Etablering af praktisk anvendelige procedurer for accept af affald på deponeringsanlæg
6. Foreløbigt affaldskatalog
Et foreløbigt katalog over relevante affaldstyper er opstillet. Kataloget er opstillet ud fra resultaterne fra feltforsøget samt eksisterende viden omkring de enkelte fraktioners udvaskningsforhold.
6.1 Opstilling af katalog
Et foreløbigt affaldskatalog vil blive opstillet for alle kategorier af affald til deponering (ekskl. farligt affald).
6.1.1 Forslag til opdeling af deponeringsegnet affald
Det foreslås, at affaldskataloget inddeles i følgende kategorier og fraktioner for deponeringsegnet affald (ekskl. farligt affald):
Kategori I (Inert affald):
 | Flasker, glas, porcelæn, keramik m.m. |
| Beton, tegl m.m. |
| Ren jord og sten |
| Asbest |
| Øvrige fraktioner |
Kategori II (Mineralsk affald):
| Slagger |
| Flyveaske |
| Lettere forurenet jord og sten |
| Øvrige fraktioner |
Kategori III (Blandet affald):
| Ikke forbrændingsegnet affald (opdeles i nedenstående fraktioner, hvoraf en række af dem, hvis de indsamles særskilt, ikke må deponeres): |
| Sigterest |
| Slam < 10% TS (flydende) |
| Slam 10-30% TS (blødt) |
| Slam > 30% TS (fast) |
| Sand og ristestof |
| Shredderaffald |
| Øvrige fraktioner |
For kategori I og II er opdelingen baseret på eksempler på affaldstyper nævnt i tabel 4.1 i /3/, med undtagelse af gipsaffald, som i /3/ er medtaget under kategori II. Da gipsplader i sorteringer i projektet blev observeret i blandet affald, er gipsplader medtaget under kategori III.
Opdelingen af kategori III er baseret delvist på opdelingen i ISAG, som er beskrevet i tabel 2.1. Ikke forbrændingsegnet affald i kategori III er opdelt i fraktionerne nr. 1-15 og 18 observeret ved sorteringerne i dette projekt (se tabel 3.3). Heri er ikke medtaget fraktion nr. 16-17 og 19-21, som er beton og træ (sammensat), linoleum, eternit/tagplader, ventilationsrør og madras. Dette begrundes med, at disse fraktioner kun er observeret i 1 læs eller for madras (observeret i 2 læs) med, at den gennemsnitlige andel ifølge tabel 3.3 er så lav som 0,1% .
I affaldskataloget indgår følgende oplysninger om affaldsfraktioner observeret i blandet ikke forbrændingsegnet affald (kategori 3):
| Observeret andel af blandet affald |
| Makrosammensætning |
| Størrelse af komponenter |
| Genkendelighed |
| Sortérbarhed |
| Mulige forureningskomponenter |
| Udvaskningsegenskaber på kort sigt (0-30 år) |
| Udvaskningsegenskaber på lang sigt (>30 år) |
| Kvalitetskriterier ved udledning af perkolat til omgivelser efter 30 år |
| Kritiske egenskaber i forhold til deponeringsstrategi |
| Alternative disponeringsmuligheder |
Endvidere indeholder kataloget oplysninger om affaldsfraktioner, der modtages som enkeltfraktioner og dermed ikke har indgået i sorteringsforsøgene.
Det foreløbige affaldskatalog er vedlagt i bilag 5.
I nedenstående afsnit opsummeres resultaterne i affaldskataloget, og fraktionerne vurderes for at identificere kritiske affaldsfraktioner.
6.2 Identificering af kritiske affaldsfraktioner
Der tages udgangspunkt i affaldsfraktionerne i blandet deponeringsegnet affald, som er angivet i tabel 3.3 og yderligere beskrevet i affaldskataloget i bilag 5.
6.2.1 Pap og papir
Den observerede andel af pap og papir i blandet affald er ud fra sorteringsforsøg i gennemsnit 4% ifølge tabel 3.3.
