Miljøprojekt nr. 692, 2002
Udviklingen af alternative antifoulingmetoder til lystbåde
Statusrapport
Indholdsfortegnelse
Forord
Denne rapport skal ses som en opfølgning på og udbygning af kapitel 6 i Miljøprojekt nr. 384 fra 1998 med titlen: Kortlægning og vurdering af antibegroningsmidler til lystbåde i Danmark.
Nærværende rapport er udarbejdet af Dansk Sejlunion i perioden fra 24. oktober 2001 til april 2002. I forbindelse med udarbejdelsen takkes Miljøstyrelsen, Svenska Båtunionen, den hollandske bådunion samt en lang række forhandlere og producenter i ind- og udland for at have bidraget med oplysninger, materialer, råd og vejledning m.m.
En styregruppe blev nedsat for projektet. Denne har afholdt et møde i løbet af projektperioden og bestod af følgende:
Pia Ølgaard Nielsen (formand), Miljøstyrelsen
Jørgen Larsen, Miljøstyrelsen
Steen Wintlev-Jensen, Dansk Sejlunion
Carl Gerstrøm, Dansk Sejlunion
Jesper Højenvang, Dansk Sejlunion
Brøndby den 16. april 2002
Jesper Højenvang
Dansk Sejlunion
Sammenfatning og konklusioner
| 1.1 | Mindre miljøbelastende samt biocidfri malinger |
| 1.2 | Mindre miljøbelastende bundbehandlinger |
| 1.3 | Undervandsvaskemaskiner |
| 1.4 | Øvrige metoder |
| 1.5 | Kommende alternativer |
Fra 1. januar 2003 forbydes biocidholdig bundmaling til fritidsfartøjer, hvis der fra malingen frigives stoffer, der kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.
I nærværende rapport gives en status over de alternativer, der i dag eksisterer på markedet nationalt og internationalt af mindre miljøbelastende metoder til forhindring eller fjernelse af begroning på lystbåde. Samtidig er det vurderet, hvor effektive disse alternativer er, ledsaget af en miljø- og sundhedsscreening. Rapporten giver endvidere et overblik over den forskning og udvikling på antifoulingområdet, der har fundet sted de senere år både i og uden for Miljøstyrelsens regi.
Gennem kontakt til organisationer, foreninger m.m. er de mindre miljøbelastende metoder og produkter til forhindring af begroning på lystbåde identificeret og beskrevet. Nogle af disse metoder/produkter markedsføres i dag, - andre vil kunne markedsføres inden for nær fremtid.
Disse færdigudviklede metoder og produkter er i rapporten opdelt i følgende fire overordnede grupper:
 | Mindre miljøbelastende bundmalinger. Herunder biocidfri malinger hhv. malinger med
reduceret mængde af aktive stoffer og malinger med "naturlige" aktivstoffer.
Ved malinger forstås traditionelt polerende belægninger, der typisk påføres en gang
årligt. De beskrevne produkter er: - Mille Ocean Test (indeholder kobberoxid og zinkpyrithion) - Mille Solo Test (indeholder kobberoxid) - Hard Racing Test (indeholder kobberoxid og zinkpyrithion) - Yacht Classic S (indeholder kobberoxid) - FABI selvpolerende. (indeholder kobberoxid) - SSC-44 (indeholder chlorothalonil) - Jobeck Special Tonic (indeholder en række "naturlige" biocider) - Lefant SPF (biocidfri) - LeFant H2000 (biocidfri) - Cruiser Eco (biocidfri) - Mille Light (biocidfri) |
| Mindre miljøbelastende bundbehandlinger. Ved bundbehandlinger forstås påføring
af belægningstyper, hvor påføring ikke er nødvendig hvert år. Eksempelvis meget
glatte og ikke polerende belægninger. Det drejer sig om: - Seajet Speed (biocidfri) - Veridian (biocidfri) - ToxFree (biocidfri) - Aquaply M (biocidfri) - Kobberhud 2000 (epoxybelægning med indhold af metallisk kobber) - Copperpoxy (epoxybelægning med indhold af metallisk kobber) - Copperboat (epoxybelægning med indhold af metallisk kobber) - SealCoat (biocidfri fiberbelægning) |
| Undervandsvaskemaskiner. Undervandsvaskemaskiner med børster eller højtryksrens.
Det drejer sig om: - Stark Boatwasher - Rule - Boat Scrubber - Marina-tec Boat Washing Systems |
| Andre metoder: - Algedugen (tætsiddende presenning, der dækker undervandsskroget) - Eurolifts (flydende bådløfter til sejl- og motorbåde) - Golden Boat Lift (bådløfter monteret på pæle til motorbåde)
|
En sammenfattet beskrivelse og vurdering af produkterne i de fire grupper findes nedenfor:
1.1 Mindre miljøbelastende samt biocidfri malinger
Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er udviklet tilstrækkeligt effektive biocidfri alternativer til anvendelse på størsteparten af danske lystfartøjer, dvs. langsomtgående både, herunder sejl- og motorbåde.
De biocidfri malinger, der findes på markedet, er generelt meget følsomme over for sejladsaktiviteten. Antibegroningseffekten er således i høj grad afhængig af, hvor meget og hvor hurtigt, der sejles. På de både, der kun sejler lidt, observeres der markant mere begroning end på dem, der sejler meget.
I modsætning til de biocidholdige malinger, giver de biocidfri malinger ofte en fartreduktion samt sløvhed i bådens manøvreringsevne. En sejlbåds sejlegenskaber, fart og manøvredygtighed er med disse malinger forringede og må betegnes som utilfredsstillende. Det kan derfor forventes, at jævnlige afrensninger på land vil være nødvendige ved brug af disse malinger.
Visse af de biocidfri produkter vil dog sandsynligvis give en rimelig begroningshindrende virkning på hurtigtgående motorbåde (over 15 knob), der sejler hyppigt, idet begroningen herved vil kunne "sejles af".
Af de biocidholdige malinger er to af de kobberbaserede (Mille Ocean Test og Mille Solo Test) gode bud på mindre miljøbelastende bundmalinger, der giver en rimelig beskyttelse mod begroning. Ganske vist forekommer der mere begroning på disse malinger sammenlignet med traditionelle bundmalinger, men de vurderes på baggrund af en række tests at kunne accepteres på størsteparten af danske lystfartøjer, nemlig langsomtgående både som sejl- og motorbåde (Mille Ocean Test) og træmotorbåde/-kuttere (Mille Solo Test). Disse to malinger findes også i lavt polerende udgaver (Hard Racing Test) beregnet til hurtiggående både, hvor testresultaterne dog er sparsomme.
Malingernes antibegroningsegenskaber anses dog for den absolutte nedre grænse.
Kobberfrigivelsen er i de første 42 dage reduceret med 50% i forhold til traditionelle bundmalinger. Det er en miljømæssig fordel, da opblomstring af alger m.m. netop finder sted omkring det tidspunkt, hvor bådene søsættes. Malingen SSC-44 (kobberfri), vurderes også at ville kunne accepteres af hovedparten af danske lystsejlere. Det er dog uvist, om produktet (pga. indholdet af biocidet chlorothalonil) kan betegnes som "mindre miljøbelastende".
1.2 Mindre miljøbelastende bundbehandlinger
Generelt vurderes alle disse bundbehandlinger at begro mere end de ovenfor nævnte malinger (Mille Ocean Test, Mille Solo Test, Hard Racing Test og SSC-44).
Bundbelægningerne vil derfor primært være egnede til motorbåde med høj fart og sejlaktivitet, idet det vil være nødvendigt – specielt på de biocidfri belægninger - at sejle en del for at holde bunden fri for begroning. Selv med høj sejladsaktivitet må det dog forventes, at det på visse belægninger vil være nødvendigt at supplere med afvaskninger for at bevare acceptable sejladsegenskaber.
Det er formentlig kun de epoxybaserede kobbermalinger, der vil kunne anvendes på sejlbåde, men da det er nødvendig at sejle meget for at holde bunden begroningsfri, er kobberbelægningerne sandsynligvis ikke tilstrækkeligt effektive til den typiske tursejlersejlbåd med en lav eller middel sejlaktivitet. (Det skal dog nævnes, at det i forbindelse med projektet ikke har været muligt at skaffe særlig megen dokumention for virkningen af de epoxybaserede kobberbelægninger.)
Derudover skønnes silikonebelægningerne Seajet Speed og Veridian at kunne anvendes af ekstreme kapsejlere, der hyppigt tager båden på land og vasker bunden fri for begroning.
På den baggrund er den samlede vurdering, at der endnu ikke er udviklet tilstrækkeligt effektive biocidfri bundbelægninger, der vil kunne anvendes af hovedparten af den danske fritidsflåde (langsomtgående sejl- og motorbåde), men at der inden for denne gruppe findes produkter, der egner sig til hurtigtgående motorbåde og både med høj sejladsaktivitet.
1.3 Undervandsvaskemaskiner
Der er i løbet af projektforløbet identificeret 4 undervandsvaskmaskiner på markedet, hvoraf et firma (Rule) dog er gået konkurs. Der eksisterer ikke mange erfaringer med afprøvninger af vaskemaskiner i saltvand. Marina-Tec er indtil videre kun afprøvet i ferskvand, og Boat Scrubber omtales kun anvendt til rengøring af både, der i forvejen er behandlet med biocidholdig bundmaling.
Kun Stark bådvaskeren er blevet afprøvet i saltvand gennem en test på Sveriges vestkyst. Svenska Båtunionen (SBU) og Sjöfartsverket anser ikke Starkvaskeren som et alternativ til de biocidholdige bundmalinger i saltvand. Vaskeren er ikke effektiv nok til at klare den kraftige begroning - især rurer - der forekommer i havvand.
Til gengæld kan vaskemaskinen til visse bådtyper være et alternativ i ferskvand og brakvand, hvor begroningen primært består af slim og beskeden algebevoksning. SBU anses det dog for meget mere effektivt at tage bådene på land og spule begroningen af med højtryksrenser.
En generel fordel ved vaskemaskinerne er, at de afvaskede begroningsmængder er biocidfri, såfremt bådene er behandlet med biocidfri bundmaling. Afvasket begroning må påregnes at skulle ilandtages til destruktion for ikke at skabe forrådnelse med risiko for bundvending i havnen. Håndteringen af de afvaskede organiske begroningsmængder må derfor afklares.
En ulempe er, at vaskemaskinerne er meget pladskrævende og vil optage plads svarende til min. 5 bådpladser. Placeringen vil være problematisk i langt de fleste havne i Danmark. Specielt vil dybgangen mange steder være et problem.
Slitageforholdet på bådene ved den gentagne mekaniske vaskeproces er ikke vurderet, men kan være et problem særligt, hvis der forekommer hårdere begroning på bunden, hvilket erfaringerne fra Sverige viser. Ligeledes angives Boat Scrubberen at lave ridser på bådens bund, hvis der herpå findes rurer. Endelig er spørgsmålet om logistikken et væsentligt problem ved vaskemaskinerne.
Det svenske Sjöfartsverket vurderer, at både i saltvand skal vaskes en gang om ugen. I større havne med f.eks. 800 både skal der for at klare opgaven anskaffes 8 maskiner, hvis de kører 8 timer dagligt 5 dage om ugen.
En Stark vaskemaskine er den billigste. Den koster omkring 350.000 SEK. I det givne eksempel vil det formentligt være nødvendigt at ansætte personale til udførelse af de mange afvaskninger for at undgå flaskehals-/køproblemer, og det vil fordyre vaskeprisen væsentligt.
Samlet set anses anvendelsen af vaskemaskiner på nuværende tidspunkt derfor ikke for at være en brugbar løsning i Danmark.
1.4 Øvrige metoder
Algedugen er et antibegroningsalternativ, der består af en presenningsdug, der sidder tæt om bådens undervandsskrog. Dugen hindrer, at begroning fæstner sig til bådens bund. Der er dog på en testbåd observeret omkring 50 rurer på bunden, hvilket vurderes at være uacceptabelt for kapsejlere og de fleste tursejlere, idet sejladsegenskaberne derved forringes. Dugen begror udvendigt (28 kg på en sæson), og udbredt anvendelse af konceptet vil medføre nødvendige faciliteter til opsamling og bortskaffelse af de store mængder begroning.
Bådløfterne fungerer enten vha. pontoner, der hhv. fyldes eller tømmes for vand (Eurolifts) eller vha. et hejsesystem, der monteres på en række pæle (Golden Boat Lift og Magnum Boat Lift).
Et problem for både algedugen og bådliftene er, at bådene er ubeskyttede, når dugen/liften forlades. Af den grund vurderes de primært at være anvendelige til både, der ikke anvendes til længere ture – i modsætning til de fleste tursejlere, der foretager mange weekendture og ferieture.
Fælles for de to typer af alternativer er tillige, at de optræder som individuelle løsninger, som kun passer til én bestemt bådtype og -størrelse. Af den grund vil bådpladsen ikke være egnet som gæsteplads, når fastliggeren er på tur.
Udbredt anvendelse af algeduge/bådlifte i danske havne med mange besøgende gæstebåde vil være en umulig løsning.
Bådløftere vil – set over en 15 års periode – være omkring 8 gange dyrere end traditionel bundmaling, hvorimod algedugen økonomisk ligger på niveau med bundmalingerne.
Mekanisk rensning på land er afprøvet gennem et større forsøg i 1998, hvor 29 både behandlet med biocidfri bundmaling deltog. Metoden anses for uoverkommelig for sejlere og havne, og ekstremt dyr, såfremt den skulle udbredes i større skala.
1.5 Kommende alternativer
Der er i dag en række biocidfri og mindre miljøbelastende bundmalinger / bundbehandlinger under udvikling. Det drejer sig bl.a. om en hård glat belægning, en silikonebelægning og en enzymbaseret maling. Produkterne skal alle testes i løbet af de kommende sæsoner for vurdering af deres begroningshindrende effekt. Især den enzymbaserede maling er interessant og nyskabende, idet enzymerne forhindrer rurerlaver i at fæstne sig på en skibsbund uden at slå larven ihjel.
Samme effekt er for nylig observeret hos et stof kaldet Katemin. Der forventes at gå et par år, før stoffet vil blive anvendt i bundmaling, idet Katemin må kombineres med øvrige stoffer, der er virksomme over for øvrige begroningstyper.
Endelig er en dansk vaskemaskine under udvikling. Maskinen befinder sig i øjeblikket på prototypestadiet, og det vides pr. nærværende ikke, hvornår den vil være funktionsklar.
Generelt må det konstateres, at der vil gå nogle år, før der kan siges noget om de kommende alternativers virkning som antibegroning på lystfartøjer.
Summary and conclusions
| Less environmentally straining and biocide-free paints |
| Less environmentally straining bottom paints |
| Underwater washers |
| Other methods |
| Future alternatives |
From 1 January 2003 biocide-containing bottom paint for pleasure boats is forbidden, if the paint releases substances that might cause unwanted long-term effects to the aquatic environment.
The present report gives a status of the existing alternatives on the markets today, nationally and internationally, of less environmentally harmful methods to prevent or remove fouling on pleasure boats. The efficiency of the alternatives is evaluated by an environment and health screening process.
The report also presents the research and development activities in the antifouling area that have taken place in recent years, both within and outside the Danish Environmental Protection Agency.
Through contact with organisations, associations etc. the less environmentally harmful methods and products for preventing fouling on pleasure boats are identified and described. Some of these methods/products are marketed today – others will be marketed in the near future.
These fully-developed methods and products have been divided into the following four groups:
| Less environmentally harmful bottom paints. Including
biocide-free paints with a reduced amount of active substances and
paints with "natural" active substances. Paints mean
traditional polishing coatings that are applied typically once a year.
The products described in the report are: - Mille Ocean Test (contains copper oxide and zinc pyrithione) - Mille Solo Test (contains copper oxide) - Hard Racing Test ((contains copper oxide and zinc pyrithione) - Yacht Classic S (contains copper oxide) - FABI self-polishing. (contains copper oxide) - SSC-44 (contains chlorothalonil) – Jobeck Special Tonic (contains a number of "natural" biocides) – Lefant SPF (biocide-free) - LeFant H2000 (biocide-free - Cruiser Eco (biocide-free) - Mille Light (biocide-free) |
| Less environmentally harmful bottom treatment methods. Bottom
treatment methods means application of types of coatings that are not
necessarily applied every year, for example very smooth and
non-polishing coatings. The coatings in question are: - Seajet Speed (biocide-free) – Veridian (biocide-free) – ToxFree (biocide-free) – Aquaply M (biocide-free) – Kobberhud 2000 (epoxy coating containing metallic copper) – Copperpoxy (epoxy coating containing metallic copper) - Copperboat (epoxy coating containing metallic copper) - SealCoat (biocide-free fibre coating) |
| Underwater washers. Underwater washers with brushes or
high-pressure cleaning: - Stark Boatwasher - Rule - Boat Scrubber - Marina-tec Boat Washing Systems |
| Other methods: - The algae cloth (closely fitting sheet that covers the underwater hull) - Eurolifts (floating boat lifter for sailing and motor boats) - Golden Boat Lift (boat lifter mounted on piles for motor boats) - Magnum Boat Lift (boat lifter mounted on piles for motor boats) – Mechanical cleaning on shore |
A summary description and evaluation of the products in the four groups:
Less environmentally harmful and biocide-free paints
It is estimated that a sufficiently efficient biocide-free alternatives for use on most of the Danish pleasure boats, meaning slow boats as sailing and motor boats have not been developed.
The biocide-free paints found on the market are in general very sensitive to the sailing activity. The anti-fouling effect is therefore very much dependent on how much and how fast the boat sails
On boats that do not sail very often, considerably more fouling was observed compared to the boats that sail very often.
Contrary to the biocide-containing paints, the biocide-free paints often result in speed reduction and impair the steerability of the boat. The sailing properties, speed and manoeuvrability of a sailing boat are reduced with these paints and must be described as unsatisfactory. Therefore, frequent cleaning on shore is required if these paints are used.
Some of the biocide-free products will, however, probably result in a reasonable antifouling effect on fast motor boats (over 15 knots) that sail frequently, as the fouling can be "sailed off" during navigation.
Of the biocide-containing paints, two of the copper based paints (Mille Ocean Test and Mille Solo Test) are good potentials for less environmentally harmful bottom paints that offer reasonable protection against fouling. It is true that more fouling is found on these paints compared to traditional bottom paints. But on the basis of a number of test, they are assessed to be acceptable for the majority of Danish pleasure boats, namely slow boats such as sailing and motor boats (Mille Ocean Test) and wooden motor boats and cutters (Mille Solo Test). These paints are formulated in low polishing versions (Hard Racing Test) designed for high-speed boats. Documentation for the effect of Hard Racing Test is very scarce.
The antifouling properties of the paints are, however, considered to be at the absolutely lowest limit. The copper release for the first 42 days is reduced by 50% compared to traditional bottom paints. It is an environmental advantage, as the bloom of algae takes place exactly when the boats are set afloat.
The paint SSC-44 (copper-free), is also assessed to be acceptable for the majority of Danish pleasure boat enthusiasts. It is, however, uncertain whether (due to the content of the biocide chlorothalonil) the product may be described as "less environmentally harmful".
Less environmentally harmful bottom paints
I
n general, all these bottom paints are assessed to cause more fouling than the above-mentioned paints (Mille Ocean Test, Mille Solo Test, Hard Racing Test and SSC-44).The bottom coating will therefore primarily be suitable for high-speed motor boats and extensive sailing activity, as a certain amount of sailing will be necessary– especially with the biocide-free coatings – to keep the bottom free of fouling. Even at high sailing activity, supplementary washing will be required on certain coatings to maintain acceptable sailing properties.
It is probably only the epoxy-based copper paints that can be used on sailing boats, but as a high sailing activity is required in order to keep the bottom fouling-free, the copper coatings are probably not efficient enough for the typical sailing boat with a low or medium sailing activity. (It should be noted, however, that it has not been possible to procure much documentation for the effect of epoxy-based copper coatings in connection with this project).
Moreover,, the silicone coatings Seajet Speed and Veridian are assessed to be usable for extreme racing yachts that are taken ashore frequently and washed free of fouling.
In the light of these facts, the conclusion is that no sufficiently efficient biocide-free bottom coatings have been developed yet, that are usable for the majority of the Danish pleasure boats (slow sailing and motor boats), but that some of these coatings are suitable for high-speed motor boats and boats that are used very often.
Underwater washers
During the course of the project, four underwater washers were identified on the market, of which one (Rule) has, however, gone bankrupt.
Experience with testing the washers in salt water is scarce. Marina-Tec has so far only been tested in fresh water and Boat Scrubber is according to available information only used for cleaning of boats that have been treated with biocide-bearing bottom paint.
Only the Stark washer has been tested in salt water on the west coast of Sweden. Svenska Båtunionen (SBU) and Sjöfartsverket do not see the Stark washer as an alternative to the biocide-containing bottom paints in salt water. The washer is not efficient enough to cope with the heavy fouling – especially acorn barnacles – that is found in seawater.
On the other hand, the washer could be an alternative for certain types of boats in fresh water and brackish water where the fouling primarily consists of slime and a modest growth of algae
SBU finds it, however, much more efficient to take the boats ashore and wash the fouling off with a high-pressure cleaner.
A general advantage of the washer is that the fouling washed off is biocide-free, if the boats are treated with biocide-free bottom paint. The fouling washed off must be expected to be brought ashore for destruction to avoid decomposing and the risk of sea upheaval in the harbour.
How to handle the washed off organic fouling must therefore be clarified.
A disadvantage is that the washers are very bulky and take up space that corresponds to min. 5 berths. The location of washers will cause problems in most Danish ports. Especially the draught will be a problem many places.
Wear and tear of the boats due to the repeated mechanical washing process has not been evaluated but might be a problem, especially if the fouling on the bottom is hard, as is the experience in Sweden. Further, the Boat Scrubber is said to scratch the bottom of the boat if it is fouled with acorn barnacles.
Finally, the question about logistics is an essential problem. The Swedish Sjöfartsverket assess that boats in salt water must be washed once a week. In larger ports with for example 800 boats, 8 washers are needed, if they run 8 hours daily, 5 days a week.
A Stark washer is the cheapest solution. The price is about 350,000 SEK. In this example, it will probably be necessary to employ staff to carry out the many washings to avoid bottlenecks, and that will increase the washing price considerably.
Therefore, the conclusion is that presently the use of washers in Denmark is not a suitable solution
Other methods
The algae cloth is a, antifouling alternative that consists of a tarpaulin cloth fitted tightly around the underwater hull of the boat. The tarpaulin cloth prevents fouling from attachingto the bottom of the boat. 50 acorn barnacles were, however, observed on a test boat, and that is not acceptable for racing yachts and pleasure boats, as the sailing properties thereby are reduced. The tarpaulin cloth fouls on the outside (28 kg in a season), and widespread use of the cloth concept will require facilities for collection and removal of the large amounts of fouling.
The boat lifters either work by means of pontoons that are filled or emptied of water (Eurolifts) or by means of a lifting system that is mounted on a number of piles (Golden Boat Lift and Magnum Boat Lift).
A problem with the algae cloth and the boat lifters is that the boats are unprotected when the cloth/lifter is left. For that reason they are primarily usable for boats that are not used for longer voyages – contrary to most pleasure boats, which sail out during weekends and vacations
Both types of alternatives are individual solutions that only suit one particular type and size of boat. For that reason, the berth will not be suitable as a guest place when the permanent boats are voyaging. Widespread use of algae cloths/boat lifters in Danish ports with many visiting boats is not a possible solution.
Boat lifters will over a period of 15 years be about eight times as expensive as traditional bottom paints, whereas in terms of economy they are at the same level as the bottom paints.
Mechanical cleaning ashore was tested in 1998, treating 29 boats with biocide-free bottom paint. The method is not possible for yachtsmen and ports and extremely expensive, if used on a larger scale.
Future alternatives
Today, a number of biocide-free and less environmentally harmful bottom paints/treatments are being developed. The paints in question are a hard smooth coating, a silicone coating and an enzyme-based paint. The products will all be tested during the coming seasons, to evaluate their antifouling effect. Especially the enzyme- based paint is interesting and innovative, as the enzymes prevent acorn barnacle larvae from attaching to the bottom of the boat, without killing them.
The same effect has been observed recently in a substance called Katemin. A couple of years will go by before the substance will be used in bottom paint, as Katemin must be combined with other substances that are active towards other fouling types.
Finally, a Danish washer is being developed. The washer is at the prototype stage at the moment, and it is not known when it will be ready
To sum up, some years will pass before we can say anything about the coming alternatives’ effect as antifouling agents on pleasure boats.
2. Indledning
| 2.1 | Introduktion til emnet – herunder lovgivningsmæssig baggrund |
| 2.1.1 | Biocider |
| 2.2 | Kommende regulering |
| 2.2.1 | Det rådgivende udvalg |
| 2.2.2 | Renere produktordningen |
| 2.3 | Regulering i andre lande |
2.1 Introduktion til emnet – herunder lovgivningsmæssig baggrund
2.1.1 Biocider
Anvendelsen af biocider i bundmaling har givet, og giver fortsat anledning til effekter på flora og fauna i havmiljøet. Gennem regulering er en række stoffer gennem tiderne blevet forbudt for at mindske bundmalingernes negative effekter. Af eksempler kan nævnes:
| Arsen og kviksølv forbudt i 1991 til anvendelse i alle typer bundmaling. |
| TBT (TriButylTin) forbudt i 1991 til anvendelse på fartøjer under 25 meter. |
| Diuron og Irgarol forbudt i 2000 til anvendelse på fartøjer under 25 meter. |
| Alle typer biocider forbudt i 2000 til anvendelse i ferskvand samt i saltvand på joller under 200 kg uden fast vandplads (dog ikke træjoller under 200kg) |
Biocider, også kaldet aktivstoffer, tilsættes bundmaling for at forhindre begroning af alger, dyr o. lign. på skibes bunde. Den ideelle biocidbaserede bundmaling indeholder biocider, der frigives til det omgivende miljø med den lavest mulige hastighed, men som samtidig opretholder en begroningshindrende effekt. Ydermere må biociderne nedbrydes eller inaktiveres (hurtigt efter at have forladt skibsbunden) til stoffer, der udgør en så lav miljømæssig risiko for det omgivende miljø som muligt.
Med forbuddet mod Irgarol og Diuron i 2000, blev nye biocider introducet i de traditionelle malinger, der netop synes at opfylde ovenstående kriterier. Det drejer sig for lystbådsmarkedets vedkommende bl.a. om stoffet zinkpyrithion, der er hurtigt nedbrydeligt, og hvor nedbrydningsprodukterne er mindre skadelige end det oprindelige stof (Miljøstyrelsen, 1999a). Der er dog mistanke om, at zinkpyritionen kan gå i forbindelse med kobber, når dette findes i vandfasen og danne forbindelsen kobberpyrition, der regnes for mere stabil end zinkpyrition. Indtil videre er tesen kun undersøgt i laboratorieforsøg ved, at der til vand med opløst kobber er tilsat zinkpyrithion. Det vides derfor ikke, om omdannelsen finder sted, såfremt der testes på bundmalinger (iht. samtale med Ingela Dalöv, DMU 23. januar 2002).
