| Indhold |

Miljøprojekt nr. 686, 2002

Indeklimavurdering af alternative rensevæsker i renseribranchen

Indholdsfortegnelse

Forord

Dette miljøprojekt er udarbejdet for Miljøstyrelsen som et af flere projekter om renseribranchen i Danmark.

Projektarbejdet et gennemført af et tværfagligt team bestående af medarbejdere fra MILJØ-KEMI, Dansk Miljøcenter A/S og Kampsax A/S. Disse er:

MILJØ-KEMI, Dansk Miljøcenter A/S: Peter Mortensen, Kim Skals, Michael Pedersen og Kurt Borch Christensen.

Kampsax A/S: Jesper A. Jacobsen, Gerald Hyde, Rudi Zeidler, Rita Løvheim, Dorte Glensvig og Lars Bo Christensen, idet sidstnævnte har gennemført intern kvalitetskontrol på projektrapporten.

En forudsætning for projektets gennemførelse har været at finde egnede lokaliteter, hvor der var mulighed for at få adgang til gennemførelse af målinger. Der skal derfor rettes en særlig tak til de tre sjællandske renseriejere og beboere, som har stillet deres lokaler og bolig til rådighed for projektet og været behjælpelig med besvarelse af spørgsmål m.m. Endvidere skal der rettes en tak til følgende kommuner: Odense Kommune, Silkeborg Kommune, Frederiksberg Kommune, Ebeltoft Kommune, Hørsholm Kommune, Fredensborg-Humlebæk Kommune og Brøndby Kommune, som har været behjælpelige med spørgsmål vedr. målelokaliteterne.

Resumé

Nærværende projekt har været opdelt i en række faser, der samlet belyser følgende problematikker inden for kemisk tekstilrensning med kulbrinte- og Rynex-rensevæske.

1. Baggrundsniveauerne i indeklimaet i upåvirkede boliger for udvalgte aktivstoffer i de anførte rensevæsker
          
2. Indeklimapåvirkningen i boliger beliggende over tekstilrenserier, som anvender kulbrinte- og/eller Rynex rensevæsker
          
3. Residualindholdet af rensevæske i kulbrinte- og/eller Rynex renset tekstil
             
4. Betydningen af introduktion af renset tekstil i boliger for kvaliteten af indeluften.

Projektet gav følgende resultater:

Ad 1) Baggrundsniveauer

Målingerne i de 4 upåvirkede boliger viste, at der ikke var detekterbare koncentrationer af stofferne 2-propylenglycol-tert-butylether (2PG1tBE), dipropylenglycolbutylether (DPGBE) og dipropylenglycol-propylether (DPGPE), der alle potentielt hidrører fra Rynex-væsken. Detektionsgrænsen var 0,0005 mg/m³.

Målinger af koncentrationen af kulbrinter viste en gennemsnitskoncentration på 0,042 mg/m³. Måleresultaterne varierede mellem 0,014 og 0,073 mg/m³.

Ad 2) Indeklimamålinger

Ved målinger i Rynex-renseriet blev det ved analyser konstateret, at det ikke som ventet var 2-propylenglycol-tert-butylether (2PG1tBE) og dipropylenglycolbutylether (DPGBE), der anvendtes som aktivstoffer i Rynex-væsken, men derimod formodentlig dipropylenglycol-propylether DPGPE.

Det har ikke været muligt at finde oplysninger om dipropylenglycol-propylether. Det er derfor aftalt med Miljøstyrelsen ved Poul Bo Larsen, at der indtil data foreligger, i forbindelse med vurderingerne i denne rapport kan anvendes en foreløbig B-værdi og et foreløbigt luftkvalitetskriterium svarende til værdien for dipropylenglycol-butylether.

Ved målinger i én lejlighed beliggende over et renseri, der anvender Rynex-rensevæske blev der ikke påvist overskridelser af det foreløbige luftkvalitetskriterium for DPGPE på 0,04 mg/m³.

Ved målinger i lejligheder beliggende over renserier, der anvender kulbrinte-rensevæske, blev der i 1 ud af 2 undersøgte lokaliteter konstateret overskridelse af luftkvalitetskriteriet på 0,6 mg/m³ med op til en faktor 12.

Målinger i selve renseriet viste, at koncentrationen af kulbrinter og glycolethere var i intervallet hhv. 4,8-21 og 2,0-3,3 mg/m³.

Resultaterne giver anledning til at antage, at der i mange tilfælde i nabolejligheder, såfremt der ikke iværksættes tiltag mht. afdampning- og emissionsbegrænsende tiltag, vil forekomme overskridelse af luftkvalitetskriterierne som følge af renseridrift med de alternative rensevæsker. Påvirkningerne er bl.a. afhængige af bygnings- og driftsforhold.

Ad 3) Residualindhold

Bestemmelse af residualindhold i tekstil renset med hhv. Rynex- og kulbrinte-rensevæske viste residualindhold på op til knap 0,5 vægt%. Dette er væsentlig højere end kendt fra tekstiler renset med tetrachlorethylen. Samtidigt viste forsøgene en højere emissionsrate for begge alternativer sammenlignet med tetrachlorethylen.

Ad 4) Betydningen af introduktion af renset tekstil i boligen

Modellering af indeklimapåvirkninger ved introduktion af renset tekstil i boligen blev gennemført for en dårligt ventileret lejlighed og et velventileret parcelhus. Beregningerne viste, at introduktion af selv få stykker renset tekstil til boligerne kan betyde påvirkninger, der er større end luftkvaliteteskriterierne. Det bemærkes dog, at luftkvalitetskriterierne ikke kan anvendes i forbindelse med vurdering af, hvad der er en acceptabel eller uacceptabel udsættelse i forbindelse med indeklimapåvirkninger som følge af privatpersoners forbrugsmønstre.

Påvirkningen af indeklimaet var generelt større i den dårligt ventilerede lejlighed sammenlignet med parcelhuset.

Resultaterne viser, at det for de alternative rensevæsker – ligesom ved rensning med tetrachlorethylen – er afgørende, at tørreprocessen er optimeret.

Øvrige forhold

The project has been divided into several phases, which together illustrate the following problems within chemical dry-cleaning of textiles using hydrocarbon and Rynex-cleaning fluid:

The background levels of selected active components in the above-mentioned cleaning fluids in the indoor air of unaffected housing

The effect on the indoor air quality in housing above dry-cleaning establishments that use hydrocarbon and/or Rynex cleaning fluids

The residual content of cleaning fluids in hydrocarbon and/or Rynex cleaned textiles

The effect of the introduction of cleaned textiles in housing on the indoor air quality.

The results of the project were as the following:

Ad 1) Background Levels

The measurements performed in the four unaffected habitations showed detectable concentrations of the substances 2-propylenglycol-tert-butylether (2PG1tBE), dipropylenglycolbutylether (DPGBE) and dipropylenglycol-propylether (DPGPE), which all potentially emanate from the Rynex fluid. The detection limit was 0,0005 mg/m³.

Measurements of the concentration of hydrocarbons showed an average concentration of 0,042 mg/m³. The results of the measurements varied between 0,014 and 0,073 mg/m³.

Ad 2) Measurements of the Indoor Air Quality

When measurements in the Rynex dry-cleaning establishment were performed, it was established by means of analyses that it was not 2-propylenglycol-tert-butylether (2PG1tBE) and dipropylenglycolbutylether (DPGBE), which were used as expected, as active components in the Rynex fluid but presumably dipropylenglycol-propylether (DPGPE).

It has not been possible to find information about dipropylenglycol-propylether. Therefore it has been agreed with Mr. Poul Bo Larsen from the Danish Environmental Protection Agency that until data is available, a temporary B-value and a temporary criterion for air quality corresponding to the value of dipropylenglycol-butylether can be used in connection with the evaluations in this report.

When measurements were performed in an apartment above a dry-cleaning establishment using Rynex cleaning fluid, no concentrations exceeding the temporary air quality criterion for DPGPE of 0,04 mg/m³ were detected.

When measurements were carried out in apartments above dry-cleaning establishments using hydrocarbon-cleaning fluids, concentrations exceeding the air quality criterion of 0,6 mg/m³ of up to factor 12 were detected in one out of two premises.

Measurements carried out in the dry-cleaning establishment showed that the concentrations of hydrocarbon and the variation in glycolether were respectively 4,8–21 and 2,0–3,3 mg/m³.

The results seem to indicate that the criteria for air quality in neighbouring apartments will be exceeded as a consequence of dry-cleaning operation with alternative cleaning fluids if steps are not taken to reduce evaporation and emission. The effect will depend on building conditions and operating conditions.

Ad 3) Residual Content

Determination of the residual content in textiles dry-cleaned with respectively Rynex and hydrocarbon cleaning fluid showed a residual content of up to 0,5 weight%. This is substantially higher than that known from textiles cleaned by means of tetrachlorethylen. At the same time, the tests showed a higher emission rate for both alternatives compared with tetrachlorethylen.

Ad 4) The Consequence of the Introduction of cleaned Textiles in Housing

Modelling of the effects on the indoor air quality of the introduction of cleaned textiles in housing was carried out on a badly ventilated apartment and a wellventilated single-family house. The calculations showed that the introduction of even a few cleaned textiles to the housing may result in an effect, which in concentration is above the criterion for air quality. However, it should be noticed that the criteria for air quality can not be applied in connection with an assessment of what is acceptable or unacceptable in connection with the effects on the indoor air quality as a consequence of the consumer habits of private persons.

The effect on the indoor air quality was generally larger in the badly ventilated apartment than in the single-family house.

The results show that it is crucial for the alternative cleaning fluids as well as tetrachloroethylene when used in dry-cleaning that the drying process has been optimised.

Other Conditions

1.1 Indledning & Baggrund

Der har igennem 2001 været væsentlig fokus på renserier, der anvender tetrachlorethylen, som rensevæske til kemisk rensning af tekstiler. I den forbindelse er der udført en række undersøgelser af indeklimapåvirkningen af boliger med tetrachlorethylen som følge af kemisk rensning af tekstil. Disse undersøgelser viser, at anvendelse af tetrachlorethylen som rensevæske ofte giver anledning til overskridelse af luftkvalitetskriteriet i nærliggende boligers indeklima. Undersøgelser af residualindholdet af tetrachlorethylen i nyrenset tekstil har endvidere vist, at introduktion af selv få stykker nyrenset tekstil i boligens indeklima, kan føre til påvirkninger, der er større end luftkvalitetskriteriet (Miljøstyrelsen 2001a). Disse resultater har betydet, at mange myndigheder og renseriejere med interesse ser på alternativerne til rensevæsken tetrachlorethylen, her især kulbrinte- og Rynex-rensevæsker.

