| Indhold |

Miljøindsatsen i Arktis 2001

Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis

Indholdsfortegnelse

Forord

Miljøministeriet og Grønlands Hjemmestyre har et stadig tættere samarbejde, dels i form af gensidige konsultationer og dels i form af projektsamarbejde via Miljøstøtten til Arktis. Der samarbejdes om indsatsen i Arktisk Råd, om internationale konventioner, den grænseoverskridende forurening og følgerne heraf, især på sundhedsområdet, kemikalie- og forsyningsområdet, de biologiske ressourcer, miljø- og naturformidling og bæredygtig udvikling i bred forstand.

Samarbejdet sikrer, at vi fortsat kan overvåge miljøbelastningen af Arktis som dokumentation for udviklingen i den regionale og globale miljøbelastning. Dette er et vigtigt indspil til de internationale forhandlinger om begrænsning af bl.a. POP'er og kviksølv. Samtidig er en kortlægning af miljøbelastningen vigtig for Hjemmestyrets mulighed for at give en hensigtsmæssig kostvejledning til indbyggerne i Grønland.

Der er ingen tvivl om at vi i Arktis får en masse miljø for pengene. Sammenlignet med eksempelvis Danmark er naturen i Grønland meget ren, men samtidig under et veldokumenteret kemisk pres som forstærkes op gennem fødekæden. Enhver begrænsning i udsendelsen af de langtidsnedbrydelige forurenende stoffer giver pote. Der kan allerede spores en nedgang i POP-niveauerne, mens kviksølvniveauerne desværre er stigende. Den mest effektive foranstaltning til reduktion af belastningen i befolkningen - nemlig kostændringer - kan dog ikke bruges med samme effekt i Grønland som eksempelvis på Færøerne, idet den traditionelle kost i Grønland spiller en meget større rolle kulturelt og kvalitativt. Overvågningen er derfor fortsat vigtig.

Kapitel 1
Miljøstøtten til Arktis

1.1 Miljøstøtten til Arktis inkl. boligsektorprogram

Miljøstøtte til Arktis blev etableret i 1994 som konsekvens af Danmarks tilslutning til Den arktiske Miljøbeskyttelsesstrategi, AEPS. Baggrunden var, at selv om Arktis stort set er uden forureningskilder, så modtager området via vind og havstrømme forurenende kemiske stoffer, som er udledt i de industrialiserede lande, og som påvirker den lokale befolkning. AEPS blev indgået mellem de 8 arktiske lande med vedtagelsen af Rovaniemi-deklarationen fra 1991. Strategien er løbende blevet genbekræftet med vedtagelsen af Nuuk Deklarationen (1993), Inuvik Deklarationen (1996), Ottawa Deklarationen (1996), Alta Deklarationen (1997), Iqaluit Deklarationen (1998) og Barrow Deklarationen (2000), som samlet set udgør det politiske grundlag for Miljøstøtteordningen.

Miljøstøtten til Arktis inkl. boligsektorprogram i Grønland omfatter opgaver inden for Rigsfællesskabet vedrørende den grænseoverskridende forurening og effekten heraf på befolkning og miljø i Grønland samt løsning af særlige miljø- og naturproblemer, som ikke kunne forudses ved vedtagelsen af hjemmestyrelovene for Færøerne og Grønland. Dette omfatter især en styrkelse af det forvaltningsmæssige vidensgrundlag samt støtte til forbedring af det lokale miljø og forvaltning af naturressourcerne i Grønland og samarbejde om internationale konventioner indenfor riget. Miljøstøtten til Arktis udgør det bevillingsmæssige grundlag for rigsfællesskabets internationale miljøsamarbejde under Arktisk Råd, herunder støtte til inddragelse af de oprindelige folks organisationer i det arktiske miljø- og natursamarbejde.

Bevillingsrammen i år 2001 var i alt 40.6 mio. kr., som administreres af Miljøstyrelsen under inddragelse af Det Rådgivende Udvalg for Arktis og i samarbejde med relevante parter, samt sektorprogram 50 mio. kr., som administreres af Grønlands Hjemmestyre efter godkendelse af årlige delprogrammer i Miljøstyrelsen under inddragelse af Det Rådgivende Udvalg for Arktis efter Finansministeriets generelle retningslinier for sektorprogrammer i Centralog Østeuropa.

1.2 Overvågning og anbefalinger

Et centralt formål med AEPS er på et videnskabeligt grundlag at rådgive de arktiske regeringer om nødvendige tiltag for at forbedre tilstanden for miljø og natur i Arktis.

