| Indhold |

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 12, 2002

Miljømærker på tekstiler

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning og konklusioner

Dette projekt er igangsat under den del af Miljøstyrelsens program for renere produkter, der vedrører tekstiler.

Projektet har til formål at belyse, hvilke barrierer der er i branchen imod erhvervelse af miljømærker. Derudover er det også en del af projektets formål at vurdere hvilke virkemidler, som kan være med til at reducere barriererne. Tekstilbranchen er i fællesskab enedes om at prioritere miljømærket EU Blomsten, da det er mere internationalt rettet end de øvrige miljømærker på markedet. Projektet har derfor mest fokus på dette mærke.

Projektet er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt branchens aktører indenfor producenter, detailhandel og professionelle offentlige og private indkøbere i store virksomheder. Spørgeskemaundersøgelsen er fulgt op af interviews af udvalgte væsentlige aktører indenfor de tre grupper. Derudover indeholder projektet en oversigt over forskellige miljømærker, som kan anvendes til miljømærkning af tekstiler. Det gælder miljømærker som bl.a. EU Blomsten, Svanen, Bra Miljöval, KRAV, Økotex 100 og EKO.

Oversigten over de enkelte miljømærker omhandler principper i kriterierne, krav til dokumentation, og udgifter til certificering. Gennemgangen af de forskellige miljømærker viser, at der er stor forskel på antallet af miljømærkede tekstil produkter indenfor de enkelte mærker. Et japansk miljømærke (Eco Mark) kan udvise det største antal mærkede produkter, men indeholder samtidigt meget få miljøkrav. Økotex 100, som udelukkende vedrører sundhedsaspektet ved det færdige produkt, har det næst højeste antal mærkede produkter. Kravene til det færdige produkt ligger for Økotex 100 tæt på de tilsvarende krav i Blomsten og Svanen, men mærket indeholder ikke miljøkrav til produktionen. Antallet af mærkede produkter afspejler således i et vist omfang, hvor omfattende kravene og behovet for dokumentation er til det enkelte miljømærke. Miljømærket Blomsten er endnu ikke særligt udbredt i Danmark (1 produkt i april 2000). Der forventes dog en betydeligt stigning i antallet af mærkede produkter i forbindelse med en kampagne iværksat under Tekstilpanelet i foråret 2001.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt producenter, detailhandel og professionelle indkøbere er gennemført dels via telefon-interviews og dels via elektronisk besvarelse. Spørgsmålene vedrører forhold som prioritering af miljø, kendskab til miljømærker, kendskab til indhold i kriterierne for EU-Blomsten for tekstiler, markedsføring og efterspørgsel. For producenternes vedkommende er der desuden specifikke spørgsmål vedrørende ansøgningsproceduren for at opnå EU-Blomsten.

Spørgeskemaundersøgelsen afslører en væsentlig barriere i form af, at en stor del af respondenterne ikke besvarede spørgsmålene. Årsager til den manglende deltagelse varierer, men et fælles træk er manglende tid, som i nogen grad kan tolkes som manglende prioritering af miljøområdet på grund af manglende ressourcer eller manglende viden om miljø. Derudover fremgår det af besvarelserne, at miljø ikke prioriteres (ingen miljøpolitik eller miljøledelse) særligt højt hos hverken producenter, detailhandel eller blandt indkøberne.

Der er generelt manglende viden om miljømærker, som både afføder en manglende efterspørgsel og et manglende udbud af miljømærkede produkter. Disse forhold gælder for alle 3 grupper (producenter, detailhandel og indkøbere). I foråret 2001 forventes imidlertid et betydeligt større antal mærkede produkter indenfor flere tekstiltyper.

I dag anvender hverken producenter eller detailhandel miljøagumenter i deres markedsføring af produkter ligesom indkøberne kun i meget ringe omfang stiller miljøkrav til de produkter de efterspørger. Indkøberne har generelt ikke kendskab til eksisterende værktøjer, der kan anvendes til at stille krav til leverandørerne. Det gælder således også de eksisterende miljøvejledninger til offentlige indkøbere, som Miljøstyrelsen har udarbejdet.

Spørgeskemaundersøgelsens resultater er uddybet ved at gennemføre interview blandt væsentlige aktører indenfor producenter, detailhandel og professionelle indkøbere. Derudover er der gennemført interview med Miljømærkesekretariatet for at belyse, hvilke barrierer de oplever som væsentlige. De forhold, der er søgt belyst yderligere er kendskab til miljømærker, interorganisatoriske barrierer imod fokus på miljømærker og specifikt kendskab til kriterierne bag miljømærket Blomsten, proceduren for ansøgning om miljømærke og tilhørende dokumentation samt indkøb og efterspørgsel af miljømærkede tekstiler.

Det vil derfor være nødvendigt, at der samtidigt sker en indsats i forhold til de 3 grupper i leverandørkæden. Indsatsen til alle grupper er bl.a. øget information om miljømærker og en synliggørelse af værdien i mærket. Informationen skal være lettilgængelig og helst ledsaget af værktøjer, der letter arbejdet med ansøgning om miljømærke for producenterne og værktøjer som gør det lettere at stille krav bagud i kæden.

For indkøberne findes allerede miljøvejledninger på tekstilområdet, som imidlertid ikke er særligt udbredt. Miljøvejledningerne kendes ikke blandt de private indkøbere og heller ikke blandt en stor del af de offentlige indkøbere. En fornyet informationsindsats på dette område er derfor påkrævet, hvis udbredelsen og anvendelsen skal øges. Interviewene viser, at indkøberne ikke selv opsøger denne viden. Det er derfor nødvendigt at få den integreret via eksisterende informationskanaler og erfa-grupper blandt indkøberne.

Det skal understreges, at der generelt er en stor vilje blandt producenterne til at prioritere miljøområdet højere. Der er ikke barrierer internt i organisationen imod at stille miljøkrav eller satse på miljømærker. Det virker blot uoverskueligt for mange og motivationen i form af krav og efterspørgsel mangler. Desuden er branchen kendetegnet ved, at det for manges vedkommende kun er design og markedsføring der foregår i Danmark. Selve produktionen er spredt ud over det meste af verden, hvilket gør det meget ressourcekrævende at stille krav, dokumentere og kontrollere at de opfyldes. Manglende viden om de nationale forhold i de enkelte lande på miljøområdet er derfor en væsentlig barriere.

For alle 3 grupper forekommer tackling af problemstillingen omkring de kemiske stoffer i tekstiler meget vanskelig. Det er de færreste, der internt i organisationen er i besiddelse af den nødvendig kompetence til at vurdere stofferne eller blot vurdere hvilke stoffer, der indgår i en given produkttype. Det er derfor overordentligt vanskeligt for dem at vurdere kriteriesættet for EU Blomsten eller andre miljømærker, da de i høj grad fokuserer på indhold af specifikke kemiske stoffer. Kriterierne er derfor meget vanskelige for aktørerne at forstå. De må derfor enten bruge mange ressourcer internt eller eksternt for at kunne dokumentere kravene og stille krav videre bagud i kæden. Der er derfor et stort behov for et værktøj på dette område.

En konklusion må derfor være, at for at processen med at øge afsætningen af miljømærkede tekstiler for alvor skal overkomme sine barrierer, skal fokus rettes mod virksomhederne i leverandørkæden. De skal have intern kompetence til at kunne forstå, prioritere, vurdere og iværksætte de aktiviteter, som får afsætningen af miljømærkede tekstiler til at stige. Det betyder, at virksomhederne skal sikres den nødvendige information og videnopbygning, ligesom det skal sikres, at de nødvendige værktøjer herfor er til stede.

1 Indledning

Dette projekt er en del af en større indsats overfor tekstilbranchen for at reducere miljøbelastninger for tekstilprodukter. Tekstilpanelet, som er nedsat af Miljøstyrelsen, har i deres handlingsplan for 1999 prioriteret en række indsatsområder for at nå dette mål.

En måde at reducere belastningerne på er at øge udbud og efterspørgsel af miljømærkede tekstiler, men der er endnu kun få miljømærkede tekstiler på markedet. Baggrunden for den ringe andel af miljømærkede tekstiler kan skyldes mange forhold. Det kan skyldes fordomme omkring miljømærkede tekstiler, manglende krav fra brugerside eller det kan være manglende miljøbevidsthed eller interesse for miljømærker i branchen.

Gennem flere år har det været muligt at få miljømærker på tekstiler. Der findes kriteriesæt for nordisk svanemærkning af tekstiler og der er kriterier for mærkning med den europæiske blomst.

Til trods for at der er udarbejdet miljømærkekriterier for tekstiler, inden for flere produktgrupper, findes der kun få miljømærkede produkter på markederne.

Formålet med dette projekt er at afdække barrierer i forhold til at erhverve miljømærker på tekstiler blandt producenter, i detailhandelen og blandt de professionelle offentlige og private indkøbere i større organisationer. Projektets sekundære formål er at identificere relevante virkemidler og metoder til at reducere barriererne.

Derved er det også hensigten med projektet at bidrage med viden, der kan øge danske aktørers interesse for og handlinger mod at erhverve miljømærker på tekstiler.

Projektet bidrager herved indirekte til det overordnede mål i renere produkt programmet – at reducere miljøbelastningen fra tekstiler i deres livsforløb.

2 Projektets fremgangsmåde

Sideløbende med dataindsamlingen er der udarbejdet spørgsmål målrettet til de 3 grupper af aktører: producenter, detail handel og professionelle indkøbere. De professionelle indkøbere repræsenterer forbrugeren. Spørgeskemaundersøgelsen er herefter gennemført blandt udvalgte aktører i de enkelte grupper.

De indhentede oplysninger er bearbejdet og det er analyseret hvilke emner, der er behov for få uddybet via interviews med udvalgte aktører indenfor de 3 grupper. Interviewene er sammenfattet og resultaterne sammenholdt med resultater af spørgeskemaundersøgelsen til en samlet analyse af væsentlige barrierer i branchen imod erhvervelse af miljømærker.

Afslutningsvis opstilles på baggrund af barriererne forslag til virkemidler målrettet til henholdsvis producenter, detailhandel og professionelle indkøbere.

3 Forskellige tekstil-miljømærker

Dette er en gennemgang af principperne i udvalgte frivillige nationale og internationale miljømærkningsordninger, som anvendes til produkter herunder tekstiler.

Formålet er at præsentere en oversigt over forskellige nationale og internationale mærker, som er relevante for tekstiler Der eksisterer andre ordninger end nedenstående, men nedenstående er udvalgt, da de vurderes at være repræsentative for de forskellige varianter, herunder både rene økologi mærker eller sundhedsmærker og kombinationer af økologi, sundhed og miljø.

Oversigten skal medvirke til at skabe et indledende indtryk af principper, som f.eks. omfanget af kriterierne og antallet af mærkede produkter. Notatet er ikke en detaljeret gennemgang af krav i de enkelte mærker. Ved en eventuel ansøgning om de enkelte mærker anbefales det at kontakte de respektive organisationer, som findes i litteraturlisten bagest i kapitlet.

Derudover findes internationale og nationale miljømærker for økologisk dyrket bomuld. Blandt disse er EKO-quality (certificeringsorgan SKAL /12/) og det svenske KRAV. De to mærker er ligeledes medtaget her.

Kravene i de enkelte mærker er på forskellige niveauer. For nogle mærker er der udelukkende krav til det færdige produkt (f.eks. Økotex 100), for andre er der krav til produktionen (f.eks. EU Blomsten og Svanen).

Nogle mærker har udelukkende fokus på økologisk produktion af bomuld, uld og andre fibre (EcoLogo og til dels EKO) og inddrager ikke miljøaspekter ved fremstillingen af det færdige tekstilprodukt.

Det skal bemærkes, at EU-Blomsten er udvalgt af branchen som det miljømærke, der satses på i fremtiden.

3.2 EU-Blomsten

I slutningen af 1980'erne var flere EU-lande i færd med at indføre nationale miljømærkeordninger. Hvis en række lande nåede at implementere egne miljømærker, kunne det komme i konflikt med EUs strategi om fri udveksling af varer mellem landene. Mærkerne kunne komme til at virke som tekniske handelshindringer. For at modvirke dette, blev forordningen vedtaget som en fælleseuropæisk miljømærkeordning i 1992.

Formålet med ordningen er at fremme udbud og efterspørgsel på produkter, der belaster miljøet mindre end tilsvarende produkter. EU-blomsten skal give forbrugerne en enkel og troværdig information om, at et produkt hører til blandt de mindst miljøbelastende inden for en produktgruppe.

Ordningen kan bruges af alle producenter og importører, der afsætter produkter på EU-markedet samt Norge, Island og Liechtenstein (EØS-landene).

Kriterierne fornyes som regel hvert tredje år, hvilket kræver fornyet ansøgning, for fortsat at kunne bevise, at produktet lever op til de nye krav. Mærket tildeles således for en bestemt produktionsperiode, der ikke kan strække sig ud over kriteriernes gyldighedsperiode. Hvis kriteriernes gyldighed forlænges uden ændringer, kan mærkets gyldighedsperiode forlænges i samme tidsrum. /6/

3.2.1 Kriterier

Kriterierne søges fastsat, så 5-30% af produkterne på markedet inden for en produktgruppe vil kunne opfylde miljømærkets kriterier. Kriterierne udvælges ud fra livscyklusvurderinger af, hvor de væsentligste miljøproblemer optræder.

For tekstilprodukter er det valgt at fokusere på reduktion af forurening af spildevand i produktionskæden. Derudover dækker kravene også emissioner til luften, toksikologiske forhold og produktets egenskaber under brug.

Der er specifikke krav vedrørende rester af økotoksiske og humantoksiske stoffer for de enkelte fibertyper, som akryl, bomuld, elastan, hør, uld, kunstige cellulosefibre, polyamid, polyester og polypropylen.

90% af alle anvendte spindeolier, voks og stoffer til efterbehandling skal være bio-nedbrydelige. 95% af slettemidler skal være bionedbrydelige. Derudover er der krav vedrørende COD og pH-værdi af spildevand.

Visse blødgørere, detergenter og kompleksdannere er ikke tilladt. Det gælder bl.a. APEO og EDTA. Tetrachlorphenol (TCP) og pentachlorphenol (PCP) er ikke tilladt. Flammehæmmere, bl.a. kræftfremkaldende, reproduktionsskadende eller skadelige for vandmiljøet, er ikke tilladt.

Derudover er der en række specifikke krav vedrørende farvestoffer, blegemidler og midler til depigmentering. Der er krav til indholdet af fri formaldehyd.

Niveauet afhænger af, om produktet er beregnet til babyer, er i berøring med huden eller er beregnet til andre formål.

For det færdige produkt er der krav til farvebestandighed og krympning.

3.2.2 Dokumentation

Ansøger skal vedlægge dokumentation jf. de krav, der stilles i de enkelte produktkategorier. Kravene omfatter dokumentation fra blandt andet ansøger selv, underleverandører og uafhængige laboratorier.

3.2.3 Ekstern kontrol

Ved ansøgning kan der være kontrol med lagerbeholdning, produktion, regnskabsmateriale, vareprøver, analyseudstyr og indkøbsfortegnelse. Desuden vurderes virksomhedens eventuelle kvalitets- og miljøstyringssystem, for at vurdere pålideligheden af de miljømæssige registreringer. Der udføres også efterkontrol./7, 16/

Miljømærkesekretariatet er ansvarlig for kontrollen, som udføres ved ansøgning, samt i mærkets gyldighedsperiode. /7, 16/

Miljømærkesekretariatet kan endvidere foretage stikprøvekontrol af mærkede produkter på markedet. I tilfælde hvor kravene i det gældende kriteriesæt eller betingelserne for anvendelsen af miljømærket ikke opfyldes, kan miljømærke-sekretariatet inddrage licensen til at anvende Blomsten.