Miljøstyrelsen har derfor igangsat undersøgelser til afdækning af, hvorvidt de alternative rensevæsker kan give anledning til indeklimaproblemer enten ved spredning fra renseriet til omkringliggende lejligheder eller via afdampning fra renset tøj, som introduceres i boligmiljøet. Med indeklimamæssige problemer forstås i denne sammenhæng bidrag af forureningskomponenter fra kulbrinte- og Rynex-rensevæske fra renseridrift eller fra renset tekstil til boligerne i koncentrationer, der er større end de gældende luftkvalitetskriterier.

Da kendskabet til de miljømæssige aspekter for alternative rensevæsker er begrænset, er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at foretage en vurdering af om alternativerne er reelle alternativer.

En sådan afdækning af de miljømæssige aspekter indbefatter ud over en sundhedsmæssig vurdering af stofferne også en gennemgang af mulige kilder samt mulige spredningsveje for stofferne.

Der kan opstilles en generel kildemodel for et givet stof fra de alternative rensevæsker, se også figur 1.1. Kildemodellen kan bl.a. anvendes i forbindelse med planlægning af målinger, og dermed eliminering af enkelte kildebidrag, samt til at illustrere betydningen af sinkeffekter. Ved sinks forstås i denne sammenhæng materialer, der kan adsorbere komponenter fra alternative rensevæsker fra luften for senere at afgive stofferne igen til luften. Processen adsorption/desorption på sinks kaldes også sinkeffekten.

Kildemodellen kan endvidere anvendes som beslutningsgrundlag i relation til afdækning af de miljømæssige aspekter. De kildebidrag, der er markeret med fed ramme, nemlig bidrag til boligens indeklima fra nærliggende renserier i drift og bidrag fra renset tekstil, der bringes ind i boligen, er omfattet af nærværende undersøgelse.

Figur 1.1:
Kilder til forurening med komponenter, der anvendes i kulbrinte- og Rynex-rensevæsker i indeklimaet i boliger. Størrelsen af kasserne i figuren er ikke et udtryk for størrelsen af forureningskilderne.

1.2 Formål

Projektet er opdelt i 6 faser:

1. Identificering af miljø- og sundhedsmæssigt væsentlige komponenter i rensevæskerne
        
2. Bestemmelse af baggrundsniveau for de udvalgte stoffer
        
3. Indsamling af viden om hvor mange renserier, der anvender alternative rensevæsker, samt indsamling af viden om tidligere undersøgelser foretaget i regi af kommunernes tilsynspligt eller som egenkontrol i renserierne
        
4. Målinger af indeklimapåvirkningen i boliger som følge af renseridrift med anvendelse af alternative rensevæsker
        
5. Bestemmelse af residualindhold ved klimakammertest på nyrenset tøj, der er renset med de alternative rensevæsker
        
6. Modellering og modelberegninger til bestemmelse af den resulterende koncentration af kulbrinter og Rynex i boligens indeluft efter introduktion af nyrenset tekstil, idet afdampningsdata fra fase 5 benyttes

Fasernes tekniske indhold og resultaterne af projektets faser er beskrevet i de følgende afsnit 4 til 9, idet der i hvert afsnit er lavet en kort opsummering af fasens konklusioner. I afsnit 3 er der foretaget en kort introduktion til alternativerne til tetrachlorethylen som rensevæske.

Resultaterne diskuteres samlet i afsnit 10. De samlede konklusioner fremgår af afsnit 11.

3. Introduktion til alternative rensevæsker

3.1 Hvad er alternative rensevæsker

Den typisk anvendte rensevæske i danske renserier har i en årrække været rensevæske med et indhold på ca. 99 % tetrachlorethylen. Der er sideløbende med brugen af tetrachlorethylen udviklet nye rensemaskiner og -metoder, der anvender alternative rensevæsker uden indhold af chlorerede opløsningsmidler.

Forskerparken CAT (2001) har udarbejdet en miljø- og sikkerhedsvurdering af indholdsstofferne i de alternative rensevæsker. Der henvises til denne for detaljer vedrørende de fysiske- og kemiske data for stofferne i ovenstående alternative rensevæsker.

Når der i det følgende omtales alternative rensevæsker er det således underforstået, at det alene omfatter kulbrinte- og Rynex-rensevæske.

Kulbrinte-rensevæsker består - afhængig af producent og type - af blandinger af C8-C16 (med hovedvægten omkring C11-C12), n- og iso-alkaner og cycloalkaner, samt hjælpe- og tilsætningsstoffer (Miljøstyrelsen, 2001 b og Forskerparken CAT, 2001).

Den første kulbrinterensemaskine i Danmark blev installeret på et renseri i Helsinge i 1993 (Miljøstyrelsen, 1994). Der var her tale om en omlaste-maskine. Nyere maskiner kræver ikke omlastning mellem rense- og tørreprocessen.

Rynex-rensevæske (Rynex II) er efter producentens oplysninger en blanding af to propylenglycolethere, nemlig propylenglycol-tert-butylether og dipropylenglycolbutylether, samt hjælpe- og tilsætningsstoffer og vand (Forskningsparken 2001).

Den første Rynex maskine i Danmark blev opstillet i 2001 i Fredensborg.

4. Fase 1: Identificering af miljø- og sundhedsmæssigt væsentlige komponenter i rensevæskerne

4.1 Metodik

Til afklaring af, om de alternative rensevæsker er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlige alternativer til tetrachlorethylen, er der behov for kendskab til anvendte komponenter i de alternative rensevæsker.

Identifikationen af komponenter i hhv. kulbrinte- og Rynex rensevæskerne, som er relevante i relation til en indeklimapåvirkning, er foretaget som et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, projektgruppen ved CAT Innovation A/S, samt Kampsax A/S og MILJØ-KEMI Dansk Miljøcenter A/S. De indsamlede data tog udgangspunkt i de enkelte komponenters andel af rensevæsken, samt stoffernes fysiske, kemiske og sundhedsmæssige egenskaber (toksicitet, flygtighed mm.), med vægt på risikoen for spredning via luft.

Identifikationen er foretaget på basis at et udredningsarbejde foretaget af Forskerparken (2001). Udredningsarbejdet har omfattet gennemgang af datablade, samt branche- og producentoplysninger.

4.2 Udvalgte komponenter i rensevæskerne

Af nedenstående tabel 4.1 fremgår de komponenter, som udfra principperne omtalt i afsnit 4.1 er udvalgt fra de alternative rensevæsker som værende relevante hovedkomponenter. Der henvises til bl.a. Forskerparken CAT (2001) for udførlige fysisk-kemiske data for de anførte stoffer. De udvalgte komponenter i rensevæskerne er de komponenter, der som udgangspunkt er planlagt til at indgå i målingerne og vurderingerne i de efterfølgende faser.

Tabel 4.1:
Udvalgte komponenter i hhv. kulbrinte- og Rynex-rensevæske til brug for nærværende projekt

Det er ved laboratorieanalyser i nærværende projekt konstateret, at den primære glycol-ether i Rynex-væsken ikke er hverken 2-propylenglycol-tert-butylether (2PG1tBE) eller dipropylenglycolbutylether (DPGBE), men derimod sandsynligvis dipropylenglycol-propylether. CAS. nr. er ikke kendt, og det har ikke være muligt at finde miljø- og toksikologiske data for stoffet.

4.3 B-Værdier og luftkvalitetskriterier

Datablade med angivelse af bl.a. B-værdier og luftkvalitetskriterier for kulbrinte- og Rynex-rensevæske er udarbejdet af Miljøstyrelsen, men foreligger p.t. kun som udkast (Miljøstyrelsen, 2002a og b).

Det har ikke været muligt at finde oplysninger om dipropylenglycol-propylether. Det er derfor aftalt med Miljøstyrelsen ved Poul Bo Larsen, at der indtil data foreligger i forbindelse med vurderingerne i denne rapport, kan anvendes en foreløbig B-værdi og et foreløbigt luftkvalitetskriterium svarende til værdien for dipropylenglycol-butylether, da strukturligheden mellem stofferne er meget stor.

B-værdier og luftkvalitetskriterier for de alternative rensevæsker er angivet i nedenstående tabel 4.2.

Tabel 4.2:
B-værdi og luftkvalitetskriterier, jf. MST 2002a & b samt mundtlig kommunikation med Poul Bo larsen, miljøstyrelsen.

* foreløbig værdi til brug for vurderingerne i nærværende rapport

5. Fase 2: Målinger for alternative rensevæsker i danske boliger – normalniveauer

5.1 Baggrundsniveauer fra litteraturen

Der findes stort set ikke danske undersøgelser, som dokumenterer indholdet af flygtige forureninger i et typisk dansk indeklima. Fra udlandet kendes der enkelte undersøgelser af denne type (f.eks. Schleibinger et al., 2001).

Et af formålene med den foreliggende undersøgelse har været at få information om, hvorvidt de udenlandske erfaringer adskiller sig markant fra danske forhold. Med det formål er der igangsat målinger i 4 boliger. Resultatet af disse målinger præsenteres i det følgende afsnit.

5.2 Præsentation af datamaterialet

Alle fire målesteder er fundet blandt ansatte ved MILJØ-KEMI, Dansk Miljø Center A/S.

Det meget sparsomme materiale har ikke gjort det muligt at foretage opdelinger efter f.eks. boligform, alder eller beskæftigelse. De fire målesteder er dog udvalgt, så der er to målesteder fra landzone og to målesteder i tæt bymæssig bebyggelse (etageejendomme i hhv. København og Odense).

Brugen af MILJØ-KEMI´s medarbejdere kan indebære en potentiel risiko for skævvridning (bias) af resultaterne i forhold til den samlede danske befolkning.

Der har imidlertid været flere grunde til at anvende de valgte personer i denne undersøgelse.

For det første krævede den stramme tidsplan for projektet, at målestederne kunne udpeges nærmest øjeblikkeligt. For det andet sikrede brugen af MILJØ-KEMI´s personale en stor måleteknisk sikkerhed og dermed troværdighed af prøveopsamlingen. For det tredje tillod projektets budget- og tidsrammer ikke, at prøvetagningen blev udført af måleteknisk personale. De aktuelle stoffer anvendes kun til analyseformål – og dermed i meget små mængder - på MILJØ-KEMI´s laboratorier. Risikoen for fejlbehæftede resultater som følge af, at personerne transporterede stoffet hjem fra arbejdspladsen i f.eks. tøj vurderes at være meget minimal.