Grundlag tilvejebringes især gennem et fælles arktisk miljøovervågnings- og vurderingsprogram (AMAP), som hvert land er ansvarlig for at gennemføre i sit arktiske område. Danmark er således ansvarlig for gennemførelsen af AMAP i Grønland og til dels på Færøerne, når det har Arktisk relevans. Det drejer sig bl.a. om undersøgelser, som belyser konsekvenserne af de kritisk høje niveauer af miljøgifte (POPer og tungmetaller) i befolkningerne i Grønland og på Færøerne. På grund af den geografiske udstrækning og de særlige logistiske forhold i Arktis er det forbundet med relativt høje omkostninger at gennemføre undersøgelser i Grønland. Endvidere omfatter aktiviteten undersøgelser og vurderinger i forbindelse med mulige effekter af klimaændringer i Arktis (ACIAprogrammet).

1.3 Styrkelse af det forvaltningsmæssige vidensgrundlag

Miljøstøtten til Arktis udgør endvidere det bevillingsmæssige grundlag for en fortsat styrkelse af vidensgrundlaget på miljø- og naturbeskyttelsesområdet i danske forskningsinstitutioner samt Grønlands og Færøernes miljø- og naturforvaltning og derigennem også i et vist omfang for implementeringen af internationale aftaler og forpligtelser. Hidtil er bl.a. gennemført projekter vedr. konsekvenserne af ændringer i klimaet og ozonlagets nedbrydning, kortlægning af fysiske og biologiske forhold i det vestgrønlandske havområde til brug for olieberedskabet, udnyttelse af befolkningens lokalkendskab som led i den professionelle biologiske rådgivning samt turismens og råstofudvindingens betydning for natur og samfundsudviklingen. Resultaterne bidrager bl.a. til sikring af en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og af den biologiske mangfoldighed og enestående grønlandske natur, herunder styrkelse af natur og miljølovgivningen, samt naturformidling, oplysning og undervisning.

1.4 Forbedring af det lokale miljø i Grønland

I overensstemmelse med AEPS om beskyttelse og genopretning af miljøkvaliteten i Arktis gennemføres endvidere løbende aktiviteter, der sigter på at forbedre og bevare det lokale miljø samt fremme miljøbevidstheden og -indsatsen i Grønland. Det drejer sig bl.a. om udvikling af tekniske løsninger på specielle grønlandske miljøproblemer, herunder affaldshåndtering og sikring af rent drikkevand, udvikling af miljøstandarder for olie og mineindustrien, kortlægning af efterladenskaber efter tidligere råstofefterforskning, militære aktiviteter og ekspeditioner m.v., samt synliggørelse og inddragelse af grønlandske forhold i forberedelse og gennemførelse af internationale aftaler og konventioner. Initiativerne har oftest karakter af pilot- eller demonstrationsprojekter og kan bl.a. omfatte fysiske anlæg, informationsaktiviteter og administrative værktøjer. Der er tale om et praktisk orienteret samarbejde som bl.a. er en udmøntning af fælleserklæringer mellem landsstyremedlemmet for miljø og den danske miljøminister.

1.5 Inddragelsen af de oprindelige befolkninger

Som et vigtigt element i beskyttelse af det arktiske miljø ydes i overensstemmelse med AEPS desuden støtte til inddragelse af de oprindelige folk i det arktiske miljøsamarbejde. Deres synspunkter kan derved indgå i den internationale beslutningsproces vedr. det arktiske miljø for derigennem at styrke indsatsen og sikre dens forankring lokalt. Indsatsen omfatter bl.a. støtte til oprindelige folk i den arktiske del af Rusland samt til det Oprindelige Folks Sekretariat, der har til formål at inddrage de oprindelige folk i det arktiske miljøsamarbejde og som samfinansieres med Udenrigsministeriet, Canada og Norge. Endvidere støttes en række konkrete aktiviteter med henblik på at forbedre miljøforholdene for disse ofte meget udsatte befolkningsgrupper. Projektindsatsen gennemføres i samarbejde med bl.a. Norge, Canada og Verdensbanken (GEF).

1.6 Boligsektorprogram

Miljøstyrelsen forvalter sektorprogram for miljø- og energirigtig boligrenovering i Grønland baseret på en regeringsaftale med Hjemmestyret i 1999. I henhold til finanslovens bestemmelser vurderes programmet og dets fremdrift i samarbejde med Energistyrelsen med henblik på forelæggelse for Det Rådgivende Udvalg og årlig overførelse af kr. 50 mio. renoveringsmidler til Grønland. Programmet løber til og med 2003.

Kapitel 2
AEPS 10 års jubilæum

2.1 Baggrund for vedtagelse af den Arktiske Miljøstrategi, AEPS

Samarbejdet omkring beskyttelse af det arktiske miljø blev indledt på finsk initiativ i 1989 på baggrund af den alvorlige luftforurening fra Kola halvøen. To år senere, i 1991, blev den arktiske miljøstrategi (AEPS) vedtaget i Rovaniemi i Finland af de otte arktiske lande (Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA) samt de tre permanente oprindelige folks organisationer ICC (Inuit Circumpolar Conference), Samerådet og RAIPON (Russian Association of Indigenous Peoples of the North). Med vedtagelsen af den arktiske miljøstrategi udtrykte de arktiske stater deres ansvar for beskyttelse og bevaring af det arktiske miljø. Samtidig var det en anerkendelse af de oprindelige folks ligeværdige deltagelse i samarbejdet om beskyttelse af miljøet.

2.2 AEPS' overordnede formål

For at gennemføre strategien blev der nedsat følgende fire arbejdsgrupper, som skal udforme de miljøprogrammer, som er nødvendige for at nå målene:

AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme) er det mest omfattende program under AEPS. Nationalt koordineres indsatsen i AMAP af Miljøstyrelsen, og der er nedsat en tværministerial koordinationsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra Grønland, Færøerne, universiteter, forskningsinstitutioner og andre myndigheder m.fl.

Arktisk miljøatlas.

AMAP fokuserer på menneskeskabt forurening og koncentrerer sig især om tungmetaller, POPs (Persistent Organic Pollutants), radioaktive stoffer og klimaændringer. Danmark har været såkaldt "lead country" på Human Health området, som tillægges en central betydning af Grønlands Hjemmestyre.

AMAP har i 1997 konkluderet, at niveauet af PCB i flere grupper hos de oprindelige folk - herunder grønlændere - er blandt de højest målte i verden, at kviksølv-niveauerne i mennesker er meget høje, at arktiske folk generelt er udsat for højere niveauer af radioaktivitet end folk i de tempererede lande, og at vidensniveauet på mange områder er mangelfuldt.

På baggrund af disse konklusioner har Arktisk Råd vedtaget at udarbejde en handlingsplan for eliminering af forureningen i Arktis, benævnt ACAP. En række konkrete miljøprojekter - primært i Rusland - er blevet iværksat, og fra dansk side deltager vi bl.a. i finansieringen af et PCB projekt, der analyserer og beskriver PCB forekomster i større industrier med henblik på at udfase disse forekomster. Herudover har Danmark påtaget sig at være lead country på et kviksølvprojekt, der skal tilvejebringe data om omfanget af kviksølvforekomster i Arktis.

Et af AMAPs hovedbudskaber har været, at der er behov for international handling, hvis man skal gøre sig håb om at reducere forureningen i Arktis. Forureningen med POPs og tungmetaller, der især stammer fra områder uden for Arktis, er meget bekymrende, især fordi de oprindelige folk på grund af deres kostvaner er særlig udsatte for disse forureningskilder.

Siden det første ministermøde i Rovaniemi i 1991 har der været afholdt miljøministermøder i Nuuk, Grønland i 1993, i Inuvik, Canada i 1996 og i Alta, Norge i 1997. På møderne blev vedtaget en række erklæringer, som har ligget til grund for den arktiske miljøindsats.

2.4.1. Oprettelse af de oprindelige folks sekretariat (IPS)

På ministermødet i Nuuk i 1993 påtog Danmark/Grønland sig at etablere og finansiere et sekretariat for de oprindelige folk (IPS). IPS er etableret for at varetage de oprindelige folks deltagelse i det arktiske miljøsamarbejde, og sekretariatet skal medvirke til at sikre, at de oprindelige folks synsvinkler og traditionelle viden kan inddrages i det arktiske miljøsamarbejde. Ved oprettelsen i 1993 havde tre oprindelige folks organisationer status som permanente deltagere i AEPS samarbejdet. Denne status indebærer, at de tre organisationer (ICC, Samerådet og RAIPON) deltager på lige fod med de arktiske medlemslande i samarbejdet, og denne inddragelse af oprindelige folk i det arktiske miljøsamarbejde danner skole for andre oprindelige folks organisationer andre steder i verden.

I 1996 blev Arktisk Råd oprettet på udenrigsministerniveau og AEPS og miljøarbejdsgrupperne blev en integreret del af Arktisk Råds arbejde. Arktisk Råd fik ud over miljøsamarbejdet også mandat til at beskæftige sig med vigtige områder som bæredygtig økonomisk udvikling, infrastruktur, uddannelse, og telemedicin. I forbindelse med oprettelsen af Arktisk Råd og efterfølgende har yderligere tre oprindelige folks organisationer (Aleuterne, Athabaskanerne og Gwitch'in) fået status som permanente deltagere i Arktisk Råd. Endvidere har en række NGO'er og organisationer fået observatørstatus i Arktisk Råd.

2.5 AEPS 10 års jubilæum

I juni 2001 afholdt Finland et møde i Rovaniemi i anledning af AEPS' 10 års jubilæum med deltagelse af ministre og højtstående embedsmænd. Den danske delegation blev ledet af Miljøstyrelsens direktør Steen Gade.

2.5.1. Specifikke danske synspunkter

Danmark opfordrede på mødet de arktiske lande til at ratificere UNEP POPkonventionen før Johannesburg mødet i efteråret 2002 for at tilkendegive over for omverdenen, at de arktiske lande er meget bekymrede over POP forureningen. Samtidig opfordrede Danmark de arktiske lande til at deltage aktivt i udarbejdelsen af en global UNEP Kviksølv konvention.

Endvidere opfordrede Danmark de arktiske lande til at revidere AEPS, således at strategien tager højde for udviklingen siden vedtagelsen i 1991. Riokonferencen, hvor man bl.a. underskrev klima-konventionen og biodiversitetskonventionen, fandt sted i 1992, året efter at AEPS var blevet vedtaget. I 1998 blev Århus-konventionen, hvis hovedformål er en øget involvering af NGO'er og offentligheden, underskrevet. I de regionale miljøfora som HELCOM og OSPAR har man med henvisning til princippet om forebyggelse (Precautionary Principle) vedtaget at udfase skadelige kemikalier inden for en generation (25 år). Endelig er samarbejdet med de finansielle institutioner, så som verdensbanken, NIB, NEFCO og andre donorer, blevet intensiveret.

En revideret strategi bør bygge på disse nye konventioner og samarbejdspartnere og bør indholde en forstærket forpligtelse på områder, der fortsat ikke er nået. Endelig opfordrede Danmark til, at de arktiske miljøministre og de oprindelige folk i Arktis fra tid til anden fortsat kan mødes for at diskutere miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling i Arktis.

2.5.2. Formandsskabets konklusioner

2.6 Strukturændring af AEPS

På det sidste ministermøde i Arktisk Råd, der fandt sted i Barrow, USA i efteråret 2000, vedtog ministrene, at der skulle foretages en evaluering af AEPS arbejdsgrupperne for at vurdere, om der var overlap af arbejdsopgaver grupperne imellem, samt om arbejdet i disse miljøarbejdsgrupper evt. kunne forenkles og effektiviseres.

Finland som nyt formandskabsland for Arktisk Råd har iværksat et omfattende analysearbejde af AEPS struktur dels ved en konsulent, der har interviewet en række personer, der har deltaget i AEPS processen, dels ved at den finske formand for SAO har rejst rundt og besøgt sine SAO-kollegaer i de andre arktiske lande samt repræsentanter for de oprindelige folks organisationer. På baggrund af disse bidrag har Finland udarbejdet forslag til ny struktur for AEPS. Det er planen at en ny struktur for AEPS skal vedtages på ministermødet i efteråret 2002.

Det vil formodentlig fortsat være sådan, at Arktisk Råd kun i begrænset omfang vil have indflydelse på udviklingen i Arktis ud over det miljømæssige område. Dette skyldes især hensyntagen til USA's position i Rådet. Dette øger selvfølgelig fokus på behovet for at revidere AEPS. Det betyder også, at indsatsen i de "gamle" AEPS arbejdsgrupper fortsat vil være en meget væsentlig del af arbejdet i Arktisk Råd i årene fremover, selv om de "nye" områder som klima, økonomisk udvikling, kommunikation og handel m.v. på sigt vil få større vægt og relativ styrke.

Kapitel 3
Nationalparken i Nordøstgrøndland

Nationalparken i Nord- og Østgrønland blev oprettet i 1974 og har nu eksisteret i snart 30 år. Parken er tillige blevet økologisk reservat under UNESCO's Man and the Biosphere Program. Dette indebærer en forpligtelse til forskning og naturforvaltning, som yder naturen, flora og fauna en tilstrækkelig beskyttelse.

Nationalparken står fortsat for mange som et eventyrland, hvor man kan opleve den uberørte natur, finde efterladenskaber efter de store opdagelsesrejsende samt inuit og fangstmands periodens kulturer.

Dette enorme uberørte og unikke naturområde er endvidere et aktiv for verdenssamfundet, og dette aktiv bør sikres og udnyttes så optimalt som muligt. Det er stadigvæk verdens største Nationalpark og frembyder i dag, som da den blev udlagt, et stort potentiale for forskning, uddannelse og udvikling lokalt og i arktisk sammenhæng. Der er i løbet af de 30 år sket stor udvikling i vidensmassen omkring området, og der er behov for en fremtidssikret forvaltning til gavn for forskningsmiljøet og det grønlandske samfund. Denne nye viden danner et nuanceret og detaljeret grundlag for en revidering af nuværende muligheder, lovgivning og forvaltning. Samtidig fordrer Hjemmestyrets indførelse og den hermed følgende politiske og administrative udvikling en mere reel grønlandsk funderet forvaltning.

Som konsekvens af denne udvikling er tiden moden til en række afklaringer omkring Nationalparkens fremtid. Disse afklaringer har som mål at skabe grundlaget for en langsigtet udviklingsstrategi for og forvaltning af Nationalparken. Arbejdet skal sikre en stringent forvaltning såvel som en højere nytteværdi for Rigsfælleskabet og det grønlandske samfund både lokalt og generelt.

3.1 Nationalparkredegørelsen

I 1999 påbegyndte Direktoratet for Miljø og Natur under Grønlands Hjemmestyre forarbejdet til en revision på lovgivningsområdet vedrørende Nationalparken i Nord- og Østgrønland. Det stod snart klart at et omfattende forarbejde ville være nødvendigt for at klarlægge problemerne i den nuværende administration og udnyttelse, samt for at sikre, at revisionen ville skabe optimale forhold for alle interessenter i området. Derfor blev de næste 2 år brugt på at identificere nuværende problemer og høre alle involverede interessenter om deres nuværende brug af og fremtidige ønsker for Nationalparken. Arbejdet udmøntede sig i "Statusrapport for Nationalparken/ Biosfærereservatet i Nord- og Østgrønland" der blev udsendt i august 2001. Rapporten er et væsentligt og brugbart arbejdsredskab til det videre arbejde med revision og optimering. Den indeholder en meget detaljeret redegørelse for alle problemkomplekser omkring beskyttelse, udnyttelse, kompetencer og nuværende administration.

3.2 Zackenbergaftalen

Det politiske niveau fulgte den 7.8.2001 op med "Zackenberg-aftalen" mellem Landsstyremedlemmet for Miljø og Natur og den danske Miljø- og Energiminister. Aftalen blev indgået under en fælles rejse til Nationalparken og omdrejningspunktet er, at der skal udarbejdes en egentlig overordnet strategiplan for det videre arbejde med Nationalparken. Strategien skal sikre en gradueret beskyttelse af Nationalparken, som dels bevarer en uberørt økologisk helhed for fremtidige generationer og dels lever op til internationale forpligtelser. Samtidig skal strategien sikre, at området indgår i en regional udvikling i Grønland. Strategien skal lægge særlig vægt på international forskning og uddannelse, naturforvaltning, turisme, demografisk udvikling og økonomi, logistik, stations-aktiviteter, samt oprydning i tidligere tiders efterladenskaber.

Nationalparken i Østgrønland.

3.3 Fremtidig strategiplan

Det danske forsvar varetager i dag suverænitetshævdelsen, overvågningsfunktioner og politimyndighed. Endvidere driver forsvaret flyvepladsen "Mestersvig" som nuværende hovedindgangsport til Nationalparken. Den fremtidige indsats skal dermed indtænkes og operationaliseres i sammenhæng med den øvrige udvikling af Nationalparken. Både suverænitetsmæssige, logistiske, lovgivningsmæssige og turistrelaterede funktioner bør på lang sigt indgå i disse overvejelser.

Blandt de faste aktører regnes også de institutioner, der benytter de faste forskningsanlæg eller har kontinuerlige projekter indenfor området. Der er enighed blandt danske og grønlandske forskningsinstitutioner om, at udviklingen af forskningen i Nord- og Østgrønland bør fremtidssikres og forankres bedre i Grønland. KVUG har som samordningsorgan for de danske og grønlandske forskningsinstitutioner påtaget sig at udvikle en forskningsstrategi for de store forskningsområder relateret til Nationalparken. Med en samlet forskningsstrategi håber de involverede forskningsinstitutioner at kunne udnytte potentialet i området bedre samt skabe bedre finansieringsmuligheder. Samtidig vil en samlet strategi kunne åbne for mulighederne for et tættere bånd mellem forskning og forvaltning. Potentialet for anvendt forskning er endnu uudnyttet, og vil blive en del af den langsigtede planlægning.

Fra vejrstationen på Zackenberg.

Når Strategiplanen ligger fast, efter forhandling med alle relevante danske og grønlandske institutioner, skal de tre faser operationaliseres. Der vil kræves en del kortlægning og igangsættelse af delprojekter for at fremskaffe forvaltningsgrundlaget for den ønskede udvikling.

Kapitel 4
Natur- og miljødebat skal fremmes i grønland

Dækningen af natur- og miljøstoffet i de grønlandske medier skal fremmes, kvantitativt såvel som kvalitativt. Det er formålet med et projekt, som for øjeblikket gennemføres i Nuuk med journalister ved de grønlandske nyhedsmedier som målgruppe. Det langsigtede mål er at styrke den grønlandske befolknings viden og bevidsthed om natur- og miljøspørgsmål og dermed natur- og miljødebatten i Grønland.

4.1. Baggrund for projektet

En af de store udfordringer i fremtiden på natur- og miljøområdet i Grønland bliver at fremme natur- og miljødebatten og dermed natur- og miljøbevidstheden hos befolkningen. Det fastslog fire nøglepersoner på natur- og miljøområdet i Grønland uafhængigt af hinanden, da de i 1999 blev interviewet til en artikel til Miljøstyrelsens blad MiljøDanmark om natur- og miljøproblemer i Grønland.

