Verificering af plastemballagemængden på det danske marked

12 Samlet konklusion af projektet

Det gennemførte arbejde har vist, at den opgjorte plastforsyningsmængde på ca. 172.000 tons plast pr. år er for stor. Gennem anvendelse af andre dataindgange til opgørelse af den samme mængde, kommer frem til, at mængden ligger på omkring 152.000 tons – altså en reduktion på 20.000 tons svarende til en reduktionsprocent på ca. 12%.

Reduktionen sker primært for salgsemballagernes vedkommende, da det kun har været muligt "at finde" godt 72.000 tons mod de opgjorte 92.000 tons. Den opgjorte mængde af transportemballager ligger nogenlunde i niveau med de data, der kan skaffes fra andre kilder.

De konkrete ændringer, der skal foretages af forsyningsopgørelsen, er beskrevet i forrige afsnit.

Justeringerne vil blive anvendt i opgørelsen for år 2000, men for at skabe sammenlignelighed mellem de enkelte år, vil justeringerne også blive indarbejdet i de tidligere års opgørelser.