2.1.1.1 Kobber
Kobber har i mange år været anvendt som aktivstof i bundmaling til skibe for at forhindre begroning generelt og desuden specifikt for at beskytte træbåde mod pæleorm. Kobbers begroningshindrende virkning opstår ved frigivelse af kobber (i form af Cu2+) fra malingsoverfladen til havvandet. Frigivet til havvandet er kobberionerne giftige for vandlevende organismer, men kobberionerne bindes normalt hurtigt til organisk eller partikulært materiale, hvorved giftigheden falder. Efterfølgende sedimentation fjerner kobberet fra vandfasen til sedimentet, hvor det findes stærkt bundet til organisk og uorganisk materiale. I denne form er biotilgængeligheden af kobber lav, og den biologiske aktivitet dermed stærkt reduceret. En vis mængde kobber vil dog genfrigives til vandfasen, idet der indstiller sig en ligevægt mellem kobberet i sedimentet og kobber i vandfasen.
I Danmark har anvendelsen af kobber i bundmaling skabt bekymring i forbindelse med uddybning af havnebassiner. Opgravning af sedimentet kan remobilisere det bundne kobber, hvilket kan medføre effekter på følsomme organismer i nærheden af havne og klappladser. Forhøjede koncentrationer af kobber i havnesedimentet komplicerer således mulighederne eksempelvis for at give klaptilladelse.
Som følge af ønsket om at begrænse forureningen af det marine miljø og udsigten til øget regulering, har der især gennem de seneste år været eksperimenteret, udviklet og forsket i et hav af bud på alternativer. En række af disse løsninger er blevet markedsført. Det er denne udvikling nærværende rapport søger at skabe overblik over.
2.2 Kommende regulering
Med Bekendtgørelse nr. 761 af 25.september 1999 om begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling er der lagt op til en stramning af reglerne for brugen af bundmaling til fartøjer under 25 meter.
Fra 1. januar 2003 forbydes biocidholdig bundmaling til fritidsfartøjer, hvis der fra malingen frigives stoffer, der kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. Det vil mere specifikt sige, hvis stofferne klassificeres i forhold til en bestemt risikosætning, kaldet R53, enten alene eller i kombination med andre risikosætninger vedrørende fare for vandmiljøet (Risikosætningen R53 lyder: "Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet").
I "Listen over farlige stoffer" (Bek. nr. 733 af 31. juli 2000) er ikke alle kendte biocider miljøklassificeret, det betyder ikke nødvendigvis, at et givent stof ikke er farligt for miljøet. Det kan simpelthen være, at stoffets miljømæssige egenskaber endnu ikke er vurderet.
2.2.1 Det rådgivende udvalg
Som følge af bekendtgørelsen blev der nedsat et rådgivende udvalg til at følge udviklingen af alternativer og rådgive ministeren herom. Udvalgets kommissorium var som følger: "Det rådgivende udvalg har til formål at vurdere denne tidsfrist i forhold til udviklingen af alternativer". Efter regeringsskiftet i november 2001 blev dette udvalg nedlagt.
2.2.2 Renere produktordningen
Sideløbende med stramningerne af reguleringen har Miljøstyrelsen siden 1997 via Renere produktordningen bevilget midler til forskning i og udvikling af alternative antifoulingmetoder. En række firmaer og organisationer har derigennem modtaget midler til udvikling af forskellige produkter og metoder. Det drejer sig både om malingsløsninger og mekaniske metoder (se uddybende beskrivelse herom i kapitel 4).
Denne rapport skal søge at give en status over de alternativer, der i dag eksisterer på markedet – ikke kun i Danmark, men også internationalt – og samtidig vurdere disse alternativers effektivitet ledsaget af en miljø- og sundhedsscreening.
Rapporten skal endvidere søge at skabe overblik over den forskning og udvikling, der har fundet sted de senere år både i og uden for Miljøstyrelsens regi.
2.3 Regulering i andre lande
Andre EU-lande har nationale regler for brugen af bundmaling på lystfartøjer blandt andet Sverige og Holland.
I Sverige besluttede Kemikalieinspektionen, at give dispensation til at bruge biocidholdig maling på vestkysten efter 2001, hvor malingerne oprindeligt skulle forbydes. På vestkysten, der begroningsmæssigt kan sammenlignes med danske farvande, må malingerne indeholde Irgarol og kobber. Der er dog krav om reduceret frigivelse af kobber. De biocidholdige bundmalinger må anvendes i yderligere fem år, dvs. frem til 2006, fordi Kemikalieinspektionen ikke anser de biocidfri bundmalinger for tilstrækkeligt effektive (Samtale med Karin Hanze, april 2002).
På Sveriges østkyst blev det derimod fra og med 1. januar 2001 forbudt at sælge alle typer af giftholdige bundmalinger (Kemikalieinspektionen, 2001).
I Holland er der indført et forbud mod at påføre kobberholdig bundmaling. Det er imidlertid lovligt at eje og benytte et fartøj påført denne maling. Kobberholdig maling kan i øvrigt købes over alt. I praksis anvender rigtig mange bådejere derfor stadig den kobberholdige bundmaling. Hovedparten af de hollandske lystfartøjer er beliggende i områder, hvor saltindholdet og dermed begroningsintensiteten er lavere end i danske farvande (Samtale med Pieter de Vries, april 2002).
3. Afklaring af begreber
| 3.1 | Den danske fritidsflåde |
| 3.1.1 | Kapsejlere og tursejlere |
| 3.1.2 | Sejladsaktivitet |
| 3.1.3 | Træbåde |
| 3.2 | Begroningstyper og intensitet |
| 3.3 | Sikkerhed - sødygtighed og manøvreringsevne |
3.1 Den danske fritidsflåde
Der findes ingen præcise opgørelser over antallet af fritidsfartøjer i Danmark. Tilbage i 1986 foretog Søsportens Brancheforening en optælling af fartøjer over 6 meter på baggrund af en række flyfotos. Optællingen viste, at der på daværende tidspunkt fandtes omkring 32.500 lystfartøjer over 6 meter, hvoraf 9.600 var motorbåde. Optællingen gjaldt kun både med fast havneplads. Derudover skønnedes det, at der yderligere fandtes 5000 svajliggere (motor- og sejlbåde). (Ref. Søsportens Brancheforening, 1986).
Fremskrives tallet på baggrund af salgsraten i bådbranchen siden 1986 skønnes det, at der i dag findes omkring 45.000 lystfartøjer over 6 meter. Det skønnes, at halvdelen af tilvæksten har været motorbåde. Det anslås derfor, at der i dag findes 29.200 sejlbåde og 15.800 motorbåde over 6 meter.
Udover de ovennævnte både findes et ukendt, men ikke ubetydeligt antal både under 6 meter. Det er typisk motorjoller, sejljoller og speedbåde. Det formodes, at størsteparten af disse tages på land efter brug og derfor ikke bundmales. For sejlbådenes vedkommende er den gennemsnitlige størrelse vokset gennem de senere år og ligger i dag skønsmæssigt på omkring 30-32 fod i gennemsnit. Det typiske bundareal på en 30 fods båd er i snit 16m2. Sejlbådenes gennemsnitsfart ligger på 3,5-6 knob afhængigt af bådtypen.
Den gennemsnitlige fart og størrelse er vanskeligere at bestemme for motorbådenes vedkommende. Der er bygget mange forskellige bådtyper, der individuelt kan sejle med flere forskellige marchhastigheder. Der kan derfor ikke umiddelbart gives et kvalificeret bud på en gennemsnitshastighed for disse bådtyper.
3.1.1 Kapsejlere og tursejlere
I dansk Sejlunions båddatabase findes et register over de både, der aktivt sejler kapsejlads. Heraf fremgår det, at 4.528 i 2001 havde gyldigt målerbrev, der giver lov til at deltage i kapsejladser. Derudover skønnes det, at omkring 1.000 både deltager i kapsejladser uden gyldigt målerbrev, – altså i alt omkring 5.500 både. Ud af det samlede antal sejlbåde sejler ca. 18% således kapsejlads. Resten betegnes tursejlere, hvilket er både, der primært anvendes til dag-, weekend- og ferieture. I gruppen af kapsejlere anvender hovedparten dog samtidig båden som turbåd, og kun meget få anvender udelukkende båden til kapsejlads. Af kapsejlerne skønnes omkring 1/6 i dag at tage deres både på land en til flere gange i løbet af en sæson for at rengøre bunden forud for kapsejladser. Alle motorbåde falder også ind under betegnelsen tursejlere.
3.1.2 Sejladsaktivitet
Halvdelen af danske fritidsbåde skønnes at have en "lav" sejladsaktivitet svarende til mellem 50-400 sømil pr. sæson. Andre omkring 40% skønnes at sejle 400-700 sømil pr. sæson ("mellem" sejladsaktivtet). De resterende 10 % er meget aktive og sejler mere en 700 sømil pr. sæson.
3.1.3 Træbåde
Træbådene udgør en mindre del af den danske fritidsfartøjsflåde, men tæller bl.a. mange værdifulde veteranskibe. Et gæt er, at 5-10% af de danske lystfartøjer er bygget af træ.
Træbådene adskiller sig fra glasfiberbådene ved at blive angrebet af pæleorm. Pæleormen spiser trækonstruktionen op indefra, uden at man udvendigt på båden kan se tegn på skade. Af den grund er træbåde nødt til at anvende kobber for at holde pæleormene væk. Kobber er indtil videre det eneste middel, der effektivt kan forhindre pæleormsangreb, hvorfor også træbåde under 200 kg i bekendtgørelsen (nr. 761) fik dispensation til fortsat at anvende kobberholdige bundmalinger.
3.2 Begroningstyper og intensitet
Der er en lang række faktorer, der spiller ind dels på, hvilke begroningstyper, der forekommer, og dels på intensitet og mængde. De primære faktorer er:
| salinitet |
| temperatur |
| næringsstoffer |
| lys |
Disse faktorer varierer henover året samt fra år til år og især fra område til område. Dette betyde, at begroningen ikke er en konstant faktor. I høj grad er saltkoncentrationen bestemmende for, hvor aggressiv begroningen er. Som tommelfingerregel gælder det, at jo mere saltholdigt vandet er, desto større er begroningensmængden.
Disse variationer i begroning har bl.a. konsekvenser for udvikling og afprøvning af antibegroningsmetoder, idet f.eks. et enkelt års test af et nyt produkt på en enkelt lokalitet ikke giver tilstrækkelig sikkerhed til at afgøre, hvorvidt en given metode eller et produkt generelt kan siges at fungere tilfredsstillende. Flere års test i flere forskellige områder er derfor nødvendige. International Marine Paints, der er verdens største producent af bundmaling, anslår således på deres hjemmeide, at det f.eks. tager 5-6 år at udvikle en bundmaling (International Marine Paints, 2001).
For at illustrere nogle af de forskelligheder, der inden for Danmarks grænser findes for begroning, beskrives her i grove træk fremtrædende begroningstyper i en række havne. Begroningen er observeret under et større testforsøg i 1998, der bl.a. omhandlede mekanisk rensning på land (Miljøstyrelsen, 1999b). Begroningen er beskrevet udfra, hvad der blev observeret på ubehandlede referencepaneler efter en sæson. De ubehandlede plader hang i havnene gennem testsæsonen for netop at illustrere de fremherskende begroningstyper i de enkelte havne:
| Rungsted havn (Øresund). - De dominerende begroningstyper var slim, blågrøn alge, amphipod-rør og mosdyr. Desuden blev der observeret få muslinger og rurer. |
| Jyllinge havn (Roskilde Fjord). - Her blev observeret slim, amphipod-rør, alger og mosdyr. |
| Grenå havn (Kattegat). - De dominerende begroningstyper var slim, amphipod-rør og små trådformede alger. |
| Horsens havn (Horsens Fjord). - Den dominerende begroningsorganisme var rurer. Igennem sæsonen observeredes en høj væksthastighed af rurer. |
| Svendborg havn (Svendborgsund). - Her observeredes slim, røde alger, amphipod-rør, rurer samt få hydroider og tunikater. |
| Silkeborg havn (Silkeborgsøerne). - Primært slim og trådformede grønalger (Miljøstyrelsen, 1999b). |
Udover variationen i begroningstyper er der mellem de ovenstående havne også stor forskel på, hvor "aggressiv" begroningen er - dvs. mængden af begroning. På nedenstående graf er begroningsintensiteten i de seks havne illustreret. Grafen viser, hvor megen begroning, der i gennemsnit blev observeret på 29 testbåde fordelt i de enkelte havne. Alle testbådene var behandlet med en glat biocidfri epoxybelægning (læs mere herom i Miljøprojekt 510, Miljøstyrelsen 1999b).
Figur 2.1
Begroningsintensitet i Danske Havne (Miljøstyrelsen, 1999b). For hver enkelt
type (slim, alger, og dyr) er begroningsmængden kvantificeret fra 1-5 afhængig af, hvor
stort et areal de dækker af bunden.
Begroningen vist på graferne blev observeret ved inspektion på land, efter at bådene havde ligget i vandet i 3½ måned. Som det kan ses, er der stor forskel på begroningen i de seks havne. Der var generelt samme mængde slim i de seks havne, men mængden af alger og dyr varierede meget.
Til kvantificering af begroningen kan nedenstående klassificering anvendes. Klassificeringen er bl.a. anvendt i den beskrevne test.
- slim (lag af bakterier)
- alger (eksempelvis grøn- og brunalger, tang)
- dyr (bryozoer, rurer, muslinger m.m. )
Slimlaget eller biofilmlaget består af bakterier og er typisk base for udvikling af yderligere begroning i form af alger og dyr. Dyrene, især rurer regnes for den værste begroningstype, idet de binder sig utrolig hårdt til de fleste overflader og skaber stor vandmodstand.
3.2.1.1 Vedhæftningsevne
Til at forhindre begroning findes der overordnet to malingsteknologier. Den ene bygger på det selvpolerende princip og fungerer ved, at malingen løbende poleres eller eroderer væk, hvorved begroningen i en vis udstækning "poleres" af. Ved tilsætning af biocider forstærkes effekten, idet nyt aktiv stof via poleringen løbende frigives fra malingsoverfladen.
Den anden teknologi bygger på "slip-let" princippet. Disse malinger / belægninger fungerer ved at have en overfladestruktur, der gør det vanskeligt for begroning at finde fodfæste. "Slip-let" malinger / -belægninger er typisk glatte biocidfri belægninger som f.eks. silikoner.
På "slip-let" malinger / -belægninger spiller overfladens beskaffenhed en stor rolle for, hvor godt begroning hæfter til en skibsbund. Navnlig er overfladespændingen af stor betydning for, hvor stærkt f.eks. rurer "binder" sig til en given "slip-let" belægning. På nedenstående graf ses vedhæftningskraften for rurer og andre marine organismer som funktion af overfladespændingen.
Figur 2.2
Den relative vedhæftningskraft i forhold til overfladespænding (Candries,
M. et al., 2001).
Som det fremgår af grafen findes den mindste vedhæftningskraft i området omkring 23-25 mN/m. Det har vist sig, at netop silikonebelægninger har en overfladespænding omkring 23 mN/m. Dermed har denne belægningstype umiddelbart de bedste "slip-let" egenskaber (Brady, R., 1997). Trods dette er der bred enighed om, at en hastighed på omkring 15 knob er nødvendig for at forhindre de fleste begroningstyper i at sætte sig på silikonen. I den forbindelse formodes der at være lang vej endnu, før der udvikles belægninger med ægte "slip-let" egenskaber, hvortil intet kan hæfte (Candries, M. et al., 2001).
Af øvrige "slip-let" belægninger kan nævnes forskellige flourpolymiserede belægninger f.eks. teflonbaserede, der har en overfladespænding på 18-19 mN/m og derfor har dårligere antibegroningsegenskaber sammenlignet med silikonerne (Candries, M. et al., 2001).
Udover overfladespændingen spiller parametre som elasticitet, tykkelse og glathed en vigtig rolle for en "slip-let" belægnings evne til at modstå begroning. F.eks. falder vedhæftningskraften med stigende glathed. Begroningen har således lettere ved at hæfte på en ru overflade end på en glat (Candries, M. et al., 2001).
3.3 Sikkerhed - sødygtighed og manøvreringsevne
Begroningen påvirker sejladsegenskaberne, idet friktionen gennem vandet øges. Selv et tyndt slimlag kan forøge en båds friktion gennem vandet væsentligt. Slimen har ydermere en god vedhæftning og kan forblive intakt selv ved hastigheder på omkring 30 knob (Candries, M. et al., 2001). Alger, men især muslinger og rurer, forøger i højere grad end slimen friktionen på grund af deres form og størrelse.
I et svensk forsøg, som tidsskriftet "Vi Båtägare" har lavet, blev det på en motorbåd forsøgt at kvantificere begroningens betydning for fart, acceleration og brændstofforbrug. Testbåden havde ligget i Stockholm i tre måneder uden bundmaling og var kun begroet med et brunt slimlag. Fart, brændstofforbrug og acceleration blev først målt for den begroede bund. Herefter blev båden rengjort og målingerne gentaget. Forsøget viste, at den begroede bund i gennemsnit var 20% langsommere end den rene. Dette svarer til en forringelse af motoreffekten på omkring 25 hk, og da testbåden sejlede med en 75 hk udenbordsmotor vil det sige 1/3. Brændstofforbruget var i gennemsnit (målt for forskellige hastigheder og belastninger) 31% større for den begroede bund. Fra 0-25 knob var der 24 sekunders forskel i accelerationen mellem den rene og begroede bund. Den begroede bund føltes samtidig træg og sløv – som at sejle i sirup (Westerling og Foged, 2000).
Testen illustrerer, at fart og brændstofforbrug påvirkes kraftigt for motorbåde med stor motorkraft selv ved lettere begroning.
I et andet forsøg udført af Hempel og Dansk Sejlunion i 1998 (tidligere omtalt) var bl.a. to H-både fra Horsens malet med biocidfri bundmalinger. Bådenes sejlegenskaber blev kort efter søsætning forringet og efter ca. 4 uger i vandet måtte det helt opgives at sejle, fordi bådene ikke kunne stagvende på grund af kraftig begroning med bl.a. rurer (se billede).
H-båd malet med biocidfri maling efter ca. fire uger i vandet.
Generelt kan det siges, at for fartøjer, hvis primære fremdriftsform er sejl, og som typisk kun har begrænset motorkraft, vil fart, brændstofforbrug, manøvreringsevne - og dermed især sikkerheden - blive påvirket mest af begroning. Det vil være særligt udtalt i dårligt vejr, hvor der findes eksempler på, at det kan være næsten umuligt at komme frem i modstrøm og modvind i en begroet sejlbåd, der f.eks. skal krydse. Med blot en let begroning vil det selv for motor være vanskeligt for mindre sejlbåde at komme frem under disse betingelser, idet balancen mellem bådens størrelse og motorstørrelsen forrykkes.
Begroning påvirker sødygtigheden og må i høj grad betragtes som et spørgsmål om sikkerhed. Som nævnt måtte 5 sejlbåde i forsøget fra 1998 helt undlade at sejle, fordi der ikke kunne udføres helt banale manøvrer for sejl.
For fartøjer med stor motorkraft vil sikkerheden ikke i samme grad blive påvirket, selvom farten vil blive reduceret og brændstoføkonomien forringet. Motorbåde, der kan skyde en vis fart kan med visse malingstyper have den fordel at kunne "sejle" en del af begroningen af ved høje hastigheder. Dette kræver at malingens/ belægningens "slip-let" egenskaber er gode. Dog vil det tynde slimlag som tidligere nævnt være svært at "sejle" af - selv ved meget høje hastigheder.
4. Beskrivelse og vurdering af eksisterende metoder
4.1 Beskrivelse af metodik til kortlægning af metoder herunder indsamling og bearbejdning af data.
Gennem kontakt til nedenstående organisationer, foreninger m.m. er de mindre miljøbelastende metoder og produkter til forhindring af begroning på lystbåde, der findes på markedet i dag, blevet identificeret. Det gælder både i og uden for Danmark:
| Interesseorganisationer |
| Brancheforeninger |
| Søsterorganisationer |
| Myndigheder |
| Producenter |
| Forhandlere |
| Eventuelle testsejlere |
| Eventuelle forsøgshavne |
Som supplement hertil har det været relevant at gennemføre et litteraturstudium samt søgninger på Internettet for at skaffe yderligere kendskab til og viden om visse mindre miljøbelastende metoder til forhindring eller fjernelse af begroning på lystbåde.
I dette kapitel beskrives kun færdigudviklede produkter og metoder, som markedsføres i dag, eller som vil kunne markedsføres i nær fremtid. Det er herved intentionen klart at skelne mellem produkter, der "kun" findes på forskningsstadiet, og de produkter, der er i handlen. En beskrivelse af "prototyper" m.m. findes derfor i kapitel 5.
For nemheds skyld opdeles metoderne til forhindring eller fjernelse af begroning på skibsbunde i nedenstående fire overordnede grupper. Under hver gruppe er de enkelte identificerede produkter listet:
| Mindre miljøbelastende bundmalinger. Herunder biocidfri malinger, malinger med
reduceret mængde af aktive stoffer eller malinger med "naturlige" aktivstoffer.
Ved malinger forstås traditionelt polerende belægninger, der typisk påføres en gang
årligt. De beskrevne produkter er: - Mille Ocean Test - Mille Solo Test - Hard Racing Test - Yacht Classic S - Fabi - SSC-44 - Jobeck Special Tonic - Lefant SPF - LeFant H2000 - Cruiser Eco - Mille Light |
| Mindre miljøbelastende bundbehandlinger. Ved bundbehandlinger forstås
belægningstyper, hvor påføring ikke er nødvendig hvert år. Eksempelvis meget glatte
og ikke polerende belægninger. Det drejer sig om: - Seajet Speed - Veridian - ToxFree - Kobberhud 2000 - Aquaply M - Copperpoxy - Copperboat - SealCoat |
| Undervandsvaskemaskiner. Undervandsvaskemaskiner med børster eller højtryksrens.
Det drejer sig om: - Stark - Rule - Boat Scrubber - Marina-tec |
| Øvrige metoder. Herunder: - Algedugen - Eurolifts - Golden Boat Lift - Magnum Boat Lift - Mekanisk rensning på land |
For hver enkelt af disse fire overordnede grupper, har der været opstillet en spørgeguide eller tjekliste, som skulle sikre, at alle essentielle oplysninger om en given metoder blev fremskaffet under dataindsamlingen. Spørgeguiden havde samtidig den funktion at ensrette indsamlingen af oplysninger for at lette en efterfølgende sammenligning metoderne imellem. På bilag 1 findes disse tjeklister.
For hver enkelt metode er der så vidt muligt skaffet følgende typer af data:
| Produktbeskrivelse, herunder økonomi |
| Test- og forsøgsrapporter |
| Notater og beretninger gjort af testsejlere |
| Notater og beretninger gjort af havne |
| Sikkerhedsdatablade |
| Øvrige oplysninger om metoden/produktet |
På baggrund af oplysningerne indsamlet via tjeklisterne præsenteres og vurderes de enkelte metoder i forhold til hinanden mht..
| Virkning / effektivitet |
| Miljø- og sundhedseffekter (vurderet på grundlag af indholdsstoffer samt evt. affaldsstoffer) |
| Praktik/logistik (tidsforbrug, anvendelighed m.m.) |
| Økonomi (etablerings- og driftsomkostninger). Til sammenligning kan det nævnes, at udgiften til traditionel bundmaling for en 30 fods sejlbåd med et typisk bundareal på 16m2 i gennemsnit er 1.000 kr. pr. år). |
| Vurdering af data / validitet |
4.2 Beskrivelse af mindre miljøbelastende biocidholdige samt biocidfri bundmalinger
4.2.1 Mindre miljøbelastende biocidholdige bundmalinger
4.2.1.1 Mille Ocean med lav kobberudludning – Hempel’s Skibsfarve-Fabrik A/S
Malingen, der er af den selvpolerende type, er baseret på ny teknologi og indeholder aktivstofferne kobberoxid og zinkpyrithion. Gennem forsøg i 1999 og 2000 er malingen udviklet med henblik på at minimere kobberfrigivelsen til et absolut minimum, og som samtidig sikrer en rimelig begroningsforhindrende effekt. Malingen er færdigudviklet og tænkes markedsført, såfremt der indføres en grænse for kobberfrigivelser fra bundmalinger i Danmark. Produktudviklingen har delvist været finansieret af Miljøstyrelsens Renere produktordning.
Virkning / effektivitet
Malingen er testet gennem sæson 2000 på i alt 52 glasfiberbåde fordelt over 7 havne (se Miljøstyrelsen, 2001b) samt i sæson 2001 i Kalvehave Havn på Sydsjælland på 6 glasfiberbåde (se Dansk Sejlunion, 2002).
Idet kobberfrigivelsen fra denne maling er reduceret væsentligt er de begroningshindrende egenskaber ikke tilnærmelsesvis så gode som traditionelle malingers. Malingen belægges med et slimlag, der er væsentligt kraftigere i forhold til traditionelle bundmalinger. På enkelte testbåde blev der endvidere observeret begyndende algebegroning, men ingen nævneværdig hårdere begroning.
Det konkluderes i testen fra 2000, at Mille Ocean kan accepteres af størsteparten af danske lystsejlere (Miljøstyrelsen, 2001b). En lille del af de mest ivrige kapsejlere tager i dag deres båd på land for at rengøre bunden inden større kapsejladser. Det har disse sejlere også gjort med de tidligere malinger, og det vil de fortsat skulle gøre. Men det forventes if. rapporten, at flere end normalt vil finde dette nødvendigt med anvendelse af Mille Ocean. Enkelte sejlere mener dog, at malingen er bedre end tidligere anvendte malinger, men det må forventes, at en yderligere forringelse af malingens antibegroningsegenskaber vil betyde, at en del sejlbådsejere vil finde produktet utilfredsstillende. En sejlbåds sejlegenskaber, fart og manøvredygtighed må med en dårligere maling forventes at blive betydeligt forringet.
Det understreges derfor i konklusionen, at denne "Maling anses for den absolutte minimumsgrænse for en bundmalings antibegroningsegenskaber" (Miljøstyrelsen, 2001b).
I testen fra 2001 blev der på de 6 både, der afprøvede Mille Ocean Test observeret en del slim. Endvidere blev der på to af testbådene også observeret en smule hårdere begroning i form af lidt alger, lidt bryozoer og enkelte rurer. Generelt vurderes malingen til at kunne accepteres af størsteparten af danske lystsejlere (Dansk Sejlunion, 2002).
Miljø- og sundhedseffekter
Malingen er baseret på en nyere teknologi, og har kobberoxid (Cu2O)og zink pyrithion som aktive stoffer. Påvirkningen af det omgivende miljø i forhold til tidligere og nuværende kommercielt anvendte bundmalinger forventes reduceret. Dette skyldes dels, at zinkpyrithion nedbrydes meget hurtigt i vandmiljøet (Miljøstyrelsen, 1999). Zinkpyrithion er et fungi- og algicid, og er effektiv mod blød begroning, såsom slim og alger m.m. (som tidligere nævnt kan zinkpyrithion måske omdannes til kobberpyrithion). Dels er frigivelsen af kobber reduceret væsentligt fra malingen. De første 14 dage med ca. 80% og efter 42 dage med mere end 50% i forhold en traditionel bundmaling fra Hempel (Mille Ocean). Den store initiale top på frigivelsesprofilen, dvs. den unødigt store akutte udledning af kobber, der normalt forekommer, når bådene søsættes, er således fjernet. Reduktion finder netop sted i en periode, hvor mange akvatiske organismer og alger opblomstrer.
Kobberfrigivelsen fra malingen er målt på Danmarks Miljøundersøgelser efter ISO 15181 målemetoden. Resultaterne viser, at den kumulerede kobberfrigivelse efter 14 dage er 180 µg Cu/cm2 og efter 42 dage 870 µg Cu/cm2. I forhold til den traditionelle bundmaling svarer det til en reduktion efter 14 dage på 850 µg Cu/cm2 og efter 42 dage på 1000 µg Cu/cm2 . (Der gøres opmærksom på, at tallene målt i laboratoriet formentlig er for høje i forhold til den naturlige frigivelse fra både i vandet).
Resultaterne er dog behæftet med usikkerhed, idet ISO-metoden har vist variationer på op til en faktor 2 i kobberfrigivelseshastigheder mellem forskellige forsøg. Af den grund anses den for et for løst grundlag at basere faktiske grænseværdier for kobberfrigivelse fra malinger på. Derimod kan metoden anvendes til at bestemme forskellige malingers kobberfrigivelse relativt i samme forsøg (Miljøstyrelsen, 2001b).
Udover kobber indeholder malingen en række en række opløsningsmidler m.m. Se samlet oversigt over miljø- eller sundhedsfarlige stoffer i tabellen, hvor også stoffernes koncentrationer og mærkning er vist for hhv. biociddel og base (malingen er to-komponent).
Biociddelen indeholder følgende miljø- eller sundhedsfarlige stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
zinkpyrithion |
20-30% |
T: giftig |
R23: giftig ved indånding |
alkylbenzener C9-C10 |
20-30% |
Xn: sundhedsskadelig |
R20: Farlig ved indånding |
xylener |
5-10% |
Xn: sundhedsskadelig |
R-20: farlig ved indånding |
ethylbenzen |
1-2% |
Xn: sundhedsskadelig |
R-20: farlig ved indånding |
Biociddelen er på etiketten mærket: R20, R41, R37/38 (Sikkerhedsdatablad antifouling B98910, 2000).
Basen indeholder følgende sundhedsfarlige stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
copper(1)oxide |
40-50% (33,3-41.7% i færdig blanding) |
Xn |
R22: farlig ved indtagelse |
alkylbenzener C9-C10 |
10-15% |
Xn: sundhedsskadelig |
R20: Farlig ved indånding |
methylisobutylketon |
2-5% |
Xn: sundhedsskadelig |
R20: Farlig ved indånding |
xylener |
2-5% |
Xn: sundhedsskadelig |
R-20: farlig ved indånding |
ethylbenzen |
0,5-1% |
Xn: sundhedsskadelig |
R20: farlig ved indånding |
Basen er på etiketten mærket: R20/22, R36 (Sikkerhedsdatablad antifouling A87919, 2000).
Malkoden er 4-6 for den færdige blanding.
Praktik/logistik
Idet malingens antibegroningsegenskaber er dårligere end gængse malinger på markedet, forventes det, som anført ovenfor, at flere sejlere vil tage deres båd på land for at vaske begroning af. Dette vil resultere i spildevand og affald, der indeholder begroning, pigment og mindre mængder aktivstoffer samt et øget energiforbrug til kranløft og øget vandforbrug til vask.
Økonomi
Prisen forventes at være højere end prisen på den konventionelle maling, der findes på markedet i dag. Præcis hvor meget vides ikke. Prisen på Hempel’s konventionelle maling er 349 kr. pr. dåse (750 ml), hvilket omregnet svarer til 677 kr.(1½ lag) for en 30 fods båd/sæson med det forbrug pr. m2, der er opgivet i databladet. (Reelt kan der kun købes hele dåser, men for at kunne sammenligne priserne er det valgt at anskueliggøre prisen efter denne metode).
Vurdering af data / validitet
Der ligger et stort datamateriale til grund for de beskrevne tests og de afledte konklusioner. I alt 58 sejlere har testet denne maling på deres glasfiberbåd og vurderet den via spørgeskemaer. Udsagnskraften vurderes derfor til at være rimeligt valid.
Opsamling
Malingen er miljømæssigt bedre end traditionelle biocidholdige bundmalinger. Dens antibegroningsegenskaber vurderes til at kunne accepteres af størsteparten af danske lystsejlere, men ses samtidig som et absolut minimum.
4.2.1.2 Mille Solo med lav kobberudludning – Hempel’s Skibsfarve-Fabrik A/S
Denne maling er en 1-komponent version af Mille Ocean Test dvs. uden co-biocid. Basen er identisk med den ovenfor beskrevne Mille Ocean Test og er tiltænkt især træbåde eller både, der sejler meget, og hvor antibegroningsegenskaberne ikke behøver at være helt så gode. F.eks. er kravet for mange træbåde (især fiskerbåde) til en bundmaling ofte primært, at den indeholder tilstrækkeligt med kobber for at undgå angreb af pæleorm. Derimod stilles der typisk ikke krav om en helt begroningsfri bund (slim, alger mm.), hvorfor yderligere indhold af biocider (i dette tilfælde zinkpyrithion) i bundmalingen til træbådene er fravalgt. Zinkpyrithion er et fungi- og algicid, og er effektiv mod blød begroning, såsom slim og alger m.m.
Virkning / effektivitet
Malingens effektivitet er ligeledes beskrevet og dokumenteret i Miljøprojekt 611 (Miljøstyrelsen, 2001b). Den blev testet på i alt 7 træbåde i sæson 2000. Det fremgår af projektrapporten, at malingen ikke var nær så effektiv overfor slim som Mille Ocean Test. Ved sammenligning af den gennemsnitlige begroningsmængde på glasfiberbåde og træbåde, var det tydeligt, at der kom mere slim på træbådene, og at det satte sig tidligere på sæsonen. På de fleste både med Mille Solo sås dog primært "kun" tilstedeværelse af slim, som er forstadiet til rigtig (hårdere) begroning. Begroning i form af alger og dyr (typisk rurer), sås kun på en række både med lav sejladsaktivitet.
Miljø- og sundhedseffekter
Se tilsvarende afsnit ovenfor af beskrivelsen af Mille Ocean Test for så vidt angår basen.
Praktik/logistik
Se tilsvarende afsnit ovenfor af beskrivelsen af Mille Ocean.
Økonomi
Prisen forventes at være lidt højere end prisen på den tilsvarende konventionelle maling, der findes på markedet i dag. Prisen på den konventionelle maling er 264 kr. pr. dåse (750 ml). Omregnet svarer det til 512 kr. for en 30 fods båd pr. sæson (1½ lag).
Vurdering af data / validitet
Der ligger et rimeligt datamateriale til grund for konklusionerne vedr. malingens virkning. 7 sejlere har testet malingen på deres træbåde i 7 forskellige havne og vurderet den via spørgeskemaer. Udsagnskraften vurderes derfor til at være rimeligt valid.
Opsamling
Malingens base er identisk med Mille Ocean Test, men indeholder ikke zinkpyrithion, hvorfor den miljømæssigt er bedre. Til gengæld er malingens antibegroningseffekt tilsvarende dårligere, hvorfor mange sejlbådsejere forventes at finde produktet utilfredsstillende. Til gengæld skønnes malingen at kunne anvendes imod pæleormsangreb til kuttere og træbåde, der sejler meget.
4.2.1.3 Hard Racing med lav kobberudludning – Hempel’s Skibsfarve-Fabrik A/S
De to ovenfor beskrevne malinger findes også i to lavt polerende udgaver hhv. med og uden zinkpyrithion. Hard Racing versionerne er hårde bundmalingstyper, der primært er beregnet til hurtiggående både. Malingerne skulle frigive kobber svarende til samme niveau som Mille Ocean Test og Mille Solo Test. Der er dog ikke foretaget kobberfrigivelsesmålinger på Hard Racing Test, ligesom de praktiske test er sparsomme. Hard Racing Test med zinkpyrithion er således kun testet på én motorbåd i den tidligere omtalte bundmalingstest fra Kalvehave i sæson 2001. Der kan derfor ikke siges noget endeligt om malingens virkning, men udfra testen ser Hard Racing ud til at have gode antibegroningsegenskaber. Der forekom kun et slimlag på bunden. Testbåden har dog haft en meget høj gennemsnitsfart (17 knob). Den høje fart kan have bevirket, at evt. øvrig begroning er blevet "sejlet" af. (Dansk Sejlunion, 2002).
Hard Racing Test tænkes som de to forrige malinger markedsført, såfremt der indføres en grænse for kobberfrigivelser fra bundmalinger i Danmark.
4.2.1.4 Yacht Classic S – Hempel’s Skibsfarve-Fabrik A/S
Yacht Classic S er en kobberbaseret selvpolerende bundmaling, men med et lavt indhold af kobber. Malingen forhandles kun i Sverige og er godkendt til brug på den svenske vestkyst samt til træbåde på Østkysten mod pæleorm. I Sverige er der indført grænseværdier for kobberfrigivelsen fra malinger til fritidsbåde.
Virkning / effektivitet
Malingen har været anvendt i få sæsoner i Sverige, hvorfor der endnu ikke er de store erfaringer med produktet. Yacht Classic anvendes primært på træbåde som beskyttelse mod pæleorm og sælges derfor ikke i så stort omfang (Samtale med Ralf Andersen 6. februar, 2002). Det har inden for projektet ikke været muligt at skaffe egentligt dokumentation for virkningen.
Miljø- og sundhedseffekter
Malingen har en traditionel kobberfrigivelsesprofil, men indeholder aktivstoffet kobberoxid i meget reduceret mængde sammenlignet med gængse malinger på det danske marked. I forhold til Mille ocean, hvor kobberindholdet er i intervallet 33,3-41.7%. I den færdige blanding ligger kobberindholdet i Yacht Classic S if. Kemikalieinspektionen på 10%. Derved forventes miljøpåvirkningerne tilsvarende at være mindre.
Malingen lever op til svensk lovgivning, der sætter restriktioner på frigivelseshastigheden af kobber fra bundmalinger til lystbåde, der anvendes på den svenske vestkyst. Disse restriktioner fokuserer især på den initiale frigivelse af kobber fra malingerne og indebærer, at den samlede gennemsnitlige kobberfrigivelse maximalt må være 200 µg kobber pr. cm2 de første 14 dage, og maximalt 350 µg kobber pr. cm2 de første 30 dage.
Det skal bemærkes, at de svenske restriktioner blev indført på trods af eksisterende målemetoders manglende robusthed og dermed store spredning på måleresultater. En sådan lovgivning giver f.eks. mulighed for valg af det laboratorium, som indenfor rammerne af de beskrevne målemetoder er i stand til at frembringe de laveste resultater (Miljøstyrelsen, 2001b).
Indhold af sundheds- eller miljøfarlige stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
gum rosin (colophony) |
15-20% |
Xi |
R-43: kan give overfølsomhed ved kontakt med huden |
copper(1)oxide |
10% if. KEMI |
Xn |
R-22: farlig ved indtagelse |
xylene |
2-5% |
Xn |
R-20: farlig ved indånding |
white spirit |
20-30% |
Xn |
R-65: farlig: kan give lungeskade ved indtagelse |
Etiketten er mærket: R43 (Safety Data Sheed antifouling Classic 76111, 2001 og Kemikalieinspektionen, 2001).
Praktik/logistik
Idet malingens antibegroningsegenskaber forventes at være særdeles dårlige sammenlignet med gængse malinger på markedet, vil brugen påvirke sejladsegenskaberne. For at forhindre dette må bundmalingen suppleres med vask på land. Dette vil resultere i spildevand og affald, der indeholder begroning, pigment og mindre mængder aktivstoffer samt et øget energiforbrug evt. til kranløft og øget vandforbrug til vask.
Økonomi
Prisen er omregnet til danske kroner ca. 175 kr. pr. dåse (750 ml), hvilket svarer til 510 kr. for en 30 fods båd pr. sæson (1½ lag).
Vurdering af data / validitet
Kan ikke foretages.
Opsamling
Yacht Classic S’ antibegroningsegenskaber forventes at være dårligere end de to tidligere beskrevne malinger fra Hempel (Mille Ocean Test og Mille Solo Test). Det skønnes, at begroningen vil påvirke sejladsegenskaberne. Miljømæssigt forventes Yacht Classic S at være bedre end de to nævnte malinger, idet kobberindholdet er lavere.
4.2.1.5 FABI – International Marine Paints
FABI er en kobberbaseret selvpolerende bundmaling, men med et lavt indhold af kobber. Malingen forhandles i Sverige og er godkendt til brug på den svenske vestkyst, hvor der som nævnt er indført grænseværdier for kobberindholdet i malinger til fritidsbåde.
Virkning / effektivitet
Det har inden for projektet ikke været muligt at skaffe dokumentation for virkningen.
Miljø- og sundhedseffekter
Malingen indeholder aktivstoffet kobberoxid i meget reduceret mængde sammenlignet med gængse malinger på det danske marked. Produktet lever op til svensk lovgivning (se omtalen under Yacht Classic S).
Indhold af miljø- og sundhedsfarlige stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
copper(1)oxide |
6% if. KEMI |
Xn |
R-22: farlig ved indtagelse |
nafta petroleum |
25-50% |
Xn |
R-65: farlig: kan give lungeskade ved indtagelse |
Etiketten er mærket: Brandfarligt, Farligt vid inandning, hudkontakt och förtäring. Farligt: Kan ge lungskador vid förtäring. Kan ge allergi vid hudkontakt. Irriterar ögonen (Material Safety Data Sheet YBA114 FABI BOTTENFARG, 1999 og Kemikalieinspektionen, 2001).
Praktik/logistik
Idet malingens antibegroningsegenskaber forventes at være særdeles dårlige sammenlignet med gængse malinger på markedet, vil sejladsegenskaberne blive påvirket. For at forhindre dette må bundmalingen suppleres med vask på land. Dette vil resultere i spildevand og affald, der indeholder begroning, pigment og mindre mængder aktivstoffer samt et øget energiforbrug evt. til kranløft og øget vandforbrug til vask.
Økonomi
Prisen er omregnet til danske kr. ca. 217 kr. pr. dåse (750 ml), hvilket, med det i databladet opgivne forbrug pr. m2, kan beregnes til ca. 740 kr. for en 30 fods båd pr. sæson.
Vurdering af data / validitet
Kan ikke foretages.
Opsamling
FABI er en selvpolerende kobberholdig bundmaling, der sælges i Sverige til brug på den svenske vestkyst. Miljømæssigt forventes FABI at være en lille smule bedre end den tidligere beskrevne Yacht Classic S fra Hempel, idet kobberindholdet er 4% lavere. Antibegroningsegenskaberne forventes af den grund også at være lidt dårligere end Yacht Classic S´. Det skønnes, at begroningen vil påvirke sejladsegenskaberne.
4.2.1.6 SSC-44 - Shield Products Inc.
Det er en amerikansk produceret bundmaling fra firmaet Shield Products Inc. Importeres af US-Gloss Europe AB. Produktet forhandles i Danmark. SSC-44 indeholder mikroskopiske plader af calciumkarbonat og calciumsulfat, krystallinsk ikke vandopløseligt voks samt opløsningsmidlet terpentin. SSC-44 indeholder if. forhandleren ingen metaller eller biocider (se dog under Sundheds- og Miljøeffekter). SSC-44 består af meget glatte mikroskopiske skæl, som sætter sig som "fiskeskæl" på emnerne. Disse små skæl overlapper hinanden og danner en overflade, som beskytter mod begroning og vandindtrængning (Amko Trading Aps, 2001).
Virkning / effektivitet
SSC-44 er indgået i en række tests i Sverige og Danmark.
Test af Sjöfartsverket
I 1998 og 1999 blev SSC-44 testet på en række erhvervsfartøjer. Det konkluderes, at SSC-44 efter det første år næsten var på højde med en traditionel kobber+S-triazin maling. Efter anden testsæson var SSC-44 dog væsentligt mere begroet end den traditionelle maling (Sjöfartsverket, 2000).
Testbåd fra Kastrup
Dansk Sejlunion inspicerede ved optagning i oktober 1999 en båd malet med SSC-44 efter én sæson. Det meste af bunden, men især vandlinien, var dækket med et jævnt lag af mindre bryozoerkolonier. Derudover var bunden begroet med lidt slim, lidt grønalger - særligt på roret - samt med enkelte rurer (Dansk Sejlunion, 1999a).
Test i Kalvehave:
SSC-44 blev i sæson 2001 testet på 3 sejlbåde i Kalvehave Havn. Alle tre både var lettere begroet. En båd, der havde sejlet meget, var kun begroet med meget lidt slim. De to andre havde samtidig enkelte rurer, lidt bryozoer samt mindre algebevoksning (Dansk Sejlunion, 2002). Ved sammenligning af billedmateriale er testbådene fra Kalvehave en del mindre begroet og pænere sammenlignet med båden fra Kastrup, muligvis pga. områdernes forskellige begroningsintensiteter samt formentligt også årstidsvariationen.
Miljø- og sundhedseffekter
Produktet er if. Leverandørbrugsanvisningen for SSC-44 mærket Xn-sundhedsfarligt og R22-farligt ved indtagelse (Leverandørbrugsanvisning for SSC-44).
Malingen indeholder stoffet chlorothalonil CAS#1897-45-6, der optræder på European Chemicals Bureau’s liste over biocider anvendt i antifouling (European Chemicals Bureau, 2001). Derudover optræder stoffet på en liste over biocider anvendt i antifoulingprodukter som substitution for eller i kombination med TBT-baserede malinger (Watermann, 1999).
Ifølge den danske forhandler indgår stoffet som konserveringsmiddel i produktet og skulle have den funktion at være med til at bevare malingens slimede overflade. Idet stoffet har en funktion i malingen, efter det har forladt emballagen, betragtes chlorothalonil af Miljøstyrelsen pr. definition som et biocid. Chlorothalonil optræder ikke på produktets sikkerhedsdatablad, men malingen indeholder if. forhandleren 4% af stoffet (Samtale med Lars Jørgensen, 26/11 2001). Et produkt skal, såfremt det indeholder mere end 1% chlorothalonil jf. bek. nr. 1065 af 30. nov. 2000, klassificeres Carc3-Kræftfremkaldende kategori 31 og mærkes Xn-Sundhedsfarligt og R40-Mulighed for varig skade på helbred (Bek. nr. 733 af 31. juli 2000).
I forbindelse med Sjöfarstverkets test (omtalt ovenfor), blev det konstateret, at: "SSC- 44 innehöll en stor mängd av den aktiva biociden, klortalonil som är mycket giftig för vattenlevande organismer, lagras i biologiskt material och har svår nedbrytbara sönderdelningsprodukter. Klortalonil är förbjudet att användas i Sverige" (Sjöfartsverket, 2000). Som for alle øvrige biocider afventer Chlorothalonil - såfremt det af producenten fortsat ønskes produceret - EU´s revurderingsprogram for biocider.
SSC-44 indeholder endvidere 60% af det organiske opløsningsmiddel solventnaphtha CAS#64742-88-7, der indebærer, at produktet jf. bek. nr. 733 af 31. juli 2000 yderligere skal mærkes R48/20-Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding, R65-Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse og R10-Brandfarlig.
Praktik/logistik
Malingen påføres som traditionelle bundmalinger med pensel eller rulle. Såfremt båden er behandlet med blød eller selvpolerende bundmaling, skal denne fjernes inden påføring af SSC-44. SSC-44 kan uden videre påføres hårde bundmalinger efter afrensning med SHIELD Cleaner.
Genbehandling
Det gamle lag SSC-44 fjernes fra bunden ved at vaske med SHIELD Cleaner eller andet affedtningsmiddel (terpentin). Herefter skylles med vand. Når bunden er tør, påføres et nyt lag SSC-44.
Økonomi
Prisen for en dåse SSC-44 (750 ml) er 449 kr. svarende til ca. 870 kr. for en 30 fods sejlbåd med det opgivne forbrug pr. m2. Maling skal påføres hvert år. Det anbefales, at bunden rengøres med SHIELD Cleaner fortyndet med vand. Prisen er 179 kr./liter.
Vurdering af data / validitet
Testdata er rimeligt valide, da de dækker flere uafhængige afprøvninger udført i forskellige lande og af forskellige instanser.
Opsamling
SSC-44’s antibegroningsegenskaber vurderes til at kunne accepteres af en del danske lystsejlere, men vurderes at være lidt dårligere end den tidligere omtalte Mille Ocen Test. Malingen markedsføres som biocidfri, men da den indeholder 4% af biocidet chlorothalonil, der mistænkes for at være kræftfremkaldende, vil det være misvisende, at betegne den som biocidfri, bl.a. fordi stoffet har en aktiv funktion i malingen gennem en hel sæson og ikke kun i emballagen.
4.2.1.7 Jobeck Special Tonic – Jobeck GmbH
En tysk bundmaling, der p.t. ikke markedsføres i Danmark. Produktet er baseret på en række naturlige stoffer/biocider og lanceres som miljøvenlig. Naturlige harpikstyper er de fundamentale antibegroningselementer i malingen. Effektiviteten øges yderligere ved kombination med forskellige urteekstrakter. Herudover er der tilsat silokoneolie for at øge skibsskrogets evne til at glide gennem vandet. Jobeck Special Tonic bliver slidt af i et jævnt lag for således hele tiden at forny effektiviteten af de naturlige ingredienser.
Virkning / effektivitet
Malingen har i Danmark været afprøvet i et bundmalingsforsøg i Kalvehave Havn i sæson 2001 på 2 sejlbåde. Malingen klarede sig dårligst ud af i alt 10 produkter. Der var meget kraftigt slimbelægning, kraftig algebegroning (bl.a. salattang og trådalger) samt mange bryozoer og enkelte rurer.
Testpaneler bemalet med Jobeck var endvidere mere begroede end ubehandlede referenceplader. Det konkluderes i testen, at malingen har en meget ringe (hvis nogen) begroningshindrende virkning (Dansk Sejlunion, 2002).
Jobeck-malingen er derudover testet i Tyskland og omtalt i sejlsportsmagasinet Yacht. Resultatet her var heller ikke godt. Allerede efter 6 uger i vandet sås der kraftig algebevoksning i vandlinien, og testbåden sejlede ca. en knob langsommere end normalt. Yacht kender til 8 tilfælde, hvor resultatet er det samme (Yacht 25-26, 2000).
Miljø- og sundhedseffekter
Malingen indeholder følgende stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
Colophon (naturharpiks) |
30% |
|
|
Balsam-terpentin (udvundet af harpiks) |
23% |
|
|
Chlor-kautschuk (bindemiddel) |
20% |
|
|
Isopropyl-alkohol |
8% |
|
|
Fyrnåleolie |
7% |
|
|
Timianolie |
3% |
|
|
Silikoneolie |
3% |
|
|
colophon flüssig |
3% |
|
|
Nelikepulver |
1% |
|
|
Trockner |
1,5% |
|
|
Producenten angiver i sikkerhedsdatabladet ikke R- eller S-sætninger for ingredienserne,
men hvorvidt stofferne burde klassificeres med risikosætninger er ikke videre undersøgt
grundet malingens ringe begroningshindrende virkning.
Stofferne optræder så vidt vides ikke på EU’s liste over biocider, men bør anmeldes som sådanne, hvis de fremover ønskes anvendt som aktivstoffer i antifouling.
Praktik/logistik
Malingen påføres med pensel eller rulle som traditionelle bundmalinger. Den er meget tyndtflydende og skal derfor påføres i to eller helst tre lag. Kan påføres oven på traditionel bundmaling efter vask af denne. Afrensning af den kraftige bevoksning er rimeligt vanskelig, og cement fra bryozoer kan ikke fjernes med højtryksrenser og kun delvist med spartel (Dansk Sejlunion, 2002). Malingen vil indebære hyppige afrensninger i løbet af en sæson for at sikre rimelige sejladsegenskaber. Maling skal påføres hvert år.
Økonomi
Prisen i Tyskland er ca. 55 D-mark for 0,5 liter svarende til omkring 315 kr. for 750 ml. Ved påføring af to lag vil det med det opgivne forbrug pr. m2 koste omkring 1900 kr. at male en 30 fods båd.
Vurdering af data / validitet
Data vurderes at være rimeligt valide, da to uafhængige tests når til samme resultat vedr. funktion. Miljømæssigt er det vanskeligt at vurdere de naturlige aktivstoffers giftighed over for vandlevende organismer. Producenten angiver, at stofferne er bionedbrydelige.
Opsamling
Malingen begror meget voldsomt, og den begroningshæmmende virkning er meget beskeden. Jobeck må betegnes uegnet som antibegroningsmiddel i saltvand.
4.2.2 Biocidfri bundmalinger
4.2.2.1 LeFANT H2000 – Lotréc AB
H2000 er en vandbaseret biocidfri maling. Den fungerer mekanisk ved at "smuldre" af i løbet af sæsonen. Overfladen er meget porøs, hvilket skulle bevirke, at begroningen har svært ved at finde fodfæste, idet malingen eroderer væk. Produktet forhandles i Danmark.
Virkning / effektivitet
Test omtalt i Yacht
H2000 er omtalt afprøvet på et lystfartøj i Ijsselmeer i Holland (meget lav saltkoncentration). Bunden var ved optagning af båden dækket af et flere millimeter tykt algelag. Selvom båden sejlede mindst hver anden uge, løsnede laget sig ikke under sejlads. Ved optagning var laget temmelig kompakt, men kunne fjernes uden større vanskeligheder med højtryksrenser (Yacht, 25-26/2000).
Test i Kalvehave
H2000 blev testet på 4 både, hvoraf den ene overhovedet ikke sejlede i sæsonen. Ved optagning var denne båd meget begroet med bryozoer, brunalger og salattang, et slimlag samt enkelte rurer. De øvrige både var begroet med samme organismer, men ikke i samme omfang. På de to både, der havde sejlet mest, havde ejerne dog bemærket en fartreduktion fra august måned.
Alt i alt vurderes malingen ikke at give en tilfredsstillende begroningshindrende virkning. Malingen vurderes samtidig til at være meget følsom over for sejladsaktivitet, dvs. at megen sejlads er nødvendig for at undgå kraftig begroning (Dansk Sejlunion, 2002).
Miljø- og sundhedseffekter
Det har inden for projektperioden ikke været muligt at få tilsendt produktets datablad fra forhandleren.
Praktik/logistik
Malingen er nem at arbejde med. Påføres hvert år med pensel eller rulle. På grund af bevoksning er det forventeligt, at afvaskning vil være nødvendig i løbet af en sæson.
Økonomi
Det har inden for projektperioden ikke været muligt at få oplyst prisen fra forhandleren.
Vurdering af data / validitet
To uafhængige tests vurderer, at malingen begror, og at farten påvirkes, men malingen er ikke testet på specielt mange både og ikke i aggressive farvande, hvilket gør udsagnene mindre valide.
Opsamling
Biocidfri mekanisk virkende bundmaling på vandbasis. Giver nogen beskyttelse mod begroning, men er følsom over for sejladsaktivitet. Der må forventes afrensninger af begroningen særligt i miljøer med aggressiv begroning.