3.2.4 Antal mærkede produkter

I dag findes der i Danmark en producent, der kan mærke sine produkter med EU-Blomsten inden for produktgruppen duge og sengelinned /11/.

Derudover er der (pr. april 2000) 6 producenter i Frankrig og en i Italien, som har opnået miljømærket Blomsten på deres produkter. Alle produkter er inden for gruppen sengelinned /13/ med undtagelse af et produkt, som er T-shirts.

3.2.5 Økonomi

Udgifter til at deltage i ordningen er berammet til 3.500,- kr. for ansøgningen. Derudover er der en årlig afgift på 0,15% af omsætningen i EØS af det mærkede produkt som anvendelsesgebyr /7/.

Licens- eller registreringshaver skal hvert år ved årets afslutning indsende en attesteret revisorerklæring til miljømærkesekretariatet. Erklæringen skal indeholde oplysninger om årets omsætning af det miljømærkede produkt.

3.3 Bra Miljöval

"BRA MILJÖVAL" mærket har eksisteret siden 1992 og er resultatet af en proces, der begyndte i 1987. Bra Miljöval blev etableret som hjælp til de miljøbevidste svenske forbrugere, på baggrund af Naturskyddsföreningen og andre aktørers arbejde for at stoppe udledningen af klor fra papirindustriens blegning af papir /16/.

Ordningen betyder, at hvis en producent får accepteret en ansøgning om at bruge mærket, lægger Naturskyddsföreningen navn til godkendelse af produktets miljøegenskaber. Ordningen er indført i Sverige.

Det tilstræbes at vælge produktgrupper, der forbruges i stor mængde og som giver anledning til en stor miljøpåvirkning. Bra Miljöval omfatter ikke produktgrupper, som Naturskyddsföreningen vurderer er unødvendige, f.eks. blødgøringsmidler til vask af tekstiler.

De generelle krav for mærkede produkter er, at 10-15% af det eksisterende marked skal kunne kvalificere sig til mærket. Der stilles typisk krav om, at produkternes indholdsstoffer er let nedbrydelige, ligesom deres virkning på vandorganismer vurderes. Kravene kan være udformet som en positivliste og forbud mod at anvende visse stoffer.

3.3.1 Kriterier

Produkter af tekstiler med forskellig forædlingsniveau kan mærkes, f.eks. garn, vævet stof eller en færdig plaid. Tekstilfibrene kan være alle slags naturfibre (bomuld, hør, uld, silke, etc.) og kunstfibre af viskose, polyamid, polyester og akryl. Derudover må der være iblandet op til 10 vægt % elastan eller andre fibre /2/.

Produktet må ikke være tilsat flammehæmmere. Der stilles ikke miljøkrav til gummibånd, knapper, spænder eller andre detaljer. Kravene er opdelt i følgende elementer:

Derudover er der en række krav til henholdsvis naturfibre og syntetiske fibre. Naturfibrene skal være baseret på økologisk dyrkning eller produktion (dyrehold). For de syntetiske fibre gælder bl.a., at højst 30% må være baseret på jomfruelige fibre. Specielle regler gælder for viskosefibre, bl.a. vedrørende udledning fra produktionen og krav om, at hverken papirmassen, der bruges til fremstillingen eller selve fremstillingen, må være baseret på klorblegning.

Alle produkter, der ønskes mærket, skal kunne opfylde alle krav, der vedrører fremstillingen. Der er opsat krav til alle trin i fremstillingsprocesserne. For våde processer er der generelt krav om, at udledte stoffer skal være let bionedbrydelige eller genindvindes. Der er specifikke krav vedrørende COD og fosfor og rensningsgrad af det udledte vand. Dispensationer kan gives for lande med tradition for lavere niveau for spildevandsrensning. Derudover er der krav om max. energiforbrug på 70 MJ/kg tekstil.

Kemikalier skal generelt være let biologisk nedbrydelige for min. 85% af indholdet (i henhold til OECD test 301) eller fuldstændig biologisk nedbrydelig (i henhold til OECD test 302). Derudover er der specifikke krav vedrørende kemikalier. Der må bl.a. ikke anvendes optisk hvidt, mineralolie baserede spinde olier, klorerede opløsningsmidler, klorholdige blegemidler, bromerede flammehæmmere, fluorkulbrinter, polyurethan og PVC. Farvestoffer, der fraspalter aromatiske aminer mistænkt for at være kræftfremkaldende, må ikke anvendes. En liste over forbudte aromatiske aminer er vedlagt kriterierne.

Kravene til slutproduktet skal opfyldes af alle produkter, der ønskes forsynet med miljømærket.

Farverne skal være lys- og vaskebestandige, hvilket skal dokumenteres i ansøgningen. Producentens kvalitetskrav må ikke være ringere til miljømærkede produkter end til ikke-miljømærkede produkter. Produktet skal opfylde Konsumentverkets retningslinier for krympning. Produktet skal være mærket med vaskeanvisning og skal kunne vaskes. Formaldehyd afgivelsen skal være testet i henhold til Japan Law 112. Afgivelsen må max. være 30 ppm for børne- og voksentøj (der anvendes direkte på huden) og badetekstiler. Grænsen er 100 ppm for yderbeklædning og 300 ppm for boligtekstiler.

3.3.2 Krav til dokumentation

Ansøgeren skal give Naturskyddsföreningen en deklaration af, hvad produktet indeholder. Licensen gives på basis af ansøgerens informationer og garantier, inklusiv laboratorietest om nødvendigt.

3.3.3 Ekstern kontrol

Produktionen kontrolleres enten inden ansøgningen er godkendt eller efterfølgende. Naturskyddsföreningen foretager kontrollen eller den kan udføres af en af Naturskyddsföreningen godkendt kontrollant. Stikprøveanalyser kan anvendes til at kontrollere, om ikke tilladte kemikalier indgår. Hvis dette konstateres, kan certifikatet inddrages.

3.3.4 Antal mærkede produkter

Pr. marts 2000 findes i alt 19 tekstilprodukter fra 15 producenter mærket med "Bra beredning" eller "Bra fibrar och beredning". De mærkede produkter omfatter boligtekstiler (gardiner), garn, frotté-varer, vævede stoffer, strømper, undertøj og linned.

3.3.5 Økonomi

Administration af mærkning af dagligvareprodukter finansieres dels af handelskæderne (75%) dels af Naturskyddsföreningen (25%).

Der betales et ansøgningsgebyr på 10.000 SEK. Derudover betales licens svarende til 5.000 SEK plus 0,14 SEK/ton. Den årlige licensafgift kan maksimalt udgøre 300.000 SEK/virksomhed.

3.4 Eco Logo (Canada)

Ordningen blev etableret i 1988 af organisationen "Environmental Choice", Canada. Formålene er at fremme udviklingen af miljøvenlige produkter og tjenesteydelser, at øge befolkningens viden om miljø og produkter eller tjenesteydelser, og at give befolkningen et grundlag for at vælge de mest miljørigtige produkter eller tjenesteydelser. /3/

Ordningen gælder primært i Canada. Canada har en uofficiel aftale med USAs Green Seal ordning, der blandt andet har ført til fælles brug af miljømærkekriterier.

I prioriteret rækkefølge udvælges produktgrupper ud fra følgende principper:

1. Væsentlige, langsigtede miljøbelastninger skal undgås (kortsigtede for ventes reguleret med andre midler),
         
2. Livcyklusvurdering skal ligge til grund for kriterieudvælgelsen, selvom kriterierne kan begrænses til nogle faser,
      
3. Forbrugerne skal vide, at selv ikke et miljømærke er absolut miljøvenligt, og at mærket gælder produktet – ikke virksomheden, og
     
4. Mærket skal støtte og motivere de virksomheder, der arbejder på at begrænse miljøbelastningen.

Højst 20% af markedets produkter inden for en produktgruppe skal kunne opnå miljømærket. Kriterier kan opstilles inden for alle livscyklusfaser, selv om kriterierne for de enkelte produktgrupper ofte kun omfatter enkelte faser.

3.4.1 Kriterier

Kriterierne for tekstiler dækker udelukkende økologisk bomuld /9/. Udover kravene til økologisk dyrkning og certificering af bomulden skal produktet være fremstillet af 100 % økologisk bomuld. Det må ikke indeholde farvestoffer og der må kun være anvendt additiver til produktionen, som er på en positiv-liste.

3.4.2 Krav til dokumentation

Ansøger skal dokumentere, at produktet eller servicen opfylder kriterierne, eventuelt ved at gennemføre test på foranledning af Terra Choice /3/ som er den virksomhed, der administrerer ordningen for Environmental Choice, Canada og udsteder licenserne i Canada.

Udover opfyldelse af produktgruppens kriterier, skal ansøger dokumentere, at produkter og serviceydelser opfylder de industrielle standarder for sikkerhed og ydeevne (kvalitet og effekt).

3.4.3 Ekstern kontrol

Ansøger skal årligt dokumentere, at kriterierne opfyldes. Terra Choice kontrollerer i forbindelse med ansøgningen, at kravene i kriteriedokumentet er opfyldt. Terra Choice kan på eget initiativ inspicere produktionsanlæg eller teste produkter. Environmental Choice, Canada informeres om uregelmæssigheder. Hvis mærket misbruges, tilbagekaldes licensen øjeblikkelig.

3.4.4 Antal mærkede produkter

Det totale antal licenser er 185. Der findes p.t. ingen opgørelse over, hvor stor andel af disse, der dækker tekstiler, ej heller antallet af produkter, der er omfattet af licenserne.

3.4.5 Økonomi

Der betales licens for at bruge mærket. Der betales 0,5 % af omsætningen under $CAN 1.000.000 og 0,1 % af omsætning herover. Minimumslicensen er $CAN 300 (1.500 kr.) og max. $CAN 10.000 (50.000 kr.) pr. licens. Hvis en producent har licens til at miljømærke flere produkter betales maksimalt $CAN 20.000 (100.000 kr.). Test- og verifikationsgebyr opkræves af Terra Choice eller anden ekstern auditør. Det varierer fra $CAN 750 til $CAN 3.500.

3.5 KRAV (Sverige)

Ordningen blev etableret i 1985 på initiativ af fire organisationer inden for den økologiske bevægelse /15/. Ordningen er både virksomhedsbaseret og produktorienteret. Virksomhedsbaseret på den måde, at de landbrug, der producerer økologiske varer, der lever op til KRAV's kriterier, bliver godkendte. KRAV offentliggør en liste over godkendte producenter og produktionssteder. Derudover kan butikker, restauranter og storkøkkener få en KRAV-autorisation til at forhandle KRAV-mærkede produkter. Ordningen er produktorienteret på den måde, at produkter og råvarer fra KRAV godkendte producenter må bære KRAV-mærket /15/. Derudover kan importerede varer få tilladelse til at bære KRAV-mærket, hvis KRAV finder, at den udenlandske kontrol med produktionen er i orden, f.eks. akkrediteret af den internationale organisation IFOAM /16/.

Formålet med ordningen er at skabe en troværdig mærkning for økologiske varer og dermed forenkle forbrugernes mulighed for at gøre en miljøindsats gennem sine daglige indkøb. Mærket findes også på tekstiler, hvor fibrene er økologisk producerede /15/.

Ordningen omfatter produktionsfasen, herunder forarbejdningen. Desuden stilles der krav til oplagring og forhandling.

3.5.1 Kriterier

Kravene til tekstiler omfatter forædling af KRAV godkendte fibre. Disse kan komme fra økologisk produktion godkendt af KRAV eller fra vildtvoksende produktion, ligeledes godkendt af KRAV.

Forædlingen skal så vidt muligt anvende bedst kendte teknik ud fra et miljøsynspunkt, minimere energiforbrug, minimere forureninger, anvende KRAV-godkendte midler og så vidt muligt undgå kemiske tilsætningsstoffer. Ikke-KRAV-godkendte råvarer kan tilades i et vist omfang, hvis de øger slidstyrken eller giver en bedre funktion eller design. Det er dog en forudsætning, at fibrene ikke er skadelige for mennesker eller miljø.

Naturfibre (også ikke-KRAV-godkendte, forudsat det tilstræbes at opnå KRAV), polyester, viskose og polyurethan (lycra, Elastan) kan godkendes uden prøvning. Acrylfibre, asbest, Cupro (cuprammoniumrayon), fluorfibre, glasfibre, klorfibre, Modacryl og Modal er ikke tilladt. Andre fibre skal godkendes.

Der er desuden krav til hvert trin i produktionen, herunder krav om spildevandsrensning. Kravene vedrører primært anvendte kemiske stoffer og tilsætningsstoffer i de enkelte produktionstrin. Alle tilsætningsstoffer skal dokumenteres. Kemiske stoffer som indgår med mere end 1% i et tilsætningsmiddel skal dokumenteres (bl.a. med CAS nr., kemisk struktur og økotox data). Stoffer (herunder også farvestoffer), der er kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionsskadende, bio-akkumulerbare eller giftige for dyr, må ikke anvendes. Der er specifikke krav til bio-nedbrydelighed og max. tilladte grænser for giftighed. Specifikke kemiske stoffer må ikke indgå, disse er anført på en liste samt krav vedrørende max. restindhold af specifikke tungmetaller. Tilsætningsstoffer som opfylder kriterierne kan underkendes, hvis der findes andre mindre miljøskadelige stoffer. Der må desuden ikke anvendes klor eller perborater til blegning.

Formaldehydniveauet i det færdige produkt må ikke overstige specifikke grænser (Japan Law 112): 20 ppm for børnetøj, 20 ppm for badetøj, 75 ppm for øvrige voksenklæder og 100 ppm for boligtekstiler.

Alle kriterier skal opfyldes. Dog fungerer KRAV-mærket på to niveauer – et A-niveau, hvor 95% af råvarerne er KRAV-godkendte, og et B-niveau, hvor mellem 70-95% af råvarerne er KRAV-godkendte /15/. Produkter, der lever op til A-niveau kravene må mærkes med "økologiske", produkter, der lever op til B-niveau kriterierne må ikke mærkes økologiske.

3.5.2 Dokumentation

Hvert år skal den enkelte producent indsende en fyldig beskrivelse af produktionen. Beskrivelsen skal vise, at kriterierne bag KRAV-mærket overholdes. Beskrivelsen danner udgangspunkt for den årlige tredje parts kontrol.

3.5.3 Ekstern kontrol

Alle tilsluttede virksomheder kontrolleres en gang årligt. Efter behov kan flere kontrolbesøg aflægges. Dette sker oftest ved intensiv produktion, eller hvor der er mistanke om ureglmæssigheder. Analyser udføres kun ved mistanke og betales af producenten.

3.5.4 Antal mærkede produkter

Pr. maj 2000 er der i alt 19 tekstilproducenter, som har mærket /15/. Det er ikke muligt at se indenfor hvilke produktgrupper.

