Elise Pedersen, formand, 55 år.

Afdelingsleder på Ejbyskolen i Odense.

Derudover formand for Socialdemokratiets miljøudvalg og amtsformand i Socialdemokratiet i Fyns Amt.

Initiativtager til loven om Den Grønne Fond og medlem af fondens bestyrelse siden fondens start i 1994.

Lone Loklindt, 41 år.

Indehaver af butikken Formes i København.

Fungerende Landsformand i Det Radikale Venstre.

Ole Albæk, 58 år.

Direktør i Dafolo A/S. Viceborgmester i Hirtshals Kommune.

Formålet med Den Grønne Fond har været at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og bæredygtig udvikling - som der står i lovteksten. Den opgave har fonden valgt at løfte ved både at fungere som fond for de brede, folkelige projekter, som idéudviklingsfond og som fond for de projekter, der skabte den kritiske debat. Inden for de tre indsatsområder har der været forskellige prioriteringer gennem de 7½ år, som Den Grønne Fond har eksisteret. Dette kapitel giver en status over fondens prioriteringer og bevillinger fra 1994 til 2001.

Den brede, folkelige fond

Siden starten i 1994 har Den Grønne Fond støttet mange projekter, hvor målet var at få en stor eller bred målgruppe til at leve mere bæredygtigt. Det har både været projekter, der sigtede mod at øge befolkningens grønne kvalifikationer, f.eks. via kurser og undervisningsmaterialer, og projekter der var direkte handlingsanvisende, f.eks. ved at udbrede kendskabet til miljømærker.

Her i 2002 kører der en kampagne under overskriften "Miljø kan mærkes" om miljømærkerne Svanen og Blomsten. Men i 1994, da Den Grønne Fond afholdt sit første bestyrelsesmøde, var miljømærker noget helt nyt. Det statskontrollerede røde Økologi-mærke kom til i 1990, og reglerne for Svanen og Blomsten så dagens lys i 1992. I 1994 var der kun få varer på hylderne med miljømærker, og miljøbevidste forbrugere var ofte henvist til at handle i specialbutikker.

I 2001 har forbrugerne efterhånden vænnet sig til at kigge efter mærker som det røde Ømærke, Max Havelaar, Svanen, Blomsten og FSC-mærket træ, når de handler ind. Også muligheden for at få miljøinformationer har udviklet sig i den forløbne periode. Forbrugerne er kommet i fokus, hvilket bl.a. kan aflæses af, at Landbrugsministeriet blev til et fødevareministerium, og at Forbrugerinformationen blev oprettet under Erhvervsministeriet. Og op gennem '90erne har også de statslige miljømyndigheder lagt vægt på at lave borgerrettet miljøinformation og forbrugerinformation. Ja, man kan vel sige, at de delvist har overtaget græsrødderens traditionelle formidlerrolle.

Lokalt er der også sket meget. Lokal Agenda 21 er blevet et emne, som mange kommuner har taget til sig - mere præcist 70 % af de 275 danske kommuner og alle 14 amter, iflg. en undersøgelse fra Miljøministeriet. Men også de forskellige lokale miljøvejledere spiller en væsentlig rolle som igangsættere af lokale miljøaktiviteter. I fonden levetid er der kommet 100 grønne guider til, og mange kommuner har ansat særlige, Agenda 21 medarbejdere. Derudover findes der efterhånden mange lokale grønne råd og foreninger, som også bidrager til at skabe debat lokalt om miljø og bæredygtig udvikling.

Denne udvikling fra 1994 til 2001 kan ses afspejlet i fondens bevillinger. Grøn Information og Landssekretariatet for Grønne Familier er to organisationer, der har fået støtte fra Den Grønne Fond i hele perioden. Men hvor Grøn Information i 1994 var det første nationale informationscenter, der satte miljø og forbrug i centrum, så har de i dag fået konkurrence - og heldigvis for det. Men Grøn Information er dog fortsat det eneste informationscenter, der alene fokuserer på miljø. I den samme periode har netværket af grønne familier givet engagerede og miljøbevidste borgere en platform for deres aktiviteter. Med godt 2000 medlemmer fordelt på lokale kredse i hele landet, har de mange steder haft en vigtig rolle med at få nye miljøinitiativer igennem lokalt.

En stor del af fondens bevillinger er gået til lokale projekter. Det har været alt fra økologiske høstmarkeder og debatarrangementer til Miljøtrafikuge-initiativer og diverse kurser i miljøvenlig levevis. Ledetråden gennem bevillingerne har været, at der skulle være et lokalt engagement bag initiativet, og at projektet havde et element af noget nyskabende. Bevillingerne er givet med ønsket om at støtte en miljøvenlig udvikling lokalt - at hjælpe initiativer i gang. Og da der er forskel på, hvor langt udviklingen er forskellige steder i landet, har der også været forskel på, hvad man kunne få støtte til hvor.

I 1996 gav Den Grønne Fond de første løntilskud til grønne guider, og siden da har guiderne stået bag en stigende del af ansøgningerne til fonden. Guidernes projekter er stort set altid rettet mod lokalområdet, men da guiderne har en række velfungerende netværk - både personlige og elektroniske - er de gode projektidéer hurtigt blevet spredt ud over landet. Lokale initiativer inden for temaer som miljøvenlig have, miljøvenligt byggeri, transport og affald er nogle af dem, som guiderne har gode erfaringer med.

Idéudviklingsfond

Når der tales om bæredygtig udvikling, er det vigtigt at huske, at der ikke kun findes én rigtig løsning, men mange, og at der er streg under ordet udvikling. For Den Grønne Fond har det derfor været naturligt også at spille rollen som udviklingsfond. Det vil sige støtte til innovative, eksperimenterende og udviklende tiltag inden for miljøområdet. Fonden har dermed hjulpet et vækstlag af idealistiske og innovative mennesker med interesse for udviklingen af et bæredygtigt samfund i gang.

Som eksempel kan nævnes, at fonden i de første leveår var med til at støtte initiativer omkring økologisk mad i daginstitutioner. Det har senere udviklet sig til også at omfatte økologisk mad til større børn i folkeskolealderen og til de ældre. I starten af '90erne var det en håndfuld daginstitutioner og deres bestyrelser, der satsede på økologi, selv om vareudbuddet var begrænset, og det kun var få kommunalpolitikere, der bakkede dem op. Men langsomt vendte udviklingen. Der kom mere skub i den økologiske fødevareproduktion, priserne faldt og økologi i institutionskøkkener blev et plusord for både institutioner og politikere.

I dag ved vi, at det der startede som få ildsjæles kamp for ordentlige og årstidsbestemte råvarer til de yngste, har fungeret som løftestang for økologi i mange store og små køkkener, og for en mere miljøvenlig holdning i offentlige institutioner i det hele taget. Og når man først er gået ind på tankegangen omkring økologiske fødevarer, så er det naturligt at fortsætte med at tænke over køkkenets ressourceforbrug, brugen af rengøringsmidler og driften af institutionen mere generelt. Denne udvikling har også afspejlet sig i ansøgningerne til fonden, senest i form af henvendelser fra storkøkkener og hospitalskøkkener, som ønsker at satse på økologi og miljø.

Et andet område, hvor Den Grønne Fond har været med til sætte en udvikling i gang, er boligen. Her er udviklingen gået fra initiativer om energibesparende tiltag som solvarme, solceller og elsparepærer til miljøvenlige byggematerialer i form af papirisolering, selvimprægnerende træsorter og miljøskånsom maling. Fonden har kun enkelte gange støttet konkret byggeri. Langt hovedparten af fondens bevillinger er gået til formidling om, hvordan man kan gøre sin bolig mere miljøvenlig. Formidlingen er sket ved lokale markeder, hvor miljøvejledere har vist produkterne frem og givet råd og vejledning, gennem bøger og videofilm og gennem konferencer og udstillinger. Bl.a. har fonden støttet Landsforeningen Økologisk Byggeri's udstillingspavillon på Byggecentrum i Middelfart. Her er der både en permanent udstilling om miljøvenlige byggematerialer generelt, og temaudstillinger om f.eks. alternativ isolering.

Fonden har også selv været med til at sætte fokus på emner gennem tre meget forskellige og velbesøgte konferencer. I oktober 1995 blev den første konference afholdt. Her var emnet "bæredygtig livsstil". Gennem oplæg og udstillinger gav konferencen et bredt indblik i, hvad der forstås ved en bæredygtig livsstil, og hvordan denne kan fremmes på alle planer - i den enkelte familie, i lokalsamfundet, på nationalt niveau og i det globale perspektiv. I september 1997 afholdt fonden konferencen "Missing Link", om bæredygtig arkitektur og design og om det æstetiske element i de økologiske løsninger. Titlen henviser til de manglende forbindelser - uforpligtende såvel som professionelle - mellem miljøfolk og formgivere (arkitekter, designere, grafikere o.a.). Konferencen bragte græsrødder og professionelle, formgivere og miljøfolk sammen. Gennem oplæg og workshops opstod en frugtbar dialog om fremtidens byggeri og øvrige produkter.

1997 var også året, hvor Den Grønne Jobpulje så dagens lys. Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje fik fælles sekretariat - Det Grønne Sekretariat - hvor samspillet mellem erhvervsliv og miljøorganisationer blev tydeligere. Derfor tog de to ordningers bestyrelser initiativ til konferencen "Nye Partnere - utraditionelt samspil mellem erhvervsliv, miljøorganisationer og grønne ildsjæle", som satte fokus på de måder, hvorpå parterne kan inspirere hinanden og bruge hinandens kompetencer. Som opfølgning på konferencen afsatte de to ordninger i fællesskab en særlig pulje på 1 million kr. til at støtte nye, perspektivrige samarbejdsprojekter mellem erhvervsliv og miljøorganisationer/grønne ildsjæle. Støtten gik til 5 projekter, heriblandt WWF Verdensnaturfonden og Huset Mandag Morgen, som fik 250.000,- kr. til i fællesskab at arrangere en stor nordisk konference om erhvervslivets bidrag til formulering af en strategi for bæredygtig udvikling, som et forspil til FNs konference om miljø og udvikling i Johannesburg i 2002.

