| Indhold |

Miljøprojekt nr. 708, 2002

Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000

Indholdsfortegnelse

Forord

"Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000" er en opgørelse af tilført og behandlet organisk affald fra husholdninger m.v. på kompost- og biogasanlæg. Opgørelsen indeholder endvidere mængden af produceret, lagret og afsat kompost, samt oplysninger om priser og kvalitet af komposten. Statistikken er en fortsættelse af tidligere års statistikker på området.

Formålet med statistikken er at tilvejebringe et datagrundlag, der løbende kan anvendes af myndighederne til vurdering af omfanget og udviklingen i produktion af kompost. Statistikken giver endvidere branchen generelle oplysninger om markedet for afsætning af kompost.

Denne statistik er én ud fire statistikker, der udarbejdes inden for området "Organisk affald". De fire statistikker er:

	Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger
	Statistik for hjemmekompostering
	Statistik for madaffald
	Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdninger, institutioner og virksomheder

Udarbejdelsen af statistikkerne er finansieret af Miljørådet for Renere Produkter under projektrammen "Statistikker og materialestrømsanalyser for udvalgte områder".

Udover statistikkerne inden for "Organisk affald" udarbejdes følgende under projektrammen:

	Statistik for glasemballage
	Statistik for metalemballage
	Statistik for plastemballage
	Statistik for returpapir og -pap

Statistikkerne under projektrammen "Statistikker og materialestrømsanalyser for udvalgte områder" er udarbejdet af en projektgruppe bestående af Econet AS, Teknologisk Institut og Lars Mørck Ottosen med Econet som den projektansvarlige organisation.

Claus Petersen og Vibeke Lei Hansen, Econet AS har været udførende på "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000".

Sammenfatning

"Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000" indeholder en kortlægning af mængden af organisk affald tilført kompost- og biogasanlæg. Endvidere opgøres den behandlede affaldsmængde samt produktion, lager og afsætning af kompost og endelig pris og kvalitet af den fremstillede kompost.

Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra 133 kompostanlæg samt 5 biogasanlæg. Kun biogasanlæg, der behandler organisk dagrenovation, er medtaget. På kompostanlæggene skal der foregå en egentlig kompostering – anlæg der alene modtager og fliser have- og parkaffald indgår ikke i statistikken.

Statistikken siger således ikke noget om den totale mængde have- og parkaffald, der indsamles i Danmark. Statistikken viser heller ikke mængden af organisk affald behandlet på danske biogasanlæg - kun fra anlæg, der behandler organisk dagrenovation.

Væsentlige resultater fra statistikken sammenfattes i det følgende.

I 2000 indgår 138 anlæg – ét mindre end i 1999. Anlæggene har stort set modtaget og behandlet samme mængde affald som i 1999. Den udnyttede kapacitet er 74 pct.

Anlæggene fik i 2000 tilført i alt 1.046.000 tons organisk affald. Det er en stigning i den tilførte affaldsmængde på 0,4 pct. i forhold til 1999. Dog er andelen af slam og have- og parkaffald steget mens der er et fald i mængden af husdyrgødning. Den tilførte affaldsmængde fordeler sig således:

Kompostanlæggene producerede 450.000 tons kompost i 2000, hvilket er en stigning på 16 pct. i forhold til 1999. Mængden af fraført kompost udgjorde 355.000 tons, hvilket er et fald på 16.000 tons eller 4 pct. i forhold til året før.

Af komposten anvendes den største del (49 pct.) i private haver. Hvor andelen af kompost anvendt i private haver i tidligere år har været faldende, så er andelen i år 2000 steget med 7 pct. i forhold til sidste år. 17 pct. bruges som afdækning på deponier eller deponeres, 9 pct. på grønne områder, 19 pct. i landbruget., 3 pct. i gartnerier og en mindre del i skovene eller til andre formål.

Lageret af færdig kompost steg med 66.000 tons til i alt 343.000 tons.

Prisen på kompost har de seneste år været nogenlunde konstant. Den gennemsnitlige salgspris for kompost fremstillet af ren have- og parkaffald ligger på 53 - 61 kr. pr. tons. Men der er stor forskel på hvilken pris det enkelte anlæg tager for komposten.

Mere end hvert andet kompostanlæg udleverer gratis kompost.

Analyseresultater viser, at indholdet af tungmetaller overholder gældende grænseværdier i 2000. Analyseværdier overholder ligeledes grænseværdier for kompost gældende fra år 2000.

Gældende og fremtidige afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer i kompost overholdes.

Summary

"Statistics on organic waste processing 2000" shows the amount of organic waste received at composting plants and biogas plants. The processed amount of waste, the production, stock and sale of compost, and price and quality of the processed compost are examined.

The statistics were prepared on the basis of reports from 133 composting plants as well as five biogas plants. Only biogas plants processing organic domestic waste are included. Only plants engaged in actual compostingare included in the statistics – plants that merely receive and chip garden waste and park waste are not included in the statistics.

Consequently, the statistics do not give any information about the total amount of garden waste and park waste collected in Denmark. Neither do the statistics show the amount of organic waste processed at Danish biogas plants – only plants processing organic domestic waste are dealt with.

The following summarizes the major statistical findings.

The data cover 138 plants, one less than in 1999. In general the plants received and processed the same amount of waste as in 1999. 74 per cent of the capacity was utilised.

In 2000 the plants received a total of 1,046,000 tons of organic waste. This is an increase of 0.4 per cent compared to 1999. The received waste can be classified as:

The composting plants produced 450,000 tons of compost in 2000. This is an increase of 16 per cent compared to 1999. The amount of compost that left the plants amounted to 355,000 tons, which is a decrease of 16,000 tons or 4 per cent compared to the previous year.

49 per cent of the compost is used in private gardens. This is still the most common use for compost. The percentage of compost being used in private gardens has been declining during the past years. This year, however, the percentage is bigger than last year. 17 per cent is used for covering landfills, 9 per cent on green areas, 19 per cent in agriculture, 4 per cent in nurseries and a minor part in woods and other areas.

The stock of ready-made compost rose by 66,000 tons to a total of 343,000 tons.

The price of compost has remained fairly stable during the recent years. The average sales price for compost made from pure garden waste and park waste, is about DKK 53 - 61 per ton. The price of compost may vary substantially from one plant to another.

More than half of the composting plants give out free compost.

The analytical findings show that the content of heavy metals complies with the existing maximum allowable limits in 2000.

Existing and future cut-off values for environmentally foreign substances found in compost are observed.

1 Metode

Siden 1992 er der årligt udarbejdet en kompoststatistik. "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger" indeholdende oplysninger om:

	Mængden af organisk affald tilført danske, behandlingsanlæg – her forstået som biogasanlæg og komposteringsanlæg.
	Mængden af kompost fremkommet ved den biologiske behandling, samt kompostens anvendelse, lagerforskydning og afsætningsforhold.

I perioden 1994-1998 har "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger" endvidere indeholdt en skønnet opgørelse over omfanget af hjemmekompostering af vegetabilsk dagrenovation. For året 1999 findes Statistik for hjemmekompostering i en selvstændig statistik.

1.1 Statistikkens dækning

Der er fremsendt indberetningsskemaer til alle anlæg der indgik i sidste års statistik. Herudover er fire nye anlæg blevet kontaktet.

I alt 148 anlæg er kontaktet, heraf seks biogasanlæg og 142 kompostanlæg.

Seks anlæg er nedlagt i løbet af 1999 og har ikke produceret og afsat kompost i 2000. Have- og parkaffald som tidligere er tilført disse anlæg komposteres nu på andre anlæg. De nedlagte anlæg indgår ikke i nærværende statistik

Tre af de kontaktede kompostanlæg har alene fliset det modtagne have-/parkaffald. Affald tilført disse anlæg indgår ikke i opgørelsen. Anlæggene vil også blive kontaktet næste år, idet nogle kan begynde at kompostere det organiske affald.

Et biogasanlæg (Århus) modtog ikke kildesorteret, organisk dagrenovation i 2000 og indgår derfor ikke i opgørelsen.

Tabel 1.1 viser hvor mange anlæg, der indgik i Statistikken for 1999 og 2000.

Tabel 1.1
Anlæg der indgår i statistikken i 1999 og 2000. Antal

Kilde: Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999 og 2000

Alle anlæg (142 kompostanlæg og 6 biogasanlæg) er kontaktet skriftligt. Anlæggene har fået tilsendt et følgebrev, et stamkort, et indberetningsskema samt en vejledning til udfyldning af indberetningsskemaet.

Stamkortet indeholder oplysninger om anlæggets adresse, kontaktperson, kapacitet og behandlingsmetode. Manglende og ukorrekte oplysninger revideres af anlægget.

På indberetningsskemaet oplyses den tilførte, producerede og fraførte mængde. Anvendelsesområde og eventuel pris for den afsatte kompost indberettes ligeledes.

Jvf. Tabel 1.1 indgår 5 biogasanlæg og 133 kompostanlæg i "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000".

Af de 133 kompostanlæg var der to anlæg, der ikke ønskede at indberette oplysninger. To andre anlæg havde ikke den fornødne tid til at indberette data. For de fire nævnte anlæg er mængden af tilført have- og parkaffald indhentet fra indberetninger til ISAG. Mængden af produceret kompost er beregnet dels ud fra den tilførte mængde have- og parkaffald (ISAG 2000) i forhold til indberettet mængde (Kompoststatistik 1999) dels ud fra den producerede mængde kompost (Kompoststatistik 1999). Fraført mængde kompost samt anvendelsesområder er vurderet ud fra sidste års data.

1.2 Statistikkens grundlag

Kompost- og biogasanlæg indberetter oplysninger om mængden af:

	indsamlet og komposteret organisk affald fra husholdninger
	indsamlet og bioforgasset organisk affald fra husholdninger
	afsat og lagret kompost.

Af Figur 1.1 fremgår det at der i "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000" indgår:

	tilført organisk affald
	produceret kompost
	sigterest
	lager af kompost
	fraført kompost

Der er ikke tale om en egentlig massestrømsanalyse. Omsætningstabet (afdampning) ved kompostering af det organiske affald indgår således ikke i statistikken. Der tages heller ikke højde for den tid der går fra affaldet modtages til det er omdannet til færdig kompost.

Figur 1.1
Flow fra organisk affald til kompost.

På samme måde som i Figur 1.1 kan der opstilles et flowdiagram "fra organisk affald til biogas".

1.3 Definitioner

1.3.1 Kompostering

Ved kompostanlæg forstås anlæg, der modtager og komposterer organisk affald. Det er afgørende, at der foregår en egentlig kompostering.

Anlæg, som udelukkende sønderdeler (flishugger) have- og parkaffald (HPA), er ikke omfattet af denne statistik. Såfremt et anlæg både fremstiller og afsætter flis (uden efterfølgende kompostering) og fremstiller kompost, så medtager statistikken alene den del af den tilførte mængde, der efterfølgende komposteres.

Anlæg som kun behandler have- og parkaffald fra kirkegårde er heller ikke medtaget. Hovedparten af disse anlæg behandler enkeltvis kun en meget lille mængde HPA. Oftest er der ikke tale om en egentlig kompostering (affaldet hugges til flis og spredes på ubenyttede arealer). Flis og eventuel kompost anvendes udelukkende af den enkelte kirkegårdsforvaltning på egne arealer.

1.3.1.2 Organisk affald til kompostering

Det organiske affald der behandles på kompostanlægget skal som minimum omfatte én af følgende tre affaldstyper:

	Kildesorteret organisk dagrenovation. Enten rent vegetabilsk eller en blanding af vegetabilsk og animalsk.
	Have- parkaffald. I det følgende også kaldet HPA.
	Slam fra rensningsanlæg

Indgår andre affaldstyper end ovenstående i komposteringen, så medregnes den samlede affaldsmængde – det vil sige alt tilført affald indgår i opgørelsen.

Ved kompost forstås det faste produkt, som er tilbage efter endt behandling på anlæggene.

1.3.1.4 Komposteringsmetoder

I statistikken benyttes følgende definitioner på anvendte behandlingsmetoder på anlæggene:

	Milekompostering. Det indkomne organiske affald lægges direkte op i miler – eventuelt efter neddeling og frasortering af urenheder. Der benyttes ikke andre komposteringsmetoder end milekompostering.
	Madraskompostering. Det indkomne organiske affald lægges direkte op i madras efter eventuel neddeling/frasortering. Eftermodning sker ofte i miler.
	Tromlekompostering. Det indkomne organiske affald forkomposteres i tromle. Efterkompostering foregår ofte i miler.
	Kammerkompostering. Forkompostering i kammer, boks eller container. Efterkompostering foregår oftest i miler.

De to førstnævnte metoder benævnes også "lavteknologiske", mens de to andre benævnes "højteknologiske".

1.3.2 Bioforgasning

Biogasanlæg opdeles normalt i to typer: biogasgårdanlæg og biogasfællesanlæg. Biogasgårdanlæg behandler alene gylle fra husdyrproduktion. Biogasfællesanlæg modtager og behandler også andre affaldstyper – typisk restprodukter fra industrien og eventuelt kildesorteret, organisk dagrenovation.

Alene biogasfællesanlæg der modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation indgår i nærværende statistik.

Biogasgårdanlæg og biogasfællesanlæg der alene modtager og behandler industriaffald samt gylle indgår ikke i statistikken.

Såfremt et biogasfællesanlæg modtager og behandler andre affaldstyper end kildesorteret, organisk dagrenovation, så medregnes som udgangspunkt hele den behandlede affaldsmængde i statistikken.

I denne statistik benyttes betegnelsen "Biogasanlæg" for de biogasfællesanlæg, som modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation.

1.3.2.2 Restprodukt m.v.

Fra biogasanlæg, der modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation, fremkommer som regel et fast restprodukt. Det faste restprodukt udtages ofte fra forbehandlingen. Restproduktet kan eventuelt komposteres og efterfølgende afsættes som anden kompost. Som regel bliver det faste restprodukt, der udtages fra forbehandlingen ført direkte til forbrænding.

Mængden af fast restprodukt opgøres ligesom produktionen af gas og flydende restprodukt (gødningsvæske). Gassen anvendes til energifremstilling og gødningsvæsken bruges til jordbrugsformål.

1.4 Beregninger

I "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000" er mængden af tilført affald samt mængden af behandlet, lagret og fraført kompost i alle tilfælde opgjort i tons.

Alle anlæg er bedt om så vidt muligt at oplyse mængden i tons. Nogle anlæg har dog kun oplyst volumen (m³) samt eventuelt en rumvægt for modtaget affald (HPA) og/eller for produceret hhv. fraført kompost. Ud fra den oplyste volumen og en omregningsfaktor for rumvægten er der omregnet til tons. Omregningsfaktorer fremgår af Tabel 1.2

Tabel 1.2
Omregningsfaktor fra m³ til tons

1.5 Lovgrundlag

1.5.1 Bekendtgørelse nr. 49, 2000

Hvorvidt affaldsprodukter kan anvendes til jordbrugsformål fremgår af Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen), /4/. Således er biologisk behandlet affald fra husholdninger (kildesorteret dagrenovation) og spildevandsslam omfattet af Slambekendtgørelsens bestemmelser. Komposteret og ukomposteret have- og parkaffald er til gengæld ikke omfattet af Slambekendtgørelsen.

1.5.2 Bekendtgørelse nr. 960, 1998

Slambekendtgørelsen indeholder bestemmelser for grænseværdier for indholdet af tungmetaller samt afskæringsværdier for indholdet af miljøfremmede stoffer.

I Bekendtgørelsen om gødning og jordforbedringsmidler m.m. fremgår det på hvilken måde kompostprodukter der søges solgt på det danske marked skal være mærkede (deklareret), /3/.

Kravet til mærkning omfatter især kompostens værdi som gødning og jordforbedringsmiddel. Bl.a. skal indholdet af næringsstoffer oplyses, mens der ikke fokuseres på eksempelvis indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Bekendtgørelsen omfatter alle typer af kompost – i modsætning til Slambekendtgørelsen der ikke dækker kompost fremstillet af ren have- og parkaffald.

1.5.3 Bekendtgørelse nr. 56, 2000

I Bekendtgørelse nr. 56 om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål stilles krav om anmeldelse af jordforbedringsmidler til anvendelse i jordbruget eller i private haver, /5/. Heri beskrives endvidere krav til udtagning af prøver til analyse, ligesom analyseparametre, grænseværdier og afskæringsværdier er afstemt i henhold til Slambekendtgørelsen.

2 Kortlægningens resultater

Dette kapitel er baseret på indberetninger fra kompost- og biogasanlæg. De indberettede oplysninger omhandler de tilførte, behandlede og fraførte mængder. I statistikken indgår oplysninger, dels fra de 5 biogasanlæg der blandt andet modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation, dels fra 133 kompostanlæg der komposterer affald fra private husstande.

I afsnit 1.2 er nærmere beskrevet hvilke anlæg, der har indberettet data til denne statistik.

