| Indhold |

Miljøprojekt nr. 677, 2002

Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2000

Indholdsfortegnelse

Forord

Formål

Projektets formål er at gennemføre en kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande. Kortlægningen opdaterer tidligere potentialeberegninger for papir fra private husstande, der gennemførtes for året 1998. Papir- og pappotentialet i nærværende projekt fastlægges på landsplan og kommuneniveau både som en absolut mængde og som et gennemsnit pr. husstand for året 2000. Opdateringen suppleres ifht. sidste undersøgelse med en opgørelse over den genanvendelige papmængde i de private husholdninger.

Baggrund

Regeringens affaldsplan 1998-2004, Affald 21, indeholder en række initiativer. Et af disse initiativer er rettet mod indsamling af papir og pap fra private husstande, hvorfra der i år 2004 skal genanvendes 60%.

De seneste potentialeberegninger for papir fra private husstande gennemførtes i 1999 og dækkede kalenderåret 1998, Miljøprojekt nr. 490, 1999, "Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne". Miljøstyrelsen har ønsket, at næste opdatering finder sted for år 2000 og at den i forhold til seneste beregning suppleres med en opgørelse over den genanvendelige papmængde i de private husholdninger, således at potentialet opgøres for både papir og pap.

Projektets gennemførelse

Projektet er gennemført med udgangspunkt i materiale fra Dansk Oplagskontrol, Media Scandinavia, MediaGuiden, Dansk Fagpressekatalog og henvendelser til brancheorganisationer, bladredaktioner, trykkerier, distributionscentraler mv.

Miljøstyrelsen har rekvireret og finansieret projektet, der er udført i perioden juli – december 2001 af Econet AS. Til projektet har der været knyttet en styregruppe bestående af en repræsentant for Miljøstyrelsen, Reno-Sam, Kommunernes Landsforening, Affaldsteknisk Samarbejde, Frederiksberg kommune og Econet AS.

Econet AS takker for stor imødekommenhed hos alle media, virksomheder og organisationer, der har bidraget med oplysninger til projektet. En særskilt tak til Thomas Jermiin, Dansk Oplagskontrol, Tyge Mahler, Provinsens Distriktsblade, Niels Rømeling, Danske Distriktsblade samt Jens Richardt, Forbrugerkontakt for værdifuld assistance.

Sammenfatning og konklusioner

Metode

Projektet bygger på data hentet fra en række registranter, der udgives af brancheorganisationerne. Der er suppleret med interviews af hovedaktører inden for dagblads- og magasinpressen mv. samt fra distributionsleddet. Videre er der foretaget henvendelser til redaktionerne på dagblade, distriktsblade og ugeblade og månedsmagasiner samt til trykstederne.

Afgrænsning

Projektet er afgrænset til at omfatte følgende kategorier af papir fra private husstande: Dagblade, distriktsblade, ugeblade og månedsmagasiner, fag- og medlemsblade, telefonbøger, adresseløse tryksager og adresserede forsendelser. Endvidere indgår en vurdering af genanvendeligt papir og andet genanvendeligt pap fra private husholdninger.

Kortlægningen medtager således ikke mængden af: aftørringspapir, gavepapir, affaldssække, snavset og vådt papir og pap, drikkevareemballager o.lign. (plast og metallamineret karton), samt større emballager i bølgepap. De her nævnte mængder forudsættes at indgå i dagrenovationens restfraktion eller som storskrald (bølgepap).

Private husstande/erhverv

Beregningerne er gennemført under den forudsætning, at alle solgte og distribuerede aviser (dagblade såvel som distriktsblade), ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade primært bortskaffes i den private husstand.

For kategorierne adresseløse tryksager, adresserede forsendelser, andet papir samt pap har det været muligt at skelne mellem private husstande og erhvervsvirksomheder. Kategorierne uge- og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade vurderes kun at bortskaffes i private husstande, og behandles derfor som ovenstående kategorier.

De øvrige kategorier dagblade, distriktsblade samt telefonbøger reguleres med hensyn til antallet af momsregistrerede virksomheder i de enkelte kommuner. Det antages at hver virksomhed modtager ét dagblad, ét distriktsblad samt én telefonbog. Herved nedskrives potentialet fra private husstande, idet en del af potentialemængden bortskaffes gennem erhvervsvirksomheder.

Fremgangsmåde

Første trin i projektet er indsamling af de nødvendige data gennem kontakt til en lang række aktører i branchen. Desuden etableres en database til behandling af indsamlede data.

Andet trin omfatter en beregning af papirpotentialet med fordeling på kommuner. De basisoplysninger (oplagstal), der er anvendt til fordelingen af de enkelte distributioner på kommuner, foreligger ikke alle på samme geografiske eller administrative niveau. For at kunne konvertere data med forskellig geografisk referenceramme til en fælles er det nødvendigt med flere beregningsgennemløb.

Alle oplagstal søges fordelt på det mest detaljerede niveau, nemlig postdistrikter, hvorefter postdistrikterne samles til kommuner. På grund af den manglende overensstemmelse mellem postdistrikter og kommuner fordeles et postdistrikts oplag ligeligt på alle husstande i distriktet. Herefter splittes distriktet op og oplaget henføres til de kommuner, der dækker postdistriktet. Denne opsplitning sker efter en kommunenøgle, der skaber reference mellem den enkelte husstand i et postdistrikt og den administrative myndighed, kommunen.

Beregning

Opgørelsen af de nævnte bladkategorier er kvantitativ med undtagelse af gruppen af andet papir og gruppen pap. Andet papir (salgsemballager af papir/karton samt andet rent og tørt papir) bygger på en vurdering af resultater fra igangværende affaldsanalyser, mens kategorien pap er vurderet ud fra oplysninger i Emballageforsyningen i Danmark 2000 samt resultater fra igangværende affaldsanalyser.

Beregningsmetoden er enkel, idet der er tale om at multiplicere en bladvægt med et samlet årsoplag for hver enkelt udgivelse. For den pågældende udgivelse fremkommer herved en totalvægt på årsbasis. Samtlige udgivelsers totalvægte summeres. Herved fås en samlet mængde for distributionen til de private husstande.

Imidlertid forefindes oplysninger om en udgivelses bladvægt kun sjældent tilgængelig. Den må følgelig beregnes. For hver udgivelse er der indsamlet oplysninger om forhold som: oplag, udgivelseshyppighed (frekvens), papirkvalitet (gram pr. m²), antal sider og bladformat. På denne baggrund beregnes totalvægten på årsbasis.

Resultater

Den anvendte metode resulterer i et beregnet papir- og pappotentiale fra private husstande på ca. 432.000 tons i 2000. Fordelingen af dette potentiale på kategorier fremgår af nedenstående oversigt 1.

Oversigt 1.
Papir- og pappotentialet 2000

Det samlede papir- og pappotentiale i private husstande beregnes til 432.000 tons eller 177 kg. pr. husstand. Dagblade samt distriktsblade udgør alene 35 pct. af husstandens samlede potentiale.

Det beregnede landsgennemsnit dækker imidlertid over større forskelle både med hensyn til såvel sammensætningen som den samlede mængde. Variationen for hver kategori er vist i Oversigt 2 som et interval opgjort i kg/husstand pr. kommune.

Oversigt 2.
Variation i mængden pr. husstand

Det fremgår af oversigt 2, at mens der i én kommune konstateres et potentiale på 137 kg. pr. husstand pr. år kan der i en anden kommune findes knapt 83 kg. mere papir pr. husstand eller i alt 220 kg. Et forhold der naturligvis hænger sammen med omfanget og karakteren af de distribuerede udgivelser. Fordelingen af potentialemængden på kvartiler er illustreret under afsnit 4.2.

1. Metode og datagrundlag

1.1 Projektets afgrænsning

I kortlægningen indgår ikke mængden af: aftørringspapir, gavepapir, affaldssække, snavset og vådt papir og pap samt drikkevareemballager o.l. (plast og metallamineret karton) samt større emballager i bølgepap. De her nævnte mængder forudsættes at indgå i dagrenovationens restfraktion eller som storskrald (bølgepap).

1.2 Målepunkt

Udgangspunktet er en opgørelse af den mængde papir og pap, der forventes at nå frem til den enkelte private husstand, dels som følge af husstandens indkøb dels som følge af distribution direkte eller indirekte (hjemtagning af papir, aviser etc. fra arbejdet) til husstanden. I princippet bør målepunktet for en sådan analyse være husstanden og dennes forbrug (omsætning) af papir og pap.

Af hensyn til den praktiske gennemførelse er valget af et sådant målepunkt ikke en reel mulighed i projektet, idet dette ville kræve registrering af alt papir tilført husstanden. Målepunkterne kan derfor i dette projekt siges at ligge et sted i distributionsleddet lige før husstanden samt i affaldshåndteringsleddet umiddelbart efter husstanden.

Det er klart, at valget af disse vagt definerede målepunkter giver anledning til en vis usikkerhed i bedømmelsen af projektets resultater. Hertil kommer, at analysen ikke medtager alle papirprodukter men kun de, der relativt enkelt kan identificeres. Andre papirprodukter kortlægges således ikke men vurderes kvalitativt

1.3 Kortlægningens datagrundlag

Der findes i dag ingen kilder, der samlet indeholder de oplysninger, der er tilstrækkelige for at kunne beregne en potentialemængde. Det er derfor nødvendigt at indsamle oplysninger på forskellig vis. I denne undersøgelse anvendes dels publiceret materiale dels oplysninger indsamlet telefonisk, via mail eller pr. brev.

Som grundlag for kortlægningen er der taget udgangspunkt i en række centrale kilder, der har bred anvendelse inden for mediaverdenen.

Dansk Oplagskontrol

Den ene centrale kilde er "Oplagstal og markedstal 2000", der udgives af Dansk Oplagskontrol (DO). Udgivelsen indeholder oplysninger om salg og markedsandele på geografi for dagblade, distriktsblade samt ugeblade- og månedsmagasiner. Organisationen er den eneste uafhængige kontrol af mediernes oplag og samarbejder med annoncører, reklamebureauer og media.

Opgørelsen af distribuerede oplag sker i samarbejde med Danske Dagblades Forening og Dansk Magasinpresses Udgiverforening. Opgørelsen baseres på tællingsskemaer til de enkelte udgivelser, der skal registrere oplaget på en nærmere fastsat dag i året. Der er med andre ord ikke tale om en total registrering af samtlige udgivelsers salg/distribution men om en punkttælling, der opregnes til totaltal for året. Som følge heraf vil der også kunne konstateres forskelle mellem en udgivelses oplagstal i kilderne. Fra denne kilde anvendes oplagstal, som svarer til et betalt nettooplag. Desuden belyses salg og distribution på geografi (kommuner) for de enkelte udgivelser.

Media Scandinavia

Den anden centrale kilde er "Media Scandinavia" udgivet af Danske Reklamebureauers Brancheforening, DRB. Den udgives årligt og indeholder reklamebærende media for hele Norden, hvilket betyder, at som hovedregel indgår kun de udgivelser, der optager eller indeholder reklamer eller anden form for annoncering.

Informationerne i udgivelsen bringes uden afgift for media og uden ansvar for udgiveren (DRB). Oplysningerne er indsamlet fra hver enkelt media og DRB har ikke haft mulighed for en vurdering af de enkelte media med hensyn til redaktionel standard, kvalitetskriterier mv.

Udgivelsen indeholder for Danmark oplysninger om ca. 60 dagblade, 300 distriktsblade, 250 ugeblade og månedsmagasiner samt 650 fagblade og medlemsblade. Udgivelsen indeholder for hver media oplysninger om oplag, sideantal, udgivelsesfrekvens mm. og er den mest omfattende registrering af reklamebærende media i Danmark.

Dansk Fagpressekatalog

Til registrering af fag- og medlemsblade er der bl.a. taget udgangspunkt i "Dansk Fagpressekatalog", som indeholder oplysninger for 335 fagblade. Kataloget medtager kun fagblade og tidsskrifter som er medlem af Dansk Fagpresse, og som er reklamebærende.

MediaGuiden

Til fordeling af landsdækkende dagblade, provinsdagblade, distriktsblade samt en række uge- og månedsblade er der anvendt udtræk fra informationsdatabasen MediaGuiden. Databasen fordeler oplaget for de enkelte udgivelser på amter, delområder og/eller postdistrikter. MediaGuiden indeholder oplysninger om økonomiske og tekniske forhold for ca. 3.500 danske media og er baseret på information fra Dansk Oplagskontrol.

Andre kilder

Som supplement til dataindsamlingen eller som led i en efterprøvning af datakvalitet er der søgt oplysninger hos en lang række virksomheder og organisationer. Det gælder mediernes brancheorganisationer, bladdistributionsvirksomheder, de større bladhuse, samt en række redaktioner såvel som trykkerier. Endvidere har samtaler med Post Danmark, Forbrugerkontakt, Provinsens Distriktsblade og Danske Distriktsblade bidraget med vigtige oplysninger til projektet.

I forbindelse med kortlægning af restpapir- og restpapmængden er der taget udgangspunkt i aktuelle affaldsanalyser. Disse to kategorier kaldes fremover for "Andet papir" og "Pap" /Affaldsanalyser, Econet AS 2001, upubliceret/ samt referencer.

Fremgangsmåden ved dataindsamlingen er beskrevet nærmere i kapitel 2.

1.4 Kortlægningens population

Begrænsning

Det er vigtigt at understrege, at de udgivelser, der indgår i kortlægningen, ikke er fuldt dækkende for en præcis opgørelse af potentialet. Som nævnt tidligere, findes der ingen samlet registrering over samtlige udgivelser på det danske marked. Dette gælder for danske såvel som udenlandske udgivelser. Følgelig er det vanskeligt at redegøre for hvilke udgivelser, der mangler i kortlægningen.

Visse udgivelser f.eks. kataloger, programmer, oplysningsmateriale, ikke reklamebærende medier (medlemsblade, foreningsblade) kan være indeholdt i kategorien Adresseløse tryksager eller Adresserede forsendelser men kan også være holdt ude af kortlægningen som det f.eks. gælder gratisblade og tilsvarende materiale, der uddeles på besøgssteder - typisk i byerne (caféer, værtshuse, spillesteder, biblioteker, museer, billetkontorer, messer o.lign.).

De nævnte begrænsninger betyder, at kortlægningen kun kan beskrive sammensætningen for den del af potentialet, der udgøres af de registrerede udgivelser.

1.5 Potentialets beregningsforudsætninger

Beregningen af potentialet støtter sig i al væsentlighed på de nævnte kilder og med de usikkerheder, der er knyttet hertil.

Kun private husstande

Beregningen er gennemført under den forudsætning, at alle solgte og distribuerede ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade primært bortskaffes i den private husstand. Aviser (dagblade såvel som distriktsblade) samt telefonbøger er reguleret med hensyn til momsregistrerede erhvervsvirksomheder, således at potentialet kun omfatter salg og distribution til private husstande.

Oplagsstørrelse

For andre udgivelser i løssalg dvs. uden for abonnementsordninger vil der i de fleste tilfælde være tale om, at en mindre del af oplaget ikke bliver solgt. Det er yderst vanskeligt at kortlægge størrelsen af returoplaget, der varierer meget afhængig af den enkelte udgivelse.

Spild og trim

Potentialeberegningerne for private husstande indeholder ikke og bør heller ikke indeholde den mængde papir, der optræder som trim og makulatur under selve trykprocessen og bogbinderspild ved evt. hæftning eller limning. I en vurdering af det samlede papirforbrug for udgivelserne, skal en sådan mængde imidlertid medtages.

1.6 Beregning af potentialet

Som nævnt tidligere beregnes det totale potentiale på baggrund af både kvalitative og kvantitative inputs.

Aviser, ugeblade, fag- og medlemsblade mv.

Opgørelsen af aviser, ugeblade og månedsmagasiner, fag- og medlemsblade samt telefonbøger og vejvisere er kvantitativ. Der er tale om at multiplicere en bladvægt med det samlede årsoplag for hver enkelt udgivelse. Herved fremkommer en totalvægt på årsbasis for den pågældende udgivelse. Samtlige udgivelsers totalvægte summeres. Herved fås den samlede mængde for distributionen til de private husstande. Denne mængde kaldes også for et potentiale.

Adresseløse tryksager

Opgørelsen af adresseløse tryksager fås fra Forbrugerkontakt. Markedet for distribution af adresseløse tryksager dækkes af 4 store distributører. Ud over disse gennemfører frivillige organisationer m.v. lejlighedsvis husstandsomdeling af særlige publikationer.

Adresserede forsendelser

Opgørelsen af adresserede forsendelser omfatter forsendelser til private husstande. Der er alene tale om brevforsendelser. Opgørelsen indeholder ikke brevforsendelser fra udlandet, da fordelingen her mellem private hustande og erhvervsvirksomheder ikke kendes.

Andet papir

Opgørelsen af andet papir tager udgangspunkt i affaldsanalyser og undersøgelser af sammensætningen af dagrenovation fra private husstande. Der er tale om en skønnet mængde. Opgørelsen udtrykkes som et samlet potentiale på landsplan opgjort som en absolut mængde og som et gennemsnit pr. husstand.

Pap

Opgørelsen af pap tager udgangspunkt i rapporten Emballageforsyningen i Danmark 2000 samt i affaldsanalyser. Opgørelsen udtrykkes som et samlet potentiale på landsplan opgjort som en absolut mængde og som et gennemsnit pr. husstand.

