6. Konklusion, Miljøstyrelsen

Udviklingen af alternative antifoulingmetoder til lystbåde

6. Konklusion

På baggrund af de i rapporten beskrevne metoder og produkter konkluderes følgende:

Biocidfri bundmalinger og behandlinger giver p.t. ikke tilstrækkeligt begroningshindrende virkninger på størsteparten af danske lystfartøjer (langsomtgående både, herunder sejl- og motorbåde). Det vil være nødvendigt at kombinere disse malinger med afrensninger på land for at bevarer acceptable sejladsegenskaber og sikkerhed gennem en sejlsæson. Hvor ofte, der skal afrenses, afhænger dels af produktet, dels af farvandets saltholdighed og dels af sejladsmønster (hastigheds- og aktivitetsniveau). Afrensning vil medføre et væsentligt øget ressourceforbrug i form af el, vand til afrensning samt større brændstofforbrug pga. øget friktion gennem vandet mellem afvaskningerne. Endvidere vil det kræve store investeringer i indkøb af løftemateriel. I Sverige er man nået til samme konklusion og har givet en dispensation til at bruge visse biocidholdige bundmalinger frem til 2006 på vestkysten.

Mindre miljøbelastende biocidholdige malinger, der vurderes at kunne accepteres af størsteparten af danske sejlere er udviklet. Flere af disse malinger indeholder en reduceret mængde kobber.

Eneste effektive beskyttelse af træbådene mod pæleorm er p.t. kobber. Ingen biocidfri løsninger kan derfor anvendes på træbåde. Alternativer er under udvikling, og resultater forventes at være klar i 2003.

Mekaniske løsninger har alle deres begrænsninger. Vaskemaskiner vurderes ikke at være et brugbart alternativ i saltvand, primært fordi kraftig begroning ikke kan fjernes fra bådenes skrog.

Mekanisk rensning på land kræver store investeringer i kranudstyr m.m. og er logistisk tungt. Af den grund vurderes det at være en uoverkommeligt metode for sejlere og havne.

Algeduge og bådløftere er individuelle løsninger. Af den grund er bådpladsen ikke egnet som gæsteplads. Udbredt anvendelse i de danske havne, der har mange gæstebåde, er en umulig løsning. Når en båd forlader algedugen/liften, er den ubeskyttet. Af den grund vurderes de primært at være anvendelige til både, der ikke sejler på længere ture i modsætning til de fleste tursejlere, der foretager mange weekendture og ferieture. Alternativt må metoderne suppleres med rensning. På liftene vil det være nemt manuelt at rense bunden, men liftene kræver meget store investeringer og er pladskrævende i havnen.

Samlet konkluderes det, at der i dag ikke er udviklet tilstrækkeligt effektive biocidfrie eller brugbare mekaniske alternativer, der kan anvendes på hovedparten af danske lystfartøjer.

Der findes en række biocidfri løsninger, som vil kunne anvendes på hurtigtgående motorbåde (over 15 knob), der samtidig sejler meget. Samtidig vurderes algedugen at kunne anvendes af fartøjer, der ikke sejler på længere ture, herunder f.eks. klubjoller, skolebåde m.m.

Til gengæld findes der i dag en række mindre miljøbelastende biocidholdige bundmalinger og til dels bundbehandlinger, hvis begroningshindrende virkning vurderes at kunne accepteres af størsteparten af danske sejlere.

Samlet set anses disse produkter at kunne dække behovet på markedet. Det drejer sig om produkterne Mille Ocean Test (langsomtgående både herunder sejl- og motorbåde), Mille Sole Test (kuttere) og Kobberhud 2000, Copperpoxy, Copperboat og Hard Racing Test (motorbåde og til dels sejlbåde med høj sejlaktivitet).

Ses der på den igangværende forskning og udvikling, må det generelt konstateres, at der vil gå nogle år, før der kan siges noget om kommende alternativers virkning som antibegroningsmiddel til lystfartøjer.

Det konkluderes derfor, at der vil gå en årrække før der findes brugbare løsninger, som vil kunne leve op til reglen udstukket i § 5 i Bundmalingsbekendtgørelsen (Bek. 761). I følge denne forbydes fra 1. januar 2003 biocidholdig bundmaling til fritidsbåde, som frigiver stoffer, der kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.