Genkendelighed ved forsøg:
| pap: god, |
| papir: god/mellem (kan forveksles med plast) |
Sortérbarhed ved forsøg:
| pap: god/mellem (opfugtet pap kan være indfiltret med øvrigt affald) |
| papir: mellem/dårlig (kan være indfiltret med øvrigt affald og kan være revet i små stykker) |
Mulige forureningskomponenter:
Det organiske indhold vil være forholdsvist hurtigt omsætteligt og vil på kort sigt kunne give væsentligt stofbidrag til perkolatet. På længere sigt vil det organiske stof være omsat, og miljøpåvirkning vil derfor være minimal.
Der er ikke fundet referencer fra laboratorieforsøg om udvaskning fra pap og papir. Det kan ikke udelukkes, at der kan udvaskes miljøfremmede stoffer fra tryksværte m.v.
Fremtidig udvikling i mængder:
Der gøres en væsentlig indsats for at sortere pap og papir fra ved kilden, og denne indsats forventes opretholdt og evt. øget. Derfor forventes det til en vis grad, at indholdet af pap og papir i blandet affald til deponering vil falde med tiden, hvilket afhænger af mange faktorer bl.a. af kravet i affaldsbekendtgørelsen, /26/, om, at kommuner skal anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding og af markedsprisen for returpapir og -pap.
Samtidig vurderes det, at der altid vil være en vis mængde pap og papir i blandet affald, som vil være yderst vanskeligt at sortere fra.
Samlet vurdering:
Herefter vurderes det, at pap og papir ikke er en kritisk fraktion ud fra følgende:
| Mængden af pap og papir i blandet deponeringsegnet affald forventes at falde. |
| Miljøbelastningen fra mulige forureningskomponenter forventes at være lille på lang sigt, da nedbrydningen vil foregå relativt hurtigt. Denne vurdering burde evt. underbygges med forsøg m.v. |
| Det vil være praktisk muligt at sortere pap fra, hvis det blev vurderet, at pap udgør en kritisk miljøbelastning. Derimod vil papir være vanskeligt at sortere fra. |
6.2.2 Plast
Den observerede andel af plast (blød+hård) i blandet affald er ud fra sorteringsforsøg i gennemsnit 5,5% ifølge tabel 3.3.
Genkendelighed ved forsøg:
| Blød plast: mellem (kan forveksles med papir) |
| Hård plast: god/mellem |
Sortérbarhed ved forsøg:
| Blød plast: mellem/dårlig (kan være indfiltret med øvrigt affald) |
| Hård plast: god/mellem |
Mulige forureningskomponenter:
Der findes mange forskellige plasttyper med stor variation i komponentsammensætningen.
Miljøbelastningen fra PVC på affaldsdeponier er bl.a. undersøgt i et projekt for EU-kommissionen, /27/.
Der er i nærværende projekt ikke fundet referencer på udvaskningsforsøg fra øvrige plasttyper.
Fremtidig udvikling i mængder:
Transportemballage af plast og plastflasker og beholdere er nogle af de få plastmaterialer, som for tiden genanvendes. Størstedelen af plasten transporteres til forbrænding, mens den resterende del går til deponering.
Ifølge affaldsbekendtgørelsen, /26/, skal kommunerne anvise ikke-genanvendeligt PVC-affald til deponering.
Især den bløde plast kan være vanskelig at sortere fra, mens de hårde plastdele i f.eks. bygningsaffald lettere kan frasorteres. Det forventes til en vis grad, at indholdet af plast (især hård plast) i blandet affald til deponering vil falde med tiden, hvilket afhænger af mange faktorer, bl.a. af kravet i affaldsbekendtgørelsen, /25/, om, at kommuner skal anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding. Samtidig vurderes det, at der altid vil være en vis mængde plast i blandet affald, som det vil være yderst vanskeligt at sortere fra.
Samlet vurdering:
Herefter vurderes det, at plast kan være en kritisk fraktion ud fra følgende:
| Kendskabet til miljøbelastningen fra mulige forureningskomponenter i plasten er lille, og da plast indeholder mange forskellige stoffer, kan der være en væsentlig miljøbelastning fra plasten især på længere sigt. |
| Der er en væsentlig andel af plast i blandet deponeringsegnet affald. |
6.2.3 Jern og metal
Den observerede andel af jern og metal i blandet affald til deponi er ud fra sorteringsforsøg i gennemsnit 3,0% ifølge tabel 3.3.
Genkendelighed ved forsøg: god/mellem.
Sortérbarhed ved forsøg: god/mellem/dårlig (afhænger af den enkelte komponent).
