Virksomhedsregnskab 2001

Driftsregnskab

Miljøstyrelsen har i 2001 i alt haft indtægter på 368,8 mill. kr. og udgifter for 355,0 mill. kr., svarende til et overskud på 13,8 mill. kr., jf. tabel 19. Af disse bortfalder 3,3 mill. kr. som følge af generelle besparelser i staten mens de resterende 10,5 mill. kr. overføres til anvendelse i 2002.

Tabel 19
Driftsregnskab for § 23.21.01. Miljøstyrelsen 2001

 

2000

2001

2002

 

 

Mio. kr. årets priser

Regnskab

Budget

Regnskab

Forskel

Budget

Indtægter

310,6

370,0

368,8

1,2

300,6

Indtægter (bevilling)

290,3

349,3

349,3

0,02

78,9

Driftsindtægter

20,33

20,7

19,5

1,2

21,7

Udgifter

327,2

370,0

355,0

15,0

300,6

Lønninger

1163,8

170,6

168,5

2,1

140,3

Øvrige driftsudgifter

2163,4

199,4

186,5

12,9

160,3

Resultat (SKS)4

-16,6

0,0

13,8

13,8

0,0

Indtægter

Af Miljøstyrelsens indtægt på 368,8 mill. kr. kommer de 349,3 mill. kr. fra finanslovsbevillingen, mens de 19,5 mill. kr. stammer fra diverse driftsindtægter. Fra driftsindtægterne på 19,5 mill. kr. hidrører de 10,0 mill. kr. en bevillingsmæssig ompostering fra reserver til opgaver på jordrensningsområdet, jf. Akt. 26 25/10 2000.

De samlede "reelle" indtægter på 9,5 mill. kr. fordeler sig således:
Indtægterne fra indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter var 4,6 mill. kr. Den indtægtsdækkede virksomhed (3,0 mill. kr.) hidrører bl.a. fra udsendelse af Miljøstyrelsens medarbejdere til rådgivningsopgaver, såsom institutionsopbygning indenfor miljøområdet i det sydlige Afrika og Sydøstasien. De tilskudsfinansierede aktiviteter (1,6 mill. kr.) består af opgaver finansieret af EU og Nordisk Ministerråd.
Opkrævning af gebyrer og formålsbestemte afgifter udgjorde 2,1 mill. kr.
Salg af varer og tjenester, der primært omhandler salg af publikationer igennem Statens Information, var på 1,2 mill. kr.
De resterende 1,6 mill. kr. var renteindtægter (0,5 mill. kr.), diverse driftsindtægter (0,7 mill. kr.) og intern statslig overførsel (0,5 mill. kr.).

Forskellen på 1,2 mill. kr. - mellem den forventede budgetterede indtægt på 20,7 mill. kr. og den faktiske på 19,5 mill. kr. - skyldes at indtægterne fra salg af styrelsens informationsmaterialer blev 1,2 mill. kr. mindre end forventet.

Den procentvise fordeling af indtægterne på de 5 hovedgrupper vises i figur 3.

Figur 3
Procentvis fordeling af Miljøstyrelsens indtægter i 2001.

Udgifter

De samlede udgifter var på 355,0 mill. kr., hvoraf lønnen udgjorde 168,5 mill. kr., svarende til 47 %. De øvrige driftsudgifter var på 186,5 mill. kr., svarende til 53 %.

Lønudgifterne i 2001 var 2,1 mill. kr. mindre end bevillingen. Mindreforbruget på lønudgifterne skyldes vakante stillinger, og beløbet vil i 2002 blive anvendt til imødegåelse af et merforbrug på lønsumsbevillingen med henblik på tilpasning til den reducerede lønsumsramme for 2002 og BO-årene.

De øvrige driftsudgifter var i 2001 på 186,5 mill. kr. Sammenlignet med udgifterne i 2000 på 157,9 mill. kr. repræsenterer det en stigning på 28,6 mill. kr. Pris- og lønreguleringen fra 2000 til 2001 var på 5,4 mill. kr. De øvrige driftsudgifter er således reelt steget 23,2 mill. kr.

Merudgifterne i 2001 består hovedsagelig af forbrug af ekstra tilførte midler til Miljøstyrelsen til styrket indsat for at begrænse kemikalietrykket på sundhed og miljø, samt til merudgifter til IT-bistand, forøgede udgifter vedrørende specialattacheer i tilknytning til Danced samt en stigning i ressourceanvendelsen til informationsformidling.