4.2.2.2 LeFANT SPF – Lotréc AB
SPF er en opløsningsmiddelbaseret biocidfri maling. Den fungerer mekanisk ved at "smuldre" af i løbet af sæsonen. Overfladen er meget porøs, hvilket skulle bevirke, at begroningen har svært ved at finde fodfæste, idet malingen eroderer væk. Produktet forhandles i Danmark.
Virkning / effektivitet
Test beskrevet i Yacht
Tre bådejere afprøvede i sæsonen 2000 SPF på deres sejlbåde. Bådene var hjemmehørende i Rostock, Griefwald og Warnemünde. To af ejerne var rimeligt tilfredse med produktet, mens den sidste oplevede en del begroning. Årsagen til de tvetydige resultater skal formentlig findes i områdets varierende salinitet og dermed begroningsintensitet. En anden bådejer fra Elben oplevede, at malingen flere steder på bunden var slidt af ind til primeren. Lignende erfaringer gjorde en sejler fra Gelting. Efter 4 måneder var bunden, hvor malingen var slidt meget af, flere steder begroet med lange algetråde med krebs. Efter højtryksrensning blev bunden påført et nyt lag maling (Yacht, 25-26/2000).
Test i Sverige af Sjöfartsverket
LeFANT SPF har også været afprøvet på den Svenske vestkyst på lystfartøjer. Testen blev udført af Sjöfartsverket og løb over to sæsoner. Men efter første sæson anså Sjöfartsverket det for unødvendigt at forsætte testen af SPF, da malingen gav en meget dårlig beskyttelse mod begroning (Kölner, 2001).
Test i Kalvehave
SPF blev testet på 2 både, hvoraf den ene var en motorbåd. På motorbåden, der sejlede med en høj gennemsnitsfart på ca. 20 knob, var malingen slidt meget af. Der var kun lidt begroning på bunden i form af slim samt lidt brunalger og bryozoer. På agterspejlet var især algerne dog mere fremtrædende. Sejlbåden var ved optagning meget begroet med bryozoer, brunalger og salattang, et slimlag samt enkelte rurer. Båden havde sejlet meget (600-700 sømil), men ejeren oplevede, at både var langsommere end normalt. Fra august måned føltes en kraftig reduktion i bådens fart. Det var efterfølgende et stort arbejde at rengøre bunden. Malingen var ved optagning også meget tynd og flere steder slidt helt af (malingen er påført efter forhandlerens anvisninger, men der et muligt at et tykkere lag måske vil kunne forbedre antibegroningsegenskaberne). Alt i alt vurderes malingen ikke at give en tilfredsstillende begroningshindring (Dansk Sejlunion, 2002).
Miljø- og sundhedseffekter
Det har inden for projektperioden ikke været muligt at få tilsendt produktets datablad fra forhandleren.
Praktik/logistik
Malingen kan påføres på eksisterende traditionelle bundmalinger og skal påføres hvert år. Den er nem at arbejde med. Påføringen kan ske med pensel eller rulle. Malingen har tendens til at smuldre for hurtigt. På testplader udsat i Kalvehave Havn var malingen slidt helt af i starten af september måned. Samme observationer er gjort på en række både i Tyskland og Kalvehave, hvor malingen var slidt helt eller delvist af (se ovenfor). Det må på grund af bevoksning forventes, at afvaskning af båden vil være nødvendig i løbet af en sæson. Idet afvaskning forventes at øge afslidningen, vurderes malingen i sin nuværende form derfor ikke at være specielt anvendelig.
Økonomi
Det har inden for projektperioden ikke været muligt at få oplyst prisen fra forhandleren.
Vurdering af data / validitet
Data fra de beskrevne tests vurderes at være af varierende kvalitet og ikke umiddelbart sammenlignelige, idet tests er udført i forskellige typer af farvande med forskellig begroning og kun på få både. Flere af konklusionerne er dog sammenfaldende, hvorfor den endelige vurdering anses for rimeligt valid.
Opsamling
SPF er en biocidfri opløsningsmiddelbaseret bundmaling. Den er mekanisk virkende ved at erodere væk og forhindrer dermed begroning i at få fodfæste. Malingens antibegroningsegenskaber vurderes dog ikke til at være tilstrækkelige. En del af årsagen hertil skyldes formentlig, at malingen eroderer for hurtigt væk.
4.2.2.3 Cruiser Eco – International Marine Paints
Selvpolerende opløsningsmiddelbaseret bundmaling uden biocider. Virker mekanisk ved, at fyldstoffer m.m. poleres af ved bådens friktion gennem vandet. Malingen markedsføres til brug i ferskvand eller områder med lav begroning. Malingen udgår af sortimentet, formentlig i løbet af 2002, og vil i stedet blive erstattet af hårde giftfrie bundmalinger såsom VC-17 ECO og Largo racing ferskvandsmalinger (se kort omtale af disse nedenfor).
Virkning / effektivitet:
Malingen er udviklet til ferskvand, hvorfor der kun i begrænset omfang findes testresultater og erfaringer med malingen fra anvendelse i saltvand. Malingen indgik i bundmalingstest i Kalvehave i sæson 2001, hvor den blev testet på to sejlbåde. De to både var ved optagning belagt med en del slim, en del tråd- og brunalger kraftigst fra kølen og op langs siden til omkring ½ meter fra vandlinien. Derudover sås enkelte rurer og bryozoer. Den ene båd havde sejlet 215 sømil og var mere begroet end den anden, der havde sejlet 500 sømil. Bådejeren til sidstnævnte oplevede fra august måned en reduktion i bådens fart i forbindelse med kapsejlads.
Samlet vurderes Cruiser Eco dog som den bedste af de i alt 6 biocifri malinger, der indgik i testen, men resultatet vurderes til ikke at ville tilfredsstille sejlerne. Alle begroningstyper forekommer, og i forhold til de biocidholdige malinger er især mængden af alger, bryozoer og rurer væsentligt større (Dansk Sejlunion, 2002).
Som nævnt udgår den af sortimentet bl.a. pga. dens mærkning med R53, men Cruicer Eco er dog if. Hermann Gotthardt den bedst fungerende maling blandt Internationals biocidfri malinger (Samtale med Søren Schwennesen 3/12-2001). En af de øvrige malinger er bl.a. VC-17 Eco. En teflonbaseret hård tyndfilmsmaling beregnet til brakvandsområder og ferskvand. Erfaringer fra den Svenske østkyst viser, at malingen i sin nuværende form er meget dårlig til at forhindre begroning (Bengtsson, 2001). Øvrige biocifri malinger fra International er: Lago Racing 2, Fabi Eco og Micron Eco. International angiver i deres datablad til disse malinger, at det kan være nødvendigt at afvaske begroning i løbet af sæsonen i visse farvande.
Miljø- og sundhedseffekter
Cruiser Eco indeholder følgende sundheds- eller miljøskadelige stoffer: Cruiser Eco indeholder følgende sundheds- eller miljøskadelige stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
1,2,3- Trimetylbenzen |
2,5-10% |
Xn |
R20: Farlig ved indånding |
Kolofoniumharts |
10-25% |
Xi |
R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden |
Mesitylen |
2-5% |
Xi |
R37: Irriterer åndedrætsorganerne |
Xylen, isomerblanding |
2,5-10% |
Xn |
R20/21: Farlig ved indånding og ved
hudkontakt |
Produktet er endvidere mærket som følgende: Lokalirriterende. Indeholder terpentinoliefri harpiks. R-sætninger: Brandfarlig, Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden (Material Safety Data Sheet CRUISER ECO, 1999).
Praktik/logistik
På grund af bevoksning må det forventes, at afvaskning af båden vil være nødvendig i løbet af en sæson. Malingen kan påføres på eksisterende traditionelle bundmalinger og skal påføres hvert år.
Økonomi
Prisen er 275 kr. for 750 ml, hvilket omregnet svarer til omkring 650 kr. for en 30 fods båd.
Vurdering af data / validitet
Da der sandsynligvis kun findes en funktionstest af produktet i saltvand på to både er datagrundlaget begrænset. Resultaterne må derfor taget med et vist forbehold.
Opsamling
En biocidfri bundmaling på opløsningsmiddelbasis, der er mærket R51/53. Malingen klarer sig rimeligt godt blandt andre biocidfri alternativer. I forhold til biocidholdige malinger må det påregnes, at båden på grund af begroning, skal afvaskes i løbet af en sæson. Malingen udgår af sortimentet bl.a. pga. de anvendte opløsningsmidler.
4.2.2.4 Mille Light – Hempel’s Skibsfarve-Fabrik A/S
Selvpolerende opløsningsmiddelbaseret bundmaling uden biocider. Virker mekanisk ved, at fyldstoffer m.m. poleres af ved friktion gennem vandet. Malingen er i stil med de ovenfor omtalte malinger fra International udviklet til brug i ferskvand, hvorfor der ikke findes testresultater og erfaringer med malingen fra anvendelse i saltvand.
Virkning / effektivitet
Det formodes, at malingens begroningshindrende effekt er nogenlunde sammenlignelig med Cruiser
Eco’s fra International. Den er ikke velegnet til de danske farvande med deres
høje saltindhold.
Miljø- og sundhedseffekter
Malingen indeholder ingen biocider.
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
Naturharpiks (kolofonium) |
15-20% |
Xi |
R-43: kan give overfølsomhed ved kontakt med huden |
Alkylbenzener C9-C10 |
15-20% |
Xn |
R20: Farlig ved indånding |
Methylisobutyl-keton |
2-5% |
Xn |
R20: Farlig ved indånding |
xylene |
2-5% |
Xn |
R-20: farlig ved indånding |
ethylbenzen |
1-2% |
Xn |
R-20: farlig ved indånding |
Mille Light er på etiketten mærket: Xn og R10, R20, R36/37/38 og R43 (Sikkerhedsdatablad Mille Light, 2001).
Praktik/logistik
Som den ovenfor beskrevne Cruiser Eco.
Økonomi
Pris: 262 kr. for 750 ml svarende til omkring 560 kr. for en 30 fods båd.
Vurdering af data / validitet
Der er ingen data tilrådighed vedr. effektivitet.
Opsamling
Biocidfri opløsningmiddelbaseret selvpolerende bundmaling der er udviklet til ferskvandsbrug. Der kendes ikke til test i saltvand. De begroningshindrende egenskaber antages at ligge på linie med Cruiser Eco’s fra International.
4.3 Opsamling biocidfri samt mindre miljøbelastende biocidholdige bundmalinger
I nedenstående skema er de mindre miljøbelastende og biocidfri malinger præsenteret i forhold til hinanden med hensyn til gennemsnitlige mængde maling der skal påføres, effektivitet, anvendelse og pris. For de biocidholdige malinger er den mængde aktivstof, der påføres hvert år, endvidere vist.
Oversigt over mindre miljøbelastende samt biocidfri bundmalinger
Produkt |
Malingforbrug på 30 fods båd |
Aktivstof |
Påført mængde aktivstof pr. sæson i kg/båd |
Effek- |
Anven- |
Pris (30 fods båd) |
Standard malinger (Micron Optima- Intn.) |
2,6 liter |
Copper(1)oxid 40-80%* |
2,08-4,15 |
1,5 |
Alle lystbåde |
1370 kr. |
Zinkpyrition 3,1-7,8%* |
0,16-0,40 |
|||||
Mille Ocean Test** |
1,8 liter |
Copper(1)oxid 33,3-41,7%* |
0,95-1,19 |
2,5 |
Vil kunne accepteres på de fleste sejlbåde |
Lidt mere end 827 kr. |
Zinkpyrition 2,5-3,8%* |
0,07-0,11 |
|||||
Mille Solo Test*** |
1,8 liter |
Copper(1)oxid 25-50% |
0,77-1,53 |
(3) |
Kuttere |
Lidt mere end 635 kr. |
Yacht Classic S |
2,2 liter |
Copper(1)oxid 10% |
0,31 |
(4) |
Kuttere |
510 kr. |
FABI |
2,6 liter |
Copper(1)oxid 6% |
0,13 |
(4) |
Kuttere |
ca. 740 kr. |
SSC-44 |
1,5 liter |
Chlorothalonil 4% |
0,05 |
3 |
En del sejlbåde / motorbåde |
870 kr. |
Jobeck Special tonic |
4,5 liter |
Planteolier m.m. |
- |
9,5 |
Uegnet som antibegro- |
1900 kr. |
LeFant SPF |
? |
Ingen |
- |
7 |
Ferskvand |
? |
LeFant H2000 |
? |
Ingen |
- |
7 |
Ferskvand |
? |
Cruiser Eco |
1,7 liter |
Ingen |
- |
6 |
Ferskvand |
978 kr. |
Mille Light |
1,4 liter |
Ingen |
- |
(6) |
Ferskvand |
838 kr. |
* I de to-komponente malinger er mængden af aktivstof i den færdige blanding
beregnet på baggrund af angivelser i sikkerhedsdatablade for de enkelte komponenter.
** Findes også i en lavt polerende version ved navn Hard Racing Test med samme indhold af
aktivstoffer. Pris kendes p.t. ikke.
*** Findes også i en lavt polerende version ved navn Hard Racing Test med samme
indhold af aktivstof. Pris kendes p.t. ikke.
Malingsforbruget er udregnet på baggrund af dækkeevnen pr. liter opgivet i produkternes sikkerhedsdatablade omregnet til et bundareal på 16 m2 svarende til arealet på en 30 fods båd. I parentesen er det angivet, hvor mange lag forbruget er beregnet på baggrund af. For de fleste traditionelle malinger regnes der, som det fremgår, med 1½ lag. For de fleste produkter anbefales det dog at påføre to lag, men i praksis skønnes det, at de fleste bådejere kun påfører ét lag. En del bådejere pletmaler kun, nogle fortynder malingen og andre igen maler to lag. I snit er det derfor valgt at regne med 1½ lag pr. sæson.
Udfra databladenes oplysninger om massefylde er malingsforbruget omregnet til kg (kun de kobberholdige malinger) og på baggrund af det opgivne indhold af aktivstof i malingen (kolonne "Aktivstof") er den samlede mængde aktivstof, der påføres på en 30 fods båd, beregnet.
Som det fremgår, påføres der væsentligt mindre kobber pr. sæson ved anvendelse af de beskrevne malinger i forhold til standardmalingen. Det ses f.eks., at der med Mille Ocean Test påføres 2-4 gange mindre kobber pr. sæson. Også mængden af zinkpyrithion, der påføres pr. sæson er 2-4 gange lavere for Mille Ocean Test’s vedkommende i forhold til standardmalingen.
Prisen er beregnet på baggrund af den vejledende pris for 750 ml, kendskab til dækkeevnen samt det anførte antal lag. Tallene i priskolonnen angiver prisen for 16 m2 bund.
Effektiviteten er opgjort på baggrund af en sammenlignende undersøgelse udført af Dansk Sejlunion i Kalvehave Havn i sæson 2001 (Dansk Sejlunion, 2002). Mængden af forskellige typer af begroning på bådene blev her observeret. Tallet udtrykker den samlede mængde begroning, hvor 0 svarer til ’ingen begroning’ og 10 til ’kraftig begroning’ (tykt lag af slim, alger, bryozoer og rurer). NB. Ikke alle ovenstående produkter deltog i testen, hvorfor tallene i parentes udtrykker en skønnet effektivitet for disse malinger.
Af de biocidholdige malinger vides det fra tests, at Mille Ocean Test og Mille Solo Test samt SSC-44 giver gode sejladsegenskaber og vurderes ikke at forårsage væsentlig fartreduktion. Af den grund forventes de at kunne accepteres af de fleste sejlbådsejere. Dog anses deres antibegroningsegenskaber for den absolutte minimumsgrænse.
Virkningen af de to øvrige kobberholdige malinger kendes ikke på samme måde fra tests. Men da kobberindholdet er lavere, forventes antibegroningsegenskaberne at være tilsvarende dårligere sammenlignet med de øvrige kobbermalinger.
Om de biocidfri malinger kan det generelt siges, at de er meget følsomme over for sejladsaktiviteten. Antibegroningseffekten er således i høj grad afhængig af, hvor meget der sejles. På de både, der kun sejler lidt, observeres der markant mere begroning end på dem, der sejler meget. I forhold til de biocidholdige malinger opleves ofte en fartreduktion samt sløvhed i bådens manøvreringsevne. En sejlbåds sejladsegenskaber, fart og manøvredygtighed er med disse malinger forringede og må betegnes som utilfredsstillende. Det kan derfor forventes, at jævnlige afrensninger af båden vil være nødvendige ved brug af disse malinger. Alt i alt vurderes de biocidfri malinger ikke at give en tilstrækkelig begroningshindrende virkning.
Kobberfrigivelse
Kobberfrigivelsen fra et par af malingerne er blevet målt og er vist i nedenstående skema.
Produkt |
Kobberfrigivelse µg Cu/cm2 efter 14 dage |
Kobberfrigielse µg Cu/cm2 efter 28/30 dage |
Kobberfrigivelse µg Cu/cm2 efter 42 dage |
Mille Ocean |
1030 |
1430 (30 dage) |
1870 |
Mille Ocean Test |
180 |
520 (30 dage) |
870 |
Yacht Classic S |
202 |
323 (28 dage) |
- |
FABI |
101 |
153 (28 dage) |
- |
Tallene på Mille Ocean og Mille Ocean Test er målt på Danmarks Miljøundersøgelser efter ISO 15181 målemetoden (Miljøstyrelsen, 2001b). Tallene fra de svenske malinger Yacht Classic S og FABI stammer fra Kemikalieinspektionens hjemmeide (KEMI, 2001). Der er anvendt to forskellige målemetoder, hvorfor de Svenske og Danske malinger umiddelbart ikke kan sammenlignes. ISO-metoden er behæftet med store usikkerheder og giver variationer på op til en faktor 2 i kobberfrigivelseshastigheder mellem forskellige forsøg. At sammenligne disse resultater med resultater opnået via en anden målemetode forventes at forøge usikkerheden yderligere.
4.3.1 Fordele og ulemper
Biocidholdige mindre miljøbelastende malinger
De biocidholdige mindre miljøbelastende malinger har generelt en række fordele listen herunder.
Fordele:
| De fleste biocidholdige mindre miljøbelastende malinger (med traditionelle aktivstoffer) giver en nogenlunde begroningshindring. Dog hersker der usikkerhed om de svenske malinger med meget lavt kobberindhold, da det ikke har været muligt at skaffe dokumentation for deres virkning. |
| Der påføres betydelig mindre mængder kobber pr. sæson i forhold til standardmalingen. |
| Nemme at arbejde med og påføre. |
Ulemper:
| Indeholder miljønegative aktivstoffer (vides ikke for Jobeck) |
Biocidfri bundmalinger:
Fordele:
| Indeholder ingen aktivstoffer |
| Vaskevand formodes ikke at skulle betegnes som miljøfarligt |
| Nemme at påføre og arbejde med. |
Ulemper:
| Dårligere begroningshindrende effekt end de biocidholdige malinger |
| Øget brændstofforbrug |
| Forringede manøvreringsegenskaber |
| Behov for bådafvaskninger |
| Produktion af organisk saltholdigt affald if. m. afvaskning |
| Øget ressourceforbrug (el, vand og evt. diesel) til optagning og afvaskning |
| Øgede udgifter til vask (et kranløft koster mellem 350 og750 kr.) |
4.4 Beskrivelse af mindre miljøbelastende bundbehandlinger
4.4.1 Silikoner
4.4.1.1 Indledning
Gennem mange år er der blevet forsket i at lave silikonebelægninger, der har en særdeles glat overflade. Der tilsættes forskellige olier til silikoneblandingen for at øge "slip-let" egenskaberne. En af disse olier anvendt i en testmaling har vist sig at have en vis negativ effekt på miljøet (Miljøstyrelsen, 1999a). Silikonebelægningerne anvendes i dag på en række hurtiggående fartøjer. Det drejer sig om hurtigfærger og coastere, der sejler min. omkring 20 knob, og som samtidig har en høj sejladsaktivitet. På lystfartøjer anvendes silikonebelægninger kun i meget begrænset omfang i dag.
4.4.1.2 Seajet Speed - Chugoku Marine Paints
Seajet Speed er en biocidfri silikonebaseret bundbelægning med en lav overfladespænding og gode "slip-let" egenskaber. Den angives at kunne bevare sin antibegroningseffekt i op til tre år. I databladet anføres det, at belægningen kan blive begroet, men er nem at afvaske (Datasheed Seajet Speed, 2001). Seajet Speed kan anvendes til fartøjer, der sejler med en fart af op til 30 knob. Produktet markedsføres p.t. ikke i Danmark, men forventes introduceret i 2003 (Samtale med Harald Jensen 10. dec. 2001).
Virkning / effektivitet
Seajet Speed hed tidligere Seajet Ecospeed. Speed skulle if. den hollandske afdeling af Chugoku Marine Paints være identisk med Ecospeed (Mail fra Richard Chapman, 2001). Ecospeed er testet i Kalvehave Havn i sæson 2001 på fire både. Der forekom en del begroning på belægningen, - især mange bryozoer samt trådalger og slim. Bryozoerne fandtes i et 20-30 cm bredt bælte under vandlinien samt enkelte steder på det øvrige skrog.
Det understreges i testrapporten, at testen er udført i en havn, hvor det har vist sig, at begroningen ikke er specielt aggressiv, og at de hårdere og meget problematiske begroningstyper som muslinger ikke er forekommende, og at rurer kun findes i begrænset omfang. Det vides derfor ikke, hvor effektiv silikonebelægningen er over for disse typer af begroning.
Produktet er testet på langsomtgående både (gennemsnitsfart 3-5 knob), der ikke har sejlet specielt meget (mellem 65-250 sømil). Denne fart / sejladsaktivitet har ikke været tilstrækkelig til at kunne "sejle" begroningen af. Omvendt formodes begroningsmængden at være betydeligt mindre på hurtigere gående motorbåde, da disse sandsynligvis vil være istand til at sejle begroningen af. Silikonebelægningen kan af den grund måske være velegnet til disse typer fartøjer.
Miljø- og sundhedseffekter
Malingen er biocidfri og ikke polererende.
Malingen indeholder følgende sundheds- eller miljøskadelige stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
White Spirit (terpentin) |
0 – 1% |
|
R10: Brandfarlig |
Xylene |
10 – 25% |
Xn |
R10: Brandfarlig |
Etiketten er mærket med Xn og R-sætningerne: R10, R29/21 og R 38 (Safety Data Sheet Seajet Speed, 2000).
Forud for påføring af Seajet Speed skal bunden behandles med en speciel primer (Seajet 011 underwater primer) samt en speciel binder (Seajet Speed binder coat). Primeren er 1-komponent og kan påføres oven på eksisterende gammelt bundmalingssystem. Herefter påføres Seajet Speed binder, der er 2-komponent, inden der afsluttes med påføring af Seajet Speed. Både binder og primer indeholder Xylene og er mærket med følgende R-sætninger: R10, R20/21 og R38.
Praktik/logistik
Seajet Speed kan påføres oven på eksisterende bundmalingsstystem efter let afslibning med sandpapir for at gøre overfladen ru. Påføring af belægningen sker i 4 arbejdsgange: 1 lag primer, 1 lag binder og to lag Seajet Speed.
Erfaringerne fra testen i Kalvehave viser, at de enkelte produkter er svære at arbejde med. Både primer og binder havde tendens til at danne klumper/hud, som sidder på bunden ved påføring, hvorfor det er nødvendigt at skrabe disse af inden påføring af næste lag. Ecospeeden var tilgengæld nem at påføre første gang. Anden påføring var mere besværlig, da første lag blev til en "hud" med megen friktion.
Det må forventes, at en del sejlere vil finde det nødvendigt at vaske/afrense belægningen for begroning i løbet af en sæson. Erfaringer fra testen viste imidlertid, at begroning meget let kunne afvaskes/fjernes med nænsom højtryksrensning eller med en plasticspartel. For kraftig afvaskning med eksempelvis for højt tryk på højtryksrenseren beskadigede og fjernede imidlertid belægningen, der røg af i flager (Dansk Sejlunion, 2002). Belægningen anses af den grund for at være mekanisk sart over for fysiske påvirkninger sammenlignet med traditionelle bundmalinger.
Ved optagning var belægningen på én at testbådene på et samlet areal på ca. 1 m2 krakeleret. Belægningen var her skallet af i flager af tynd film (flager på 2-15 cm i diameter). Årsagen hertil er ukendt.
Genbehandling: Seajet Speed kan if. producenten holde i tre sæsonen. Herefter vaskes og affedtes bunden med Seajet Boatwash. Eventuelt beskadigede områder affedtes med fortynder og påføres Seajet speed binder coat. Til sidst påføres to lag Seajet Speed på hele bunden for yderligere tre års beskyttelse (Datasheed Seajet Speed, 2001).
Økonomi
Prisen forventes at blive 465 kr. for 750 ml binder og 1150 kr. for 750 ml af selve malingen. Med det forbrug, der på databladet er angivet for Binder Coat og Speed, svarer det til en samlet pris af 3913 kr. for at påføre belægningen på en 30 fods sejlbåd. Det understreges, at disse priser er foreløbige ca. priser. Dertil kommer udgiften til speciel primer.
Speeden er herved ca. 3-4 gange dyrere end traditionelle bundmalinger, men kan den som angivet holde i tre sæsoner, udligner omkostningerne sig. Enkelte testbåde i Kalvehave vil dog efter første sæson være nødt til at reparere afskalninger m.m. Udgifter hertil må lægges oven i.
Vurdering af data / validitet
Der eksisterer kun et mindre datagrundlag vedr. praktiske erfaringer i Danmark.
Opsamling
Seajet Speed silikonebelægningen indeholder ingen biocider og kan if. producenten holde i op til tre sæsoner. Det vurderes, at Seajet Speed påført sejlbåde og andre langsomtgående fartøjer vil give en utilfredsstillende begroningshindrende effekt, idet der vil forekommer en del begroning på disse bådtyper. Hyppig rengøring vil være nødvendig, og generelt vurderes Speed ikke at være egnet til "tursejlere". Omvendt formodes Seajet Speed at være anvendelig på hurtiggående både med høj sejladsaktivitet, da disse pga. produktets gode "slip-let" egenskaber vil have mulighed for at "sejle" begroningen af.
Begroning på Seajet Ecospeed afvaskes meget nemt, men belægningen er mekanisk svag og beskadiges f.eks. ved kraftig rengøring med højtryksrenser, og det resultater i afskalning. Desuden er belægningen besværlig at påføre.
4.4.1.3 Veridian – International
International introducerede for et par år tilbage silikoneproduktet Veridian, der i Danmark markedsføres som en glat biocidfri belægning primært beregnet til kapsejlende og hurtiggående motorbåde samt til propeller og drev. Belægningen begror, men er nem at rengøre.
Virkning / effektivitet
International introducerede for et par år siden deres bud på en silikonemaling til lystbådsområdet. Belægningen har i Danmark været påført 6 både. Hermann Gotthardt, der importerer Internationals produkter i Danmark, udtaler, at belægningerne primært anvendes af kapsejlere, der enten opbevarer deres både på land mellem kapsejladserne eller jævnligt rengør bunden for begroning. Belægningen er ikke anvendelig til "tursejleren". En bådejer har f.eks. valgt at skifte tilbage til traditionel bundmaling, da bunden begroede for meget, formentlig fordi båden sejlede for lidt. Til gengæld hævdes belægningen if. forhandleren i rengjort tilstand at kunne forøge farten med op til 4% (Samtale med Søren Schwennesen den 30/1 2002).
