|
DEHP i husholdningsaffald 5 Undersøgelse af DEHP i husholdningsaffaldFor at belyse den mulige sammenhæng mellem affaldssortering og niveauet af DEHP i kildesorteret husholdningsaffald er der gennemført et prøvetagnings- og analyseprogram på seks udvalgte anlæg, der foretager biologisk affaldsbehandling. Undersøgelsesprogrammet er nærmere beskrevet i afsnit 5.1, resultaterne kan findes i afsnit 5.2 og afsnit 5.3 indeholder en diskussion heraf. 5.1 Undersøgelsesprogram for husholdningsaffaldUndersøgelsesprogrammet har bestået i 3 prøvetagningsrunder af organisk husholdningsaffald på 6 anlæg spredt ud over Danmark. De seks anlæg blev udvalgt på baggrund af viden fra tidligere opgaver suppleret med oplysninger fra et spørgeskema, der blev udsendt i foråret 2000 som en del af dette projekt. Anlæggene blev udvalgt, således at der forventedes at være to anlæg i hver af følgende tre grupper, der blev defineret ud fra kravene til kvalitet og emballering af det indkommende husholdningsaffald og afspejler det relevante spektrum af danske anlæg ud fra dette kriterie:
Affaldsprøverne blev taget på følgende punkter i anlæggene:
Prøvetagningen foregik på 5 af de 6 anlæg ved, at der på det valgte prøvetagningspunkt blev udtaget 20 delprøver (skovlfulde eller hele poser), der efterfølgende blev blandet grundigt sammen i en balje. Samleprøven blev derefter neddelt ved hjælp af det udstyr, der er beskrevet nærmere i afsnit 3.4; ARP’s Model CS 2000. Hver prøve blev neddelt indtil passende finhed af materialet var opnået (dvs. en størrelse på 2-3 cm), typisk efter 3 passager gennem kværnen. Efter neddeling blev samleprøven atter blandet og 2 delprøver à ca. 1,5 kg blev fremstillet efter 4-delingsprincippet, som beskrevet i den gældende forskrift for akkrediteret prøvetagning af slam mv. (Plantedirektoratet 2000). Delprøverne blev herefter overført til Rilsanposer og opbevaret i termokasser indtil indlevering på laboratoriet. Undtaget fra ovennævnte procedure var prøverne fra Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg, der mere har karakter af en grød, og som allerede i DeWasteren opnår en tilstrækkkelig grad af sammenblanding og homogenisering. Prøver fra dette anlæg blev opsamlet direkte i 1 liter glasflasker (2 stk. per prøve). De tre runder af affaldsprøvetagning foregik i oktober og november 2000, nærmere bestemt i ugerne 41, 43 og 45. På grund af driftproblemer på Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg i prøvetagningsperioden pga. indkøring af nyt DeWaster-udstyr kunne der kun udtages to prøver fra dette anlæg. Disse prøver blev taget i uge 40 og primo uge 48. På Vejle og AFAV blev der tillige udtaget prøver fra kompostmilerne efter 2 ugers kompostering af det affald, hvoraf der blev taget prøver, dvs. i ugerne 43, 45 og 47. På Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg blev taget prøver fra udgang af reaktortank for dagrenovation på samme tidspunkt som affaldsprøverne blev taget. På grund af den lange opholdstid (p.t. ca. 100 dage) i reaktoren gav det ingen mening at tidsforskyde de to prøvetagninger. På øvrige anlæg blev det skønnet irrelevant at tage sådanne prøver pga. stor opblanding og "fortynding" med andre affaldstyper. 5.2 Karakterisering af strukturmaterialerSom en udløber af overvejelserne om muligheder for gennemførelse af repræsentativ prøvetagning (se kapitel 3) blev det besluttet at foretage en undersøgelse af indholdet af DEHP og andre miljøfremmede stoffer samt tungmetaller i et mindre antal materialer, der er almindeligt anvendte som strukturmaterialer ved biologisk affaldsbehandling (primært kompostering), dvs. have-/parkaffald, halm, aviser og tryksager. Undersøgelsesprogrammet omfattede følgende:
Den formodet mest belastede prøve fra hver materialekategori blev analyseret for både miljøfremmede stoffer (de 4 slamstoffer, dog ikke LAS, som ikke anses for relevant) og tungmetaller (As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Zn), mens analyseprogrammet for de efterfølgende prøver blev reduceret til de analyseparametre, for hvilke der i første prøve var observeret et niveau højere end eller lig 25% af grænse- eller afskæringsværdien for det pågældende stof. En nøjere beskrivelse af metoder og resultater findes i Bilag 3. 5.3 Resultater5.3.1 AffaldsprøverDe indsamlede affaldsprøver er analyseret af Miljø-Kemi A/S ved hjælp den tidligere beskrevne, nyudviklede homogeniseringsmetode (afsnit 4.1) og efterfølgende ekstraktion og analyse i overensstemmelse med Miljøstyrelsens slamanalysemetode, der blev eftervist at være egnet til formålet (afsnit 4.2). Dog gennemgik prøverne fra Vaarst-Fjellerad, på grund af deres homogene og flydende karakter, ikke homogeniseringsproceduren. Resultaterne for de enkelte prøver på hvert anlæg er angivet i nedenstående to tabeller, hvor tabel 5.1 viser resultaterne for det indkommende (i nogle tilfælde også forbehandlede) husholdningsaffald, mens der i tabel 5.2 for tre anlæg (AFAV, Vejle og Vaarst-Fjellerad) foretages en sammenligning mellem DEHP-indholdet i det indkommende affald og det delvis komposterede eller helt bioforgassede gødningsprodukt. Tabel 5.1
Der skal knyttes nogle få bemærkninger til resultaterne i tabel 5.1: Den første prøve fra Grindsted fremstod visuelt som markant anderledes end de to næste prøver ved at have et langt højere indhold af fejlsorteringer så som plast og papir. Tidligere prøver taget på Grindsted biogasanlæg (i forbindelse med forundersøgelsen) har visuelt fremstået som prøve 2 og 3 og har haft tilsvarende lave indhold af DEHP og det vurderes derfor, at DEHP-indholdet i prøve 1 ligger væsentligt over gennemsnittet for dette anlæg. På Knudmoseværket i Herning var der driftstop på anlægget under første prøvetagning. Der blev derfor udtaget 20 hele affaldsposer, som fik frasorteret en del af fejlsorteringerne indtil et skønnet gennemsnitligt niveau efter rullesigtning. Blandprøven blev fremstillet ud fra det manipulerede materiale. Der kan muligvis være skønnet galt med hensyn til, hvor meget materiale, der skulle frasorteres for at opnå en "gennemsnitlig" prøve. Efter en nærmere gennemgang af sorteringsvejledningerne fra oplandskommunerne til Studsgård/Knudmoseværket ser det i øvrigt ud til, at dette anlæg generelt burde betragtes som et kategori 2-anlæg (jf. afsnit 5.1). Dog er der jævnligt modtaget affald fra andre end de sædvanlige oplandskommuner. Angiveligt har noget af dette affald ofte haft en betydeligt ringere kvalitet end resten, hvorfor det har måttet frasorteres og sendes til forbrænding. Tabel 5.2
Med hensyn til resultaterne i tabel 5.2 bemærkes det, at "ind"-prøverne fra AFAV og Vejle repræsenterer affald, der har gennemgået en vis, biologisk forbehandling, mens "ind"-prøverne fra Vaarst-Fjellerad er friske. Der bemærkes en meget stor stigning (gennemsnitligt 11,8 gange) i DEHP-indholdet på tørstofbasis fra "ind" til "ud" på prøverne fra Vaarst-Fjellerad. "Ud"-prøverne repræsenterer det bioforgassede affald efter ca. 100 dages opholdstid under anaerobe forhold i reaktortanken. DEHP nedbrydes meget langsomt under disse betingelser og bindes i øvrigt i meget stor udstrækning til partikler af organisk stof. Der er en stor forskel på tørstofindholdet i "ind"- og "ud"-prøverne, en forskel, der kan forklare en del af den observerede stigning. Således er der i "ind"-prøverne hhv. 19,5% og 23,2% tørstof, mens tørstofindholdet i "ud-prøverne" kun er hhv. 3,7% og 3,5%. Bruger man gennemsnitsværdierne til at beregne reduktionen i tørstofindhold får man en reduktion på 5,9 gange. Stadig resterer der altså en faktor 2 at forklare på den observerede stigning fra "ind" til "ud". 5.3.2 StrukturmaterialeprøverResultaterne af første analyserunde, dvs. fuldt analyseprogram, for de fire typer af strukturmaterialer fremgår af tabel 5.3, mens resultaterne for de parametre, der blev analyseret i alle prøver er sammenfattet i tabel 5.4. Tabel 5.3
