|
Økonomisk konsekvensanalyse af blybekendtgørelsen 4. Fiskeredskaber til erhvervsfiskeri
I Danmark skønnes det, at der årligt nyanvendes 700 tons bly til fiskeredskaber. Langt de fleste fiskeredskaber18 brugt i Danmark stammer fra indenlandsk produktion. Man har de seneste år arbejdet med udvikling af alternativer til bly i fiskeredskaber. Arbejdet har dog endnu ikke resulteret i nogle alternativer, der på alle områder kan leve op til blys egenskaber uden væsentlige meromkostninger. Miljøstyrelsen fik i 1999 gennemført et analysearbejde med det formål at klarlægge problemer med substitution samt vurdere behovet for yderligere udviklingsarbejde i denne sammenhæng. På baggrund af dette blev der efterfølgende igangsat et større udviklingsarbejde af et konsortium af aktører i fiskeredskabsindustrien, finansielt støttet med 40% af Miljøstyrelsen. Dette arbejde er endnu ikke færdiggjort, og analysen bygger således primært på foreløbige oplysninger indhentet direkte fra deltagerne i dette arbejde. Desuden er der indsamlet oplysninger fra andre udviklere på området. 4.1 Blyforbrug og mulige alternativerForbrug Bly i fiskeredskaber har til formål at virke som en vægt, der hjælper til at holde fiskeredskabet i den rette position i vandet. Blyholdige fiskeredskaber kan opdeles i tre produktgrupper:
Tidligere har bly også været anvendt i trawl, som repræsenterer ca. 80% af den samlede fangst19 og dermed langt størstedelen af fiskeriet i Danmark. Her har man med succes substitueret bly med jern. De ca. 700 tons bly, der årligt indgår i fiskeredskaber forventes at fordele sig på de tre produktgrupper som følger: Tabel 4.1:
Kilde: Miljøstyrelsen (1999). En del af dette bly bliver brugt til reparation af eksisterende fiskeredskaber, og er således ikke omfattet af blybekendtgørelsen. Der findes ingen skøn for, hvor stor en andel af blyforbruget reparationen udgør, men det forventes at være begrænset. Som et groft skøn antages her af 20% af det årlige blyforbrug anvendes til reparation. Under antagelse af, at dette forhold gælder for såvel synk, synkeliner og vodtov bliver det skønnede forbrug til nye redskaber: Tabel 4.2:
Alternativer Der findes en række principielt anvendelige alternativer til bly i fiskeredskaber. Nogle af disse er dog så dyre, at de realistisk set ikke er anvendelige alternativer i erhvervsmæssige fiskeredskaber. Det drejer sig om tin, bismut, wolfram, kobber og messing, der udelades af den efterfølgende analyse. Således skønnes de alternativer der reelt vil blive anvendt at være zink og jern. Mulighederne for at anvende zink er blevet kortlagt i første fase af fiskeredskabsindustriens igangværende udviklingsarbejde. Alternativet tegner til at være et lovende alternativ til bly. Miljøkonsekvenserne ved anvendelse af zink er usikre, og derfor er man i gang med at udføre en risikovurdering af zink i fiskeredskaberne. Denne er endnu ikke færdig, men de foreløbige langtidsvurderinger peger i retningen af at bly er betydeligt mere miljøskadeligt end zink. Korttidsvurderinger antyder imidlertid at zink kan være mere miljøbelastende end bly. Dette skyldes at opløseligheden for zink er betydeligt større end for bly. Jern blev traditionelt brugt i fiskeredskaber i gamle dage og er stadig et muligt alternativ inden for synk. På baggrund af oplysninger fra producenter skønnes jern ikke at kunne anvendes som direkte alternativ til bly i synkeliner og vodtov. Det skyldes primært jerns hårdhed. Hvis jern skal kunne bruges i synkeliner og vodtov kræves der en hel del nytænkning inden for udformning af fiskeredskabet. Enkelte producenter arbejder i øjeblikket med sådanne løsninger. Principielt kan både zink og jern erstatte bly inden for alle former for fiskeredskaber. Det konkrete substitutionsmønster vil dog afhænge af de generelle meromkostninger ved brugen inden for de enkelte anvendelsesområder. En oversigt over de teknisk mulige sustitutionsmuligheder ses i Tabel 4.3 nedenfor. Tabel 4.3:
4.2 Alternativernes generelle omkostningerI dette afsnit gennemgås de fire alternativer mere i detaljer inden for de enkelte anvendelsesområder med henblik på at kvantificere de generelle omkostninger relativt til bly i de enkelte tilfælde. De generelle omkostninger omfatter:
I det følgende vil nogle af disse faktorer blive forsøgt kvantificeret i kr. mens de øvrige effekter vil blive beskrevet kvalitativt. 4.2.1 BlyBly er billigt og har en række hensigtsmæssige egenskaber i relation til fiskeredskaber. Produktionsomkostninger Råvareprisen på bly er 4,50 kr. pr. kg20. I nogle tilfælde bliver blyet importeret som råvare, mens det i andre tilfælde importeres som færdige emner (f.eks. som stangbly eller perlebly). Produktionsomkostningerne kan opgøres til: Tabel 4.4:
Kilde: Miljøstyrelsen (1999) samt råvarepriser fra K. Schulin, Randers Reb. Levetid Bly har en meget lang levetid, idet det kun i ringe grad ruster og samtidig forholdsvis let kan omsmeltes. Den reelle levetid for bly i fiskeredskaber afgøres ikke af materialets levetid, men derimod af selve fiskeredskabets levetid. Når fiskeredskabet er slidt op ender det i mange tilfælde på bunden af havet og i mindre grad i affaldsforbrændingen. Det anslås på baggrund af producenternes oplysninger, at levetiden for blyholdige fiskeredskaber i gennemsnit er 1-2 år i vodtov, 2-5 år i synkeliner og 10-20 år i synk. Kvalitet Udover at bly er billigt har det en række kvalitetsmæssige egenskaber, der gør det fordelagtigt i fiskeredskaber. De to vigtigste egenskaber i denne sammenhæng er den høje vægtfylde (11,3 g/cm3) , det lave smeltepunkt samt dets blødhed (1,5 Mohr), der gør det let at forme. 4.2.2 ZinkProduktionsomkostninger Råvareprisen på zink er godt dobbelt så høj som bly, dvs. ca. 10 kr./kg21. Det vurderes, at de eksisterende maskiner i høj grad kan anvendes sammen med zink, dvs. at meromkostninger i form af nyinvesteringer vil være forholdsvis små. Levetid Zink har en forholdsvis lang levetid, men oxideres lettere end bly. Tendensen til oxidering vil imidlertid muligvis have betydning for selve redskabernes levetid, i hvert tilfælde for synkeliner og vodtov, idet oxideringen kan ødelægge garnmaterialet, der er en vigtig del af disse redskaber. Omfanget af denne levetidsforringelse er meget usikker pga. manglende erfaringer med zink i fiskeredskaber. Kvalitet Zink er ligesom bly meget blødt og har dermed nogenlunde samme kvalitetsmæssige egenskaber som bly mht. formbarhed. Vægtfylden er noget mindre, nemlig 7,1 g/cm3. Det betyder med andre ord, at 1 ton zink fylder mere end 1 ton bly. Dette har sandsynligvis størst betydning for synk og for synkeliner. Med en vægtfylde på ca. 63% af blyredskaberne kræves mere plads til de nye zinkredskaber, hvilket muligvis kan påføre brugerne en meromkostning. Miljøbeskyttelse m.v. Alternativet får ingen betydning for producenters eller brugeres omkostninger til beskyttelse af miljø, arbejdsmiljø eller affaldsbehandling. Andre omkostninger Ingen. 4.2.3 JernJern i sin rene form vurderes kun at være et realistisk alternativ til synk. Dets tendens til korrision gør, at det kan ødelægge materiealet i synkeliner og tovværk. Dertil komme dets hårdhed, der går, at det ikke kan anvendes i stænger som bly. Såfremt man vil anvende jern i synkeliner og vodtov kræves en alternativ proces, hvori jern indgår på en anden måde end bly. En sådan mulighed diskuteres i afsnit 4.2.4. Jern kan også anvendes i form af støbejern til synk, hvor man undgår de fleste af det rene jerns ulemper. Dette diskuteres i afsnit 4.2.5. I dette afsnit behandles jern som direkte alternativ til bly i synk. Produktionsomkostninger Råvareprisen på det rene jern er 3,50 kr. pr. kg22 dvs. knapt 25% billigere end bly. Andre produktionsomkostninger skønnes at være nogenlunde uændrede for synk. Levetid Jern ruster forholdsvis let, men det har sandsynligvis ikke betydning for synkenes levetid. Samtidig gør jerns hårdhed, at det ikke slides i samme grad som bly. På denne baggrund vurderes levetiden ikke at blive forringet ved anvendelse af jern frem for bly. Jern har et højere smeltepunkt end bly, der sandsynligvis gør det sværere at genanvende i mindre foretagender. Kvalitet Jern er hårdt (4,5 Mohr) hvilket sandsynligvis vil påvirke produktionsomkostningen. Samtidig er jerns vægtfylde på 7,9 g/cm3, svarende til ca. 70% af blys vægtfylde, hvilket sandsynligvis udgør en mindre ulempe for synk. Jerns hårdhed relativt til bly gør, at det slides langt mindre end bly. Det har især vist sig hensigtsmæssigt i forbindelse med trawlfiskeri, hvor materialet trækkes hen over havbunden. Miljøbeskyttelse m.v. For synk er hovedproblemet, at jern giver anledning til larm både på fiskefartøjet og på land, når redskaberne skal ordnes. Dette kan afhjælpes ved at påføre synket en kappe af plast (se princip beskrevet i 4.2.4). Dette er dog en uforholdsmæssig dyr løsning, som nok i meget begrænset omfang vil blive benyttet i praksis. Problemet med støj skønnes at give et samfundsmæssigt tab, men det er svært at fastlægge størrelsesordenen. Andre omkostninger Ingen. 4.2.4 Jernstykker betrukket med nylonDa jern som materiale synes at være et dårligt alternativ til bly i vodtov og i synkeliner, har man søgt efter andre måder at bruge jern i fiskeredskaber. En dansk opfinder har i samarbejde med en større international virksomhed udviklet et redskab bestående af jernstykker, der bliver betrukket med nylon og puttet ind i en plast line. Princippet kan anvendes for såvel synkeliner som vodtov. Produkterne er endnu ikke på markedet, men man er forholdsvis langt i produktudviklingen, og det vurderes at produkterne vil være klar på markedet, når blyforbudet træder i kraft. Produktionsomkostninger Produktionen af synkeliner og vodtov med jernstykker betrukket med nylon vil kræve en helt ny produktionsproces, der kræver nye og flere maskiner og mere arbejdskraft. Det skyldes, at produktionsprocessen er langt mere kompliceret og indeholder flere led. Det er usikkert, hvor meget produktionsomkostningerne vil stige som følge af den nye proces. Udbyderne af alternativet peger på meromkostninger på ca. 100%, men påpeger, at dette er et groft skøn, og at meromkostningerne sandsynligvis vil ligge i intervallet 50%-200%, dvs. 13-52 kr. pr. kg bly substitueret. Udover de løbende produktionsomkostninger skønnes det af opfinderen, at et materiale- og tidsforbrug svarende til ca. 500.000 kr. har været brugt til forskning og udvikling af de nye produkter. Det forventes dog til dels at være inkluderet i udbyderens vurdering af de produktionsmæssige meromkostninger. Levetid og kvalitet Til gengæld vurderes de nye produkter at have en levetid og kvalitet fuldt ud på niveau med blys (og muligvis højere). Man undgår jerns sædvanlige rustproblemer ved at betrække jernstykkerrne med nylon. Miljøbeskyttelse m.v. Det er usikkert, hvorvidt der er en risiko for, at jernkuglerne vil falde ud af synkelinerne, såfremt der går hul på denne. Andre omkostninger Den danske opfinder af produktet har taget patent på idéen. Det betyder, at andre producenter ikke kan anvende samme metode, og dermed vil der muligvis være en risiko for, at dette alternativ vil bibeholde en høj pris i en årrække, før tilvejebringelsen af andre alternativer vil øge priskonkurrencen og presse priserne nedad. 4.2.5 StøbejernStøbejern er normalt dyrere end standard jern. Prisen afhænger af, hvilken type legering der ønskes. En støbejernslegering vurderes kun at være et realistisk alternativ til bly i synk, idet det ligesom rent jern har tendens til korrision. Produktionsomkostninger Trods den højere råvarepris på støbejern har en udenlandsk virksomhed tilbudt at udbyde emner til synk, der er ca. 25% dyrere end de tilsvarende blysynk23. Såfremt det antages, at de samlede produktionsomkostninger for synk stiger med 25%, vil dette resultere i en meromkostning på godt 3 kr. pr. kg bly substitueret. Levetid og kvalitet Støbejern ruster nemmere end bly, hvilket vurderes at være af lille betydning. Til gengæld er det mere slidstærkt end bly. På baggrund heraf skønnes det i denne analyse, at levetiden vil være uændret, hvis man går fra bly til støbejern. Miljøbeskyttelse m.v. Alternativet får ingen betydning for producenter eller brugeres omkostninger til beskyttelse af miljø, arbejdsmiljø eller affaldsbehandling. Andre omkostninger Såfremt alternativet kun vil blive udbudt af en udenlandsk virksomhed, vil eventuelt overskud fra salget tilfalde udlandet. 4.2.6 Andre alternativerDet vides at et antal producenter og opfindere arbejder med udviklingen af blyfri fiskeredskaber i mindre foretagender, uden at et konkret alternativ er bragt på banen. En enkelt producent har oplyst at være forholdsvis langt i udviklingen af et alternativ til synkeliner, men ønsker ikke at oplyse yderligere detaljer om sit produkt. Han vurderer, at det nye produkt vil blive i størrelsesordenen 25% dyrere end det tilsvarende blyprodukt. Udover dette vurderes det kvalitetsmæssigt ikke at kunne leve op til de traditionelle synkeliner indeholdende bly. 4.3 Samlede samfundsmæssige omkostningerPå baggrund af en screening af alternativerne vurderes det, at der findes alternativer for alle tre produktgrupper. Der hersker en del uenighed i branchen omkring hvilke alternativer, der kan anvendes i hvilket omfang, og hvor gode de er. I tabellen nedenfor er forsøgt at give en oversigt over alternativernes generelle meromkostninger. Tabel 4.5:
For zink og jern gælder det, at man ikke har et kvantitativt mål for de totale generelle omkostninger, idet en række omkostningselementer er svære at værdisætte. Bly i synk vil sandsynligvis blive erstattet af en løsning af jern. Hvad enten der bliver tale om en jern- eller støbejernsløsning, vil det medføre meromkostninger. Disse skønnes at svare til ca. 3 kr. pr. kg i gennemsnit, svarende til meromkostningen ved at anvende støbejern. Det er mere usikkert, hvilken løsning der vil erstatte bly i synkeliner og vodtov, og ligeledes er også substitutionsomkostningerne usikre. Såfremt løsningen med zink viser sig anvendelig bliver substitutionsomkostningerne ca. 5,50 kr. pr. kg bly. Dertil kommer en række kvalitetsmæssige ulemper samt mindre tilpasninger af produktionsapparatet, som dog er svære at kvantificere. Hvis derimod løsningen med jernstykker betrukket med nylon viser sig som det foretrukne alternativ forventes ingen kvalitetsmæssig forringelse relativt til bly. Imidlertid skønnes meromkostningerne så at ligge på omkring 26 kr. pr. kg substitueret bly, hvilket dog er noget usikkert. Under en antagelse om, at blybekendtgørelsen vil omfatte 80% af bly til fiskeredskaber (de resterende 20% antages at bruges til reparation, som ikke er omfattet) bliver de totale substitutionsomkostninger for bly i fiskeredskaber som følger:
Det lave og høje skøn for synkeliner og vodtov angiver de samlede meromkostninger ved anvendelse af hhv. zink og jern betrukket med nylon. Disse meromkostninger må også vurderes i forhold til den enkelte fiskers udgifter til redskaber og størrelsen af driftsresultatet. For synk svarer meromkostningen til 25% af produktprisen, mens der for synkeliner og vodtov forventes en meromkostning på 20-100% afhængig af, om muligheden for substitution med zink viser sig mulig. Fiskerens gennemsnitlige udgifter til indkøb og vedligeholdelse af fangstredskaber er for år 2000 opgjort til gennemsnitligt 46.000 kr. pr. virksomhed, hvilket udgjorde ca. 2,5% af de samlede driftsomkostninger knapt 1,9 mio. kr. Det gennemsnitlige driftsresultat er opgjort til 140.000 kr. pr. virksomhed24. Hvis det således antages, at udgifterne til fangstredskaber stiger tilsvarende priserne på de tre typer fiskeredskaber (dvs. med 20-100% afhængigt af fiskeredskabstype og alternativ), betyder det at udgifterne stiger med 9.200-46.000 kr. pr. virksomhed. Det svarer til en reduktion i driftsoverskuddet på 7-33%. Redskabsudgifterne dækker mere end synk, synkeliner og vodtov, så derfor må det dog forventes, at de faktiske meromkostninger pr. virksomhed bliver en smule lavere afhængigt af den enkelte fiskerivirksomheds karakteristika. Udover de ovenfor beregnede substitutionsomkostninger skal det nævnes, at der også er brugt væsentlige summer til forskning og udvikling af blyfri fiskeredskaber. Mens disse omkostninger i nogle tilfælde vil være delvist internaliserede i de oplyste meromkostninger, må der forventes at være brugt betydeligt flere ressourcer på dette. Størrelsen på forsknings- og udviklingsomkostningerne kendes ikke, men de skønnes at ligge i størrelsesordnen 2-5 mio. kr. , som hovedsageligt er båret af danske producenter af fiskeredskaber (dog i nogle tilfælde med finansiel støtte fra Miljøstyrelsen). Forbudet gælder kun for anvendelsen af fiskeredskaber i Danmark. Det betyder to ting. For det første vil danske producenter af fiskeredskaber i mange tilfælde vælge mellem enten at producere til det udenlandske eller det danske marked, idet de ellers skal køre med en dobbeltproduktion, som normalt vil være for ineffektivt for den enkelte virksomhed. For det andet betyder forbudet at fiskeredskaber vil blive dyrere for danske fiskere relativt til deres kollegaer i udlandet. Industrien påpeger, at dette kan betyde en yderligere konkurrenceforringelse for et erhverv, der i forvejen er presset økonomisk. Der er foretaget følsomhedsanalyser af usikkerhed omkring såvel mængder som enhedsomkostninger. Lavt og højt skøn for de faktisk substituerede mængder er anslået til henholdsvis 420 og 700 tons. Det resulterer i samlede substitutionsomkostninger der ligger i intervallet 1,9/6,8 – 3,1/11,3 mio. kr. afhængigt af, om zink eller jernløsningen anvendes. Usikkerheden på enhedsomkostningerne vurderes at være stor, idet alternativerne endnu ikke er færdigudviklet, og det endvidere er usikkert om zink kan anvendes. Således vurderes de gennemsnitlige enhedsomkostninger at ligge i intervallet 4,2-16,4 kr. pr. kg bly substitueret. Det resulterer tilsvarende i samlede substitutionsomkostninger, der ligger i intervallet 2,3 – 9,2 mio. kr.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