3.5.5 Økonomi

Der fastsættes en årlig afgift for mærket, som er af størrelsesordenen 5.000 SEK pr. produkt /15/. Dertil kan komme udgifter til kontrolbesøg

3.6 EKO (Holland)

Mærket EKO er det officielle kvalitetsmærke i Holland for bæredygtig produktion (økologisk produktion). Mærket skal opfylde efterspørgsel fra forbrugerside efter produkter, som er produceret ud fra bæredygtighedsprincipper. EKO-mærket er en garanti for, at produktet er kontrolleret efter objektive principper. Certificeringen varetages af SKAL Certification eller af andre certificeringsorganer godkendt af SKAL. SKAL er en uafhængig international organisation, som inspicerer og certificerer produktionsmetoder indenfor bæredygtigt landbrug. SKAL er udnævnt af det hollandske Landbrugs-, Natur- og Fiskeriministerium og er medlem af den internationale organisation IFOAM /12/. Ordningen omfatter bæredygtig produktion inden for landbrug, dyrebrug og skovbrug samt produktionsvirksomheder inden for fødevarer, tekstiler, handelsselskaber og importører /12/.

3.6.1 Kriterier

Certificering af bæredygtig tekstilproduktion gælder for alle tekstilprodukter fremstillet af naturfibre. Det er f.eks. undertøj, bleer, beklædning, gardiner og sengelinned. Naturfibre anvendt i produktet skal være fremstillet i henhold til regler i EU-Regulation 2092/91 om økologisk produktion. Derudover er der en specifik "SKAL-standard for sustainable textile production" som også skal opfyldes. Denne standard supplerer EU reguleringen ved at inddrage alle produktionsprocesser fra vævning til slutbehandling.

Tekstilproduktet må ikke indeholde tungmetaller. Kræftfremkaldende stoffer, giftige stoffer samt stoffer, som ikke er let biologisk nedbrydelige må ikke anvendes i produktionen.

Reglerne inkluderer også virksomhedens interne miljøforhold herunder miljøledelsessystem, udledning af spildevand og sociale aspekter som børnearbejde.

3.6.2 Dokumentation

Ansøgeren skal levere information om produktet og produktionen på en checkliste.

3.6.3 Ekstern kontrol

SKAL inspicerer virksomheden i forbindelse med ansøgningsproceduren. Denne inspektion kan være af flere dages varighed afhængigt af produktionens størrelse m.m. Derudover er der løbende kontrol i form af årlige kontrolbesøg og opfølgning.

3.6.4 Antal mærkede produkter

Pr. november 1998 var der 32 certificerede virksomheder inden for tekstil produkter i Holland, Peru, Schweiz, Sri Lanka, Tyrkiet, Indien, Tyskland og Grækenland, heraf er de 11 virksomheder med hollandsk tilknytning, 8 fra Peru, 4 fra Tyrkiet og 4 fra Tyskland. Det er ikke oplyst, hvilke produkttyper, der er tale om.

3.6.5 Økonomi

Ansøgerne betaler for inspektion i forbindelse med ansøgningsproceduren. Beløbets størrelse afhænger af inspektionens varighed.

Derudover betales et årligt beløb for medlemsskab af SKAL. Beløbet er ca. 1.500 NLG pr. produkt (ca. kr. 5.000) /12/.

3.7 Eco Mark (Japan)

Ordningen blev etableret i 1989. Baggrunden for ordningen er en filosofi om, at alle må gøre en indsats for at løse de nuværende miljøproblemer og bevare de naturlige ressourcer. Miljømærket sætter forbrugerne i stand til at yde en indsats gennem miljøbevidste indkøb. /4/

Formålet med ordningen er at udbrede information om produkters miljømæssige kvaliteter, og opmuntre forbrugere til at vælge mindre miljøbelastende produkter.

Ordningens produktvurdering omfatter følgende livscyklusfaser: Råvareforbrug, produktion, distribution, brug og forbrug, bortskaffelse og genanvendelse. Der er fastsat kriterier for 90 produktgrupper.

3.7.1 Kriterier

Kriterierne for tekstiler varierer i omfang og indhold.

Kravene i kriteriedokumentet til stofbleer indeholder krav om min. 50% indhold af bomuld, bleen skal kunne genbruges efter vask. Der må ikke være anvendt fluoresceret blegning, produktet må ikke indeholde formaldehyd eller farlige stoffer i henhold til gældende lovgivning. Produktet skal være af en kvalitet, så det ikke flosser og har løse tråde. Produktet skal være mærket med "recyclable" eller "for repeated use".

Tekstiler fremstillet af spild/affalds fibre skal bestå af mindst 70% affaldsfibre, enten spild fra spinde-processer, spild fra tilskæring eller fibre fra brugt beklædning. Produktet må ikke frigive farlige stoffer ved bortskaffelsen. Produktet skal opfylde gældende kvalitetsstandarder. Det skal mærkes med "recyclable" eller "use resources effectively".

Kravene til tekstiler af genanvendt PET er mere detaljerede. Produktet skal indeholde min. 50% fibre fra genanvendt PET fra flasker og andre PET produkter. Produktet skal opfylde kravene i gældende lovgivning med hensyn til indhold af farlige stoffer. Indholdet af fri formaldehyd må ikke overstige 75 ppm. Der må ikke være anvendt benzidine farvestoffer, der kan fraspalte angivne aromatiske aminer. Flourescerende blegning må ikke være anvendt. Brugen af regulerede farlige stoffer og tungmetaller i produktionen skal være vel kontrolleret.

3.7.2 Dokumentation

Ansøgeren skal dokumentere at kriterierne overholdes; at ansøger eller producent overholder alle gældende miljølove og -reguleringer samt aftaler om miljøbegrænsende foranstaltninger; at produktet overholder gældende love, kriterier og standarder for kvalitet og sikkerhed; at der er ydet en indsats for at reducere produktionsprocessens miljøbelastning; at brug af produktet medfører effektiv udnyttelse af energi og ressourcer; at produktbortskaffelsen ikke forårsager væsentlige miljøproblemer; og at produktet er økonomisk konkurrencedygtigt. /4/.

3.7.3 Ekstern kontrol

Ordningen beror i høj grad på tillid mellem parterne og miljømærket kan tildeles alene på baggrund af ansøgers oplysninger. Eco Mark kan for nogle produktgrupper kræve, at en tredjepart tester produktet og tilhørende materialer, for at godkende en ansøgning. /4/ Dette gælder bl.a. for kriterier vedrørende genanvendelse af PET, hvor der er krav om tredje parts test. Der skal udføres test af produktet for opfyldelse af gældende lovgivning for indhold af farlige kemiske stoffer samt specifikt for at krav til restindhold af formaldehyd ikke overskrides. Der skal desuden vedlægges certifikat fra leverandør af farvestoffer, at kravene vedrørende disse er opfyldt.

3.7.4 Antal mærkede produkter

Inden for grupper af tekstilprodukter er der pr. marts 2000 mærket i alt 643 produkter, som fordeler sig på følgende produktgrupper:

3.7.5 Økonomi

Der betales ikke for at ansøge om mærket. Ansøger må dog selv betale tredjepart for eventuelle produkttest, der kan kræves som led i ansøgningen.

En ansøger, der har fået et produkt miljømærket, indgår en kontrakt med Japan Environment Association (JEA) for at bruge mærket. Kontrakten gælder generelt to år og kan fornyes. Ansøger betaler for kontrakten og for en evt. fornyelse. /4/ Der er ingen oplysninger om beløbets størrelse.

3.8 Økotex 100

Økotex 100 startede i 1989 med, at en professor ved Austrian Textile Research Institute udviklede en teststandard til måling af farlige stoffer i tekstiler. Teststandarden baserede sig på krav i eksisterende lovgivning inden for drikkevand, spildevand, grænseværdier for arbejdsmiljøet og Japan Law 112 vedrørende indhold af fri formaldehyd. Testen blev i 1993 internationalt udbredt via "International Association for Research and Testing in the Field of Textile Ecology (Oeko-Tex)" til i alt 13 lande. Testen vedrører de færdige tekstilprodukter.

I 1997 var der udstedt i alt 5300 certifikater til 1750 virksomheder fordelt med hovedparten i Europa (93%) og en mindre andel i Asien. Der er en årlig stigning i antal virksomheder tilsluttet ordningen på 630.

I 1995 udvikledes en ny standard dækkende produktionen - Økotex 1000 /5/, som minder om EU Blomsten. Der findes p.t. ingen virksomheder med Økotex 1000 i Danmark, der er nogle få virksomheder i udlandet med certificering.

3.8.1 Kriterier

Økotex 100 dækker både beklædning, boligtekstiler, madrasser og gulvtæpper.

Tekstilerne opdeles i 4 produktgrupper med forskellige grænseværdier.
De 4 grupper er:

1. tekstiler eller tilbehør til babyer
2. tekstiler i kontakt med hud
3. tekstiler uden hudkontakt
4. tekstiler til dekoration

3.8.2 Dokumentation

Økotex 100 er baseret på laboratorietest på laboratorier tilsluttet den internationale organisation. Der findes i alt 13 europæiske laboratorier, som er godkendt. I Danmark er det DTI Beklædning og Tekstil.

Testen udføres på det færdige produkt af laboratoriet, som herefter udsteder certifikatet, der gælder for et år. Hvis virksomheden kan garantere, at der ikke er sket ændringer, kan gyldigheden forlænges yderligere 1 år.

3.8.3 Ekstern kontrol

Virksomheden skal have et veldokumenteret kvalitetstyringssystem. Derudover skal virksomheden acceptere 2 årlige kontrolbesøg og test, som gennemføres af testlaboratoriet. Hvis 2 på hinanden følgende test viser afvigelser fra grænseværdierne, kan certifikatet inddrages.

3.8.4 Antal mærkede produkter

I Danmark har 41 virksomheder certifikater dækkende 54 produkter (1999). Produktgrupperne omfatter:

3.8.5 Økonomi

Der betales ikke afgift for mærket, men virksomheden skal finansiere udgifterne til test af produktet.

3.9 Det nordiske miljømærke Svanen

Ordningen blev etableret i 1989 af Nordisk Ministerråd. Danmark tilsluttede sig ordningen i maj 1997.

Formålet med Svanemærket er at stimulere til et mere miljøvenligt forbrug ved vejledning af forbrugere og indkøbere, som ønsker at handle miljøbevidst, samt at fremme udvikling, afsætning og anvendelse af produkter, som er mindre miljøbelastende end andre lignende produkter.

Ordningen kan benyttes af alle brancher, der producerer eller importerer produkter, der er udviklet kriterier for.

Både nordiske og ikke-nordiske virksomheder kan søge. Nordiske virksomheder søger i eget land, ikke-nordiske virksomheder søger i det land, de ønsker at sælge produktet i, og hvis de ikke vil sælge produktet i Norden, søges der i det nordiske land, der har udviklet kriterierne. En ansøgning kan omfatte flere produkter inden for samme produktgruppe, såfremt de repræsenterer ensartede forhold ud fra et miljøsynspunkt. /16/.

Der er udviklet kriterier for i alt 48 produktgrupper /16/. Pr. 1. maj 2000 er der ca. 1.300 svanemærkede produkter (opgjort på handelsnavne) på det danske marked Danmark, fortrinsvis papirvarer.

Nordisk Miljømærkenævn prioriterer hvilke produktgrupper, der skal udvikles kriterier for. Prioriteringen sker ved at vurdere produktgruppens miljøpåvirkning, mulighederne for at mindske miljøpåvirkningerne og fremme en bæredygtig udvikling, samt potentialet for at den miljømærkede produktgruppe får succes på markedet. Det analyseres hvilke produkter, der er på markedet, omsætningsmængden på det Nordiske marked, importmængden, behovet for forbrugervejledning, samt producent- og konkurrenceforhold /16/.

Kriterierne fastlægges med det formål, at de højst kan opfyldes af 1/3 af varerne på det nordiske marked. Alle livscyklusfaser kan være inddraget: udvinding af råvarer, produktion, transport, brug og bortskaffelse. Der udarbejdes kriterier for de mest miljøbelastende livscyklusfaser, hvilket for mange produkter kan være produktion og brugsfase /16/.

3.9.1 Kriterier

Kriterierne for tekstiler gælder alle produktionstrin inklusive det færdige produkt. For økologisk fiberproduktion er kravene til vådbehandling lidt mere lempelige end for ikke økologiske fibre, for at fremme brugen af de økologiske fibre /17/.

Garn, vævet stof og færdige produkter af bomuld, hør, uld, hamp, jute, regenereret cellulose (viskose, lyocell og acetat) og syntetiske fibre (polyester og polyamid) kan mærkes.

Dyrkning af naturfibre (bomuld, uld, hør, hamp og jute) skal foregå uden anvendelse af bekæmpelsesmidler. Specielle krav stilles til uld, som ikke må indeholde rester af specifikke miljøskadelige bekæmpelsesmidler. Derudover er der krav vedrørende udledning af spildevand fra behandling af bastfibre og vask af fåreuld. For fremstilling af regenereret cellulosefibre er der bl.a. krav til udledning af iltforbrugende stoffer. For syntetiske fibre gælder de samme krav som for EU Blomsten bl.a. for udslip af VOC og NO₂ /17/.

Kravene til det færdige produkt vedrører bl.a. indhold af tungmetaller, farvebestandighed, produktet skal være vaskbart (gælder ikke møbelstoffer) og indholdet af fri formaldehyd må ikke overstige fra 30 til 300 ppm, afhængigt af anvendelsesområde for produktet. Det laveste niveau gælder for babytøj, beklædning og badetøj. Det højeste niveau er for gardiner, møbelstof og tæpper.

3.9.2 Dokumentation

Licenshaver skal føre journal over resultater af foretagne tests og målinger til brug for dokumentation for løbende overholdelse af kriteriesættene. Journalen skal opbevares under licensens gyldighedsperiode. Miljømærkesekretariatet har adgang til journalen. Licenshaver skal underrette miljømærkesekretariatet, før der sker væsentlige ændringer i produktionsprocessen, produktets sammensætning, konstruktion m.v. i forhold til den oprindelige ansøgning, som kan påvirke produktets egenskaber og miljøpåvirkning i relation til kriteriesættet.

3.9.3 Ekstern kontrol

Miljømærkesekretariatet forestår driften af ordningen og foretager kontrolbesøg hos ansøgeren eller producenten i forbindelse med behandling af ansøgningen. Kontrollen omfatter f.eks. lagerbeholdning, fremstilling, regnskabsmateriale, vareprøver, analyseudstyr og indkøbsfortegnelser.

Ansøgeren skal have et system til kvalitet- eller miljøstyring med henblik på at sikre pålideligheden af miljømæssige registreringer, der anvendes som dokumentation i forbindelse med Svanen. Dette system vurderes. Udover det indledende kontrolarbejde foretages der efterkontrol. Dette kan eksempelvis være fornyet besøg på virksomheden. Miljømærkesekretariatet kan endvidere foretage stikprøvekontrol for Svanemærkede produkter, der er på markedet. I tilfælde hvor kravene i det gældende kriteriesæt eller betingelserne for anvendelsen af miljømærket ikke opfyldes, kan miljømærkesekretariatet inddrage licensen til at anvende Svanemærket, og der kan iværksættes forskellige foranstaltninger overfor licenshaver, eksempelvis politianmeldelse.

3.9.4 Antal mærkede produkter

4 virksomheder har pr. 1. maj 2000 mærkede produkter, som dækker børnetøj, sengelinned, vævet stof, strømper og T-shirts /11/.

3.9.5 Økonomi

Gebyret for at ansøge udgør 3.500 kr. i Danmark. Anvendelsesgebyret er fastsat til 0,4% af licensindehaverens omsætning af det miljømærkede produkt pr. år, i Danmark dog maximalt kr. 250.000 /11, 16/. Licens- eller registreringshaver skal hvert år ved årets afslutning indsende en attesteret revisorerklæring til miljømærkesekretariatet. Erklæringen skal indeholde oplysninger om årets omsætning af det miljømærkede produkt.

