersøgelsen rapporteres i en datarapport og resultaterne beskrives statistisk. Ved databehandlingen vurderes der, om hypoteserne vedrørende forureningsforhold kan dokumenteres. Der vurderes om der er opnået en afklaring vedrørende kortlægning på vidensniveau 2, herunder en indbyrdes og statistisk velfunderet relation mellem punktmålingerne i området. Der vurderes om der er behov for yderligere undersøgelser, f.eks. supplerende faser. Forslag til undersøgelsesprogrammer for de fem forureningsmodeller omfattende alle de systematiske trin er angivet i rapporten.
|
