Der har igennem 2000-2001 været væsentlig fokus på renserier og især
indeklimapåvirkningen af tilstødende boliger som følge af kemisk rensning af tekstil
med tetrachlorethylen. Disse undersøgelser viser, at anvendelse af tetrachlorethylen som
rensevæske ofte giver anledning til overskridelse af luftkvalitetskriteriet i
nærliggende boligers indeklima (Miljøstyrelsen 2001a). Det er endvidere påvist, at
tetrachlorethylen kan stamme fra andre kilder end den aktuelle drift af renseriet.
Emissioner fra f.eks. nyrenset tøj i boligerne spiller i den forbindelse en stor rolle.
I miljøprojektet til belysning af sinkeffekter i forbindelse med renserier og
omkringliggende boliger (Miljøstyrelsen 2002a), er det dokumenteret, at adsorption af
rensevæsker til byggematerialer, møbler mm. ligeledes har stor indflydelse på
koncentrationsforholdene i boligerne.
Ovenstående betyder, at renserier ikke umiddelbart kan gøres ansvarlige for den
samlede mængde tetrachlorethylen, der kan måles i de nærliggende boliger. Dette giver
som følge heraf problemer i forhold til at håndtere Miljøstyrelsens
luftkvalitetskriterium for tetrachlorethylen på 0,006 mg/m3.
Da koncentrationen i rumluften i boliger kan bestå af bidrag fra flere kilder, er der
risiko for en fejlvurdering af måleresultater, hvis man ikke har indsigt i bidragene fra
alle kilder. Situationen kompliceres yderligere af, at rumluftkoncentrationen i boligen
afhænger af boligens luftskifte. To renserier med samme "udslip" til en
overliggende lejlighed kan derfor blive vurderet forskelligt afhængigt af den enkelte
lejligheds luftskifte.
For at kunne vurdere et renseris reelle bidrag til indeklimaet i en tilstødende bolig
er det således nødvendigt at bestemme transporten (flux´en) mellem renseriet og den
tilstødende bolig.
Der er tidligere udgivet et miljøprojekt fra Miljøstyrelsen vedrørende begrænsning
af forurening fra renserier, hvor netop fluxbestemmelser indgik som en del af projektet
(Miljøstyrelsen 2001b). Forsøgene med bestemmelse af flux gav i den forbindelse ikke
brugbare resultater, hvilket der kan være flere forklaringer på. En af forklaringerne
kan være, at den anvendte sporgasmetode til fluxbestemmelse direkte blev overført fra
dens anvendelse til ventilationsundersøgelser uden nogen form for tilpasning. Dette har
sandsynligvis medført, at forholdet mellem koncentrationerne af rensevæske og de
doserede sporgasmængder, har influeret på enten feltmålingerne, analysen eller begge
dele.
Der vurderes ikke umiddelbart at være andre alternativer end sporgasmetoder til at
måle transporten under de givne omstændigheder. Det vurderes samtidigt, at den tidligere
anvendte sporgasmetode med nogle ændringer og justeringer kan tilpasses det aktuelle
formål.
Hvis man kan bestemme fluxen mellem renseri og de tilstødende boliger opnås to
effekter:
- Det er mulig at dokumentere renseriers bidrag og dermed påvirkning af tilstødende
boligers indeklima
- Effekten af forbedringer i et renseri kan dokumenteres umiddelbart efter indsatsen, idet
det bliver muligt at skelne mellem "interne" bidrag fra boligen og bidrag fra
renseridriften
Det samlede udviklingsprojekt består af tre faser, hvoraf denne rapport kun omhandler
fase 1: