1.1 Mindre miljøbelastende samt biocidfri malinger

Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er udviklet tilstrækkeligt effektive biocidfri alternativer til anvendelse på størsteparten af danske lystfartøjer, dvs. langsomtgående både, herunder sejl- og motorbåde.

De biocidfri malinger, der findes på markedet, er generelt meget følsomme over for sejladsaktiviteten. Antibegroningseffekten er således i høj grad afhængig af, hvor meget og hvor hurtigt, der sejles. På de både, der kun sejler lidt, observeres der markant mere begroning end på dem, der sejler meget.

I modsætning til de biocidholdige malinger, giver de biocidfri malinger ofte en fartreduktion samt sløvhed i bådens manøvreringsevne. En sejlbåds sejlegenskaber, fart og manøvredygtighed er med disse malinger forringede og må betegnes som utilfredsstillende. Det kan derfor forventes, at jævnlige afrensninger på land vil være nødvendige ved brug af disse malinger.

Visse af de biocidfri produkter vil dog sandsynligvis give en rimelig begroningshindrende virkning på hurtigtgående motorbåde (over 15 knob), der sejler hyppigt, idet begroningen herved vil kunne "sejles af".

Af de biocidholdige malinger er to af de kobberbaserede (Mille Ocean Test og Mille Solo Test) gode bud på mindre miljøbelastende bundmalinger, der giver en rimelig beskyttelse mod begroning. Ganske vist forekommer der mere begroning på disse malinger sammenlignet med traditionelle bundmalinger, men de vurderes på baggrund af en række tests at kunne accepteres på størsteparten af danske lystfartøjer, nemlig langsomtgående både som sejl- og motorbåde (Mille Ocean Test) og træmotorbåde/-kuttere (Mille Solo Test). Disse to malinger findes også i lavt polerende udgaver (Hard Racing Test) beregnet til hurtiggående både, hvor testresultaterne dog er sparsomme.

Malingernes antibegroningsegenskaber anses dog for den absolutte nedre grænse.

Kobberfrigivelsen er i de første 42 dage reduceret med 50% i forhold til traditionelle bundmalinger. Det er en miljømæssig fordel, da opblomstring af alger m.m. netop finder sted omkring det tidspunkt, hvor bådene søsættes.  Malingen SSC-44 (kobberfri), vurderes også at ville kunne accepteres af hovedparten af danske lystsejlere. Det er dog uvist, om produktet (pga. indholdet af biocidet chlorothalonil) kan betegnes som "mindre miljøbelastende".

1.2 Mindre miljøbelastende bundbehandlinger

Generelt vurderes alle disse bundbehandlinger at begro mere end de ovenfor nævnte malinger (Mille Ocean Test, Mille Solo Test, Hard Racing Test og SSC-44).

Bundbelægningerne vil derfor primært være egnede til motorbåde med høj fart og sejlaktivitet, idet det vil være nødvendigt – specielt på de biocidfri belægninger - at sejle en del for at holde bunden fri for begroning. Selv med høj sejladsaktivitet må det dog forventes, at det på visse belægninger vil være nødvendigt at supplere med afvaskninger for at bevare acceptable sejladsegenskaber.

Det er formentlig kun de epoxybaserede kobbermalinger, der vil kunne anvendes på sejlbåde, men da det er nødvendig at sejle meget for at holde bunden begroningsfri, er kobberbelægningerne sandsynligvis ikke tilstrækkeligt effektive til den typiske tursejlersejlbåd med en lav eller middel sejlaktivitet. (Det skal dog nævnes, at det i forbindelse med projektet ikke har været muligt at skaffe særlig megen dokumention for virkningen af de epoxybaserede kobberbelægninger.)

Derudover skønnes silikonebelægningerne Seajet Speed og Veridian at kunne anvendes af ekstreme kapsejlere, der hyppigt tager båden på land og vasker bunden fri for begroning.

På den baggrund er den samlede vurdering, at der endnu ikke er udviklet tilstrækkeligt effektive biocidfri bundbelægninger, der vil kunne anvendes af hovedparten af den danske fritidsflåde (langsomtgående sejl- og motorbåde), men at der inden for denne gruppe findes produkter, der egner sig til hurtigtgående motorbåde og både med høj sejladsaktivitet.

1.3 Undervandsvaskemaskiner

Der er i løbet af projektforløbet identificeret 4 undervandsvaskmaskiner på markedet, hvoraf et firma (Rule) dog er gået konkurs. Der eksisterer ikke mange erfaringer med afprøvninger af vaskemaskiner i saltvand. Marina-Tec er indtil videre kun afprøvet i ferskvand, og Boat Scrubber omtales kun anvendt til rengøring af både, der i forvejen er behandlet med biocidholdig bundmaling.

Kun Stark bådvaskeren er blevet afprøvet i saltvand gennem en test på Sveriges vestkyst. Svenska Båtunionen (SBU) og Sjöfartsverket anser ikke Starkvaskeren som et alternativ til de biocidholdige bundmalinger i saltvand. Vaskeren er ikke effektiv nok til at klare den kraftige begroning - især rurer - der forekommer i havvand.