Den kritiske debat

For at sikre en langsigtet udvikling, der er bæredygtig, er der behov for en åben og kritisk debat med deltagelse fra mange sider. Det er vigtigt for demokratiet, at også borgerne gives mulighed for at deltage i denne debat. Fonden har derfor lagt vægt på at støtte debatskabende aktiviteter, herunder projekter, der kan bidrage til miljødebatten på et højt, fagligt niveau. Fonden er overbevist om, at de folkelige miljøer kan være med til at kvalificere debatten.

Særligt på miljøområdet og på fødevareområdet kan der i befolkningen aflæses en øget skepsis over for myndighederne. Der tales meget om risikokommunikation, men faktum er, at borgerne henter deres viden mange forskellige steder fra. Bl.a. derfor er det vigtigt at skabe rum for debatten på et højt fagligt og kritisk niveau. Driftsstøtte til grønne organisationer er én måde at understøtte en miljøfaglig debat, som kan give myndigheder og meningsdannere et kvalificeret modspil. En anden måde er ved at støtte debatarrangementer og lokale ildsjæle.

Grøn Information, Det Økologiske Råd, 92-gruppen, Øko-Net og Landsforeningen for Økologisk Jordbrug er nogle af de organisationer, som fonden har støttet i en årrække. Det er alle organisationer, som løbende har givet myndighederne et kritisk modspil, og som alle gennem deres arbejde har søgt at holde en udvikling i gang. Gennem fondens levetid er organisationernes arbejde langsomt blevet mere internationalt. Da en stadig større del af den nationale regulering besluttes i EU, har organisationerne rettet fokus mere mod EU, lige som de indgår i forskellige europæiske netværk og paraplyorganisationer.

Det Økologiske Råd har sammen med andre organisationer lagt et stort arbejde i eksempelvis kemikaliepolitik, mens folkene omkring økologisk jordbrug har spillet en vigtig rolle i udviklingen af en europæisk økologisk jordbrugspolitik. Senest spillede de en central rolle, da Fødevareministeriet i 2001 afholdt Den Europæiske Konference om Økologisk Fødevareproduktion. 92-gruppen har særligt arbejdet for at få mere miljø ind i verdenshandelen, som den styres via WTO, og for at sikre at klimadebatten drejer sig mere om miljø end om køb og salg af "varm luft", som handel med CO₂-udslip kaldes. I 2001 lagde Øko-Net et stort arbejde i at levere et kritisk modspil til regeringens Nationale Bæredygtighedsstrategi, som skal præsenteres på Johannesburgmødet i 2002. Resultatet blev Danmarksdeklarationen, som 70 danske organisationer og institutioner har underskrevet.

Kapitel 3: Grønne guider 1996-2001

Sigtet med ordningen

Med Grøn Guide Ordningen er det lykkedes at styrke den danske indsats for at engagere befolkningen i miljøspørgsmål. Det var i 1996, at Den Grønne Fond fik til opgave at etablere en ny lokal miljøvejlederordning. Devisen var, at viden alene ikke gør det. De grønne guider, som blev disse vejlederes fælles betegnelse, skulle indgå i konkrete, lokale aktiviteter på miljøområdet.

Det er ikke tilstrækkeligt at bombe borgerne med miljøinformation og dokumentation for, at det går den gale vej. Tværtimod er det helt afgørende at give forbrugere og producenter mulighed for selv at formulere løsninger og konkrete forslag til, hvad der kan gøres.

Elsebeth Gerner Nielsen, daværende formand for Den Grønne Fond, i fondens pjece om støtte til grønne guider 1997.

De grønne guider har siden medvirket til øget tværgående dialog og samarbejde, konkrete projekter er udviklet og gennemført, og guiderne er også nået ud til de dele af befolkningen, som ikke allerede var engageret i miljøspørgsmål. Her kombinerer guiderne ofte miljøarbejdet med forskellige sociale eller professionelle initiativer. Guiderne medvirker til at skabe adfærds og livsstilsændringer, de bidrager med nye måder at lave lokal, handlingsorienteret folkeoplysning på, og de forsøger at forankre de processer og resultater, der skabes i lokalsamfundet.

Den Grønne Fond har løbende fulgt og understøttet Grøn Guide Ordningen. Ud over at yde løntilskud til den enkelte grønne guide og etablere netværk og efteruddannelse for guiderne, blev det på et tidligt tidspunkt besluttet, at der skulle gennemføres en løbende evaluering af ordningen. Dette arbejde har - sammen med tilbagemeldinger fra guiderne og andre involverede i ordningen - været medvirkende til, at fonden undervejs har fået viden om de svage punkter, som der kunne rettes op på. Efter evalueringen af ordningens første 3 år kunne konsulent Jeppe Læssøe konkludere, at ordningen samlet set har levet fint op til sine formål og hensigter.

Det glæder mig, at ordningen får så positiv en bedømmelse. Guiderne har levet op til deres rolle som "den frie spiller", der kan få det bedste frem både i kommunen og blandt græsrødderne.

Elise Pedersen, formand for Den Grønne Fond, i pressemeddelelse fra 2001 om resultatet af evalueringen af Grøn Guide ordningen 1997 - 2000.

I 2001 evaluerede konsulentfirmaet NIRAS Grøn Guide Ordningen sammen med fire andre danske vejlederordninger. Også her blev konklusionen, at Grøn Guide Ordningen (og de fire øvrige ordninger) er velfungerende set i forhold til deres egne målsætninger, og at der er en god arbejdsdeling mellem ordningerne.

Grøn Guide Ordningen er et særligt dansk fænomen. Det var en af de måder, hvorpå man i Danmark valgte at følge op på Brundtlandrapporten og den efterfølgende kampagne: Vor Fælles Fremtid. Ordningen bliver dog først lanceret internationalt i efteråret 2002, hvor den præsenteres på en international konference om formidling af bæredygtighed i naturvejledningen.

Guidernes arbejde

Hvert enkelt grøn guide projekt har fundet sin egen form og sine egne prioriteringer. Projektet og den grønne guides arbejde er et spejlbillede af de lokale forhold, af projektdeltagernes engagement og formåen og af den grønne guides stærke og mindre stærke sider. Der er dog også mange ligheder projekterne imellem. De fleste grønne guider udgør en ekstra, fleksibel ressource, som styrker dialogen mellem kommunen og borgerne om lokal bæredygtig udvikling. De to ovenfor nævnte evalueringer giver et uddybet billede af, hvilke felter guiderne arbejder inden for, og hvordan de gør det. Den samlede buket af miljøtiltag er stor og broget, som det fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 1:
Hyppigt forekommende aktiviteter, emner og målgrupper i de grønne guiders arbejde

Det vil være svært og meget ressourcekrævende at lave en meningsfuld opgørelse over guidernes arbejde baseret på tal. Her skal dog omtales to områder, hvor der foreligger tal. Det gælder antallet af grøn guide indlæg og omtaler i den trykte presse samt beskæftigelseseffekten, hvorom der er fremskaffet data i forbindelse med Jeppe Læssøes evaluering.

I hele 2000 var der i gennemsnit 1 grøn guide presseklip per guide om måneden. Over halvdelen af disse klip var skrevet af journalister, der omtalte aktiviteter, som guiden var involveret i. Ca. 1/3 var indlæg fra den grønne guide selv - typisk til lokalavisens brevkasse. Og i en lille del var guiden blot omtalt perifert. Omkring 90 % af indlæggene blev bragt i lokalaviser eller regionale dagblade.

I forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse fra slutningen af 2000 oplyste 35 guider (2/3 af guiderne fra de to første årgange), at de havde haft i alt 51 personer svarende til i gennemsnit 1,5 ekstra ansatte pr. grøn guide projekt. Herudover havde guiderne medvirket til at sætte nye projekter i gang i lokalsamfundet, som havde givet i alt 42 nye stillinger, svarende til i gennemsnit 1,2 ansatte for hvert grøn guide projekt. Godt halvdelen af stillingerne var faste.

Udvikling af projekterne

Grøn Guide Ordningen er et eksperiment - både som ordning betragtet og set i lokal belysning. Fondens krav til de grønne guider var i starten, at de skulle være synlige og at de skulle gøre en forskel. Udgangspunktet for de enkelte projekter var imidlertid meget forskelligt. Nogle skulle starte helt fra bar bund, mens andre kunne bygge på igangværende aktiviteter i lokalsamfundet. Kun for ganske få guider var der tale om videreførelse af et eksisterende job. Variationen i startvilkårene har naturligvis haft betydning for, hvor hurtigt det er gået med at komme i gang. Efter et års arbejde er de fleste projekter dog kommet godt i gang.

Mange guider går i begyndelsen efter de sikre og de synlige succeser. Efterhånden som guiden bliver kendt og får afsøgt lokalsamfundets muligheder, begynder guiden også at arbejde med længerevarende initiativer. Efter 2-3 år er det typisk den langsigtede forankring af projektet, der kommer i fokus.

I en del projekter har et for svagt engagement fra den ansvarlige styregruppe, løbende problemer med at skaffe restfinansieringen eller problemer med at få etableret god dialog og samarbejde med den kommunale forvaltning haft en bremsende effekt på projektets udvikling.

Mulighederne for at øge den lokale medfinansiering af lokale vejlederordninger blev undersøgt i forbindelse med NIRASs tværgående evaluering. Resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt 350 brugere og samarbejdspartnere viste, at der ud over kommunerne kun er få lokale parter, som ser sig i stand til at yde væsentlige økonomiske bidrag til vejlederen.

Forholdet til kommunerne

Fra Grøn Guide Ordningens start var Den Grønne Fond opmærksom på nødvendigheden af, at de grønne guider og disses bagland havde et godt samarbejde med kommunerne. Kommunerne bidrager som nævnt ofte med hovedparten af projekternes restfinansiering, og de lokale myndigheder er også en vigtig samarbejdspartner, hvis f.eks. den lokale Agenda 21 indsats skal styrkes.

Jeppe Læssøe's evaluering viser, at mange guider i begyndelsen oplevede en træg, negativ eller halvhjertet indstilling til grøn guide funktionen fra kommunens side. Men også, at denne indstilling i langt de fleste tilfælde har ændret sig til et mere positivt indtryk efter nogen tid.