Hovedparten af anlæggene drives i kommunalt, fælleskommunalt eller andet offentligt ejet selskabs regi, og behandler fortrinsvis have- og parkaffald (HPA) af lokal oprindelse. Anlæggene er normalt lokaliseret i tilknytning til et eksisterende knudepunkt for affaldshåndteringen – f.eks. en omlastestation, en materialegård, en container-, genbrugs-, losse- eller fyldplads.

2.1 Anlægstype og behandlingsmetode

Kompost- og biogasanlæg kan kategoriseres efter hvilket affald der modtages.

Type 1 anlæg

Anlæg, som blandt andet modtager og behandler organisk dagrenovation, benævnes "Type 1" anlæg – uanset hvilke andre affaldstyper som måtte behandles her. De fem biogasanlæg indgår under Type 1 anlæg. Herudover er der 11 kompostanlæg, der modtager kildesorteret organisk dagrenovation.

Type 2 anlæg

Anlæg, der udelukkende modtager og behandler HPA, benævnes "Type 2" anlæg. Der er 115 af disse Type 2 anlæg.

Type 3 anlæg

Andre anlæg betegnes "Type 3". Her indgår f.eks. anlæg, som behandler have- og parkaffald (HPA) i kombination med en eller flere andre organiske affaldstyper (dog ikke organisk dagrenovation) f.eks. husdyrgødning eller slam fra rensningsanlæg. Syv anlæg har indberettet til nærværende statistik.

Af Tabel 2.1 fremgår antal og type af anlæg, som har indberettet til statistikken i årene 1996 til 2000.

Tabel 2.1
Anlæg fordelt på type

Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

I alt 16 anlæg behandlede kildesorteret dagrenovation hvilket er to færre end forrige år. Reduktionen i antal Type 1 anlæg skyldes at to anlæg ikke modtog dagrenovation i 2000 og derfor er overgået til at være henholdsvis Type 2 og Type 3 anlæg.

Antallet af Type 2 anlæg er siden sidste år steget med fire. I nærværende statistik indgår et nyoprettet anlæg samt tre anlæg som ikke var med i sidste års statistik. Fire type 3 anlæg – og som tidligere nævnt ét Type 1 anlæg – er overgået til at være Type 2 anlæg. Til gengæld er seks Type 2 anlæg nedlagt.

Tabel 2.2
Affald modtaget og behandlet på de tre anlægstyper

Anm.: Type 1 og Type 3 anlæg kan modtage flere affaldstyper
Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

Af Tabel 2.2 ses, at 131 anlæg har modtaget og behandlet have- og parkaffald (HPA), hvilket er et mindre end i 1999. Syv anlæg har modtaget slam fra rensningsanlæg, hvilket er to færre end i 1999. 12 anlæg har modtaget andet organisk affald. Andet organisk affald er fortrinsvis husdyrgødning men også halm og papirslam. Bilag 2 viser i hvilke kommuner anlæggene er lokaliseret.

Anlæggene benytter forskellige metoder til kompostering af affaldet. Tabel 2.3 viser fordelingen mellem de forskellige behandlingstyper.

Tabel 2.3
Anlæg fordelt på type og behandlingsmetode

Den almindeligste behandlingsmetode er milekompostering. I alt 119 anlæg anvender alene denne metode. Ni anlæg benytter madraskompostering, to steder efterfulgt af milekompostering. Tromleanlæggene anvender ligeledes milekompostering under efterkomposteringen.

2.2 Tilført affaldsmængde

Alle anlæg har indberettet mængden af tilført affald. For fire anlæg er dog anvendt de til ISAG indberettede tilførte mængder have- og parkaffald.

Med forbehold for den usikkerhed, der er nævnt under afsnit 6.3, opgøres her mængden af tilført organisk affald.

2.2.1 Tilført have- og parkaffald, HPA

Af Tabel 2.4 fremgår den totale tilførte mængde have- og parkaffald fordelt på anlægstyper. 541.000 tons – svarende til 83 pct. af det tilførte HPA – behandles på anlæg, som udelukkende håndterer HPA.

Tabel 2.4
Tilført mængde have- og parkaffald efter anlægstype

Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

2.2.2 Dagrenovation tilført anlæg

Femten ud af 16 Type 1 anlæg oplyser antallet af husstande der er tilsluttet en indsamlingsordning for kildesorteret, organisk dagrenovation.

Anlæggene har samlet oplyst at de modtager organisk dagrenovation fra 267.000 husstande.

Fordelingen mellem kildesorteret - vegetabilsk hhv. vegetabilsk og animalsk - dagrenovation tilført anlæggene fremgår af Tabel 2.5.

Tabel 2.5
Dagrenovation tilført Type 1 anlæg fordelt på fraktioner. Tons

Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

Kildesorteret vegetabilsk dagrenovation udgør 26 pct. af den til anlæggene tilførte mængde dagrenovation. Andelen af vegetabilsk dagrenovation er steget i forhold til 1999. Den samlede mængde kildesorteret dagrenovation tilført kompost- og biogasanlæg er stort set uændret fra tidligere år. Ren vegetabilsk dagrenovation behandles udelukkende på kompostanlæg, hvor komposteringen foregår i miler. Alle anlæg der modtager kildesorteret, organisk dagrenovation er kontaktet telefonisk for at verificere at den indberettede affaldsfraktion er korrekt oplyst.

Tabel 2.6 viser hvilke behandlingsmetoder der anvendes for kildesorteret dagrenovation.

Tabel 2.6
Behandling af dagrenovation fordelt på behandlingsmetode. Tons

Faldet i mængden af kildesorteret dagrenovation tilført biogasanlæg fra 1996 til 1997 skyldes lukningen af anlægget i Helsingør i sommeren 1996. Herning kommunale værker fik i 2000 tilført knap 2000 tons mere end i 1999. Derfor en stigning i mængden i forhold til 1999.

2.2.3 Organisk affald fordelt på affaldstyper

Af Tabel 2.7 fremgår den tilførte mængde organisk affald fordelt på affaldstype.

Tabel 2.7
Tilført organisk affald fordelt på affaldstype. Tons

¹⁾ Fast og flydende organisk industriaffald, husdyrgødning, halm, tang mv.
Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

Anlæggene blev i alt tilført 1.046.000 tons affald. Heraf udgjorde have- og parkaffald 62 pct. I 1999 var andelen 59 pct.

Husdyrgødning til bioforgasning udgjorde 214.712 tons svarende til ca. 20 pct. af affaldsmængden. Andelen af husdyrgødning til bioforgasning skævvrider den foreliggende statistik, idet denne affaldstype kun indgår i statistikken, fordi anlæggene samtidig behandler dagrenovation. Andelen af dagrenovation, der tilføres det enkelte biogasanlæg er kun 0,4 - 4,0 pct. af den samlede affaldsmængde tilført det enkelte biogasanlæg. På de fleste biogasanlæg påvirkes den tilførte og behandlede affaldsmængde altså ikke væsentligt af om dagrenovation tilføres anlægget eller ej.

Tabel 2.8
Affald tilført kompost- og biogasanlæg. Tons

Anm.: Den indberettede mængde for tidligere år er afrundet til hele tusinde tons.
Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

2.2.4 Dagrenovation

Mængden af dagrenovation tilført kompost- og biogasanlæg er stort set uændret i forhold til 1999.

2.2.5 Have- og parkaffald

Mængden af have- og parkaffald til kompostering er fra 1999 til 2000 steget med 38.000 tons (svarende til 6 pct.), hvilket er en relativ lille stigning efter en meget stor stigning fra 1998 til 1999. Anlæggene har generelt oplyst om en stigende mængde HPA. En mindre del af stigningen skyldes anlæg, der ikke tidligere har indberettet til statistikken.

Flere anlæg har oplyst at de har modtaget en større mængde HPA i løbet af 2000 som følge af stormfaldet i december 1999. I det sydlige Jylland og på Fyn og Sjælland som blev hårdest ramt af stormfaldet er den tilførte mængde HPA steget med 7 pct. i forhold til 1999. I det nordlige Jylland steg mængden med 6 pct. Der er således ikke noget der umiddelbart tyder på at stormfaldet i sig selv kan forklare stigningen i mængden af tilført have- og parkaffald.

Nogle anlæg modtager HPA som flises og straks udlægges på grønne arealer – denne mængde er ikke omfattet af nærværende statistik.

2.2.6 Slam

Mængden af slam, der er behandlet på kompost- og biogasanlæg, er steget med 9.691 tons (svarende til 13 pct.) fra 1999 til 2000. Slam behandles primært på Type 3 anlæg. Af indberetningerne fremgår, at Type 3 anlæggene generelt har modtaget en større mængde slam end i 1999. I årets statistik indgår dog færre Type 3 anlæg end i sidste års statistik.

2.2.7 Husdyrgødning

Den tilførte mængde husdyrgødning afhænger af hvor mange biogasanlæg der det enkelte år modtager og behandler kildesorteret dagrenovation. Ét biogasanlæg (Vaarst-Fjellerad) har separat bioforgasning af dagrenovation, hvorfor husdyrgødning tilført dette anlæg holdes ude af årets statistik.

2.2.8 Andet organisk affald

Der har i 2000 været et fald i mængden af andet organisk affald på 5.000 tons (svarende til 7 pct.). Et anlæg har oplyst at det ikke længere må anvende hestegødning i forbindelse med kompostering på grund af lugtgener. Stigningen i mængden af andet organisk affald fra 1997 til 1998 skyldes hovedsageligt, at et biogasanlæg i den periode behandlede en større mængde af organisk industriaffald.

2.3 Produceret og fraført kompost m.v.

Anlæggene har indberettet mængden af såvel produceret kompost som fraført, færdig kompost. Herudover indberettes mængden af fraført sigterest. Endelig har biogasanlæg indberettet den fraførte gødningsvæske samt den producerede mængde biogas.

Det kompostlignende restprodukt fra produktion af biogas er henregnet til fraktionen "kompost". Ofte bliver dette restprodukt imidlertid tilført forbrænding.

Tabel 2.9
Produceret færdig kompost, sigterest, gødningsvædske og biogas. Tons

Anm.: Er der alene oplyst et volumen anvendes en omregningsfaktor – jvf. afsnit 1.4.
Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

2.3.1 Færdig kompost

Af Tabel 2.9 fremgår, at der er produceret 450.000 tons færdig kompost. Heraf er 361.000 tons (svarende til 81 pct.) udelukkende fremstillet af HPA.

Der knytter sig en betydelig usikkerhed til den indberettede mængde af færdig produceret kompost. Jævnfør bemærkningerne i Afsnit 6.4, så skyldes fejlkilderne især:

	De færreste anlæg vejer den producerede kompost.
	Nogle anlæg indberetter, at mængden af tilført HPA = mængden af færdigproduceret kompost. Her regnes altså ikke med omsætningstab.
	Anlæg tolker forskelligt, hvornår kompost er færdig. Nogle anlæg betragter komposten som færdig fra det neddelte HPA er lagt i miler, mens andre først betragter komposten som færdig når den er sigtet og klar til afsætning - der kan være tale om en tidsforskydning på op til 10 år.

Ovenstående fejlkilder i indberetningerne har betydning for usikkerheden på de efterfølgende opgørelser i dette kapitel.

Udviklingen i mængden af kompost produceret og fraført anlæg i perioden 1996 til 2000 fremgår af Tabel 2.10.

Tabel 2.10
Produceret og fraført kompost m.v. Tons

Anm.: Alle mængder i årene 1996-1998 anført i hele 1.000
¹⁾ Er der alene oplyst et volumen anvendes en omregningsfaktor – jvf. afsnit 1.4
Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

I 2000 er der som i 1999 tale om en markant stigning i mængden af færdig produceret kompost. Derimod kan der i 2000 registreres et mindre fald i mængden af fraført kompost i forhold til 1999.

I tidligere års statistikker er også produktionen af biogas opgjort. Den tilførte mængde kildesorteret, organisk dagrenovation bidrager imidlertid minimalt til produktionen af biogas - sandsynligvis under 1 pct. Oplysningen indgår ikke længere i statistikken.

Tabel 2.11 viser udviklingen i mængden af produceret kompost i forhold til mængden af fraført kompost.

Tabel 2.11
Ændring i den indberettede mængde produceret og fraført kompost

Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

I 2000 blev der således produceret 95.000 tons kompost mere end, der blev fraført. Der er således i 2000 produceret væsentlig mere kompost end der er fraført sammenlignet med tidligere år.

Produktionen er steget med 16 pct. i forhold til sidste år. Den fraførte mængde kompost faldt med 4 pct. i samme periode.

Af tidligere års indberetninger fremgår, at mængden af produceret kompost altid har oversteget mængden af fraført kompost. Hvor forskellen i produceret og fraført kompost fra 1996 til 1999 er blevet stadig mindre, så er der fra 1999 til 2000 sket en ganske væsentlig stigning. Afsætningen af kompost er altså væsentlig lavere end produktionen. Alt andet lige betyder det, at anlæggene stadig oparbejder lagre af færdig kompost.

2.3.2 Sigterest

Otte af de 16 anlæg, som modtog kildesorteret dagrenovation (Type 1 anlæg), angiver, at have fraført sigterest. Dette gælder også for 21 af 115 Type 2 anlæg og fire ud af ti Type 3 anlæg.

2.3.3 Lagerbeholdning

Fra 1997 har anlæggene indberettet lagermængden ved begyndelsen og slutningen af året. Pr. 1. januar 2000 blev lagerbeholdningen opgjort til 268.317 tons stigende til 334.591 tons pr. 31. december 2000.

Lageret af færdig kompost er således øget med 66.000 tons i løbet af 2000, mens "produktionsoverskuddet udgjorde 95.000 tons – jvf. Tabel 2.11. Når "produktionsoverskuddet" ikke svarer til lagerstigningen så må det tilskrives usikkerhed i opgørelsen af lagerbeholdningen.

Lageret af kompost pr. 31. december 1999 stemmer godt overens med lageret pr. 1. januar 2000. En mindre stigning i lagermængden skyldes de nye anlæg der indgår i nærværende statistik.

I alt 95 anlæg har oplyst at have kompost på lager pr. 31. december 2000.

2.4 Anvendelsen af kompost

Anlæggene har i årets indberetning anført en fordeling for anvendelsen af den fraførte kompost. Ikke alle anlæg fører selvstændig statistik for anvendelsen af den fraførte kompost. Derfor er denne del af indberetningen i vid udstrækning baseret på anlæggenes skøn.

Af telefoniske forespørgsler til anlæggene vurderes opgørelsen dog at give et godt billede af den faktiske anvendelse af kompost.

Af Tabel 2.12 fremgår anlæggenes skøn for anvendelsen af kompost indenfor de respektive områder.

Tabel 2.12
Fraført kompost fordelt på anvendelse. Tons

¹⁾ Typisk blandet med spagnum, muld eller sand
Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

To anlæg havde ikke mulighed for at give et skøn over anvendelsen af fraført kompost. Dette forklarer hvorfor den fraførte mængde i Tabel 2.10 er større end den samlede mængde i Tabel 2.12.

Tabel 2.13
Kompostens anvendelse fordelt på anvendelse. Tons.

Anm.: Tallene for 1999 er revideret i forhold til statistikken 1999.
Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

Totalt set anvendes den største del af komposten (49 %) i private haver. Denne andel er stigende i forhold til 1999, hvor 44 pct. af komposten blev anvendt i de private haver.

Anvendelsen af kompost i landbruget (19 %) er steget mens anvendelsen af kompost i gartnerier (3 %) er faldet kraftigt i forhold til 1999.

59.000 tons kompost (17 %) anvendes til afdækning af deponier eller henlægges direkte på deponi hvilket er næsten samme mængde som i 1999.

Brugen af kompost på grønne områder (9 %) er faldet markant, mens brugen af kompost i skoven (1 %) tilsyneladende er steget i forhold til tidligere år.

3 Priser på kompost

Der er indhentet oplysninger om afsætningspris dels for kompost af ren have- parkaffald (HPA) dels for anden kompost.

I den følgende beskrivelse af afsætningsprisen for kompost er kun medtaget oplysninger for de anlæg, der anfører en pris over 0 kr. pr. tons.

Således har 58 anlæg oplyst en salgspris over 0 kr. pr. tons. 24 af disse anlæg oplyser, at kompost også kan afhentes gratis – på mange anlæg dog kun i korte perioder, kun af private borgere, kun i mindre mængder eller kun i forbindelse med den årlige kompostkampagne.

Når de resterende anlæg ikke opgiver priser skyldes det,

	at komposten endnu ikke er færdig til salg
	at komposten ikke sælges, men at den f.eks. uddeles gratis
	at al kompost anvendes i kommunens og/eller anlæggets eget regi, hvorfor komposten ikke er prissat.

Kompost fremstillet på basis af dagrenovation fra de såkaldte Type 1 anlæg blev solgt fra 6 anlæg til priser mellem 25 og 106,25 kr. pr. tons eller pr. m³. Den gennemsnitlige pris var 60 kr. pr. tons eller pr. m³.

Kompost – fra Type 3 anlæg – blandt andet fremstillet af slam, gødning eller lignende blev fra 5 anlæg solgt til priser mellem 56 og 110 kr. pr. tons eller pr. m³. Gennemsnitsprisen er 80 kr. pr. tons eller pr. m³, hvilket er ca. 10 % mere end året før.

3.1 Prisen for kompost af HPA

Prisen for kompost af ren have- og parkaffald fremgår af Tabel 3.1.

Enkelte anlæg har oplyst priser, som ikke umiddelbart kan omregnes til tons eller m³ (f.eks. "en trailerfuld" eller "et læs"). Indberetninger om priser fra disse anlæg indgår ikke i opgørelsen.

Tabel 3.1
Priser for kompost af ren have- parkaffald.

Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

Alle ovennævnte priser gælder for uemballeret kompost (løs vægt). Der foreligger ingen priser for salg af emballeret kompost.

Prisen på kompost fremstillet af HPA har ikke ændret sig nævneværdigt de seneste år – jvf. Tabel 3.2.

Tabel 3.2
Udvikling i afsætning og priser for kompost af ren HPA (Type 2 anlæg).

Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

3.2 Gratis kompost

Gratis kompost udleveres fra mindst 60 anlæg. Af disse anlæg indberetter 20, at de såvel sælger som gratis uddeler kompost, og fra 36 anlæg kan der alene afhentes gratis kompost. Cirka halvdelen af kompostanlæggene tilbyder således bestemte kundegrupper – eventuelt i begrænsede perioder – at de kan afhente gratis kompost.

Et enkelt anlæg udbringer gratis kompost til brugerne, når der aftages en større mængde.

4 Kompostkvalitet

4.1 Deklaration

Anlæggene er blevet bedt om at fremsende deklarationer og/eller dokumentation for kompostkvaliteten.

Alle anlæg – uanset type – som sælger eller blot uddeler kompost, er ifølge Gødningsloven pligtige til at deklarere komposten i henhold til Bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler, /3/.

Nogle anlæg har vedlagt flere analyseattester. I alt er der modtaget kopi af 45 analyseattester og/eller deklarationer. Materialet fordeler sig på:

	5 deklarationer m.v. for kompost indeholdende dagrenovation (Type 1)
	5 deklarationer m.v. for kompost indeholdende spildevandsslam og andet organisk materiale end dagrenovation (Type 3)
	35 deklarationer m.v. for kompost som udelukkende indeholder have- og parkaffald (Type 2)

Enkelte deklarationer/analyseresultater indeholder kun få af de oplysninger, som er sammenstillet i de følgende tre tabeller.

Enkelte anlæg har fremsendt det standardiserede produktblad for kompost, som blev udviklet af Miljøstyrelsen i 1998.

En del anlæg får kun sjældent gennemført analyser af komposten. Således kan gældende deklarationer være baseret på analyser fra tidligere år. Sammenstillingen i dette afsnit er baseret på alle fremsendte deklarationer og/eller analyse – også selv om analyserne er foretaget tidligere år.

4.2 Næringsstoffer

Tabel 4.1 viser det gennemsnitlige indhold af næringsstoffer m.v. i kompostprodukter. Antallet af indberetninger der ligger til grund for beregning af indholdet af næringsstoffer m.v. er anført i (parentes).

Ikke alle analyser omfatter samtlige analyseparametre.

En fuldstændig oversigt over kompostens indhold af plantenæringsstoffer og andre stoffer er det ikke muligt at opstille ud fra det givne materiale.

Tabel 4.1
Oversigt over indhold af næringsstoffer m.v. i 45 kompostprodukter.

4.3 Tungmetaller

Anlæg, der behandler dagrenovation eller spildevandsslam, er pligtige til at lade komposten analysere for bl.a. tungmetaller. Dette er en betingelse, hvis komposten skal anvendes til jordbrugsformål, /4/.

Analyseresultaterne for den færdige komposts indhold af tungmetaller fremgår af oversigten i Tabel 4.2. I alt indgår analyser af kompost fra 21 anlæg.

Tabel 4.2
Oversigt over indholdet af tungmetaller i kompost. mg/kg-TS

Alle analyserede kompostprodukter overholder gældende grænseværdier for tungmetaller i kompost, /4/.

For tungmetallerne cadmium, bly og nikkel skal analyseværdierne enten overholde de i Tabel 4.2 anførte tørstofrelaterede grænseværdier eller tilsvarende fosforrelaterede grænseværdier, /4/.

Anlæggene oplyser oftest analyseværdier for tungmetallerne: cadmium, kviksølv, bly og nikkel som tørstofrelaterede værdier. Derfor er såvel analyseværdier som grænseværdier i Tabel 4.2 anført som tørstofrelaterede værdier. Oplysninger om fosforrelaterede grænseværdier fremgår af bilag 2 til Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål, /4/.

Analyseværdier er bestemt på grundlag af prøver fra komposten. Reelt er det affaldsprodukterne, der skal overholde de nævnte grænseværdier. Under komposteringen sker der et tab af tørstof, derfor må indholdet af tungmetaller pr. kg tørstof i de tilførte affaldsprodukter – alt andet lige – være lavere end de analyserede værdier angiver.

4.4 Miljøfremmede stoffer

Komposten skal endvidere overholde gældende afskæringsværdier for de fire miljøfremmede stoffer DEHP, LAS, NPE og PAH. /4/

Otte anlæg har oplyst resultater af analyser for miljøfremmede stoffer.

Der er ingen overskridelser af afskæringsværdierne - heller ikke af de fremtidige – se Tabel 4.3

Tabel 4.3
Indhold af miljøfremmede stoffer i kompost. mg/kg-TS

Anm.: Analyser for LAS ligger under detektionsgrænsen for de anvendte analysemetoder.
Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

Afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer er sænket i år 2000 og vil blive sænket igen i år 2002, /4/. Alle indberettede analyseværdier for indholdet af miljøfremmede stoffer ligger langt under såvel nuværende som varslede afskæringsværdier.

5 Anlægsstørrelse, kapacitet og alder

Anlæggenes størrelse, kapacitet og alder er opgjort på baggrund af

	årets tilførte affaldsmængde
	anlæggenes egne opgivelser af deres maksimale kapacitet med den nuværende udformning
	anlæggenes etableringsår

5.1 Størrelsen af kompostanlæg

I Tabel 5.1 er kompostanlæggene fordelt efter type og efter den i 2000 modtagne mængde affald. Biogasanlæg indgår ikke i denne oversigt.

Tabel 5.1
Kompostanlæg fordelt efter type og tilført affaldsmængde. Antal

Anm.: Opgørelsen er uden biogasanlæg og omfatter således alene de 133 kompostanlæg
Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

Mange Type 2 anlæg er mindre anlæg som årligt modtager og behandler mindre end 5.000 tons have- og parkaffald. De 10 største type 2 anlæg modtager sammenlagt 228.000 tons HPA, svarende til 43 pct. af den samlede mængde HPA indberettet for denne type anlæg.

5.2 Kapacitet på kompost- og biogasanlæg

De fleste anlæg har oplyst kapaciteten. Anlæggenes samlede kapacitet er opgjort til 876.000 tons mod 863.000 tons i 1999.

Der er dog syv Type 2 anlæg og èt Type 3 anlæg, der ikke oplyser kapaciteten. Af disse otte anlæg får Type 2 anlæggene tilført 50.000 tons og Type 3 anlægget 7.000 tons. Når denne mængde tillægges den af de øvrige anlæg indberettede kapacitet, så kan den samlede kapacitet og den udnyttede kapacitet beregnes – jvf. Tabel 5.2.

Tabel 5.2
Oplyst og udnyttet kapacitet samt tilført mængde for anlægstype

Tabel 5.2 viser, at på landsplan er der stadig en del uudnyttet kapacitet til behandling af organisk affald fra husholdninger. Samtidig med en lille stigning i den tilførte mængde organisk affald på 15.000 tons er udnyttelsesgraden på anlæggene dog steget fra 76 pct. i 1999 til 82 pct. i 2000.

Den oplyste kapacitet er uændret i forhold til 1999. Mellem anlægstyperne er der dog sket store forskydninger i forhold til forrige år. Således er kapaciteten på Type 2 anlæg øget med 115.000 tons, mens kapaciteten er faldet tilsvarende for Type 3 anlæg. Det skyldes at nogle anlæg har skiftet fra Type 3 til Type 2.

Blandt alle Type 2 anlæg fik 53 anlæg samlet tilført 115.000 tons HPA ud over de respektive anlægs oplyste kapacitet. Antages det at anlæggene reelt har kapacitet til at behandle den modtagne mængde, så kan Type 2 anlæggenes kapacitet opskrives til 771.000 tons. Dette giver en samlet udnyttelsesgrad for Type 2 anlæggene på 71 pct.

5.3 Anlægs alder

Der er udarbejdet en oversigt over anlæggenes etableringsår – jvf. Tabel 5.3.

Tidspunktet for anlæggenes etablering viser, at i begyndelsen af 90'erne blev kompostering af organisk affald en almindelig behandlingsform. Herefter er etablering af nye anlæg bremset op. Med ændret sammensætning af det modtagne affald kan anlæggenes typebetegnelser ændres fra år til år.

Flere af de allerede etablerede anlæg har gennemgået om- og tilbygninger, hvilket dog ikke ændrer på anlæggets alder (etableringsår).

Tabel 5.3
Anlæg fordelt efter etableringsår. Antal.

Anm.: to anlæg har ikke opgivet etableringsår. Der indgår 137 af i alt 138 anlæg
Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.

I årene 1990 til 1992 blev etableret 68 anlæg. Det svarer til halvdelen af samtlige kompost- og biogasanlæg der indgår i statistikken. Ét anlæg har ikke oplyst etableringsår.

6 Datakvalitet

I dette afsnit beskrives usikkerhed og fejlkilder i forbindelse med opgørelserne i denne statistik.

6.1 Registrerede anlæg

De registrerede anlæg er sammenholdt med en liste over anlæg, der indberetter til ISAG. Anlæg der tidligere kun har indberettet til ISAG er kontaktet og indgår i dette års statistik.

Muligvis findes flere kompostanlæg udover dem der har indberette til statistikken. Sandsynligvis drejer det sig primært om Type 2 anlæg, der alene komposterer have- og parkaffald.

6.2 Indsamling af data

Sammen med stamkort og indberetningsskema er der vedlagt en vejledning i udfyldelse af kort og skema.

I vejledningen er det præciseret, at enhver mængde så vidt muligt skal opgøres i tons. Kan mængden ikke oplyses i tons – men i stedet i m³ – skal volumen og rumvægt oplyses. De indberettede rumvægte for have- og parkaffald varierer meget og er ofte baseret på skøn. Det resulterer i en betydelig usikkerhed i bestemmelsen af den tilførte mængde.

Mængden af færdigproduceret kompost beregnes ud fra en opmåling af milerne samt en rumvægt. Fastlæggelse af rumvægt for denne færdige kompost varierer ligeledes meget fra anlæg til anlæg.

Kun få anlæg har valgt at stille spørgsmål til udfyldelsen af stamkort og indberetningsskema. Fire ud af fem anlæg blev imidlertid kontaktet efter at de havde returneret det udfyldte indberetningsskema. I flere tilfælde har denne kontakt resulteret i, at de indberettede oplysninger er blevet revideret.

6.3 Modtaget mængde

De fleste Type 2 anlæg vejer ikke det modtagne HPA. Affaldet modtages dels på trailere (privatbiler) dels på lastvogne. Mængdeopgørelsen er i flere tilfælde baseret på entreprenørens afregning for neddelingen.

I de tilfælde hvor anlægget har anført en omregningsfaktor er der anvendt faktorer fra 0,1 til 1,0 tons pr. m³. Der er således en faktor 10 til forskel på de af anlæggene oplyste omregningsfaktorer.

For et anlæg er der anvendt data fra indberetninger i 1999.

6.4 Produceret kompost

Enkelte anlæg har ikke produceret kompost. Det kan skyldes at anlægget er nyt eller at driften er blevet omlagt.

Usikkerhed i den indberettede mængde kan henføres til følgende:

	Produceret mængde = tilført mængde.
	Komposten vejes ikke.
	Tvivl om hvornår kompost er "færdig".

Af nogle indberetninger fremgår, at den producerede mængde "færdig kompost" er lig med den tilførte mængde organisk affald. Oplysninger af denne type viser, at enten er mængden af tilført HPA skønnet for lav, eller at den producerede mængde færdig kompost er skønnet for høj. Et andet problem er, at anlægget med sådanne oplysninger giver indtryk af, at alt modtaget affald på samme år omdannes til færdig kompost. Normalt vil der være et massetab under komposteringen og der vil også være en tidsforskydning fra affaldet er modtaget til det omdannet til færdig kompost.

Den færdig producerede kompost vejes sjældent. Mængden bestemmes ved opmåling af den færdige kompost, hvor vægten beregnes gennem omregning fra m³ til tons. Der er en vis usikkerhed på brugen af de anvendte omregningsfaktorer.

Anlæggene anvender forskellig definition af, hvad der er "færdig kompost". For nogle anlæg er kompost færdig, når affaldet er neddelt – jvf. ovenstående bemærkninger om "produceret = modtaget". Andre anlæg betragter kompost for færdig, når den har været i behandling i en vis (ikke standardiseret) periode. En del anlæg betragter først kompost som "færdig" når den efter et ½ til 10 år sigtes og afsættes.

Alt i alt er der stor usikkerhed i bestemmelsen af mængden af færdig kompost.

6.5 Fraført kompost og anvendelsen af kompost

Anlæggene indberetter hvor meget kompost, der fraføres anlægget. Denne mængde er ofte skønnet, idet mængden af fraført kompost typisk ikke vejes.

I indberetningsskemaet anføres endvidere til hvilket formål den fraførte kompost er anvendt. Kun enkelte anlæg anfører ikke formålet.

Den mest betydende usikkerhed på dette punkt skyldes bestemmelsen af mængden af produceret/fraført kompost – jvf. afsnit 6.4.

6.6 Lager

Ændring i lagerbeholdning stemmer ikke overens med forskellen i den producerede og den fraførte mængde. Afvigelsen på ca. 30.000 tons må henføres til usikkerhed omkring opmåling af lageret på de to tidspunkter.

Derimod stemmer den lagrede mængde kompost pr. 31. december 1999 (Indberetning for 1999) og frem til den 1. januar 2000 (Indberetning 2000) godt overens.

Som anført i afsnit 6.4 er der i dag ingen retningslinier for, hvornår kompost vurderes at være færdig. Derfor kan nogle anlæg have kompost liggende "i produktion" i mange år uden at indberette denne som "færdig kompost" endsige som lager af "færdig kompost". For andre anlæg kommer kompost meget tidligere "på lager". Det vides ikke, hvor stor andelen af "kompost i produktion" er for anlæggene – muligvis svarer denne mængde til 1 års produktion af kompost.

Eftersom den lagrede kompost ikke vejes, er selve lageropgørelsen meget usikkert bestemt.

Indberetterne har selv oplyst at følgende forhold bidrager til usikkerhed i den indberettede mængde:

	brug af forskellige kompostentreprenører med hvert sit skøn over de oplagrede mængder
	brand i miler eller overflytning af "færdig" kompost mellem anlæg
	lagermængden opgøres normalt ikke hvorfor det kan være svært at huske ét år tilbage (hvor store var bunkerne den gang?)
	usikkerhed på hvad "færdig kompost" er, og om den evt. også indeholder en senere sigterest
	usikkerhed ved kompostering og flisning på samme anlæg - eller ved evt. overgang mellem de to behandlingsformer i løbet af året.

6.7 Pris på kompost

Nogle anlæg indberetter, hvorvidt de sælger den færdige kompost eller om komposten uddeles gratis. Det kan umiddelbart være svært at sammenligne de gennemsnitlige, beregnede priser på kompostprodukterne, idet der kan være stor forskel på kompostens alder, forarbejdningen m.v.

6.8 Kompostkvalitet

Alle anlæg blev bedt om at vedlægge deklarationer eller andre analyseattester af kvaliteten af den producerede kompost. Beregningen af den gennemsnitlige kompostkvalitet er på to punkter behæftet med usikkerhed. For det første er der kun modtaget deklarationer/analyseattester på et begrænset antal kompostprodukter, og for det andet omfatter flere deklarationer/analyser kun udvalgte parametre.

I "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000" indgår ingen opgørelse af, hvor meget kompost, der er "i produktion". Der kan således heller ikke anføres noget skøn over usikkerheden af mængden af "kompost i produktion".

7 Referencer

Bilag 1
Lokalisering af kompostproducerende anlæg 2000

Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.
Kort udarbejdet i samarbejde med Videncenter for Affald.

Bilag 2
Kommuner der leverer affald til biologisk behandling 2000

Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000.
Kort udarbejdet i samarbejde med Videncenter for Affald.

Bilag 3
Adresser over kompostproducerende anlæg

På de efterfølgende sider gengives en liste over samtlige anlæg, der har indberettet til nærværende statistik.

Først følger Type 1 anlæg, herefter alle Type 2 anlæg og til sidst Type 3 anlæg.

Indenfor hver anlægstype er anlæggene ordnet efter stigende postnummer.

Oplysningerne om hvert anlæg dækker:

	Anlæggets navn
	Ejers navn (i tilfælde hvor anlæggets navn og ejers navn er det samme indgår her samme oplysning to gange)
	Adresse på anlæggets ejer
	Postnummer og by på anlæggets ejer
	Telefonnummer på anlæggets ejer

Type 1 anlæg
AFAV I/S	Fælles komposteringsanlæg
AFAV I/S	Fredericia kommune
Strandvangen 15	Rådhuset
3600 Frederikssund	7000 Fredericia
47 31 34 43	79 21 21 21
Høng Komposteringsanlæg	Genbrugsterminalen
I/S KAVO	Vejle kommune
Møllesøvej 7	Kirkegade 25
4241 Vemmelev	7100 Vejle
58 38 28 00	76 44 51 40
Skælskør komposteringsanlæg	Biogasanlæg på Grindsted renseanlæg
I/S KAVO	Grindsted kommune
Møllesøvej 7	Jorden Rundt 1
4241 Vemmelev	7200 Grindsted
58 38 28 00	79 72 72 72
Hashøj Biogasanlæg	Samkomposteringsanlæg
Hashøj Biogas	Østdeponi AmbA
Industrivej 17	Poppelvej 1
4261 Dalmose	7400 Herning
58 18 80 60	96 26 15 15
Audebo komposteringsanlæg for dagrenovation	Studsgård Biogasanlæg
NOVEREN I/S	Energigruppen Jylland
Hagesholmvej 7	Dalgas Alle 3
4532 Gislinge	7400 Herning
59 46 07 20	99 26 82 11
Nysted Biogas Amba	Komposteringsanlæg for køkkenaffald
Nysted Biogas Amba	Århus Kommunale Værker
Fuglegårdsvej 10	Bautavej 1
4892 Kettinge	8210 Århus V
54 87 38 00	89 40 15 00
Kerteminde Kompost	Affaldscenter Tandskov
Kerteminde/ Munkebo kommuner	Silkeborg kommune, Forsyningen
Hans Schaksvej 4	Tietgensvej 3
5300 Kerteminde	8600 Silkeborg
65 32 15 56	89 20 89 24
Klintholm Losseplads	Vaarst Fjellerad Biogasanlæg
Klintholm I/S	Vaarst Fjellerad Biogasselskab
Klintholmvej 50	Hedeageren 5
5874 Hesselager	9230 Svenstrup
62 25 30 86
Type 2 anlæg
Københavns Sommer Tivoli
Københavns Sommer Tivoli	Økodan
Vesterbrogade 3	Sognevej 10
1620 København V	2690 Karlslunde
33 15 10 01	46 15 20 84
RGS Kompost
Råstof og genanvendelses- selskabet af 1990 A/S	Brolandgården Karlebo kommune
Selinevej 4	Egevangen 3 B
2300 København S	2980 Kokkedal
32 48 90 90	45 17 59 60
Ganløse Miljøanlæg	Parkvæsnets plads
Marius Pedersen A/S	Helsingør kommune
Islevdalvej 110	Mørdrupvej 15
2610 Rødovre	3060 Espergærde
70 13 40 40	49 21 13 00
Gartnerafdelingens Plads	Skibstrup affaldscenter
Høje Taastrup kommune	Helsingør kommune
Lervangen 35 B	Mørdrupvej 15
2630 Taastrup	3060 Espergærde
43 59 11 00	49 28 28 28
Komposteringspladsen	Frederiksværk Hst. Affaldscenter
Ishøj kommune	Frederiksværk kommune
Ishøj Store Torv 20	Rådhuspladsen
2635 Ishøj	3300 Frederiksværk
43 57 75 01	47 77 10 22
Nymølle kompostcenter	Tulstrup Kompost
Solum A/S	Tulstrup Kompost
Vadsbystræde 6	Nejedevej 20
2640 Hedehusene	3400 Hillerød
43 99 50 20	48 28 60 91
Store Hede Kompostcenter	Bregnebjerggård Grusgrav
Solum A/S	Kurt Sørensen APS
Vadsbystræde 6	Slangerupvej 31
2640 Hedehusene	3540 Lynge
43 99 50 20	48 18 80 01
Sengeløse Losseplads	Genbrugspladsen
Sengeløse Losseplads	Ølstykke kommune
Kohøjvej, postboks 95	Frederiksborgvej 5
2640 Hedehusene	3650 Ølstykke
46 56 33 22	47 18 80 00
Affaldsbehandlingscenter	Gerringe deponeringsplads
BOFA I/S	I/S REFA
Almegårdsvej 8	Energivej 4
3700 Rønne	4800 Nykøbing F.
56 95 92 00	54 84 14 00
KARA Miljøanlæg Køge	Hasselø nor komposteringsanlæg
I/S KARA	I/S REFA
Håndværkervej 70	Energivej 4
4000 Roskilde	4800 Nykøbing F.
46 75 60 08	54 84 14 00
Grenpladsen	Latinergården
Skibby kommune	Nykøbing F. kommune
Postboks 229	Voldgade 1
4050 Skibby	4800 Nykøbing F.
47 59 59 59	54 84 60 00
Audebo Komposteringsanlæg, Haveaffald	Genbrugsstation
NOVEREN I/S	Nakskov kommune
Hagesholmvej 7	Nørrevold 2
4532 Gislinge	4900 Nakskov
59 46 07 20	54 95 12 66
Komposteringsanlægget på modtagepladsen	Højreby kommunes komposteringsplads
Vallø kommune	Højreby kommune
Hovedgaden 46	Højrebygade 64
4652 Haarlev	4920 Søllested
56 29 75 34	54 96 38 22
Komposteringsanlægget	Komposteringsanlæg
Vallø kommune	Sakskøbing kommune
Hovedgaden 46	Rådhuset
4652 Haarlev	4990 Sakskøbing
56 29 75 34	53 89 43 95
Fakse Kompostanlæg	Odense Nord Miljøcenter (ONM)
Fasan I/S	Odense Renovationsselskab A/S
Ved Fjorden 20	Snapindvej 21
4700 Næstved	5200 Odense V
55 75 08 00	20 30 42 39
Grenpladsen	Kerteminde Kompost
I/S REFA	Kerteminde/ Munkebo kommuner
Energivej 4	Hans Schaksvej 4
4800 Nykøbing F.	5300 Kerteminde
54 84 14 00	65 32 15 56
Genbrugsstationen	Jorddepot og komposteringsplads
Bogense kommune	Rudkøbing kommune
Rådhuset	Rådhuset
5400 Bogense	5900 Rudkøbing
64 81 10 73	63 51 11 36
Fyldpladsen	Helsned Fyldplads
Søndersø kommune	Sydlangeland kommune
Rådhuset	Vågebjergvej 5
5471 Søndersø	5932 Humble
64 89 11 92	62 57 11 00
Vejlby losseplads	Tranekær Genbrugsstation
Middelfart kommune	Tranekær kommune
Fynsvej 52	Slotsgade 22
5500 Middelfart	5953 Tranekær
64 41 28 83	63 55 66 00
Køstrup Komposteringsanlæg	Tranderup losseplads
Ejby kommune	De Ærøske kommuners losseplads
Anlægsvej 4	Statene 2
5592 Ejby	5970 Ærøskøbing
64 46 13 70	62 52 11 26
	Torben Clausen A/S
Fåborg Entreprenørerne	Torben Clausen
Telemarken 9	Oksbølvej 14
5600 Faaborg	6100 Haderslev
62 61 81 61	74 52 47 23
Assens Genbrugsplads	Haderslev kommunes Oplagsplads
Assens kommune	Haderslev kommune
Østergade 7-9	Gåskærgade 26
5610 Assens	6100 Haderslev
63 71 71 71	74 22 23 24
Genbrugsstationen	Meldgaard Miljø & Genbrug A/S
Svendborg kommune	Meldgaard Miljø og Genbrug A/S
Bodøvej 15	Askelund 10
5700 Svendborg	6200 Aabenraa
63 21 55 25	74 33 72 00
Komposteringspladsen	Materialeplads
Årslev kommune	Løgumkloster kommune
Bystævnet 21	Rådhusstræde 2
5792 Aarslev	6240 Løgumkloster
63 90 45 00	74 74 45 11
Genbrugsplads	Materialegården
Bredebro kommune	Gram kommune
Stationsvej 5	Kongevej 14
6261 Bredebro	6510 Gram
74 71 16 50	73 82 11 00
Containerplads Spang	Agerskov Genbrugsplads
I/S Alssund Affald	Nørre-Rangstrup kommune
Nørrekobbel 7	Danavej 15
6400 Sønderborg	6520 Toftlund
73 42 27 00	73 21 21 00
Ertebjerg Containerplads	Genbrugspladsen
I/S Alssund Affald	Vamdrup kommune
Nørrekobbel 7	Idrætsvej 1
6400 Sønderborg	6580 Vamdrup
73 42 27 00	76 92 21 00
Gråsten Containerplads	Vejen kommunale komposteringsplads
I/S Alssund Affald	Vejen kommune
Nørrekobbel 7	Rådhuset
6400 Sønderborg	6600 Vejen
73 42 27 00	79 96 05 88
Skodsbøl Losseplads
I/S Alssund Affald	Sydjysk Miljøfællesskab I/S
Nørrekobbel 7	Bobølmarkvej 8
6400 Sønderborg	6683 Føvling
73 42 27 00	76 78 58 00
Vesterlund Containerplads	Måde losseplads
I/S Alssund Affald	Esbjerg kommune, Affaldsafdelingen
Nørrekobbel 7	Frodesgade 30
6400 Sønderborg	6700 Esbjerg
73 42 27 00	76 16 15 19
Løgumkloster kommune	Containerpladsen
Rådhusstræde 2	Bramming kommune
6420 Løgumkloster	Sct. Knuds Allé 7
74 74 45 11	6740 Bramming
	76 56 16 91
	Genbrugsplads
Vojens kommune	Skærbæk kommune
Rådhuscentret 7	Storegade 51
6500 Vojens	6780 Skærbæk
74 20 30 40	74 75 22 11
Genbrugspladsen	Komposteringsanlægget på fyldpladsen
Ølgod kommune	Børkop kommune
Vestergade 10	Ågade 6
6870 Ølgod	7080 Børkop
75 24 44 00	75 86 62 44
Varde komposteringsanlæg	Kompostering af have-/parkaffald
Varde kommune	Vejle kommune
Bytoften 2	Kirkegade 25
6800 Varde	7100 Vejle
79 94 68 00	76 44 51 40
Renovationsselskabet ESØ 90 I/S	Genbrugsstationen
Renovationsselskabet ESØ 90 I/S	Juelsminde kommune
Vardevej 83A	Tofteskovvej 4
6880 Tarm	7130 Juelsminde
97 37 33 77	79 83 30 00
Blaabjerg kommunale genbrugsstation	Østdeponi, Kalhave containerplads
ESØ 90 I/S	Tørring-Uldum kommune
Vardevej 83 A	Tjørnevej 6-10
6880 Tarm	7171 Uldum
97 37 33 77	79 91 82 55
Genbrugspladsen	Billund kommunale genbrugsplads
ESØ 90 I/S	Billund kommune
Vardevej 83 A	Rådhuscentret 1
6880 Tarm	7190 Billund
97 37 33 77	72 13 11 00
Skjern kommunale genbrugsplads
Skjern kommune, Teknisk Forvaltning	Grindsted losseplads Grindsted kommune
Rådhuset	Jorden Rundt 1
6900 Skjern	7200 Grindsted
96 80 36 35	7972 7272
Genbrugspladsen	Containerplads
Videbæk kommune	Give kommune
Dyrvigsvej 9	Rådhusbakken 9
6920 Videbæk	7323 Give
96 94 94 94	79 71 10 00
Ringkøbing kommunes Genbrugsplads	Den Grønne Plads
Ringkøbing kommune	Herning kommune
Ved Fjorden 6	Rådhuset
6950 Ringkøbing	7400 Herning
99 75 99 75	96 28 28 28
Østdeponi - Haveaffaldskompostering Østdeponi AmbA	4-S 4-S, Skive-Egnens Renovationsselsk. I/S
Poppelvej 1	Kåstrupvej 20-22
7400 Herning	7860 Spøttrup
96 26 15 15	97 58 12 88
Genbrugspladsen Hesselbjerg	Sindbjerg
Ikast kommune	Morsø kommune
Torvet	Jernbanevej 7
7430 Ikast	7900 Nykøbing M
96 61 11 11	99 70 70 00
Oparbejdningspladsen	Komposteringsplads for Haveaffald
Trehøje kommune	Århus Kommunale Værker
Nylandsvej 9	Bautavej 1
7480 Vildbjerg	8210 Århus V
99 92 92 66	89 40 15 00
Kærgårdsmølle Losseplads	Feltengård Losseplads
I/S HOA	I/S Reno-Syv
Helgolandsgade 22	Randersvej 65 A
7500 Holstebro	8370 Hadsten
70 23 07 70	86 98 13 20
Losseplads Naur	Komposteringspladsen
I/S HOA	Ebeltoft kommune
Helgolandsgade 22	Lundbergsvej 2
7500 Holstebro	8400 Ebeltoft
70 23 07 70	89 52 12 60
Thyholm kommunale genbrugsplads	Rønne Genbrugsstation
I/S HOA	Reno Djurs I/S
Helgolandsgade 22	Nymandsvej 11
7500 Holstebro	8444 Balle
70 23 07 70	87 59 77 77
Miljøstation Ettrup	Skårup Losseplads
Sydthy kommune	I/S Reno-Syd
Kirkevej 9	Norgesvej 13
7760 Hurup Thy	8660 Skanderborg
99 88 12 66	86 52 52 11
GENFA	Horsens kommunale genbrugsplads
Ole Olesen	Horsens kommune
Geddalvej 33	Rådhustorvet 4
7830 Vinderup	8700 Horsens
97 44 60 33	76 29 26 93
I/S Revas	Affaldscenter Udholm
I/S Revas	Pandrup kommune
Kirkebækvej 136	Lundbakvej 5
8800 Viborg	9490 Pandrup
86 61 39 55	99 73 33 33
Affaldsterminalen	Affalds- og Genbrugscenter
Randers kommune	I/S Fælles Forbrænding
Laksetorvet	Hvedemarken 13
8900 Randers	9500 Hobro
89 15 15 15	96 57 61 00
Affalds- og genbrugscenter Rørdal	Genbrugsplads
Ålborg kommune	I/S Fælles Forbrænding
Boulevarden 13	Hvedemarken 13
9100 Ålborg	9500 Hobro
99 31 31 31	96 57 61 00
Genbrugspladsen, Båndbyen	Genbrugsplads
Sejlflod kommune	Arden kommune
Stationsvej 5	Østergade 22
9280 Storvorde	9510 Arden
96 77 99 83	96 40 20 00
Miljøstationen	Hadsund kommunale losseplads
Dronninglund kommune	Hadsund kommune
Rådhusgade 5	Rådhuset
9330 Dronninglund	9560 Hadsund
99 47 11 11	96 53 05 30
Hou Genbrugsplads	Krastrup Genbrugs- & fyldplads
Hals kommune	Skørping kommune
Borgergade 39	Skørpingvej 7
9362 Gandrup	9575 Terndrup
99 54 99 46	99 82 82 82
Genbrugspladsen Aabybro	Renovest Kontrollerede Losseplads
Aabybro kommune	Renovest I/S
Toftevej 43	Stengårdsvej 33
9440 Aabybro	9670 Løgstør
99 96 11 50	98 68 32 00
Materielgården	Genbrugsstationen
Brovst kommune	Fjerritslev kommune
Borgervænget 12	Danmarksgade 3
9460 Brovst	9690 Fjerritslev
96 44 57 15	96 50 11 00
Kompostpladsen
AVV I/S
Mandøvej 4
9800 Hjørring
98 23 66 44
Rønnovsdal losseplads
AVV I/S
Mandøvej 4
9800 Hjørring
98 92 66 44
Genbrugspladsen Sæby
AVØ
Knivholtvej
9900 Frederikshavn
98 43 55 99
Genbrug - Affald
Skagen kommune
Vestre Strandvej 10
9990 Skagen
99 79 55 66
Type 3 anlæg
Dragør komposteringsanlæg
Dragør kommune
Stationsvej 5
2791 Dragør
32 89 03 22
Odense Nord Miljøcenter (ONM)
Odense Renovationsselskab A/S
Snapindvej 21
5200 Odense V
20 30 42 39
Tønder Kompost
BN Industrirenovation
Hydrovej 1 A
6270 Tønder
74 72 49 50
Kom-Tek Miljø A/S
Kom-Tek Miljø A/S
Drivervej 8
6670 Holsted
70 20 54 89
Slamkomposteringpladsen
Fredericia kommune
Rådhuset
7000 Fredericia
79 21 21 21
Renordvest I/S, Deponi
Renordvest
Pillevej 10
7620 Lemvig
97 82 28 00
Kompostanlæg Ravnshøj losseplads
AVØ
Knivholtvej 14
9900 Frederikshavn
98 43 55 99