Boligerne er udvalgt således, at afstanden til et renseri er mindst 200 meter.

5.3 Målingernes gennemførelse

Til måling er anvendt passive kulmonitorer typen 3M. Monitorerne er fordelt til målestederne via MILJØ-KEMI´s interne postsystem. Sammen med monitorerne modtog beboerne på målestederne en udførlig instruks i, hvordan de skulle anbringes, ligesom måletiden var specificeret.

Rørene blev ophængt i boligens dagligstue.

14 dage efter ophængning blev monitorerne nedtaget, lukket og returneret til MILJØ-KEMI.

Efter modtagelse hos MILJØ-KEMI blev monitorerne analyseret ved gaskromatografi (GC/FID). Indholdet af glycol-ethere blev bestemt som enkeltkomponenter og angivet som dipropylenglycol-mono-alkyl-ethere. Analysen medtager alle de anførte glycolethere omtalt i tabel 4.1. For detaljeret metodebeskrivelse henvises til bilag 4.

5.4 Resultater af indeklimaundersøgelserne

Undersøgelsens resultater er summeret i nedenstående tabel 5.1.

Tabel 5.1:
Måleresultater fra indeklimamålinger i 4 udvalgte boliger til bestemmelse af normalniveauer for aktivstofferne i kulbrinte-rensevæske og Rynex-rensevæsker

<: betyder mindre end den angivne detektionsgrænse

Kulbrinterne svarer til de stoffer, som kan findes i mange væsker, som anvendes i husholdninger (petroleum, gulvolier etc.) og til motorbrændstof. Automobiltransport og lignende kan dermed være en kilde til forurening.

5.5 Diskussion af måleresultater fra indeklima-målingerne

Der findes ingen nyere danske undersøgelser af normalniveauer for de målte stoffer. Schleibinger et al. (2001) har samlet en lang række resultater fremkommet ved undersøgelser foretaget i perioden 1989 til 1999 i Berlin, Tyskland. For kulbrinter er der tale om 700 enkeltmålinger, mens dipropylenglycolmonobutylether er målt i alt 31 steder. Dipropylenglycolmonobutylether er her valgt som sammenligningsgrundlag, fordi stoffet er opgivet som et væsentligt indholdstof i Rynex og fordi der ikke er baggrundsværdier for dipropylenglycolpropylether i den tyske undersøgelse. For de aktuelle stoffer viser undersøgelsen følgende:

Tabel 5.2:
Indeklimamålinger fra Berlin (Schleibinger et al., 2001)

De fire målesteder i denne undersøgelse viser resultater, som for kulbrinternes vedkommende er sammenlignelige med det aritmetiske gennemsnit i den tyske undersøgelse. Bemærk, at tabel 5.1 angiver summen af C9-C11 dvs. nonan til undecan. Dipropylenglycolmonobutylether er ikke påvist ved de danske målinger, og dette svarer til erfaringen fra Tyskland, hvor såvel gennemsnitskoncentration som median ligger meget lavt.

Specielt for kulbrinternes vedkommende viser den tyske undersøgelse, at der kan forekomme særdeles høje koncentrationer i enkeltstående tilfælde (1-2 mg/m³ for enkeltstoffer). Noget tilsvarende kan forventes for danske forhold, fordi disse stoffer anvendes regelmæssigt i husholdningen og til hobby-aktiviteter.

Der forekommer således uden tvivl boliger med væsentligt højere indeklimakoncentrationer af kulbrinter i Danmark end det er set i denne undersøgelse. Glycolethere findes derimod næppe i særligt høje baggrundskoncentrationer nogen steder, med mindre lokaliteten er direkte knyttet til renseridrift.

6. Fase 3: Identifikation af renserier, der anvender alternative rensevæsker, samt indsamling af eventuelle eksisterende måleresultater

6.1 Identifikation af renserier, der anvender alternative rensevæsker

Brugen af de alternative rensevæsker er som nævnt forholdsvis ny i Danmark og der findes ikke en samlet opgørelse over antallet af renserier, der har skiftet til alternativerne.

Efter kontakt til kommuner, brancheforeninger, samt renserier er der sammenfattet en liste over kendte renserier, der anvender kulbrinte- eller Rynex-rensevæske. Antallet fremgår af tabel 6.1.

Efter kontakt til Dansk Renseri Forening og renserisammenslutningen Texpert, samt maskinleverandør HJM Teknik ApS er det oplyst, at der ikke er kendskab til andre kulbrinte- og/eller Rynex-renserier og opgørelsen er ifølge deres skøn (efterår 2001) fuldstændig.

Som det fremgår af tabel 6.1 er der i alt 17 renserier, der anvender alternative rensevæsker.

Tabel 6.1:
Antallet af renserier, der anvender alternative rensevæsker, pr. 1. nov. 2001. Baseret på oplysninger fra Dansk Renseri Forening og renserisammenslutningen Texpert

6.2 Gennemgang af foreliggende indeklimamålinger

Tabel 6.2:
Opsummering af tidligere foretagne indeklimamålinger i regi af kommunernes tilsynspligt. Lokaliteterne er anonymiseret og er benævnt lokalitet A og B.

-: ingen oplysninger
^a: Miljøstyrelsen( 2001b)

Der foreligger ingen kendte undersøgelser af indeklimapåvirkningen i boliger som følge af renserier, der benytter Rynex-rensevæske.

6.3 Indledende vurdering af risikoen for indeklimaproblemer

Som det fremgår af tabel 6.2, er der en række tekniske forhold såsom driftsvariationer, andre kulbrinte-kilder m.m., som ikke er kortlagt i forbindelse med målingerne. Disse parametre kan have større eller mindre effekt på koncentrationsniveauet i lejligheden og det vurderes, at der således kan være en vis usikkerhed på måleresultaterne.

Trods denne usikkerhed vurderes det, at de fundne indeklimakoncentrationer giver et førstehåndsindtryk af påvirkningen af nærliggende boliger som følge af anvendelse af kulbrinte-rensevæske i renserier. Resultaterne i tabel 6.2 viser, at der i 1 ud af de 2 undersøgelser kan konstateres reel overskridelse af luftkvalitetskriteriet for kulbrinte-rensevæsker på 0,6 mg/m³.

7. Fase 4: Supplerende målinger af indeklimapåvirkningen i boliger som følge af renseridrift med anvendelse af alternative rensevæsker

Gennem 2001 er der foretaget en lang række indeklimamålinger i boliger i tilknytning til renserier, som anvender tetrachlorethylen som rensevæske. Der foreligger til gengæld kun meget sparsomme oplysninger om indeklimakoncentrationer i boliger, der støder op til renserier, som anvender alternative rensevæske såsom kulbrinter eller glycol-ethere ("Rynex").

Luftkvalitetskriteriet for såvel kulbrinter af den aktuelle type som for glycol-ethere er væsentligt over luftkvalitetskriteriet for tetrachlorethylen. På trods af dette, tyder hidtidige erfaringer på, at der også for disse typer rensevæsker kan opstå koncentrationer i indeklimaet, som overskrider lufkvalitetskriteriet.

Dette forhold er undersøgt ved gennemførelse af målinger for kulbrinter og glycol-ethere i og ved renserier, som anvender de alternative rensevæsker.

7.1 Udvælgelse af målelokaliteter

Ud fra de mulige renserier er der identificeret ét kulbrinterenseri, ét Rynex-renseri og ét kombineret kulbrinte- og tetrachlorethylen-renseri til de videre undersøgelser.

Hvad angår bygningsudformningen er der så vidt muligt udvalgt renserier, hvor etageadskillelsen er af bjælker, forskallingsbrædder, indskud og puds. Var det ikke muligt at opfylde dette krav er der valgt renserier, hvor etageadskillelsen består af beton. Denne udvælgelse er gjort for at få et indtryk af et "worst case" scenario ud fra et ønske om at bruge et forsigtighedprincip (størst mulig sikkerhed for beboerne)

Der foretages således målinger for Rynex-rensevæske på 1 lokalitet, samt målinger for kulbrinter på 2 lokaliteter. To af de tre udvalgte renserier blev også benyttet i forbindelse med fase 5, bestemmelse af residualindhold af rensevæske i renset tøj, se også kapitel 8.

At de udvalgte lokaliteter er anvendelige til formålet er kontrolleret ved at stille en række spørgsmål til hhv. beboere, renseriejere og bopælskommuner forud for målingerne. De anvendte spørgeskemaer har været en modificeret udgave af de anvendte spørgeskemaer fra Miljøstyrelsen (2001a). Målet med spørgeskemaerne var bl.a. at sikre, at der ikke var andre væsentlige kilder til forurening end renseridriften og evt. uundgåelige sinkbidrag, se også figur 1.1. Eksempler på spørgeskemaer fremgår af bilag 1, 2 og 3.

På de 3 udvalgte lokaliteter er der foretaget en vurdering af bygningskonstruktionen, samt ventilationsforhold, idet bl.a. åbne udsparringer/gennemføringer i etageadskillelsen og andre utætheder mellem renseri og lejlighed er registrerede. Endvidere er der foretaget en vurdering af omfanget af ventilation med henblik på at vurdere spredningsveje og -potentiale. Resultatet af disse besigtigelser fremgår af tilsynsnotat i bilag 9.

Hovedkonklusionerne fra spørgeskemaundersøgelserne og tilsynene er opsummeret i tabel 7.1.

7.2 Målingernes gennemførelse

Til måling er anvendt passive kulmonitorer af typen 3M. Monitorerne er opsat og nedtaget på målestederne af MILJØ-KEMI´s egne prøvetagere.

Hvert sted er der foretaget målinger i såvel renseri som i overliggende lejlighed. Der er desuden foretaget udeluftmåling i en afstand på typisk 50-100 meter fra renseriet.

I renserierne blev måling foretaget som gennemsnitsmåling over to dage på typisk tre steder i renseriet. I lejligheder og udeluft blev målingerne foretaget over en periode på 14 dage. I lighed med målingerne i renserierne blev målingerne i lejlighederne typisk foretaget på tre positioner. På alle positioner blev samplerne så vidt muligt anbragt i en højde på 2 meter over gulv/terræn.

Målepositionerne fremgår af resultatskemaerne i tabel 7.2.

Analyserne er gennemført ved MILJØ-KEMI´s egne laboratorier ved gaskromatografi (GC/MS). For detaljeret metodebeskrivelse henvises til bilag 4.

7.3 Resultater af indeklimamålingerne

Resultaterne af de gennemførte målinger fremgår af nedenstående tabel 7.2.

Sammensætningen af Rynex-rensevæsken er tidligere oplyst til at bestå af propylenglycol-t-butylether (CAS nr. 57018-52-7) og 2-propanol, 1-(2-butoxy-1-methylethoxy) (CAS nr. 29911-28-2). Ingen af disse stoffer er påvist ved målingen i Renseri 1. Der er i stedet påvist en glycolether, som formentlig er en propylenglycol-propylether. Identifikationen er foretaget udfra stoffets analytiske retentionstid i forhold til en række andre glycolethere.

Tabel 7.1:
Hovedlinierne i besvarelserne af spørgeskemaerne fremsendt til beboere, renserier og bopælskommuner, samt den byggetekniske gennemgang, se også bilagene 1, 2, 3 og 9.

Tabel 7.2.:
Måleresultater i lejligheder og renseri

7.4 Diskussion af måleresultater fra indeklima-målingerne

Målingerne i de to kulbrinte-renserier viser, at der er store forskelle i påvirkningen af omkringliggende lejligheder. Ved lokalitet 2 ses en betydelig overskridelse af luftkvalitetskriteriet for kulbrinter i lejligheden over renseriet. Lejligheden over renseri 3 udviser ikke de samme høje indeklimakoncentrationer på trods af, at rumkoncentrationerne i selve renseriet ligger på samme niveau. Årsagen hertil er med stor sandsynlighed forskellen i etageadskillelsen, idet lokalitet 3 har beton som etageadskillelse.

Som det fremgår af tabel 7.1 er afkastene fra kulbrinterenserierne enten ført gennem facade til ca. 2,8 m højde eller ført over tag med føringsveje inde i bygningen, og det kan ikke udelukkes, at en del af bidragene hidrører herfra.

Den ene måling, som er foretaget for glycolethere, viser ikke overskridelser af luftkvalitetskriteriet på 0,04 mg/ m³.

Målingerne viser også, at koncentrationen i renserilokalerne er på samme niveau uanset om der anvendes kulbrinter eller glycolethere. Koncentrationen af rensevæske er endvidere i samme størrelsesorden som tidligere målinger har vist på tetrachlorethylen-renserier (Kampsax, 2001). Der er ingen grund til at antage, at alternativerne vil spredes væsentligt anderledes end tetrachlorethylen i en bygning over tid. Det må derfor forventes, at såvel kulbrinter som glycolethere vil være at finde i de samme koncentrationer i lejlighederne som tidligere er påvist for tetrachlorethylen, såfremt de bygnings- og ventilationsmæssige forhold er de samme.

Denne antagelse bekræftes af målingerne på lokalitet 2, hvor der er fundet forholdsvis høje indeklimakoncentrationer af kulbrinter på trods af, at dette renseri kun har haft den alternative renseteknik i 3 måneder.

Lokalitet 1 og 3 anvender ikke tetrachlorethylen på nuværende tidspunkt. På trods heraf ses koncentrationer over luftkvalitetsskriteriet i lejlighederne over renserierne. Årsagen hertil kan ikke entydigt afgøres af de gennemførte målinger, men der kan være tale om en sinkeffekt fra tidligere brug af tetrachlorethylen i renserierne.

Det er bemærkelsesværdigt, at der konstateres forholdsvis høje koncentrationer af kulbrinter i luften i såvel Rynex-renseriets lokaler som i den overliggende lejlighed. Det har ikke via spørgeskemaundersøgelsen kunne identificeres kilder til kulbrinteforurening. Der er således ingen umiddelbar forklaring på de høje kulbrinteniveauer.

8. Fase 5: Bestemmelse af residual-indhold i tøj, der er renset med alternative rensevæsker

8.1 Residualindhold og emissionsmodel

Renset tøj indeholder en rest rensevæske, som ikke er fjernet ved rensemaskinens tørreproces. Denne restmængde kaldes også residualindholdet, og ved emission af residual-indholdet tilføres komponenter fra rensevæsken til den omkringliggende luft.

Residualindholdet i renset tøj er afhængig af, om renseprogrammet er optimeret, herunder om der anvendes en tilstrækkelig lang tørreperiode, ligesom tøjmassen, der er renset pr. batch tilsyneladende har en betydning for residualindholdet.

Det har ikke været muligt at finde data om afdampningsforløbet af de udvalgte komponenter fra hhv. kulbrinte- og Rynex-rensevæske. Ved klimakammerforsøgene kan det konstateres, at emissionen udviser et forløb, der kan modelleres ved en eksponentiel henfaldskurve. Dette kurveforløb er tilsvarende kurveforløbet for emissionen for tetrachlorethylen-renset tekstil (Miljøstyrelsen 2001a) og en række andre undersøgelser refereret i samme undersøgelse.

Emissionen som funktion af tiden kan angives som:

Hvor

De emissionsbestemmende parametre kan bestemmes ved klimakammerforsøg på rensede tekstiler.

Halveringstiden for emissionsraten, t_½ er den tid, det tager for emissionsraten at nå 50 % af initialemissionsraten, R₀.

Residualindholdet på starttidspunktet fås ved at integrere ovennævnte funktion fra t=0 til uendelig.

I Miljøstyrelsen (2001a) er der rapporteret undersøgelser foretaget af Kampsax og MILJØ-KEMI, hvor residualindhold og emissionsrater er blevet bestemt for to habitter, en jakke og et gardinstof renset med tetrachlorethylen. Undersøgelsernes resultater er gengivet i nedenstående tabel 8.1.

Tabel 8.1:
Residualindhold og emissionsrate fra tekstiler renset med tetrachlorethylen. Efter Miljøstyrelsen (2001a).

Det har ikke været muligt at finde tilsvarende undersøgelser for de nye alternative rensevæsker.

8.2 Beskrivelse af de gennemførte målinger

8.2.1 Beskrivelse af tekstiler

Kvaliteten bestod af en uld/polyestervare i forholdet 35%/65%. Habitterne var identiske og nyindkøbte.

Vinterfrakken var en lang herrevinterfrakke med følgende materialesammensætning:

Frakken var nyindkøbt.

Gardinet var et græsgrønt bomuldsgardin af en standardkvalitet indkøbt hos en gardinforretning til formålet.

8.2.2 Udvælgelse af renserier

De nævnte tekstiler blev renset i to omgang på renserier, som anvender kulbrinter som rensevæske og renserier, som anvender Rynex-rensevæske.

I hver runde blev en habit, vinterfrakken samt gardinet renset på ét renseri af den pågældende type (f.eks. kulbrinte-renseri), mens den anden habit blev renset på et andet renseri af samme type.

Habitterne blev indleveret på to forskellige renserier for at se om residualindhold og emissionsrate varierede afhængig af valgt renseri.

8.2.3 Metodebeskrivelser

Tekstilerne blev indleveret på renserierne anonymt og uden at renserierne kendte til sammenhængen mellem den foreliggende undersøgelse og de indleverede tekstiler.

Ved indleveringen blev det oplyst, at kunden af miljømæssige årsager ikke ønskede rensning med chlorholdige rensemidler.

De rensede tekstiler blev afhentet på det tidspunkt, hvor renseriet havde oplyst, at de var klar til levering. Tekstilerne blev umiddelbart herefter kørt til MILJØ-KEMI´s laboratorium i Galten, hvor de med det samme blev anbragt i klimakamrene med henblik på måling af afgivelsen af rensevæske. Tidspunktet for anbringelse i klimakammeret blev defineret som t=0. Typisk var t=0 ca. 3 timer efter udlevering fra renseriet.

Transport af tekstilerne skete i den emballage, som de var indpakket i fra renserierne, d.v.s. plastposer. Under transporten var de yderligere pakket separat i papir.

Tekstilerne blev under hele afgasningstesten opbevaret i klimakamrene. Omstændighederne blev valgt, således, at de svarer til testomstændighederne fastlagt i Prøvningsstandarden for Dansk Indeklimamærkning (1998) med den modifikation, at lufthastigheden ikke blev reguleret. Dansk Indeklimamærkning foreskriver en lufthastighed på 0,15 m/s ved test af byggevarer, men denne lufthastighed er væsentlig højere end luftbevægelserne i et garderobeskab.

Da formålet med undersøgelsen var at efterligne forholdene under normal brug, blev det valgt ikke at forøge lufthastigheden yderligere i forhold til de luftbevægelser, som luftskiftet i klimakammeret skaber. Måleomstændighederne var således:

6 gange i løbet af 14 døgn blev der udtaget prøver fra klimakamrene til analyse for rensemidlerne. Første prøve blev udtaget 1 døgn efter forsøgets start. Prøvetagning blev foretaget på adsorptionrør med aktiv kul, mens analyse blev foretaget ved gaskromatografi (GC/FID). Detaljerede metodebeskrivelse med metodereferencer kan findes i bilag 5.

8.2.4 Resultater

De fundne resultater i denne undersøgelse er tilpasset modellen i ligning (1) og konstanterne R₀ (den initiale emissionsrate) og k (ratekonstanten) er beregnet på baggrund heraf. I bilag 11 er rådata og henfaldskurver for alle fire forsøg vedlagt.

I tabel 8.2 nedenfor er resultaterne summeret i form af R₀, k og r² (korrelationskoefficienten) for de fittede kurver. Endvidere er det beregnede residualindhold angivet som % af vægten, ligesom den beregnede halveringstid, t_½ og tiden det tager før 95 % af residualindholdet er emitteret, t_5%, er angivet.

Tabel 8.2:
Emissionsparametre bestemt ved klimakammermålinger, se også bilag 11. Arealet er beregnet som arealet af en enkeltside af hhv. gardin, frakke og habit.

*: Alternativt renseri med Rynex-teknik, anvendt til rensning af vinterfrakke og habit

8.3 Diskussion af resultater

Det har ikke været muligt at finde litteraturværdier for afdampning af de alternative rensevæsker. I Forskerparken CAT (2001) omtaltes en tysk undersøgelse fra 1996, hvor der er målt residualindhold i kulbrinte-rensede tekstiler. Ved undersøgelsen blev der ikke konstateret residualindhold over analysemetodens detektionsgrænse på 100 mg/kg, svarende til 0,01 vægt%. De nærmere omstændigheder for målingerne er ikke omtalt.

