|
Virksomhedsregnskab 2001 IndledningStrategisk grundlag Med Miljøstyrelsens Virksomhedsregnskab 2001 er der foretaget en række ændringer i forhold til styrelsens tidligere virksomhedsregnskaber.Virksomhedsregnskab 2001 tager i vidt omfang udgangspunkt i Økonomistyrelsens "Vejledning i udarbejdelse af virksomhedsregnskaber baseret på ny struktur" (november 2001), som introducerer visse forenklinger i regnskabsaflæggelsen, herunder en strategisk fokusering. Regnskabet er derfor kendetegnet ved at
I denne indledning redegøres sammenfattende for Miljøstyrelsens strategiske grundlag samt for hovedopgaver og temaer, som har haft særlig bevågenhed i 2001. Endelig opsummeres målopfyldelsen for Miljøstyrelsens resultatkontrakt og for styrelsens økonomiske resultat. I resultatanalysen vurderes indledningsvist målopfyldelsen for Miljøstyrelsens institutionsmål for 2001, som er grundlaget i styrelsens Resultatkontrakt 2001. Institutionsmålene repræsenterer alene en begrænset del af styrelsens samlede opgaveportefølje, men angi ver en række aktuelle og strat egisk udvalgte indsatsområder, hvor indfrielsen af konkrete resultater bringes i særligt fokus. Resultatanalysen rapporterer derfor også oversigtligt en status for Miljøstyrelsen hovedopgaver, som disse er opført i Virksomhedsoversigten i finansloven for 2001 . Afslutningsvist giver resultatanalysen et billede af de kommende udfordringer for Miljøstyrelsen og præsenterer styrelsens institutionsmål for 2002. I driftsregnskabet gennemgås Miljøstyrelsens samlede finansielle aktiviteter i 2001. I bilagsdelen gives specificerede regnskabsopslysninger vedr. (1) det omkostningsdækkede og markedsstyrede område, (2) personale og organisation samt grønt regnskab, (3) tilskud og miljøbistand samt (4) samlet bevillingsafregning. Strategisk grundlagDet er Miljøstyrelsens mission at bidrage til beskyttelse af miljøet. Miljøstyrelsen har ansvaret for at administrere og bidrage til udformningen af den danske miljølovgivning, EU-lovgivning, samt internationale aftaler om miljøbeskyttelse, der skal sikre rene produkter, ren luft, vand og jord og dermed gode levevilkår for mennesker, flora og fauna. Indsatsen rækker i stadig større grad udover landets grænser. Det er Miljøstyrelsens vision at spille en central rolle i arbejdet for en bæredygtig udvikling, hvor mennesker og miljø beskyttes mod forurening først og fremmest ved en forebyggende indsats. Dette gælder såvel i Danmark som i forhold til andre lande. Miljøstyrelsens værdigrundlag er at styrelsen på grundlag af et højt fagligt niveau skal være:
Hovedopgaver og væsentlige temaer i 2001Miljøstyrelsens hovedopgaver består i:
I opgavevaretagelsen gøres brug af virkemidler som traditionel administrativ regulering, økonomiske virkemidler og kommunikation. Udover den særlige fokus på institutionsmålene, har følgende væsentlige temaer også sat dagsordenen for styrelsens arbejde i 2001: Danmark har siden 1991 ydet miljøbistand til Østeuropa. På den baggrund holdt Miljøstyrelsen den 5. april en jubilæumskonference på Christiansborg om erfaringer og fremtidsudsigter for dansk miljøbistand til Østeuropa. I løbet af de sidste ti år har Danmark gennemført godt 1200 miljøprojekter i Østeuropa - projekter, som i kraft af medfinansiering fra andre finansieringskilder og modtagerlandene har skabt væsentlige resultater. I 2001 er der givet tilsagn til 250 projekter til i alt 630 mill. kr. I 2001 har særligt projekter inden for vandområdet været prioriteret. Hele 31% af årets projekter omhandler vandområdet, primært rettet mod begrænsning af forurening af Østersøen og til opfyldelse af EU-direktiverne på vandområdet. I august trådte Miljøstyrelsens nye luftvejledning i kraft. Vejledningen strammer bl.a. grænseværdierne for danske virksomheders udledninger af dioxiner, PAH'er og støv. De