2. Papir- og pappotentialet på landsplan

I dette kapitel præsenteres resultaterne for de gennemførte potentialeberegninger. Kapitlet er inddelt i syv hovedafsnit, idet resultaterne præsenteres for:

1. Aviser, ugeblade- og månedsmagasiner, fagblade og medlemsblade, med annoncering
2. Telefonbøger og vejvisere
3. Adresseløse tryksager
4. Adresserede forsendelser
5. Andet papir
6. Pap
7. Et samlet potentiale

I hvert afsnit gennemgås dataindsamling samt fastlæggelse af de parametre, der anvendes i beregningen.

2.1 Aviser og ugeblade

Denne kategori omfatter:

Alle dagblade både landsdækkende og regionale.
Alle distriktsblade og lokalaviser med en ugentlig distributionsfrekvens.
Alle ugeblade og månedsmagasiner, der udgives med salg for øje. Månedsmagasiner omfatter magasiner, der udgives med en frekvens på mellem 9 og 26 gange årligt).

2.1.1 Dagblade

I undersøgelsen indgår 37 hverdagsaviser med et samlet oplag på 1.352.514 eksemplarer dagligt. Der indgår 10 søndagsaviser med et samlet oplag på 1.621.109 eksemplarer ugentlig. Videre er Den Blå Avis inkluderet med 2 udgivelser ugentlig og Gul & gratis Fyn med 1 udgivelse ugentligt. Desuden indgår tillæg til Fyens Stiftstidende separat fra udgivelsen.

Dataindsamling

Data er hovedsagelig hentet fra Dansk Oplagskontrol og MediaGuiden. Det gælder oplagstal, udgivelsesfrekvens, sidetal og fordeling. Oplysninger om papirkvalitet (gram pr. m²) og format indhentet ved direkte henvendelse til den enkelte bladudgiver, hvor de øvrige oplysninger samtidig blev verificeret.

Oplagsstørrelse

Der er her anvendt et "betalt nettooplag". Denne størrelse indeholder således ikke den del af oplaget, der tages retur fra salgs- og distributionsleddet.

Sideantal

For alle dagblade gælder at sidetallet er fastlagt efter kontakt direkte til redaktionen eller trykstedet.

Format

Hovedparten af det avispapir, der anvendes af dagbladene har en vægt på 45 gram pr. m². I enkelte tilfælde - typisk dagblade med et lille sidetal - anvendes der en højere vægt f.eks. 49 eller 52 gram pr. m², hvilket der er taget højde for i beregningerne.

Resultater

Der foreligger komplette data for alle dagblade, søndagsaviser, Den Blå Avis, Gul & Gratis Fyn samt for tillæg til Fyens Stiftstidende. Mængden af udenlandske dagblade er skønnet.

Tabel 2.1
Dagblade/Søndagsaviser

Den gennemsnitlige bladvægt for de godt 344 mill. eksemplarer er beregnet til 114 gram.

2.1.3 Ugeblade og månedsmagasiner mv.

I undersøgelsen indgår 14 ugeblade med et samlet oplag på 92,1 mill. eksemplarer årligt. Der indgår 66 månedsblade/magasiner med et samlet oplag på 25,1 mill. samt 32 blade med en udgivelsesfrekvens på mindre end 10 gange årligt og et årligt oplag på i alt 3,5 mill. eksemplarer.

Opgørelsen af ugeblade og månedsmagasiner mv. er renset for gratisudgivelser, kvartalsaviser og adresseløse tryksager.

Det kan være vanskeligt at trække klare grænser mellem visse magasiner og fag/medlemsblade. Som hovedregel gælder, at ugeblade og månedsmagasiner udgives med et kommercielt sigte - i modsætning til fag- og medlemsblade.

Dataindsamling

Data er hovedsagelig hentet fra Media Scandinavia samt ved telefonisk henvendelse til de største udgivere, Dansk Centralagentur (DCA) samt til distributører af udenlandske magasiner.

Oplagsstørrelse

For alle ugeblade er der anvendt betalt nettooplag. For månedsmagasiner er der for størstedelen (90%) også anvendt et betalt nettooplag. Hvor denne oplysning ikke foreligger, er der anvendt en oplagsstørrelse oplyst af udgiveren reduceret med 50 pct. For blade med en udgivelsesfrekvens på mindre end 10 gange årligt foreligger der betalt nettooplag for ca. halvdelen. De øvrige oplag er behandlet som ovenstående.

Sideantal

Denne størrelse opgives typisk som en interval størrelse og beregnes i undersøgelsen som et gennemsnit.

Format

Der er tale om mange forskellige formater. Langt hovedparten af ugeblade og månedsmagasiner udgives i et skåret A4 format, hvor de præcise mål kan afvige. Eksempler er (270 x 210 mm), (280 x 208 mm) og (280 x 215 mm).

Papirkvalitet

Den gennemsnitlige papirkvalitet ligger på 78 gram pr. m² for ugeblade og månedsmagasiner. Kvaliteten på papiret varierer fra 40-120 gram pr. m². Omslag kan have vægte mellem 80 og 200 gram pr. m². I denne undersøgelse er der ikke skelnet mellem papir til omslag og til indhold.

Særlige forhold

Hvor der ikke foreligger fyldestgørende oplysninger, er der rettet henvendelse til redaktionerne. Dette gælder kun for ugeblade og de største månedsmagasiner (efter oplagsstørrelse). I nogle tilfælde er oplyst en gennemsnitlig bladvægt, som i kortlægningen er suppleret med oplysninger fra øvrige kilder.

Der indgår 112 ugeblade og månedsmagasiner mv. med oplyste oplagsstørrelser i undersøgelsen.

Tabel 2.3
Ugeblade og månedsmagasiner mv.

Den gennemsnitlige bladvægt for de 154 mill. eksemplarer er beregnet til 133 gram pr. stk.

2.2 Telefonbøger og vejvisere

Omfanget af distribuerede telefonbøger og vejvisere kan i en vis udstrækning opgøres særskilt. En del af mængden distribueres via de 4 store distributører i Danmark (Post Danmark, Forbrugerkontakt, Dansk Distributions Center og Dansk Totaldistribution) og indgår som en del af mængden af adresseløse tryksager se afsnit 2.3.

Dataindsamling

Der er samlet data fra de to største forlag. Det drejer sig om TDC Forlag og Eniro Danmark (Mostrups grønne vejvisere og De røde Lokalbøger). TDC Forlag udgiver såvel regionale som lokale telefonbøger. Eniro Danmark udgiver alene lokale telefonbøger/vejvisere samt fagbogen Contakt. Desuden indgår Odense Telefonbog, da ingen af ovenstående forlag dækker Odense-området.

Oplagsstørrelse

Der er her anvendt et trykt oplag, der svarer til det distribuerede.

Sideantal

Denne størrelse opgives som en præcis størrelse.

Format

TDC Forlags telefonbøger udkommer hovedsageligt i formatet 295 x 210 mm, mens Mostrups Grønne Vejvisere har et format på 270 x 195 mm. Eniros Røde Lokalbøger udkommer i Horsens-format, der svarer til 265 x 190 mm.

Papirkvalitet

For udgivelser fra TDC Forlag gælder, at der fortrinsvis anvendes finsk specialfremstillet papir med en vægt på mellem 38-52 gram pr. m² inkl. omslag. Gult papir er indfarvet og ikke påført under trykningen.

Bladvægt

Er beregnet af forlag.

Resultater

Der indgår kun oplag og mængder fra de nævnte forlag. Der findes andre udgivere af tilsvarende produkter, men de har stort set ingen mængdemæssig betydning.

Tabel 2.5
telefonbøger og vejvisere

Det anførte oplag på knapt 13 mill. telefonbøger og vejvisere svarer til en gennemsnitlig vægt på 938 gram pr. stk.

TDC Forlag oplyser, at en del af telefonbøgerne distribueres med Post Danmark. Denne mængde udgør 87 tons.

Eniro Danmark oplyser, at størstedelen af deres udgivelser distribueres med Post Danmark. Denne mængde udgør 1.449 tons.

Disse mængder svarende til 1.536 tons indgår i opgørelse af adresseløse tryksager (se afsnit 2.3).

Den del der distribueres til erhvervsvirksomheder udgør i alt 1.327 tons, hvilket betyder, at mængden af telefonbøger, der opgøres som en selvstændig kategori i denne kortlægning, andrager 9.211 tons.

2.3 Adresseløse tryksager

Adresseløse tryksager er defineret som detailhandelens reklameaviser, kataloger, brochurer og tilsvarende distribueret til potentielle købere direkte og/eller gennem detailhandelen eller anden distributionskanal. Desuden indgår en række telefonbøger og lokale vejvisere.