Mulige forureningskomponenter:
Miljøbelastningen ved deponering af materialer indeholdende metaller er vanskelig at opgøre. Belastningen vurderes hovedsageligt af bestå i udvaskningen fra evt. overfladebehandling/forurening, f.eks. maling eller olie. Miljøbelastningen fra udvaskning af selve metallet vil hovedsageligt være langsigtet.
Fremtidig udvikling i mængder:
Genanvendelsen af jern og metal er høj, idet det ofte vil være økonomisk rentabelt at sortere jern og metal fra til genanvendelse. Således må det forventes, at forekomsten af rene metalmaterialer i affald til deponi vil falde, mens komponenter, sammensat af metal og andre materialer, fortsat forventes at blive deponeret.
Samlet vurdering:
Herefter vurderes det, at jern og metal ikke er en kritisk fraktion ud fra følgende:
| Mængden af jern og metal til deponering forventes at falde. |
6.2.4 Mineraluld
Den observerede andel af mineraluld i blandet affald til deponi er ud fra sorteringsforsøg i gennemsnit 2,4% ifølge tabel 3.3.
Genkendelighed ved forsøg: god/mellem
Sortérbarhed ved forsøg: dårlig/god (store stykker er lette at sortere, men materialet kan let blive revet i mindre stykker, som er svære at sortere fra).
Mulige forureningskomponenter:
Ældre produkter: stenuldsfibre er ikke bioopløselige
Nyere produkter: stenuldsfibre er bioopløselige (ifølge leverandørbrugsanvisning, /28/).
Bindemiddel bliver efter afhærdning til et varmestabilt kunststof (barkelit).
Mindre mængde olie er tilsat.
Miljøbelastningen fra udvaskning af mineraluld bør undersøges nærmere.
Umiddelbart skønnes det, at udvaskningen fra mineraluld vil svare til udvaskningen fra mineralsk affald.
Fremtidig udvikling i mængder:
Den fremtidige udvikling i mængden af mineraluldsaffald afhænger af aktivitet i bygge- og anlægsindustrien.
Samlet vurdering:
Herefter vurderes det, at udvaskningen fra mineraluld bør undersøges nærmere ud fra:
| Miljøbelastningen fra mineraluld kendes ikke og bør derfor undersøges nærmere. |
| Mængden af mineraluld til deponering ser ikke ud til at blive ændret væsentligt. |
6.2.5 Træ
Den observerede andel af træ i blandet affald til deponi er ud fra sorteringsforsøg i gennemsnit 8,4% ifølge tabel 3.3.
Genkendelighed ved forsøg: god
Sortérbarhed ved forsøg: god
Mulige forureningskomponenter:
Træet består af rene træstykker, spånplader og evt. trykimprægneret træ.
Det rene træ vil som organisk materiale være hurtigt omsætteligt og derfor hovedsageligt give en miljøbelastning på kort sigt. De kemiske reaktioner, forårsaget af nedbrydningen af træet, kan medføre frigivelse af metaller fra andre affaldsfraktioner.
Spånplader består foruden træ af limmaterialer, for hvilke miljøbelastningen skal vurderes nærmere.
Trykimprægneret træ indeholder tungmetaller, såsom krom, kobber og arsen, hvilket medfører, at trykimprægneret træ ikke må brændes, hvorfor det deponeres, indtil en hensigtsmæssig behandlingsmetode er udviklet.
Fremtidig udvikling i mængder:
Det forventes, at træ i blandet affald til deponering vil falde med tiden, bl.a. p.g.a. af kravet i affaldsbekendtgørelsen, /25/, om, at kommuner skal anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding.
Ifølge affaldsbekendtgørelsen, /25/, skal kommunerne anvise trykimprægneret træ til deponering. Neddelt kreosotbehandlet træ kan dog forbrændes.
Samlet vurdering:
Herefter vurderes det, at træ ikke er en kritisk fraktion ud fra følgende:
| Det rene træ vil hovedsageligt udgøre en miljøbelastning på kort sigt. |
| Mængden af trykimprægneret træ til deponering forventes at falde. |
| Mængden af træ til deponering forventes at falde, da træet er forholdsvis let at sortere fra, og da det er forbrændingsegnet. |
6.2.6 Tagpap
Den observerede andel af tagpap i blandet affald til deponi er ud fra sorteringsforsøg i gennemsnit 4,4% ifølge tabel 3.3.