Det fremgår af tabel 5.3, at indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i de indledningsvist undersøgte strukturmaterialer generelt var lavt, dvs. mindre end 25% af den grænse- eller afskæringsværdi for det pågældende stof, der gælder for slam og kompost til anvendelse som gødningsprodukt. Totalt set må reklamer betegnes som den mest belastede prøvetype. Det var dog kun arsen i denne prøvetype samt S PAH i have-/parkaffald, der overskred 25%-kriteriet, der var valgt som kriterium for at reducere antallet af analyseparametre i de efterfølgende prøver. Det var på forhånd besluttet under alle omstændigheder at analysere alle prøver for DEHP og cadmium, der tidligere har vist sig at være kritiske parametre i forhold til udnyttelse af affaldsprodukter på landbrugsjord (Miljøstyrelsen 1998). Sammenfattende resultater for disse to stoffer samt PAH i have-/parkaffald og arsen i reklamer er vist i tabel 5.4. I de tilfælde, hvor enkeltværdier har ligget under detektionsgrænsen for et givet stof, er detektionsgrænsen blevet anvendt ved beregningen af gennemsnit og standardafvigelse. Det drejer sig kun om cadmium, hvor indholdet i 3 ud af 4 have-/parkaffaldsprøver og 1 ud af 2 halmprøver lå under detektionsgrænsen på 0,2 mg/kg TS. Tabel 5.4
De fundne værdier kan benyttes som udgangspunkt for at fastsætte standardværdier for indhold af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i strukturmaterialer. Sådanne standardværdier kan benyttes til at korrigere målinger af husholdningsaffald med indhold af strukturmaterialer for bidraget, der hidrører fra strukturmaterialerne. Det foreslås, at man som korrektionsværdi benytter gennemsnitsværdien plus standardafvigelsen, dvs. i tilfældet PAH i have-/parkaffald (jf. tabel 5.4) en værdi på 1,7 mg/kg TS. I tilfældet cadmium foreslås det generelt at anvende værdien 0,25 mg/kg som standardværdi medmindre det i det konkrete kan påvises, at det benyttede strukturmateriale har et lavere indhold. Hvis der ønskes benyttet strukturmaterialer, der ikke kan henføres til en de fire undersøgte kategorier bør der indledningsvis foretages en akkrediteret bestemmelse af materialets indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Først derefter bør det pågældende materiale kunne "godkendes" som strukturmateriale, dvs. et materiale for hvilket det tillades at benytte en standard korrektionsfaktor i stedet for konkrete analyser i forbindelse med hver kontrol af affalds-/produktkvalitet. 5.4 Diskussion: Sammenhæng mellem affaldssortering og produktkvalitetDe undersøgte seks anlæg blev som anført i afsnit 5.1 udvalgt ud fra en vis forhåndsviden om anlæggene i kombination med nogle kriterier med hensyn til den krævede sortering og kvalitet af det indkommende affald, således at de burde fordele sig i tre kategorier ("god", "mellem" og "dårlig") med to anlæg i hver: "God": Grindsted og Fredericia "Mellem": Vaarst-Fjellerad og Vejle "Dårlig": Studsgård (Herning) og AFAV (Frederikssund) Prøvetagnings- og analyseprogrammet blev herefter gennemført for at undersøge om forskellene i kravene til det indleverede affald også ville afspejle sig i affaldskvaliteten med hensyn til indhold af