3.10 Oversigt med sammenligning mellem miljømærker

I den efterfølgende tabel er der lavet en oversigt over kriteriekrav i de forskellige miljømærker samt udgift til erhvervelse af miljømærket.

Tabel 3.1.
Sammenligning mellem miljømærker

Se her!

EU-Blomsten, Svanen og de svenske nationale mærker Bra Miljöval og KRAV har alle fokus på miljøbelastningen i hele produktionen. Økotex har fokus på det færdige produkt. De øvrige mærker har fokus på begrænsede dele af produktionen (f.eks. økologisk producerede fibre).

Økotex kravene til det færdige produkt ligger tæt på kravene i både Blomsten og Svanen, men der er væsentlige afvigelser i forhold til produktion og udledning af spildevand, som ikke er indeholdt i Økotex 100. I kriterierne for Blomsten er der desuden specifikke krav til de enkelte fibertyper. En sådan opdeling ses ikke i Økotex 100. Der er mindre afvigelser imellem de to mærker, når det gælder de accepterede koncentrationer af urenheder fra pesticider og andre stoffer. Kraven for at opnå Blomsten er således generelt højere end for Økotex 100.

De svenske mærker "Bra Miljöval" og KRAV samt det nordiske Svanen afviger meget lidt fra Blomsten både hvad angår kriterier og øvrige forhold omkring opnåelse af mærket.

Som nævnt i indledningen vedrører EcoLogo og EKO primært økologisk produceret bomuld. EKO omhandler enkelte andre krav vedr. kemiske stoffer. Der er således færre krav i begge mærker, end der er i Blomsten og Svanen.

Eco Mark kravene virker væsentligt lavere end for både EU Blomsten og Svanen og indeholder meget få reelle krav, som kontrolleres af tredie part.

Både EU-Blomsten og Økotex repræsenterer mærker, som er internationalt orienterede. Svanen dækker de nordiske lande og de øvrige mærker er primært nationale mærker.

3.11 Litteratur

4 Spørgeskemaundersøgelse

Undersøgelsen var oprindelig tænkt gennemført ved opstilling af spørgsmål i samarbejde med branchen. Da der imidlertid samtidigt er igangsat en række andre tiltag i branchen bl.a. afholdelse af workshops, blev det besluttet at indlede med at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Flere i branchen har givet udtryk for, at de foretrækker at blive præsenteret for resultater af undersøgelsen frem for at de skulle deltage i en indledende workshop. Resultatet af undersøgelsen er derfor indledningsvis fremlagt på en workshop afholdt for hele branchen i Herning i juni 2000.

4.1 Udformning af spørgsmål

4.2 Gennemførelse af undersøgelsen

Producenter, distributører og detailhandel

Efter ønske fra Miljøstyrelsen har COWI i samarbejde med CASA udarbejdet et fælles spørgeskema til branchen. Projekternes karakter betød, at det endelige spørgeskema blev meget omfangsrigt, i alt 21 sider. Vi fandt det uheldigt, at spørgeskemaet blev så langt, da det i sig selv udgjorde en potentiel barriere for besvarelse.

Det blev aftalt at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen som telefoninterview med et samlet antal på 233 respondenter blandt producenter, grossister, detailhandlere og indkøbsforeninger. Svarprocenten for undersøgelsen var 24% (57 ud af 233).

COWIs andel vedrørte interview med grossister, detailhandlere og indkøbsforeninger. Målgruppen som spørgeskemaet var rettet imod var adm. direktører. Alle udvalgte blev kontaktet via telefon. Det viste sig imidlertid at være vanskeligt at få kontakt til de ansvarlige personer. Det blev derfor, for COWIs andel (110 virksomheder), besluttet at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen via e-mails, hvor respondenten kunne indtaste sine svar via Internettet. Dette blev meget positivt modtaget hos respondenterne. 58 virksomheder af de 110 ønskede at deltage, og fik tilsendt e-mails med link til spørgeskemaet. Der indkom svar fra 16. Her iblandt var 3 besvarelser ufuldstændige, begrundet med manglende kendskab til de resterende spørgsmål.

Professionelle indkøbere

Samtidig med ovenstående undersøgelse, gennemførte COWI en spørgeskemaundersøgelse på lignende vis med et antal på 100 respondenter af det samlede antal professionelle indkøbere. Efter en påmindelse via e-mail blev der opnået en svarprocent på 18, hvoraf en ikke var udfyldt.

Årsagen til at de resterende 82 % af de indkøbsansvarlige ikke reflekterede kendes ikke, men kan tolkes sådan, at emnet ligeledes blandt denne gruppe er ukendt eller lavt prioriteret. Spørgeskemaet til de indkøbsansvarlige var til sammenligning med ovenstående undersøgelse kun på 6 sider og var vurderet til at tage ca. 10 min. at besvare.

4.3 Producenter, distributører m.fl.

Producent gruppen repræsenterer udover producenter også grossister, indkøbsforeninger og større handelskæder inden for branchen. Undersøgelsen er af ressourcemæssige grunde udført med alle disse aktører i samme sample. Besvarelserne afspejler i høj grad virksomhedernes strategiske dispositioner, da besvarelserne generelt er udført af personer, som er højt placeret i organisationen. Fordelingen mellem de enkelte grupper er: direktører (28%), anden chefposition (25%), miljøkoordinator (12%), indkøbschef (7%) og salgschef (3%). Herudover er der i 25% af besvarelserne ikke angivet respondentens position i firmaet.

Nedenfor er anført en sammenskrivning af resultaterne af undersøgelsen foretaget blandt producenter, grossister, indkøbsforeninger og større handelskæder inden for branchen. Alle spørgsmål med tilhørende svar er vedlagt i bilag A.

4.3.1 Prioritering af miljøforhold

Prioriteringen af systematisk miljøarbejde er i denne gruppe umiddelbart ikke særlig høj med hensyn til miljøledelse, udarbejdelse af grønt regnskab eller udarbejdelse af en skriftlig miljøpolitik. Det fremgår af de følgende figurer, figur 1 og 2.

Figur 1.
Gennemførelse af initiativer på miljøområdet, miljøcertificering
       

Figur 2.
Gennemførelse af initiativer på miljøområdet, grønt regnskab og miljøpolitik

20 - 23% af respondentgruppen har indført eller er i færd med at indføre miljøledelse eller udarbejde grønt regnskab. 26% har en skriftlig miljøpolitik. Det betyder omvendt, at ca. 75%, af respondentgruppen sandsynligvis ikke har initiativer i gang vedrørende systematisk miljøarbejde.

4.3.2 Ansvar for miljøforhold

Ansvaret for at reducere miljøproblemer fra tekstilprodukter ligger i henhold til de adspurgte generelt hos dem selv. 72% af respondentgruppen mener, at tekstilproducenten og tekstilleverandøren har en del eller en stor del af ansvaret for at reducere miljøproblemer fra tekstilprodukter. Kun 2-3 % mener, de har lidt ansvar og 9% har ikke svaret. Fordelingen fremgår af figur 3. 47% mener endvidere, at myndighederne har en del eller et stort ansvar for at reducere miljøproblemer fra tekstilprodukter. Forbrugerne og detailhandelen anses af færre for at have en stor del af ansvaret (henholdsvis 36 og 33%). Dette viser således, at branchen selv er bevidst om deres ansvar med hensyn til produkternes miljøforhold.

Figur 3:
Virksomhedens holdning til ansvar for at reducere miljøproblemer

Ca. 45% af producenterne mener, at også myndighederne har et stort eller noget ansvar, hvorimod henholdsvis 24% og 19% mener, at detailhandelen og forbrugerne har et stort eller noget ansvar.

4.3.3 Kendskab til miljømærker

Kendskab til kriterierne for opnåelse af miljømærker er ikke særligt udbredt blandt producenter eller detailhandel. En del kender miljømærkerne Svanen, EU Blomsten, Ökotex 1000 og Ökotex 100. Det varierer fra 30-50%, hvor den største andel kender Svanen. Vi vurderer dog på basis af de senere besvarelser, at meget få af disse reelt kender kriterierne bag mærkerne. I besvarelsen er der 21 %, der har Ökotex 100 mærkede produkter og nogle få med Svanen eller Blomsten på deres produkt. Over 30 % af de adspurgte kender ikke mærkerne.

4.3.4 Holdning til miljømærker

En stor gruppe af respondenterne mener, at det er vanskeligt at prioritere imellem de mange miljømærker. Op til 63 % er uenige i, at det er let at prioritere imellem miljømærkerne, og ca. 70 % er uenige i, at det er en fordel med mere end et miljømærke, se figur 4.

Figur 4.
Virksomhedens holdning til udsagn om miljømærkerne

Der er tegn på, at der er flere miljømærkede tekstilprodukter på vej, idet ca. 40% vurderer, at det er en fordel at være blandt de første med miljømærket Blomsten, se figur 5.

Figur 5.
Virksomhedens holdning til at være blandt de første med miljømærke

Gruppen af producenter og detailhandel er spurgt om deres holdning til miljømærker med hensyn til pris, design, kvalitet og holdbarhed. Besvarelserne viser, at over 50% mener, at miljømærkede produkter er dyrere, se figur 6.

Figur 6.
Virksomhedens holdning til udsagn om prisen på miljømærkede produkter

Med hensyn til designet er det overraskende, at 41 % er uenige i, at miljømærkede produkter har et godt design. Dette kan dog skyldes, at producenterne er bevidste om, at miljømærker ikke har noget med design at gøre.

Figur 7.
Virksomhedens holdning til udsagn om design og miljømærkede produkter

Respondenterne vurderer, at holdbarheden af miljømærkede produkter er ringere end for ikke miljømærkede produkter. Det fremgår af figur 8, at ca. 70% er uenige i, at de miljømærkede produkter har en bedre holdbarhed. Det skal her bemærkes, at udsagnet måske kan misforstås. Udsagnet kunne være formuleret: de miljømærkede produkter har en holdbarhed på niveau med ikke mærkede produkter.

Figur 8.
Virksomhedens holdning til holdbarhed af miljømærkede produkter

4.3.5 Kendskab til kriterierne bag Blomsten

Som nævnt tidligere er det kun få, der har kendskab til kriterierne bag miljømærket Blomsten. Besvarelsen af spørgsmål, der går tæt på kriterierne for at opnå Blomsten, og procedurerne i forbindelse hermed er derfor meget få. En del af svarene kan desuden bygge mere på holdning (producenternes optimistiske tro på deres eget produkts miljømæssige fortræffeligheder) end på reel viden om indhold i kriterierne. Spørgsmålene vedrører en vurdering af om virksomheden umiddelbart kan opnå Blomsten, udsagn om kontrollen med de mærkede produkter, udsagn om kriterierne og ansøgningsproceduren samt en vurdering af omkostningerne.

30% svarer, at de umiddelbart eller kun med få ændringer i produktionen kan opnå Blomsten på deres produkter. I forhold til organisationen vurderer 35%, at de kan opnå Blomsten uden ændringer eller med få ændringer. Begge disse svar kan dog være relateret mere til holdninger end til reel indsigt i kriterierne bag Blomsten.

Det er kun meget få, der har besvaret spørgsmålet vedrørende holdning til kontrollen med miljømærket Blomsten. Den største andel af besvarelsen er "ved ikke". Resultatet viser således kun det faktum, at det er meget få, der har været igennem processen og dermed har nøjere kendskab hertil.

Ca. 20% har svaret på spørgsmålene vedrørende ansøgningsproceduren og heraf svarer halvdelen, at de ikke kender proceduren. Omkostningsniveauet til at opnå miljømærke (ansøgnings- og omsætningsafgift) er kun besvaret af 2, hvoraf den ene mener, at de er lave, den anden, at de er høje.

4.3.6 Virksomhedens prioritering ved valg af leverandører

Figur 9.
Virksomhedens prioritering ved valg af leverandører

Virksomhederne forventer dog, at de indenfor de næste 3 år vil stille flere miljøkrav til deres leverandører, hvilket kan ses af figur 10.

Figur 10.
Virksomhedens forventninger til miljøkrav til leverandører i fremtiden

4.3.7 Områder i fokus ved markedsføring

Figur 11.
Vægtning af forhold ved markedsføring af produkter

4.3.8 Efterspørgsel fra kunderne

Virksomhederne oplever i nogen udstrækning, at kunderne efterspørger miljøvenlige produkter og miljømærkede produkter. Der er dog 25-35% som aldrig oplever denne efterspørgsel. Svarene er illustreret i figur 12.

Figur 12.
Hvor ofte oplever virksomheden efterspørgsel efter miljøvenlige tekstilprodukter og miljømærkede produkter?

De fleste virksomheder (70 %) forventer at kravene til miljøforhold fra kunderne vil øges i de kommende 5 år.

Figur 13.
Virksomhedens forventninger til miljøkrav i fremtiden

4.4 Professionelle indkøbere

Målgruppen er indkøbschefer eller -ansvarlige i større institutioner og store private virksomheder med stort indkøb af tekstiler. Besvarelserne er også i denne gruppe i høj grad udtryk for, at miljømærker er omfattet af virksomhedernes strategiske overvejelser, da spørgsmålene er besvaret af adm. direktører (72%) og indkøbskoordinatorer (11%). De resterende har ikke anført deres funktion i virksomheden.

Spørgsmålene vedrørende barrierer overfor miljømærker omhandler de samme emner, som for producenter og detailhandlen. Spørgsmål og tilhørende svar er vedlagt i bilag B.

4.4.1 Kendskab til miljømærker

Indkøbernes kendskab til miljømærker er mere begrænset end for producenternes vedkommende. 33 - 38 % kender dog Svanen og/eller Blomsten. 10- 22 % oplyser at de indkøber produkter med de to miljømærker eller Ökotex 100 mærket. At 17 % oplyser, at de køber tekstiler med Blomsten svarer imidlertid ikke til det faktum, at der i Danmark kun findes en licens på Blomsten indenfor tekstiler.

Nogle af indkøberne overvejer at indkøbe produkter med enten Svanen eller Blomsten. De efterfølgende spørgsmål viser, at indkøberne ikke har detaljeret kendskab til kriterierne, men udelukkende kendskab til at miljømærkerne findes. Det er bemærkelsesværdigt, at flere indkøbere kender det tyske miljømærke Blaue Engel (44 %) og det svenske Bra Miljöval (50 %) end Blomsten (33 %)og Svanen (39 %).

Figur 14.
Kender virksomheden kravene for at opnå Blomsten?

4.4.2 Ansvar for miljøforhold

Indkøberne mener, at både tekstilleverandøren (61%) og tekstilproducenten (83%) har et stort ansvar for at reducere miljøbelastningen fra tekstiler. Samlet set mener alle respondenter, at de to grupper enten har en del eller et stort ansvar for at reducere miljøbelastninger fra tekstil produkter. 77 % mener endvidere, at detailhandelen har et stort eller en del ansvar. De efterfølgende figurer 15-17 viser fordelingen af svarene.

Figur 15.
Tekstilleverandørens ansvar for at reducere miljøbelastninger
       

Figur 16.
Tekstilproducentens ansvar for at reducere miljøbelastninger
       

Figur 17.
Detailhandelens ansvar for at reducere miljøbelastninger

Indkøberne mener, at myndighederne har et stort ansvar for at reducere miljøbelastninger fra tekstiler. Indkøberne mener i højere grad end producenterne (66% mod 47%), at myndighederne har et stort ansvar for at reducere miljøbelastningen fra tekstiler. Fordelingen af svarene er gengivet i figur 18.