Generelt anbefales det i produktbeskrivelsen, at belægningen i såvel brak- som saltvand vaskes med en blød svamp mindst 1 gang om måneden. Jo mere saltholdigt vand - desto mere begroning og desto oftere behøver man at afvaske belægningen (Produktbeskrivning, Veridian Topcoat).
Miljø- og sundhedseffekter
Topcoaten er en to-komponent biocidfri, ikke polererende belægning.
Basen indeholder følgende sundheds- eller miljøskadelige stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
Xylene |
10 – 25% |
Xn |
R20/21: Farlig ved indånding og ved
hudkontakt |
Etiketten er mærket: Sundhedsskadelig. Indeholder Xylen, isomerblanding. R-sætninger: Brandfarlig, Farlig ved indånding og ved hudkontakt (Material Safety Data Sheet Veridian clear topcoat, 2000).
Hærderen indeholder følgende sundheds- eller miljøskadelige stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
1,2,4-Trimethylbenzen |
10-25% |
Xn, N |
R20: Farlig ved indånding |
Mesitylen |
2,5-10% |
Xi,N |
R37: Irriterer åndedrætsorganerne |
Ethanol |
2,5-10% |
|
- |
Polyethylsilikat |
2,5-10% |
Xi |
R36/37: Irriterer øjnene og åndedrætsorganerne |
Solventnaphtha (råolie), let aromatisk |
25-50% |
Xn |
R65: Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse |
Hærderen er på etiketten mærket: Lokalirriterende. R-sætninger: Brandfarlig, Irriterer øjnene og åndedrætsorganerne.
Forud for påføring af Veridian (Topcoat) skal bunden behandles med et specielt binderlag (Tiecoat). Herefter påføres Topcoat’en. Tiecoat’en indeholder bl.a. Xylene og er mærket med følgende R-sætning: Brandfarlig.
Praktik/logistik
Veridian-belægningerne kan påføres oven på eksisterende bundmalingsstystem, såfremt dette sidder ordentligt fast. Alternativt må den gamle bundmaling fjernes. Påføringen af belægningen sker da i 3 arbejdsgange: 1 lag Tiecoat og to lag Topcoat.
Som anført ovenfor anbefales afvaskninger af bunden mindst en gang om måneden. Ved afvaskning skal der altid anvendes en blød svamp. Højtryksrensning skal undgås, da det kan skade belægningen. Pga. den glatte overflade løsner både alger og dyr sig let. Den gummiagtige overflade er ret skrøbelig og kan let skades ved stroppeløft og trailertransport (Produktbeskrivning, Veridian Topcoat).
Afvaskningen mindst en gang om måneden vil kræve store omkostninger til kranløft, med mindre båden kan tages op på trailer/beddingsvogn ell. lign. Samtidig må dette udføres yderst forsigtigt for ikke at skade belægningen. Såfremt belægningen holdes intakt, vil den if. forhandleren kunne holde i op til 4 sæsoner. Reparationskit til løbende vedligeholdelse af belægningen kan købes.
Økonomi
Tiecoat’en koster 2.995 kr./2,5 liter og topcoat+hærder koster 3.390 kr. for 2,5 liter. Med det i databladet opgivne forbrug pr. m2, svarer det til 2.662 kr. for Tiecoat’en plus 4.339 kr. for Topcoat’en (for en 30 fods sejlbåd), i alt 7.000 kr. Såfremt belægningen kan holde i 4 sæsoner, er prisen ca. det dobbelte af prisen for traditionelle bundmalinger.
Vurdering af data / validitet
Der eksisterer kun et mindre datagrundlag vedr. praktiske erfaringer i Danmark.
Opsamling
"Slip-let" egenskaberne er ikke gode nok til tursejlere / langsomtgående lystfartøjer, idet der skal sejles hurtigt (formentligt omkring 20 knob) for at polere/sejle begroning som rurer og muslinger m.m. af. Samtidig kræves en høj sejladsaktivitet for at holde begroningen ren. Alternativt er hyppig rengøring nødvendig, hvilket til gengæld er nemt. Veridian’en er mekanisk svag i forhold til almindelige belægningstyper, hvilket kan give problemer ved søsætning og optagning i forbindelse med afvaskning eller f.eks. ved benyttelse af trailer. Veridian’en er derudover næsten 8 gange dyrere at påføre en 30 fods båd i forhold til traditionelle bundmalinger. Såfremt belægningen holder omkring 4 sæsoner, som oplyst af forhandleren, vil udgiften være omkring det dobbelte. Dertil kommer udgiften til eventuelt reparationskit.
4.4.2 Hårde belægninger
4.4.2.1 ToxFree Marine coating – Company for Advanced coating a/s
Er en glat floureret organisk polymerbelægning med lav overfladespænding, der if. forhandleren skulle vanskeliggøre, at begroning kan få fodfæste. Belægningen er biocidfri og uden metalforbindelser. Produktet er klar til markedsføring og salg i Danmark. Firmaet mangler dog partnere, der kan stå for det praktiske salg i Danmark. Der arbejdes på, at produkterne er klar til salg i forretningerne i sæson 2002 (Mail fra Jess Larsen, 2001).
Virkning / effektivitet
Den lave overfladespænding på 18 dyn (mN/m)(se evt. graf i afsnit 3.2.1.1) skulle betyde, at overfladen afviser vand, fedtstoffer, insekter og mikroorganismer. Testresultater er endnu sparsomme, og det har kun været muligt at få kendskab til en testbåd fra Italien. Her er det konstateret, at overfladen bliver angrebet af begroning (grad og type ikke nærmere specificeret). Forhandleren oplyser dog, at det altid er nemt at gøre overfladen helt ren igen, uden at den ødelægges. Det er derfor svært at sige noget sikkert om produktets antibegroningsegenskaber.
Miljø- og sundhedseffekter
Produktet er to-komponent, og basen indeholder følgende sundheds- eller miljøfarlige indholdsstoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
2-methoxy-1-methylethylacetat |
15-35% |
Xi |
R10: Brandfarlig |
n-butylacetat |
1-5% |
|
R10: Brandfarlig |
Etiketten er mærket som følger: Lokalirriterende, Indeholder 2-methoxy-1-methylethylacetat og R-sætningerne R10 og R36 (Sikkerhedsdatablad Tox-Free Contra Fouling, Base, 2001).
Aktivatoren indeholder følgende sundheds- eller miljøfarlige stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger: |
2-methoxy-1-methylehylacetat |
10-20% |
Xi |
R10: Brandfarlig |
Alifatisk polyisocyanat |
80-90% |
Xi |
R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden |
Etiketten på Activatoren er mærket: Lokalirriterende, Brandfarlig. Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden. Indeholder organisk opløsningsmiddel samt følgende R-sætninger: R10 - Brandfarlig og R43 - Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden (Sikkerhedsdatablad Tox-Free Contra Fouling, Activator, 2001).
Malkode for brugsklar blanding: 4-3
Praktik/logistik
Påføring på glasfiberbåd: 70-80% af den gamle maling skal fjernes enten mekanisk eller kemisk. Bunden skal herefter slibes med sandpapir, affedtes med acetone og påføres en epoxy sealer / primer. Herefter kan ToxFree påføres. Toxfree kan påføres enten med rulle eller sprayes på. Der skal påføres to lag (Company for Advanced Coating a/s., 2001). Der forventes 3-4 års levefunktion på produktet (Mail fra Jess Larsen, 2001).
Økonomi
Prisen for Toxfree er 823 kr. for 750 ml (base og aktivator) i klar nuance og 1043 kr. i hvid. Dette svarer til hhv. 1.645 kr. og 2.085 kr. for påføring på en 30 fods båd. Hertil kommer ToxFree Primer, der koster 475 kr. for 750 ml.
Vurdering af data / validitet
Det har inden for nærværende projekts rammer ikke været muligt at skaffe tilstrækkelig med dokumentation for ToxFree’s antibegroningsegenskaber.
Opsamling
Det vil være nødvendigt med yderligere testresultater for at kunne vurdere produktets antibegroningsegenskaber. Produktet er biocidfrit og anses af forhandleren som miljøskånsomt.
4.4.2.2 Aquaply M
Aquaply M er et amerikansk epoxyprodukt, der forhandles af firmaet Sound Specialty Coatings Corporation. Epoxybelægningen er uden indhold at biocider af nogen art. Malingen er udviklet med henblik på, at båden kan vaskes/afrenses, mens den ligger i vandet. Der forventes en del begroning på bunden, hvorfor firmaet anbefaler, at bunden vaskes en gang om måneden. Malingen indeholder ingen opløsningsmidler (Sound Specialty Coatings Corporation, 2001).
4.4.2.3 Kobberhud 2000 - Technocopp
Kobberhud 2000 er en to-komponent epoxybelægning med et højt indhold af metallisk kobber. Overfladen er meget slidstærk og fleksibel. Belægningen er ikke polerende og er ikke tilsat yderligere biocider. Kobberhud 2000 kan anvendes på alle typer skibe undtagen traditionelt byggede træskibe. Produktet produceres i Danmark og har været på markedet de sidste 7-8 år.
Virkning / effektivitet
Produktet er p.t. solgt til omkring 100 både. En af disse har haft belægningen på i 8 år. Det oplyses, at der forekommer mørkt slim på belægningen. Såfremt båden sejler meget lidt, kan der uden på dette slimlag opbygges øvrig begroning i form af alger, hårdere begroning m.m. Både, der sejler meget, kan if. forhandleren normalt undgå øvrig begroning. Enkelte rurer kan dog forekomme, men sidder if. forhandleren som regel ikke fast. Er belægningen blevet meget bevokset, skal den renses og herefter slibes for at aktivere kobberet. Herved forbedres belægningens antibegroningsegenskaber (Samtale med Gert Højberg 17. dec. 2001).
Miljø- og sundhedseffekter
Kobberhud 2000 indeholder modsat traditionelle kobberbaserede bundmalinger ikke forbindelsen kobberoxid, men derimod rent metallisk kobber. Kobberet eller kobberflagerne ligger i overfladen af belægningen og udgør den begroningshæmmende virkning. Idet kobberet er bundet i epoxyen, frigives det if. producenten kun meget langsomt til vandmiljøet. Frigivelsen af kobber fra Kobberhud 2000 er blevet målt af Center for miljø- og genbrugsteknologi marts 1998 efter en ikke standardiseret målemetode. Glasfiberstykker påført Kobberhud 2000 blev placeret i glas med 50 ml saltvand. Kobberindholdet blev herefter målt som funktion af tiden gennem 6 uger. Glasfiberpladerne blev taget op hver uge, og vandet blev analyseret og udskiftet (Center for miljø- og genbrugsteknologi, 1998).
Den kumulerede kobberfrigivelse er efter 14 dage opgjort til 241 mg Cu/m2 svarende til 241 µg Cu/cm2. Efter 28 dage er frigivelsen opgjort til 650 µg Cu/cm2 og efter 42 dage til 1102 µg Cu/cm2 (Center for miljø- og genbrugsteknologi, 1998).
Der er ikke anført et skøn over målingernes usikkerhed, men som tidligere omtalt kan der være stor spredning på måling af kobber. Samtidig må det fremhæves, at denne målemetode er statisk. I forhold hertil er f.eks. ISO-metoden dynamisk, da den anvender roterende cylindere. Målinger af kobberfrigivelsen udført på et statisk forsøgs-setup formodes at være lavere. En sammenligning af disse resultater og andre af de frigivelsesresultater, der findes i denne rapport, formodes af samme grund ikke at være meningsfuld.
Belægningen er to-komponent. Basen indeholder følgende sundheds- eller miljøfarlige stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
Bisphenol-A- diglycidylether reaktionspro-dukt MW<700 |
50-75% |
Xi;N |
R-36/38: Irriterer øjnene og huden |
Bisphenol-F- diglycidylether |
12-20% |
Xi;N |
R-36/38: se ovenfor |
Glycidylether C12-C14 alkoholer |
5% |
Xi;N |
R-36/38: se ovenfor |
Emballagen er mærket: Lokalirriterende, Miljøfarlig. Indeholder Bisphenol-A-diglycidylether, MW mindre end 700 og R-sætningerne: R36/38, R43 og R51/53.
Det er endvidere anført på mærkningen, at udledning til miljøet skal undgås. (Produktet må ikke udledes til kloakker, overflade- og grundvand. Epoxyprodukter nedbrydes formentlig ikke i naturen. Undgå endvidere udledning til jordmiljøer) (Sikkerhedsdatablad Kobberhud 2000 hærder, 2000).
Hærderen indeholder følgende sundheds- eller miljøfarlige stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
Heterocyklisk polyfunktionel tert. amin |
10-20% |
C |
R34: Ætsningsfare |
Benzylalkohol |
25% |
Xn |
R20/22: Farlig ved indånding og ved indtagelse |
Emballagen er mærket: Ætsende. Indeholder Heterocyklisk polyfunktionel tert. amin samt R-sætningen R-34 (Sikkerhedsdatablad Kobberhud 2000 harpiks, 2000).
Kobberhud 2000 fortyndes med Xylen. Malkode i færdig blanding: 0-5. Som det fremgår er flere indholdsstoffer samt produktet mærket R-53.
Praktik/logistik
Gammel bundmaling skal fjernes, inden Kobberhud 2000 påføres. Påføring sker med pensel eller rulle. Anslået holdbarhed er 8 år eller længere. Det er nødvendigt med jævne mellemrum at slibe overfladen for at få aktiveret kobberet (frekvensen er afhængig af farvand og sejltid). Samtidig må afvaskninger være nødvendige, især på både med lav sejlaktivitet.
Økonomi
Et sæt Kobberhud 2000 består af 0,5 kg epoxybase, 0,3 kg hærder samt 1,5 kg metallisk kobber. Et sæt koster 698 kr. og rækker til ca. 8 m2. Kobberhud 2000 skal påføres i to lag. Prisen for en 30 fods sejlbåd vil være ca. 2.800 kr. Såfremt belægningen holder i 8 år, er det en billig løsning sammenlignet med traditionel bundmaling. Hertil skal så evt. lægges udgifter til eventuel kranløft i forbindelse med rengøring, med mindre båden skrubbes i vandet.
Vurdering af data / validitet
If. producenten er Kobberhud 2000 påført ca. 100 både. Egentlige tests er der ikke udført, og det har i nærværende projekt ikke været muligt at fremskaffe billedmateriale eller øvrig dokumentation for produktets effektivitet.
Opsamling
Kobberhud 2000 er en epoxybelægning iblandet store mængder metallisk kobber. Formodes at holder båden rimelig fri for begroning. Regelmæssig brug vil dog være nødvendig for at forhindre en akkumulering af begroningen. Belægningen vurderes til måske at være egnet til sejl- og motorbåde med høj sejladsaktivitet.
Kobberfrigivelse fra Kobberhud 2000 er blevet målt efter en ikke standardiseret metode, hvor kobberplader uden bevægelse har været nedsænket i vand i mere end 6 uger. Af den grund vurderes de fundne værdier for frigivelsen at være for lave og usammenlignelige med øvrige værdier målt for andre produkter.
4.4.2.4 Copperpoxy – American Marine Coatings Inc.
Copperpoxy består af 66% rene kobberflager blandet med et epoxy bindemiddel. Overfladen er meget hård og modstandsdygtig. Belægningen er ikke polerende og er ikke tilsat yderligere biocider. Produktet forhandles i Danmark.
Virkning / effektivitet
Produktet er med gode resultater afprøvet på én Swan 46 sejlbåd i Danmark gennem to sæsoner. Båden har en gang i løbet af sæsonen været på land for at få afrenset begroning, der bestod af slim og alger samt lidt græs/tang, der havde samlet sig foran kølen (Samtale med Erik Berth 12. dec. 2001).
Af en informationsskrivelse om produktet angives det, at Copperpoxy kræver nogen vedligeholdelse i vandet. Det anbefales, at båden 1-2 gange pr. sæson vaskes/spules. Afrensningen består normalt af en skrubning med børste for at fjerne slim og algegræs. Såfremt man ikke gør det, kan man risikere, at slim, alger og hårdere begroning i form af havorganismer gror fast og dermed vil blive svære at fjerne. Det angives dog, at hurtiggående motorbåde, der regelmæssigt bliver brugt, normalt vil være selvrensende (Termonova a/s, Information om Copperpoxy).
Miljø- og sundhedseffekter
Copperpoxy indeholder modsat traditionelle kobberbaserede bundmalinger ikke forbindelsen kobberoxid, men derimod rent metallisk kobber. Kobberet eller kobberflagerne ligger i overfladen af belægningen og udgør den begroningshæmmende virkning. Idet kobberindholdet er jævnt fordelt i hele belægningen, samt at det opløses lige så langsomt som f.eks. kobberrør i bygninger, er holdbarheden på mere end ti år. Da Copperpoxy samtidig er ekstremt hårdt, vil produktet if. forhandleren ikke afgive en sky af begroningshæmmende materialer, når båden skrubbes i vandet og vil ikke blive beskadiget under skrubningen.
Belægningen er to-komponent. Basen indeholder følgende sundheds- eller miljøskadelige stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
Epichlorohydrin |
under 10ppm |
ikke anført i datablad |
ikke anført i datablad |
Bisphenol A |
under 100ppm |
ikke anført i datablad |
ikke anført i datablad |
Diglycidol Ether of Bisphenol A |
20% |
ikke anført i datablad |
ikke anført i datablad |
Alkylglycidol Ehter |
15% |
ikke anført i datablad |
ikke anført i datablad |
Copper |
65% |
ikke anført i datablad |
ikke anført i datablad |
(Material safety data sheed, Copperpoxy part A, 1995)
Hærderen indeholder følgende sundheds- eller miljøskadelige stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
Ethylene Amines |
15% |
ikke anført i datablad |
ikke anført i datablad |
Aliphatic Amines |
85% |
ikke anført i datablad |
ikke anført i datablad |
(Material safety data sheed, Copperpoxy part B, 1995)
For at gøre påføringen nemmere anbefales det, at malingen fortyndes med Xylene. Følges blandingsforholdet, bringer det VOC-indholdet op på 162gram/liter.
Frigivelse af kobber
Frigivelsen af kobber fra Copperpoxy er blevet målt af British Columbia Research Institute i Vancouver efter en testprocedurer kaldet: "Test method for copper release rates of antifouling paints in sea water".
Resultaterne viser, at der efter 1. dag frigives 110 µg Cu/cm2/dag og efter 42 dage frigives 36 µg Cu/cm2/dag. I gennemsnit frigives der fra 21. til 45. dag 34,1 µg Cu/cm2/dag. Den kumulerede mængde kobber er efter 45 dage angivet til 2176 µg Cu/cm2 (Gibson, 1997).
Det vides ikke, hvor stor usikkerheden er på den anvendte målemetode, der tilsyneladende ikke er en standardiseret metode, men som tidligere omtalt kan måling af kobber selv efter standardiserede metoder være behæftet med meget store usikkerheder.
Praktik/logistik
Gammel bundmaling skal fjernes, inden Copperpoxy påføres. Belægningen skal påføres med børste eller sprøjtes på.
Med foreskreven vedligeholdelse er belægningen effektiv i op til 10 år.
Økonomi
Belægningen forventes i vejledende priser at koste 12-13.000 kr. for den nævnte størrelse testbåd, hvilket svarer til omkring 4.000-4.500 kr. for en 30 fods sejlbåd. Såfremt belægningen holder i 10 år, som foreskrevet, er den ca. halvt så dyrt som traditionel bundmaling.
Dertil må dog påregnes udgifter til kranløft 1-2 gange pr. sæson, med mindre rengøring kan finde sted i vandet.
Vurdering af data / validitet
Produktet er i DK kun påført på én båd. Større viden om, hvorledes Copperpoxy virker herhjemme, findes ikke.
Opsamling
Copperpoxy er en epoxybelægning iblandet store mængder metallisk kobber. Holder båden rimelig fri for begroning, men skal afvaskes 1-2 gange pr. sæson for at forhindrer begroningen i at udvikle sig og blive fastsiddende. Belægningen vurderes at være egnet til sejl- og motorbåde med høj sejladsaktivitet. Copperpoxy er meget dyr i anskaffelse, men holder if. forhandleren i ti år – hvilket gør prisen konkurrencedygtig i forhold til alm. bundmalinger.
Idet belægningen består af metallisk kobber, der kun langsomt frigives fra overfladen, formodes de miljømæssige egenskaber at være bedre end traditionelle kobberbaserede malinger. Den mængde kobber, der er frigivet efter 45 dage ligger i nogenlunde samme størrelsesorden som den mængde, der frigives fra traditionelle kobberbundmalinger med normal kobberfrigivelsesprofil (som vist tidligere blev der fra en traditionel bundmaling frigivet 1870 µg Cu/cm2). Der skal dog tages forbehold over for den stor usikkerhed i målemetoderne.
4.4.2.5 Copperboat - West system
Copperboat er en epoxybelægning iblandet metallisk kobber. Den formodes at svare til de to foregående produkter. Prisen er 1013 kr. for 3 kg. Ved to lags påføring rækker det til 5 m2, svarende til omkring 3240 kr. for en 30 fods sejlbåd.
Det har inden for projektet varighed ikke været muligt at fremskaffe yderligere oplysninger om produktet.
4.4.3 Andre belægninger
4.4.3.1 SealCoat
SealCoat er en belægning, der består at syntetiske fibre, som hæftes vinkelret på en epoxyoverflade. Fibrenes bevægelser i vand - "saksebevægelser" - har if. producenten en mekanisk hindrende indvirkning på udviklingen af begroning.
Virkning / effektivitet
SealCoat Danmark har i Miljøprojekt nr. 634 fra 2001 (Miljøstyrelsen, 2001a) kort beskrevet tests af 4 typer fiberbelægninger (benævnt A, B, C og D) på forskellige joller, lystfartøjer, fiskefartøjer og erhvervsfartøjer forskellige geografiske steder. Af SealCoat Danmarks rapport fremgår det, at fibertype D skulle være den mest effektive til at forhindre begroning. Kun få steder er flere fibertyper dog testet i forhold til hinanden. Det fremgår af rapporten, at der fortsat vil være behov for en løbende udvikling af produktet.
Generelt kan der på SealCoat- overfladen udvikle sig blød begroning i form af slim, alger og græs, især på langsomtgående fartøjer, men det angives af firmaet, at overfladen er let at rengøre.
Test på to sejlbåde i Struer med type A, hvor Dansk Sejlunion var til stede ved inspektionen, viste, at begroningen kun vanskeligt lod sig fjerne med en mindre højtryksrenser. Trykspuler på 300 bar fjernede imidlertid nemt begroningslaget, men fiberpelsen var stadig infiltreret af grønalger. Samme problem sås på begge både.
DS’ konklusion lyder - på baggrund af inspektionen og samtale med bådejerne - at resultatet forekommer ringe i forbindelse med anvendelighed til sejlbåde, - navnlig sammenlignet med konventionel bundmaling. Fremdrift gennem vandet er nedsat, og sejladsegenskaberne er forringede. Afrensning af bådene skal i sejlsæsonen foretages ca. hver 4. uge. Deponering af de store begroningsmængder er et problem (Dansk Sejlunion, 1999).
Et par andre testbåde er beskrevet i rapporten med blandede resultater. En jolle fra Svendborg med type D skulle dog være begroningsfri (SealCoat, 2001).
Test på erhvervsskib i Tyskland med fibertype D
En større test i Tyskland udført at firmaet Limnomar viste, at SealCoat blandt alle øvrige testede biocidfri malinger var mest effektiv over for rurer. Kun 2-3% af bundarealet var begroet med rurer, og makroalger var til stede på op til 12% af arealet selv på langsomtgående både (Daehne, B et al., 2000).
Test i Sverige - fibertyper ukendt
SealCoat har også været afprøvet på den svenske vestkyst. Testen blev udført på lystfartøjer af Sjöfartsverket og løb over to sæsoner, men efter første sæson anså Sjöfartsverket det for unødvendigt at forsætte testen af SealCoat, da fiberbelægningen gav en meget dårlig beskyttelse mod begroning (Kölner, 2001).
Test på Olsen Mini Twin sejlbåd i Svendborgsund med fibertype D
Båden blev søsat i maj 2000 og sejlede en dag om ugen. I august var der mærkbar sløvhed i bådens bevægelser, og ultimo august var manøvredygtigheden uacceptabel. Båden blev taget på land og afskrabet og vasket med svamp, hvilket gik let og hurtigt. Efterfølgende sejlads blev betegnet som mere træg end ved første søsætning (Bagge, 2000). Det vurderes, at båden fremover skal op hver 4. uge og renses for begroning (Justesen, 2000). Lignende erfaringer er gjort i sæsonen 2001.
Test i Kalvehave på Mini-Larsen sejlbåd med fibertype D
Båden føltes tung og var sværere at manøvrere end normalt. Der oplevedes en stor fartreduktion fra omkring august måned. Ved inspektion i forbindelse med optagning var bunden dækket af store bryozoerkolonier (sammenlagt omkring 50-60% af arealet). Derudover sås et tyndt slimlag, lidt brunalger samt enkelte rurer. Vandlinien var grøn og slimet. Det konkluderes i testen, at bunden ville kræve afrensning en række gange i løbet af sæsonen, især for at fjerne bryozoerkolonierne.
Afrensningen af begroningen var let med vand og børste. "Cement" fra bryozoerkolonierne kunne dog ikke fjernes helt.
Inspektioner af testpaneler i samme test afslørede ved sammenligning med ubehandlede referenceplader, at disse var mindre begroet end plader behandlet med SealCoat (Dansk Sejlunion, 2002).
Miljø- og sundhedseffekter
Der anvendes en to-komponent opløsningsmiddelfri epoxy i SealCoat. Basen indeholder følgende sundhedsfarlige stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
Bisphenol-a-diglycidylether, reaktionsprodukt; homologe med middelmolekylvægt mindre end eller lig med 700 |
80-100
|
Xi |
R36/38: irriterer øjnene og huden |
Benzylalkohol |
1-5 |
Xn |
R20/22: farlig ved indånding og ved indtagelse |
Etiketten er mærket: Lokalirriterende, Faresymbol: Xi, Indeholder Bisphenol-a-diglycidylether, reaktionsprodukt, homologe med middelmolekylvægt mindre end eller lig med 700. R-sætninger: R36/38 og R43 (Sikkerhedsdatablad SealCoat antifouling base, 1999).
Hærderen indeholder følgende sundhedsfarlige stoffer:
Stof |
koncentration |
fareklasse |
R-sætninger |
Benzylalkohol |
10-30 |
Xn |
R20/22: farlig ved indånding og ved indtagelse |
2,4,6-Tris (Dimethylaminomethyl) |
1-10 |
Xn, Xi |
R22: farlig ved indtagelse |
Etiketten er mærket: Faresymboler Xn, indeholder 2,4,6-Tris(Dimethylaminomethyl)Phenol, Benzylalkohol. R-sætninger: R20/22. (Sikkerhedsdatablad SealCoat antifouling hærder, 1999).