Til gengæld kan vaskemaskinen til visse bådtyper være et alternativ i ferskvand og brakvand, hvor begroningen primært består af slim og beskeden algebevoksning. SBU anses det dog for meget mere effektivt at tage bådene på land og spule begroningen af med højtryksrenser.

En generel fordel ved vaskemaskinerne er, at de afvaskede begroningsmængder er biocidfri, såfremt bådene er behandlet med biocidfri bundmaling. Afvasket begroning må påregnes at skulle ilandtages til destruktion for ikke at skabe forrådnelse med risiko for bundvending i havnen. Håndteringen af de afvaskede organiske begroningsmængder må derfor afklares.

En ulempe er, at vaskemaskinerne er meget pladskrævende og vil optage plads svarende til min. 5 bådpladser. Placeringen vil være problematisk i langt de fleste havne i Danmark. Specielt vil dybgangen mange steder være et problem.

Slitageforholdet på bådene ved den gentagne mekaniske vaskeproces er ikke vurderet, men kan være et problem særligt, hvis der forekommer hårdere begroning på bunden, hvilket erfaringerne fra Sverige viser. Ligeledes angives Boat Scrubberen at lave ridser på bådens bund, hvis der herpå findes rurer. Endelig er spørgsmålet om logistikken et væsentligt problem ved vaskemaskinerne.

Det svenske Sjöfartsverket vurderer, at både i saltvand skal vaskes en gang om ugen. I større havne med f.eks. 800 både skal der for at klare opgaven anskaffes 8 maskiner, hvis de kører 8 timer dagligt 5 dage om ugen.

En Stark vaskemaskine er den billigste. Den koster omkring 350.000 SEK. I det givne eksempel vil det formentligt være nødvendigt at ansætte personale til udførelse af de mange afvaskninger for at undgå flaskehals-/køproblemer, og det vil fordyre vaskeprisen væsentligt.

Samlet set anses anvendelsen af vaskemaskiner på nuværende tidspunkt derfor ikke for at være en brugbar løsning i Danmark.

1.4 Øvrige metoder

Algedugen er et antibegroningsalternativ, der består af en presenningsdug, der sidder tæt om bådens undervandsskrog. Dugen hindrer, at begroning fæstner sig til bådens bund. Der er dog på en testbåd observeret omkring 50 rurer på bunden, hvilket vurderes at være uacceptabelt for kapsejlere og de fleste tursejlere, idet sejladsegenskaberne derved forringes. Dugen begror udvendigt (28 kg på en sæson), og udbredt anvendelse af konceptet vil medføre nødvendige faciliteter til opsamling og bortskaffelse af de store mængder begroning.

Bådløfterne fungerer enten vha. pontoner, der hhv. fyldes eller tømmes for vand (Eurolifts) eller vha. et hejsesystem, der monteres på en række pæle (Golden Boat Lift og Magnum Boat Lift).

Et problem for både algedugen og bådliftene er, at bådene er ubeskyttede, når dugen/liften forlades. Af den grund vurderes de primært at være anvendelige til både, der ikke anvendes til længere ture – i modsætning til de fleste tursejlere, der foretager mange weekendture og ferieture.

Fælles for de to typer af alternativer er tillige, at de optræder som individuelle løsninger, som kun passer til én bestemt bådtype og -størrelse. Af den grund vil bådpladsen ikke være egnet som gæsteplads, når fastliggeren er på tur.

Udbredt anvendelse af algeduge/bådlifte i danske havne med mange besøgende gæstebåde vil være en umulig løsning.

Bådløftere vil – set over en 15 års periode – være omkring 8 gange dyrere end traditionel bundmaling, hvorimod algedugen økonomisk ligger på niveau med bundmalingerne.

Mekanisk rensning på land er afprøvet gennem et større forsøg i 1998, hvor 29 både behandlet med biocidfri bundmaling deltog. Metoden anses for uoverkommelig for sejlere og havne, og ekstremt dyr, såfremt den skulle udbredes i større skala.

1.5 Kommende alternativer

Der er i dag en række biocidfri og mindre miljøbelastende bundmalinger / bundbehandlinger under udvikling. Det drejer sig bl.a. om en hård glat belægning, en silikonebelægning og en enzymbaseret maling. Produkterne skal alle testes i løbet af de kommende sæsoner for vurdering af deres begroningshindrende effekt. Især den enzymbaserede maling er interessant og nyskabende, idet enzymerne forhindrer rurerlaver i at fæstne sig på en skibsbund uden at slå larven ihjel.

Samme effekt er for nylig observeret hos et stof kaldet Katemin. Der forventes at gå et par år, før stoffet vil blive anvendt i bundmaling, idet Katemin må kombineres med øvrige stoffer, der er virksomme over for øvrige begroningstyper.

Endelig er en dansk vaskemaskine under udvikling. Maskinen befinder sig i øjeblikket på prototypestadiet, og det vides pr. nærværende ikke, hvornår den vil være funktionsklar.

Generelt må det konstateres, at der vil gå nogle år, før der kan siges noget om de kommende alternativers virkning som antibegroning på lystfartøjer.