I juni 1999 holdt Den Grønne Fond et seminar om, "Hvad kommunerne kan bruge de grønne guider til i Agenda 21 arbejdet". Her blev der præsenteret en række eksempler på kommuners samarbejder med grønne guider.

Forholdet mellem guider og kommuner skal handle om samspil mere end om udnyttelse af en ny tilgængelig arbejdskraft.

Elise Pedersen, formand for Den Grønne Fond

Fonden har således løbende været opmærksom på det dilemma, som ligger i grøn guide projekternes relation til kommunen. Allerede i dag kan de fleste projekter ikke undvære den kommunale medfinansiering, og fremover vil kommunens velvilje få altafgørende betydning. Dette skyldes, at en del kommuner - forhåbentlig - vil vælge at overtage hele eller hovedparten af finansieringen af det lokale grøn guide projekt, efterhånden som støtten fra Den Grønne Fond bortfalder.

I den proces bør man så vidt det overhovedet er muligt undgå, at guiderne bliver stækket i deres rolle som "fri spiller". De grønne guider skulle gerne fortsat kunne påtage sig rollen som ressourcestøtte til lokale frivillige, der har et behov for dialog med eller måske er i opposition til kommunen i forskellige sager. Kommunerne bør derfor være meget opmærksomme på at få etableret organisatoriske modeller som sikrer, at kommunen fortsat får gavn af grøn guide projektets arbejdsform (den fleksible frie spiller) samt af grøn guide projektets kendskab til og netværk i lokalsamfundet.

De involverede i ordningen

I 1996 da den første runde ansøgninger blev indkaldt, var en god del af projekterne fostret af de veletablerede græsrødder på miljøområdet. Denne type græsrødder var også repræsenteret i de efterfølgende runder, men samtidig sås der stadig flere ansøgere med andre og forfriskende nye udgangspunkter. I 1998 toppede interessen for at få tilskud til en grøn guide. Det år måtte fonden give afslag til et stort antal kvalificerede projekter.

Den Grønne Fond lagde i forbindelse med indkaldelsen af ansøgninger op til, at de parter, der stod bag grøn guide projektet (styregruppen), etablerede et formaliseret samarbejde i form af en forening, et grønt råd eller lignende. Det skete også en del steder. Nogle af disse nye organiseringer beskæftiger sig udelukkende med grøn guide projektet og dets forbindelser til det omgivende lokalsamfund. Andre arbejder med en bredere vifte af grønne initiativer.

Det generelle indtryk er, at det mange steder har været et stort arbejde at få tilrettelagt et passende konkret, bredt funderet og økonomisk bæredygtigt projekt. Det tager tid at skabe kontakter på tværs, og ressourcerne i lokalsamfundet er ofte begrænsede. Erfaringen har dog også vist, at disse nye konstellationer, hvis de kommer til at fungere godt, kan give nyt liv og nye sammenhænge i lokalmiljøet.

Det var som sagt i 1996, at der blev truffet beslutning om, at der skulle opbygges en Grøn Guide Ordning. Til det formål blev Den Grønne Fonds bevilling forøget med 25 mio. kr. årligt i perioden 1996 - 1998. Se figur 1. Den første årgang på 28 grønne guider startede i 1997, og de to følgende år kom der yderligere to årgange på knap 40 guider hver.

Figur 1:
Midler afsat til grøn guide ordningen fordelt på finanslovsår

I perioden 1999 - 2001 blev der også afsat særlige midler til Grøn Guide Ordningen. Disse midler blev for langt den overvejende dels vedkommende brugt til at forlænge eksisterende grøn guide projekter i enten 3 eller 2½ år. Baggrunden var, at evalueringen af guidernes første arbejdsår havde vist, at 3 år i langt de fleste tilfælde var for kort tid til, at projekterne kunne fortsætte som selvstændige, levedygtige initiativer. Oveni forlængelserne var det muligt at starte et sidste lille hold på i alt 7 nye projekter i foråret 2000. Hermed kom den samlede Grøn Guide Ordning en overgang op på hele 103 projekter.

Fra og med finansloven for 2002 er der ikke afsat yderligere midler til Grøn Guide Ordningen. Det betyder, at antallet af grøn guide projekter med støtte fra fonden vil falde efterhånden som de enkelte bevillinger udløber. Se figur 2 herunder.

Figur 2:
Udviklingen i antallet af grøn guide projekter, som den er forløbet frem til januar 2002, og som den forventes at forløbe fremover*

*Antallet af projekter omfatter alle aktive projekter - også projekter som endnu ikke har ansat en grøn guide.

Udviklingen af ordningen

Den Grønne Fonds bestyrelse og sekretariat har stået for udformningen af og opfølgningen på den samlede Grøn Guide Ordning. Ud over løntilskuddet til de enkelte projekter har fonden finansieret en obligatorisk efteruddannelse på 5 uger, varetagelse/understøttelse af en række netværksaktiviteter samt en uafhængig evaluering af perioden 1997 til 2000. Da ordningen jo i mange henseender var noget nyt og uprøvet, var der løbende behov for tilpasninger, efterhånden som nye problemer og muligheder viste sig.

Styregruppemedlemmer blev fra starten af anden årgang inviteret med til de introduktionsmøder, der afholdtes for nyansatte grønne guider. Til gengæld blev de ikke længere inviteret med til grønne guiders årsmøde, efter at tredje årgang var startet, fordi fonden vurderede, at deltagerantallet på årsmødet ville blive for stort til, at guidernes behov for netværksopbygning og erfaringsudveksling blev opfyldt.

Der har jævnligt været efterspørgsel efter flere tilbud fra fonden til styregruppemedlemmer, lige som fondens sekretariat løbende har forsøgt at stimulere styregruppernes aktive involvering i projekternes udvikling. I efteråret 2001 gennemførtes et vellykket forsøg med en weekend for styregruppemedlemmer.

Netværk i forbindelse med ordningen

Guidernes første indbyrdes kontakter blev etableret i forbindelse med den enkelte årgangs obligatoriske efteruddannelse. Efterhånden som antallet af guider steg, blev kontakterne formaliseret i en række tematiske, projektrelaterede og regionale netværk.

Projekt- og temanetværkene har haft været anvendt til løbende erfarings-, ide- og konceptudveksling og til større fælles koordinerede kampagner og projekter. Som eksempler på netværksaktiviteter kan nævnes arbejdet med miljøtrafikugen, en frøkampagne, udvikling af plakater og pjecer, projekter omkring bæredygtige tekstiler eller initiativer i forhold til folkeskolen. I de regionale grøn guide netværk har der været tilbud om at blive introduceret til supervision som et arbejdsredskab til at give kollegial feedback.

På landsplan har det vigtigste kommunikationsmiddel for guiderne, netværkskoordinatoren, Den Grønne Fond m.fl. været det elektroniske netværk (GAIA-net). Den åbne del af netværket har omfattet et ugentligt nyhedsbrev, temakonferencer, henvisninger til relevant materiale, muligheder for at stille spørgsmål, ajourførte adresselister mv. Her har alle interesserede kunnet holde sig orienteret om aktiviteterne i ordningen og kunnet kommunikere med guiderne. I en anden del af netværket, hvor kun de grønne guider har haft adgang, har der været mulighed for at lægge materiale af mere intern karakter og gennemføre interne debatter.

En gang om året har alle grønne guider været samlet til møde for at udveksle erfaringer og styrke netværkene mellem guiderne. Årsmøderne har også givet mulighed for fællesdiskussioner med Den Grønne Fond, netværkskoordinatoren og andre interessenter.

Ovenstående netværksfunktioner blev frem til udgangen af 2001 varetaget af Grøn Information.

Efteruddannelse

I starten omfattede guidernes obligatoriske efteruddannelse en række miljøfaglige emner. Men det blev snart klart, at guidernes forudsætninger var for forskellige til, at det samlede udbytte heraf var tilstrækkeligt stort. Herefter blev efteruddannelsen koncentreret om de mange forskellige redskaber, teknikker og metoder, som guiderne kan have glæde af at benytte sig af i det daglige arbejde. Se tabel 2. Den obligatoriske efteruddannelse har frem til 2001 været varetaget af uddannelseskonsulent Klaus LoehrPedersen.

Tabel 2:
Typiske emner i efteruddannelsen

Fra 2000 indførte fonden en mulighed for at guider, der havde gennemgået hele den obligatoriske efteruddannelse, i de følgende år kunne få refunderet op til 3.000 kr. årligt til individuel efteruddannelse. Fonden ønskede hermed at sikre guiderne mulighed for fortsat at dygtiggøre sig enten indenfor emner, som var af relevans for deres nuværende grøn guide arbejde eller inden for emner, som kunne give kompetencer med henblik på arbejdslivet efter grøn guide jobbet.

Tabel 3:
Guidernes vurdering af Grøn Guide ordningens forskellige støttefunktioner

Kilde: Læssøe, Jeppe, 2001: Evaluering af grøn Guide Ordningen 1997 - 2000.

I efteråret 2001 sendte Den Grønne Fond den samlede opgave omfattende obligatorisk efteruddannelse, elektronisk netværk og de øvrige støttefunktioner i offentligt udbud. Udbuddet blev vundet af Kvistgaard Consult, som vil varetage opgaverne fra marts 2002 til august 2004.

Guidernes særlige arbejdsvilkår med meget alenearbejde, arbejdsgivere som ikke altid var klædt på til rollen, og de mange forskellige krav som grønne guider forventes at kunne leve op til, var nogle af hovedårsagerne til, at de grønne guider valgte at danne deres egen forening i slutningen af 2000. Foreningen fungerer som talerør for guiderne og udgør rammen for en række fælles initiativer for grønne guider.

Formålet med Foreningen af grønne guider i Danmark:

Forholdet til andre lokale vejledere

Ideen om at danne et korps af lokale miljøvejledere var oprindeligt inspireret af naturvejlederordningen. Det lokale ophæng, det statslige løntilskud og en obligatorisk (efter)uddannelse var centrale elementer, som blev gentaget i grøn guide ordningen. Men hvor naturvejlederne satser på undervisning og oplevelser som hovedindgangen til en større naturforståelse, har de grønne guider i højere grad arbejdet handlingsorienteret med netværk og eksemplariske indsatser i forhold til en række miljø- og resssourceproblemer.

