Indsamling af papir og pap til genanvendelse fra virksomheder

Bilag 1

Til alle kommuner og affaldsselskaber

 

Miljøstyrelsen

Erhvervsaffaldskontoret

J.nr.M 361-0007
Journalar. bedes anført ved besvarelse
Ref. lø/15

Den 15. maj 2001

Orientering om ret til ikke at benytte de kommunale indsamlings og anvisningsordninger ved eksport af affald til nyttiggørelse

Indledning

Miljøstyrelsen vil med dette brev redegøre for kommunernes pligt til at acceptere, at affaldsproducenter, som ønsker at eksportere affald til nyttiggørelse i et andet EU-land; kan meddele, at de ikke ønsker at benytte en kommunal indsamlings- eller anvisningsordning. Baggrunden for brevet er, at Miljøstyrelsen er blevet opmærksom på, at fortolkningen af reglerne på området kan give anledning til tvivl.

EU-regler om transport af affald til et andet medlemsland

Udgangspunktet efter EU-retten er, at affald til nyttiggørelse skal kunne bevæge sig frit på det europæiske marked, medmindre særregler eller særlige hensyn kan begrunde, at dette princip fraviges. Ved nyttiggørelse forstås de former og metoder, som er anført i bilag 6B i affaldsbekendtgørelsen1, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 10.

Herudover findes deri transportforordningen2 nærmere regler om dokumentation, procedurer og krav til overførsler af affald. Forordningen suppleres af danske regler i import-/eksportbekendtgørelsen3, som bl.a. bestemmer, at Miljøstyrelsen behandler konkrete anmeldelser om overførsler af affald, mens kommuner og amter fører tilsyn med, at forordningens bestemmelser og import-/eksportbekendtgørelsen overholdes. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 2 og §§ 10-12.

EU-retten har forrang for dansk lovgivning, og derfor skal danske regler fortolkes og administreres i overensstemmelse med EU-regler. Desuden gælder en forordning umiddelbart i alle medlemslande. Dette betyder, at en forordning - i modsætning til f.eks. et direktiv - ikke skal skrives ind i den danske lovgivning for at gælde i Danmark, men at den må læses sammen med de danske regler, og at EF-forordningen gælder, hvis reglerne er i modstrid med hinanden.

Kommunernes pligt til at acceptere affaldsproducenternes benyttelsesfrihed ved transport af affald

I transportforordningen skelnes mellem grønt affald (bilag II) og det øvrige affald, som kan være enten orange (bilag III), rødt (IV) eller ulistet affald (affald som hverken står på bilag II, III eller IV). Det grønne affald - populært sagt det uproblematiske affald - må frit eksporteres til nyttiggørelse i en anden EU-medlemsstat. Derimod skal eksport af orange, rødt og ulistet affald anmeldes til Miljøstyrelsen, inden det må eksporteres tilnyttiggørelse, og Miljøstyrelsen har ca. 30 dage til at gøre indsigelse/godkende eksporten.

Grønt affald

Transportforordningens udgangspunkt er, at grønt affald frit skal kunne eksporteres til nyttiggørelse, og at kommunerne skal acceptere, at en affaldsproducent i stedet for at benytte en kommunal indsamlings- eller anvisningsordning eksporterer affaldet.

Dog vil kommunen kunne modsætte sig eksporten af affaldet i følgende situationer:
Hvis modtageanlægget ikke er godkendt. efter modtagerlandets nationale miljøregler: Dette krav følger af affaldsdirektivets art. 10-11, som der henvises til i transportforordningens art. 1, stk. 3b, 1. pind.
Hvis dette er begrundet i tvingende miljøbeskyttelseshensyn eller til hensynet til menneskers liv og sundhed, jfr. EF-traktatens art. 29-30. I denne sammenhæng må art. 29-30 betegnes som en slags "nødbremse", som kun vil kunne anvendes i særlige situationer.

Et eksempel herpå er danske krav om genanvendelse fremfor afbrænding af pap- og papiraffald samt genanvendelse af transportemballage af plast.

Hvis der reelt er tale om bortskaffelse. I så fald vil der være tale om en omgåelse af forbuddet mod eksport af affald til bortskaffelse, jfr. import-/eksportbekendtgørelsens § 8a og forordningens Afsnit II, Kap. A.
Efter forordningens art. 1, stk. 3, litra, c og d er der mulighed for i undtagelsessituationer at bestemme, at bestemte affaldsfraktioner eller konkrete overførsler af miljø- eller sundhedshensyn skal behandles efter reglerne for orange eller rødt affald. Såfremt kommunen finder, at en sådan situation foreligger, skal den straks kontakte Miljøstyrelsen.
EU-landene er i henhold til transportforordningen desudenrforpligtet til ikke at eksportere grønt affald til visse ikke-OECD-lande; hvis disse lande ikke Ønsker at modtage grønt affald. Da listerne over hvilke typer affald, de enkelte lande ønsker at modtage løbende ændres, rådes kommunerne til at kontakte Miljøstyrelsen i sådanne sager.

Endvidere bør kommunen være opmærksom på, at EF-Domstolen i to nyere domme4 har fastslået, at eksport af affald til nyttiggørelse ikke må begrænses med henvisning til nærhedsprincippet eller princippet om tilstrækkelig egenkapacitet, hvis dette er begrundet i økonomiske hensyn.

