Verificering af plastemballagemængden på det danske marked

9 Analyse af plastmængder fra andre europæiske lande

En anden måde at angribe problemstillingen på er at sammenligne plastemballageforsyningen i Danmark med forsyningen i de andre europæiske lande. Ved sammenligninger skal der selvfølgelig sættes stort fokus på de lande vi normalt sammenligner os med, idet det er her, man også må forvente, at der er den største ensartethed i emballageforbruget. Gennem sådanne sammenligninger kan man danne sig et indtryk af, om emballagemængderne befinder sig på det rette niveau.

Den europæiske brancheforening af plastproducenter – APME – har i en af deres publikationer opstillet en oversigt over plastemballageforbruget i de vesteuropæiske lande fra 1997 (Kilde: Publikation fra APME“s wb-side: Plastics packaging). Informationen til opgørelsen er hentet fra forskellige nationale kilder. Informationen dækkende Danmark er hentet fra Emballageforsyningsopgørelsen for 1997, hvor den samlede plastemballageforsyning blev opgjort til 190.000 tons. På basis af disse mængdetal kan der udregnes et pr. capita forbrug som ses på skemaet herunder. I samme skema er også anført de mængdedata, som de enkelte EU-lande har indrapporteret til EU for 1998.

Plastemballageforsyning i Vesteuropa

Kilde

 

AMPE-materiale, 1997

EU-rapportering, 1998

Land

Antal indbyggere

Mængde i 1000 tons

Pr. capita, kg

Mængde i 1000 tons

Pr. capita, kg

Østrig

8.300.000

143

17,23

190

22,89

Grækenland

10.600.000

219

20,66

 

 

Portugal

9.800.000

225

22,96

 

 

Tyskland

82.200.000

1.926

23,43

1.531

18,63

Irland

3.700.000

97

26,22

 

 

Norge

4.400.000

117

26,59

 

 

Sverige

8.900.000

245

27,53

140

15,73

Spanien

39.800.000

1.111

27,91

1.168

29,35

Storbritannien

59.400.000

1.697

28,57

1.700

28,62

Finland

5.200.000

156

30,00

90

17,31

Schweiz

7.400.000

233

31,49

 

 

Frankrig

55.000.000

1.781

32,38

1.628

29,60

Danmark

5.400.000

190

35,19

172

31,85

Holland

15.900.000

574

36,10

500

31,45

Italien

57.500.000

2.167

37,69

1.800

31,30

Belgien

10.300.000

395

38,35

218

21,17

I alt

383.800.000

11.276

29,38

9.137

23,81


Ligesom der er usikkerhed om statistikgrundlaget bag de danske tal, må der også være knyttet en del usikkerhed til tallene fra de øvrige nationer. Dette hænger ikke mindst sammen med, at ikke alle lande har et så veludviklet statistisk apparat som i Danmark. I alle sydeuropæiske lande, hvor der er et stort forbrug af plastemballage til emballering af drikkevand, bør plastemballageforbruget være større end i Danmark.

I de lande, hvor der skal indbetales forskellige afgifter for anvendelse af emballager til indsamlingsordninger som f.eks. Duales System i Tyskland, foreligger der data for, hvor meget der er indbetalt i afgift samt hvor store mængder affald, der er indsamlet. Sådanne data kan i nogen udstrækning også anvendes til et indikere et niveau for emballageanvendelsen.

I Holland har miljømyndighederne og erhvervslivet indgået et omfattende aftalekompleks angående anvendelsen og bortskaffelse af emballage. Heri ligger bl.a. et krav om, at emballagemængderne løbende skal reduceres i forhold til et fastlagt basisår. Som grundlag for opfølgning på aftalen bliver der udarbejdet årlige opgørelser af emballageanvendelsen. På grundlag af det omfattende arbejde der ligger bag aftalen vurderes det, at tallene fra Holland er temmelig valide – når man sammenligner med andre lande. Uden at der kan fremføres et konkret bevis, vurderes det at emballageanvendelsen i Holland og i Danmark er temmelig ens. Hertil skal dog lægges, at det i Holland er tilladt at emballere øl og læskedrikke på engangsemballager. Men det er dog primært kun læskedrikke i større størrelser (1 liter og derover), der tappes på plastflasker - majoriteten emballeres i metaldåser.

Netop som følge af vigtigheden af overvågningen af emballagemængden i Holland har man ændret metoden for registrering af emballagemængderne. Da den gamle aftale skulle fornys blev det hollandske parlament enige om at bruge forskellige metoder til at opgøre emballageforsyningen. I henhold til den eksisterende emballageforsyningsopgørelse var den hollandske plastemballageforsyning på 622.000 tons i 1998. Efter den nye metode reduceredes denne opgjorte mængde til 491.000 tons. Med den nye hollandske mængdeopgørelse bliver pr. capita forbruget af plastemballage på 30,9 kg. Med den reduktion af plastemballagemængden i Danmark på 20.000 tons til en samlet plastforsyningsmængde på 152.000 tons, bliver pr. capita forbruget heri landet på 28,2 kg plastemballage. Det må således siges, at der er en pæn korrelation mellem de 2 nøgletal.