Distriktsblade og lokalaviser indgår ikke under adresseløse tryksager men uddeles ofte sammen med disse. Distriktsblade er behandlet under afsnit 2.1

Dataindsamling

Oplysninger vedrørende distributionen af adresseløse tryksager er fra Forbrugerkontakt, der løbende indsamler og bearbejder data fra hele branchen. Oplysningerne er således dækkende for de private distributører og Post Danmark.

På baggrund af de private distributørers omdelinger er antallet endvidere fordelt på amter. Denne viden anvendes i forbindelse med den regionale fordeling – jf. kapitel 3.

Oplagsstørrelse

I 2000 blev totalt distribueret 1.968 millioner adresseløse tryksager. Post Danmark forestår distributionen af ca. halvdelen og er stort set eneste distributør i landdistrikter.

Der er stor forskel på hvor mange adresseløse tryksager som distribueres mellem områderne. Typisk er andelen af tryksager i byområderne ca. 30 pct. højere i byområder end i landområder indenfor samme region, /Jens Richardt/.

Sideantal

Sidetallet for de adresseløse tryksager varierer meget og der foretages ingen registreringer heraf.

Format

Formatet varierer ligeledes tryksagerne imellem. Der foreligger heller ingen registrering af formaterne.

Papirkvalitet

Det er ikke muligt at sige noget om papirkvaliteten – herunder forbruget af forskellige kvaliteter. Der indgår således avispapir, bestrøgne og ubestrøgne træfrie kvaliteter herunder skrive- og kopipapir samt konverterede produkter.

Bladvægt

Den gennemsnitlige vægt pr. adresseløs forsendelse blandt de distributørerne var i år 2000 på 49,8 gram. Denne vægt inkluderer de telefonbøger, som distribueres af Post Danmark.

Resultat

På landsplan udgør mængden af adresseløse tryksager 98.202 tons i år 2000.

Tabel 2.6
Adresseløse tryksager

I denne mængde indgår lokale telefonbøger og vejvisere med 1.536 tons jf. afsnit 2.2.

2.4 Adresserede forsendelser

Post Danmark opgør årligt den samlede mængde forsendelser. Opgørelserne baseres på stikprøvetællinger af modtagere og afsendere samt vægten af den enkelte forsendelse. Vægten registreres alene i forhold til de gældende portogrænser. Desuden er stikprøvetællingerne nu udvidet til at omfatte forskelle i fordelingerne på portogrænserne for hhv. private husstande og erhverv.

Ifølge Post Danmark blev der i år 2000 afsendt 1.280 mill. indenlandske breve, /J. Hedegaard, Post Danmark/. Heraf modtager de private husholdninger 58 pct. af forsendelserne. Under forudsætning af stikprøvetællingernes fordeling på portogrænser for private husstande modtager husholdningerne årligt 41.683 tons adresserede forsendelser. Gennemsnitsvægten pr. forsendelse til private husstande er på 32,6 gram.

Tabel 2.7
Adressereder forsendelser

Mængden af adresserede forsendelser indeholder ikke breve fra udlandet, da fordelingen mellem private husstande og erhvervsvirksomheder ikke kendes.

2.5 Andet papir

Udover de eksplicit kortlagte mængder – jf. afsnit 2.1-2.4 – forekommer der i de private husstande en række andre papirtyper, som er egnede til særskilt indsamling og genanvendelse. Det drejer sig om visse typer salgsemballager af papir, skrivepapir, kladdehæfter m.v. De nævnte papirtyper betegnes i de efterfølgende som "Andet papir".

Mængden af Andet papir i private husstande kan ikke umiddelbart kortlægges gennem oplysninger fra Danmarks Statistik eller andre kilder.

Mængden af Andet papir er skønnet ud fra aktuelle undersøgelser af sammensætningen af dagrenovation fra private husholdninger.

Dagrenovationens sammensætning kortlægges i projektet "Evaluering af ordninger for hjemmekompostering af organisk dagrenovation og haveaffald, samt kortlægning af dagrenovationens sammensætning"/Econet AS, 2002, upubliceret/. Projektet er ikke afsluttet på tidspunktet for afrapportering af nærværende projekt. Dette betyder, at de her benyttede værdier for mængden af Andet papir kan afvige fra den mængde, der bliver det endelige resultat i projektet for dagrenovationens sammensætning.

Blandt de 13 delfraktioner, som fraktionen "genanvendeligt papir og pap" udgør i dagrenovationens sammensætning, så er det kun delfraktionerne skrivepapir hhv. andet af papir, der er aktuelle under Andet papir i nærværende projekt. For fraktionen "andet rent papir og pap", der er opdelt i 9 delfraktioner, er kun tegninger samt andet af papir aktuelle./Econet AS, 2002, upubliceret/.

Nærmere analyser af disse delfraktioner viser, hvor stor en del af disse der skal medregnes under Andet papir. Delfraktioner er frasorteret alt materiale, der har været distribueret med Post Danmark, som f.eks. kuverter og breve, da denne mængde allerede indgår under adresserede forsendelser.

Mængden af Andet papir vurderes ud fra ovenstående at være på 7,6 kg pr. husstand. Denne mængde er en minimumsværdi, idet der ikke er taget højde for den mængde, der bortskaffes via andre kilder som f.eks. indsamlingsordninger, brændeovne mm.

2.6 Pap

Fra de private husstande forekommer også en række paptyper, som er egnede til indsamling og genanvendelse. Det drejer sig om papæsker- og ruller, støbepap, bølgepap m.v. De nævnte paptyper betegnes i det følgende som "Pap".

Tabel 2.10
Genanvendeligt pap i dagrenovationen

Anm: Genanvendeligt pap er her: Bølgepap, Papæsker/papruller, Støbepap samt Andet pap
Kilde: "Evaluering af ordninger for hjemmekompostering af organisk dagrenovation og haveaffald, samt kortlægning af dagrenovationens sammensætning"/Econet AS, 2002, upubliceret/

Affaldsanalyserne viser, at der i gennemsnit findes 18 kg genanvendeligt pap pr. husstand pr. år i dagrenovationen eller en totalmængde på 43.000 tons.

I projektet " Eksempler på indsamlingssystemer for papir og pap fra husholdninger" fremgår det, at mængden af indsamlet pap varierer afhængig af den valgte indsamlingsordning. Tre kommuner ud af i alt otte kortlagte kommuner havde i 1998 en kombineret hente/bringeordning bestående af en indsamlingsordning til storskrald og en genbrugsstation (som erhvervsvirksomhederne ikke måtte benytte.

I disse tre kommuner indsamles i gennemsnit 7 kg pap pr. husstand pr. år. Andre mere effektive indsamlingsordninger (f.eks. Brøndby kommune) viser, at der kan indsamles endnu mere pap. I Brøndby indsamledes der i 2000 knapt 14 kg. pap pr. husstand pr. år./Brøndby kommune 2001, Jens Granholm/.

Fra de to nævnte undersøgelser fås således følgende mængde:

Tabel 2.11
Geligt pap i husholdningenenanvend

På baggrund af den i tabel 2.11 anførte mængde sættes potentialet for Pap til 25 kg. husstand pr. år. Potentialet må betragtes som et minimumspotentiale.

2.7 Samlet potentialeopgørelse

2.7.1 Potentialemængde

I tabel 2.12 er det samlede papir- og pappotentiale og dets sammensætningen præsenteret. Potentialet gælder for private husstande. Data er fra år 2000. Som nævnergrundlag for beregningen af potentialet pr. husstand er anvendt Danmarks Statistiks oplysninger om husstande pr. 1. januar 2000, som omfatter samtlige personer på samme adresse uanset familiære tilknytningsforhold. Antallet af CPR-husstande er pr. 1. januar 2000 opgjort til 2.444.467 stk.

Tabel 2.12
Papir- og pappotentiale 2000

¹⁾ Gælder kun telefonbøger der ikke distribueres af Post Danmark, da mængden fra Post Danmark indgår under adresseløse tryksager

Det samlede papir- og pappotentiale i private husstande er beregnet til 432.400 tons eller 177 kg. pr. husstand.

Dagblade samt distriktsblade udgør omkring 35 pct. af husstandens potentiale. Inkluderes ugeblade og månedsmagasiner, fag- og medlemsblade samt telefonbøger forklarer disse kategorier knap 50 pct. af potentialet.

3. Datakvalitet

3.1 Datakvalitet

Nedenfor er kvaliteten af de indsamlede data for de enkelte kategorier beskrevet.

Dagblade

Dagbladene udgør en samlet vægt på 113.160 tons. Dataindsamlingen for denne kategori er udelukkende foregået vha. telefoninterviews. Oplysningerne for de enkelte udgivelser vurderes derfor at være af god kvalitet, og dermed er den samlede potentialemængde forbundet med meget lille usikkerhed. Dog er mængden af udenlandske aviser en skønnet værdi.