Figur 18.
Myndighedernes ansvar for at reducere miljøbelastninger

Indkøberne mener også, at forbrugerne har en del af ansvaret for at reducere miljøbelastningen fra tekstiler i forbindelse med deres valg af produkter. 67% mener, at forbrugerne har et stort eller en del ansvar.

4.4.3 Holdning til miljømærker

Indkøberne er blevet spurgt om deres holdninger til miljømærkede produkter i relation til pris, design og holdbarhed. En del af indkøberne (22%) mener, at miljømærkede produkter er dyrere. En større gruppe er overvejende enige i, at miljømærkede produkter er dyrere og 17% mener ikke, at de er dyrere. Gruppen af overvejende enige kan eventuelt mene, at der kun er tale om en mindre prisforskel.

28% af indkøberne mener, at miljømærkede produkter har et godt design. 11% er uenige i dette og 33% er overvejende uenige. Der er således en del fordomme omkring de miljømærkede produkters design. Det samme forhold gør sig gældende med hensyn til holdbarhed, hvor 28% er overvejende uenige i, at de miljømærkede produkter har en bedre holdbarhed. Dette svar udelukker dog ikke, at de mener, at produkterne har samme holdbarhed som ikke miljømærkede produkter. En stor gruppe (38%) svarer "ved ikke", hvilket kan tolkes sådan, at de ikke har et dybere kendskab til miljømærkede produkter. Næsten alle indkøbere er dog enige i, at miljømærkede tekstilprodukter også er miljøvenlige. Kun 6% er uenige i denne betragtning. Dette må være et udtryk for, at miljømærkerne har en høj troværdighed.

En del indkøbere er ligesom producenterne af den opfattelse, at det kan være vanskeligt at prioritere imellem de mange forskellige miljømærker for tekstiler. Det gælder for 33% af besvarelserne. En lidt større gruppe (44%) mener, at det er let eller overvejende let at prioritere imellem de miljømærker, der er på markedet. En stor andel af indkøberne (65%) finder dog, at det er en ulempe med flere miljømærker.

Figur 19.
Virksomhedens holdning til udsagn om indkøb af miljømærkede tekstiler

4.4.4 Kendskab til miljømærket Blomsten

44-55% af indkøberne mener, at de kan indkøbe produkter med miljømærket Blomsten uden der kræves ændringer i indkøbspolitik eller organisatoriske ændringer. Henholdsvis 16 og 6 % mener, at det kræver få ændringer i organisationen. De resterende fordeler sig ligeligt imellem, at det kræver en del ændringer og ved ikke.

33% af indkøberne mener, at det kræver få ændringer i indkøbsaftalerne at indkøbe produkter med Blomsten og 16% mener, at de umiddelbart kan indkøbe produkter med Blomsten uden at ændre indkøbsaftaler.

Kun få har kendskab til hvilke produkttyper der kan få miljømærket Blomsten, hvilket jo ikke er mærkeligt. 55-78% svarer "ved ikke" på spørgsmålet om kendskab til produkter med Blomsten inden for håndklæderuller, sengelinned, duge, børnetøj, modetøj, osv.

En stor andel af indkøberne mener, at kriterierne dækker de væsentligste miljøforhold (22% er enige og 39% er overvejende enige). Indkøberne kender sandsynligvis ikke kriterierne, da 56% svarer "ved ikke" til udsagnet om, at kriterierne er lette at opfylde. Til udsagnet om kriterierne er for restriktive svarer 44% ved ikke og 33% svarer, at de er overvejende uenige. Det skal understreges, at udsagnet er formuleret således, at svaret baserer sig på deres holdninger og ikke på reel indsigt i kriterierne.

Indkøberne kender ikke til kontrollen med Blomsten og har derfor svært ved at besvare dette spørgsmål.

4.4.5 Professionelle indkøberes prioritering ved valg af leverandører

Figur 20.
Hvor stor vægt lægger virksomheden på forskellige forhold ved indkøb?

Hvis indkøberne skal vælge miljømærkede produkter er det vigtigt, at der er et stort udbud af miljømærkede tekstiler på markedet. 94% svarer, at det er af stor betydning eller nogen betydning.

En væsentlig parameter er desuden, at der er flere leverandører at vælge imellem. 89% svarer, at dette forhold har stor eller nogen betydning.

Figur 21.
Hvor stor vægt har forskellige forhold på indkøb af miljømærkede tekstiler?

Virksomhederne svarer, at de lægger meget eller nogen vægt på miljømærker ved indkøb (83%). Da der kun er meget få tekstiler med Blomsten og Svanen, må dette svar være udtryk for, at indkøberne regner Økotex som et miljømærke. Svaret er dog i overensstemmelse med, at en stor andel af indkøberne mener, at miljøforhold hos producenten og omkring produktet er vigtigt (figur 20). Ca. 50% af producenterne er dog af den opfattelse, at kunderne ikke efterspørger miljøvenlige eller miljømærkede tekstilprodukter p.t. (figur 12). Svaret viser således, at området er højt prioriteret hos indkøberne, men det er uklart, om det reelt fører til miljøkrav p.t., se figur 22.

Figur 22.
Lægger virksomheden vægt på miljømærker ved indkøb af tekstiler?

4.4.6 Brugernes efterspørgsel og holdninger

Brugerne efterspørger ikke i dag miljømærkede tekstilprodukter. Kun 17% af indkøberne oplever ofte en efterspørgsel. 66% oplever sjældent eller aldrig, at brugerne efterspørger de miljømærkede tekstiler. Brugernes holdninger til miljømærkede produkter i forhold til ikke-mærkede produkter er, ifølge indkøberne, at de miljømærkede tekstiler er dyrere (79%) og har et dårligere design (44%) se figur 23.

Figur 23.
Brugernes holdning til design

De har mindre kendskab til hvad brugerne mener om holdbarheden. Her svarer 39% "ved ikke". De forventer dog, at brugerne også mener, at de miljømærkede tekstiler er miljøvenlige (78%).

4.4.7 Øvrige barrierer

4.4.8 Analyse af barrierer

Med en samlet svarprocent på omkring 20 %, er det væsentligt også at vurdere årsager til, at de restende virksomheder ikke har svaret. Indledningsvist er der nævnt en række tilbagemeldinger fra de aktører, der ikke ønskede at deltage (afsnit 4.2). Årsagerne er især manglende tid og manglende viden om miljø. Blandt de indkomne svar er der derudover mange, som ikke har miljø på dagsordenen. 72 % har ikke en formuleret miljøpolitik eller introduceret andre miljørelevante tiltag. Sammenholdt med de 80 %, der ikke har deltaget, synes en væsentlig barriere at være manglende fokus på miljø i branchen. En anden barriere er manglende ressourcer i virksomhederne til sætte sig ind i emnet.

Resultaterne af de barrierer, der er identificeret i resultatet af spørgeskemaerne er belyst yderligere ved mere detaljerede personlige interviews med udvalgte aktører (se kapitel 5). En samlet analyse af barrierer er gennemført på basis af resultaterne af spørgeskemaerne og interviewene. Denne analyse præsenteres i kapitel 6.

5 Interview af aktører

Der er gennemført interview med 5 producenter, 5 detailkæder samt 4 institutionelle indkøbere (offentlige og private).

Interviewene er gennemført i forhold til de resultater, der har vist sig i spørgeskemaundersøgelsen. Målet med interviewene har således været at dykke dybere ned i de svar, der er fremkommet og verificere eller afkræfte dem. I bilag C og D er vedlagt interviewguides som er anvendt til de to målgrupper.

5.1 Sammenfatning af resultater

Resultaterne af interviewrunden er sammenfattet i det følgende og anonymiseret.

5.2 Kendskab til mærkerne

5.2.1 Producenter

Alle de interviewede producenter kendte miljømærkerne og de to kendte også den væsentligste forskel mellem disse. En tredie producent vidste ikke, at Økotex kun er et sundhedsmærke, men vidste, at Svanen og Blomsten stiller krav baseret på livscyklus.

Alle var enige om at "Tekstil og beklædning" er det bedste medie til at bringe informationer om miljømærkerne til tekstilproducenterne, men det er vigtigt, at artikler herom er korte og praktisk orienterede. Miljøstyrelsens informationsskrifter blev kun læst i en virksomhed og her kun af Miljø- og kvalitetschefen og Produktionschefen.

Direct mail til virksomhedsledelsen med information om miljømærkerne er også en formidlingsmetode, som flere af producenterne mener er velegnet.

En producent foreslår også artikler i Børsen og de store dagblade, som velegnede informationsmedier overfor virksomhedsledere. Mens alle er enige om, at det ville være godt for information om mærkerne til den brede befolkning, hvis der kunne komme noget om miljømærkerne i TV-programmet "Rene ord for pengene". En producent tror ikke så meget på egentlige reklamekampagner, da de tror at forbrugeren vil mangle den saglige information om mærkerne. Årsagen er, at producenten mener, at de forbrugere, som vil købe miljømærkede tekstiler ønsker konkrete og saglige årsager, som beskriver, hvorfor miljømærkede tekstiler er miljøvenlige.

Ingen af de adspurgte producenter forstår, hvorfor der ikke er flere producenter, som kender mærkerne.

5.2.2 Detail

Én detailhandler kender miljømærkerne og den væsentligste forskel mellem dem. De øvrige kender ikke miljømærkerne.

Detailhandlen vil være mest modtagelig for information om miljømærkerne i tidsskrifterne "Tekstil og beklædning". For at informationen vil blive læst af indkøberne, skal det være en indbydende artikel f.eks. med udgangspunkt i et praktisk eksempel. Andre måder vil være ved direct mail målrettet til den pågældende branche.

Detailhandlerne mener, at resultatet af spørgeskemaundersøgelsen vedrørende kendskab til miljømærkerne afspejler virkeligheden. En detailhandler oplyser, at de ikke havde hørt om miljømærket Blomsten før de gik ind i arbejdet under Tekstilpanelet. Hertil skal bemærkes, at de har arbejdet meget med og har flere tekstiler mærket med Økotex.

En anden detailhandler mener at årsagen til det forholdsvis lille kendskab til miljømærkerne (undt. Økotex) er, at kunderne ikke efterspørger miljømærker og fordi mange indkøbere og detailhandlere ikke har en miljøpolitik der forpligtiger dem til selv at følge med på miljøområdet. Det betyder, at kendskabet til mærkerne ikke bliver spredt via de almindelige informationskanaler.

5.2.3 Indkøb

Indkøberne har alle kendskab til Blomsten, Svanen og særligt Økotex. Kendskabet er generelt skabt via møder med rådgivere, informationer fra Miljømærkesekretariatet, internettet m.v.

En af indkøberne finder kun information via direct mail relevant. De har ingen intentioner om at sætte sig detaljeret ind i regler eller kriterier for miljømærker. En anden indkøber vil gerne læse artikler i fagblade og deltage i møder, workshops og konferencer om miljømærker, hvis bare disse er relevante for branchen. Alle indkøberne stiller i øvrigt krav om Økotex-mærket ved indkøb.

En offentlig indkøber vurderer, at information via dagspressen ikke vil være et relevant medie ej heller TV, da disse medier er mere egnet til den private forbruger i bred forstand. De udelukker dog ikke, at der sker en vis påvirkning.

At stille krav om miljømærker er p.t. meget lidt udbredt hos den offentlige indkøber. Man har dog valgt en leverandør med Ökotex 100 mærket, fordi denne kunne leve op til de krav, TI har opstillet vedrørende kvalitet, pris og miljø. Den offentlige indkøber vægter kvalitet og pris højt. En producent med et miljømærke kan blive valgt, hvis denne opfylder de stillede krav (herunder en acceptabel pris). TI er ansvarlig for at kontrollere, at leverandørerne kan leve op til kravene, herefter vælger man leverandøren blandt de, der kan leve op til kravene.

5.2.4 Miljømærkesekretariatet

Miljømærkesekretariatet har kørt en generel informationskampagne i dagspressen for miljømærker. Hvilken informationsstrategi, der vælges afhænger af målgruppen. Det har været væsentligt at øge bevidstheden om miljømærker blandt forbrugerne, for at skabe en efterspørgsel. Informationen er derfor kørt primært via dagspressen.

Sekretariatet får kun henvendelser fra producenter, som ønsker Blomsten og Svanen. De har derfor ikke kendskab til, om Blomsten fravælges frem for Ökotex.

5.3 Interorganisatoriske barrierer

5.3.1 Producenter, detail og indkøbere

Ingen af de interviewede vurderede, at organisatoriske forhold kan være en væsentlig barriere for udbredelsen af kendskabet til miljømærkerne.

Alle producenter oplyser, at en beslutning om at søge et produkt miljømærket er en strategisk afgørelse, som vil foregå i den øverste ledelse. Denne beslutning vil typisk bunde i et markedskrav - og en organisation, som ikke kan reflektere på krav fra sit marked vil ikke leve længe. Derfor vil selv meget negative personer i ledelsen eller på andre poster i organisationen ikke kunne modvirke et miljømærke, hvis det er det kunderne vil have.

Detailhandlerne og indkøberne mener, at beslutningen om indkøb af miljømærkede tekstiler typisk vil blive taget af den øverst ansvarlige for indkøb. Hovedparten af de adspurgte stiller på visse tekstiler krav til sundhedsforhold (Økotex), mens egentlige miljøkrav i højere grad går på leverandørens miljøforhold end miljøforhold på produktet.

5.4 Kendskab til kriterierne for Blomsten

5.4.1 Producenter

Alle producenterne kendte kriterierne for Blomsten, men kun en kendte dem i detaljer.

En producent har netop sendt sin første ansøgning om at få en kollektion (boligtekstil) mærket med Blomsten. To producenter har igangsat en screening af, hvad kriterierne betyder for dem, den ene producent har afsluttet undersøgelsen.

Undersøgelsen viste, at det kan være vanskeligt for producenten at kortlægge og indsamle data "tilbage til jord" på grund af en lang og ikke fuldt gennemskuelig leverandørkæde. Dette kan derfor blive en væsentlig barriere i et ansøgningsarbejde. Producenten tror på den baggrund, at det kan blive vanskeligt at få miljømærket deres tekstiler med de nuværende recepter og leverandører. Hvis de tager beslutning om, at man vil have et miljømærke på en type tekstil, så vil man finde en blandt sine leverandører, som kan leve op til de stillede krav og få tekstilet produceret der.

Den anden producent, som har iværksat en screening af kriteriedokumentet i forhold til sine produkter forventer p.t., at de ved anvendelse af de nuværende recepter kan få en kollektion mærket med Blomsten. Producenten vil dog ikke skifte leverandør på en eksisterende kollektion, hvis det skulle blive nødvendigt for at få denne mærket med Blomsten. I stedet vil man udvikle og producere en parallel kollektion som kan miljømærkes eventuelt ved anvendelse af en ny leverandør.

Den tredje producent forventer på basis af sin afsendte ansøgning, at de ved anvendelse af de nuværende recepter kan få en kollektion mærket med Blomsten, men det kræver, at en leverandør vil substituere en enkelt råvare. Denne producent vil heller ikke umiddelbart skifte leverandør, hvis det skulle blive nødvendigt for at få den ansøgte kollektion mærket med Blomsten. Men hvis man ønskede at få hovedprodukterne mærket med blomsten og disse ikke kunne blive det med de nuværende leverandører, så ville man finde en anden leverandør.

To producenter kender Miljømærkesekretariatet og ved man kan hente kriteriedokumenter og information om miljømærkerne der. De er enige om, at Miljømærkesekretariatets hjemmeside er for særligt miljøinteresserede. Det er ikke en side som fænger, hvis man tilfældigt surfer ned på den.