Formålet med nærværende undersøgelse er at vurdere alternativerne i forhold til tetrachlorethylen som rensevæske. Resultaterne vil derfor blive sammenlignet med de resultater, som den tidligere undersøgelse viste for tetrachlorethylen (Miljøstyrelsen 2001a), se også tabel 8.1.

Når man ser på residualindholdet i tekstilerne, er der for fire af de fem tekstiler fundet væsentligt højere indhold end tidligere fundet for tetrachlorethylen. Der ses således residualindhold, som er 10-20 gange større end tilsvarende for tetrachlorethylen.

Ratekonstanten for emissionen (k) er på niveau med eller større end for tetrachlorethylen. Det betyder, at afgivelsen af rensevæskerne fra tekstilerne – alt andet lige – vil ske hurtigere for alternativerne end for tetrachlorethylen. Det er umiddelbart overraskende, fordi alternativernes damptryk er lavere end tetrachlorethylens. Der er sandsynligvis tale om, at tetrachlorethylen i højere grad er opløst i tekstilfibrene, så afgivelsen ikke alene er styret af fordampning, men også af diffusiv transport i fibermaterialerne.

I lighed med tidligere undersøgelser for tetrachlorethylen ses der en væsentlig forskel i restindhold i to ens habitter renset på forskellige renserier. Det bekræfter formodningen om, at behandlingen på renseriet har en meget stor indflydelse på restindholdet af rensevæske på det tidspunkt, hvor tekstilerne udleveres til kunden.

Effekten af det højere restindhold og den højere ratekonstant vil blive yderligere belyst i afsnit 9 – modellering og modelberegninger for emissioner fra renset tekstil.

Ved klimakammermålingerne på den kulbrinte-rensede vinterfrakke blev der foruden kulbrinter også påvist dipropylenglycol-monomethylether (CAS nr. 34590-94-8). B-værdien for dette stof er 1 mg/m³. Kilden hertil er ikke afklaret, men kan være et additiv til kulbrinte-rensevæsken.

9. Fase 6: Modellering og modelberegninger for emissioner fra renset tekstil

9.1 Opstilling af matematisk model

Formålet med fase 6 er at opstille en simpel metode til omregning af afdampningshastighederne bestemt i fase 5 til resulterende koncentrationer (bidrag) af rensevæsker i boligers indeluft. Data fremskaffet ved fase 5 vil blive anvendt sammen med modellen til eksemplificering af indeklimakoncentrationer ved introduktion af renset tøj i boligen.

Ved litteratursøgning er det forsøgt at finde litteratur som beskriver forskellige parametres betydning for den resulterende koncentration af rensevæskerne i et givet rum. Det skal bemærkes, at omfanget af litteratur inden for området er yderst sparsomt.

Der er i Miljøstyrelsen (2001a)opstillet en simpel massebalance, der beskriver koncentrationsudviklingen ved introduktion af renset tøj til et givet rum.

Modellen bygger på følgende antagelser

Med udgangspunkt i førnævnte antagelser kan der opstilles en "single chamber unsteady state" massebalance for situationen, hvor der introduceres renset tekstil i boligen. Modellen er modificeret efter bl.a. Bouhamra & Elkilani (1999a & 1999b), Kraenzmer (1999) og Tichenor et al. (1988 & 1990).

Der opstilles indledningsvis en model for den situation, at der introduceres ét stykke renset tekstil til boligen. Herefter opstilles en model, hvor det antages, at der på samme tid er introduceret flere typer af renset tekstil til boligen. For begge situationer er der udviklet et Excel-regneark .

Endelig diskuteres størrelsen af startværdien (baggrundskoncentrationen), idet der tages højde for den situation, hvor man har et bidrag fra en jordforurening og/eller forurening af terrænnært grundvandsmagasin.

9.1.1 Model for introduktion af ét stykke renset tekstil

Følgende massebalance danner udgangspunkt for modellen til beregning af den resulterende koncentration i indeklimaet efter introduktion af én type renset tekstil

(3, 4)

idet

Ovenstående ligning er en lineær, inhomogen differentialligning, der kan løses, idet randbetingelsen C = C_{inde, start} til t= 0 anvendes:

9.1.2 Model for introduktion af flere typer renset tekstil

Hvis der introduceres forskellige typer af renset tøj med forskellige emissionstyrende parametre (R_o, k) samtidigt i boligen, ser massebalancen ud som følger:

Se her!

idet A_i angiver arealet af det i’te stykke renset tekstil, mens R_0,i og k_i angiver hhv. initialemissionsraten og ratekonstanten for det i’te stykke renset tekstil.

Denne ligning kan løses med randbetingelsen t = 0, C = C_{inde, start}

Se her!

9.1.3 Størrelsen af C_{inde, start} i modellerne

Hvad angår størrelsen af C_{inde, start} i ligning (8) og (10) kan de erfaringsværdier for normalt forekommende indeklimakoncentrationer C_n, som er fundet i nærværende projekt, anvendes.

I tilfælde af en jordforurening og/eller forurening af terrænnært grundvandsmagasin med stofferne under bygningen, kan emissionen herfra bestemmes ved Miljøstyrelsens JAGG-model. Idet denne model antager en konstant emission (flux), F_forurening af stoffet over tiden, kan man i tilfælde af en jord- og grundvandsforurening således som startkoncentrationen i indeklimaet anvende summen af det normalt forekommende bidrag tillagt et bidrag fra jord- og grundvandsforureningen.

Samlet kan det således opsummeres:

C_{inde, start} = C_n

hvor

9.2 Modelberegninger og diskussion

På baggrund af modellen og resultaterne fra klimakammermålingerne belyses de resulterende koncentrationer af rensevæskerne i hhv. en lille dårligt ventileret lejlighed og en stor velventileret bolig for emissioner fra tøj der er renset med alternative rensevæsker. Der er opstillet 3 scenarier.

I scenarie 1 antages det, at der introduceres 1 renset habit og 1 renset vinterjakke til en lille, dårligt ventileret lejlighed. For at illustrere eventuelle forskelle mellem koncentrationen i det rum, hvor de rensede tekstiler opbevares og de øvrige rum i boligen, antages det, at alle tekstiler opbevares i samme rum – f.eks. soveværelset - og der foretages beregning for dette rum alene såvel som for hele boligen. Det antages, at det samlede boligareal er 60 m² i ét plan og at rumhøjden er 2,3 m. Rummet, hvor de rensede tekstiler opbevares, antages at have et areal på 18 m². Der antages et luftskifte på 0,4 gange i timen.

I scenarie 2 antages det, at der er tale om en stor velventileret bolig, f.eks. et parcelhus, hvor der introduceres 1 renset habit og 1 renset vinterfrakke. Det antages, at boligarealet er 130 m² i ét plan, at rumhøjden er 2,3 m og at luftskiftet er 1 gang i timen. Rummet, hvor de rensede tekstiler opbevares, antages at have et areal på 25 m².

I scenarie 3 gælder samme antagelser, som for scenarie 1, dog er der her introduceret 4 rensede habitter og 2 rensede vinterfrakker.

Øvrige antagelser er beskrevet i afsnit 9.1. Hvad angår størrelserne af den initiale emissionsrate, R₀ og emissionsratekonstanten, k for de rensede tekstiler, anvendes de værdier, som er bestemt ved klimakammermålingerne, se også afsnit 8.

Startkoncentrationerne af kulbrinte-rensevæske i indeklimaet sættes til 0,042 mg/m³, idet denne værdi er et gennemsnit af de foretagne målinger fra upåvirkede boliger. Værdien antages at være repræsentativ for et upåvirket baggrundsniveau i både parcelhuse og lejligheder. Baggrundsmålinger fremgår af afsnit 5. Det antages, at der ikke er bidrag fra jordforurening og/eller forurening af terrænnært grundvandsmagasin.

For tekstiler renset med Rynex rensevæske sættes baggrundsniveauet i indeklimaet til 0 mg/m³, idet der ikke er målt glycolethere over detektionsgrænsen på 0,0005 mg/m³ i de undersøgte upåvirkede boliger, se også afsnit 5. Baggrundsværdien antages repræsentative for såvel parcelhuse som lejligheder.

9.2.1 Modelberegning – Rynex-rensevæske

Modelkørslerne gennemført for Rynex-rensevæsken fremgår af bilag 10a og 10b, idet der henvises hertil for nærmere beskrivelse af koncentrationsforløbet. Hovedlinierne i modelresultaterne er opsummeret i tabel 9.1. I tabellen er angivet den beregnede maksimale forekommende koncentration af rensevæske i indeklimaet, et skøn over gennemsnitskoncentrationen over hhv. 7, 14 og 21 dage, samt angivelse af hvornår koncentrationen af rensevæsken i indeklimaet er under luftkvalitetskriteriet. Det bemærkes, at luftkvalitetskriterierne ikke kan anvendes i forbindelse med vurdering af, hvad der er en acceptabel eller uacceptabel udsættelse i forbindelse med indeklimapåvirkninger som følge af privatpersoners forbrugsmønstre, herunder hjembringelse af renset tekstil.

Tabel 9.1:
Modelberegninger af den resulterende koncentration af Rynex-rensevæske i hhv. lille dårligt ventileret lejlighed og stort velventileret parcelhus ved introduktion af renset tekstil i boligen.

Delresultater er inddraget i tabellen, idet der henvises til bilag 10a og b samt afsnit 9.2.
^a: Det antages, at alle de rensede tekstiler opbevares i dette rum.
^b: Foreløbigt luftkvalitetskriterium for dipropylenglycol-propylether, se også tabel 4.2.

Det fremgår af tabel 9.1, at selv ved introduktion af et lille antal Rynex-rensede tekstiler i en lejlighed (scenarie 1 og 3) kan der konstateres koncentrationer af Rynex-væsken, der som gennemsnitsværdier over 1 uge er større end 0,5 mg/m³. Ser man på de gennemsnitlige koncentrationer over 14 dage, er disse for scenarierne 1 og 3 større end 0,3 mg/m³ og selv efter 21 dage vil de gennemsnitlige koncentrationer være større end det foreløbige luftkvalitetskriterium.

Foretages beregningen på et parcelhus (scenarie 2), viser de gennemsnitlige indeklimakoncentrationer, at koncentrationen af rensevæske i boligen vil være større end det foreløbige luftkvalitetskriterium i knap 3 uger, regnet for hele boligen og mere end 3 uger regnet for et enkelt rum i boligen.