I de forløbne år har grønne guider og naturvejledere indgået i et konstruktivt samarbejde på lokalt plan, og der har på nationalt plan været en løbende dialog og koordination efter behov mellem ordningerne. Senest har de to ordninger i fællesskab inviteret til en international konference om naturvejledning som et redskab til at fremme bæredygtig udvikling i efteråret 2002 i Helsingør.

På finansloven for 2001 blev der afsat penge til at evaluere fem udvalgte ordninger med lokal vejledning omkring miljø, energi- og naturforhold (naturvejledere, grønne guider, lokale agenda 21-medarbejdere, energi- og miljøkontorer og grønne centre). Evalueringen blev foretaget af konsulentfirmaet NIRAS og viste, at alle fem ordninger er velfungerende set i forhold til egne målsætninger, og at der er en god arbejdsdeling mellem ordningerne. I rapporten peges der på en række fælles udfordringer. Inden for alle vejlederordninger er der aktiviteter som i større eller mindre grad er ramt af finasieringsproblemer. Det betyder at projekter stopper i utide, megen god tid går med fundraising, og endelig får de usikre arbejdsvilkår nogle vejledere til at søge væk i utide. Rapporten konkluderede samtidig, at det kan blive vanskeligt at få den lokale del af finansieringen øget fremover. Problemer med mangel på daglige kollegaer og manglende synlighed er fælles problemer, som rapporten fremhæver.

Rapporten anbefalede som en løsning på nogle af problemerne, at den lokale vejledning synliggøres som en selvstændig delstrategi i forbindelse med arbejdet for en bæredygtig udvikling, og at mulighederne for øget samarbejde omkring efteruddannelse og netværksaktiviteter undersøges nærmere. Endelig blev der i rapporten peget på, at kommunerene i højere grad end hidtil må tage lokal Agenda 21 arbejdet til sig og drage nytte af de lokale vejlederes indsats.

Grøn Guide Ordningens fremtid

Et centralt element i opbygningen af Grøn Guide Ordningen har været et betydeligt statsligt løntilskud til den enkelte guide og statslig finansiering af de tværgående aktiviteter i form af efteruddannelse og netværk mv. Denne statslige medfinansiering falder bort efterhånden som de tilbageværende bevillinger fra Den Grønne Fond løber ud. Antallet af projekter med statsligt løntilskud vil falde støt i de kommende år - fra et niveau på ca. 85 ved udgangen af 2001 til nogle enkelte projekter ved udgangen af 2004.

For det enkelte projekt vil der være tale om en drastisk overgang fra 70% eller 50% statslig løntilskud til 0%. Nogle projekter vil have et par år til at afsøge mulighederne for at fortsætte, mens andre har fået sat stolen for døren med mindre end ½ års varsel.

Udfordringen bliver at finde alternative kilder til finansiering af den grønne guide. De mest nærliggende til at træde til med (øget) støtte er de parter, som allerede spiller en stor rolle i projekterne. Kommuner, boligforeninger, idrætsforeninger, uddannelsesinsitutioner og museer er alle vigtige aktører, der har deltaget aktivt ved formuleringen, opstarten og gennemførelsen af Grøn Guide projekterne både som deltagere i styregrupperne og som bidragydere ved finansieringen, og som har haft stort udbytte af guidernes indsats.

Umiddelbart ser det ud til, at kun en lille del af Grøn Guide projekterne vil kunne fortsætte, når Fondens tilskud falder bort. I de store byer tegner der sig en mulighed for, at kommunerne går ind og viderefører grøn guide projekterne med fuld kommunal finansiering. Først og fremmest ser det ud til at (en del af) projekterne i Århus og København bliver videreført. Det vides dog endnu ikke i præcis i hvilken form. I de mellemstore byer såsom Roskilde, Ikast og Herning kan det være en realistisk mulighed, at guiderne i forskelligt omfang bevæger sig fra at virke som "egentlige grønne guider" til også at skulle varetage kommunale opgaver, f.eks. i forbindelse med lokal Agenda 21 arbejdet eller som miljømedarbejder i forvaltningen.

Situationen de steder, hvor kommunen ikke kan eller vil gå ind med en betydelig finansiering, ser meget dyster ud. Fuld lokal finansiering af den grønne guide udelukkende baseret på bidrag fra lokale organisationer og foreninger vil langt de fleste steder være helt urealistisk.

Evalueringerne af Grøn Guide Ordningen har klart vist, at en afgørende styrke ved guiderne er deres rolle som "fri spiller", der kan bevæge sig frit i forhold til en række forskellige aktører, herunder kommunen. Som nævnt i afsnittet om kommunernes rolle vil en af udfordringerne i den kommende tid blive at finde en form, hvor overgangen til fuld eller overvejende kommunal finansiering ikke ender med, at guiderne bliver "kommunale embedsmænd". En måde at sikre guidens forankring uden for den kommunale sfære og bibeholde det brede netværkssamarbejde kunne være at videreføre guidens styregruppe.

De grønne guiders arbejde varierer meget fra projekt til projekt. Dette er en naturlig følge af, at de baserer sig på lokale kræfter og prioriteringer. Den Grønne Fond har via rimeligt ensartede retningslinjer for projekternes organisering og gennemførelse fastlagt i forbindelse med bevillingen af det statslige løntilskud etableret en række fællestræk ved Grøn Guide Ordningen. Selvom disse bevillingsbetingelser fortsat står ved magt og vil blive fulgt op af Miljøstyrelsen, vil ordningens profil alt andet lige blive svækket i takt med, at det enkelte projekt finder sin egen vej frem.

Hvis tilstrækkeligt mange grøn guide projekter overlever med en række fællestræk bibeholdt, vil det have mening at tale om en videreført Grøn Guide Ordning. De præcise konturer af en sådan fremtidig Grøn Guide Ordning er imidlertid vanskelig at forudsige. Der vil sandsynligvis kunne eksistere et samarbejde mellem kommunalt ansatte grønne guider, men om deres arbejde vil være tilstrækkelig ens og i øvrigt adskille sig afgørende fra f.eks. lokal Agenda 21 medarbejdernes for stå hen i det uvisse.

Denne uvished i forening med de ringe udsigter til en mere omfattende forankring af grøn guide projekterne sætter fokus på behovet for at integrere de erfaringer, der er indhøstet, og videreføre de indsatser, som de grønne guider har igangsat, i andre sammenhænge. Udvikling af samarbejdet og udvekslingen mellem de grønne guider og andre lokale miljøvejledere (naturvejledere, Agenda 21 koordinatorer, energivejledere osv.) bliver derfor af afgørende betydning fremover.

Kapitel 4: Den Grønne Fonds betydning - 3 synspunkter

John Nordbo: Fælles fodslag i internationalt græsrodsarbejde
Tom Jørgensen: Frirum for lokale miljøprojekter
Ulrick Moos: Magten får modspil og troværdighed

Skrevet af Hanna Sigga Madslund

John Nordbo: Fælles fodslag i internationalt græsrodsarbejde

Den Grønne Fond har med sin driftsstøtte til 92-gruppen været med til at skabe en sjælden kontinuitet og fælles fodslag hos de mange forskellige miljø- og ulandsorganisationer i Danmark. Især har midlerne haft stor betydning for græsrøddernes internationale arbejde.

- Selvom der altid vil finde en vis koordinering sted imellem miljø- og ulandsorganisationerne herhjemme, så ville arbejdet aldrig været blevet så vel tilrettelagt uden Den Grønne Fond. Fondens tilskud har betydet at organisationerne i 92-gruppen har haft mulighed for at udarbejde et fælles mandat for vores arbejde i de forskellige internationale forhandlinger. Alle har vidst hvad man arbejdede frem imod. Jeg ser især tre væsentlige fordele. For det første har vi et samarbejde i 92-gruppen der ikke tager hensyn til organisationernes størrelse. Selv små organisationer uden penge har deltaget. Uden Den Grønne Fond ville det alene være de store organisationer der havde råd. For det andet har vi fået ulandsorganisationer til at engagere sig i miljøarbejdet, og omvendt miljøorganisationer til at engagere sig i ulandsarbejdet, hvilket der ellers ikke har været tradition for. For det tredje har vi fået med Den Grønne Fonds midler fået mulighed for at skabe en hidtil uhørt kontinuitet i det internationale arbejde efter Riokonferencen.

John Nordbo, koordinator for 92-gruppen, giver eksempler på gruppens indsats:

- Et konkret resultat er at det sidste år lykkedes os at skaffe to millioner dollars fra Danida som støtte til ulandenes NGO-organisationers arbejde op til Verdenstopmødet i Johannesburg. I et internationalt perspektiv er det det største initiativ der er taget til fordel for folkelige organisationer i ulandene i denne proces. Et andet eksempel er vores kritiske bidrag til diskussionerne i både EU og Folketinget om Verdenshandels-organisationen WTO's arbejde. Her fik vi skrevet det første samlede NGO-oplæg der klarlagde fælles holdninger fra miljø- og ulandsorganisationer til hvordan man tilgodeser bæredygtig udvikling i verdenshandlen. Det blev oversat til engelsk, og blev dermed også brugt som grundlag for de internationale NGOdiskussioner.

John Nordbo uddyber det med kontinuiteten i det internationale arbejde:

- Hvis en person fra en af 92-gruppens medlemsorganisationer ikke mere magter at tage sig af fx de internationale klimaforhandlinger, så er det relativt nemt at finde en anden som kan overtage det, fordi vi i 92-gruppen har kunnet samle op på arbejdet og brede den fælles viden ud. Normalt kræver det stor erfaring, megen tid og penge at søge at påvirke internationale forhandlinger. Men med pengene fra Den Grønne Fond har vi fået skabt en unik struktur der har givet så gode resultater, at vi af FN - sammen med to andre organisationer - er blevet udvalgt til at være koordinatorer for NGO'ernes fælles input til det kommende Verdenstopmøde i Johannesburg.