Distriktsblade

Den samlede vægt for distriktsbladene udgør 39.148 tons. Størstedelen af denne mængde (ca. 97,5 pct.) er baseret på data hentet direkte hos udgiveren, trykkeriet eller avisen selv. Hovedsagelig hele den samlede potentialemængde vurderes derfor at være beregnet på baggrund af data af god kvalitet.

Ugeblade/månedsmagasiner

Denne kategori er opdelt i 3 undergrupper: ugeblade, månedsmagasiner samt magasiner med under 10 udgivelser pr. år. Den samlede vægt for denne kategori er på 30.889 tons, og størstedelen af de data, der er anvendt er indhentet gennem udgivere og distributører.

Mængdemæssigt udgør gruppen af ugeblade næsten 75 pct. af den samlede vægt, og er derfor af stor betydning for potentialet. Indhentning af data for netop denne gruppe er sket ved henvendelse til udgiverne. Kvaliteten på disse data vurderes som god.

For de to øvrige grupper er der også rettet henvendelse til en række udgivere og distributører. Dog er der en række udgivelser, hvor denne fremgangsmåde ikke har været muligt, og hvor der er anvendt data fra litteraturen, hvor kvaliteten ikke er af samme standard som ved direkte henvendelse. Dette gælder også den skønnede værdi for de udenlandske udgivelser.

Fag- og medlemsblade

Fag- og medlemsblade har et potentiale på 20.410 tons. Omkring halvdelen af det samlede potentiale er baseret på oplysninger fra litteraturen. Den øvrige del bygger på en række antagelser om bl.a. papirvægt og sideantal. Disse antagelser er foretaget på baggrund af de øvrige data. Der må følgelig være en vis usikkerhed knyttet hertil.

Telefonbøger og vejvisere

Denne kategori har et potentiale på 9.211 tons. Alle oplysninger er hentet direkte fra udgiveren og vurderes at være af god kvalitet. Oplysningerne er reguleret for den del, der distribueres af Post Danmark, og som er henført til mængden af adresseløse tryksager.

Adresseløse tryksager

Potentialet for de adresseløse tryksager udgør 98.202 tons. Alle oplysninger er indhentet fra Forbrugerkontakt, der opgør mængden af forsendelser til private husstande. Da mængden er indhentet direkte hos kilden, vurderes datakvaliteten at være god.

Adresserede forsendelser

Den samlede mængde af adresserede forsendelser er på 41.683 tons. Denne mængde er beregnet ud fra oplysninger direkte fra Post Danmark, som har foretaget en række stikprøvetællinger. Dataoplysninger vurderes derfor at være forbundet med en vis usikkerhed.

Andet papir

Potentialet for denne kategori udgør 18.578 tons.

Pap

Potentialet for denne kategori udgør 61.100 tons.

I nedenstående tabel 3.1 er potentialet fordelt på kategori og efter kvaliteten af anvendte data.

Tabel 3.1.
Datakvalitet

Størstedelen af de indhentede data vurderes at være af god kvalitet, og giver dermed en pålidelig potentialemængde på 295.436 tons. Den resterende del af mængden bygger på en række data, der enten er skønnede (dagblade samt ugeblade og månedsmagasiner), antagede på baggrund af andre forhold (distriktsblade, ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade) eller fremkommet ud fra stikprøvetællinger (adresserede forsendelser).

For kategorierne Andet papir og Pap er mængderne baseret på særlige forhold, idet resultaterne kommer fra forskellige analyser og opgørelser. Se nærmere herom i afsnit 2.6 og 2.7.

Den skønnede mængde udgør 136.945 tons og dermed 32 pct. af det samlede potentiale på 432.381 tons

4. Papir- og pappotentialet i kommunerne

I kapitel 2 præsenteredes et beregnet potentiale på landsplan fra private husstande. I dette kapitel redegøres der for, hvordan dette papir- og pappotentiale fordeles på hver kommune. Resultatet af fordelingen fremgår af tabel 1 og tabel 2 i bilag, hvor potentialet er fordelt på kommuneniveau.

4.1 Fastlæggelse af papir- og pappotentialet i kommunerne

Bestemmelsen af potentialet i kommunerne tager udgangspunkt i det beregnede landspotentiale. De basisoplysninger (oplagstal), der er anvendt til fordelingen af de enkelte distributioner på kommuner, foreligger ikke alle på samme geografiske eller administrative niveau. Enkelte distributioner er kun opgjort på landsplan, andre på amt, delområder eller på postdistrikter.

Oplagstal og geografi

Hovedparten af oplysninger om oplagsfordelingen på geografi er hentet fra MediaGuiden. Der opereres med tre geografiske niveauer, nemlig:

1. Amter
2. Delområder
3. Postdistrikter

Danmark er opdelt i 14 amter + København og Frederiksberg kommuner. Amterne inddeles i 87 delområder. Delområderne er sammensat af 594 postdistrikter. Der er manglende overensstemmelse mellem postdistrikternes og kommunernes afgrænsning.

For at kunne konvertere data med forskellig geografisk referenceramme til en fælles har det været nødvendigt at anvende flere beregningsgennemløb.

Oplagstal på delområder og postdistrikter

Alle oplagstal søges fordelt på det mest detaljerede niveau. Forefindes en udgivelses oplagstal på delområder, fordeles det enkelte delområdes oplag ud på postdistrikter, der efterfølgende samles til kommuner. På grund af den manglende overensstemmelse mellem postdistrikter og kommuner fordeles et postdistrikts oplag ligeligt på alle husstande i distriktet. Herefter splittes distriktet op og oplaget henføres til de kommuner, der dækker postdistriktet. Denne opsplitning sker efter en kommunenøgle udarbejdet af Danmarks Statistik. Nøglen skaber reference mellem den enkelte husstand i et postdistrikt og den administrative enhed, kommunen.

Oplagstal på amts- og landsplan

Findes udgivelsernes oplag på amts- eller landsplan sker fordelingen på kommuner ud fra en forholdsmæssig betragtning mellem antallet af husstande i den pågældende kommune og det samlede husstandstal i Danmark.

I de følgende redegøres der kort for den beregningsmetode, der knytter sig til den enkelte bladkategori.

4.1.1 Dagblade

Der sondres her mellem landsdækkende dagblade/søndagsavsier og provinsdagblade/søndagsaviser.

Landsdækkende dagblade/søndagsaviser

Oplagstal findes for denne bladkategori kun på delområder. De enkelte udgivelsers oplag er fordelt forholdsmæssigt på delområdets postdistrikter efter det samlede antal husstande i delområdet. Det er således forudsat, at forbruget er det samme pr. husstand i alle postdistrikter under delområdet.

Det skal bemærkes, at Hovedstadsområdet kun udgøres af et enkelt delområde. Der savnes derfor oplysninger til at finde eventuelle forskelle på forbruget inden for dette område.

Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol er fra 2. halvår 2000.

For to landsdækkende dagblade (Licitationen og Flensborg Avis) foreligger ingen oplagstal på områder. Licitationens oplag er fordelt på samtlige husstande i landet, mens Flensborg Avis er fordelt på husstande i Sønderjyllands amt.

Beregningerne er gennemført i to trin. Først er de enkelte dagblades oplag fordelt på kommuner via kommunenøglen. I andet trin er hvert oplag i de enkelte kommuner multipliceret med bladvægten, hvorefter de enkelte blades samlede vægt er summeret. Herved fremkommer en forbrugsmængde af landsdækkende dagblade/søndagsaviser beregnet pr. kommune.

Provinsdagblade/søndagsaviser

Oplagstal for provinsdagblade- og søndagsaviser foreligger oplyst på postdistrikter, altså på det mest detaljerede niveau.

Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol er fra 2. halvår 2000.

Oplaget er fordelt på kommuner vha. kommunenøglen. Herefter er hvert oplag i de enkelte kommuner multipliceret med bladvægten, hvorefter de enkelte blades samlede vægt er summeret. Herved fremkommer en forbrugsmængde af provinsdagblade/søndagsaviser beregnet pr. kommune.

4.1.2 Distriktsblade

Fordelingen af distriktsblade er sket ud fra MediaGuiden. Her er bladene fordelt på postdistrikter i henhold til oplysninger fra Danske Distriktsblade og Provinsens Distriktsblade.

Oplagene fordeles på kommuner ud fra kommunenøglen. Hvert oplagstal multipliceres med bladvægten, hvorefter vægten af de enkelte distriktsblade summeres, således at der fremkommer en samlet mængde for distriktsblade i den enkelte kommune.

Særlige forhold

For de distriktsblade der ikke indgår, er der foretaget henvendelse til den enkelte bladredaktion, hvor man har oplyst i hvilke postdistrikter de pågældende blade distribueres. Herefter er oplaget fordelt på kommuner ud fra kommunenøglen.