Endvidere fremgår det, at de maksimale koncentrationer af rensevæske i indeklimaet vil være op til en faktor 30-400 større end det foreløbige luftkvalitetskriterium i alle 3 scenarier, højest i den situation, hvor beregningen foretages for et enkelt rum i en lejlighed, hvor der introduceres 6 stykker renset tekstil (scenarie 3).

Beregningerne viser, at koncentrationen i indeklimaet vil være i samme størrelsesorden som det foreløbige luftkvalitetskriterium efter typisk 2-4 uger.

9.2.2 Modelberegning for kulbrinte-rensevæske

Modelkørslerne for kulbrinte-rensevæske fremgår af bilag 10c og 10d, idet der henvises hertil for nærmere beskrivelse af koncentrationsforløbet. Hovedlinierne i modelresultaterne er opsummeret i tabel 9.2. I tabellen er angivet den beregnede maksimale forekommende koncentration af rensevæske i indeklimaet, et skøn over gennemsnitskoncentrationen over hhv. 7, 14 og 21 dage, samt angivelse af hvornår koncentrationen af rensevæsken i indeklimaet er under luftkvalitetskriteriet. Det skal dog understreges, at luftkvalitetskriteriet ikke umiddelbart kan anvendes for at vurdere acceptabel/uacceptabel afdampning fra renset tekstil.

Tabel 9.2:
Modelberegninger af den resulterende koncentration af kulbrinte-rensevæske i hhv. lille dårligt ventileret lejlighed og stort velventileret parcelhus ved introduktion af renset tekstil i boligen.

Delresultater er inddraget i tabellen, idet der henvises til bilag 10c og d samt afsnit 9.2.
^a: Det antages, at alle de rensede tekstiler opbevares i dette rum.
^b: Se tabel 4.2.

Resultaterne i tabel 9.2 viser, at introduktion af kulbrinte-renset tekstil til en lejlighed (scenarie 1 og 3) kan føre til gennemsnitlige koncentrationer i indeklimaet over 1 uge på mere end 2,1 mg/m³ regnet for et enkelt rum og mere end 0,6 mg/m³ regnet for hele lejligheden.

Foretages beregningen på et parcelhus (scenarie 2), viser de gennemsnitlige indeklimakoncentrationer, at koncentrationen af rensevæske i boligen vil være mindre end luftkvalitetskriteriet, allerede efter ca. én uge.

Beregningerne viser, at koncentrationen i indeklimaet vil være i samme størrelsesorden som luftkvalitetskriterium efter typisk 2-4 uger.

Beregningerne viser, at koncentrationen i indeklimaet vil være under luftkvalitetskriteriet efter knap én uge.

9.3 Delkonklusion for modelberegninger, fase 6

Indledningsvis skal det bemærkes, at der er tale om en model, hvis forudsætninger ikke er eftervist og som kun i begrænset omfang er eftervist ved målinger. Bl.a. er det antaget, at der ikke forekommer sinkeffekter. Dette er yderst tvivlsomt, idet undersøgelser har vist, at sinkeffekter kan konstateres for næsten alle stoffer. Forekommer sinkeffekter vil disse på den ene side reducere de maksimale koncentrationer men samtidigt på den anden side forlænge påvirkningen af indeklimaet.

Erfaringerne fra baggrundsmålinger for tetrachlorethylen i Miljøstyrelsen (2001a) viste gennemsnitskoncentrationer over 14 dage på 2,2 m g/m³ i en bolig, hvor der var introduceret ét stk. renset tekstil i måleperioden. Modelberegninger på en lignende bolig viste gennemsnitsbidrag over 14 dage fra et tilsvarende stykke renset tekstil på 2-3 m g/m³. Der er således grund til at formode, at modellen giver et troværdigt estimat af - i det mindste - størrelsesordener for påvirkningen.

Modelberegningerne viser, at der er væsentlig forskel i emissionen af rensevæske fra Rynex- og kulbrinterenset tekstil i relation til luftkvalitetskriterierne. Bl.a. fremgår det af tabellerne 9.1 og 9.2, at indeklimapåvirkningen fra kulbrinte-rensevæske er væsentlig lavere end for Rynex-rensevæsken. Ligeledes fremgår det, at tidsrummet indtil luftkoncentrationen er mindre end luftkvalitetskriteriet - hvad end det er i et enkelte rum eller i hele boligen - kun andrager få dage for kulbrinte-rensevæsken mod uger for Rynex-rensevæsken. Det skal dog understreges, at luftkvalitetskriteriet ikke umiddelbart kan anvendes for at vurdere uacceptabel/acceptabel afdampning fra renset tekstil.

I tabel 9.3 er modelberegningerne for Rynex- og kulbrinte-rensevæske sammenlignet med resultater fra tilsvarende modelberegninger for rensevæske indeholdende tetrachlorethylen (Miljøstyrelsen 2001a). Sammenligningen er alene foretaget for et enkelt rum i en lille dårligt ventileret lejlighed, som et udtryk for værst tænkelige påvirkning af beboerne. Det er antaget, at der introduceres 1 habit og 1 vinterfrakke.

Tabel 9.3
Sammenligning af modelberegningerne for Rynex-, kulbrinte- og tetrachlorethylen-rensevæske (Miljøstyrelsen 2001a). Sammenligningen er foretaget for et enkelt rum i en lille dårligt ventileret lejlighed, ved introduktion af 1 habit og 1 vinterfrakke. Beregninger for tetrachlorethylen fremgår af bilag 10e.

10.1 Baggrundsniveauer

I projektet er der foretaget bestemmelse af indeklimakoncentrationen i 4 boliger, som med sikkerhed ikke er påvirket af renserier incl. renserier, som anvender alternative rensevæsker. Målingerne omfattede kulbrinter og glycolethere.

Spørgeskemaundersøgelser har vist, at de aktuelle boliger med stor sikkerhed ikke er påvirkede af de pågældende stoffer fra andre eksterne kilder. Måleresultaterne viser da også lave koncentrationer af stofferne.

Målingerne i de 4 upåvirkede boliger viste, at der ikke var detekterbare koncentrationer af stofferne 2-propylenglycol-tert-butylether (2PG1tBE), dipropylenglycolbutylether (DPGBE) og dipropylenglycol-propylether (DPGPE), der alle potentielt hidrører fra Rynex-væsken. Detektionsgrænsen var 0,0005 mg/m³.

Målinger af koncentrationen af kulbrinter viste en gennemsnitlig koncentration på 0,042 mg/m³. Måleresultaterne varierede mellem 0,014 og 0,073 mg/m³.

Som det fremgår, er de fundne koncentrationer på niveau med de refererede niveauer for glycolethere og udvalgte kulbrinter, som beskrevet i Schleibinger et al. (2001), se også omtalen i afsnit 5.1.

10.2 Målinger i renserier og boliger over renserier

I projektet blev der ved målinger i en lejlighed over et Rynex-renseri fundet indeklimakoncentrationer af dipropylenglycol-propylether (DPGPE) på 10-14 m g/m³. Der foreligger ikke et luftkvalitetskriterium for dette stof, men anvendes luftkvalitetskriteriet for dipropylenglycol-butylether på 0,04 mg/m³ som en foreløbig værdi kan det konstateres at denne værdi ikke overskrides.

Den samtidige måling i renseriet viste koncentrationer af glycolethere på samme niveau som tidligere er set for tetrachlorethylen-renserier. Der er derfor grund til at antage, at der kan optræde højere indeklimakoncentrationer på andre lokaliteter, hvis der f.eks. er andre lokale- eller ventilationsforhold.

10.2.2 Kulbrinte-rensevæske

I projektet blev der i 2 lejligheder over kulbrinte-renserier konstateret indeklimakoncentrationer fra ca. 0,1 mg/m³ op til 7,3 mg/m³ Ved sammenligning med luftkvalitetskriteriet på 0,6 mg/m³ kan der konstateres en overskridelse af luftkvalitetskriteriet med op til en faktor 12 i den foretagne undersøgelse for den ene lejligheds vedkommende.

De fundne forureningsniveauer er i samme størrelsesorden som fundet ved en undersøgelse foretaget i forbindelse med kommunernes tilsyn på renserier (tabel 6.2) og en undersøgelse foretaget af Forskningscenter CAT (afsnit 6.2).

Af disse i alt 4 danske undersøgelser er således konstateret overskridelse af luftkvalitetskriteriet i lejlighederne beliggende over renserierne i 3 af 4 tilfælde.

Der er derfor grund til at formode, at drift af renserier, der anvender kulbrinte-rensevæske i mange tilfælde vil give anledning til en forringelse af indeklimaet i omkringliggende boliger. Størst påvirkning konstateres i bygninger, hvor etageadskillelsen udgøres af bjælker, brædder og indskud samt de steder hvor der er mange gennemføringer af etageadskillelsen. Dette mønster ligner det mønster, som tidligere er fundet for brug af rensevæsken tetrachlorethylen.

10.3 Residualindhold

Residualindholdet i tekstilerne umiddelbart efter rensning med de alternative rensevæsker var væsentligt højere end tidligere fundet for tetrachlorethylen. Der er tale om 10-20 gange større indhold.

Forsøgene har også vist, at emissionsraten, k, er på niveau med eller højere end set for tetrachlorethylen for såvel kulbrinter som glycolethere. Dette er for så vidt overraskende, idet tetrachlorethylen har det højeste damptryk. Årsagen er sandsynligvis at tetrachlorethylen i større omfang optages i tekstilfibrene.

Det høje restindhold og den høje emissionsrate viser sig også i en væsentlig forhøjet initial emissionsrate sammenlignet med tetrachlorethylen.

I lighed med tidligere undersøgelser for tetrachlorethylen (Miljøstyrelsen 2001a) ses der en væsentlig forskel i restindhold i to ens habitter renset på forskellige renserier. Det bekræfter formodningen om, at behandlingen på renseriet har en meget stor indflydelse på restindholdet af rensevæske, når tekstilerne udleveres til kunden, uanset rensevæske.

10.4 Modellering af påvirkningen ved introduktion af renset tekstil

Emissionsdata fra klimakammerforsøg er anvendt i en matematisk model udviklet i Miljøstyrelsen (2001a). Modelberegninger viser, at introduktion af blot én nyrenset habitjakke og en vinterfrakke i en lejlighed kan give anledning til en forringelse af luftkvaliteten i boligen.

Introduceres den samme mængde renset tekstil til et stort velventileret parcelhus er påvirkningen væsentligt mindre som følge af det større volumen og større luftskifte.