En producent kender ikke Miljømærkesekretariatet eller dennes hjemmeside (og havde i øvrigt heller ikke kriteriedokumentet for Blomsten). Producenten har fået TI til at lave ovenstående screening for sig.

5.4.2 Detail

En detailhandler har tidligere studeret kriterierne for Blomsten, men har ikke kriteriedokumentet i huset. Detailhandleren har hørt navnet Miljømærkesekretariatet, men har ikke undersøgt, hvad dette dækker over.

En anden detailhandler kender ikke kriterierne for Blomsten, men ved, at de kan hentes via Miljømærkesekretariatets hjemmeside. Hun oplyser i den forbindelse, at man skal have en særlig interesse for miljø (sandsynligvis tekniker og samtidig have en bred forståelse for miljøspørgsmål), for at finde Miljømærkesekretariatets hjemmeside interessant. Detailhandlerne er bekendt med at de fleste tekstiltyper kan mærkes med Blomsten.

De tre øvrige interviewede kender ikke kriterierne eller Miljømærkesekretariatet og vurdererderfor, at informationen ikke er nået bredt nok ud.

5.4.3 Indkøbere

Ingen af indkøberne havde et dybere kendskab til kriterierne for Blomsten, men en vidste at de kunne findes på Miljømærkesekretariatets hjemmeside.

5.5 Indhold i kriterierne for Blomsten

5.5.1 Producenter

En producent vurderer, at kriterierne for Blomsten er de rette, men at det kan være svært at overholde med en lang leverandørkæde. For at det skal være overkommeligt at søge om et miljømærke selv med en lang og kringlet leverandørkæde, er det vigtigt, at man kan dokumentere opfyldelse af et kriterium ved leverandørens underskrift, uden at det er nødvendigt at aflægge denne et kontrolbesøg.

En anden mener at kriterierne er gode nok som udgangspunkt, men at de skal revideres. De er p.t. helt trygge ved den metode kriterierne udvikles på i dag. En tredie mener, at det er rigtigt at stille "tilbage til jord"-krav, da dette sikrer at underleverandørerne også producerer under betryggende forhold for miljøet. Dog mener de, at kriterierne burde tage højde for de samfunds- og miljømæssige forhold, der er i det land, hvor leverandøren er beliggende.

5.5.2 Detail

To mener, at kriterierne i Blomsten er for vanskelige at opfylde for mange tekstilproducenter. Særligt er det vanskeligt for producenter i Fjernøsten.

For hurtigt at få mange Blomst-mærkede tekstiler på hylderne og dermed få spredt kendskabet til disse, vil én anbefale, at man fik et mærke med en spirende blomst, som luger de værste miljøproblemer med tekstiler ud, men som det er forholdsvis let at få. Forbrugerne kunne så hurtigt få en større valgmulighed og derved vænne sig til at stille miljøkrav til tekstiler.

De tre øvrige interviewede kender ikke kriterierne, én af dem har kriterierne i huset, men har ikke læst dem.

5.5.3 Indkøb

Ingen af de interviewede kendte indholdet i kriterierne for Blomsten.

5.5.4 Miljømærkesekretariatet

MS mener, at kravene dækker de væsentligste miljøforhold. MS kunne godt ønske, at vand og energi kommer med, men det er meget vanskeligt, da forbruget afhænger af hvilke processer, der indgår.

Det er et princip, at de krav der stilles skal være styrbare.

Nogle af de øvrige interviewede har nævnt, at etiske spørgsmål bør indgå. MS mener, at det kan være supplerende krav, som virksomheden selv kan stille til sine underleverandører. Det samme gælder med hensyn til arbejdsmiljømæssige krav. På sigt, kan der måske komme et samlet mærke som tager hensyn til miljø, arbejdsmiljø og etiske forhold.

MS mener ikke, at der kan udpeges nogle specifikke krav, som er vanskeligere at opfylde end andre.

MS anser det for en væsentlig barriere for producenterne, at de er nødt til at etablere et fast leverandørsamarbejde, for at kunne opnå et miljømærke. De mister således muligheden for at shoppe rundt, og hele tiden vælge den leverandør, der er billigst. For andre er det vanskeligt at stille krav, fordi deres andel af produktionen er for lille. Nogle af disse opgiver. Blandt de, der har forsøgt at få dokumentation fra underleverandører, oplever nogle, at underleverandøren ser det som et positivt signal og medvirker aktivt i processen.

5.6 Miljømærkning af tekstiler (kun producenter)

En producent igangsatte i starten af året en undersøgelse af, hvad kravene i kriteriedokumentet for Blomsten betyder for dem samt for at få afdækket størelsen af udgifterne til ordningen, tests m.v. Producenten påbegynder imidlertid ikke et egentligt arbejde med at indsamle dokumentation og ansøge om et Blomst-mærke, før der opstår et egentligt kundekrav.

En anden virksomhed fremhæver, at kunderne ikke efterspørger miljømærkede tekstiler i dag. Årsagen er, at køberne af deres produkter er meget modebevidste og prisbevidste. Typisk er det unge mennesker, som vil have nyt tøj ofte.

Derimod overvejer en tredie producent seriøst at få et eller flere af sine produkter mærket med Blomsten. Den væsentligste faktor, som har betydning for om de får produkter miljømærket, er kundekrav bl.a. i form af krav i EU-udbud. Kunderne efterspørger ikke miljømærkede tekstiler i dag. De forventer imidlertid, at kunderne er interesseret i at købe miljømærket arbejdstøj, hvis de kunne levere dette.

En fjerde producent har som den eneste af de adspurgte sendt sin første ansøgning om mærkning af en kollektion med Blomsten. Den væsentligste årsag til, at man har taget dette skridt nu er at de sidder i Tekstilpanelet og deri har forpligtiget sig til at producere en kollektion med Blomsten. Samtidig forventer man sig meget af de mange penge Miljøstyrelsen har lovet at kaste i markedsføringen af de Blomst-mærkede tekstiler.

En producent leverer i dag sengetøj med miljømærket Svanen og andre tekstiler med økologimærker.

Kunderne (detail-ledet) efterspørger ikke miljømærkede tekstiler i dag. Enkelte oplever en efterspørgsel efter økologiske tekstiler. Producenterne mener, at der skal mere bred information ud om miljømærkerne, før kunderne vil begynde at efterspørge disse.

5.7 Ansøgning om Blomsten (kun producenter)

Proceduren for ansøgning om Blomsten er beskrevet ud fra en producents oplevelser. Producenten påbegyndte ansøgningsarbejdet i efteråret 1999. Målet var at få en kollektion miljømærket og de sendte den færdige ansøgning i juni 2000.

I starten brugte de en del tid på bare at forstå kravene i Blomsten og omsætte disse til spørgsmål til leverandører. Da Miljømærkesekretariatet udgav "Users Manual and Application Form" for miljømærkning af tekstiler med Blomsten blev arbejdet en del lettere. Men de understreger, at User Manualen ikke er særlig brugervenlig, alene sin tykkelse taget i betragtning. I alt har de brugt ca. 150 arbejdstimer på ansøgningsarbejdet.

De vurderer, at det største arbejde ved ansøgningen ligger i 3 faser:

De mener, at arbejdet i fase 1 og 2 kunne reduceres, hvis man havde de rigtige værktøjer til rådighed, hvorimod arbejdet med at drive data tilbage fra leverandører er vanskeligt, da det ligger uden for virksomhedens direkte kompetence. De forventer dog, at arbejdet i alle faser bliver lettere anden gang, de skal søge om en Blomst.

Den største eksterne barrierer for dem i forbindelse med at få en Blomst på en kollektion er, at de er en lille virksomhed, som derfor ikke har særlig stor indflydelse på deres leverandørers handlinger.

De mener, at de eksisterende omkostninger ved Blomsten er rimelige. De mener ikke, at disse omkostninger kan udgøre en barriere for en virksomhed, hvis man vil have miljømærket sit tekstil.

For at en Blomst generelt skal blive attraktiv at få på sine kollektioner, må sagsbehandlingen højst tage 4 - 5 mdr. incl. det interne tidsforbrug, som sandsynligvis kan presses ned på 2 - 3 mdr. De er i øvrigt tilfreds med sagsbehandlingen i Miljømærkesekretariatet.

De øvrige interviewede producenter har ikke gennemført en ansøgningsprocedure, nogle er i færd med proceduren, andre overvejer. For den sidste gruppes vedkommende er der mere tale om holdninger til at igangsætte ansøgningsarbejde.

Producenterne ser generelt, at det er en stor barriere at få leverandøren til at forstå og overholde kravene. Det gælder især producenter, der får produceret deres tekstiler i Fjernøsten, hvor det vil være vanskeligt at få dem til at tage hensyn til de krav, der stilles fra en dansk aftager. Årsagen er, at en dansk producent i den sammenhæng er en meget lille kunde og at der på verdensplan er mange forskellige miljømærker, med hver deres kriterier, så hvorfor skulle leverandøren omstille sig efter kravene i Blomsten.

En producent har forsøgt at nedbryde barrieren i forhold til sin underleverandør ved at give leverandøren det "oversatte" kriteriedokument, som de har fået udarbejdet. De oplyser derfor, at der er et stort behov for simple, praktiske værktøjer, som gør ansøgningsarbejdet og ikke mindst dialogen med leverandørerne lettere, herunder at undersøge leverandørens evne til at overholde kravene. Man mangler også en viden om og et redskab til at kontrollere en leverandør uden fysisk kontakt.

To af de interviewede producenters eventuelle beslutning om et miljømærke er ikke afhængig af, hvor mange timer, det tager at søge om Blomsten. Hvis afgørelsen træffes, afsættes den nødvendige tid. Den ene tror imidlertid ikke, at det er muligt selv, hvis der lægges mange timer i opgaven, at opnå et miljømærke med en leverandørkæde i Fjernøsten. Hvorimod de regner med, at det er overkommeligt sammen med de europæiske leverandører.

Producenter der løbende og med korte mellemrum sender nye kollektioner på markedet har behov for en hurtig sagsbehandling. De oplyser, at tiden der går til ansøgning og sagsbehandling skal helst ned under 2 mdr. for at det er aktuelt for dem at få et miljømærke.

Manglende kundekrav er en væsentlig barriere og for nogle den største barriere, før de vælger at påbegynde ansøgningsarbejdet. Hvis beslutningen om at få miljømærke tages, mener de ikke, at de står overfor væsentlige barrierer. De kender ikke p.t. kriterierne i detaljer og ved derfor ikke, hvor det største arbejde ligger. De mener imidlertid, at det ville være en meget god ide, hvis der fandtes værktøjer, som kan gøre vurderings- og ansøgningsarbejdet lettere for virksomheden. De producerer ikke modeprodukter, derfor er de ikke så afhængige af en kort sagsbehandling for Miljømærkesekretariatet.

Enkelte producenter er af den opfattelse, at det er misvisende at et miljømærke medfører en afgift pr. omsat kr. Det er ikke rimeligt, at det skal fordyre et produkt, at det er miljøvenligt. Hertil kommer, at det også er forbundet med ikke uvæsentlige interne omkostninger at søge om miljømærket. Denne merpris tror de ikke, at deres kunder vil betale. Nogle mener i stedet, at man kunne betale et højere engangsgebyr. Andre foreslår, at omkostningerne for Miljømærkesekretariatet bør komme på finansloven, så producenterne ikke straffes for at kunne levere et miljøvenligt produkt.

5.7.1 Miljømærkesekretariatet

Miljømærkesekretariatet (MS) er af den opfattelse, at det varierer meget blandt producenterne, hvorvidt dokumentationen af kravene er vanskelig eller ej. MS mener, at det er typisk sådan, at dem der tager kontakt på forhånd kommer lettere igennem, fremfor dem, der udarbejder al dokumentationsmateriale, inden de sender det ind. Den sidste gruppe, gør måske mere ud af dokumentationen end nødvendigt. MS anbefaler altid producenterne, at starte med at søge miljømærke på de 20% af produktionen, der udgør 80 % af omsætningen. Herefter kan det gradvist udbygges, så en større del af sortimentet er omfattet. Hvis der indledes med hele produktionen på en gang, er det betydeligt vanskeligere at komme igennem processen. Det vil også være muligt at få accepter undervejs for dokumentation af et enkelt krav.

Tidsforbruget hos producenten til at udforme ansøgning kendes ikke af Miljømærkesekretariatet. Det vurderes, at afhænge meget af samarbejdet med underleverandøren, og hvorvidt der er interesse og engagement hos denne.

MS oplyser at for kunne opretholde et miljømærke, er det nødvendigt for producenten at indføre kontrolprocedurer for hvornår, der skal udføres test og for korrigerende handlinger, når der sker ændringer. Disse forhold er en del af de omkostninger, der er forbundet med at opretholde miljømærket. Ved fornyelse af mærket kan det være nødvendigt at få foretaget nye test, f.eks. af spildevand.

5.8 Indkøb af tekstiler (kun detail og indkøbere)

5.8.1 Detail

Ingen af detailhandlerne lægger vægt på producentens miljøforhold, når de køber ind. Derimod lægges vægt på ingen børnearbejde. Afhængigt af hvilke tekstiltyper der er tale om, stilles forskellige krav til produktets sundhedspåvirkning. En enkelt af de interviewede fremhæver, at de opfatter sig selv som en lille brik, der ikke har mulighed for at få efterkommet krav på miljøområdet.

En detailhandler stiller krav til de indkøbte tekstiler i henhold til de svenske tekstilimportørers "Vejledning til miljøkrav ved import af tekstiler". Disse krav minder meget om kravene i Økotex. De mener på denne måde, at de indirekte stiller krav til miljøforholdene hos producenten.

En anden stiller krav om, at der ikke må være nikkel, azo-farvestoffer og PVC i de indkøbte tekstiler. Kravet om ingen azo-farvestoffer bliver dog ændret til ingen azo-farvestoffer, som kan omdannes til eller fraspalte kræftfremkaldende aminer. En tredie stiller en række krav vedrørende etiske forhold, kemiske stoffer, transportform og emballage.

To af de interviewede køber p.t. i stor udstrækning Økotex-mærkede tekstiler.

En af disse vil i foråret 2001 udbyde tekstiler mærket med Blomsten. De vil til dette udbud købe tekstiler af Novotex, da der ikke findes andre produkter på markedet med Blomsten. De opfatter i høj grad dette som konkurrenceforvridende og ønsker et større udbud af Blomst-mærkede tekstiler. Den væsentligste faktor for at de vil indkøbe og sælge tekstiler med Blomsten er - Efterspørgsel

En tredie arbejder p.t. med at købe tekstiler med Blomsten. De er indstillet på at skulle betale en merpris for et tekstil med Blomsten i startfasen, når mærket er nyt. Men man tror ikke, at forbrugerne i fremtiden vil betale væsentligt mere for et tekstil med et Blomst-mærke i forhold til et andet tilsvarende tekstil. Den væsentligste faktor for at de vil forsætte med at indkøbe og sælge tekstiler med Blomsten, er derfor, at der ingen prisforskel er, eller også at forbrugerne vil betale mere for et produkt med et Blomst-mærke. De ser derfor gerne, at flere detailhandlere vil indkøbe tekstiler med Blomsten. Dette vil øge konkurrencen både blandt producenterne, men også blandt detailhandlerne. Og hvis detailhandlen har et stort udbud af Blomst-mærkede tekstiler, så sættes kunderne oftere og oftere i en situation, hvor de skal vælge mellem et mærket produkt og et ikke mærket. Dette vil øge afsætningen (som det skete med de Ø-mærkede fødevarer).

