I slutningen af 1996 etablerede Miljøstyrelsen Teknologipuljen som et led i en
ændring af strukturen på affaldsdepotområdet. I december 1996 udarbejdede
Miljøstyrelsen et program for ordningen, som er nærmere beskrevet i bilag B i
Depotredegørelsen om affaldsdepotområdet 1996 /1/. Den
overordnede målsætning for Teknologiprogrammet er at identificere oprydnings- og
afværgeteknologier, således at det i fremtiden vil være lettere økonomisk,
miljømæssigt og teknisk at vælge de oprydningsteknologier, der er optimale på de
pågældende lokaliteter.
I 1999 beskrev Miljøstyrelsen at det blandt andet var en målsætning, at der 5 år
efter ordningens start vil være et overblik over mulige afværgeteknologier og forventede
oprensningsniveauer. På denne baggrund vil det efterfølgende være muligt at
konkretisere behovet for at udvikle og afprøve teknologier på laboratorieniveau.
Samtidig forventede Miljøstyrelsen at få et overblik over, i hvilket omfang renset jord
kan anvendes frit eller skal deponeres efter rensning.
Der er ved at blive udarbejdet en samlet statusrapport over alle de afværgeteknikker
og målemetoder, der er afprøvet siden ordningen trådte i kraft. For 31 forskellige
teknikker/målemetoder gives der oplysninger om metodernes fordele og ulemper, hvor
metoderne forventes at kunne benyttes, hvilke oprensningsniveauer, der kan forventes og
hvilke udgifter, der vil være forbundet med oprensningen. Rapporten forventes færdig i
foråret 2002. Alle faglige sekretærer har udarbejdet statusnotater for de projekter de
varetager. Disse notater vil komme til at ligge som bilag til den samlede rapport.
I nærværende program beskrives projektforslag for feltprojekter og
udredningsprojekter, der planlægges udført i 2002.
På Finansloven for 2002 er der afsat et beløb på 7.3 mio. kr. til
teknologiudvikling. Bevillingen er halvt så stor som de tidligere års bevillinger. I
finanslovsteksten er det anført :
"Ordningen er etableret med henblik på gennem en koordineret indsats på
teknologiområdet m.v, at effektivisere og billiggøre oprydninger på depotområdet samt
at fjerne barrierer for udvikling og anvendelse af målrettede teknologier overfor jord-
og grundvandsforureninger. Der kan af bevillingen bl.a. afholdes udgifter herunder tilskud
til erfaringsopsamling på jordforureningsområdet, udvikling og afprøvning af nye
teknologier, udvikling og afprøvning af metoder bl.a. med henblik på
kriteriefastsættelse, risikovurderinger og beskæftigelsesmæssige analyser samt til at
dokumentere, vurdere og sammenligne afværgeteknikkers effektivitet, omkostninger og
miljøpåvirkninger. Bevillingen kan endvidere anvendes til medfinansiering af udgifter
til udviklings- og afprøvningsaspekter ved de afværgeprojekter, som amtsrådene,
Københavns og Frederiksberg kommuner udarbejder og finansierer, hvis de indeholder et
udviklingsaspekt. Tilskud på kontoen afgives som tilsagn" .
I finansloven planlægges bevillingen yderligere reduceret til 4.2 mio. kr. årligt i
2003 og 2004, mens den forventes at stige til 9.1 mio. kr. i 2005.
Det overordnede formål med Teknologiprogrammet er at skabe grundlag for at foretage
mere effektive (miljømæssige og økonomiske) oprydninger af forurenede lokaliteter,
herunder at afprøve samt implementere nye og nyere oprydnings- og afværgeteknologier af
såvel højteknologisk som lavteknologisk karakter.
Oprindelig var det anført at puljen skal anvendes til følgende:
I forbindelse med at bevillingen er blevet reduceret, forventes det fremover at en
relativ større del af bevillingen vil blive benyttet til generelle udredningsprojekter
på jordforureningsområdet.
Det foreliggende program anviser en række områder, som udviklingen bør rettes mod i
det næste år. Dette skal sikre, at midlerne ikke anvendes ad hoc på enkelte projekter,
men målrettes mod bestemte områder eller problemer.
Den overordnede målsætning for Teknologiprogrammet er at identificere oprydnings- og
afværgeteknologier, således at det i fremtiden vil være lettere økonomisk,
miljømæssigt og teknisk at vælge de oprydningsteknologier, der er optimale på de
pågældende lokaliteter.
Bevillingen for 2002 er blevet halveret i forhold til tidligere års bevillinger.
Derfor er målsætningen for 2002 og fremefter at ca. 50 % af bevillingerne benyttes til
afprøvning af forskellige teknologier, og at de resterende 50 % af bevillingerne benyttes
til udredningsprojekter, der kan være med til at fremme oprydningsindsatsen eller kan
danne et bedre grundlag for forståelsen af forureningsspredning og risikovurdering.
For afprøvning af forskellige afværgeteknologier er det for 2002 målsætningen:
| At de fagligt mest lovende teknologier afprøves, vurderes og beskrives. |
| At der afprøves teknologier overfor de stoffer, der udgør de største miljømæssige
og sundhedsmæssige problemer. |
| At der afprøves teknologier indenfor de områder, hvor der anvendes store økonomiske
midler til oprydning. |
| At der årligt igangsættes ca. 3 - 5 feltprojekter. |
| At projekterne er anvendelsesorienterede. |
| At afprøvningerne sker målrettet og på et højt fagligt niveau. |
| At der ved afprøvning af teknologierne uddrages generel viden om teknologiernes fordele
og begrænsninger. |
| At der udarbejdes tekniske rapporter for de afprøvede teknologier. |
| At projektrapporter løbende offentliggøres på Internettet og i bladet "Ny
Viden". |
| At resultaterne præsenteres på faglige møder. |
| At amterne årligt får mulighed for at komme med forslag til lokaliteter, hvor
teknologier kan afprøves. |
| At amterne løbende får mulighed for at komme med forslag til teknologier, der skal
afprøves. |
| At de ansatte i amterne får mulighed for fagligt at blive inddraget i projekterne. |
| At der udarbejdes et katalog over alle de teknologier, der er afprøvet. |
| At der sikres en koordinering med andre ordninger og programmer. |
| At ordningen evalueres 5 år efter ordningens start. |
I 1999 beskrev Miljøstyrelsen at det blandt andet var en målsætning, at der 5 år
efter ordningens start vil være et overblik over mulige afværgeteknologier og forventede
oprensningsniveauer. Samtidig forventede Miljøstyrelsen at få et overblik over, i
hvilket omfang renset jord kan anvendes frit eller skal deponeres efter rensning.
Der er ved at blive udarbejdet en samlet statusrapport over alle de afværgeteknikker
og målemetoder, der er afprøvet siden ordningen trådte i kraft. For 31 forskellige
afværgeteknikker/målemetoder gives der oplysninger om metodernes fordele og ulemper,
hvor metoderne forventes at kunne benyttes, hvilke oprensningsniveauer kan forventes og
hvilke udgifter der må forventes ved brug af metoden. Rapporten forventes færdig ultimo
2002. Alle faglige sekretærer har udarbejdet statusnotater for de projekter de er faglige
sekretærer på. Disse notater vil komme til at ligge som bilag til den samlede rapport.
For udredningsprojekterne er det målsætningen: