Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion

Bilag E.
Forslag til produktorienterede udvidelser af PC-programmet Grønt Regnskab

PC-programmet Grønt Regnskab fra Landbrugets Rådgivningscenter er et værktøj til at beskrive miljøpåvirkningen på bedriftsniveau. Det omfatter følgende:
Næringsstofregnskab for bedriften (N-, P- og K-overskud pr. ha)
Næringstof-delregnskaber for henholdsvis husdyrproduktionen og markbruget (kg pr. dyreenhed, stald- og lagertab af kvælstof, næringsstofoverskud i marken)
Forbrug af pesticider (behandlingsindeks og kg aktivstof per ha)
Forbrug af energi (det direkte energiforbrug på bedriften)
Forbrug af vand (opdelt på markvanding, stalden og marken i øvrigt)
Affald (håndtering, bortskaffelse og mængder)
Tekniske anlæg (opbevaring af husdyrgødning, spildevand mv.)

De nøgletal, der p.t. indgår i det grønne regnskab, udtrykker generelt ikke den direkte miljøpåvirkning. Næringsstofoverskud pr. ha og forbrug af pesticider, energi, vand mv. pr. ha og pr. DE er først og fremmest udtryk for bedriftens ressource-udnyttelse og ressourceforbrug.

For at kunne bruges i en produktorienteret indsats på den enkelte bedrift skal de nævnte værktøjer imidlertid udvides, således at
opgørelsen kan sættes i forhold til den producerede mængde af de enkelte produkter fra bedriften,
opgørelsen kan omregnes til mere direkte udtryk for miljøpåvirkning,
opgørelsen kan udvides til at omfatte miljøpåvirkningen fra forskellige hjælpestoffer (importeret foder, gødning osv.) og andre eksterne processer, som påvirkes af dispositioner på den enkelte bedrift (f.eks. afgasning af gylle på centrale anlæg).

For at kunne sætte opgørelsen i PC-programmet Grønt Regnskab i forhold til den producerede mængde af de enkelte produkter fra bedriften er det nødvendigt at kunne udskille de aktiviteter på bedriften (og de dertil hørende nøgletal) som knytter sig til hvert enkelt produkt. Dette kan gøres under anvendelse af de samme principper som anvendes generelt til at korrigere for samprodukton ved miljøvurderinger af produkter (livscyklusvurderinger), dvs. i forhold til ISO-standarden 14041 og de praktiske anvisninger hertil, der er publiceret i bl.a. Weidema (2001). Det er dog afgørende at relatere disse principper til det faktiske datagrundlag der er tilgængeligt i det praktiske landbrug, således at den resulterende metode kan være en fælles standardmetode for landbruget, som er anvendelig på alle landbrugsbedrifter.

Mere direkte udtryk for miljøpåvirkningen vil man kunne få, dels ved at omregne de nuværende nøgletal, for f.eks. kvælstofoverskud og energiforbrug, til nøgletal for f.eks. nitratudvaskning, ammoniakfordampning og udledning af drivhusgasser, dels ved at supplere med nøgletal for andre miljøpåvirkninger af betydning. Det er derimod ikke nødvendigt i PC-programmet Grønt Regnskab at kunne regne videre til egentlige miljøeffekter (forsuring, drivhuseffekt, næringssaltbelastning osv.), da der ikke behov for en egentlig sammenlignende miljøvurdering. De modeller, der skal benyttes til beregning af f.eks. nitratudvaskning kan i øvrigt være afhængige af et meget detaljeret datagrundlag på den enkelte bedrift. Det skal derfor vurderes, om det generelt er realistisk at udføre disse beregninger med bedriftsspecifikke data, eller om der kan anvendes visse standardantagelser, evt. pr. bedriftstype.

Ved den nuværende opgørelse af nøgletal pr. arealenhed i PC-programmet Grønt Regnskab regnes alene på, hvad der foregår inden for bedriftens fysiske afgrænsning. Det vil sige, at beregningerne ikke medtager de miljøpåvirkninger, der finder sted i forbindelse med produktion af hjælpestoffer, der indkøbes til bedriften (indkøbt foder, gødning osv.). Der tages heller ikke hensyn til de ændringer i miljøpåvirkninger fra andre eksterne processer, som påvirkes af den enkelte bedrifts dispositoner (f.eks. spredning af gylle på nabomarker eller afgasning i centrale anlæg). Nøgletal pr. produceret enhed skal derimod opgøres ud fra en livscyklus-betragtning. Det vil sige, at alle miljøpåvirkninger, der forårsages af produktion på bedriften, skal inddrages, selvom påvirkningerne ikke sker fra bedriften selv. Det kan f.eks. være det kvælstofoverskud, der er forbundet med produktion af indkøbt foder eller det kvælstofoverskud der eksporteres ved spredning af gylle på nabomarker. Data for disse eksterne miljøpåvirkninger kan lægges ind som standardværdier i PC-programmet Grønt Regnskab, f.eks. som udledninger af drivhusgasser pr. kg indkøbt sojaskrå og pr. kg gylle sendt til afgasning. Disse standardværdier skal formodentlig opdateres med nogle års mellemrum, da der til stadighed fremkommer ny viden, ligesom der til stadighed sker ændringer i den anvendte teknologi, både i fremstillingen af foder og gødningsstoffer og i behandlingen af affaldsstoffer fra bedriften.

Litteraturhenvisning

Weidema B P. (2001). Avoiding co-product allocation in life-cycle assessment. Journal of Industrial Ecology 4(3):11-33.