2 af de interviewede har tidligere forsøgt at markedsføre produkter med henholdsvis økologi mærke og miljømærke. Førstnævnte opgav hurtigt på grund af vanskeligheder med at gennemskue hvilke krav, der skulle overholdes. Sidstnævnte opgav efter et stykke tid på grund af manglende efterspørgsel fra kunderne.

Alle interviewede oplyser, at kunderne ikke p.t efterspørger Blomsten. Nogle oplever i mindre omfang efterspørgsel efter Økotex. Årsagen er sandsynligvis for lille kendskab. Men herudover tror de, at kunderne fokuserer på pris som det vigtigste, når de køber tekstiler. Et væsentligt stykke herunder fokuseres på sundhed (Økotex), mens miljø p.t. ikke er en parameter, som kunderne fokuserer på. Dog tror de godt, at man kan få kunderne til at fokusere på miljø, men det kræver, at de ser "hvor slemt det kan gå, hvis de ikke tænker på miljøet, når de køber ind". F.eks. har der i Norge og Tyskland nærmest været en hetz mod havemøbler af tropisk træ, fordi der i pressen har været meget fokus på fældning af regnskove.

En af de interviewede anfører, at det er en forudsætning, at kunderne skal kunne tillægge et miljømærket produkt en merværdi, ellers vil de ikke vælge produktet.

5.8.2 Indkøber

En indkøber har formuleret en miljøpolitik som indebærer, at der skal lægges vægt på miljøforhold ved indkøb, herunder både ydre miljø og arbejdsmiljø. De har udformet retningslinier for den indkøbsansvarlige samt krav til leverandører f.eks at det anvendte stof skal være Økotex-mærket. Hvis der vælges et stof eller andet uden certifikat, skal leverandøren dokumentere indhold af kemiske stoffer. Indkøberens brugere efterspørger ikke miljømærkede tekstiler, fordi de er informeret om, at varerne er miljørigtige.

En anden indkøber lægger ved indkøb primært vægt på krav til slutproduktet. En leverandør med dokumentation af bedre miljøforhold vil ikke blive valgt alene på grundlag af dette. Der kan ikke blive tale om kompromis i forhold til pris og kvalitet. Hvis en leverandør derimod kan dokumentere bedre miljøforhold, samtidig med at krav til pris og kvalitet er opfyldt, vinder denne. De mener ikke, at det er realistisk at stille krav om miljø til producenter, der ligger fjernt fra Danmark. De forventer ikke, at producenterne kan leve op til danske miljøkrav og lovgivning.

Indkøberens brugere efterspørger ikke miljømærker, dog forudser de, at der kan opstå nye trends blandt unge, som gør, at efterspørgslen ændres. En anden mulighed er, at fagforbundene stiller krav. Leverandører markedsfører generelt ikke miljømærkede tekstiler overfor dem, med undtagelse af en leverandør.

En tredie indkøber lægger vægt på producenternes miljøforhold, når de køber ind. De køber kun miljømærkede tekstiler, hvis deres kunde ønsker det, og samtidig vil betale den nødvendige merpris. De vil først købe miljømærkede tekstiler, når det bliver et krav fra kunderne og det samtidig bliver økonomisk rentabelt. Deres kunder efterspørger i nogen udstrækning sundhedsmærkede tekstiler som Økotex. De offentlige kunder stiller typisk mere omfattende miljøkrav end de mindre private kunder, men disse miljøkrav går ikke på tekstilet, men på krav til indkøberens egen virksomheds miljøforhold.

En fjerde indkøber har en generel passus i deres indkøbspolitik vedr. leverandørernes miljøforhold. Denne går primært på, at miljølovgivning skal overholdes. Indkøb af miljømærkede produkter har til dato ikke været et bevidst valg. Miljømærkning må ikke betyde, at produkterne bliver væsentlig dyrere. Derudover skal produktet leve op til de samme krav som stilles til ikke miljømærkede produkter (pris, kvalitet, leverandørforhold mv.). Indkøberen oplyser at brugernes holdning er alfa og omega, men der opleves ikke p.t. en efterspørgsel på miljømærkede produkter. Miljømærkede tekstiler er pt. meget lidt synlige hos dennes leverandører, men fremover vil de imidlertid spørge leverandører, om de har miljømærkede produkter i deres sortiment.

5.9 Holdning til mærkerne

I spørgeskemaundersøgelsen indgik en række udsagn om miljømærker. Disse udsagn repræsenterer nogle holdninger, som er søgt uddybet via interviewene.

Alle interviewede var af den holdning, at miljømærkede tekstiler var dyrere, men der var varierende holdninger til om prisforskellen var væsentlig eller ikke. En af de interviewede har tidligere markedsført miljømærkede T-shirts. Disse var 20% dyrere end ikke-miljømærkede T-shirts.

Svarene m.h.t. holdbarhed, design og miljøvenlighed var også forholdsvis ens og kan resumeres udfra et svar: den interviewede mener, at det er forudindtagede holdninger baseret på erfaringer fra tidligere, hvor man kun kunne købe jordfarvede produkter, hvis de skulle være miljøvenlige.

Producenter, indkøbere og detailhandlere giver i spørgeskemaundersøgelsen udtryk for, at miljømærkede tekstiler ikke har et godt design. De interviewede fremhæver, at der er en tendens til, at det hidtil har været basis orienterede produkter. Det kan bunde i manglende kendskab til de nye kriterier for Blomsten. De interviewede mener endvidere, at de indkøbere og detailhandlere, som giver udtryk for, at miljømærkede tekstiler har en dårligere holdbarhed kan have ret, hvis de tænker på Økotex. Holdbarheden af Økotex-mærkede tekstiler kan være mindre pga., at tekstilet kan være vasket mange gange for at kunne overholde kravene. Derimod har Blomst-mærkede tekstiler en holdbarhed som andre tilsvarende tekstiler. Det er endelig en usaglig påstand, hvis nogle siger, at miljømærkede tekstiler ikke er miljøvenlige.

6 Analyse af barrierer mod miljømærker

6.1 Miljø prioriteres ikke højt i branchen

Det er væsentligt at bemærke, at 80% af de kontaktede producenter, detailhandel og indkøbere ikke deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Disse 80% repræsenterer en så væsentlig andel, at deres bevæggrunde for ikke at deltage kan repræsentere de vigtigste barrierer.

Iblandt de aktører, der har besvaret spørgeskemaet, ses det, at en meget lille andel af aktørerne har systematisk miljøarbejde på dagsordenen. 72% har ikke formuleret en miljøpolitik eller indført andre miljøtiltag, som grønt regneskab eller et egentligt miljøledelsessystem.

Tidligere undersøgelser i forbindelse med tilskudsprogrammet "Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder"¹ og udredning i forbindelse med den nordiske produktorienterede miljøstrategi² viser, at rækkefølgen for implementering af miljøtiltag følger:

1. Formulering af miljøpolitik
        
2. Indførelse af grønt regnskab/miljøledelse
           
3. Udarbejdelse af miljødeklaration/opnå miljømærke

Det antages, at de samme forhold gør sig gældende i tekstilbranchen. Interviewene af aktører blandt producenter, detailhandel og indkøbere viser den samme tendens. Her er det de virksomheder, der har formuleret en miljøpolitik samt implementeret og evt. certificeret et miljøledelsessystem, der stiller miljøkrav til deres leverandører og evt. er i færd med at ansøge om miljømærker. Nogle af de interviewede nævner uopfordret, at det faktum at en virksomhed ikke har formuleret en miljøpolitik er en væsentlig årsag til, at miljømærker ikke er på dagsordenen.

Det antages derfor, at en væsentlig del af den store gruppe, der ikke har svaret på undersøgelsen heller ikke har indført relevante miljøtiltag. Som en konsekvens af dette kan en konklusion således være, at den væsentligste barriere for miljømærker er manglende prioritering af miljø og formulering af miljøpolitik hos aktørerne i branchen. Miljø anses endnu ikke som en væsentlig parameter, der skal afsættes ressourcer til eller indhentes viden om. Dette gælder for alle tre led i aktørkæden: producenter, detailhandel og indkøbere. Det understreges endvidere af enkelte interviews, hvor det fremhæves, at miljømærker generelt er et godt salgsparameter, det kræver blot, at man også prioriterer det.

I forbindelse med at miljø generelt ikke er prioriteret højt i branchen, er det interessant at se, at branchen ikke forsøger at lægge ansvaret for deres produkters miljøforhold fra sig, Vi vurderer derfor, at der er basis for at øge interessen og indsatsen i branchen (jf. afsnit 4.3 og 4.4).

6.2 Manglende efterspørgsel blandt kunderne

En væsentlig barriere for at erhverve miljømærker hos producenter eller efterspørge miljømærker i detailhandel og hos indkøberne er manglende efterspørgsel igennem hele leverandørkæden, hvilket også inkluderer slutbrugerne.

Alle tilbagemeldinger i både spørgeskemaer og interview viser, at der stort set ingen efterspørgsel er i øjeblikket. Den manglende efterspørgsel betyder, at miljømærket endnu ikke har den fornødne værdi for producenten til at denne afsætter ressourcer til at opsøge viden om miljømærker, kriterier for disse eller indhente dokumentation fra leverandører.

Årsager til den manglende efterspørgsel kan henføres til manglende viden om, at det er muligt at miljømærke tekstiler, der er kun få tilgængelige produkter og fokus er rettet mod mere sundhedsmæssige egenskaber for produkterne.

Ligeledes er der blandt indkøberne en tendens til, at de har svært ved at formulere hvilke krav, de skal stille til deres leverandører og svært ved at vælge hvilke miljømærker, de skal satse på.

Interessant er det imidlertid, at kun 2 aktører anførte det manglende udbud af miljømærkede tekstiler, som en væsentlig grund til den manglende efterspørgsel. Begge disse (detailhandlere) ville forsøge at påvirke efterspørgslen ved at sætte miljømærkede tekstiler på hylderne. Men begge var også meget opmærksom på, at udbudet skal være stort, folk skal have set miljømærkede varer mange gange og være bevidst om betydningen af de forskellige mærker, før de for alvor efterspørger disse.

Kun 2 aktører har således vendt ansvaret om at afsætte miljømærkede tekstiler mod sig selv og ladet udbudet være en forudsætning for efterspørgslen og ikke omvendt, som alle de øvrige venter på. Dette er interessant, fordi ca. 70% af både producenter og leverandører mener, at ansvaret for produkternes miljøforhold ligger hos dem selv. Vi vurderer derfor, at det er af stor betydning, at der er igangsæt en kampagne, som vil øge udbudet af miljømærkede tekstiler. Dette vil forhåbentligt flytte lidt på den store barriere, som hedder manglende efterspørgsel og få producenter og detailhandlere til at se, at de selv har et stort ansvar for den vigende efterspørgsel p.g.a. det manglende udbud.

6.3 Miljø er ikke et markedsførings parameter

I interview og spørgeskemaundersøgelsen er der kun en enkelt producent, som aktivt anvender miljø som et markedsføringsparameter. Der er derfor stort set ingen blandt detailhandel eller indkøbere, der oplever, at der er fokus på miljø i markedsføringen overfor dem. Andre interviewede (i detailhandel) anfører samtidig, at markedsføring vil skabe en øget afsætning, da miljø er et godt salgsparameter. Flere sammenligner med situationen for økologiske fødevarer, hvor efterspørgslen kom, blandet andet på grund af, at der blev sat effektiv markedsføring i gang. Den manglende anvendelse af miljø i markedsføringen af tekstiler er derfor medvirkende til, at der ikke opleves nogen efterspørgsel.

Det er dog vanskeligt at adskille de enkelte barrierer fra hinanden, da en manglende markedsføring skal ses i lyset af en manglende efterspørgsel og at der kun er få miljømærkede produkter på markedet. Den manglende fokus på miljø i markedsføringen af tekstilproduktet er sandsynligvis i høj grad også afledt af, at miljø ikke prioriteres højt i branchen.

6.4 Kendskab til miljømærker ikke udbredt

Enkelte producenter har et overordnet kendskab til miljømærkerne. Kun få har et detaljeret kendskab, som de har opnået ved, at de har indledt en proces med miljømærkning af deres produkt. Iblandt de næste led i kæden - detail og indkøbere kendes miljømærkerne kun i mindre grad.

Den manglende kendskab til miljømærker hænger sammen med, at der i branchen ikke er en generel basisviden om miljø. Det er derfor betydeligt mere vanskeligt at indhente den nødvendige baggrundsviden, som er en forudsætning for at prioritere en indsats på området. Den manglende viden om miljø skal også for producenternes vedkommende ses i sammenhæng med at produktionen i mange tilfælde foregår udenfor Danmark (f.eks. Polen, Baltikum og Fjernøsten), hvor den danske producent er en lille aftager. I disse lande er der en anden miljølovgivning og andre lokale forhold, som gør det endnu sværere at sætte sig ind i den nødvendige baggrundsviden.

Det er derfor indlysende, at det er endnu vanskeligere i de næste led i kæden at få den nødvendige viden om miljø, når producenterne, som leverer til detail og indkøbere ikke selv har denne viden.

6.5 Kemiske stoffer

Branchen er som nævnt præget af, at der i stor udstrækning i alle led i aktørkæden mangler miljøviden. Kendskabet til hvilke kemiske stoffer, der anvendes, og til hvilke specifikke formål er endnu mindre. Kriterierne til miljømærkerne har i høj grad fokus på indhold og anvendelse af kemiske stoffer. Kendskab til disse stoffer er en nødvendig forudsætning for at kunne stille krav til leverandørerne, foreslå substitutioner og for at kunne dokumentere, at de lever op til kravene.

Enkelte professionelle indkøbere har adgang til viden om kemiske stoffer i deres organisation og dermed også mulighed for at vurdere disse stoffer. Det er dog begrænset til få store, private virksomheder.

I detail leddet synes den manglende viden om kemiske stoffer at udgøre en uoverstigelig barriere. Det gælder selv store virksomheder, som på forhånd opgiver at sætte sig ind i kriterierne, fordi de mødes med en række kemiske betegnelser, som er uforståelige for dem.

Hverken producent, detailhandel eller indkøbere har reelt mulighed for at gennemskue, hvilke stoffer, der er anvendt. Det kræver en tæt dialog med hele leverandørkæden. Hvis leverandørkæden er lang og leverandørerne samtidig er fra forskellige lande (f.eks. Fjernøsten, Polen og Baltikum) gør det processen meget vanskelig.

Manglende viden om miljø og kemiske stoffer vurderes derfor at være to væsentlige barrierer, som må overvindes, før andelen af miljømærkede produkter på tekstilområdet kan øges betydeligt.

6.6 Dokumentation er ressourcekrævende

Det har ikke været muligt ved denne undersøgelse at få afdækket omfanget af intern tid til ansøgningsprocedure og dokumentation. Erfaringer fra enkelte producenter viser dog, at forbruget af intern kontortid kan være i størrelsesordenen 150 timer. Det store tidsforbrug er sjældent erkendt på forhånd og kan derfor blive en barriere, som gør, at man aldrig opnår mærket og måske kan afholde andre fra at gå i gang.

Det store ressourceforbrug synes overvældende og spørgsmålet er, om det står i forhold til værdien for miljøet. For at reducere ressourceforbruget er det derfor nødvendigt at fremstille hjælpeværktøjer og anvise den korteste vej til den nødvendige dokumentation.

"Bomuld fra Sydamerika. Garner fra Mellemøsten. Metervarer fra Fjernøsten. Farver fra Tyskland. Forarbejdet i Danmark. Syet i Polen... "³ Dette citat fra Dansk Tekstil og Beklædning’s hjemmeside viser, at leverandørkæden kan være lang og indviklet, hvilket gør dokumentationen kompliceret.