Blandt de adspurgte var Grønlands daværende landsstyremedlem for sundhed og miljø Alfred Jakobsen, direktør Klaus Nygaard, Grønlands Naturinstitut og daværende direktør for Direktoratet for Miljø og Natur, Søren Hald Møller. Anledningen til deres udsagn var især den rovdrift på en række bestande af Grønlands levende ressourcer, som de udpegede som et af de alvorligste naturog miljøproblemer for det grønlandske samfund.

Grønlands Naturinstitut var i 1998 vært for et tre-dages "Seminar om de levende ressourcer", hvor 150 forskere, forvaltere, fangere, fiskere, politikere og menige borgere diskuterede situationen og enedes om, at de levende ressourcer er begrænsede, og at det er nødvendigt at sikre en bæredygtig udnyttelse af bestandene. Men én ting er, at politikerne i Landsting og Landsstyre på baggrund af rådgivning fra Naturinstituttet kan beslutte fredninger og kvoter for at beskytte arter og bestande. Noget andet er at få en befolkning, som gennem generationer har været vant til at høste, hvad den fandt behov for i naturen, til at forstå og respektere nødvendigheden af kvoter og fredninger. Som daværende landsstyremedlem Pâviâraq Heilmann sagde på seminaret: "I sidste ende er det den, som står med fingeren på aftrækkeren, den som sætter garnet, som afgør, om det sker med eller mod reglerne". For i et land, hvor otte jagtog fiskeribetjente skal kontrollere et landområde på størrelse med England, kan man ikke kontrollere sig ud af problemet. Det er de kendsgerninger, der var baggrunden for, at de fire interviewede efterlyste en holdningsskabende natur- og miljødebat i Grønland.

Men hvorfor mangler der en natur- og miljødebat i Grønland? Og hvordan får man gang i den debat? De spørgsmål ville Miljøstøtte-ordningen gerne have belyst. Derfor sendte Miljøstyrelsen i efteråret 2000 miljøjournalist Jonna Odgaard til Nuuk og Sisimiut for gennem en række interviews at få belyst de spørgsmål og indkredset svarene. I alt blev 25 personer interviewet, 16 hjemmehørende og 9 tilkaldte: politikere, forvaltere, organisationsrepræsentanter og journalister. Alle blev stillet de samme 30 spørgsmål, hvoraf hovedoverskrifterne var: Hvilke natur- og miljøproblemer anser du for at være de væsentligste for Grønland, nu og på længere sigt? Er der behov for at styrke naturog miljødebatten i Grønland, og hvilke barrierer er der for det? Hvordan dækkes natur- og miljøstoffet i de grønlandske medier? Hvorfor mangler natur- og miljøorganisationerne i Grønland? Og endelig: Hvilke forslag har du til at fremme natur- og miljødebatten?

De 25 interviews resulterede i tre artikler til Miljøstyrelsens blad MiljøDanmark (marts 2001) samt rapporten "Naturog Miljødebatten i Grønland. Resumé af interviews med 25 personer med relation til natur- og miljødebatten i Grønland".

4.2 Natur- og miljødebat efterlyses

Der var stor enighed blandt de interviewede om, at der mangler natur- og miljødebat i Grønland. Som landsstyreformand Jonathan Motzfeldt udtrykte det:

"Folk snakker meget indbyrdes om det her. Men der er ikke en offentlig debat om spørgsmålene. Det savner jeg. Vi skal have organisationerne og befolkningen med i diskussionen. Uden befolkningens deltagelse, kan vi ikke lave kvoter og fredningstider. Men det kræver et kolossalt informationsarbejde om fredningsbestemmelser og beskrivelse af arternes biologi".

Landsstyremedlem for miljø og natur Alfred Jakobsen var enig: "Debat og dialog er nødvendig for at fjerne fordomme. Gennem dialog findes balancen mellem forskellige holdninger".

Tove Søvndahl Petersen, daværende sekretariatschef i Indfødte Folks Sekretariat, påpegede, at det at have en offentlig debat er en kultur, Grønland stadig er i gang med at lære:

"Debatten i medierne - altså en offentlig debat - er generelt svag. Det med at debattere mellem forskellige samfundsgrupper er jo noget, der hører et pleuralistisk demokrati til. Og demokratiet er stadig ungt i Grønland".

Barriererne for natur- og miljødebatten i Grønland er dog først og fremmest kulturelle, påpegede flertallet af de interviewede, nemlig dels en kulturelt betinget modvilje mod at "træde hinanden over tæerne", som Alfred Jakobsen udtrykte det eller konfliktskyhed, som andre kaldte det, dels at visse emner er tabu at diskutere. Journalist på KNR's Radioavis Claus Mokvist sagde eksempelvis: "Jeg synes bestemt, der mangler natur- og miljødebat i Grønland. Især i forhold til, hvordan vi behandler naturen. Som dansk journalist oplever jeg den grønlandske konfliktskyhed som noget af et kulturchok".