DEHP. Prøverne blev udtaget på de punkter i anlæggene, hvor der kunne tages en rimelig repræsentativ prøve af husholdningsaffaldet før sammenblanding med (væsentlige mængder af) andet affald. Dette indebar, at det ikke alle steder var frisk affald, der blev prøvetaget. På de forventet to "gode" anlæg, Grindsted og Fredericia kunne der tages prøver af frisk affald på de valgte prøvetagningspunkter. DEHP-indholdet i affaldet viste sig, med en enkelt undtagelse, at være lavt i prøverne fra begge anlæg. En af prøverne fra Grindsted havde et betydeligt forhøjet indhold af DEHP, men affaldet havde ved den lejlighed også visuelt en kvalitet, der afveg klart fra det sædvanlige for dette anlæg (og fra sorteringsvejledningens krav). Det kan derfor formodentlig ikke i praksis helt undgås, at der, selv på "gode" anlæg, af og til forekommer dårligt sorteret affald, der fører til væsentligt forhøjede niveauer af DEHP. Prøverne fra de to formodede "mellem"-anlæg, Vaarst-Fjellerad og Vejle afveg betydeligt mht. DEHP. Prøverne fra førstnævnte havde ved begge prøvetagninger relativt lavt indhold af DEHP (24-25 mg/kg TS), mens DEHP-niveauet på Vejle-anlægget kun i den første prøve var acceptabelt lavt og ved sidste prøvetagning var meget højt (120 mg/kg TS). Det skal bemærkes, at prøvematerialet fra de to anlæg var meget forskelligt, hhv. en grød fremstillet af frisk affald (Vaarst-Fjellerad) og et mere tørt, men biologisk mere omsat produkt (Vejle). Ud fra en visuel bedømmelse af affaldet i Vejle vurderes det, at den reelle affaldssortering i forbindelse med dette anlæg ikke lever op til forskrifterne i vejledningen og anlægget hører dermed muligvis snarere hjemme i den laveste kategori. DEHP-indholdet i prøverne fra de to anlæg med formodet dårligst affaldssortering, Studsgård (Herning) og AFAV (Frederikssund), var ligeledes meget forskellige. Herning-prøverne lå pænt lavt, mens AFAV-prøverne lå højt, dvs. alle på den forkerte side af den gældende afskæringsværdi. Herning-prøverne repræsenterede frisk affald, mens AFAV-prøverne bestod af delvis omsat (forkomposteret) affald. Herning-anlægget repræsenterer sandsynligvis snarere "mellem"-gruppen af anlæg end den "dårlige" gruppe, dog med forbehold for udefra kommende prøver. Der er grund til at tro, at det observerede DEHP-niveau i prøverne fra Vejle og AFAV ville have været lavere, hvis prøvematerialet havde bestået af frisk affald i stedet for forkomposteret affald. Dette skyldes, at forkomposteringen indebærer en direkte kontakt mellem det våde, organiske affald og DEHP-holdige fejlsorteringer ved let forhøjet temperatur, hvilket vil give anledning til større afgivelse til den organiske fraktion. Desuden er der muligvis begrænset adgang til ilt i tromlen, hvilket vil forhindre nedbrydning af DEHP under forkomposteringen (men tillade en vis nedbrydning af andet organisk materiale). Det er dog ikke for nærværende muligt at sige, hvor stor en stigning i DEHP-indhold disse to forhold kan bevirke i forhold til måling på frisk affald. Hvis den visuelle oplevelse af affaldssorteringen lægges til grund for en bedømmelse af affaldskvaliteten snarere end de formelle krav til sorteringen bør Vejle og Studsgård (Herning) altså byttes om, således at Vejle placeres i kategori 3, mens Studsgård placeres i kategori 2. Det kan endvidere overvejes at udelade den første prøve fra Grindsted af bedømmelsen. Tabel 5.5
I tabel 5.5 er anlæggene stillet op efter dette princip for at illustrere sammenhængen mellem affaldssortering og DEHP-niveau, som den er kommet til udtryk ved prøvetagningen i dette projekt. Det fremgår af tabellen, at det gennemsnitlige DEHP-niveau i de to bedste kategorier har en pæn margin til den gældende afskæringsværdi på 50 mg/kg TS, og at kun 1 prøve ud af 11 fra de fire bedste anlæg overskrider afskæringsværdien. Det forekommer således realistisk at forvente, at husholdningsaffald, der ønskes behandlet biologisk, i almindelighed vil kunne bringes til at overholde slambekendtgørelsens kravværdi for DEHP. Det skal dog bemærkes, at der formentlig altid, dvs. også i de gode affaldstyper, af og til vil forekomme punktforureninger, der kan give anledning til værdier, der er signifikant højere end gennemsnittet. 5.5 Forslag til retningslinier for kildesortering, indsamling og forbehandling af husholdningsaffaldI forbindelse med planlægningen af det undersøgelsesprogram for DEHP i husholdningsaffald, der er beskrevet i det foregående, har der været indhentet oplysninger fra de forskellige anlæg om indretning og drift såvel som de gældende sorteringsforskrifter og indsamlingsordninger. Det fremgår af disse oplysninger når de sammenholdes med resultaterne af undersøgelsen (afsnit 5.3.1 samt tabel 5.5), at sorteringsvejledningerne i sig selv må betegnes som gode nok, hvis de overholdes. Følgende fraktioner kan accepteres i husholdningsaffald til biologisk affaldsbehandling på centrale anlæg (animalske produkter og madrester bør af andre årsager undgås ved hjemme- og milekompostering):
Bleer, engangsklude o.lign. bør ikke accepteres ligesom emballager o.lign. i kulørt papir og pap (som tillige ofte har en overfladecoatning) bør betragtes som restaffald (til forbrænding eller genanvendelse). Med hensyn til affaldsposer til det kildesorterede, organiske husholdningsaffald bør plastindkøbsposer fra supermarkeder o.lign. ikke accepteres og også plastaffaldssække bør undgås. Det optimale vil være køkkenaffaldsposer i bionedbrydeligt papir, sekundært kan der benyttes køkkenaffaldsposer i plast af en nærmere foreskreven kvalitet (bør formentlig udleveres). Brune papiraffaldssække til opbevaring af køkkenaffaldsposerne kan accepteres. Mens de eksisterende vejledninger til hussstandene i kildesortering af affald således gennemgående må anses for tilstrækkelige i forhold til opnåelse af et fornuftigt, lavt niveau af DEHP, er der betydelig forskel fra kommune til kommune på, i hvor høj grad vejledningerne i realiteten efterleves. Desuden opleves der generelt en bedre efterlevelse i villaområder end i kvarterer med etageboliger. Det er således vigtigt, at der på forskellig måde følges op på de udsendte vejledninger. Dette kan dels ske ved jævnlige informationskampagner for at "holde folk til ilden", men derudover kan der være behov for at skride konkret ind over for dårlig sortering, f.eks. ved uddeling af advarsler, der kan følges op af at undlade afhentning, forhøje afhentningsafgiften el. lign. Sådanne opfølgende tiltag kendes fra Grindsted Kommune, hvor de har vist sig at have god effekt. Hvad angår betydningen af typen af indsamlingsordning er der indikationer på, at kontakttiden mellem den organiske fraktion af husholdningaffaldet og eventuelle DEHP-holdige fejlsorteringer har betydning for graden af afsmitning af DEHP fra fejlsorterede emner til det organiske affald. Af denne årsag vil ugentlige indsamlinger af affald være at foretrække frem for indsamlinger med 2-ugers intervaller, som det er tilfældet mange steder i dag. Da det næppe kan undgås, at der ret jævnligt optræder fejlsorteringer i det materiale, der modtages til biologisk behandling anbefales det at etablere forbehandlingsudstyr på behandlingsanlæggene, der kan frasortere de væsentligste urenheder inden den biologiske affaldsbehandling påbegyndes. Derved kan afsmitning til den organiske fraktion minimeres.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