Produktets miljømæssige egenskaber er med støtte fra Miljøstyrelsens Program for renere produkter m.v. blevet undersøgt for at konstatere, om der fra produktet blev frigivet stoffer til vandmiljøet. Migrationsanalyser blandt en række indholdsstoffer viste, at benzenalkohol blev frigivet til vandmiljøet, men kun i ringe og aftagende mængde. Det vurderes på den baggrund, at SealCoat i sin færdige form ikke udgør nogen risiko for vandmiljøet (Miljøstyrelsen, 2001a).
Praktik/logistik
Påføring af SealCoat kræver specielt udstyr og kan kun udføres at firmaet SealCoat. Gammel bundmaling skal fjernes fra bunden, inden SealCoat kan påføres. Belægningen kan if. forhandleren holde i 3-5 år. Som det fremgår af ovenstående, begror belægningen en del, og afrensning vil især på langsomtgående fartøjer være nødvendig for at sikre manøvredygtigheden. Det må derfor forventes, at der produceres en vis affaldsmængde som følge af gentagne afrensninger.
Økonomi
Den vejledende pris for SealCoat-belægningen er 437,50 kr./m2 (inkl. moms) for en mindre båd og 343,75kr./m2 for en større båd (30-35 fod). Prisen for en 30 fods båd (typisk bundareal omkring 16 m2) vil ca. være 5.500 kr.
Vurdering af data / validitet
Både SealCoat’s virkning og miljøegenskaber synes at være velunderbyggede gennem en række tests.
Opsamling
SealCoat’s begroningshindrende effekt vurderes at være varierende afhængigt dels af bådtype og dels af det geografiske område, som produktet anvendes i. Generelt forekommer der en del begroning på SealCoat-overfladen, hvorfor en kombination med periodisk afrensning vil være nødvendig for at opnå et tilfredsstillede resultat. SealCoat-overfladen kan dog selv efter kraftig afrensning med højtryksrenser stadig være infiltreret af alger og bryozoer. SealCoat vurderes ikke at være specielt egnet til sejlbåde eller langsomtgående fartøjer, hvorimod hurtigere gående både med høj sejladsaktivitet og større motorkraft formentlig vil være i stand til at "sejle" en del af begroningen af.
4.5 Opsamling mindre miljøbelastende behandlinger
I nedenstående skema er de forskellige bundbelægninger opstillet bl.a. i forhold til holdbarhed, effektivitet, anvendelse og pris.
Prisen er beregnet på baggrund af den vejledende pris for 750 ml samt kendskab til dækkeevnen og antal anbefalede lag (bl.a. opgivet i datablad). Tallene opført i kolonnen er prisen for 16m2 bund svarende til en 30 fods sejlbåd.
Oversigt over mindre miljøbelastende bundbelægninger
Produkt |
Aktivstof |
Påført mængde aktivstof |
Hold- |
Effek- |
Anvendelse |
Pris (30 fods båd) |
Standard malinger |
Copper(1) oxid 40-80% |
2,08-4,15 kg/sæson |
1 år |
1,5 |
Alle typer
af sejlbåde og langsomt- |
1.369 kr. |
Zinkpyrition 3,1-7,8% |
0,16-0,40 kg/sæson |
|||||
Seajet Speed |
Ingen |
- |
2-3 år |
6 |
Motorbåde med fart over 15 knob og ekstreme kapsejlere |
3.913 kr. |
Veridian |
Ingen |
- |
4 år |
- |
Motorbåde med fart over 15 knob og ekstreme kapsejlere |
7.000 kr. |
Toxfree |
Ingen |
- |
3-4 år |
- |
vides p.t. ikke |
ca. 2.600 – 3.295 kr. |
Aquaply M |
Ingen |
- |
- |
- |
- |
- |
Kobber- |
Metallisk kobber |
6 kg |
8 år |
- |
Sejl- og motorbåde med høj sejlaktivitet |
2.800 kr. |
Copper- |
Metallisk kobber |
- |
8-10 år |
- |
Sejl- og motorbåde med høj sejlaktivitet |
7-8.000 kr. |
Copper- |
Metallisk kobber |
- |
- |
- |
Sejl- og motorbåde med høj sejlaktivitet |
3.240 kr. |
SealCoat |
Ingen |
- |
3-5 år |
8,5 |
Hurtigere motorbåde med høj sejlaktivitet |
ca. 5.500 kr. |
Generelt vurderes de beskrevne belægninger primært at være egnede til motorbåde med
høje fart og/eller høj sejladsaktivitet, idet det vil være nødvendigt - især med de
biocidfri belægninger - at sejle en del for at holde bunden fri for begroning.
Som det fremgår, er det formentlig kun de epoxybaserede kobbermalinger, der vil kunne anvendes på sejlbåde, men da det er nødvendigt at sejle meget for at holde bunden begronnigsfri, er kobberbelægningerne sandsynligvis ikke tilstrækkeligt effektive til den typiske tursejlersejlbåd, der har fra lav til mellem sejladsaktivitet. Det skal dog nævnes, at det i forbindelse med projektet ikke har været muligt at skaffe specielt megen dokumention for de epoxybaserede kobberbelægningers virkning.
Ekstreme kapsejlere, der alligevel tager båden på land og vasker bunden jævnligt, vil formentlig kunne anvende silikonemalingerne.
4.5.1 Fordele og ulemper
De overordnede fordele og ulemper ved de forskellige mindre miljøbelastende bundbelægninger er forsøgt sammenfattet i det følgende:
Silikoner
Fordele:
| Meget nemme at rengøre. Begroning sidder meget lidt fast sammenlignet med øvrige belægningstyper. |
| Holder i mere end en sæson. Producenterne angiver 2-4 år, inden ny belægning skal påføres. |
| Vil kunne anvendes på hurtiggående motorbåde. |
Ulemper:
| De begror. "Slip-let" egenskaberne er ikke gode nok til sejlbåde, idet der skal sejles hurtigt (formentlig omkring 15-20 knob) for at kunne polere/sejle begroning som rurer muslinger m.m. af. Belægningerne kræver samtidig en høj sejladsaktivitet. |
| De er mekanisk svage i forhold til andre belægningstyper - problem ved søsætning og optagning, f.eks. ved benyttelse af trailer. |
| De er dyrere end traditionelle bundmalinger. Dertil kommer en ekstra udgift til primer (engangsudgift) samt evt. udgifter til løbende reparationer. |
| De kan være vanskelige at påføre for den almindelige sejler. |
Hårde belægninger og øvrige belægninger (SealCoat)
Fordele:
| Lang holdbarhed (navnlig de kobberbaserede epoxyprodukter). |
| Flere af belægningerne er biocidfri. |
| De kobberbaserede indeholder metallisk kobber og ikke kobberoxid. Den mængde kobber, der påføres over produktets levetid, er 3-6 gange mindre end ved brug af standardmaling (der er dog kun data for Kobberhud 2000). |
| Priser er på niveau med eller billigere end traditionelle bundmalinger (såfremt produkternes anførte funktionslevetid holder stik). |
Ulemper:
| Begror (de kobberbaserede epoxyprodukter forventes dog at begro en del mindre end de biocidfri). |
| Afrensning af begroning vil være nødvendig. |
| Kræver høj sejladsaktivitet og / eller høj hastighed. |
| Kræver fjernelse af eksisterende bundmalingssystem inden påføring. |
4.6 Beskrivelse af undervandsvaskemaskiner
4.6.1 Stark Boatwasher – Startkmatic Oy
Stark Boatwasher er udviklet i Finland og er oprindeligt udviklet til V-formede både. Senere er der udviklet varianter til kølbåde. Princippet i vaskeren er 4 børster, der roterer fremad og bagud. Båden trækkes ved hjælp af en wire hen over børsterne. Vaskerens børster og motor er spændt op på et stativ mellem to pontoner, der flyder i vandet, se billede.
Virkning / effektivitet
Stark Boatwasher er beskrevet i Miljøprojekt Nr. 510 1999 "Test af mekanisk rensning af skibsbunde med reduceret miljøbelastning" (Miljøstyrelsen, 1999b) og i PM nr. 1/96 Kemikalieinspektionen "Efficiency test of the Stark Boat Washer" (Kemikalieinspektionen, 1996). Vaskeren er både testet på den svenske øst- og vestkyst. Svenska Båtunionen (SBU) har som forbrugerorganisation besigtiget vaskeren i drift i Göteborg under en test i 2001. En af sejlerne, der deltog i afprøvningen, beretter, at forsøget totalt mislykkedes og til sidst måtte afbrydes. Dette skyldes, at vaskeren ikke var i stand til fjerne den hårde begroning og især ikke rurerne. Selv om der blev kørt meget hård med børsterne, blev begroningen siddende. Bådene i testen var nødt til at have en meget hård maling/primer på for ikke at få slået hul i gelcoaten (Samtale med Lasse Bengtsson 8. feb., 2002).
Stark BoatWasher
SBU og Sjöfartsverket finder derfor ikke, at vaskeren er et aktuelt alternativ til de biocidholdige bundmalinger på Sveriges vestkyst, idet den kraftige begroning ikke kan vaskes af. Især er rurerne et problem (Samtale med Søren Nörby den 24. november, 2001). If. Sjöfartsverkets vurdering skal både i saltvand afvaskes en gang om ugen for at holde begroning og særligt rurer væk. Dette er logistisk set problematisk i større havne og vil formentlig kræve, at der ansættes personale til at tage sig de mange bådvaske (Samtale med Lasse Bengtsson 8. feb., 2002).
På Sveriges østkyst, hvor begroningen er mindre intensiv og primært består af slim og alger, har vaskeren vist bedre resultater (Kemikalieinspektionen, 1996). Vaskemaskinen er dog ikke blevet nogen større succes, selv om den har været på markedet i 3-4 sæsoner - if. SBU fordi den ikke fungere ordentligt. Der findes på nuværende tidspunkt kun ét eksemplar af vaskeren i drift i Sverige. Det er i Nynäshamn på østkysten (Pressemeddelelse fra Nynäshamn og Douglas Consulting AB, 2001). Selv om denne vasker er designet til også at kunne vaske sejlbåde, er det primært kun på hurtiggående motorbåde med v-køl, at vaskeren fungerer tilfredsstillende. På østkysten anser SBU det for meget mere effektivt at tage bådene på land og spule begroningen af med en højtryksrenser (Samtale med Staffan Högardh 8. feb., 2002).
Miljø- og sundhedseffekter
Der er ikke dokumenteret materiale om håndtering af det afvaskede affald, energiforbrug til vaskeren o.l. Der foreligger alene vurdering af hastighedsreduktion på et antal motorbåde. Stark-vaskeren kan fås med et opsamlingsbassin til afvasket organisk materiale og rester af maling.
Praktik/logistik
Der foreligger ikke eksakte tal for maskinens kapacitet. Brochurematerialet omtaler 10 min. for en komplet vaskecyklus. I andet materiale omtales "efter 15 min. vask". Hertil skal lægges tid til at komme frem til og væk fra maskinen. Skønsmæssigt vurderes det, at maskinen kan vaske 2 til 3 både i timen svarende til 100 både pr. uge ved 5 dage à 8 timer. Skal både i saltvand vaskes en gang ugentligt, som Sjöfartsverket vurderer, vil det i en stor havn med 700-800 både kræve min. 8 vaskere. En vasker vil incl. nødvendig til- og bortsejlingsplads optage plads svarende til min. 5 bådpladser (15-20 meter). Stark Boatwasher fylder omkring 6 meter i bredden.
Der findes forskellige modeller, hvoraf en er designet til kølbåde, med en dybgang på 2 meter. Modellen kan dog samtidig vaske motorbåde. Dette arrangement kræver en minimumsvanddybde på lidt over 2 meter.
Økonomi
Stark-vaskeren koster omkring 350.000 SEK. De årlige omkostninger vil være 115.000 SEK. Hvis de årlige omkostninger fordeles på 300 både, svarer det til ca. 380 SEK pr. båd om året.
Vurdering af data / validitet
Data er alle fra mindre tests. Der er ingen data, der dækker egentlig drift på en varieret flåde, der ikke er behandlet med biocidholdig bundmaling. Endvidere er der kun udført en enkelte test på den svenske vestkyst i farvand, der begroningsmæssigt svarer til farvandet i Danmark.
Opsamling
SBU og Sjöfartsverket ser ikke Stark-vaskeren som et alternativ i saltvand til de biocidholdige bundmalinger. Vaskeren er ikke i stand til af fjerne den hårde og kraftige begroning, der forekommer i saltvand. På østkysten fungerer vaskeren til visse motorbåde med det rette skrog og navnlig det rette design af skrue/ror, kan vaskeren måske være en løsning. Et groft skøn over antallet peger på under 5% af flåden.
4.6.2 Rule
Rule er en svensk undervandshøjtryksrenser til fjernelse af begroning. Båden fikseres mellem to pontoner, hvorefter båden rengøres af to højtryksrensere, der er fastgjort til robotarme.
Virkning / effektivitet
Rule Båttvätten er beskrevet i Miljøprojekt Nr. 510 1999 "Test af mekanisk rensning af skibsbunde med reduceret miljøbelastning" (Miljøstyrelsen, 1999b).
Miljø- og sundhedseffekter
Det har ikke været muligt at skaffe materiale.
Praktik/logistik
Maskinen har en kapacitet på 2-3 både i timen.
Økonomi
Kendes ikke.
Vurdering af data / validitet
Kan ikke kommenteres.
Opsamling
Fra Svenska Båtunionen forlyder det, at Rule er gået i betalingsstandsning (Samtale med Søren Nördby den 24. nov., 2001)
4.6.3 Boat-scrubber
Tallerkenformede roterende børster – som de børster i bilvaskehallen, der skrubber hjulene – på lange fleksible arme udgør konstruktionen, se billede.
Boat-Scrubber
Virkning / effektivitet
I brochurematerialet nævnes det, at vaskeren er beregnet til at fjerne slim og græs i et tidligt stadie, men ikke rurer, da disse vil ridse bunden. Det har ikke været muligt at skaffe dokumentation af virkningen. Brochurematerialet omtaler kun brug af vaskeren i forbindelse med afvaskning af bunde behandlet med biocidholdig bundmaling (Brochuremateriale om Boat Scrubber).
Miljø- og sundhedseffekter
Ingen dokumentation forefindes.
Praktik/logistik
Brochuren omtaler en cyklus tid på 12 min. for en 30 fods båd.
Økonomi
Kendes ikke.
Vurdering af data / validitet
Den europæiske forhandler i England oplyser, at vaskemaskinen nu kun forhandles i USA (Samtale med John Lee nov. 2001).
Opsamling
Vaskemaskine med roterende børster, der primært er beregnet til at fjerne begroning i et tidligt stadie. Ingen dokumentation af virkningen er fremskaffet.
4.6.4 Marina-tec Boat Washing Systems
Marina-tec vaskemaskinen er beskrevet i Miljøprojekt Nr. 510 1999 "Test af mekanisk rensning af skibsbunde med reduceret miljøbelastning". (Miljøstyrelsen, 1999b). Vaskemaskinen, der er udviklet i Tyskland, er spændt op på en hesteskoformet ponton, hvorefter børsterne bevæger sig horisontalt og vertikalt hen over bådens skrog og køl. Vaskeren er udstyret med fleksible børster og skulle derfor if. producenten kunne anvendes på 90% af alle både.
Virkning / effektivitet
I Medemblik i Holland (ferskvand) havde den hollandske regering investeret i en maskine med henblik på at vaske 500 både med biocidfri bundmaling i sæsonen 2001. Der forligger ikke rapporter fra sommerens forsøg, men ifølge Koninklijk Nederlands Watersport Verbond (KNWV) deltog kun 20 fartøjer i forsøget. Vaskeren kræver uddannet personale, dvs. at brugerne ikke selv kan betjene maskinen (Samtale med Piet de Vries, 29. nov. 2001). Der er planer om at lave et lignende forsøg i saltvand i sæsonen 2002.
Miljø- og sundhedseffekter
Kendes ikke.
Praktik/logistik
Kræver dybde på min. 2,6 m, hvilket er mere, end hvad der er i de fleste danske lystbådehavne.
Økonomi
Vaskeren har en anskaffelsespris på omkring 4 mill. kr. Driftsudgifter kendes ikke. Vaskeprisen er omkring 40 kr. pr. m svarende til 400 kr. for en 30 fods båd. I denne beregning forudsættes det, at vaskeren kører i døgndrift.
Vurdering af data / validitet
Kendes ikke.
Opsamling
Effekten kendes ikke i saltvand.
4.7 Opsamling vaskemaskiner
Der eksisterer ikke mange erfaringer med afprøvninger af vaskemaskiner i saltvand. En enkelte undersøgelse fra Sverige viser, at Stark-bådvaskeren ikke er effektiv nok til at klare den kraftige begroning på Sveriges vestkyst. Til gengæld kan vaskemaskinen til visse bådtyper være et alternativ i ferskvand og brakvand, hvor begroningen primært består af slim og mindre algebevoksning. SBU anser det dog for meget mere effektivt at tage bådene på land og spule begroningen af med en højtryksrenser.
En fordel ved vaskemaskinerne er - såfremt bådene er behandlet med biocidfri bundmaling - at de afvaskede begroningsmængder er biocidfri. Begroningen må påregnes at skulle ilandtages til destruktion for ikke at skabe forrådnelse med risiko for bundvending i havnen, og håndteringen af de organiske begroningsmængder må dog afklares.En metode til ilandtagning af afvasket begroning er anvist for Stark-vaskeren, uden at der dog er dokumentation for, hvordan opsamlingsprocessen fungerer.
En ulempe ved vaskemaskinerne er, at de er så pladskrævende, og at placering vil være problematisk i langt de fleste havne i Danmark. Især vil det mange steder være et problem med dybgangen.
Slitageforholdet på bådene ved den gentagne mekaniske vaskeproces er ikke vurderet, men kan være et problem, særligt hvis der forekommer hårdere begroning på bunden, som erfaringerne viser fra Sverige. Boat-scrubber’en angives f.eks. at ridse bunden, hvis der herpå findes rurer.
Endelig er spørgsmålet om logistikken et væsentligt problem ved vaskemaskinerne, specielt i saltvand. Såfremt både skal vaskes en gang om ugen, som Sjöfartsverket vurderer, skal der i en større havn med f.eks. 800 både anskaffes 8 maskiner, hvis de kører 8 timer dagligt 5 dage om ugen. Med denne kapacitet vil det formentligt være nødvendigt at ansætte personale til betjening ved de mange afvaskninger for at undgå flaskehalse/køproblemer, hvilket vil fordyre vaskeprisen væsentligt.
4.8 Beskrivelse af øvrige metoder
4.8.1 Algedugen
Under Miljøstyrelsens program for renere teknologi har sejleren Steen Olsen udviklet et algedugskoncept som antibegroningsmetode for lystfartøjer. Når Olsens sejlbåd – en Albin Express – ligger på sin bådeplads i lystbådehavnen, bevirker en tætsiddende presenningsdug om bådens undervandsskrog, at rurer og alger ikke fæstner sig til bådens bund, som ikke har anden beskyttelse end et hårdt primerlag. Båden har spaderor (agterhængt ror), der gør det svært at snøre presenningen helt til omkring roret.
Algedugens funktion:
| Ingen eller minimal vandcirkulation langs bådeskroget. |
| Den indesluttede vandmængde mellem algedug og bådeskrog er kun lille. |
| Dugen forhindrer indtrængen af sollys, hvorved fotosyntesen ophører. |
Den anvendte algedug er fremstillet af 0,4 mm tykt armeret sort PVC-materiale. Den indvendige presenningdug er glat. Den udvendige side fremstår med samme nubrede overflademønster som det indstøbte vævede armeringsstof.
Algedugen
Virkning / effektivitet
Algedugen er testet gennem to sejlsæsoner på testbåden. Bådens bund er behandlet med en hård biocidfri epoxybelægning. Første sæson (2000) blev båden søsat i april og taget op midt i november. I forsøgsperioden var båden ude af vandet to gange à ti minutter for inspektion uden afrensning. Første gang i midten af juni var båden begroet med et slimlag og ca. 50 rurer øverst på kølen ved overgangen til skroget samt bag på bunden bag kølen. Anden gang var i slutningen af august, hvor det blev konstateret, at forskibet stadig var fri for vækst, men at rurerne på bunden og øverst på kølen nu sad fast, samt at der sad rurer fast på roret. Båden har deltaget i kapsejladser en til to gange om ugen og har været på 14 dages ferietur. Samlet har båden været ude af dugen i 11% af den tid, den har været i vandet (Olsen Design ApS, 2001).
Algedugen var udvendig gennem sæsonen begroet med 28 kg. Inspektion ved bådoptagning efter sæsonen (efter 6 mdr. i vandet) viste, at alge- og slimlaget på båden kun var lidt større end på lystbåde behandlet med sædvanlige biocidholdige malinger. Graden af rurdannelser var imidlertid klart mere udbredt, end bådejere i almindelighed finder som acceptabelt niveau efter en sejlsæson. I sæsonen 2001 har Steen Olsen videreudviklet algedugskonceptet. En ny algedug er blevet fremstillet af sort PVC, men phthalaterne i dugen er erstattet med fosfater.
Algedugskonstruktionen er i forhold til prototypen fra 2000 blevet forbedret på en række punkter:
| Bedre opdrift |
| Forenklet metode for fastgørelse |
| Effektivisering af dugens tilsigtede funktion. |
Efter hver endt sejlads bruger Steen Olsen 10-30 sekunder til effektiv anbringelse og fastgørelse af algedugen omkring båden. Hvad angår antibegroningsbeskyttelse gennem sejlsæsonen bemærkede Steen Olsen på familiens knap 4 ugers ferietur til Sveriges vestlige skærgård, at båden ikke længere var beskyttet af den hjemlige algedug. Båden fik efterhånden en kraftig bundbegroning med heraf følgende svækkelse af bådens fartpotentiale for motor på ca. 1 knob. Båden var dog stadig manøvredygtig for såvel sejl som for motor. Båden blev efter ferien taget på land og afrenset for begroning (Dansk Sejlunion, 2001a).
I 2002 forventes afprøvning af en algedug fremstillet af armeret sort polyethylen. Dette materiale tilbydes nu med 10 års holdbarhedsgaranti. Producenten forestiller sig en fortsat udvikling af algedugskonceptet. Denne omfatter fremstilling af et antal algeduge til sejlbåde samt afprøvning af konceptet på træbåde og også gerne på motorbåde.
Dersom resultaterne fortsat er tilfredsstillende, forestiller producenten sig et markedsføringsfremstød af algedugskonceptet m.h.p. iværksættelse af produktion og afsætning i 2003.
Miljø- og sundhedseffekter
Det vides ikke, hvorvidt Phtalaterne i PVC dugen udgør en risiko for vandmiljøet. I dugen anvendt i 2001 er Phtalaterne erstattet med fosfater. Hvorvidt dugen herefter er uden problemer for vandmiljøet, vides ikke.
Praktik/logistik
En monteret algedug på en pæleplads er en individuel løsning - faconsyet, så den p.t. kun kan anvendes af én specifik bådtype og størrelse. Af hensyn til beskadigelsesrisiko af algedugen er bådpladsen ikke egnet til anvendelse som gæsteplads.
Algedugen tåler ikke skrueslag. Forsikringsproblematikken, når båden er væk, og dugen evt. beskadiges af en fremmed båd, er uafklaret. Udbredt anvendelse og pladsreservering til ’algedugsbåde’ i en af gæstebåde tætpakket lystbådehavn er i sommersæsonen en umulig løsning.
Afrensning af algedug
Udbredt anvendelse af algedugskonstruktioner vil medføre etablering af nødvendige faciliteter til afrensning af disse samt til opsamling og bortskaffelse af de store mængder afrensede sømaterialer. Afrensningsarbejdet vil dog udmærket kunne udføres af et specialfirma, som er fysisk adskilt fra havnevirksomheden.
Økonomi
Metoden er umiddelbart ikke mere kostbar end traditionel bundbehandling med biocider. Anskaffelse af en algedug til en 30 fods kølbåd vil kræve en investering i størrelsesorden ca. 12.000 kr. incl. moms.
Ved en afskrivningsperiode på 10 år er prisen cirka det samme som prisen for traditionel bundbehandling med biocider. Det er dog spørgsmålet, om dugen reelt holder i ti år (mulighed for beskadigelse i f.m. afrensning, påsejling, udsættelse for UV-stråler m.m.). Hertil kommer udgifter til bortskaffelse af affald fra afrensning af algedugen.
Vurdering af data / validitet
Datagrundlaget er indtil videre beskedent, idet dugen kun har været afprøvet på én båd i én havn.
Opsamling
Algedugen kan bortset fra en del rurer holde en biocidfri båd rimelig fri for begroning gennem en sæson. Undtagelsen er dog efter en længere ferietur, hvor båden har været uden sin beskyttende algedug. Algedugen vurderes derfor primært, at være anvendelig til både, der ikke sejler på længere ture i modsætning til de mange weekendture og ferieture, som er typisk for de fleste tursejlere. Mekanisk afrensning i løbet af sæsonen vil i disse tilfælde forventes at være nødvendig. Ligeledes vurderes det, at kapsejlere og visse tursejlere vil finde mængden af rurer uacceptabel. De afrensede begroningsmængder er biocidfri. Økonomisk er algedugen, såfremt den holder i 10 år, på niveau med traditionel bundmaling.
4.8.2 Bådløftere
4.8.2.1 Eurolift – National HydroHoist co., Inc.
Eurolift er en række af flydende anordninger, der består at et galvaniseret stålstativ, der bæres af to luftfyldte pontoner. Den fungere ved, at der pumpes vand ind i pontonerne for at få stativet til at synke, når båden skal bruges. Når båden skal løftes ud af vandet igen, pumpes der luft ind i pontonerne, og vandet presses ud, se billede.
HydroHoist kan også levere forskellige platformeløftere beregnet til større både på op til 15 tons lifte(Mail fra John A. Simonsen 15. nov., 2001). Liftene markedsføres af det norske firma Maritim Import A/S.
Eurolift beregnet til sejlbåd
Virkning / effektivitet
Bådlifte er nyt i Skandinavien, og erfaringer med brugen af disse er derfor sparsomme. En Eurolift med en kapacitet på 2300 kg. løfter if. den norske forhandler båden ud af vandet på 3 min. Løfterne kan leveres til forskellige skrogformer, - også sejlbåde (Mail fra John A. Simonsen 15. nov., 2001). Fordelen ved liftene er, at både kan behandles med biocidfri maling. Når båden sejler, er den så helt ubeskyttet, og sejles der på længere ture, må der forventes en del begroning.
Miljø- og sundhedseffekter
Kendes ikke.
Praktik/logistik
Idet liftene er flydende, kan de nemt flyttes og tages på land. Ilandtagning må anses som nødvendig, idet pontoner og stativ med jævne mellemrum vil skulle renses for begroning. Formentligt vil det også være nødvendigt at tage liften på land om vinteren for at undgå isskader.