Redaktør på avisen A.G., Jens Brønden var enig i, at der mangler en holdningsskabende natur- og miljødebat, selv om han var uenig i, at der generelt mangler debatkultur i Grønland: "Men der er stadig visse ting, man ikke taler om. Emner, der har været tabu som eksempelvis fangererhvervet. Eller selvforståelsen som et folk, der lever i pagt med naturen. Jeg tror, det er en lang proces. Der må tages hul på tabuerne lidt efter lidt".

Jokum Møller, forstander på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut mente også, at det er tabuer, der står i vejen for debatten: "Jeg synes bestemt, der mangler natur- og miljødebat. Man kan ikke lovgive sig ud af det her. Det er folks holdninger, man skal bearbejde. Vi mangler at diskutere, at vi ikke har uanede ressourcer. Moderne teknik har medført et meget større jagttryk. Vi bliver nødt til at åbne debatten om, at Grønland har ændret sig. Vi skal tage bindet fra øjnene og diskutere, hvad det handler om: Overudnyttelse af visse ressourcer. Det kan ikke nytte noget, at vi betragter problemet som tabu".

4.3. Miljøstoffet dækkes ikke godt nok

Der var enighed om blandt de interviewede, at den natur- og miljødebat, der skal skabes, skal foregå i medierne. Det fastslog blandt andre landsstyreformand Jonathan Motzfeldt: "Debatten skal foregå på basis af saglig information på et seriøst grundlag og den almindelige pressedækning. Og så er vi nogle politikere, der gerne vil deltage i debatten".

Daværende landsstyremedlem Alfred Jakobsen var enig:

"Medierne vil sikkert være de bedste kanaler til at give viden og information om miljøforhold. De har en vigtig rolle at spille i vores stadige demokratiudvikling og i vores rolle i relation til de globale miljøproblemer".

Men der var også meget bred enighed om, at de grønlandske medier ikke gør det godt nok, når det gælder dækningen af natur- og miljøstoffet, som skal danne basis for den offentlige debat. Jess G. Berthelsen, formand for Grønlands største lønmodtagerorganisation SIK med 11.000 medlemmer, sagde: "Natur- og miljøstoffet dækkes ikke nær godt nok i de grønlandske medier. Jeg er sikker på, at mine medlemmer gerne vil have mere information om det her".

Hvalros.

Også Alfred Jakobsen efterlyste mere og bedre dækning af miljøstoffet i medierne: "Jeg kunne godt ønske mig, at de grønlandske journalister var mere miljøbevidste. Natur- og miljøstoffet dækkes kun sporadisk. Og det, de har, tager de fra de danske medier".

Peter Nielsen, kontorchef i Direktoratet for Miljø og Natur, var også enig: "Natur og miljøstoffet dækkes ikke nær godt nok. Da vi udsendte den første rapport om Grønlands Biodiversitet i maj sidste år og rapporten Naturbeskyttelse i Grønland i august i år, blev rapporterne overhovedet ikke omtalt i medierne, selv om de blev udsendt med en pressemeddelelse. Og når stoffet bringes, sættes det ikke ind i et internationalt perspektiv".

Det internationale perspektiv blev også efterlyst af direktøren i Direktoratet for Miljø og Natur, Hans J. Høyer:

"Når det internationale miljøstof alt for sjældent findes i de grønlandske medier, så er det bare telegrammer, der er gengivet uredigeret fra bureauer eller fra internettet. Emnerne sættes ikke ind i en grønlandsk ramme eller giver anledning til, at de indhenter kommentarer fra grønlandske kilder".

Generelt blev journalistikken i Grønland af ikke-journalister blandt de interviewede kritiseret for at være for ukritisk og præget af én-kildes artikler. Tove Søvndahl Petersen sagde det på denne måde: "Det internationale perspektiv mangler fuldstændigt. Grønland er hele verden".

Også ICC's præsident Aqqaluk Lynge savner det internationale miljøstof: "Den grønlandske presse er meget provinsiel. Der er eksempelvis meget lidt dækning af ICC's aktiviteter, selvom jeg sidder her i Nuuk. Der er ingen kvalificeret dækning af natur- og miljøstoffet. Og internationalt miljøstof behandles kun sporadisk".

Den kritik var journalisterne ikke uenige i. Som forklaring gav de først og fremmest manglende tid pga. den lave journalistiske bemanding på grønlandske medier: Alle journalister skal kunne dække alle emner. Der er ingen mulighed for specialisering.