10.5 Aktivstoffer i rensevæsker samt brug af hjælpe- og tilsætningsstoffer

10.5.1 Aktivstoffer i rensevæskerne

Det er ved projektets undersøgelser konstateret, at Rynex-væsken ikke indeholder de rensevæsker, som oplyst fra Forskerparken CAT på baggrund af leverandøroplysninger. I stedet for glycolethere med CAS nr. 57018-52-7 og 29911-28-2 er der sandsynligvis tale om en dipropylenglycol-propylether (DPGPE). Forfatterne har ikke kendskab til miljø- og toksikologiske data for stoffet ligesom der ikke foreligger luftkvalitetskriterium for dette stof.

Miljøstyrelsen er ikke bekendt med forekomsten af denne propyl-ether i Rynex-væske og har anbefalet, at der indtil yderligere viden er indsamlet, anvendes en værdi på 0,04 mg/m³ som hhv. B-værdi og luftkvalitetskriterium.

10.5.2 Hjælpe- og tilsætningsstoffer

Det er velkendt, at der ud over selve rensevæskerne også anvendes en række hjælpe- og tilsætningsstoffer. Kendskabet til hvilke stoffer, der anvendes samt disses miljø- og sundhedsmæssige egenskaber er pt. begrænset, og det må formodes, at produkterne og dermed aktivstofferne i hjælpe- og tilsætningsstofferne ændrer sig over tid.

Afhængig af hjælpe- og tilsætningsstoffernes karakter samt forbrugsmønsteret og mulige spredningsveje til luft, jord og vand, kan stofferne udgøre et miljø- og sundhedsmæssigt problem. Det skal bemærkes, at kendskab til hvilke hjælpe- og tilsætningsstoffer, der anvendes i branchen er begrænset, og det anbefales, at der foretages en afdækning af dette med henblik på at vurdere risici.

10.5.3 Forventelig variation i sammensætning

Der er grund til at formode, at det ikke er renseriejeren, men producenten af Rynex-væsken, der har ændret sammensætningen, og begrundelsen skal formodentlig findes i udbuds- og markedsforhold samt forskning inden for udvikling af rensevæsker.

Kulbrinte-rensevæske består af en lang række komponenter, idet blandingen i hovedtræk kan sammenlignes med en aromatfri mineralsk terpentin. Da sammensætningen af terpentin erfaringsmæssigt varierer en del, afhængig af udbud af kulbrinter på verdensmarkedet, må det antages, at også kulbrinte rensevæskens sammensætning varierer over tid.

Ovenstående betyder alt andet lige, at man over tiden kan forvente en vis variation i sammensætningen af Rynex- og kulbrinte-rensevæskerne fra producenternes side. Denne variation i sammensætning betyder, at kontrolforanstaltninger og risikovurderinger kompliceres, idet der kan være tale om flere eller andre stoffer end forventet. Undersøgelser af f.eks. indeklimapåvirkningen af nærliggende boliger vil således kræve et væsentlig kendskab til udviklingen i branchen for at vide hvilke aktivstoffer, der anvendes på tidspunktet for undersøgelsen (og vurderingen). I relation til jord- og grundvandsforurening, indeklimavurderinger eller vurdering af sinkeffekter kompliceres undersøgelserne yderligere, idet undersøgelserne skal dække såvel nuværende som tidligere anvendte kemikalier.

Endvidere foregår der formodentlig en vis eksperimenteren i det enkelte renseri hvad angår valg af rensevæsker, valg af hjælpe- og tilsætningsstoffer, forbehandlingsmetoder, samt rense- og efterbehandlingsmetoder. Eksempelvis er det fra et af de undersøgte kulbrinterenserier oplyst, at man forsøgsvis ved opstart med rensning med kulbrinte-rensevæske anvendte tilsætning af tetrachlorethylen som renseforstærker. Det viste sig dog at være uhensigtsmæssigt, og renseriet gik senere bort fra denne praksis.

Eksperimenteren med stoffer og metoder hos såvel renseriejere som producenter af rensevæsker betyder, at der kan være væsentlig variation fra renseri til renseri, og en fyldestgørende vurdering af risici kompliceres dermed.

10.6 Sinkeffekter

Der er grund til at antage, at kulbrinter og Rynex-rensevæske udviser sinkeffekter på tilsvarende vis som tetrachlorethylen og mange andre lignende stoffer (se bl.a. Saarinen et al., 2000; Bouhamra & Elkilani, 1999; Tichenor et al., 1999; Won et al., 2000 og 2001 samt Meininghaus et al., 2000).

Trods det, at kulbrinte- og Rynex-rensevæske kun har været anvendt kommercielt i Danmark i få år, må det formodes, at sinks i såvel renserilokaler som omkringliggende boliger må være helt eller delvist mættede med stofferne, idet ligevægt jf. de omtalte undersøgelser indstiller sig efter forholdsvis kort tid.

Dette betyder, at trods eliminering af interne og eksterne bidrag i boligerne samt reduktion af bidrag fra renseriernes drift, vil der i en vis periode efter reduktion af kilderne i renseriet være forhøjede niveauer af stofferne fra Rynex- og kulbrinte-rensevæske.

Hvor høje indeklimakoncentrationer, der kan opstå som følge af sinkeffekter og hvor hurtigt disse desorberes fra materialerne, vides ikke. Forfatterne har ikke kendskab til sinkdata for de pågældende stoffer.

10.7 Hvilken rensevæske er bedst ?

Det er nærliggende at spørge, hvilken rensevæske – Rynex, kulbrinter eller tetrachlorethylen – der er bedst set i et miljø- og sundhedsmæssigt perspektiv.

Det er ikke muligt at besvare dette spørgsmål alene ud fra de foretagne undersøgelser, idet undersøgelserne ikke har omfattet f.eks. miljømæssige forhold i relation til jord- og grundvandsforurening, sundhedsmæssige forhold, driftsmæssige forhold mm. Undersøgelser kan dog alligevel være med til at skabe klarhed over en række forhold. I nedenstående vurdering anvendes sammen med resultaterne fra nærværende projekt også resultater fra Miljøstyrelsen (2000a).

Undersøgelsen har vist den laveste påvirkning fra Rynex-rensevæske i overliggende lejligheder (op til 35 % af luftkvalitetskriteriet) sammenlignet med påvirkningen fra kulbrinte-rensevæsken (op til 12 gange luftkvalitetskriteriet for én af to de undersøgte lokaliteter). Da der alene er foretaget undersøgelser på ét Rynex-renseri med overliggende lejlighed, kan det ikke udelukkes, at denne tendens alene skyldes det sparsomme datamateriale.

De tre renserier repræsenterer dog typiske forhold, som kan mødes på danske renserier på nuværende tidspunkt, og det vurderes derfor, at anvendelse af alternative rensevæsker vil kunne udgøre en risiko for overskridelse af luftkvalitetskriterierne i lejligheder over renserier med de nuværende typiske drifts-, bygnings- og ventilationsmæssige forhold.

Substitution af tetrachlorethylen med enten kulbrinter eller glycolethere er ikke alene tilstrækkelig til at sikre mod en påvirkning af indeklimaet ved hjembringelse af renset tekstil i boliger.

Afdampningen af rensevæsken fra nyrenset tekstil varierer en del for de 3 rensevæsker. Ved sammenligning af modelberegninger for alle 3 rensevæsker ved introduktion af 1 habit og 1 vinterjakke til et rum i en lille dårligt ventileret lejlighed, kan det konstateres, at opnåelse af indeklimakoncentrationer af samme størrelsesorden som luftkvalitetskriterierne sker forholdsvist hurtigere for kulbrinter end for tetrachlorethylen og Rynex i den angivne rækkefølge.

10.8 Anbefalinger ved målinger i Renserier samt overliggende lejligheder

Der kan opstå en række situationer, f.eks. klagesager eller jord- og grundvandsforureninger, hvor det er nødvendigt at foretage målinger enten i tidligere renserier eller boliger, der er beliggende tæt ved renserier.

Baseret på projektets resultater kan der uddrages en række forslag til, hvordan man bør planlægge kontrolmålinger til vurdering af indeklimapåvirkningen i disse situationer.

Jævnfør kildemodellen i figur 1.1 kan det ud fra projektets resultater konstateres, at der er en række potentielle bidrag ud over bidrag fra renseriers drift, som kan påvirke indeklimaet i boliger.

Eksempelvis viser modelkørslerne, at introduktion af renset tekstil i boligen kan medføre et bidrag, som er større end luftkvalitetskriteriet alene ved introduktion af få stykker kulbrinte- eller Rynex-renset tekstil. Andre undersøgelser har vist, at det er sandsynligt at der vil være sinkeffekter i bygningen.

Eksemplerne og resultaterne fra nærværende projekt viser tydeligt, at hvis man ønsker at måle bidraget fra renseriet til en lejlighed skal man være opmærksom på at der kan være andre bidrag som f.eks. sinkbidrag eller bidrag fra renset tekstil i boligen. Det er vigtigt, at disse bidrag så vidt muligt er elimineret inden målingerne. Et forsøg på at udvikle en egnet sporgasmetode er igangsat af Miljøstyrelsen.

Der kan således opstilles følgende anbefalinger til hvorledes målinger i indeklimaet i boliger, der potentielt påvirkes af nuværende eller tidligere renseridrift med Rynex- eller kulbrinte-rensevæske:

1. Forud for målingerne fremsendes et brev til beboerne, hvor man anmoder dem om at fjerne alt tekstil, der er renset inden for den sidste måned fra boligen. For at tydeliggøre vigtigheden heraf anmodes beboerne om at erklære, at renset tekstil er fjernet og at der ikke tilføres nyt renset tekstil under måleperioden. Målingerne igangsættes tidligst 30 dage efter at de rensede tekstiler er fjernet.
          
2. Beboerne interviewes mht. brug af de pågældende stoffer i boligen, hvorvidt beboerne arbejder med de pågældende stoffer eller andre forhold, som kan betyde introduktion af stofferne i boligen
          
3. Kommunens arkiver kontrolleres for eventuelle nærtliggende virksomheder, som anvender de samme stoffer.
          
4. Målingerne gennemføres som 14 dages målinger. Målestationerne placeres på steder, hvor beboerne opholder sig meget, eller hvor der er forøget risiko for en påvirkning, f.eks. i nærheden af gennemføringer i etageadskillelsen, lige over renserimaskinen eller lignende.
          
5. Ved målingen skal man sikre sig, at metoden dækker de potentielt forekommende rensevæsker.
        
6. Målingerne bør så vidt muligt kvalitetssikres f.eks. i form af anvendelse af akkrediterede analysemetoder, såsom GC-MS.
         
7. Der anvendes baggrundsværdier på hhv. 0 og 0,042 mg/m³ for hhv. Rynex og kulbrinte-rensevæske. Baggrundsværdien fratrække indeklimamålingerne inden vurdering i forhold til Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterier.
          
8. De korrigerede analyseresultater sammenlignes med de gældende luftkvalitetskriterier, idet det holdes for øje, at luftkvalitetskriteriet for aktivstofferne i Rynex-rensevæske kan blive revideret, når nye data om aktivstofferne foreligger.

10.9 "Mr. Smiley"

Som det fremgår af undersøgelsens resultater, er der stor variation i residualindholdet af rensevæske i de rensede tekstiler. Da residualindholdet af rensevæske i de rensede tekstiler direkte kan påvirke indeklimaet i kundernes hjem, må det formodes, at et lavt og dokumenteret restindhold kan anvendes som en positiv miljøreklame for branchen.

Man kunne anvende erfaringerne med "Mr. Smiley" fra levnedsmiddelbranchen - en attest fra kontrolmyndighederne om at restauranten, bageren eller lignende overholder kravene. En sådan positiv miljøreklame anvendes allerede i renseribranchen, idet der bl.a. reklameres med chlorfri rensning og renseribranchens miljøuddannelse flere steder.

Skal et dokumenteret lavt restindhold anvendes som en positiv miljøreklame i renseribranchen, bør der i branchen udvikles en simpel reproducerbar målemetode, der kan anvendes til den løbende kontrol af residualindholdet i de nyrensede tekstiler.

10.10 Forslag til kommende tiltag

Med henblik på en effektiv regulering af renseriområdet er der efter forfatternes mening behov for ny viden på en række områder.

Baggrundniveauer

Målingerne i de 4 upåvirkede boliger viste følgende baggrundsniveauer:

Indeklimamålinger

Ved målinger i Rynex-renseriet blev det ved analyser konstateret, at det ikke som ventet var 2-propylenglycol-tert-butylether (2PG1tBE) og dipropylenglycolbutylether (DPGBE), der anvendtes som aktivstoffer i Rynex-væsken, men derimod formodentlig dipropylenglycol-propylether (DPGPE).

De tre renserier repræsenterer dog typiske forhold, som kan mødes på danske renserier på nuværende tidspunkt, og det vurderes derfor, at anvendelse af alternative rensevæsker vil kunne udgøre en risiko for overskridelse af luftkvalitetskriterierne i lejligheder over renserier med de nuværende typiske drifts-, bygnings- og ventilationsmæssige forhold.
Substitution af tetrachlorethylen med enten kulbrinter eller glycolethere er således ikke alene tilstrækkelig til at sikre, at luftkvalitetskriterier overholdes i nærtliggende boliger.

Residualindhold

Bestemmelse af residualindhold i tekstil renset med hhv. Rynex- og kulbrinte-rensevæske viste residualindhold på op til knap 0,5 vægt%. Dette er væsentlig højere end konstateret fra tekstiler renset med tetrachlorethylen. Forsøgene viste, at emissionsraten for kulbrinter og glycolethere er større end tilsvarende for tetrachlorethylen.

Betydning af introduktion af renset tekstil i boliger

Modellering af indeklimapåvirkninger ved introduktion af renset tekstil i boligen viste, at introduktion af selv få stykker renset tekstil til boligerne kan betyde en unødig udsættelse af beboerne for Rynex- og kulbrinte-rensevæskerne. Afhængig af boligstørrelse, luftskifte etc. vil der være risiko for koncentrationer, der er større end luftkvalitetskriterierne i op til knap en måned efter introduktion af rensede tekstiler til en bolig. Det bemærkes dog, at luftkvalitetskriterierne ikke kan anvendes i forbindelse med vurdering af, hvad der er en acceptabel eller uacceptabel udsættelse i forbindelse med indeklimapåvirkninger som følge af privatpersoners forbrugsmønstre.

Resultaterne viser, at det for de alternative rensevæsker – tilsvarende for tetrachlorethylenbaseret rensevæske – er afgørende, at tørreprocessen er optimeret.

Anbefalinger

Projektets resultater giver anledning til en række anbefalinger for en målemetodik i forbindelse med eventuelle målinger i f.eks. tidligere renserier eller beboelser beliggende tæt på igangværende renserier. Anbefalingerne er samlet i rapportens diskussionsafsnit (afsnit 10).

12. Referencer

Amagai, T., Olansandan, Matsushita, H., Ono, M., Nakai, S., Tamura, K., & Maeda, K. (1999): A survey of indoor pollution by volatile organohalogen compounds in Katsushika, Tokyo, Japan. Indoor Built Environ. 8, pp. 255-268.

Bouhamra, W. & Elkilani, A. S. (1999 a): Development of a Model for the Estimation of Indoor Volatile Organic Compounds Concentration Based on Experimental Sorption parameters. Environ. Sci. Technol. 1999, 33, pp. 2100-2105.

Bouhamra, W. & Elkilani, A. S (1999 b): Investigation and modelling of surface sorption/desorption behavior of volatile organic compounds for indoor air quality analysis. Environmental Technology, vol. 20, pp. 531-545.

Forskerparken CAT (2001): Miljø- og sikkerhedsvurdering af alternativer til tekstilrensning med perchlorethylen. Hedeselskabet, Miljø og Energi as, 23. november 2001.

Kampsax (2001): Personlig kommunikation med Dorte Glensvig.

Kraenzmer, M (1999): Modelling and continuous monitoring of indoor air pollutants for indentification of sources and sinks. Environmental International, Vol. 25, nr. 5, pp. 541-551.

Meininghaus, R.; Gunnarsen, L. & Knudsen, H.N. (2000): Diffusion and Sorption of Volatile Organic Compounds in Building Material - Impact on Indoor Air Quality. Environmental Science & Technology, vol. 34, no. 15, 2000, pp. 3101-3108.

Miljøstyrelsen (2001a): "Miljøprojekt nr. 651, 2001: Dokumentation af interne og eksterne kilder til tetrachlorethylen i boliger"

Miljøstyrelsen (2001b): Miljøprojekt 652/2001. Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier

Miljøstyrelsen (2002a): Udkast til datablade for Dipropylenglycol-monobutylether (DPGBE).

Miljøstyrelsen (2002b): Udkast til datablade for Dipropylenglycol-monobutylether (DPGBE).

Miljøstyrelsen (1994): "Miljøprojekt nr. 262, 1994: Rensemaskine med kulbrinter", København 1994.

Saarinen, A. & Saarela, K. (2000): Investigation of the Sorption Phenomena of VOCs on Material Surfaces. Proceedings of Healthy Buildings, vol. 4, 2000, pp. 193-197.

Schleibinger, et al ( 2001): VOC-Konzentrationen in Innenräumen des Grossraums Berlin im Zeitraum von 1988 bis 1999. Gefahrstoffe - Reinhaltung der Luft. 61 (2001) nr. 1 - Januar/februar

Thomas, K. W., Pellizzari, E. D. & Perritt, R. (1991): Effect of dry-cleaned clothes on tetrachloroethylene levels in indoor air, personal air and breath for residents of several New Jersey homes. Journal of Exposure Analysis and Environmental Epidemiology. Vol. 1 nr. 4, pp 475-490.

Tichenor, B. A., Sparks, L.E. & Jackson, M. D. (1988): Evaluation of perchloroethylene emissions from dry cleaned fabrics. EPA report EPA/600/2-88/061.

Tichenor, B. A., Sparks, L.E. & Jackson, M. D. (1990): Emissions of perchloroethylene from dry cleaned fabrics. Atmospheric Environment, vol 24 A, No. 5, pp. 1219-1229

Tichenor, B.A.; Guo, Z.; Dunn, J.E.; Sparks, L.E. & Mason, M.A. (1991): The Interaction of Vapour Phase Organic Compounds with Indoor Sinks. Indoor Air, vol. 1, 1991, pp. 23-35.

Won, D.; Corsi, R.L. & Rynes M. (2000): New Indoor Carpet as an Adsorptive Reservoir for Volatile Organic Compounds. Environmental Science & Technology, vol. 34, no. 19, 2000, pp. 4193-4198.

Won, D.; Sander, D.M.; Shaw, C.Y. & Corsi, R.L., (2001): Validation of the Surface Sink Model for Sorptive Interactions between VOCs and Indoor Materials. Atmospheric Environment, vol. 35, 2001, pp. 4479-4488.

13. Forkortelser

Bilag 1
Spørgeskema til Kommune

Spørgeskema til bopælskommune - Dokumentation af Rynex-rensevæske i indeklima

I nedenfor nævnte bolig er der udtaget luftprøver til bestemmelse af indeluftens indhold af Rynex-rensevæske, som kan hidrøre fra tekstilrensning.

«Adresse», «postnrby»

RYNEX-rensevæske indeholder bl.a. glycolethere, f.eks. propylenglycol-tertiærbutylether og dipropylenglycol-butylether.

Spørgeskemaet bedes returneret til Kampsax A/S, Stamholmen 112, 2650 Hvidovre, Att. Jesper Jacobsen, inden den 16. november 2001.

Skulle der være spørgsmål til spørgeskemaet kan Jesper Jacobsen, Kampsax A/S, tlf. 36 39 07 00 kontaktes.

Vi takker for kommunens hjælp !

Spørgeskema til bopælskommune –Dokumentation af kulbrinte-rensevæske i indeklima

I nedenfor nævnte bolig er der udtaget luftprøver til bestemmelse af indeluftens indhold af kulbrinter, som kan hidrøre fra rensevæske anvendt ved tekstilrensning.

«Adresse», «postnrby»

Kulbrinte-rensevæske er typisk en blanding af C9-C16 isoalkaner. Kulbrinte blandingen kan sammenlignes med aromatfri mineralsk terpentin.

De listede spørgsmål vedrører

	virksomheder, som er beliggende indenfor en radius af 2 km fra ovennævnte lokalitet og som anvender eller producerer kulbrinteblandinger, der kan sammenlignes med kulbrinte-rensevæsken
	samt jord- og grundvandsforureninger med samme stoffer beliggende indenfor en radius af 0,5 km fra ovennævnte lokalitet.