Udvikling af sporgasmetode til brug for måling af transport af forurening mellem renserier og tilstødende lejligheder - laboratorieforsøg

1. Projektets baggrund og formål

1.1 Indledning og baggrund
1.2 Formål

1.1 Indledning og baggrund

Der har igennem 2000-2001 været væsentlig fokus på renserier og især indeklimapåvirkningen af tilstødende boliger som følge af kemisk rensning af tekstil med tetrachlorethylen. Disse undersøgelser viser, at anvendelse af tetrachlorethylen som rensevæske ofte giver anledning til overskridelse af luftkvalitetskriteriet i nærliggende boligers indeklima (Miljøstyrelsen 2001a). Det er endvidere påvist, at tetrachlorethylen kan stamme fra andre kilder end den aktuelle drift af renseriet. Emissioner fra f.eks. nyrenset tøj i boligerne spiller i den forbindelse en stor rolle.

I miljøprojektet til belysning af sinkeffekter i forbindelse med renserier og omkringliggende boliger (Miljøstyrelsen 2002a), er det dokumenteret, at adsorption af rensevæsker til byggematerialer, møbler mm. ligeledes har stor indflydelse på koncentrationsforholdene i boligerne.

Ovenstående betyder, at renserier ikke umiddelbart kan gøres ansvarlige for den samlede mængde tetrachlorethylen, der kan måles i de nærliggende boliger. Dette giver som følge heraf problemer i forhold til at håndtere Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterium for tetrachlorethylen på 0,006 mg/m3.

Da koncentrationen i rumluften i boliger kan bestå af bidrag fra flere kilder, er der risiko for en fejlvurdering af måleresultater, hvis man ikke har indsigt i bidragene fra alle kilder. Situationen kompliceres yderligere af, at rumluftkoncentrationen i boligen afhænger af boligens luftskifte. To renserier med samme "udslip" til en overliggende lejlighed kan derfor blive vurderet forskelligt afhængigt af den enkelte lejligheds luftskifte.

For at kunne vurdere et renseris reelle bidrag til indeklimaet i en tilstødende bolig er det således nødvendigt at bestemme transporten (flux´en) mellem renseriet og den tilstødende bolig.

Der er tidligere udgivet et miljøprojekt fra Miljøstyrelsen vedrørende begrænsning af forurening fra renserier, hvor netop fluxbestemmelser indgik som en del af projektet (Miljøstyrelsen 2001b). Forsøgene med bestemmelse af flux gav i den forbindelse ikke brugbare resultater, hvilket der kan være flere forklaringer på. En af forklaringerne kan være, at den anvendte sporgasmetode til fluxbestemmelse direkte blev overført fra dens anvendelse til ventilationsundersøgelser uden nogen form for tilpasning. Dette har sandsynligvis medført, at forholdet mellem koncentrationerne af rensevæske og de doserede sporgasmængder, har influeret på enten feltmålingerne, analysen eller begge dele.

Der vurderes ikke umiddelbart at være andre alternativer end sporgasmetoder til at måle transporten under de givne omstændigheder. Det vurderes samtidigt, at den tidligere anvendte sporgasmetode med nogle ændringer og justeringer kan tilpasses det aktuelle formål.

Hvis man kan bestemme fluxen mellem renseri og de tilstødende boliger opnås to effekter:

  1. Det er mulig at dokumentere renseriers bidrag og dermed påvirkning af tilstødende boligers indeklima
         
  2. Effekten af forbedringer i et renseri kan dokumenteres umiddelbart efter indsatsen, idet det bliver muligt at skelne mellem "interne" bidrag fra boligen og bidrag fra renseridriften

1.2 Formål

Det samlede udviklingsprojekt består af tre faser, hvoraf denne rapport kun omhandler fase 1:
Fase 1: Laboratorietest
Fase 2: Feltafprøvninger af metoder udviklet i fase 1
Fase 3: Feltmålinger på et større antal lokaliteter for at indsamle viden om typiske bidragsstørrelser som funktion af bygningsforhold, maskintyper, ventilation etc

Formålet med fase 1 er følgende:
Under laboratorieforhold at udvikle en sporgasmetode, som kan anvendes til måling af transporten af forureninger mellem renseri og tilstødende boliger under realistiske forhold

Metoden udvikles som en modifikation af den etablerede og velprøvede PFT-sporgasmetode, som er udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut (nu By og Byg).