4.1.3 Ugeblade og månedsmagasiner

For 38 ugeblade- og månedsmagasiner findes oplagstal på delområder mens oplagstal for de resterende 74 udgivelser, der indgår i kortlægningen kun findes på landsplan.

Oplagstal på delområder

Hvor oplagstal foreligger på delområder, er dette fordelt forholdsmæssigt på delområdets postdistrikter efter det samlede antal husstande i delområdet. Det er således forudsat, at forbruget er det samme pr. husstand i alle postdistrikter under delområdet.

Det skal bemærkes, at Hovedstadsområdet kun udgøres af et enkelt delområde. Der savnes derfor oplysninger til at finde eventuelle forskelle på forbruget inden for dette område.

Herefter er postdistrikternes oplag fordelt ud fra kommunenøglen. Den samlede mængde opgjort for hver kommune og på landsplan og den enkelte kommunes andel heraf er beregnet.

Kun oplagstal på landsplan

For udgivelser, hvor oplagstal kun har kun været tilgængelig på landsplan er der valgt en fremgangsmåde, hvor oplag er fordelt på kommuner ud fra forholdet mellem husstande i de enkelte kommuner og på landsplan.

Det er således forudsat, at forbruget af ugeblade og månedsmagasiner, hvor mængden kun foreligger oplyst på landsplan er det samme pr. husstand i alle kommuner.

Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol er fra 2. halvår 2000.

Beregningerne er gennemført i to trin. Først er blade med oplag på delområder fordelt på postdistrikter, og derefter på kommuner ud fra kommunenøglen. Blade med oplag fordelt på landsplan er direkte fordelt på kommuner ud fra husstandstal. I andet trin er hvert oplag i de enkelte kommune multipliceret med bladvægten, hvorefter de enkelte blades samlede vægt er summeret. Herved fremkommer en forbrugsmængde af ugeblade og månedsmagasiner beregnet pr. kommune.

4.1.4 Fag- og medlemsblade

Oplysninger om oplag har kun været tilgængelig på landsplan. Fordelingen på kommuner er således sket forholdsmæssigt efter antallet af husstande i hver kommune. Det er således forudsat, at forbruget af fag- og medlemsblade er det samme pr. husstand i alle kommuner.

4.1.5 Telefonbøger

Oplysninger er modtaget fra TDC Forlag, Eniro Danmark samt Odense Telefonbog. Telefonbøgerne fordeler sig både på postdistrikter og kommuner. De enkelte oplag er fordelt ud fra kommunenøglen på de enkelte kommuner.

4.1.6 Adresseløse tryksager

Oplysninger om antal adresseløse tryksager er modtaget af Forbrugerkontakt og foreligger med en fordeling på amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner under ét. Fordelingen er gengivet i tabel 4.1.

Tabel 4.1
Adresseløse tryksager fordelt på amter 2000

Kilde: Forbrugerkontakt samt Post Danmark

Det er oplyst, at husstande i byer får ca. 30 pct. flere adresseløse tryksager end husstande i landområder, /Jens Richardt, Forbrugerkontakt/. Der er under kortlægningen taget hensyn til antallet af husstande, der er tilmeldt ordningen "Reklamer Nej tak".

Fordelingen af de adresseløse tryksager efter bymæssighed inden for hvert amt er sket efter Geokode 1 og 2(jf. Danmarks Statistik) således:

Hovedstadsregionen

På denne måde sikres det, at der inden for hvert amt foretages en lokal fordeling af mængden af adresseløse tryksager på kommuneplan.

4.1.7 Adresserede forsendelser

Oplysninger om antal adresserede forsendelser er modtaget fra Post Danmark og foreligger kun tilgængelig på landsplan. Fordelingen på kommuner er således sket forholdsmæssigt efter antallet af husstande i hver kommune.

4.1.8 Andet papir og pap

Mængden af Andet papir samt Pap er beregnet jf. afsnit 2.5 og 2.6 foreligger kun tilgængelig på landsplan. Fordelingen på kommuner er således sket forholdsmæssigt efter antallet af husstande i hver kommune.

4.1.9 Samlet oversigt

I tabel 4.2 fremgår det på hvilket geografisk niveau oplagstal for de enkelte kategorier foreligger oplyst inden omfordelingen til kommuneniveau foretages.

Tabel 4.2
Bladkategorier efter geografi

Af ovenstående tabel ses det, at 19,7 pct. af oplagene foreligger på postdistrikter, 24,8 pct. ligger på delområder, 22,7 pct. er fordelt på amter, mens de resterende 32,8 pct. findes på landsplan.

4.2 Kommunetal

De beregnede papir- og pappotentiale for den enkelte kommune præsenteres som nævnt tidligere i tabel 1 og 2 i bilag. Potentialet er opgjort som en absolut mængde og som kg pr. husstand.

På landsplan er det beregnede potentiale opgjort til 432.381 tons svarende til 176,9 kg pr. husstand i 2000.

Tabel 4.3
Papir- og pappotentiale fordelt på kategorier 2000

Det fremgår, at ca. 35 procent af potentialet udgøres af aviser i form af dagblade og distriktsaviser. Inkluderes ugeblade og månedsmagasiner, fag- og medlemsblade samt telefonbøger består 49 procent af potentialet af let identificerbare udgivelser.

Det beregnede landsgennemsnit (kg pr. husstand) dækker imidlertid over større forskelle både med hensyn til såvel sammensætningen som den samlede mængde. Variationen for hver kategori er vist i tabel 4.4 som et interval opgjort i kg. pr. husstand.

Tabel 4.4
Variation i papir- og pappotentiale

De konstaterede variationer hænger naturligvis sammen med distributionen af udgivelser.

For de landsdækkende dagblade gælder, at de har stor mængdemæssig betydning (mange sider pr. udgivelse) og er koncentreret til visse områder – typisk de større byer. I andre områder er provinsdagbladene mere dominerende. Da disse typisk har færre sider pr. udgivelse giver disse blade et mindre bidrag til potentialet end de landsdækkende dagblade. Mængden pr. husstand for dagblade varierer mellem 25 og 67 kg.

For distriktsbladene gælder, at der i visse områder (tyndt befolkede egne, mindre øer eller udkantsområder) stort set ikke forekommer nogen distribution mens andre områder modtager 4-5 blade ugentlig. Mængden pr. husstand varierer mellem 2 og 52 kg.

For 34 pct. af ugeblade og månedsmagasiner foreligger oplag oplyst på delområder. De resterende 66 pct. er kun oplyst på landsplan, og er fordelt forholdsmæssigt mellem husstandene. Et forhold der har betydning, er naturligvis sammensætningen af ugeblade og månedsmagasiner. Der er således forskelle i omfanget og salget af ugeblade rundt om i landet. Mængden for ugeblade og månedsmagasiner varierer mellem 9 og 22 kg.

Distributionen af adresseløse tryksager varierer mellem 28 og 52 kg. pr. husstand. Den primære forklaring er først og fremmest den store forskel i distributionen i bymæssige områder og i landdistrikter, på samme måde som det også gælder for distriktsblade. Begge kategorier er gratisdistribuerede.

Når der er forskelle i mængden af telefonbøger og vejvisere pr. husstand hænger det sammen med antallet af udgaver, der distribueres (regionale og/eller lokale telefonbøger) og i hvilke områder, de distribueres. Både TDC Forlag og Eniro Danmark udgiver telefonbøger, der distribueres af Post Danmark eller andre distributører. Disse udgivelser indgår i opgørelsen af adresseløse tryksager.

Størstedelen af fag- og medlemsbladene ligger fordelt på landsplan, men enkelte er dog fordelt på amter eller delområder. Det giver en forskel i mængden pr. husstand, der varierer mellem 8-10 kg.

For adresserede forsendelser, andet papir samt pap gælder, at der kun foreligger oplysninger om oplag på landsplan. Disse oplag er fordelt forholdsmæssigt efter antal husstande i kommunerne og der er derfor ingen forskel i det beregnede potentiale. Potentialet for de 3 kategorier udgør henholdsvis 17,1 kg, 7,6 kg samt 25,0 kg pr. husstand.

Fordelingen af potentialet i Danmark er forbundet med en række forskelle kommunerne imellem. Generelt ses det, at de private husstande i de københavnske kommuner modtager de største mængder papir. Dette gælder især for kategorierne distriktsblade og adresseløse tryksager. De små kommuner på f.eks. Bornholm samt de mindre øer modtager langt mindre af det samlede potentiale, og mængde pr. husstand vil derfor være størrelsesmæssigt mindre.

5. Diskussion

I dette kapitel diskuteres de fundne resultater på baggrund af de forudsætninger, der er opstillet for kortlægningen.

Diskussionen er især rettet mod de valgte parametre og deres egnethed til dækkende at kunne belyse projektets formål.

5.1 Metode

Målet med projektet er at kortlægge papir- og pappotentialet i private husstande. Som grundlag for kortlægningen er der anvendt kvantitative opgørelser fra branchen såvel som kvalitative vurderinger.