En lift kræver ekstra plads svarende til omkring ½ gang bådens egen bredde. En plads til en 30 fod sejlbåd er normalt omkring 3 meter. Ved anvendelse af en lift er pladsbehovet omkring 4,5 meter. Dette vil betyde meget færre bådpladser i de dansk havne, hvilket vil kræve en udbygning af eksisterende havne eller etablering af nye. I havnebassinet vil anvendelse af Eurolift kræve en omfordeling af havnenes agterfortøjningspæle og på land skabe et opbevaringsproblem om vinteren pga. pladsmangel. Mange havne har i dag ikke vinterpladsareal nok til at opbevare havnens både.
En lift er en individuel løsning, som kun kan anvendes af én specifik bådtype og bådstørrelse (omjustering til visse andre typer er dog mulig). Af den grund er bådpladsen ikke egnet til anvendelse som gæsteplads. Udbredt anvendelse af lifte i tætpakkede lystbådehavne er i sommersæsonen en umulig løsning. Dette vil medføre forøgede havneafgifter pga. af manglende indtægter på gæstepladser.
Da bådene vil rage 1-2 meter højere op end normalt ved placering på lifte, får havnen et ændret visuelt udtryk. Denne æstetiske problematik må forventes at kunne give anledning til konflikter i havnens nærområde.
Økonomi
For en 30 fods båd med en vægt på 4 tons er prisen 125.000 NOK. Dertil kommer en ikke uvæsentlig ekstra udgift til havneplads (pga. bredden). Prisen for en lift til mindre motorbåde på op til 1130 kg er 70.000 NOK. Til priserne skal lægges fragt og leveringsomkostninger (Maritim Imports A/S, 2001).
Vurdering af data / validitet
Kan ikke foretages.
Opsamling
Eurolift indebærer en miljømæssig fordel, idet bådene kan behandles med biocidfri malinger. Liftene vurderes dog ikke at være egnede som antibegroningsmetode i danske havne, fordi de er meget dyre, pladskrævende og en individuel løsning. Større udbredelse i havne vil resultere i manglende pladser til eksisterende både, og anløb/fortøjning af gæstefartøjer vil være problematisk.
4.8.2.2 Golden Boat Lifts Inc.
Golden Boat Lifts Inc. producerer en række bådlifte til motorbåde (kan ikke anvendes af kølbåde), der løfter båden ud af vandet mekanisk. Bådløfteren monteres på en til flere pæle (afhængig af størrelse), der er banket fast i havbunden. Liften fungerer ved, at man sejler sin båd hen over en metalramme, der hejses op af en elmotor, monteret på pælen(ene). Liftene markedsføres af det norske firma Maritim Import A/S.
Virkning / effektivitet
Fordelen ved liftene er, at både kan behandles med biocidfri maling. Under sejlads er båden helt ubeskyttet, og sejles der på længere ture, må der forventes en del begroning.
Miljø- og sundhedseffekter
Kendes ikke.
Praktik/logistik
Liftene kræver lidt ekstra plads svarende til omkring ½-1 meter mere end bådens egen bredde. Dette vil betyde færre pladser i de danske havne samt en omfordeling af agterfortøjningspæle. Bådene vil rage 1-2 meter højere op end normalt ved anvendelse af lift, hvorved havnen vil får et ændret visuelt udtryk med æstetiske problemer til følge.
En Bolden Boat lift er en individuel løsning og kan kun anvendes af én specifik bådtype og størrelse (omjustering til visse andre typer er dog mulig). Af den grund er bådpladsen ikke egnet til anvendelse som gæsteplads. Udbredt anvendelse i tætpakkede lystbådehavne er i sommersæsonen en umulig løsning. Det vides ikke, om der er kan være problemer ved at bruge liften i områder med kraftigt tidevand eller i stormvej, eller om konstruktionen kan modstå påvirkninger fra is.
Økonomi
For en motorbåd med en vægt på 4 tons er prisen ca. 70.000 NOK (ekskl. fragt og levering). Oveni kommer udgiften til pæle samt montering af pæle og lift. Dertil kommer yderligere en øget udgift til en bredere havneplads .
Vurdering af data / validitet
Kan ikke vurderes.
Opsamling
Golden Boat Lift kan ikke anvendes til sejlbåde. Liften vurderes ikke at være anvendelig som antibegroningsmetode i Danmark, dels fordi liften er monteret på pæle, der risikerer at blive skruet op af isen om vinteren, og dels fordi systemet er meget kostbart. At montere og demontere systemet vil være tidskrævende og rent praktisk være problematisk.
4.8.2.3 Magnum Boat Lift – Boat Lifts Unlimited, Deale, Maryland, USA
Magnum Boat Lift er en metalvugge, der kan løfte motorbåde ud af vandet, så begroning undgås. Systemet fungerer ved, at man sejler sin båd hen over metalvuggen, som er sænket ned i vandet. Vuggen løftes op ved hjælp af en elmotor, der driver 4 ruller. Disse ruller løfter hele arrangementet via blokke og wirer. Løftesystemet kræver 4 pæle.
Virkning / effektivitet
Magnum Boat Lift – en af mange - er beskrevet i Miljøprojekt Nr. 510 1999 "Test af mekanisk rensning af skibsbunde med reduceret miljøbelastning" (Miljøstyrelsen, 1999b). Der kan maks. løftes både på 16-20 fods længde.
Miljø- og sundhedseffekter
Kendes ikke.
Praktik/logistik
Fylder mere end en alm. bådplads i bredden.
Økonomi
Anskaffelsespris kendes ikke. Udover investeringen i selve liften kommer udgifter til pæle og montering.
Vurdering af data / validitet
Kan ikke fortages.
Opsamling
Vurderes ikke at være egnet som antibegroningsmetode, fordi konstruktionen risikerer at blive skruet op af isen om vinteren. At montere og demontere systemet vil være tidskrævende og rent praktisk være problematisk.
4.8.3 Mekanisk rensning på land
Der blev i 1998 udført et større forsøg med praktisk afprøvning af biocidfri malingers potentiale kombineret med mekanisk rensning. Der har ikke tidligere været udført forsøg med at tage både behandlet med biocidfri malinger på land for afrensning. Forsøget er beskrevet i Miljøprojekt Nr. 510 1999 (Miljøstyrelsen, 1999b). 29 både deltog i forsøget og fik påført en glat epoxy maling på den ene side af bunden og en eksperimentel silikonemaling på den anden side. Bådene blev inspiceret og renset 3 gange i løbet af sæsonen samt ved optagning i efteråret. Ved hver inspektion blev bådene hejst på land, begroningstyper og mængde blev beskrevet, og det blev afgjort, hvor svær begroningen var at fjerne ("slip-let" egenskaber). Herefter rensede bådejerne bunden med højtryksrenser, spartel, svamp, børste el. lign.
Af praktiske og logistiske årsager anses metoden for uoverkommelig for havne såvel som bådejere. Det anses samtidig for urealistisk dyrt, såfremt metoden skulle udbredes i fuld skala i Danmark.
4.9 Opsamling øvrige metoder
Algedugen er et antibegroningsalternativ, der består af en tætsiddende presenningsdug, der sidder om bådens undervandsskrog og forhindrer, at begroning fæstner sig til bådens bund. Der er på en testbåd observeret omkring 50 rurer på bunden, hvilket vurderes at være uacceptabelt for kapsejlere og de fleste tursejlere, idet sejladsegenskaberne forringes. Dugen begror udvendig (28 kg på en sæson), og udbredt anvendelse af konceptet vil medføre etablering af nødvendige faciliteter til opsamling og bortskaffelse af de store mængder af begroning.
Bådløfterne fungerer enten vha. pontoner, der hhv. fyldes eller tømmes for vand (Eurolifts) eller vha. et hejsesystem, der monteres på en række pæle (Golden Boat Lift og Magnum Boat Lift).
Et problem for såvel algedug som bådlift er, at bådene er ubeskyttede, når dug/lift forlades. Af den grund vurderes de primært at være anvendelige til både, der ikke sejler på længere ture, i modsætning til mange weekendture og ferieture, som kendetegner de fleste tursejlere. Alternativt må de kombineres med afvaskninger. På liftene vil det være nemt manuelt at rense bunden, hvorimod både, der anvender algedug, må tages på land.
Fælles for de to typer af alternativer er også, at de er individuelle løsninger, som kun passer til en bestemt bådtype og -størrelse. Af den grund er bådpladsen ikke egnet som gæsteplads, når pladsen forlades. Udbredt anvendelse af algeduge/bådlifte i danske havne med mange besøgende gæstesejlere vil i sommermånederne være en umulig løsning. Dette vil medføre forøgede havneafgifter pga. af manglende indtægter på gæstepladser.
Bådløftere er - set over en 15 års periode - omkring 8 gange dyrere sammenlignet med traditionel bundmaling, hvorimod algedugen ligger på niveau med bundmalingerne.
Da bådløfterne kræver ekstra plads, vil der blive færre bådpladser i havnene.
Mekanisk rensning på land af afprøvet gennem et større forsøg i 1998, hvor 29 både behandlet med biocidfri bundmaling deltog. Metoden anses for uoverkommelig for sejlere og havne og ekstrem dyr, såfremt den skulle udbredes i større skala.
| 1 | Stoffer, der giver anledning til betænkelighed, da de muligvis kan fremkalde kræft hos mennesket, men for hvilke der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en tilfredsstillende vurdering. Der er visse tegn fra relevante dyreforsøg, men disse er utilstrækkelige til at placere dem i kategori 2. |
5. Forskning og udvikling – kommende metoder
I dette kapitel beskrives metoder og produkter, der endnu er under udvikling, og som det i løbet af dette projekt har været muligt at identificere. Det drejer sig om prototypeprodukter samt opfindelser, der er ved at blive omsat til konkrete metoder/produkter m.m.
I starten af kapitlet indgår ligeledes en samlet oversigt over og status for projekter støttet at Miljøstyrelsens Program for renere produkter m.m.
5.1 Præsentation af gennemførte og igangværende projekter under Program for renere produkter m.m.
I det følgende er de projekter, der har opnået støtte via renere produktordningen kort beskrevet. Projekterne er opdelt i hhv. publicerede og ikke publicerede projekter.
5.1.1 Publicerede projekter
5.1.1.1 Miljøprojekt nr. 384, 1998
Titel: Kortlægning og vurdering af antibegroningsmidler til lystbåde i Danmark
Udført af: CETOX, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)
Tilsagn den: 21. oktober 1997
Publiceret januar 1998, kun i papirformat.
Projektet indeholder øko-toksikologisk beskrivelse af de mest anvendte aktivstoffer i bundmaling. Samtidig findes en gennemgang af mulige biocidfri alternativer.
5.1.1.2 Miljøprojekt nr. 507, 1999
Titel: Toksikologisk vurdering af begroningshindrende biocider og biocidfri
bundmalinger
Udført af: Vandkvalitets Instituttet (VKI)
Tilsagn den: 25. marts 1998
Projektets titel: Indledende vurdering af mekanisk rensning som alternativ til
biocidholdig bundmaling samt vurdering af biocidholdige antibegroningsmidler med forventet
reduceret miljøbelastning.
Publiceret november 1999, elektronisk (se også Miljøprojekt 510 nedenfor).
Målet med denne del af projektet var at udføre:
| Økotoksikologiske vurderinger af biociderne kobber, Sea-Nine og zinkpyrithion på baggrund af eksisterende data og nye laboratorieforsøg, og |
| Økotoksikologiske vurderinger af udvaskningsvand fra paneler påført de biocidfri malinger, der blev anvendt i ovennævnte projekt. |
I rapporten konkluderes det bl.a., at biotilgængeligt kobber er meget giftigt over for vandlevende organismer. Kobbers potentielle giftvirkning i vandmiljøet reduceres ved binding til organiske stoffer og sedimenter, der medfører, at den aktuelle biotilgængelighed af kobber er lav. Forstyrrelser af sedimentet, og de deraf følgende ændrede iltforhold, vil imidlertid kunne remobilisere bundet kobber, og sådanne ændringer vil muligvis kunne medføre effekter over for følsomme organismer i nærheden af havneområder og klapningspladser.
Zinkpyrithion omdannes meget hurtigt ved fotolyse og biologisk nedbrydning. Giftigheden af de stabile nedbrydningsprodukter omadin sulfonsyre og pyridin sulfonsyre er i flere størrelsesordener mindre end Zinkpyrithions. Zinkpyrithion vil sandsynligvis hurtigt blive elimineret, når lystbådene tages op af vandet ved sejlsæsonens afslutning, som følge af stoffets korte halveringstid i vand og sediment (Miljøstyrelsen, 1999a).
5.1.1.3 Miljøprojekt nr. 510, 1999
Titel: Test af mekanisk rensning af skibsbunde og antibegroningsmidler med reduceret
miljøbelastning.
Udført af: J.C. Hempel’s Skibsfarve-Fabrik A/S i samarbejde med Dansk Sejlunion
Tilsagn den: Som ovenfor
Projektets titel: som ovenfor
Publiceret juni 1999, elektronisk
Projektet havde til formål:
- At foretage en kortlægning af eksisterende erfaring med mekanisk rensning i ind- og udland (specielt Europa)
- At gennemføre pilotforsøg med mekanisk rensning på biocidfri bundmalinger
- At gennemføre praktisk afprøvning af to biocidholdige bundmalinger baseret på hhv. Sea-Nine og Zinkpyrithion
- At gennemføre indledende forsøg til estimering af frigivelseshastighed af Sea-Nine og Zinkpyrithion fra bundmaling indeholdende disse stoffer
- At gennemføre økotoksikologisk vurdering af de biocidfri malinger som vil blive anvendt i pilotrensningsforsøget
- At gennemføre økotoksikologiske vurderinger af Sea-Nine, Zinkpyrithion og kobber samt udføre supplerende laboratorieundersøgelser på Sea-Nine og Zinkpyrithion
5.1.1.4 Miljøprojekt nr. 608, 2001
Titel: Algedugen – et alternativ til bundmaling
Udført af: Olsen Design Aps
Tilsagn den: 17. december 1999
Publiceret juni 2001, elektronisk
Se beskrivelse af produktet i kapitel 4.
5.1.1.5 Miljøprojekt nr. 611, 2001
Titel: Undersøgelse af kritisk frigivelseshastighed for kobber fra bundmaling til
lystbåde.
Udført af: J.C. Hempel’s Skibsfarve-Fabrik A/S i samarbejde med Dansk Sejlunion.
Tilsagn den: 17. december 1999
Publiceret juni 2001, elektronisk.
Relaterede projekter udført af DMU, findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. Det drejer sig om forprojektet: "Opsætining og kontrol af kritiske parametre i ISO 15181" og projektet: "Undersøgelse af ISO 15181 til bestemmelse af udludningshastighed for kobber fra bundmaling".
Projektet havde til formål at udvikle og afprøve en bundmaling med den lavest mulige frigivelse af kobber fra bundmaling til lystbåde, som samtidig sikrer skibsbundene beskyttelse mod begroning. Se kapitel 4 punkt 4.2.1. for omtale af de udviklede malinger.
Samtidig var formålet at opstille en metode til måling af kobberfrigivelsen fra bundmalinger med henblik på eventuel fastsættelse af en grænseværdi herfor. Metoden viste sig dog for usikker fra forsøg til forsøg til at kunne fastsætte faktiske grænseværdier for frigivelse af kobber. Derimod vil den være velegnet til at bestemme forskellige malingers kobberfrigivelsesniveau relativt i samme forsøg.
5.1.1.6 Miljøprojekt nr. 634, 2001
Titel: Udvikling og afprøvning af SealCoat som mekanisk antibegroningsmiddel i Danmark
Udført af: SealCoat Danmark A/S
Tilsagn den: 3. december 1999
Publiceret: Oktober 2001, kun elektronisk.
Projektets formål var at udarbejde en miljøvurdering af SealCoat belægningen, herunder, hvorvidt der fra belægningen blev frigivet stoffer, der kunne have negative effekter i havmiljøet. Resultater af en række tests viste, at den færdighærdede belægning ikke frigav stoffer i nævneværdigt omfang og derfor ikke anses for at udgøre nogen risiko for havmiljøet.
5.1.2 Ikke publicerede projekter
5.1.2.1 KBK Boatcleaners ApS, Kolding – forprojekt
Firmaet KBK Boatcleaners ApS fik støtte til et forprojekt i juni 1997. Projektet blev ikke publiceret. Firmaet udarbejdede i løbet af 1997 en prototype til en undervandsvasker for lystfartøjer. I nov. 1997 blev boatcleaneren demonstreret i Kolding Nordhavn. En 26 fods glasfibersejlbåd blev vasket. Ved den efterfølgende ilandtagning af båden afsløredes efter Dansk Sejlunions vurdering, at bådens bund var afrenset til en afrensningsgrad på ca. 90%. Bådens begroningsgrad før afrensning blev imidlertid ikke observeret, men har formentlig været begrænset, da båden var malet med biocidholdig bundmaling. Efter KBK’s forklaringer var det herefter intensionen, at boatcleaneren skulle færdigudvikles med henblik på produktion og markedsføring i slutningen af 1998.
I mellemtiden har Dansk Sejlunion ikke kunnet spore nogen iøjnefaldende aktiviteter med bådvaskeren – herunder færdigudvikling, demonstrationstiltag mv. (Dansk Sejlunion, 2001). Firmaet har dog fået tilsagn om støtte til et opfølgende projekt, der sigtede på færdigudvikling af vaskeren samt test med en række lystfartøjer (se nedenfor).
5.1.2.2 KBK Boatcleaners ApS, Kolding – hovedprojekt
Udført af: KBK Boatcleaners ApS
Titel: Undersøgelse og formidling af mekanisk rensningspotentiale som substitut for
biocidholdige antibegroningsmidler til lystbåde.
Tilsagn juli 1999.
Dette projekt skulle have været rapporteret i løbet af 2000, men er blevet forsinket bl.a. pga. tekniske vanskeligheder. Dansk Sejlunion har fået oplyst, at bådvaskeren nu konstruktionsmæssigt er undergået større ændringer, men efter KBK’s udsagn vil bådvaskeren først i foråret 2002 være klar til fornyet afprøvning med et større antal lystfartøjer (Dansk Sejlunion, 2001).
KBK’s konstruktion
Undervandsvaskeren er beregnet til afrensning af bunde på lystfartøjer, dvs. kølbåde og motorbåde af glasfibermateriale og belagt med hård primeroverflade. Vaskerens dimensioner er 10 x 7 m og har en dybgang på 3 m. Gennemsejlingsbredden er max. 5 m. En u-formet stålkonstruktion oppebæres i vandet af fire flyde- og trimpontoner af glasfiber – to i hver side. Til basiskonstruktionen er fastmonteret to leddelte bevægearme, der fastholder de runde vaskebørster, som er lejret og virkende i horisontalt plan.
KBK cleaner
Installation
KBK cleaneren er beregnet til at flyde i havnebassinet. Til installationslængden på de 10 m skal tillægges fartøjerne længde og tilsejlingsområde.
Funktion
Et fuldt funktionsdygtigt vaskeanlæg skal kunne betjenes af 2 mand (bådejer + en hjælper). De afrensede begroningsmængder opsamles under vaskeprocessen i et underliggende reservoir, hvorfra det kan ilandtages til destruktion efter en endnu ikke anvist metode.
Omkostningsvurdering
Anskaffelsesprisen forventes at være 1,5 mio. kroner ekskl. moms. Ved afskrivning over 10 år, 8% forrentning samt 20.000 kr. om året til drift og vedligehold – andrager de årlige omkostninger 235.000 kr. Ved skønnet maksimalt mulige antal vaske på 30 pr. uge gennem sæsonens 16 uger fås en pris på 625 kr. incl. moms pr. vask. Ved forventet bådvask 4 gange i løbet af sæson, fås en vaskeudgift på ca. 2.500 kr. pr. båd.
I en mellemstor havn med f.eks. 500 lystbåde vil kapaciteten logistisk set dog skulle sættes op, idet der her skal afvaskes 125 både pr. uge svarende til lige knap 18 bådvaske pr. dag. I så fald skal der investeres i flere vaskemaskiner, i dette tilfælde 4 stk., hvis der fortsat regnes med 30 vaske pr. uge pr. maskine som det maksimale.
Opsamling
KBK Boatcleaners er pr. nærværende ikke produktions- og leveringsklar. De afvaskede begroningsmængder er biocidfri. Metode til ilandtagning af afrensede begroningsmængder fra bådvaskeren er pr. nærværende ikke anvist. Vaskemaskinen er så pladskrævende, at placeringen vil være problematisk i langt de fleste havne. I særdeleshed er dybgangen på tre meter et problem. Slitageforholdet på bådene ved den gentagne mekaniske vaskeproces er ikke vurderet.
5.1.2.3 Antipæleorm
Udført af: Olsen Design Aps
Tilsagn december 2000.
Forventes færdig med udgangen af 2002
Projektet sigter på at udvikle biocidfri alternativer til beskyttelse af træbåde mod pæleormsangreb. Der arbejdes med forskellige former for imprægnering af træet, der forsegles, hvorved frigivelse af miljøskadelige stoffer til havmiljøet forhindres. Yderst tænkes bådene beskyttet af Algedugen (se omtale andet steds), hvorfor der også skal udføres test af denne på træbåde.
5.1.2.4 Substitution af miljøfarlige biocider med enzymer i skibsbundmaling
Udført af: Biolocus Aps, Enpro ApS, DHI - Institut for Vand og Miljø samt Dansk
Sejlunion.
Tilsagn den: 3. september 2001
Forventes afsluttet 1. januar 2003
Formålet med projektet er at anvende enzymer i stedet for traditionelle biocider til forhindring af begroning på skibe. Projektet udføres i samarbejde med EnPro ApS (akkrediteret udviklingslaboratorium for maling og trykfarver), DHI (Institut for Vand og Miljø) samt Dansk Sejlunion. Enzymer er biologiske molekyler (proteiner), som forekommer i alle levende organismer.
Projektet skal udvikle metoden til en brugbar malingsteknologi, og parallelt hermed vil de anvendte enzymer blive testet ved økotoksikologiske metoder, så det kan undersøges, om de er uskadelige for miljøet, bliver nedbrudt og dermed ikke ophobes i miljøet.
Metoden vil i 2002-2003 blive afprøvet under realistiske forhold på lystbåde i et antal danske havne i samarbejde med Dansk Sejlunion. BioLocus ApS har gennem nogen tid arbejdet med at forberede teknologien og har både i laboratorieforsøg og ved feltforsøg vist, at enzymer aktivt modvirker begroning. BioLocus har derfor indgivet en international patentansøgning (PCT-ansøgning) for at beskytte den grundlæggende teknologi.
5.2 Øvrig forskning og udvikling
5.2.1 Bundmaling med naturlige / mindre miljøbelastende biocider
5.2.1.1 LKR bundmaling - LKR Paints ApS DK
Firmaet LKR epoxy har gennem en årrække arbejdet på at udvikle en miljøvenlig epoxybaseret bundmaling. Tre prototypemalinger blev i et indledende forsøg i 1999 testet på 10 lystbåde, der var geografisk fordelt i Danmark. En af typerne viste bedre resultater end de øvrige, selv om den begroede. I LKR´s rapport fra forsøget hedder det, at rurer og alger på denne type sad mindre fast, og at denne prototype i kombination med en undervandsvaskemaskine ville være en perfekt løsning (LKR-Epoxy, 2000). I forsøget skulle de deltagende sejlere bl.a. give deres vurdering af behovet for afrensning af bunden med en lille højtryksrenser fra 0-10. 0 svarede til ingen afrensning og 10 til mindst en afvaskning pr. måned. De ti sejlere vurderede afvaskningsbehovet til mellem 3 og 7. Det anføres endvidere i rapporten, at prototypemalingerne havde tendens til at løbe og danne appelsinhud ved påføring (LKR-Epoxy, 2000).
Siden er der sket en videreudvikling af den bedste prototype for at forbedre malingens påføringsegenskaber. Derudover er der arbejdet på at forbedre malingens antibegroningsegenskaber. Påføringsproblemerne skulle være løst og begroningsegenskaberne skulle nu være forbedret tilstrækkeligt til, at et produkt til brug på hurtiggående fartøjer, der samtidig har en del sejltid, anses for færdigudviklet (Samtale med Lars Kruse Ravnsbæk 11. dec., 2001).
Rettighederne til produktet er overtaget af firmaet LKR Paints ApS.
Firmaet udfører løbende forsøg og udvikling af produktet, men malingen må indtil videre betegnes som værende på prototypestadiet. LKR Paints APS forventer dog inden for et år, at den er færdigudviklet til også at kunne anvendes på lystfartøjer og langsomtgående skibe samt skibe, der som lystbåde kun sejler relativt lidt.
Det skal nævnes, at produktet indeholder ikke nærmere oplyste aktivstoffer. Hvornår malingen vil blive markedsført vides ikke (Samtale med Lars Kruse Ravnsbæk, 2001).
5.2.1.2 Pilotforsøg med alternative midler til begrænsning af begroning på skibe – Landsforeningen Levende Hav
I sommeren år 2000 udførte Landsforeningen Levende Hav i samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus og Bønnerup Lystbådehavn et pilotforsøg angående alternative bundmalinger. Forsøget skulle undersøge mulighederne for at screene en række naturlige stoffers effekt over for begroning ved hjælp af en hurtig og primitiv metode, hvor fortøjede flåder simulerede skibssider.
Effekten af stofferne måltes ved at undersøge, hvor mange gram tørvægt begroning, det var muligt at skrabe af prøvefladerne ved forsøgets slutning. De valgte stoffer var hovedsagelig æteriske olier og krydderier. Stofferne blev udvalgt ud fra den logik, at de indgår i planternes kemiske beredskab. De kan formodes at have biologisk virkning som lokalirriterende, lokalbedøvende og/eller med virkninger på nervesystemet. Det angives i rapporten, at der intet vides om disse stoffers eventuelle giftighed i det marine miljø, men at de er biologisk nedbrydelige og er testet på mennesker i århundreder.
Det konkluderes, at en række af stofferne - kryddernellikeolie, sort peberolie, pebermynteolie, kamfer og cayenne – viste en effekt ved at forsinke starttidspunktet for begroningen. Men da begroningen først kom i gang, blev forskellen mellem prøverne efterhånden udjævnet. Ved slutningen af forsøget var alle prøveflader med undtagelse af en med et kommercielt middel i god vækst, men den begroningsforsinkende virkning, som visse midler udviste, kunne stadig spores på en række.
Det anbefales, at der bl.a. arbejdes videre med screeningstests og på at finde et velegnet bærestof - formodentlig en voksblanding - da det anvendte bærestof, linolie, sandsynligvis har resulteret i, at stofferne meget hurtigt blev udvasket (Levende Hav, 2001).
5.2.1.3 Middel mod rurer - Göteborg Universitet
På Göteborg Universitet arbejdes der via programmet Stiftelsen för Strategisk Forskning bl.a på at finde alternativer til TBT. En forsker ved Universitetet opdagende i 1998, at et stof, der indgår i sovemidler til dyr, kan hindre rurer i at sætte sig på plader behandlet med traditionelle polymermalinger iblandet 0.01% af stoffet. Stoffet, der kaldes Katemin, regnes for meget lidt giftigt over for vandlevende organismer og har den egenskab, at det ikke slår rurerne ihjel, men blot ’skræmmer’ dem væk. Da Kateminet kun virker mod rurer, kan det blive nødvendigt at tilsætte andre stoffer, som kan virke mod øvrige organismer samt bevoksning. Professor Hans Elwing regner med, at der vil gå endnu 2 til 3 år, før Katemin i skibsmaling kan komme til salg i større målestok (Fjeldberg, 2000).