Genkendelighed ved forsøg: god/mellem
Sortérbarhed ved forsøg: god/mellem. Dog kan fraktionen i blandede læs være i meget små stykker og dermed være svær at frasortere.
Mulige forureningskomponenter:
Mulige forureningskomponenter i tagpap og evt. miljøbelastning ved udvaskning er ikke beskrevet i dette projekt.
Fremtidig udvikling i mængder:
Hvis der ikke findes alternative bortskaffelsesmetoder til tagpap, må det forventes, at tagpap også fremover vil blive deponeret.
Samlet vurdering:
Herefter vurderes det, at tagpap bør undersøges nærmere ud fra følgende:
| Miljøbelastningen fra tagpap kendes ikke og bør derfor undersøges nærmere. |
| Mængden af tagpap til deponering vil formodentlig ikke ændres. |
6.2.7 Sten, gasbeton, glas, m.m. (inert)
Den observerede andel af restfraktion i blandet affald til deponi er ud fra sorteringsforsøg i gennemsnit 8,6% ifølge tabel 3.3.
Genkendelighed ved forsøg: god/mellem
Sortérbarhed ved forsøg: god/mellem
Mulige forureningskomponenter:
Fraktionen består af inerte/mineralske materialer, og derfor er miljøbelastningen begrænset.
Fremtidig udvikling i mængder:
Sten, gasbeton, glas m.m. er fraktioner, som der gøres en væsentlig indsats for at genanvende, og hvor store mængder bliver genanvendt i praksis. Derfor forventes mængder til deponering af disse fraktioner ikke at stige og evt. vil de falde.
Samlet vurdering:
Herefter vurderes det, at sten, gasbeton, glas m.m. (inert) ikke er en kritisk fraktion ud fra følgende:
| Miljøbelastningen er begrænset. |
| Mængder til deponering forventes ikke at stige og vil evt. falde. |
6.2.8 Komponenter sammensat af flere materialer
Den observerede andel af sammensatte komponenter i blandet affald til deponi er ud fra sorteringsforsøg i gennemsnit 6,1% ifølge tabel 3.3.
Genkendelighed ved forsøg: god
Sortérbarhed ved forsøg: god
Mulige forureningskomponenter:
Sammensatte komponenter består af adskillige materialer, hvoraf nogle er genkendelige, og andre ikke er det. Som eksempler på sammensatte komponenter kan nævnes skrivebordsstole, senge, strygebræt, bildele, styrthjelme, jernbeton, filterposer m.m. De mulige forureningskomponenter er vanskelige at identificere, da der er stor forskel på typen af sammensatte komponenter.
Fremtidig udvikling i mængder:
Sammensatte komponenter må også fremover forventes at udgøre en betydelig del af det blandede affald til deponering.
Samlet vurdering:
Herefter vurderes det, at sammensatte komponenter kan være en kritisk fraktion ud fra følgende:
| Sammensatte komponenter består af mange forskellige materialer, hvilket gør det vanskeligt at vurdere miljøbelastningen ved deponering. |
| Der må også fremover forventes at være betydelige mængder af sammensatte komponenter til deponering. |
6.2.9 Restfraktion
Den observerede andel af restfraktion i blandet affald til deponi er ud fra sorteringsforsøg i gennemsnit 48,9% ifølge tabel 3.3.
Genkendelighed ved forsøg: dårlig
Sortérbarhed ved forsøg: dårlig
Mulige forureningskomponenter:
Restfraktionen består af adskillige materialer, hvoraf nogle er genkendelige, og andre ikke er det. Således vil det kræve nærmere undersøgelser for at fastslå mulige forureningskomponenter.
Fremtidig udvikling i mængder:
Restfraktionen udgør ca. halvdelen af det blandede affald og må også fremover forventes at udgøre en betydelig del af det blandede affald til deponering.
Samlet vurdering:
Herefter vurderes det, at restfraktionen er en kritisk fraktion ud fra følgende:
| Den udgør ca. halvdelen af det blandede deponeringsegnede affald, og den må også fremover forventes at udgøre en væsentlig mængde af affaldet, som deponeres. |
| Det er muligt, at der er forureningskomponenter i restfraktionen, som vil medføre en væsentlig miljøbelastning. |
6.2.10 Gipsplader
Den observerede andel af gipsplader i blandet affald til deponi er ud fra sorteringsforsøg i gennemsnit 2,4% ifølge tabel 3.3.