Det havde været muligt at anlægge en anden vinkel på undersøgelsen. Som det mest nærliggende alternativ kunne kortlægningen tage udgangspunkt i en faktisk registrering af de papirprodukter, der optræder i den enkelte husstand. Herved ville det totale papir- og pappotentiale kunne fastlægges og blive belyst ud fra en præcis opgørelse af sammensætningen.

Denne fremgangsmåde ville imidlertid forudsætte interviews og registrering i et meget stort antal private husstande rundt om i landet og over en længere periode for at sikre et tilstrækkeligt validt statistisk materiale. Fremgangsmåden ville både være bekostelig og tidskrævende.

En tredje metode kunne være at registrere, hvor meget papir husstandene skiller sig af med. Problemet med denne fremgangsmåde er at bortskaffelsesalternativerne kan være vanskelige og ressourcekrævende at bestemme for den enkelte husstand.

Den valgte metode

Den valgte metode i nærværende kortlægning tager udgangspunkt i papirprodukter, hvor data er relativt enkle at skaffe. Det er vurderet, at metodens forklaringsværdi er høj såvel kvantitativt som kvalitativt – og prisbillig/ressourcebesparende ifht. andre alternativer.

Den valgte metode støtter sig imidlertid på en række forudsætninger samt fastlæggelse af parametre, der har betydning for fortolkningen af kortlægningens resultater. Disse forhold diskuteres i det følgende.

5.2 Metodens forudsætninger

Som grundlag for kortlægningen indsamles data ved skriftlig henvendelse, offentlig tilgængelig litteratur samt adgang til Statens Avissamling.

Skriftelig henvendelse

Redaktioner og tryksteder er kontaktet. For distriktsblade er der vedlagt følgebrev fra Danske Distriktsblade og Provinsens Distriktsblade. I flere tilfælde har det været nødvendigt at rykke. Der er tale om en høj besvarelsesprocent. Det har været muligt at verificere visse sæt af oplysninger.

Offentliggjort litteratur - for bladudgivelser

5.3 Fastlæggelse af parametre

I dette afsnit diskuteres de forhold, der har væsentlig betydning for beregning af papir- og pappotentialet på landsplan.

Oplagsstørrelse

Der er anvendt 2 oplagsstørrelser nemlig betalt nettooplag og et trykt oplag. Betalt nettooplag indeholder kun den del af oplaget, der er solgt. Denne størrelse indeholder således ikke returoplag. Det trykte oplag omfatter det oplag, der forlader trykkeriet, og det er ikke muligt at konstatere, hvor stor en del der sælges eller distribueres gratis.

For udgivelser, der produceres med salg for øje, kan sondringen være interessant i forbindelse med en potentialeopgørelse, idet det kun er de solgte eksemplarer, der bringes frem til husstanden. Derfor er nettooplags-begrebet anvendt, hvor det er muligt.

For dagblade er anvendt et betalt nettooplag hentet fra DO.

Det gælder også for alle ugeblade og for de månedsmagasiner, hvor oplagstallet kontrolleres af DO. For alle andre udgivelser i denne kategori, hvor oplysning om betalt nettooplag ikke har kunnet skaffes centralt, er der anvendt et reduceret trykt oplag.

For en del af månedsmagasinerne baseres opgørelsen således på et trykt oplag. Månedsmagasiner har typisk en returprocent (andel af ikke solgte magasiner) på 15-50 pct. I kortlægningen korrigeres udgivelser med oplysninger om trykt oplag med en reduktion på 50 pct.

For distriktsblade og lokalaviser og andre udgivelser der husstandsomdeles benyttes et kontrolleret oplag, som kan sidestilles med et betalt nettooplag, da dette oplag normalt svarer ganske nøje til det antal husstande, der findes i bladets dækningsområde.

For fag- og medlemsblade gælder som hovedregel, at oplaget er afstemt efter antallet af abonnenter eller medlemmer. En mindre del af oplaget kan for nogle udgivelser købes i løssalg, og det solgte oplag er medtaget i kortlægningen. Hvor der kun har forelagt et trykt oplag er dette reduceret efter en beregning, der baserer sig på de blade, hvor der har været oplysninger om både det trykte og det distribuerede oplag.

Som helhed vurderes det, at anvendelsen af reducerede oplag under kategorierne ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade giver et mere retvisende billede af potentialet i de private husstande.

Sideantal

Hvor oplysninger om antal sider ikke foreligger som en eksakt størrelse, er der beregnet et simpelt gennemsnit på basis af en intervaloplysning. Betydningen af en sådan fremgangsmåde for udregning af den faktiske bladvægt er ikke undersøgt.

Oplysninger om sideantallet er dog verificeret gennem telefonhenvendelser til dagbladene, et flertal af distriktsbladene samt de mængdemæssigt mest betydende udgivelser i øvrigt. Sideantallet vurderes at være telefonisk checket blandt aviser, distriktsblade samt de fleste ugeblade/månedsmagasiner som udgør 47 pct. af potentialet for de nævnte kategorier.

Format

For dagblade, distriktsblade og lokalaviser samt andre avisudgivelser gælder som hovedregel 2 formater, nemlig "broadsheet" og "tabloid". Henvendelser til de enkelte redaktioner bekræfter dette, selv om der naturligvis findes enkelte undtagelser. Afvigelser i forhold til de 2 nævnte formater er indarbejdet i undersøgelsen.

Ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade findes i mange forskellige formater, der dog varierer mindre i forhold til et A4 format. For alle udgivelser i skåret i A4 er der anvendt et "standard-format" på 297 x 210 mm. En afvigelse i formatet ifht. det valgte påvirker papirforbruget og sammen med vægten af det anvendte papir har dette betydning for beregningen af det samlede potentiale.

For de fleste ugeblade og månedsmagasiner, foreligger der oplysninger om format. For den øvrige del af udgivelserne, hvor oplysninger om format mangler, er formatet sat til A4 (dette gælder ca. 10 stk.).

For fag- og medlemsblade er der ikke indhentet oplysninger om format, men Dansk Fagpressekatalog samt Media Scandinavia indeholder formatoplysninger for en række af udgivelserne. For de resterende udgivelser er formatet sat til A4.

Papirkvalitet

For dagblade er der som hovedregel anvendt avispapir på 45 gram pr. m². Højere gramvægt kan forekomme og gerne i forbindelse med tillæg. Betydningen heraf antages at være marginal.

For distriktsblade og lokalaviser har man fra brancheorganisationerne oplyst, at der normalt anvendes papir på 45 g pr. m². Henvendelser til redaktionerne har imidlertid vist, at papirkvaliteten varierer mellem 45-60 gram pr. m².

For ugeblade og månedsmagasiner i store oplag foreligger der i de fleste tilfælde oplysninger om gramvægten på det anvendte papir. Generelt gælder, at papir til ugeblade (ugebladspapir) ligger i intervallet 60-70 gram pr. m², mens papir til månedsmagasiner har højere vægte (60 -100) gram pr. m². Vægt på papir til omslag indgår som helhed ikke. Papirvægt på omslag kan være betragtelig højere end den, der anvendes til indholdet. Som nævnt under format er der for de udgivelser, der savner oplysning om format, indsat en beregnet bladvægt. I alle de tilfælde findes der heller ingen oplysninger om gramvægte på papiret.

Mange fagblade og medlemsblade anvender bedre papirkvaliteter. I kortlægningen er der valgt en "standardvægt" på 80 gram pr. m^2,, bortset fra avisformaterne, hvor der er valgt 49 gram pr. m². Vægten på 80 gram pr. m² er vurderet ud fra de 40 pct. af fag- og medlemsbladene, hvor der foreligger papirvægte. Denne standardvægt er anvendt på den resterende del af fag- og medlemsblade, hvor der savnes oplysninger om papirvægt.

Bladvægt

Når der foreligger oplysninger om oplag, udgivelsesfrekvens, antal sider, sideformat og papirvægt kan bladvægt pr. udgivelse og på årsbasis let beregnes.

For dagblade samt distriktsblade og lokalaviser er beregningen af bladvægte gennemført uden problemer jf. bemærkningerne under de ovenfor nævnte parametre. For en række distriktsblade har det ikke været muligt at indhente oplysninger. I stedet er der anvendt en gennemsnitlig bladvægt, som er suppleret med oplysninger fra bl.a. Statsbiblioteket.

For fag- og medlemsblade er der for nogle udgivelser valgt et standardformat og en gennemsnitsvægt for papiret. Disse valg giver en vis usikkerhed på papir- og pappotentialet. Se kapitel 3.

For en del af ugeblade og månedsmagasiner har redaktionerne givet præcise oplysninger om bladvægten. Andelen udgør ca. 30 pct. af den samlede mængde (vægt) for ugeblade og månedsmagasiner.

For de udgivelser under kategorien ugeblade og månedsmagasiner, hvor data mangler, er problemerne søgt løst ved at anvende gennemsnitlige bladvægte. Oplysninger om disse vægte kommer fra udgivere eller distributører. Vægtene er suppleret med oplysninger om den enkelte udgivelse fra andre kilder. Det vurderes, at den største usikkerhed i beregningen for det samlede kortlagte papir- og pappotentiale knytter sig til netop denne mængde.

Andre udgivelser

I kortlægningen indgår endvidere telefonbøger, vejvisere, adresseløse tryksager samt adresserede forsendelser. Der findes ingen tilgængelige detaljerede oplysninger, der er fuldt dækkende for alle de nævnte udgivelser. For telefonbøger og vejvisere er der anvendt oplyste bladvægte og oplagstal.

5.4 Regional fordeling

I forbindelse med en opgørelsen af potentialet på regionalt niveau anvendes forskellige metoder til fordeling af mængderne. Årsagen hertil er, at der er forskelle i opgørelsen af mængden for de enkelte kategorier.

Dagblade

Landsdækkende dagblade og søndagsaviser opgøres alene på delområder, mens provinsdagblade og søndagsaviser opgøres på postdistrikter.

Fordelingen af provinsdagbladene kan således bedre afspejle lokale variationer i udbredelsen. Delområde Århus strækker sig eksempelvis fra Ebeltoft over Hadsten og Århus til Malling – i alt 170.000 husstande i 36 postdistrikter. Dækningsgraden for Århus Stiftstidende varierer i de samme 36 postdistrikter mellem 3 og 41 pct., mens den tilsvarende dækningsgrad for Jyllands-Posten ikke kan opgøres lige så detaljeret. Derfor kan andelen af dagblade godt være mere differentieret end det er muligt at opgøre i denne kortlægning.

Bladsammenlægninger, bladkrige, osv. kan have stor indflydelse på avispapirpotentialet lokalt. Dette er der ikke taget højde for i undersøgelsen.

Det forudsættes for alle dagblade/søndagsaviser, at hele det solgte oplag ender i de private husholdninger. Dette gælder også for den del som i første omgang distribueres til virksomhederne – her antages, at de ansatte tager aviserne med hjem.

Opgørelsen over fordelingen af dagblade sker på grundlag af indberetninger, hvor opgørelsesgrundlaget er leveringsadressen. I nogle tilfælde kan denne være væsentlig forskellig fra den adresse (kommune), hvorfra avisen efterfølgende bortskaffes. Det gælder f.eks. leveringer til tog, færger, fly. De solgte aviser tages ofte med til en adresse på bestemmelsesstedet. Det er muligt, at der på denne måde sælges flere aviser i nogle kommuner end der efterfølgende skal bortskaffes.

Det vurderes, at den gennemsnitlige mængde af dagblade generelt kan være sat en smule for højt (idet der ikke er taget højde for aviser bortskaffet direkte fra virksomhederne).

Distriktsblade

Den væsentligste usikkerhed ved opgørelsen af papirpotentialet fra distriktsbladene vedrører bestemmelsen af sidetallet. Hovedparten af bladene er derfor kontaktet m.h.p. at præcisere og fastlægge et gennemsnitligt sidetal for bladet.

I flere tilfælde øges distriktsbladenes oplag lejligheds- eller periodevis. En forøgelse af oplaget er alene tillagt de postdistrikter, hvor bladet normalt uddeles. Denne fremgangsmåde behøver ikke at være praksis i alle postdistrikter.

Forespørgsel hos distriktsbladenes redaktioner viser, at langt hovedparten af bladene distribueres direkte til husholdningerne. Der korrigeres derfor ikke for den lille del af oplaget som kan tilgå virksomhederne.

Distriktsbladene vurderes at være bestemt med en relativt stor nøjagtighed.

Ugeblade og månedsmagasiner

Den regionale fordeling på ugeblade og månedsmagasiner kendes kun for en del af disse. Det antages, at fordelingen for de øvrige blade og magasiner følger fordelingen for de, hvor geografien er kendt. Dette er en tilnærmelse, som af flere i branchen vurderes som rimelig.

Fag- og medlemsblade

Der foreligger ingen tilgængelige oplysninger om fag- og medlemsblade på geografi. Derfor foretages ingen differentieret fordeling af mængden af fag- og medlemsblade kommunerne imellem.

Hver især har fagbladene formodentlig forskellig udbredelse kommunerne imellem. Det antages dog, at denne forskellighed ikke kan måles i den faktiske mængde af fagblade i den enkelte kommune.

Der er i undersøgelsen medtaget en lang række medlemsblade. Det er imidlertid ikke alle medlemsblade, der indgår i undersøgelsen. En del af de medlemsblade, der ikke indgår i undersøgelsen, vil dog optræde under adresserede forsendelser.

Adresseløse tryksager

Det er oplyst, at andelen af adresseløse tryksager er ca. 1/3 lavere i landområder end i de større byer – undtaget Københavns og Frederiksberg, hvor andelen af de adresseløse tryksager er lavere.

I projektet er der opstillet en fordelingsnøgle baseret på kommunernes geokoder. Der er selvsagt en vis usikkerhed forbundet ved at anvende en generel fordelingsnøgle inden for et amt. Usikkerheden skønnes at være maksimalt 30 pct.

I fordelingen af mængden af adresseløse tryksager er der ikke korrigeret for, at der i visse kommuner (f.eks. "sommerhuskommuner") over året kan være et varierende antal boliger, som modtager de adresseløse tryksager. Det vurderes dog for de fleste kommuner at være uden betydning for mængden af adresseløse tryksager.

Telefonbøger

En stor del af Eniro Danmarks telefonbøger samt en mindre del af TDC Forlags telefonbøger fordeles sammen med adresseløse tryksager.

For telefonbøger der ikke uddeles som adresseløse tryksager gælder nedenstående. De oplysninger der er modtaget fra TDC Forlag og Eniro Danmark indeholder oplag, der fordeles både til private husstande og erhvervsvirksomheder. Det betyder, at de private husstande tildeles en større mængde end de antageligvis reelt modtager.

5.5 Tidligere undersøgelser

Til sammenligning med nærværende undersøgelse findes en tilsvarende fra 1998 "Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne, Miljøprojekt nr. 490 1999, Miljøstyrelsen". I forhold til den undersøgelse indeholder kortlægningen for 2000 også en opgørelse af papmængden i de private husstande. Denne mængde indgik i 1998 delvist i mængden af andet papir. For ikke at sløre sammenligningen er den beregnede papmængde for 2000 udeladt.

Tabel 5.1
Sammenligning med kortlægningen fra 1998 (excl. pap)

Sammenligningen viser en mindre nedgang i det samlede potentiale på godt 9.000 tons. Nedgangen er et resultat af modsatrettede tendenser. Som det fremgår er der en markant nedgang i potentialet for dagblade samt for ugeblade og månedsmagasiner fra 1998 til 2000. Mængden af Andet papir er faldet men en del heraf er "genplaceret" under "Pap".

Referencer

Danske Distriktsblade, Prisliste 1. juli 2001

Dansk Fagpressekatalog 2001, Dansk Fagpresse Service Aps

MediaGuiden 2001 – Informationsdatabase, www.mediaguiden.dk

Media Scandinavia 2001, DRB - Danske Reklamebureauers Brancheforening. Marts 2001

Oplagstal og markedstal , 2000. DO - Dansk Oplagskontrol, April 2001

Provinsens Distriktsblade, Prisliste 1. januar 2001

Evaluering af ordninger for hjemmekompostering af organisk dagrenovation og haveaffald, samt kortlægning af dagrenovationens sammensætning, Econet AS, 2002, upubliceret.

Brøndby kommune 2001, Jens Granholm. Dakofa-Konference om emballage 10. December 2001.

Personlige samtaler

Aller Press, Gregers Mansfeldt

Dansk Fagpressekatalog, John Mouritsen

Dansk Oplagskontrol, Thomas Jermiin

Danske Distriktsblade, Niels Rømeling

DCA -Dansk Centralagentur, Hans Meinert

Den Danske Presses Fællesindkøbs Forening, Lars Rode

Egmont Magasiner, Stig Østergård

Eniro, Vibeke Bloch

Forbrugerkontakt, Jens Richardt

Helsingør Dagblad, Tage Kjær

Løhndorf Trykcentral, Hans Løhndorf

Post Danmark, J. Hedegaard

Provinsens Distriktsblade, Tyge Mahler

Serieforlaget, Kate Brøndum

Statsbiblioteket Århus, Henning Riis

TDC Forlag, Jan Rønnow Villadsen

Bilag 1

Tabel 1
Potentialemængde i tons

Se her!

Bilag 2

Tabel 2
Potentialemængde i kg pr. husstand

Se her!