Regnskabspraksis

Miljøstyrelsen anvender de for staten almindelige regnskabsprincipper. Miljøstyrelsen overgik til det lokale økonomisystem Navision Stat den 1. marts 2001.

Akkumuleret resultat

Miljøstyrelsen indledte 2001 med en akkumuleret opsparing på 27,2 mill. kr. Af overskuddet fra 2001 på 13,8 videreføres 10,5 mill. kr. De resterende 3,3 mill. kr. bortfalder som følge af generelle besparelser i Staten.

Tabel 20
Akkumuleret opsparing i mill. kr. 1998 - 2001

År

Primo saldo

Årets overskud

Overskud der bortfalder

Ultimo saldo

1998

15,6

17,9

 

33,5

1999

33,5

11,0

-0,7

43,8

2000

43,8

-16,6

 

27,2

2001

27,2

13,8

-3,3

37,7

Den samlede opsparing ved udgangen af 2001 er på 37,7 mill. kr., som det fremgår af tabel 2. Beløbet overføres til 2002. Af det opsparede beløb udgør 3,6 mill. kr. lønsumsopsparing, mens der på øvrig drift er en opsparing på 34,1 mill. kr. Beløbet er bundet til opgaver i 2002, som det fremgår af tabel 21.

Tabel 21
Oversigt over planlagt forbrug af opsparing i 2002

Aktivitet

Mill. kr.

Kemikalier, sundhed og miljø

12,7

Opsparing vedr. indtægtsdækket virksomhed og anden tilskudsfinansierede aktiviteter

2,5

Overvågning, små vandforsyninger med bekæmpelsesmidler

4,0

EU formandskab

4,0

Videreudvikling af administrative systemer

1,0

Imødegåelse af særlige udgifter

9,9

I alt

34,1

Overskuddet fra indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter overføres til nyt finansår i henhold til gældende regler.

Mindreforbruget vedr. Kemikalier, sundhed og miljø skal dels henføres til udgiftsstoppet i staten fra medio november 2001, hvormed iværksættelsen af en række planlagte projekter blev sat i bero. Dertil kommer, at indsatsen indgår i den samlede indsats som led i en kommende strategi for miljøfaktorer og sundhed. Med regeringsskiftet i efteråret 2001 forsinkedes færdiggørelsen af strategien og hermed en del af grundlaget for udmøntningen af bevillingen på området. Den samlede uforbrugte bevilling påtænkes anvendt i 2002 til afholdelse af udgifter til gennemførelse af en række allerede planlagte, herunder en række iværksatte, projekter på området vedr. systematisk kortlægning af farlige stoffer, allergifremkaldende produkter, hormonforstyrrende stoffer samt kortlægning af luftforureningskilder mv.

Af driftsbevillingen for 2001 har Miljøstyrelsen endvidere hensat 4,0 mill. til ekstraordinære udgifter i forbindelse med Danmarks formandsskab af EU i andet halvår af 2002. Miljøstyrelsen har iværksat udvikling af de administrative systemer TAS og Navision Stat mv., hvor betalinger herfor forventes i 2002. Derudover er der hensat 9,9 mill. kr. til at imødegå øvrige særlige udgifter i 2002, hvor styrelsens driftsbevilling er reduceret væsentligt. Denne post skal bl.a. dække forventede ekstraordinære udgifter i forbindelse med kompensation til amter og kommuner i forbindelse med administrative omkostninger som følge af lovændringer vedr. bl.a. luftbårne organiske opløsningsmidler, grønne regnskaber, jordforurening, ændring af lov om miljøbeskyttelse og tilsyn med vandkvalitet i vandforsyninger.

3 I 2000 var driftsindtægter og -udgifter til Det Danske Temacenter for Affald indregnet i Miljøstyrelsens driftsregnskab med 8,6 mill. kr. på indtægtssiden og 9,6 mill. kr. på udgiftssiden. Af de 9,6 mill. kr. udgjorde lønudgiften 4,0 mill. kr. og øvrig drift 5,6 mill. kr. I 2001 er Temacenteret udskilt fra styrelsernes drift som en selvejende institution.
     
4 SKS = Statens Koncern System; i daglig tale SCR (Statens Centrale Regnskab).