|
DEHP i husholdningsaffald Sammenfatning og konklusionerBaggrund og formål Det er i flere nyere undersøgelser påvist, at der kan være problemer med at overholde afskæringsværdien for DEHP i gødningsprodukter fra biologisk behandling af husholdningsaffald (dvs. kildesorteret organisk dagrenovation), hvilket kan begrænse genanvendeligheden af denne affaldsfraktion. Miljøstyrelsen har derfor støttet gennemførelsen af dette projekt, der har haft følgende to konkrete hovedformål:
Aktiviteter Projektet har omfattet følgende tre hovedkategorier af aktiviteter:
1. Strategier for og metoder til prøvetagning af husholdningsaffald Der findes to hovedtyper af biologiske behandlingsprocesser for husholdningsaffald, bioforgasning og kompostering, og i alt omkring 20 anlæg i Danmark, der udfører dem. På trods af det begrænsede antal er der så mange konkrete forskelle i teknologi, indretning og drift, at det har været nødvendigt at definere syv kombinationer af indretning og affaldstyper for at kunne dække de forskellige situationer, der kan være relevante i en kontrolsammenhæng. Grundlæggende er formålet med kontrollen af affald og/eller gødningsprodukt at sikre, at miljøbelastningen med forskellige kemiske stoffer holdes på et acceptabelt lavt niveau. Prøvetagningen bør derfor fokusere på den del af affaldet, der faktisk indgår i den biologiske behandlingsproces og efterfølgende ønskes genanvendt til jordbrugsformål og lignende. Samtidig skal der naturligvis tages hensyn til de gældende regler for kvalitetskontrol. Hovedvanskeligheden er myndighedskravet om, at kvalitetskravene skal være overholdt inden der sker sammenblanding af forskellige affaldstyper. Dette krav vil i en række tilfælde vil give store praktiske problemer for behandlingsanlæggene, når prøverne samtidig skal være repræsentative for det modtagne affald. Det er derfor vigtigt, at reglerne fortolkes og administreres på en måde, der både tilgodeser det overordnede formål med kontrollen og samtidig sikrer, at de formelle krav ikke bliver en hindring for udbredelsen af biologisk affaldsbehandling. Især vil en fornuftig fortolkning inden for følgende to områder være vigtig:
En række praktiske metoder til udtagning, neddeling og homogenisering af husholdningsaffald har været afprøvet og der er identificeret udstyr, der kan foretage den forbehandling, der er påkrævet for at tilstrækkeligt homogene prøver kan leveres til analyselaboratorierne. 2. Homogenisering og oparbejdning af affaldsprøver i laboratoriet Der er som led i projektet udviklet en metode til homogenisering af delvis homogeniserede prøver af husholdningsaffald (med indhold af plast og andre urenheder). Metoden bygger på en kraftig nedfrysning af prøvematerialet med flydende nitrogen og efterfølgende findeling og homogenisering ved hjælp af en kødhakker. Desuden er en række ekstraktionsmetoder for DEHP i affald blevet undersøgt, men har ikke givet anledning til at fravige den hidtil anvendte metode, der er identisk med Miljøstyrelsens metode for analyse af spildevandsslam. Den samlede metode er dokumenteret på husholdningsaffald fra tre forskellige anlæg og der blev opnået en præcision på ± 30%, hvilket må betegnes som tilfredsstillende for en så kompliceret prøvematrix som affald. 3. Sammenhæng mellem affaldskvalitet og indhold af DEHP For at belyse den mulige sammenhæng mellem affaldssortering og indhold af DEHP i kildesorteret husholdningsaffald blev der i efteråret 2000 gennemført et prøvetagnings- og analyseprogram på seks udvalgte anlæg, der foretager biologisk behandling af denne affaldstype. Der blev udvalgt tre biogas- og tre komposteringsanlæg, der på forhånd forventedes parvis at falde i tre kategorier ("god", "mellem" og "dårlig") hvad angik graden af kildesortering af det modtagne affald. Resultaterne viste, at 10 ud af 11 prøver fra de "gode" og "mellemgode" anlæg kunne overholde afskæringsværdien for DEHP med god margin. Den sidste prøve fremstod visuelt som atypisk for det pågældende anlæg. På de "dårlige" anlæg overskred fem ud af seks prøver afskæringsværdien. Det konkluderes, at de fleste af de eksisterende sorteringsvejledninger i sig selv er tilstrækkelig præcise og restriktive, således at der ikke bør være problemer med DEHP i affaldet, hvis husstandene efterlever vejledningerne. Med hensyn til emballering af affaldet anbefales det, at husstandene benytter særlige papirposer til formålet, og at der i hvert fald kun accepteres bestemte typer af køkkenaffaldsposer af plast. Det bedste resultat opnås formentlig, hvis de affaldsposer husstandene skal benytte udleveres fra centralt hold. Det vigtigste er at sikre, at vejledningernes krav rent faktisk bliver efterlevet. Dette kan for eksempel ske ved jævnlig information til husstandene om emnet samt konkret opfølgning på uacceptabel sortering hos enkelthusstande eller boligkarréer, f.eks. ved at man undlader at afhente affaldet eller forhøjer afhentningsafgiften. Det anbefales anlæggene at etablere forbehandlingsudstyr, der kan frasortere de væsentligste urenheder inden den biologiske behandling påbegyndes. Derved kan afmitning af DEHP og andre forureninger til den organiske fraktion minimeres. Strukturmaterialer Projektet har endelig også omfattet en undersøgelse af fire typiske strukturmaterialers indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Det drejer sig om have-/parkaffald, halm, aviser og kulørte (reklame)tryksager. Generelt var stofniveauerne i prøverne lavere end 25% af de gældende grænse- eller afskæringsværdier. Undtagelserne var PAH i have-/parkaffald, arsen i kulørte tryksager og cadmium i 1 ud af 4 have-/parkaffaldsprøver og 1 ud af 2 halmprøver. Det foreslås at fastsætte et standardbidrag fra tungmetaller og miljøfremmede stoffer i strukturmaterialer, der udgør den fundne gennemsnitsværdi plus standardafvigelsen på denne.
|