Hvis man spørger til værdien for den almindelige dansker falder svaret prompte:

- Pengene går til at skabe en basisviden der gør at den danske indsats får en ekstra betydning internationalt. Husk på at 92-gruppen deltager som rådgivere i de officielle danske regeringsdelegationer til møder i WTO og internationale konventioner om eksempelvis klima og ørkenspredning ca. ti gange om året. Her er det vigtigt at vi har noget kvalificeret at byde på. Vores input til de officielle repræsentanter er værdifuldt, fordi vi har kontakt med græsrodsorganisationer og dermed i en vis udstrækning den almindelige befolkning i andre lande. Vi kan spørge kritisk om regeringens forslag har betydning for den brede befolkning eller kun for eliten i landene. Dermed er der mulighed for at få emner med som ikke prioriteres af regeringerne.

Selvom John Nordbo ikke har nogen dybtfølt kritik af Den Grønne Fonds arbejde, som han mener har været både sagligt og ubureaukratisk, vil han alligevel fremhæve en lille svaghed:

- Mit indtryk er at Den Grønne Fond har lagt lidt for meget vægt på det lokale. Det giver naturligvis i mange tilfælde god mening. Men sådanne projekter ville give mere mening hvis de også havde en klar sammenhæng med det internationale eller globale miljøarbejde. Af den grund ville mit ønske for Fonden - hvis den ellers har en fremtid - være at der kom en større balance mellem det lokale og det globale i de støttede projekter.

Tom Jørgensen: Frirum for lokale miljøprojekter

Den Grønne Fond har med Grøn Guide-ordningen skabt et frirum for en række lokale mennesker til at realisere nogle seriøse fremsynede miljøprojekter, der ellers ikke ville have haft en chance.

- Den Grønne Fond går med sine økonomiske midler ind og støtter nogle lokale mellemled som vi ellers mangler i Danmark. Normalt skal vi stå i skidt til halsen, før nogen reagerer. Så går det offentlige eller private ind og finder en løsning. Den forebyggende og fremadrettede indsats tænkes der mindre i. Det er lige præcist her at Den Grønne Fonds midler er givet rigtig godt ud. Nemlig til projekter som tænker på at løse problemerne før de opstår. Systemerne har ikke et indbygget incitament til at udvikle fremsynede miljøvenlige løsninger. Sådan kan man nævne utallige områder. Her kan Den Grønne Fonds midler virkelig batte noget.

Sådan siger Grøn Guide Tom Jørgensen. Han peger på at man som Grøn Guide først og fremmest gør gavn ved at hjælpe folk i lokalområdet til at komme i gang med gode idéer på miljøområdet. Han siger:

- Mit arbejde er både at være grøn idéudvikler, iværksætter, kontaktperson, netværksskaber, ansøger og meget mere i samarbejde med andre. Hvis jeg kan få tyve andre til at lave miljøog energiprojekter, så er det bedre end hvis jeg bare selv får gang i noget. Jeg er den ekstra person der har tid til at gøre det, der skal til for at få gennemført konkrete projekter. Fx er det vigtigt at følge op på aftaler, pleje kontakter, gå til møder og sætte de rigtige folk i stævne. Lige så vigtigt kan det andre gange være at skrive ansøgninger, eller hjælpe frivillige, praktikanter og personer i jobtræning til at komme med i konkret miljøarbejde. Som Grøn Guide er det vigtig at afsætte tid til at kunne støtte/rykke når noget viser sig oplagt.

Tom Jørgensen fortæller om et konkret eksempel:

- Her i Københavns Miljø- og Energi Kontor (KMEK) kommer folk ofte ind fra gaden med en idé. En dag kom en ung designer og fortalte at hun manglede et praktiksted. I fællesskab fik vi udviklet et spændende projektet hvor målet var at oparbejde rester fra tekstilindustrien til nye tekstiler i et nyt design. Ideen var i første omgang at lave et seminar om emnet, og hun ville derfor gerne i kontakt med virksomheder der kunne tænke sig at skyde penge i projektet. Mit job blev så bl.a. at få kontaktet nogle relevante folk, og få sat dem sammen til et møde med nogle virksomheder. Hun brugte så at sige min viden til at komme i gang med et pionerprojekt indenfor et område hvor man normalt ikke tænker så meget på miljøet.

Både for folk i praktik og mennesker i jobtræning mener Tom Jørgensen at han som Grøn Guide har noget at tilbyde. Han siger:

- Når folk normalt er i praktik eller jobtræning på en arbejdsplads, er det ofte begrænset hvad de selv får lov til at bestemme. Der er ikke altid så megen udfordring. På KMEK prøver vi sammen med personen at lave nogle konkrete miljøprojekter ud fra idéer som personen selv kommer med. Det er af stor værdi at få lov at prøve ting af i praksis. Tom Jørgensen nævner tillige de store planer for at skabe en bæredygtig udvikling som man både i Danmark og EU har vedtaget at arbejde for.

Han konstaterer:

- Gennemgående har man dog glemt at finde ud af hvem der konkret skal sikre, at planerne føres ud i livet. Det er der ingen som har overvejet. Her er de Grønne Guider en vigtig aktør ved at styrke det lokale miljøarbejde der skal sættes i gang, hvis det skal give en mening at tale om bæredygtighed.

Tom Jørgensen er dog også kritisk indstillet til Grøn Guide Ordningen, som han mener har en alvorlig mangel:

- Man burde fra myndighedernes side have pålagt de Grønne Guider en klausul om, at de skulle arbejde for at udvide deres lokale arbejdsområde, så de til sidst kunne sluttes sammen i regionale centre. Disse centre skulle så koordineres med andre lokale og regionale ordninger/ aktører f.eks. energi- og miljøkontorer eller kobles til erhvervslivet.

- Der har med andre ord manglet en langsigtet strategi der kunne koble de mange aktiviteter sammen. Men hvis denne mangel blev rettet op, så er ordninger som fx Grøn Guide Ordningen en god måde at skabe reel borgerinddragelse på. For det er en illusion at tro, at det kan lade sig gøre uden finansiering. Så bliver der kun energi til at pege på "hullerne" i det eksisterende system. Men der bliver ikke sat nogle alternative løsninger i værk. Så bliver det for alvor svært.

Ulrick Moos: Magten får modspil og troværdighed

Den Grønne Fond har haft en samfundsmæssig betydning ved bl.a. at have løbet det nye kommunale Agenda-21 arbejde i gang. Dertil kommer det kvalificerede modspil til magthaverne der er kommet ud af støtten til fx Det Økologiske Råd.

- I dag er de beskidte udslip under kontrol som følge af mange års miljøpolitisk indsats. Derfor er det i højere grad et uhensigtsmæssigt ressourceforbrug, der er problemet. Men det er et område, det er yderst vanskeligt at lovgive om. Her skal man ud og påvirke befolkningen og være med til at ændre holdninger. Og det er netop her at Den Grønne Fonds midler er givet godt ud ved at have styrket det lokale miljøarbejde, fx via støtten til De Grønne Guider.

Ulrick Moos, chefkonsulent i Teknologisk Institut, er ikke i tvivl om at Den Grønne Fond har haft en stor og positiv samfundsmæssig betydning, og at det vil give bagslag for miljøarbejdet, når Den Grønne Fond må lukke. Ulrick Moos fortsætter:

- Den Grønne Fond har fx medvirket til debatten om Danmarks Nationale Strategi for Bæredygtig Udvikling som den forrige Regering fik udarbejdet og vedtaget sidste år. Det skete ved at Den Grønne Fond bevilgede penge til Øko-net (Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis) der havde søgt om midler til at få gang i en bredere debat om, hvordan et fremtidig bæredygtigt Danmark skulle se ud. Øko-net ville starte en dialog mellem interesserede organisationer, institutioner, skoler, kommuner og borgere. Jeg deltog i et indledende møde. Her blev der nedsat et råd bestående af 30 til 40 mennesker. Og derefter blev der sat gang i en Internetdebat om emnet. Det er nok den mest omfattende Internetdebat jeg nogensinde har været med til. Der kom 80 indlæg på nogle få uger. Det var fantastisk.

Ulrick Moos var herefter med i et redaktionsudvalg som redigerede indlæggene. Resultatet var den såkaldte "Danmarksdeklaration" som er kendt som det folkelige input til den tidligere regerings arbejde med den nationale strategi for bæredygtig udvikling.

Ulrick Moos fortæller:

- Det bemærkelsesværdige ved Danmarksdeklarationen var at alle danske miljøorganisationer skrev under på den - at det her pludseligt var underordnet at skulle profilere sin egen organisation til fordel for en fælles profilering. Desuden var der en række ikkemiljøorganisationer så som Den danske Spejderbevægelse der var medunderskrivere, og det gav en meget bred repræsentation på i alt ca. en million mennesker. At få noget sådan i stand kræver naturligvis en permanent struktur som kan stå for alt det praktiske og organisatoriske arbejde. Havde der ikke været penge til dette fra Den Grønne Fond er det nok tvivlsomt om der var blevet nogen Danmarksdeklaration.

For Ulrick Moos er konklusionen klar:

- Den danske regering kan derfor tage til topmøde i Johannesburg til september og med en vis ret sige at der har været en folkelig debat bag den officielle Nationale Strategi for en Bæredygtig Udvikling. Det øger troværdigheden omkring det danske bidrag der, i kraft af at skulle leve op til principperne i Agenda 21, vil blive målt på bredden og kvaliteten af den samfundsdialog der ligger til grund. Dialogforpligtelsen påhviler også den nye regering, hvis den går med overvejelser om at omskrive den tidligere regerings oplæg.

Den Grønne Fond har også støttet eksistensen af foreninger som fx Det Økologiske Råd. Det mener Ulrick Moos er godt. Han siger:

- Samfundet kan ikke undvære sådan nogle uafhængige kritikere som Det Økologiske Råd. De laver fx faglige udredninger om miljøet som kan være ubekvemme for den siddende regering. Men der er brug for et sådan kritisk og kvalificeret modspil. Det er der ikke mange andre der ellers vil kunne præstere. Et sådant råd vil i nogen grad være afhængig af en fast basisbevilling for at kunne eksistere. På den anden side forudser Moos en fortsættelse af rådet i en eller anden selvbeskikket form, hvis regeringens basisbevilling som annonceret bortfalder.