5.2.2 Biocidfri bundmalinger / belægninger
5.2.2.1 Power Shield
Dette er en amerikansk produceret bundbelægning fra firmaet Shield Corporation og importeres af US-Gloss Europe AB. Belægningen er holdbar i op til 5 år. Produktet forhandles pr. nærværende ikke i Danmark, idet testresultater i Sverige ifølge den danske forhandler p.t. er for dårlige. Produktet er derfor midlertidigt taget af markedet, indtil bedre testresultater forligger (Samtale med Lars Jørgensen 26/11.01).
Virkning / effektivitet
Belægningen har været afprøvet på to svenske lystbåde i sæson 2001 med dårlige resultater (Samtale med Lars Jørgensen 26/11.01). Derudover har Power Shield været påført et testpanel i Kalvehave Havn i sæson 2001 - ligeledes med dårligt resultat. Pladen var meget bevokset (kun lidt mindre end referencepladerne)(Dansk Sejlunion, 2001).
Miljø- og sundhedseffekter
Der findes p.t. intet dansk sikkerhedsdatablad for produktet, men belægningen skulle if. forhandleren være biocidfri.
Økonomi
Prisen på Power Shield kendes ikke, men vil blive meget høj, såfremt produktet på et tidspunkt markedsføres i Danmark
Vurdering af data / validitet
Idet forhandleren anser de foreløbige testresultaterne som hovedårsag til at produktet ikke markedsføres i Danmark, anses oplysninger vedr. effektivitet for valide.
5.2.2.2 Silikonebelægning– Hempel’s Skibsfarve-Fabrik A/S
Hempel producerer i dag en silikonebelægning til brug på erhvervsskibe, der sejler meget og samtidig har en høj gennemsnitsfart. Der udvikles og testes i øjeblikket på en variant til lystbådemarkedet (Samtale med Allan Juul Nielsen dec., 2001).
5.2.2.3 Test med biocidfri bundmalinger - Sjöfartsverket
Sjöfartsverket i Sverige har gennem en årrække gjort et stort arbejde for at udvælge, afprøve og vurdere biocidfri alternativer til traditionel bundmaling. I en af disse tests var målet at undersøge, hvorvidt der til erhvervfartøjer med megen sejltid kunne findes alternativer. Det konkluderes i testen, at der på den svenske vestkyst ikke findes produkter, der kan anses som alternativer til de traditionelle malinger (Sjöfartsverket, 2000).
I sæsonerne 2000 og 2001 har Sjöfartsverket udført en større test med 24 forskellige hhv. biocidfri og biocidholdige bundmalinger/belægninger på en række lystfartøjer hhv. på øst- og vestkysten (i Sverige). Det første delresultat efter første sæson viste, at i alt 16 malinger gav en dårlig eller slet ingen beskyttelse mod bevoksning af dyr og alger på skroget. Syv af disse malinger viste så dårlige resultater, at Sjöfartsverket fandt det formålsløst at teste dem endnu en sæson. Det drejer sig om følgende malinger:
| Krasol NH 22 / Krasol Marine |
| Topium Marine |
| CAF 2534 PEX /CAF 2587 PEX |
| SealCoat |
| LeFANT SPF |
| PUR-Teflon VP1817 |
| VC 17 Ny teknologi |
Nogle af malingerne havde for dårlig vedhæftningsevne. Ét produkt var svært at påføre og krævede specielt apparatur. Andre havde for store krav til høj temperatur og lang tørretid. Men malingerne gav også en dårlig beskyttelse med begroning, udtaler Anders Wissler, projektleder på Sjöfartsverket (Kölner, 2001).
Forsøget blev endeligt rapporteret i marts 2002 og viser, at det på den svenske vestkyst (der begroningsmæssigt er sammenlignelig med danske farvande) er svært at finde alternativer til de giftige malinger. Fem af de testede malinger gav en tilfredsstillende begroningshindrende virkning. Det drejer sig om:
| Mille Dynamic og Yacht Classic S fra Hempel samt |
| Trilux, Micron WQ og Cruiser fra International. |
Alle fem malinger indeholder imidlertid kobber og alle på nær Yacht Classic S indeholder også biocidet Irgarol, der er forbudt i Danmark. Kobberfrigivelsen fra disse malinger er reduceret til omkring en fjerdedel af det niveau, der blev anvendt før 1998 (Sjöfartsverket 2002). Øvrige testede vestkystmalinger fik alle bedømmelsen vis eller kraftig bevoksning. Det indebære if. Sjöfartsverket, at bevoksningen bedømmes til at være uacceptabel for bådejerne.
Sjöfartsverket udtrykker i en pressemeddelelse, at der kræves yderligere udviklingsarbejde inden de giftfrie bundmalinger i effektivitet kan konkurrere med de traditionelle malinger (Sjöfartsverket, 2002a).
6. Konklusion
På baggrund af de i rapporten beskrevne metoder og produkter konkluderes følgende:
| Biocidfri bundmalinger og behandlinger giver p.t. ikke tilstrækkeligt begroningshindrende virkninger på størsteparten af danske lystfartøjer (langsomtgående både, herunder sejl- og motorbåde). Det vil være nødvendigt at kombinere disse malinger med afrensninger på land for at bevarer acceptable sejladsegenskaber og sikkerhed gennem en sejlsæson. Hvor ofte, der skal afrenses, afhænger dels af produktet, dels af farvandets saltholdighed og dels af sejladsmønster (hastigheds- og aktivitetsniveau). Afrensning vil medføre et væsentligt øget ressourceforbrug i form af el, vand til afrensning samt større brændstofforbrug pga. øget friktion gennem vandet mellem afvaskningerne. Endvidere vil det kræve store investeringer i indkøb af løftemateriel. I Sverige er man nået til samme konklusion og har givet en dispensation til at bruge visse biocidholdige bundmalinger frem til 2006 på vestkysten. |
| Mindre miljøbelastende biocidholdige malinger, der vurderes at kunne accepteres af størsteparten af danske sejlere er udviklet. Flere af disse malinger indeholder en reduceret mængde kobber. |
| Eneste effektive beskyttelse af træbådene mod pæleorm er p.t. kobber. Ingen biocidfri løsninger kan derfor anvendes på træbåde. Alternativer er under udvikling, og resultater forventes at være klar i 2003. |
| Mekaniske løsninger har alle deres begrænsninger. Vaskemaskiner vurderes ikke at være et brugbart alternativ i saltvand, primært fordi kraftig begroning ikke kan fjernes fra bådenes skrog. |
| Mekanisk rensning på land kræver store investeringer i kranudstyr m.m. og er logistisk tungt. Af den grund vurderes det at være en uoverkommeligt metode for sejlere og havne. |
| Algeduge og bådløftere er individuelle løsninger. Af den grund er bådpladsen ikke egnet som gæsteplads. Udbredt anvendelse i de danske havne, der har mange gæstebåde, er en umulig løsning. Når en båd forlader algedugen/liften, er den ubeskyttet. Af den grund vurderes de primært at være anvendelige til både, der ikke sejler på længere ture i modsætning til de fleste tursejlere, der foretager mange weekendture og ferieture. Alternativt må metoderne suppleres med rensning. På liftene vil det være nemt manuelt at rense bunden, men liftene kræver meget store investeringer og er pladskrævende i havnen. |
Samlet konkluderes det, at der i dag ikke er udviklet tilstrækkeligt effektive biocidfrie eller brugbare mekaniske alternativer, der kan anvendes på hovedparten af danske lystfartøjer.
Der findes en række biocidfri løsninger, som vil kunne anvendes på hurtigtgående motorbåde (over 15 knob), der samtidig sejler meget. Samtidig vurderes algedugen at kunne anvendes af fartøjer, der ikke sejler på længere ture, herunder f.eks. klubjoller, skolebåde m.m.
Til gengæld findes der i dag en række mindre miljøbelastende biocidholdige bundmalinger og til dels bundbehandlinger, hvis begroningshindrende virkning vurderes at kunne accepteres af størsteparten af danske sejlere.
Samlet set anses disse produkter at kunne dække behovet på markedet. Det drejer sig om produkterne Mille Ocean Test (langsomtgående både herunder sejl- og motorbåde), Mille Sole Test (kuttere) og Kobberhud 2000, Copperpoxy, Copperboat og Hard Racing Test (motorbåde og til dels sejlbåde med høj sejlaktivitet).
Ses der på den igangværende forskning og udvikling, må det generelt konstateres, at der vil gå nogle år, før der kan siges noget om kommende alternativers virkning som antibegroningsmiddel til lystfartøjer.
Det konkluderes derfor, at der vil gå en årrække før der findes brugbare løsninger, som vil kunne leve op til reglen udstukket i § 5 i Bundmalingsbekendtgørelsen (Bek. 761). I følge denne forbydes fra 1. januar 2003 biocidholdig bundmaling til fritidsbåde, som frigiver stoffer, der kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.
7. Referencer
Amko Trading Aps, 2001. SSC-44 – Biocidfri bundmaling - der virker !! Beskrivelse og brugsanvisning. www.amko.dk/ssc-44.htm
Bagge, 2000. Mail fra John Bagge, medlem af Thurø Sejlklub, af 10. september 2000. Emne: Olsen Mini Twin.
Bek. nr. 761 af 25.september 1999. Bekendtgørelse om begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling. Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.
Bek. nr. 1065 af 30. nov. 2000. Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.
Bek. nr. 733 af 31. juli 2000. Listen over farlige stoffer 2000. Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.
Bengtsson, 2001. Ingen munter syn vid höstupptagningen. Artikel i Båtliv 6/01 af Lasse Bengtsson.
Biocides Substances - Antifouling products - PT21, 2001. Udskrift fra ECB´hjemmeside: http://ecb.ei.jrc.it/renetest/pt21_1_1.html
Brady, R., 1997. In search of non-stick coatings. Chemistry&Industry, 17. marts 1997.
Brochuremateriale om Boat Scrubber. Årstal ikke angivet. Marine Division of Lee Associates, 118 Gore Road, New Milton, Hampshire.
Søsportens Brancheforening, 1986. Bådbranchen (tidsskrift), nr. 1, 3. årgang, januar 1986. Udgivet af Søsportens Brancheforening.
Candries, M. et al., 2001. Foul Release Systems and Drag. JPCL, april 2001.
Center for miljø- og genbrugsteknologi, 1998. Kobberfrigivelse fra bundmaling – økotoxikologisk vurdering marts 1998.
Company for Advanced Coating a/s., 2001. Lovende alternativ til biocidholdig bundmaling: www.tox-free.com/sw133_fr_content.asp
Daehne, B et.al., 2000. Alternativen zu TBT – extended Summery. Ein Pilotprojekt der Umweltstifung WWF-Deutschland und des Niedersächsischen Umweltministeriums in Zusammenarbeit mit Schiffseignern und Farbherstellern.
Dansk Sejlunion, 1999. Besigtigelse af bund på lystfartøjer – Struer Skibsværft A/S – 3. september 1999. (ikke publiceret)
Dansk Sejlunion, 1999a. Besigtigelse af bund malet med SSC-44 på sejlbåd i Kastrup, oktober 1999. (ikke publiceret)
Dansk Sejlunion, 2001. KBK Boatcleaners – rapport. Udarbejdet af Dansk Sejlunion bl.a. på baggrund af inspektion af vaskeren samt interview med medejer af firmaet (ikke publiceret).
Dansk Sejlunion, 2001a. Notat vedr. algedugskonstruktionen på baggrund af samtale med Steen Olsen november 2001 (ikke publiceret).
Dansk Sejlunion, 2002. Test af biocidfrie samt mindre miljøbelastende bundmalinger, Kalvehave Havn sæsonen 2001. Kan læses på: www.sejlsport.dk
Datasheed Seajet Speed, 2001. Chugoku Marien Paints Ltd.
European Chemicals Bureau, 2001. Udskrift fra ECB´s hjemmeside, hvor chlorothalonil optræder på liste over biocider/aktivstoffer, der anvendes i antifouling. http://ecb.ei.jrc.it/renetest/pt21_1_1.html
Fjeldberg, 2000. Skibsmaling med sovemiddel. Ingeniøren 20/10-2000. Artikel af Andres Fjeldberg.
Gibson, 1997. Leaching Study of Antifouling Paints. British Columbia Research Institute in Vancouver, B.C. Dec. 1997.
International Marine Paints, 2001. www.yachtpaint.com
Justesen, 2000. Brev fra Erling Justesen medlem af Mini-12 udvalget 02.10.00, Thurø Sejlklub vedr. bundbehandling med SealCoat.
Kemikalieinspektionen, 1996. Efficiency test of the Stark Boat Washer. PM nr. 1/96. Kemikalieinspektionen.
Kemikalieinspektionen, 2001. Om Båtbottenfärger på www.kemi.dk
Kölner, 2001. Giftfria båtbottenfärger fungerer inte. Ny Teknik 16/4-01 artikel af Niclas Kölner.
Levende Hav, 2001. Rapport fra pilotforsøg med alternative midler til begrænsning af begroning på skibe. http://www.levende-hav.dk/politik/enkeltsager/Havforurening/pilotforsog.htm
Leverandørbrugsanvisning for SSC-44 1. august 2000.
LKR-Epoxy, 2000. Projekt antibegroning for skibe mv. Ikke publiceret rapport fra indledende forsøg med LKR-epoxy bundmaling.
Mail fra Jess Larsen, 2001. Jess Larsen, Company for Advanced Coating a/s.
Mail fra John A. Simonsen, 2001. John A Simonsen, Maritim Import A/S, Norway.
Mail fra Richard Chapman, 2001. Richard Chapman, European Marketing Manager, Chugoku Marine Paints.
Maritim Imports A/S, 2001. www.maritim-import.no
Material safety data sheed, Copperpoxy part A, 1995. American Marine Coatings Inc.
Material safety data sheed, Copperpoxy part B, 1995. American Marine Coatings Inc.
Material Safety Data Sheet CRUISER ECO, 1999. International Farg AB.
Material Safety Data Sheet Veridian Topcoat, 2000. International Farg AB.
Material Safety Data Sheet YBA114 FABI BOTTENFARG, 1999. Version No: 2 Revision Date: 10/03/1999. International Farg AB
Miljøstyrelsen, 1998. Kortlægning og vurdering af antibegroningsmidler til lystbåde i Danmark. Miljøprojekt 384/98.
Miljøstyrelsen, 1999a. Økotoksikologisk vurdering af begroningshindrende biocider og
biocidfri bundmalinger. Miljøprojekt nr. 507/99. http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/1999/
87-7909-542-9/pdf/87-7909-541-0.PDF
Miljøstyrelsen, 1999b. Test af mekanisk rensning af skibsbunde og antibegroningsmidler
med reduceret miljøbelastning. Miljøprojekt 510/99. http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/1999/
87-7909-553-4/pdf/87-7909-552-6.PDF
Miljøstyrelsen, 2001a. Udvikling og afprøvning af SealCoat som mekanisk
antibegroningsmiddel i Danmark. Miljøprojekt 634/01. http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2001/
87-7944-675-2/pdf/87-7944-676-0.PDF
Miljøstyrelsen, 2001b. Undersøgelse af kritisk frigivelseshastighed for kobber fra
bundmaling til lystbåde. Miljøprojekt 611/01. http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/
2001/87-7944-583-7/pdf/87-7944-584-5.PDF
Nordox, 2001. NORDOX CUPROUS OXIDE, PAINT GRADE. http://www.nordox.no/ndx3side2.html
Olsen Design ApS, 2001. Algedugen – et faconsyet alternativ til bundmaling.
Ny Viden fra Miljøsyrelsen nr. 3, 2001.
Pressemeddelelse fra Nynäshamn og Douglas Consulting AB, 2001. Nynäshamn köper en Stark båtbottentvättmaskin med uppsamlingsbassäng
Produktbeskrivning, Veridian Topcoat. International Färg AB.
Safety Data Sheed antifouling Classic 76111, 2001. Cuprous oxide organic biocide antifouling. J.C. Hempel´s Skibsfarve-Fabrik A/S.
Safety Data Sheet Seajet Speed, 2000. Chugoku Marien Paints Ltd.
Samtale med Allan Juul Nielsen dec., 2001. Hempel’s Skibsfarve-Fabrik A/S
Samtale med Erik Berth 12. dec. 2001. Termonova a/s. Forhandler af Copperpoxy i Danmark.
Samtale med Harald Jensen 10. dec. 2001. Danish Surface Treatment Center A/S forhandler af Seajet Marine Paints i Danmark.
Samtale med Ingela Dalöv, DMU 23. januar 2002. Danmarks Miljøundersøgelsers resultater stammer fra endnu ikke publiceret rapport, der bl.a. indeholder undersøgelser om omdannelsen af zinkpyrition til kobberpyrition.
Samtale med Karin Hanze, KEMI april 2002. Medarbejder hos Kemikalieinspektionen i Sverige.
Samtale med Lars Jørgensen, Amko Trading Aps 26/11.01. Forhandler af SSC-44 i Danmark.
Samtale med Lars Kruse Ravnsbæk 11. dec. 2001. Firmaet LKR-Paints Aps, under Greve Erhversfond, har overtaget rettighederne til LKR bundmalingsproduktet, og Lars Kruse Ravnsbæk er direktør for Greve Erhvervsfond.
Samtale med Lasse Bengtsson 8. feb., 2002. Ansat i Svenska Båtunionen.
Samtale med Pieter de Vries (KNWV), april 2002. Medarbejder hos Koninklijk Nederlands Watersport Verbond.
Samtale med Ralf Andersen 6. februar, 2002. Forhandlerkontor for Hempel’s produkter i Sverige.
Samtale med Staffan Högardh den 8. feb., 2002. Ansat i Svenska Båtunionen.
Samtale med Søren Nördby 24. november, 2001. Søren Nördby er miljøansvarlig i SBU (Svenska Båtunionen).
Samtale med Søren Schwennesen 3/12-2001. Herman Gotthardt Danmark, importør af International bundmalinger i Danmark.
Sikkerhedsatablad Mille Light, 2001. Ablativ maling. J.C. Hempel´s Skibsfarve-Fabrik A/S.
Sikkerhedsdatablad antifouling A87919, 2000. Ablativ tinfri begroningshæmmende skibsbundmaling. J.C. Hempel´s Skibsfarve-Fabrik A/S.
Sikkerhedsdatablad antifouling B98910, 2000. Organisk biocid pasta. J.C. Hempel´s Skibsfarve-Fabrik A/S.
Sikkerhedsdatablad Kobberhud 2000 Harpiks, 2000. Technocopp.
Sikkerhedsdatablad Kobberhud 2000 hærder, 2000. Technocopp.
Sikkerhedsdatablad SealCoat antifouling base, 1999. Sealcoat Danmark A/S.
Sikkerhedsdatablad SealCoat antifouling hærder, 1999. Sealcoat Danmark A/S.
Sikkerhedsdatablad Tox-Free Contra Fouling, Activator, 2001. Company for Advanced Coating a/s.
Sikkerhedsdatablad Tox-Free Contra Fouling, Base, 2001. Company for Advanced Coating a/s.
Sjöfartsverket, 2000. Slutrapport kartläggning, provning och utvärdering av alternativ till giftiga bottenfärger för yrkesfartyg.
Sjöfartsverket, 2002. Utvärdering av bottenfärger för fritidsbåt år 2000 – 2001. http://www.sjofartsverket.se/tabla-d/pdf/d14/rapporter/bottenfarger.PDF
Sjöfartsverket, 2002a. 2002-03-01 Pressemeddelande från Sjöfartsverket – 6/2000. Sjöfartsverkets test av båtbottenfärger färdigt. http://www.sjofartsverket.se/tabla-d/htm/d10/d100/2002030100.htm
Sound Specialty Coatings Corporation, 2001. Aquaply M product information. http://sscoatings.net/pages/aquaplym-info.htm
Termonova a/s. Information om Copperpoxy.
Watermann, 1999. Alternative Antifouling Techniques Present and Future.
LimnoMar, Hamburg May 1999.
Westerling og Foged, 2000. Staten tjener miljøet taber. Bådnyt nr. 6, juni 2000.
YACHT, 25-26/2000. Die Stunde der Wahrheit. Artikel i Yacht nr. 25-26 / 2000.
8. Bilag
| Bilag 1.1 Tjekliste til bundmalinger Produkt :______________ Reg. nr. _____ Udfyldt den ___/__-__ |
|
ja / nej |
Beskrivelse |
|
Test – findes der testmateriale på produktet? (rapporter) |
|
Hvilke: |
|
Erfaringer – findes der erfaringer med produktet ? (sejleres beretninger/oplevelser) |
|
Hvilke: |
|
Begroningshindrene effekt? |
|
Hvor meget begroning kommer? (cm) Hvilke typer begroning er der tale om? Hvilke typer begroning forhindres? |
|
Er rengøring på land i løbet af sejlsæsonen nødvendig? |
|
Ca. hvor mange gange: |
|
Fartreduktion? |
|
Ca. antal knob: |
|
Brændstofforbrug – øges det? |
|
Under sejlads: Andet (evt. kranløft): |
|
Affald – giver produktet anledning til affaldsproblemer? |
|
Hvilket affald skabes: Ca. i hvilke mængder pr. sæson: |
|
Findes der aktivstoffer i produktet? (begroningshindrene): |
|
Hvilke: |
|
Findes der organiske opløsningsmidler i produktet? |
|
Hvilke: |
|
Er produktet R og/eller S mærket (se sikkerhedsdatablad). |
|
Hvilke R og S-sætninger:
|
|
Kan produktet leve op til R 53? (producentens skøn) |
|
Begrundelse:
|
|
Forhold i havn – kræves ændret praksis ? |
|
Hvilken: |
|
Påføring – kan det udføres af alm. sejler? |
|
Hvordan: |
|
Kræves forbehandling forud for påføring? |
|
Hvilken |
|
Holdbarhed: |
Hvor ofte skal behandlingen gentages: |
||
Hvordan genbehandles bunden? |
Metode: |
||
Økonomi |
Anskaffelsespris (inkl.
moms): |
||
Andet |
|
||
Bilag:
A:__________________________________________________________
B:__________________________________________________________
C:__________________________________________________________
D:__________________________________________________________
| Bilag 1.2 Tjekliste til bundbehandlinger Produkt :______________ Reg. nr. _____ Udfyldt den ___/__-__ |
Spørgeliste |
ja / nej |
Beskrivelse |
Test – findes der testmateriale på produktet? (rapporter) |
|
Hvilket: |
Erfaringer – findes der erfaringer med produktet ? (sejleres beretninger/oplevelser) |
|
Hvilke: |
Begroningshindrene effekt? |
|
Hvor meget begroning kommer? (cm) Hvilke typer begroning er der tale om? Hvilke typer begroning forhindres? |
Er rengøring på land i løbet af sejlsæsonen nødvendig? |
|
Ca. hvor mange gange: |
Fartreduktion? |
|
Ca. antal knob: |
Brændstofforbrug – øges det? |
|
Under sejlads: Andet (evt. kranløft): |
Affald – giver produktet anledning til affaldsproblemer? |
|
Hvilket affald skabes: Ca. i hvilke mængder pr. sæson: |
Findes der organiske opløsningsmidler i produktet? |
|
Hvilke: |
Er produktet R og/eller S mærket (se sikkerhedsdatablad). |
|
Hvilke R og S-sætninger: |
Kan produktet leve op til R 53? (producentens skøn) |
|
Begrundelse: |
Forhold i havn – kræves ændret praksis ? |
|
Hvilken: |
Påføring – kan det udføres af alm. sejler? |
|
Hvordan: |
Kræves forbehandling forud for påføring? |
|
Hvilken: |
Holdbarhed: |
Hvor ofte skal behandlingen
gentages: |
|
Hvordan genbehandles bunden? |
|
|
Økonomi |
Anskaffelsespris (inkl.
moms): |
|
Andet |
|
|
Bilag:
A:__________________________________________________________
B:__________________________________________________________
C:__________________________________________________________
D:__________________________________________________________
| Bilag 1.3 Tjekliste til undervandsvaske- maskiner Produkt :______________ Reg. nr. _____ Udfyldt den ___/__-__ |
Spørgeliste |
Beskrivelse |
Test (rapporter) |
Hvilke: |
Erfaringer (sejleres beretninger/oplevelser) |
Hvilke: |
Pladsbehov |
|
Kapacitet |
|
Operationstid (fra indsejling til fra af vaskemaskine) |
|
Effektivitet |
Hvor meget begroning afrenses? Hvilke typer begroning afrenses? Hvilke skrogfaconer kan rengøres (Fladbundet, køl, ror)? Kan alle steder på bunden rengøres lige godt? (køl, ror, skrue, indtag, log m.m.) |
Skader/slid |
Kan vaskemaskinen forårsage skader/slid på f.eks. log, gelcoat, bundbehandling m.m.? |
Antal nødvendige rengøringer i løbet af sejlsæsonen |
|
Fartreduktion? |
Ca. antal knob: |
Brændstofforbrug – øges det? |
Under sejlads: Andet (sejlads til og fra vaskeren): |
Energiforbrug vaskemaskinen (drift) |
|
Betjening: |
Kræves specielt personale for at betjene vaskeren? |
Affald – giver maskinen anledning til affaldsproblemer? |
Hvilken type affald skabes: Ca. i hvilke mængder pr. sæson: Hvorledes tænkes affaldet opsamlet? |
Forhold i havn – kræves der ændret praksis ? |
Hvilken: |
Økonomi |
Anskaffelsespris inkl. moms: |
Bilag:
A:__________________________________________________________
B:__________________________________________________________
C:__________________________________________________________
D:__________________________________________________________
| Bilag 1.4 Tjekliste til øvrige metoder Produkt :______________ Reg. nr. _____ Udfyldt den ___/__-__ |
Produkt :________________ |
Beskrivelse |
Princip |
|
Test (rapporter) |
Hvilke: |
Erfaringer (sejleres beretninger m.m.) |
Hvilke: |
Begroningshindrene effekt? |
Hvor meget begroning kommer? (cm) Hvilke typer begroning er der tale om? Hvilke typer begroning forhindres? |
Er rengøring på land i løbet af sejlsæsonen nødvendig? |
Ca. hvor mange gange: |
Brændstofforbrug – øges det? |
Under sejlads: |
Betjening: |
Hvordan og af hvem? |
Affald – giver metoden anledning til affaldsproblemer? |
Hvilket affald skabes: Ca. i hvilke mængder pr. sæson: |
Energiforbrug |
|
Forhold i havn – kræves der ændret praksis ? |
Hvilken: |
Findes der organiske opløsningsmidler i produktet? |
Hvilke: |
Findes der andre problematiske stoffer i produktet? |
Hvilke: |
Findes der sikkerhedsdatablad for produktet? |
|
Er produktet R og/eller S mærket? |
Hvilke R og S-sætninegr |
Kan produktet leve op til R 53? (evt. producentens skøn) |
Begrundelse: |
Holdbarhed: |
Hvor længe holder produktet: |
Økonomi |
Anskaffelsespris inkl. moms: |
Andre forhold |
|
Bilag:
A:__________________________________________________________
B:__________________________________________________________
C:__________________________________________________________
D:__________________________________________________________