skrappere krav til udledning af dioxin er en naturlig konsekvens af den tekniske udvikling på området. Den tidligere luftvejledning fra 1990 er en væsentlig årsag til, at luftforureningen fra virksomheder er blevet nedbragt betydeligt de sidste ti år. Med den nye luftvejledning fortsættes dette arbejde. I 2001 har der været en styrket indsat på kemikalier, miljø og sundhed. Som en del af denne indsats har Miljøstyrelsen bl.a. igangsat en systematisk kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter og søger gennem en række projekter at skabe større viden om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, f.eks. kemiske stoffer i tatoveringsfarver, fastelavns- og teatersminke, naturkosmetik, tamponer og hygiejnebind. I efteråret blev der derudover etableret et videncenter for allergi overfor kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Centret holder til på Gentofte Amtssygehus og vil lave kortlægning af allergiforekomst, udredningsprojekter og rådgivning. I januar blev Kirsten Jensen udvalget nedsat. Udvalget skal analysere mulighederne for og konsekvenserne af en nedsættelse af pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl, hvilket er en opfølgning på Bichel-udvalgets anbefalinger. Udvalget har den tidligere EU-parlamentariker Kirsten Jensen som formand og består af grønne organisationer, erhvervsorganisationer og ministerier. Udvalget har i 2001 diskuteret en række konsulentundersøgelser om produktionsmæssige, økonomiske, sundhedsog miljømæssige problemstillinger ved pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl, der blev igangsat for at understøtte udvalgets arbejde. Udvalgsarbejdet blev stillet i bero i forbindelse med valget i november 2001, men forventes afsluttet i foråret 2002. I maj underskrev Danmark Stockholm-konventionen om persistente organiske forurenere (POP), som på globalt plan forbyder produktion og handel med "det beskidte dusin". Det er 12 særligt skadelige kemiske stoffer, eksempelvis DDT og PCB, som nedbrydes meget langsomt i miljøet og ophobes i kroppen på mennesker og dyr, samtidig med at de spredes over store geografiske afstande når de bruges. I efteråret var Danmark også med til at vedtage en anden miljøkonvention - Antifouling konventionen - som forbyder anvendelsen af TBT i skibsbundsmalinger. TBT er bl.a. mistænkt for at være årsag til tvekønnethed blandt snegle. Fra 1. januar 2003 begynder udfasningen af TBT ved at man ikke længere må smørre TBT på skibene, og fra 1. januar 2008 bliver det endegyldigt forbudt at bruge TBT i bundmalingssystemer. For begge konventioner gælder, at flere stoffer med de samme skadelige egenskaber som "det beskidte dusin" og TBT skal reguleres i fremtiden. I februar lancerede Miljøstyrelsen miljømærkekampagnen, hvis mål er at øge kendskabet til miljømærkerne Svanen og Blomsten. Kampagnen kom i stand i kraft af et utraditionelt samarbejde mellem det offentlige, erhvervsliv og interesseorganisationer. Også erhvervslivet bakkede op om kampagnen, der blev støttet af de fleste store detail- og dagligvarekæder og af miljø- og forbrugerorganisationer. Miljømærkekampagnen, der er en af Miljøstyrelsens største kampagner nogensinde, resulterede blandt andet i, at flere købte miljømærkede produkter. Salget af miljømærket vaskepulver steg for eksempel 50% i måneden efter kampagnen. Kampagnens positive effekt på efterspørgsels siden afspejlede sig også på udbudssiden, idet udbudet af miljømærkede produkter er blevet størr e . Folketinget vedtog i 2001 en ændring af miljøbeskyttelsesloven, der skaber rammerne for et mere effektivt og fremtidssikret pant- og retursystem for emballager til øl og læskedrikke. Miljøstyrelsen har 2001 udarbejdet en bekendtgørelse, der bl.a. gør det muligt at give tilskud til ca. 2000 dagligvarebutikker, som forventes at få ekstraordinære