Til spørgsmålet om hvad der kunne gøres bedre, siger Ulrick Moos:

- Skulle man gøre noget bedre i en fremtidig ordning, så ville det være at tænke de mange grønne vejlederordninger som fx Grøn Guide, energivejledere, miljøcentre og kommunalt ansatte Agenda-21-medarbejdere ind i en samlet strategi. Meget få borgere har kunnet kende forskel på disse ansættelser, der kan opleves som overlappende og konkurrerende om opmærksomheden. Det er uheldigt hvis ordningerne giver et indtryk af "kludetæppe og kødrand". I stedet skulle man tænke det hele ind i en fælles overordnet strategi der let kan forklares så almindelige borgere forstår den, og forstår arbejdsdelingen mellem de forskellige vejlederordninger og synergien heri.

Kapitel 5: Den Grønne Fond i 2001

Bestyrelsens arbejde

I 2001 har bestyrelsen afholdt 8 møder og taget stilling til næsten 400 ansøgninger. De fleste bestyrelsesmøder har været afholdt i Det grønne Sekretariat. Tre gange har bestyrelsesmøderne været kombineret med projektbesøg - på Fyn, på Nørrebro i København og på Læsø.

Bevillingspolitikken

Den Grønne Fond har ligeledes prioriteret at støtte den folkelige opfølgning på Riokonferencen i 1992. Det drejer sig både om lokale Agenda 21 aktiviteter og om de grønne bevægelsers forberedelse til og deltagelse i globale politiske fora relateret til Rioprocessen.

Støtten til den kritiske debat er i 2001 i særlig grad gået til initiativer, der kunne brede debatten om den nationale strategi for bæredygtig udvikling ud og stimulere debatten om genmanipulerede fødevarer og forskellige former for fødevareforurening.

Den Grønne Fond har indenfor alle typer projekter især ønsket at støtte aktiviteter, som er nyskabende, som baserer sig på utraditionelle samarbejder eller som henvender sig til utraditionelle målgrupper.

En samlet oversigt over fondens bevillinger findes på Den Grønne Fonds hjemmeside, www.mst.dk/gronfond.

Selv om Den Grønne Fonds bestyrelse har givet ovennævnte områder særlig prioritet, har der også i 2001 været plads til det folkelige engagement og den folkelige idérigdom. Mængden af støttede projekter spænder da også vidt og kommer hele vejen rundt om de miljøproblemer, der med aktiv handling og folkeligt engagement kan gøres noget ved. Der er projekter om fødevarer "fra jord til bord", om vandets løb fra grundvandskilder på landet til vandhanerne i byen, om økologi i haver og på havet, om miljørigtig tøjproduktion og kunstnerisk anvendelse af skrot. Formidlingsformerne er ligeså varierede. Ud over foredrag, udstillinger, TV og radio er der teater, Internet-formidling, indkøbsguides til forbrugere og meget mere.

Prioriterede temaer

Livsstilsændringer

Projekterne til fremme af livsstilsændringer har været meget forskellige i såvel formidlingsform som indhold. Nogle fokuserer på miljørigtig adfærd indenfor specifikke områder, som f.eks. de grønne guider i Århus, der har afholdt 8 "kompostdage" hvor de har oplyst om fordelene ved hjemmekompostering. Andre projekter ser mere helhedsorienteret på målgruppens livsstil. Det gælder f.eks. projektet "Grøn hverdag i Give", hvor 10 familier over 7 mdr. skulle deltage i et fælles forløb om miljø i hverdagen. Familierne skulle bl.a. via Internettet registrere deres el- og vandforbrug og samtidig forsøge at få bringe forbruget ned. Miljø- og Energicenter Høje Taastrup har forsøgt at gøre op med danskernes "forbrug og smid-væk" kultur ved at gøre det nemt for folk at finde en reparatør, når noget går i stykker. Midlet er en hjemmeside på Internettet, som indeholder oplysninger om virksomheder, der har vilje og ekspertice til at reparere husholdningsapparater, og andet dagligdags udstyr (se www.reparationsguide.dk).

Én af forudsætningerne for at ændre livsstil og forbrugsmønstre er, at der er opstilles reelle muligheder for at forbruge og agere "grønt". Fonden har derfor i 2001 støttet så forskellige projekter som "Miljømærkning af idrætsanlæg i Danmark", som Halinspektørforeningen står for, og "Udvikling og udbredelse af "Regnbuevimplen" - et grønt flag for kolonihaver", som er igangsat af Grønt Markkvarter i Næstved.

NOAH planlægger at levere ny viden til emnet livsstil. Organisationen vil undersøge sammenhængen mellem indkomst, forbrug og miljøbelastning. Den vil bl.a. give et bud på, hvad der vil ske med miljøet, hvis de rige danskere bliver endnu rigere, og de fattige bliver fattigere.

Grøn Information er et andet eksempel på en organisation, der spreder information, som gerne skulle føre til livsstilsændringer. Grøn Information får driftsstøtte fra fonden for at kunne belyse de miljømæssige aspekter af danskernes daglige adfærd, herunder deres produktvalg.

Unge står i en livsfase, hvor de skal til at vælge livsstil. Det er derfor vigtigt at lave information, der særligt retter sig mod de unge, om bæredygtig livsstil. De grønne guider Charlotte Valløe og Kristian Bornemann har i 2001 fået tilskud til at afholde en udstilling om miljøvenlig boligindretning og økologiske fødevarer for unge. De har dermed forsøgt at vise de unge, at man ikke behøver "at være grå for at være grøn". Et andet projekt i denne kategori er "Børn og unges transport til idræt på Fyn", selv om det retter sig imod en yngre målgruppe, nemlig børnene. Projektet har til formål at fremme cykling og gang til idræt, fordi det både er sundere og mere miljørigtigt end biltransport.

Miljøtrafikugen

Den Grønne Fond har også i 2001 modtaget mange ansøgninger til aktiviteter i Miljøtrafikugen, som afholdes over hele landet hvert år i september. Ansøgningerne viser, at idéen om en årligt tilbagevendende miljøtrafikuge er slået igennem mange steder, og at bevidstheden om det såvel sunde som miljørigtige i at snuppe cyklen i stedet for bilen til de korte ture er stor. Nogle af projekterne har sat særligt fokus på trafiksikkerheden ved skoler. Mange børn bliver kørt til skole, og lærer dermed ikke at klare sig selv trafikalt. Det er også til gene og fare for de børn, der selv går eller cykler til skole, når der er meget biltrafik ved skolen. Andre steder i landet er en række alternative cykeltyper blevet afprøvet. Borgerne har bl.a. fået tilbud om vareudbringning på ladcykel og om en taxa-tur i cykeltaxa.

Der har også været sat fokus på trafik i andre sammenhænge. NOAH har fået støtte til "Trafikkampagne 2001" som kombinerer en større analyse af trafikkens miljøbelastning med overvejelser om den førte trafik- og miljøpolitik. I projektet indgår også en kampagne om ændrede trafikvaner.

Tabel 4:
Miljøtrafikugen

Lokalt - globalt

En del af de største projekter forsøger at forbinde de lokale miljøaspekter med de globale. Almindelige borgere skal have viden om, hvordan de med deres lokale handlinger kan være med til at løse globale miljøproblemer. En energisparekampagne i Slagelse har informeret om vigtigheden af at spare på udledningen af CO₂ for at modvirke globale klimaændringer. Et andet projekt har vist Danmarks rolle i den bioteknologiske udvikling på globalt plan. Et tredje har vist, hvordan vi som forbrugere i Danmark har indflydelse på miljø og udvikling i andre lande. Ved lokalt at købe "fair trade" varer bidrager vi til en mere bæredygtig udvikling globalt.

Blandt de organisationer, som modtager driftsstøtte fra Den Grønne Fond, er der ligeledes en del, der i deres kampagner og organisatoriske arbejde søger at forbinde lokale handlemuligheder med globale miljøproblemer. Det drejer sig bl.a. om Nepenthes og Det Økologiske Råd.

Mange af de projekter, som har fået støtte i 2001, indgår i opfølgningen på FN's konference om bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro i 1992. Det gælder bl.a. en række aktiviteter i tilknytning regeringens udarbejdelse af en national strategi for bæredygtig udvikling og forberedelserne til FN-konferencen i Johannesburg 10 år efter Rio. 92-gruppen, der er en paraplyorganisation for danske miljø- og udviklingsorganisationer, har fået en stor bevilling til at evaluere den danske indsats siden 1992 og til at gennemføre et større oplysningsprojekt i Danmark som optakt til konferencen i Johannesburg. Hertil kommer de mange lokale aktiviteter, der har hentet inspiration fra Agenda 21. I disse projekter fokuseres der på borgernes aktive deltagelse i lokale miljøforbedringer.

Nydanskere

Fonden modtager et stigende antal ansøgninger om støtte til oplysningsprojekter rettet mod nydanskere og asylansøgere. Fonden har bl.a. støttet produktionen af en video om vandbesparelser med asylansøgere som målgruppe, og fremstillingen af foldere om affaldssortering rettet mod småhandlende i Valby. Indvandrerradioen i Århus har fået støtte til radioprogrammer om miljø og forurening på 10 forskellige sprog. Også den pakistanske nærradio Radio Aap ki Awaz i København har fået støtte til "ugens grønne råd". En tidligere to-sproget miljøvejleder ved Agenda Center Albertslund har udarbejdet en "Håndbog om miljøarbejde blandt indvandrere" med støtte fra Den Grønne Fond.

Håndbog om miljøarbejde blandt indvandrere

Netværksskabende aktiviteter

De netværksskabende projekter afspejler et behov for netværksdannelse på mange niveauer. Fonden har i 2001 støttet netværksdannelse på lokalt plan blandt borgere og foreninger i Hadsund, og i et andet projekt blandt virksomheder i Århus. På nationalt plan vil foreningen Mind over Matter skabe et stort inspirations- og innovationsforum for virksomheder, organisationer og andre interesserede. En del organisationer får driftsstøtte til netværksaktiviteter. På det lokale plan er Vester Gror et godt eksempel, og på det nationale plan er der bl.a. Økonet. Andre organisationer har fået driftsstøtte til at forbedre deres muligheder for at deltage i internationale netværk som led i deres internationale politiske arbejde. Det drejer sig f.eks. om NOAH, 92-gruppen, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening.