Producenter med en lang leverandørkæde oplever det som et stort problem at indsamle den fornødne dokumentation. For nogle af de kemiske stoffers vedkommende er der tale om krav, som ikke er styrbare af hverken den danske producent, der ansøger eller den udenlandske underleverandør af tekstilet. De enkelte stoffer og råvarer produceres af kemisk industri i forskellige lande, som ikke nødvendigvis er det samme land, som tekstilproduktionen foregår i. Det gælder f.eks. polyester, hvor der i kriterierne er krav om at dokumentere VOC emission fra fremstilling af råvaren polyester. Overholdelse af dette krav er ikke styrbart. Spørgsmålet er, om leverandørens underskrift vil være tilstrækkelig dokumentation.

6.7 Miljømærkede produkter er dyre

Det er stadig uklart, hvorvidt de miljømærkede produkter er dyrere og har et mindre godt design. Fordommene bygger især på tidligere erfaringer med miljømærkede produkter, hvor sortimentet har været præget af basis ting både hvad angår tøj og andre tekstiler. De eksisterende erfaringer viser også, at de miljømærkede produkter er dyrere, op til 20%.

Det er dog spørgsmålet om det er en reel barriere i fremtiden. Alle adspurgte er enige om, at efterspørgslen er vigtigere end prisen. Det vurderes derfor at disse holdningsmæssige barrierer nærmere er en undskyldning for en række andre barrierer som manglende viden om miljø og manglende prioritering af miljø som markedsføringsparameter.

6.8 Fremtidige barrierer

Flere producenter anfører, at den acceptable tid for gennemførelse af sagsbehandling er mindre end 2 måneder. Det kan være vanskeligt at opfylde både i dag og i fremtiden på grund af de eksisterende procedurer.

En gennemgang af ansøgningsproceduren og den proces, der er indeholdt heri, antyder, at der kan opstå barrierer i form af manglende ressourcer fremover m.h.t. kontrol hos underleverandører. Hvis kontrollen fortsat skal foregå på stedet fremfor kun at vurdere indsendt dokumentation fra underleverandøren for opfyldelse af krav, kan det blive en flaskehals, der vil forlænge sagsbehandlingen. Derved er og vil det fortsat være en betydelig barriere for en hurtig sagsbehandling og lave administrationsomkostninger.

7 Virkemidler til at overvinde barrierer

I det følgende præsenteres en række forslag til virkemidler, som kan anvendes til at overvinde barriererne. Nogle virkemidler er allerede undervejs i de igangsatte projekter og værktøjer.

7.1.1 Øget prioritering af miljø

Incitamenter til at øge prioritering af miljø i branchen er et meget væsentligt virkemiddel, idet manglende prioritering er den væsentligste barriere. Flere producenter og detailhandelskæder anfører, at en øget efterspørgsel automatisk vil medføre at miljø får en højere prioritering. Virkemidler til øget prioritering består derfor dels af værktøjer til opstilling af miljøpolitik og information om miljø og dels af skabelsen af øget efterspørgsel blandt forbrugerne. Her vil de professionelle offentlige og private indkøbere udgøre en væsentlig gruppe, der har mulighed for at skabe en sådan efterspørgsel. Interessen er der i stor udstrækning, men indkøberne mangler værktøjer til at formulere kravene videre til producenter og leverandører.

7.1.2 Information om miljømærker

Der er fortsat et stort behov for en øget information i alle tre led vedrørende miljø og miljømærker, herunder værktøj til at stille miljøkrav. Interviewene viser, at informationen skal være lettilgængelig og målrettet til den enkelte aktørgruppe. Informationen skal helst være i form af direct mail eller via branchens egne kanaler. Information på de officielle hjemmesider fra henholdsvis Miljøstyrelsen og Miljømærkesekretariatet er ikke tilstrækkelig. Information via dagspressen (annoncer etc.) anses heller ikke for en fremgangsmåde, der har væsentlig effekt.

7.1.3 Øget efterspørgsel, udbud og markedsføring

En øget efterspørgsel overfor producenter kan som nævnt skabes via krav fra de professionelle indkøbere. En forudsætning for dette er at de er i stand til at formulere de rette krav og har det fornødne kendskab til at det er muligt at få miljømærke på de produkter, de efterspørger. Det er i dag en udbredt holdning, at lige netop det produkt den enkelte efterspørger ikke kan miljømærkes uden det egentligt er forsøgt.

I den forbindelse er den manglende markedsføring af miljø og miljømærker fra producentens side en væsentlig årsag, som igen er en del af den spiral, der er vanskelig at bryde. Det er derfor nødvendigt både at skabe efterspørgsel og samtidig markedsføre og reelt sikre udbud af miljømærkede tekstiler.

Til markedsføringen savnes i dag blandt producenterne væsentlige argumenter, som de kan bruge overfor kunderne. De savner en synliggørelse af mærkets værdi, som de kan markedsføre. I dag er fokus blandt forbrugerne på sundhed, det er derfor vigtigt, at sammenhængen mellem miljømærket og en positiv effekt i relation til sundhed fremgår tydeligt. En model, som nævnes af nogle af aktørerne er en beskrivelse af konsekvenserne for miljø og sundhed, hvis der ikke vælges miljømærkede produkter

7.1.4 Forenklet dokumentation (producenter)

Enkelte producenter og detailhandelskæder anfører, at ansøgning og sagsbehandling bør være under 2 mdr. for at det bliver aktuelt for dem at få et miljømærke. Det er stort set umuligt at opnå med den nuværende procedure. Der er derfor behov for nytænkning i forhold til proceduren, hvis denne målsætning skal kunne opfyldes.

7.1.5 Kemiske stoffer

En oversigt over hvilke kemiske stoffer, der indgår i tekstiler vil være et nyttigt værktøj for både producenter, detailhandel og indkøbere. Oversigten skal formentlig målrettes til den enkelte gruppe. Oversigten bør indeholde information om hvilke stoffer, der er uønskede i relation til miljø og sundhed. Andre væsentlige oplysninger er hvilke processer og produkter de typisk indgår i samt hvilke substitutionsmuligheder der er i form af alternative kemiske stoffer. I forhold til detailhandel og indkøbere vil oplysninger om hvordan valg af produkt eller formulering af krav til det færdige produkt påvirker indholdet af kemiske stoffer være yderst relevant.

Tabel 7.1
Forslag til virkemidler og værktøjer til reduktion af barrierer

Se her!

7.2 Eksisterende værktøjer

En gennemgang af tidligere gennemførte tiltag i forhold til producenterne viser, at en række af de foreslåede elementer allerede tidligere er gennemført for nogle år siden.

For at processen med at øge afsætningen af miljømærkede tekstiler for alvor skal overkomme sine barrierer, skal fokus rettes mod at virksomhederne i leverandørkæden skal kunne opnå den nødvendige kompetence internt.

I forhold til de offentlige indkøbere er der udarbejdet miljøvejledninger for specifikke produktgrupper inden for tekstiler. Ingen af de interviewede offentlige eller private indkøbere har imidlertid kendskab til disse vejledninger.

En udbredelse af disse via indkøbernes egne informationskanaler er derfor en oplagt mulighed for at øge kendskabet til tekstilers miljøforhold og mulighed for at stille krav.

Bilag A
Skema til telefoninterview/ e-mail til producenter, distributører mv.

Mulighederne for at stille krav til tekstilleverandører om miljø, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår - og om miljømærker

Udfyldes inden interviewet starter

1. Dato for interview
2. Navn på interviewer
   
3. Oplysninger om virksomheden
   Navn:
   Adresse:
   Tlf. nr.:
   Branchekode
   
4. Interviewpersonens navn:

Interviewet starter. Introducer - se brev/introduktionsskrivelse

5. Ønsker at blive interviewet ?

Har du noget imod at nogle af dine kommentarer eventuelt bliver anvendt anonymt i rapporten?

6. Hvad er din stilling ?

Spørgsmål om virksomhedens generelle karakteristika

Først vil jeg stille nogle spørgsmål for at få et generelt billede af virksomheden. Med ’virksomheden’ mener vi også egen produktion eller egne virksomheder som er placeret i udlandet, f.eks. systuer i Baltikum som er ejet af virksomheden.

7. Har virksomheden egen forarbejdening eller afdelinger uden for Danmark?

10. A Arbejder I med fremstilling, forarbejdning eller salg af beklædningstekstiler?

Spørgsmål om virksomhedens interne miljø og arbejdsmiljø

De næste spørgsmål handler om virksomhedens eget interne arbejde med miljø og arbejdsmiljø på virksomheden. Med internt arbejde mener vi i forbindelse med virksomhedens egen produktion.

11. Har I gennemført nogle af de følgende initiativer på miljøområdet?

12. Har I gennemført nogen af de følgende initiativer i forhold til arbejdsmiljøet ?

13. Ansvaret for at reducere miljøproblemer kan placeres flere steder.
    Hvem af de følgende, synes du, har ansvar for at reducere miljøproblemerne indenfor tekstilproduktionen ?

Se her!

14. Ansvaret for at forbedre arbejdsmiljøet kan også placeres flere steder.
    Hvem af de følgende, synes du, har ansvaret for at forbedre arbejdsmiljøet indenfor tekstilproduktionen ?

Se her!

Spørgsmål omkring miljømærker.

Så kommer der nogen spørgsmål om miljømærker

15. Kender virksomheden kravene for at opnå et af følgende miljømærker på tekstiler?

16. Hvad er Jeres holdning til følgende udsagn om miljømærkning af tekstiler?

17. Hvad er Jeres holdning til de følgende udsagn om miljømærkede tekstiler (i forhold til ikke mærkede produkter)?

For virksomheder der ikke kender miljømærket Blomsten i spørgsmål 15. spring til spørgsmål 23.

Miljømærket "Blomsten"

Så kommer der nogle spørgsmål som kun handler om miljømærket EU-Blomsten.

18. Kan virksomheden umiddelbart opnå miljømærket "Blomsten"?

19. Hvad er Jeres holdning til følgende udsagn om kontrollen med miljømærket (Blomsten)?

Se her!

Hvis virksomheden, ikke har Blomsten eller er ved at ansøge om det (se spørgsmål 15.) spring til spørgsmål 23.

20. Hvad er Jeres holdning til følgende udsagn om kriterierne for at mærke tekstilprodukter med Blomsten?

21. Kender virksomheden ansøgningsproceduren ?

Se her!

22. Hvilket niveau har Jeres omkostninger været for at opnå miljømærket?

Se her!

23. Mener du, der er barrierer for at miljømærke jeres tekstiler, som vi ikke har berørt i spørgeskemaet.
    (Få dem i prioriteret rækkefølge):

....................................................................................................................

....................................................................................................................

....................................................................................................................

....................................................................................................................

....................................................................................................................

Spørgsmål om virksomhedens indkøb

Basis information om indkøbet

Nu vil jeg så stille nogle generelle spørgsmål om virksomhedens indkøb af råvarer og halvfabrikata af tekstilfibre.

(Hvis respondenten har mange leverandører, så gælder spørgsmålene de vigtigste/største leverandører).

24. I hvilke lande køber virksomheden tekstiler eller tekstilfibre til forarbejdning eller salg ?
    (hvis der købes ind hos grossister er det grossistens land der skal sættes kryds for)

25. Hvor stor en andel af indkøbet sker igennem grossister ?

26. Hvor mange forskellige leverandører af tekstiler eller tekstilfibre har virksomheden i løbet af et år?

26. Hvor stor en andel af virksomhedens vigtigste tekstilleverandører udskiftes om året? (anslå i procent)

27. Hvor meget ved virksomheden om, hvor de væsentligste tekstiler eller tekstilfibre tidligere er blevet forarbejdet?

(sæt et kryds i hver række)

29. Hvor stor vægt lægger I på de følgende forhold ved valg af (de væsentligste) leverandører til virksomheden ?

Se her!

29. Hvem står for indkøb af (de væsentligste) tekstiler/tekstilfibre til virksomheden ?

30. Hvordan kontrolleres det, at (de væsentligste) leverandører af tekstiler/tekstilfibre lever op til virksomhedens krav ?

Spørgsmål om miljøkrav i forbindelse med indkøbet

Så går vi videre til nogle spørgsmål om at stille miljøkrav i forbindelse med indkøbet.

31. Stiller virksomheden nogen krav til sine vigtigste leverandører om miljøforhold ?

Godt, så kommer der nogle spørgsmål der går lidt mere i detaljen om jeres miljøkrav til leverandørerne.

32. Er der nogle af virksomhedens tekstilprodukter der lever op til følgende krav?

33. Hvem medvirker i virksomhedens beslutning om hvilke miljøkrav der skal stilles til leverandører ?

34. Henter virksomheden viden og hjælp til at stille miljøkrav til leverandører nogle af de følgende steder?

35. Bliver virksomhedens indkøbere uddannet til at stille miljøkrav til leverandører?

36. Kontrollerer virksomheden, at de vigtigste leverandører lever op til virksomhedens miljøkrav ?

37. Der er mange forhold der kan påvirke en virksomheds mulighed for at stille og kontrollere miljøkrav hos leverandører.
    Hvor enig er du i de følgende udsagn om din virksomhed?

38. a. Er der andre forhold som har betydning for din virksomheds mulighed for at stille krav og kontrollere miljø hos leverandører ?

39. Der er også nogle forhold hos leverandøren der kan påvirke deres muligheder for at leve op til miljøkrav
    I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om forholdene hos Jeres leverandører ?

Er der andre vigtige ting som påvirker leverandørernes mulighed for at leve op til miljøkrav ?

40. Forventer du, at virksomheden indenfor de næste 3 år vil stille flere miljøkrav til virksomhedens leverandører?

41. Hvilke af de følgende initiativer, mener du, vil kunne hjælpe Jeres leverandører til at levere mere miljøvenlige tekstilprodukter? (på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er ingen hjælp og 5 er meget stor hjælp)

Se her!

Obs

Til spørgsmål 38 a er der følgende kommentar: At vi er med i "Score". Her kan man kigge på tal for alle produkter. Hvor letnedbrydelige er de osv.

Er der andre forhold, som du mener er vigtige i forhold til at stille krav til leverandører på miljøområdet ? Skriv:

Spørgsmål om krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår i forbindelse med indkøbet

Så går vi over til nogen spørgsmål om krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår i forbindelse med indkøbet.

Problemerne med arbejdsmiljø og arbejdsvilkår er forholdsmæssigt langt større i udlandet, særlig i lande i Asien. De følgende spørgsmål handler derfor kun om virksomhedens leverandører udenfor Vesteuropa.

Når vi taler om arbejdsmiljø i det følgende, så mener vi forhold omkring de ansattes sikkerhed og sundhed

Mens når vi taler om arbejdsvilkår, mener vi andre forhold omkring ansættelsen f.eks. om der er børnearbejde, om der er organisationsfrihed, kønsdiskriminering osv.

41. Stiller virksomheden nogen krav til sine leverandører angående arbejdsmiljø og arbejdsvilkår ?

Hvis Ja til mindst et af ovenstående spørgsmål, så fortsæt til næste spørgsmål.
Hvis Nej til begge, så spring til spørgsmål 46.

42. Kræver virksomheden at leverandører har en politik for arbejdsmiljø og arbejdsvilkår (evt. at de skal underskrive en Code of Conduct/Guidelines to suppliers):

43. Opfylder virksomhedens vigtigste tekstilleverandører nogle af de følgende krav til de ansattes arbejdsvilkår (kravene er ILO International Labour Organisation’s kerne konventioner) ?