Genkendelighed ved forsøg: god
Sortérbarhed ved forsøg: mellem/dårlig (gipspladerne kan gå i stykker under sorteringen)
Mulige forureningskomponenter:
Mulige forureningskomponenter består af Ca, SO4 samt diverse urenheder/sporelementer Na, Cd, Cr, Cu, Ni, Zn. I afsnit 5.4.1 er beregnet miljøbelastning på kort og lang sigt, og sammenlignet med laboratorieforsøg er det vurderet, at sulfat og cadmium kan udgøre et miljøproblem.
Fremtidig udvikling i mængder:
Der forventes ingen væsentlige ændringer i mængden af gipsplader til deponering.
Samlet vurdering:
Herefter vurderes det, at gipsplader kan være en kritisk fraktion ud fra følgende:
| Forureningskomponenterne Cd og SO4 kan være kritiske på lang sigt. |
| Gipspladerne kan være vanskelige at sortere fra i blandet affald til deponering. |
| Mængden af gipsplader til deponering forventes ikke at ændres. |
6.2.11 Linoleum
Den observerede andel af linoleum i blandet affald til deponi er ud fra sorteringsforsøg i gennemsnit 1,4% ifølge tabel 3.3.
Genkendelighed ved forsøg: god
Sortérbarhed ved forsøg: god
Mulige forureningskomponenter:
Mulige forureningskomponenter er ikke identificeret i dette projekt.
Fremtidig udvikling i mængder:
Der forventes ingen væsentlige ændringer i mængden af linoleum til deponering.
Samlet vurdering:
Herefter vurderes det, at mulige forureningskomponenter skal undersøges nærmere, før det vurderes, om linoleum er en kritisk fraktion.
6.2.12 Tekstiler, gulvtæpper
Den observerede andel af tekstiler i blandet affald til deponi er ud fra sorteringsforsøg i gennemsnit 1,2% ifølge tabel 3.3.
Genkendelighed ved forsøg: mellem/god
Sortérbarhed ved forsøg: mellem/god
Mulige forureningskomponenter:
Mulige forureningskomponenter kan bestå af farvestoffer m.m., som er tilsat tekstilerne.
Fremtidig udvikling i mængder:
Tekstiler skal som udgangspunkt genbruges, genanvendes eller forbrændes, og derfor må det forventes, at tekstiler kun vil blive deponeret i begrænset omfang.
Samlet vurdering:
Herefter vurderes det, at mulige forureningskomponenter skal undersøges nærmere, før det vurderes, om tekstiler er en kritisk fraktion.
6.2.13 Øvrige fraktioner
I sorteringsforsøgene er observeret 8 øvrige fraktioner (flamingo/skumisolering, gummi/dæk, elektronik, beton/træ, dagrenovation, tagplader (eternit?), ventilationsrør, madras), som tilsammen udgør i alt 3,7% af det blandede affald til deponering.
Da disse fraktioner udgør en lille andel af affaldet, er en nærmere vurdering ikke foretaget.
Dog kan det være relevant at undersøge fraktioner, som evt. vil medføre en væsentlig miljøbelastning, såsom elektronik og dagrenovation.
For elektronikaffald gælder det, at en øget indsats for genanvendelse og særlig håndtering af det er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1998 om håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter. Derfor forventes mængden af elektronik til deponering at falde.
For dagrenovation er det usædvanligt, at dette bliver deponeret, idet al dagrenovation transporteres til forbrænding m.m., hvorfor en nærmere vurdering af dagrenovation ikke er relevant.
6.2.14 Sammenfatning
På baggrund af ovenstående kan følgende affaldsfraktioner i blandet deponeringsegnet affald identificeres som evt. værende kritiske:
| Restfraktion |
| Gipsplader |
| Plast (blød+hård) |
| Mineraluld |
| Tagpap |
| Linoleum |
| Tekstiler |
mens følgende affaldsfraktioner ikke er vurderet at være kritiske, idet de vil blive transporteret til genanvendelse eller anden behandling:
| Pap og papir |
| Jern og metal |
| Træ |
| Sten, gasbeton, glas m.m. |