Kapitel 6: Ansøgninger og bevillinger i tal

I løbet af 2001 modtog Den Grønne Fond 398 ansøgninger og bevilgede 40 mio. kr. til i alt 153 projekter. Heraf var 17 bevillinger driftstilskud til grønne bevægelser, 28 bevillinger var løntilskud til grønne guider og 108 var støtte til lokale og nationale enkeltprojekter.

Det fremgår af tabel 5, at der igen i 2001 var et mindre fald i antallet af ansøgninger i forhold til året før. 41% af de modtagne ansøgninger fik bevilget støtte fra fonden, hvilket svarer nogenlunde til niveauet de foregående år. Det ansøgte beløb er steget lidt, hvilket bl.a. skyldes en tendens til at søge driftstilskud flere år frem. Dette er formentlig blevet forstærket af den betydelige usikkerhed, der har været om fondens fremtid. Antallet af annullerede projekter har holdt sig på samme lave niveau som de tidligere år.

Tabel 5:
Ansøgninger og bevillinger 1995-2001

I finansloven for 2001 blev der afsat en særlig pulje til styrkelse af støtten til grønne bevægelser. Puljen var på 5 mio. kr. Dette medførte, at væsentlig flere grønne organisationer end hidtil lagde billet ind på støtte fra fonden. Resultatet kan aflæses af tabel 6. Antallet af bevillinger af driftstilskud er næsten fordoblet, mens det samlede beløb til dette formål er steget fra 11,6 mio. kr. til 17,3 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på næsten 50%.

Tabel 6:
Bevillingerne fordelt på driftstilskud, enkeltprojekter og grønne guider

Da fondens samlede bevilling ikke er steget tilsvarende, har den øgede støtte til organisationerne haft konsekvenser for støtten til enkeltprojekter. Antallet af støttede enkeltprojekter er faldet med 32%, mens faldet i de bevilgede beløb er noget mindre, idet støttebeløbene gennemgående har været lidt større end året før. Fonden har i denne forbindelse haft god brug for de 3,0 mio. kr., som blev overført som uforbrugte midler fra 2000.

I finansloven for 2001 blev der afsat 15 mio. kr. specielt til grøn guide ordningen. Det gav mulighed for, at fonden kunne forlænge løntilskuddet til de grøn guide projekter, som ellers ville være udløbet i 2001 eller i begyndelsen af 2002.

Ud over de nævnte bevillinger har fonden bevilget 1,3 mio. kr. til informations- og evalueringsaktiviteter omkring fondens virksomhed. Frem til december 2001 var der herudover reserveret 3,9 mio. kr. til en fortsættelse af de netværks- og uddannelsesfunktioner, som er et centralt element i grøn guide ordningen. På grund af det statslige udgiftsstop sidst på året kunne der dog ikke indgås kontrakt herom. Efterfølgende har det vist sig muligt ved hjælp af overførte midler fra 2001 at reaktivere netværks- og uddannelsesfunktionerne for de grønne guider.

Som det fremgår af tabel 7, har Den Grønne Fond i 2001 ydet nogenlunde det samme beløb i støtte til nationale enkeltprojekter og driftstilskud i 2001 som i 2000. Det dækker dog over et væsentligt fald i antallet af nationale enkeltprojekter, som har fået støtte. Ved at trække de (nationale) driftstilskud fra tabel 6 ud, viser det sig, at antallet af enkeltprojekter er faldet fra 62 i 2000 til kun 18 i 2001. Den bevilgede støtte pr. projekt steget lidt fra 164.000 kr. til 200.000 kr. Antallet af støttede enkeltprojekter i lokalt regi har derimod holdt sig nogenlunde konstant på mellem 90 og 100. Størrelsen af den enkelte bevilling er dog mere end fordoblet fra 38.000 kr. til 84.000 kr. pr. projekt.

Tabel 7:
Fordeling af Den Grønne Fonds bevillinger i 1999, 2000 og 2001 på nationale og lokale projekter samt grønne guider

Som det fremgår af tabel 8 har Den Grønne Fond støttet enkeltprojekter i alle landets amter. Aktiviteten har været særlig høj i Århus Amt, Nordjyllands Amt og Fyns Amt. Tabellen viser også et stort antal projekter i Københavns Kommune, men her spiller det kraftigt ind, at mange nationale enkeltprojekter og de fleste driftsbevillinger til grønne organisationer har hjemsted i København. Mange af de organisationer, som får driftsstøtte, sørger for, at støttemidlerne også kommer resten af landet til gode, bl.a. via lokalafdelingerne.

Tabel 8:
Den Grønne Fonds bevillinger til drift, enkeltprojekter og grønne guider i 2000 og 2001 fordelt på amter

Driftstilskud

Tabel 9 viser udviklingen i bevillingerne til Grøn Information og til de 5 landsdækkende organisationer, som har været de gennemgående modtagere af driftsstøtte siden 1996. I 2001 fik de tilsammen 10,8 mio. kr. i støtte, hvilket er samme niveau som de to foregående år. Fonden har både i 2000 og 2001 valgt at bevilge det samme kronebeløb som året før til hver enkelt organisation som et signal om, at fonden ikke havde midler til at fortsætte den hidtidige stigningstakt. Samtidig har det spillet ind, at der - især i 2001 - har været mange "nye" organisationer, som har søgt fonden om støtte.

I de seneste år er yderligere et antal grønne organisationer begyndt at modtage driftsstøtte fra Den Grønne Fond. Det drejer sig bl.a. om NOAH, Nepenthes, Landsforeningen Levende Hav, Danmarks Aktive Forbrugere og Danmarks Naturfredningsforenings internationale arbejde

Tabel 9:
Udviklingen i de største driftsbevillinger. Bevillingerne er givet til drift det kommende år.

Enkeltprojekter

I 2001 har Den Grønne Fond bevilget støtte til 108 enkeltprojekter. Der er tale om betydeligt færre bevillinger end de foregående år. Variationen i indholdet og i bevillingernes størrelse er dog fortsat stor.

Fordelingen af de støttede projekter på fondens indsatsområder siden 1998 fremgår af tabel 10. Fra 2000 til 2001 er der sket et markant skift i hvilke typer projekter, som er de dominerende. Til og med 2000 blev de fleste midler bevilget inden for området debatbøger, film mv. I 2001 slog det igennem, at fondens bestyrelse kun ønsker at støtte bøger og film, hvis de er klart nyskabende og ikke kan finansieres på kommercielle vilkår. Størstedelen af pengene på dette område er i øvrigt gået til Indvandrerradioen i Århus, som har produceret en række miljøudsendelser og oversat dem til 10 sprog.

Det største bevillingsområde - både i antal projekter og i kroner - er nu udstillinger og kampagner mv., hvortil der blev bevilget i alt 3,7 mio. kr. Herudover er der mange projekter, der udmønter sig i form af konferencer og foredrag mv. Her spiller det kraftigt ind, at 92-gruppen i 2001 fik 1,6 mio. kr. til forberedende aktiviteter og oplysningsvirksomhed forud for FNkonferencen i Johannesburg om miljø og udvikling. Også kurser og undervisning var et væsentligt område i 2001, idet der her blev bevilget støtte for i alt 1,6 mio. kr.

Tabel 10:
Bevillinger til enkeltprojekter 1998-2001 fordelt på indsatsområder.

Tabel 11 viser udviklingen i bevillingernes størrelse. Antallet af helt små bevillinger har sta-biliseret sig på et væsentligt lavere niveau end i fondens første år. I 2001 er antallet af bevillinger mellem 10.000 og 99.999 kr. også faldet kraftigt. Til gengæld udviser antallet af bevillinger større end ½ mio. kr. en svagt stigende tendens. Mens den gennemsnitlige bevillingsstørrelse i 2000 lå på 200.000 kr., er den i 2001 vokset til 265.000 kr.

Tabel 11:
Enkeltprojekter og driftsbevillinger fordelt efter størrelse 1997-2001

Kapitel 7: Grønne guider i 2001

Generelt om grønne guider

Grøn Guide Ordningen har i 2001 bestået af knap 100 grøn guide projekter fordelt på 4 hold, som er startet på forskellige tidspunkter (se kapitel 4 for en nærmere historisk gennemgang af Grøn Guide Ordningen). I 2001 fik 22 af grøn guide projekterne en genbevilling fra Den Grønne Fond, således at projekterne kan fortsætte yderligere 2½ år med støtte fra fonden. Den Grønne Fond har således brugt ca. 11 mio. kr. på genbevillinger til grøn guide projekter i 2001.

I juni 2001 udkom en afsluttende evalueringsrapport om Grøn Guide Ordningen. Rapporten er udarbejdet af konsulent Jeppe Læssøe og belyser, hvordan det er gået med grøn guide projekternes udadvendte arbejde, og om ordningen har levet op til sine egne mål og retningslinier.

I løbet af 2001 er grøn guide projekterne også blevet evalueret i forbindelse med konsulentfirmaet NIRAS' tværgående evaluering af 5 vejlederordninger inden for natur, miljø og energi (naturvejledere, grønne guider, lokale agenda 21-medarbejdere, energi- og miljøkontorer og grønne centre).

Ved årsskiftet 2001/2002 var der fortsat mere end 80 aktive grøn guide projekter med støtte fra Den Grønne Fond. Projekterne fordeler sig jævnt på amterne set i forhold til befolkningstallet i hvert amt, hvilket fremgår af tabel 11.

Tabel 12:
Fordelingen af grønne guider på amter primo 2002.

* Fire projekter, som var uden grøn guide på opgørelsestidspunktet, er ikke medtaget

Genbevillinger i 2001

Fonden har i 2001 forlænget løntilskuddet til 22 grønne guider i yderligere 2 ½ år. Fem grøn guide projekter, som også havde muligheden for at søge om forlængelse, valgte ikke at gøre det. Hovedbegrundelsen var i de fleste tilfælde, at man ikke kunne fremskaffe tilstrækkelig lokal medfinansiering.

