Kilde: Indberetninger til Statistik for plastemballage 2000 samt statistik for
plastemballage 1998, 1999
Som det fremgår af Tabel 4.1 er den oparbejde mængde plastemballageaffald på 22.752
tons i 2000, hertil skal lægges den i kapitel 3 nævnte lagerreduktion på 124 tons. I
alt er der således oparbejdet 22.876 tons.
På indberetningsskemaerne er virksomhederne blevet bedt om at anføre, hvilken
behandling af plasten de foretager, samt hvilken kapacitet virksomheden råder over. Der
er tale om følgende behandlingsformer:
Kværning/ formaling
Kværning og formaling er den enkleste behandlingsform. Hvis det indsamlede
materiale er rent og homogent kan det kværnede/ formalede materiale sælges som råvarer.
Kværning/formaling uden efterfølgende regenerering kan normalt kun anvendes til
behandling af HDPE.
Regenerering uden vask
Regenereringen sker i form af en ekstrudering og granulering af plasten.
Regenerering sker for at homogenisere plasten således, at den kan anvendes på linie med
virgine råvarer i fremstillingen af nye plastprodukter.
Regenerering med vask
Processen er – bortset fra vasken – identisk med regenerering uden vask.
Vask er nødvendig, når plasten har været i forbindelse med jord eller på anden måde
er blevet tilsnavset.
Tabel 4.2
Behandlingsformer og kapacitet. Tons
1) Heraf emballageaffald på 15.500 tons 2) Heraf emballageaffald på
5.300 tons
Kilde: Indberetninger til Statistik for plastemballage 2000 samt statistik for
plastemballage 1998, 1999
Som det fremgår af Tabel 4.2 er der en ledig kapacitet hos oparbejderne. Kapaciteten
er afhængig af behandlingsform. Den ledige kapacitet på kværning/formaling er ikke
umiddelbart så interessant, idet kun ganske få emballagetyper egner sig til denne enkle
behandling, ligesom en evt. udvidelse af kapaciteten ikke er særlig omkostningskrævende.
For regenerering uden vask er der en meget væsentlig forskel til 1999. Det skyldes at
der i 2000 er tilgang af en oparbejder med stor kapacitet.
Når der ikke er en sammenhæng mellem behandling, kapacitet og oparbejdet
plastemballageaffald (Tabel 4.2) skyldes det, at de fleste oparbejdere ikke kun behandler
plastemballageaffald, men også andre typer af plastaffald som f.eks. landbrugsfolie,
produktionsspild mv.
Der blev i 2000 tilført oparbejderne med regenerering med vask ca. 15.500 tons
emballageaffald. Den ledige kapacitet på 3.072 tons svarer til 20 % af
emballageaffaldsmængden som oparbejdes.
Der blev i 2000 tilført oparbejderne med regenerering uden vask ca. 5.300 tons
emballageaffald. Den ledige kapacitet på 7.177 tons svarer til 135 % af
emballageaffaldsmængden som oparbejdes.
Som det fremgår af Figur 3.1 resulterer plastgenanvendelsen i dannelsen af betydelige
affaldsmængder – i alt 2.987 tons svarende til godt 13 % af den plastemballage, der
modtages på oparbejdningsanlæg i Danmark.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at affaldsdannelsen ikke er lige stor fra alle
former for plastemballageaffald.
Der fremkommer væsentlig mere affald fra oparbejdningen af blandet plastemballage fra
husholdninger end fra rent og homogent transportemballageplast. Da den importerede
plastemballage for størstedelens vedkommende netop består af blandet husholdningsplast
fra Duales System Deutschland, mens den dansk indsamlede plast primært er
transportemballage, kan affaldsmængden fra oparbejdningen hovedsagelig relateres til det
importerede plastaffald.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|