Endelig kan nævnes, at virksomheder, der eksporterer grønt affald, inden eksporten påbegynder og derefter en gang årligt, skal informere kommunalbestyrelsen om affaldsarten, den forventede årlige mængde, som påtænkes eksporteret samt nyttiggørelsesformen, jfr. import/eksportbekendtgørelsen § 9.

Orange, rødt eller ulistet affald

Hvis en affaldsproducent ønsker at eksportere orange, rødt eller ulistet affald skal kommunen meddele affaldsproducenten, at forudsætningen for, eksporten er, at eksporten anmeldes til Miljøstyrelsen, inden den finder sted,, og at Miljøstyrelsen ikke gør indsigelse mod eksporten. Bliver kommunen i forbindelse med behandlingen af ansøgning om fritagelse for benyttelsespligten for farligt affald, jfr. affaldsbekendtgørelsens § 56, stk. 2, opmærksom på forhold, som kan begrunde, at Miljøstyrelsen gør indsigelse mod eksporten, skal kommunen meddele dette til Miljøstyrelsen.

Udover kravet om at der skal ske anmeldelse, inden eksport af sådant affald kan komme på tale, findes der i transportforordningens art. 7 en liste over de grunde, Miljøstyrelsen kan anføre, hvis man ønsker at gøre indsigelse mod en eksport. De er kort beskrevet nedenfor:
eksporten vil være i strid med nationale affaldsplaner,
eksporten vil være i strid med nationale love og retsforskrifter - dvs. at affaldet eksporteres til et formål, som det ikke må anvendes til i Danmark eller til en miljørnæssig ringere behandling end den der er foreskrevet i Danmark,
anmelderen eller modtageren har tidligere overtrådt reglerne om transport af affald,
nyttiggørelsen vil ikke være økonomisk rentabel.

Herudover kan Miljøstyrelsen gøre indsigelse med de samme begrundelser, som kommunen kan anføre som begrundelse for at nægte at acceptere eksport af grønt affald til nyttiggørelse.

Fordeling af ansvar mellem affaldsproducenten og kommunen ved eksport

Affaldsproducenten bærer ansvaret for håndteringen og transporten af affaldet, hvis han eksporterer til nyttiggørelse i stedet for at benytte den kommunale indsamlings- eller anvisningsordning.

I visse situationer vil en affaldsproducent vælge at give en mægler, mellemhandler el. lign. fuldmagt til at stå for det praktiske i forbindelse med eksporten. F.eks. ser Miljøstyrelsen hyppigt, at anmeldelse til Miljøstyrelsen foretages af en affaldsmægler på affaldsproducentens vegne. Indgåelse af sådanne aftaler fritager dog ikke affaldsproducenten for ansvar.

Kommunen har ikke ansvaret for affaldshåndteringen i de tilfælde, hvor affaldsproducenten eksporterer i stedet for at benytte den kommunale indsamlings- eller anvisningsordning. Kommunen skal dog som ansvarlig for affaldshåndteringen i kommunen sikre, at affaldet håndteres i overensstemmelse med forudsætningerne for accepten. I tilfælde, hvor virksomheden alligevel ikke eksporterer, eller hvor forudsætningen for at undlade at benytte den kommunale indsamlings- eller anvisningsordning brister, enkommunen igen ansvarlig for indsamlingen eller anvisningen af det pågældende affald.

De kommunale affaldsregulativer

Miljøstyrelsen er bekendt med, at det ikke af alle kommuners affaldsregulativer tydeligt fremgår, at affaldsproducenterne i vidt omfang har ret til eksportere affald til nyttiggørelse i andre EU-lande. Miljøstyrelsen finder, at det af retssikkerhedsmæssige årsager bør sikres, at denne ret udtrykkeligt fremgår af de kommunale regulativer, hvor det kan være relevant. Miljøstyrelsen vil derfor anbefale, at følgende passus indsættes i kommunens regulativer:

"Uanset om der er etableret en kommunal indsamlings- eller anvisningsordning har en affaldsproducent som alt overvejende hovedregel ret til at eksportere affaldet til nyttiggørelse i et andet EU-medlemsland, jf Rådets forordning (EØF) nr. 259 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fælleskab og bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 om import og eksport af affald som ændret ved bekendtgørelse nr. 264 af 3. april 2000. Kommunen skal inden eksporten igangsættes informeres herom og skal i denne forbindelse have oplysning om affaldets art, den forventede årlige mængde samt nyttiggørelsesformen. For visse typer affald skal eksporten anmeldes til Miljøstyrelsen".

Miljøstyrelsen kan i øvrigt oplyse, at Miljøstyrelsen i forbindelse med en snarlig revision af affaldsbekendtgørelsen forventer at gøre denne anbefaling til et egentligt krav.

Med venlig hilsen

f. Leif Mortensen

 

 

Kopi af dette brev er sendt til Kommunernes Landsforening.

1 Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.
   
2 Rådets forordning (EØF) Nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab.
   
3 Bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 om import og eksport af affald, som ændret ved bekendtgørelse nr. 264 af 3. april 2000
   
4 Dusseldorp-dommen (Sag C-203/96) og FFAD-dommen (Sag C-209/98).