De projekter, som blev forlænget, var af fonden vurderet til at være godt på vej. Et par stykker skal dog pga. forskellige ændringer undervejs fortsat arbejde på at få større klarhed over det samlede projekt, hvilket fonden så har stillet betingelser om.

En genbevilling beløber sig til i alt 508.000 kr. fordelt på max. 210.000 kr. (eller 70 % af lønnen) de første 2 år og max. 75.000 kr. (eller 50 % af lønnen) det sidste halve år. Herudover omfatter bevillingerne et tilskud på i alt 13.000 kr. til revision. Listen over hvilke grøn guide projekter som er blevet forlænget i 2001 findes på www.mst.dk/gronfond under Bevillinger.

Evalueringer og netværksaktiviteter inden for Grøn Guide Ordningen i 2001

Evaluering af Grøn Guide Ordningen 1997-2000

I 2001 kom den anden af to evalueringsrapporter om Grøn Guide Ordningen. Rapporten belyser hvordan det er gået med grøn guide projekternes udadvendte arbejde, og om ordningen har levet op til sine egne mål og retningslinier. Samtidig rummer rapporten også overvejelser og input til, hvordan ordningen kan udvikles og forbedres. I rapporten findes bl.a. en uddybende beskrivelse af udviklingen i 8 udvalgte grøn guide projekter.

I juni arrangerede Den Grønne Fond et seminar om evalueringen. Formålet var at præsentere og diskutere resultaterne fra evalueringen i en kreds af inviterede repræsentanter for Grøn Guide Ordningen, for andre vejlederordninger, for brugerne/målgrupperne for de grønne guider samt fra organisationer, institutioner og politiske fora med tilknytning til Grøn Guide Ordningen.

På seminariet fremlagde Jeppe Læssøe hovedresultaterne af sin evaluering. Evalueringen konkluderer, at Grøn Guide Ordningen har levet godt op til de formål og hensigter, som blev formuleret ved ordningens start. Konferencen bød på flere forslag til, hvordan Grøn Guide Ordningen bør udvikle sig i fremtiden. Også de grønne guiders arbejdsforhold, den faldende miljøbevidsthed i befolkningen og den fremtidige finansiering af grøn guide projekterne var blandt debatemnerne.

På seminariet fremlagde Gunver Bennekou fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) en mini-evaluering af Grøn Guide Ordningen set med foreningens briller. DN har støttet 33 grønne guider med i alt 675.000 kr., og repræsentanter fra DN har siddet i en række styregrupper for grønne guider og har dermed haft indflydelse på, hvad guiden har arbejdet med. Ifølge mange af DN's lokalkomiteer er netværksdannelsen og det "at sætte miljø og agenda 21 på dagsordenen" en af den grønne guides største succeser. 67 % af lokalkomiteerne mener således, at den grønne guide har gjort en forskel for dialogen om miljøet i lokalsamfundet (se figur 1). Ud over at skabe dialog mener lokalkomiteerne også, at den grønne guide har igangsat konkrete projekter, som ellers ikke ville have været igangsat i lokalsamfundet. DN's lokalkomiteer er således ret enige om, at Grøn Guide Ordningen er en succes, og at ordningen bør fortsætte.

Fig. 3:
Har den grønne guide gjort en forskel for dialogen om miljøet i lokalsamfundet?

Kilde: Evaluering af Grøn Guide Ordningen 1997-2000. Evalueringen kan læses på www.mst.dk/gronfond

Lokale miljø- energi, og naturvejledere - tværgående evaluering

I 2001 blev Grøn Guide Ordningen også evalueret i forbindelse med en tværgående evaluering af fem ordninger med lokale vejledere (naturvejledere, grønne guider, lokale agenda 21- medarbejdere, energi- og miljøkontorer og grønne centre). Rådgivningsfirmaet NIRAS gennemførte evalueringen bistået af en følgegruppe bestående af repræsentanter for de fem ordninger. Der blev afholdt 8 møder i følgegruppen undervejs i processen, herunder 2 møder med deltagelse af vejlederrepræsentanter fra de enkelte ordninger.

Evalueringen bygger på analyse af relevant skriftligt materiale samt interviews med centralt placerede nøglepersoner, vejledere og vejledernes nærmeste samarbejdspartnere. Endvidere blev der lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt vejledernes brugere/samarbejdspartnere for at få en pejling på, hvordan vejlederarbejdet bredt set vurderes. Sidst i processen blev der afholdt et seminar med deltagelse af ca. 50 vejledere, brugere, embedsfolk, politikere, forskere m.fl. På seminariet blev en række af de fremadrettede problemer og udfordringer diskuteret, og disse resultater er efterfølgende indarbejdet i evalueringsrapporten.

Evalueringen viser at ordningerne med lokale vejleder og centre virker efter hensigten. Vejlederne er kompetente og løser deres opgaver godt. De rammer nogle reelle behov hos de lokale målgrupper og skønnes tilsammen at rumme et interessant potentiale i forbindelse med den fremtidige indsats for bæredygtig udvikling. Evalueringsrapporten kan læses på www.mst.dk/gronfond/.

Netværksaktiviteter og efteruddannelse

Også i 2001 har Grøn Guide Ordningen været understøttet af en netværksfunktion og et efteruddannelsesforløb.

De grønne guiders obligatoriske 5 ugers efteruddannelsesforløb har været varetaget af konsulent Klaus Loehr Peteresen. Kun hold 4 - det foreløbig sidste hold grønne guider - har været igennem et efteruddannelsesforløb i 2001. Holdet bestod af en lille gruppe på ca. 20 guider, hvoraf en del var nye guider ansat i allerede eksisterende projekter. Størstedelen af de guider, som udgør hold 3, valgte at bruge deres penge til individuel efteruddannelse på at lave en fælles uddannelsesuge. Programmet var målrettet deres specifikke behov, og samtidig fik de mulighed for at mødes og udveksle idéer, lave fælles projekter og følge med i hinandens projekter.

Med udgangen af 2001 udløb kontrakterne med henholdsvis Klaus Loehr Pedersen og Grøn Information. Efter bl.a. anbefalingerne i Jeppe Læssøes evaluering af Grøn Guide Ordningen valgte fonden at lave et samlet udbud af netværksfunktionen og efteruddannelsen. Inden offentliggørelse af udbudet fik Foreningen af grønne guider i Danmark mulighed for at kommentere på udbudsmaterialet. Udbudet foregik i efteråret 2001, men på grund af usikkerheden om finansloven for 2002, blev der først i starten af marts 2002 skrevet kontrakt med én af tilbudsgiverne. Netværk og efteruddannelse for grøn guide projekter vil i perioden marts 2002 og til og med august 2004 blive varetaget af Kvistgaard Consult.

Grønne guiders deltagelse i International Naturvejlederkonference i 2002

Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet gik i 2001 for alvor i gang med at planlægge en international naturvejlederkonference, som skal finde sted den 9. - 13. september 2002 i Helsingør. Konferencen fokuserer på naturvejledernes muligheder for at fremme bæredygtig udvikling. Den Grønne Fond besluttede i 2001 at bidrage økonomisk til konferencen, og et mindre antal grønne guider er siden gået ind i arbejdet med at planlægge og gennemføre konferencen. På konferencen vil en række af guidernes praktiske erfaringer bliver formidlet, lige som Grøn Guide Ordningen som helhed vil blive præsenteret.

Eksempler på grønne guiders indsats i 2001

Grønne guider og miljømærkekampagnen

I foråret 2001 havde Miljøstyrelsen en landsdækkende kampagne om miljømærkede produkter, dvs. produkter mærket med det nordiske svanemærke eller EU-blomsten. Flere af de grønne guider understøttede kampagnen ved at lave lokale initiativer for at skabe opmærksomhed og kendskab til miljømærkerne.

For eksempel etablerede den grønne guide i Holstebro i samarbejde med 4 butikker en udstilling med miljømærkede produkter i hver af butikkerne samtidig med, at der var lavet specialskiltning ved de miljømærkede varer rundt om i butikkerne. Den grønne guide stod på skift ved udstillingerne og uddelte foldere og gav gode råd til at leve et mere miljørigtigt liv. Kunderne kunne deltage i en miljømærke-quiz og vinde miljømærkede produkter. Butikkerne havde annonceret forud for arrangementet, og der var spots i lokalradioen. I lokalområdets ugeavis blev der gennemført en miljømærke-quiz, hvor 135 indsendte svarkuponen.

Den grønne guide i Frederikshavn slog et slag for miljømærket stof og tøj. Guiden inviterede alle piger i kommunens 7. klasser til at deltage i en konkurrence, hvor de designede deres egen konfirmationskjole i miljømærket stof, og vinderen fik som præmie syet sin kjole gratis. Guiden havde sendt materiale om konkurrencen til alle skolerne og annonceret i flere aviser. Udnævnelsen af vinderen blev ligeledes annonceret i aviserne, og 50 mennesker deltog ved præmieoverrækkelsen.

I Maribo arrangerede den grønne guide en skattejagt på miljømærkede produkter i 20 af byens butikker. Et skattekort blev offentliggjort i lokalavisen, og så var det op til borgerne at kigge efter Blomsten og Svanen, når de var på indkøb. Samtidig havde guiden skrevet en artikel til lokalavisen, som forklarede, hvorfor det er vigtigt at købe miljømærkede produkter. Skattejagten havde 80 deltagere, og vinderne blev annonceret i avisen.

Den Grønne Karavane

I foråret 2001 gik fem grønne guider nord for København sammen om at udvikle og afprøve et koncept for miljødage på skolen for elever fra 3. til 6. klasse. I to uger rejste guiderne rundt på fem skoler med det "grønne" budskab og deraf navnet "Den Grønne Karavane". Formålet med miljødagene var at inspirere både elever og lærere til at tænke miljøaspektet ind i dagligdagen. Konkrete aktiviteter blev brugt til at skabe en større forståelse for miljøproblemer og den enkeltes handlemuligheder. De konkrete aktiviteter satte fokus på miljøet fra tre synsvinkler: Gennem sanseoplevelser, gennem en række kulturelle tilbud og gennem fysisk udfoldelse.