udgifter i forbindelse med håndtering af dåser og andre nye engangsemballager med pant. Det nye retursystemet finansieres med gebyrer, der opkræves via Dansk Retursystem A/S - et selskab stiftet til formålet af bryggerierne og dagligvarehandlen. En fuld udbygning af det ny system og regelsættet vil ske i løbet af 2002. I marts offentliggjorde Miljøstyrelsen en handlingsplan for bromerede flammehæmmere. Målet er at begrænse og stoppe brugen af de mest problematiske bromerede flammehæmmere, der mistænkes for at skade både miljø og sundhed. Da det største forbrug findes i importerede varer som computere, fjernsyn og biler, er en international indsats central. Handlingsplanen indeholder en lang række initiativer som bl.a. international regulering og samarbejde, nationale aftaler, information til detailhandlen samt tilskud til udvikling af alternativer til bromerede flammehæmmere. Målet med handlingsplanen er en international afvikling af de mest problematiske bromerede flammehæmmere. På kort sigt gælder det en afvikling af stofgrupperne PBB (PolyBromerede Biphenyler) og PBDE (PolyBromerede DiphenylEthere). På længere sigt skal alle problematiske bromerede flammehæmmere identificeres og afvikles. Der har i 2001 været stor fokus på både det nationale og internationale arbejde med bæredygtig udvikling. Det omfatter bl.a. den nationale strategi, arbejdet i EU med 6. miljøhandlingsprogram og OECD's arbejde med bæredygtig udvikling. Derudover har der været fokus på miljø og sundhed, gennem et tværministerielt strategiarbejde. Det strategiske miljøarbejde hviler bl.a. på overvågningsprogrammer og dataindsamlingssystemer, der skal belyse resultaterne af den miljømæssige indsats. Miljøstyrelsen benytter sig her bl.a. af internettet til præsentation af miljødata. Ressortændringer november 2001Som følge af regeringsskiftet i november 2001 skete der ressortændringer i Miljøstyrelsen, jf. Kgl. Resolution af 27. november 2001. Energistyrelsens klimaområde blev overflyttet til Miljøstyrelsen. Der blev overflyttet 7 årsværk permanent til Miljøstyrelsen. Derudover er der aftalt bistand fra Energistyrelsen til Miljøstyrelsen i forbindelse med klimaformandskabet i form af udlån af medarbejdere under formandskabsperioden. Miljøstyrelsens DANCED kontor blev overflyttet til Udenrigsministeriet, og styrelsen afgav i den forbindelse 19 årsværk permanent. ResultatkontraktenSamlet set var 2001 et godt og travlt år for Miljøstyrelsen, hvor der er lagt mange kræfter i at opfylde såvel de 11 institutionsmål som styrelsens øvrige opgaver. Af de 11 institutionsmål er 7 helt opfyldt, og 4 delvist opfyldt, svarende til en målopfyldelsesgrad på over 80%, hvilket vurderes at være tilfredsstillende. For en detaljeret gennemgang af institutionsmålene og en status for styrelsens hovedformål henvises til Resultatanalysen. Det økonomiske resultatMiljøstyrelsen havde i 2001 et overskud på 13,8 mill. kr. Heraf overføres alene 10,5 mill. kr. til 2002, idet resten bortfalder som følge af generelle besparelser i staten. Af årets overskud er langt hovedparten (12,7 mill. kr.) bundet til projekter om miljø og sundhed. Derudover blev en række initiativer og aktiviteter stoppet som følge af udgiftsstoppet i staten. De aktiviteter, der senere er genoptaget, vil indgå i regnskabet for 2002. Samlet set vurderes årets resultat at være tilfredsstillende. Med rammerne i den nye finanslov ligger der i de kommende år en stor udfordring i en tilpasning af organisationen til nye lavere rammer. Derfor vil der i 2002 være et særlig stort fokus og pres på Miljøstyrelsens driftsbevilling. Styrelsens akkumulerede opsparing på 37,7 mill. kr. vil muliggøre, at der iværksættes en række initiativer bl.a. inden for miljø og sundhed, samt at forventede ekstraudgifter i forbindelse med EU-formandskabet kan håndteres. Tabel 1
|