Journalisterne var imidlertid enige i, at natur- og miljøstoffet ikke dækkes nær godt nok i de grønlandske medier i betragtning af, hvor vigtige disse emner er for det grønlandske samfund, både nu og i fremtiden. Redaktør på den ene af Grønlands to aviser A.G. Jens Brønden sagde: "Natur- og miljøstoffet dækkes fuldstændig tilfældigt i de grønlandske medier. På aviserne hænger det sammen med begrænset plads - artiklerne skal jo bringes på to sprog - og med begrænsede journalistressourcer. Men det er da rigtigt, at pga. de særlige konsekvenser for Grønland af de globale miljøproblemer som klimaændringer og POP'erne, ville det være helt relevant at prioritere miljøstoffet højt".

Peter Nielsen, kontorchef i Direktoratet for Miljø og Natur, efterlyste flere nuancer i dækningen af natur- og miljøstoffet: "Når endelig natur- og miljøstoffet dækkes, så sker det alt for enøjet: Altid fra et fangersynspunkt. Medierne ser eksempelvis aldrig stoffet i forhold til turismen, som jo netop er baseret på naturoplevelser og uberørt natur".

Såvel journalisterne selv som mange af de interviewede påpegede, at den manglende dækning af natur- og miljøstoffet - udover de sparsomme journalist ressourcer på medierne - også skyldes manglende viden om emnerne hos journalisterne. Sofia Geisler, uddannelsesleder på Journalistskolen i Nuuk sagde: "Vi har et problem med, at journalisterne ikke har tilstrækkelig indsigt i natur- og miljøspørgsmål. Jeg synes heller ikke, at den nuværende dækning af natur- og miljøstoffet er tilstrækkelig".

Mange - journalisterne selv såvel som de øvrige interviewede - påpegede behovet for efteruddannelse af grønlandske journalister. Journalister i Grønland har som danske journalister adgang til efteruddannelse på Den Journalistiske Efteruddannelse i Århus, men kun få får mulighed for at benytte sig af den, fordi det koster arbejdsgiveren en flybillet til Danmark oven i kursusprisen. Journalistskolen i Nuuk har på papiret pligt til at tilbyde journalisterne efteruddannelse, men har ikke fået bevillinger, der gør det muligt at leve op til denne forpligtelse. Derfor efterlyste såvel Journalistskolen som mange journalister og andre interviewede efteruddannelsestilbud for journalister i Nuuk.

Men journalisterne og flere andre rettede også skytset den anden vej. De mente, at der var behov for mere og bedre information til medierne og offentligheden fra de to store institutioner på området: Grønlands Naturinstitut og Direktoratet for Miljø og Natur. Maria Simonsen, redaktionschef på KNR's Radioavis sagde blandt andet: "Jeg tror, radioen skal prioritere natur- og miljøstoffet mere. Det er stofområder, vi vil gøre mere ud af. Men vi mangler også saglig information fra forskere og forvaltere".

Henriette Rasmussen, tidligere FN rådgiver og Grønlands repræsentant i IUCN påpegede, at der er brug for at gøre stoffet mere forståeligt: "De rapporter, der publiceres af Naturinstituttet og Direktoratet for Miljø og Natur, som eksempelvis Grønlands Biodiversitet, burde laves i en folkelig udgave".

Peter Nielsen, kontorchef i Direktoratet for Miljø og Natur, er blevet mere og mere opmærksom på, at direktoratet har et problem i forhold til offentligheden: "Vi bliver nødt til at lægge vort arbejde om her i direktoratet. Vi skal lægge mere vægt på information og holdningsbearbejdning", sagde han.

Smeltevand i Arktis kær.

4.4. Medierne er nøglen

Som det fremgår af ovenstående, var der hos de interviewede enighed om, at medierne, dvs. journalisterne er nøglen til mere natur- og miljødebat i Grønland og dermed større viden og bevidsthed om natur- og miljøspørgsmål i befolkningen.

Og det blev tillige påpeget, at journalisterne har brug for mere viden for at kunne dække natur- og miljøstoffet. Samtidig blev der hos alle interviewede efterlyst efteruddannelse af de grønlandske journalister.

Disse konklusioner er afsæt for et miljøstøtteprojekt, der gennemføres af Den Journalistiske Efteruddannelse og er rettet mod journalister ved de grønlandske nyhedsmedier. Dvs. de to aviser A.G. og Sermitsiaq samt KNR, først og fremmest radioavisen og TVavisen, men også KNR's kulturredaktioner, som står for baggrundsudsendelser. Formålet med projektet er: "at øge de grønlandske journalisters viden om og interesse for natur- og miljøspørgsmål, såvel de lokale natur- og miljøspørgsmål som internationale miljøspørgsmål af betydning for Arktis med henblik på en såvel kvalitativ som kvantitativ øget pressedækning af dette stofområde for herigennem at fremme debat og viden om natur- og miljøforhold i det grønlandske samfund".

Det skal ske først og fremmest gennem et kursus i natur- og miljøjournalistik, som afvikles i Nuuk i foråret 2002. Kurset består af tre moduler på tilsammen 10 hele kursusdage. På kurset vil der blive undervist i de emner, der anses for de vigtigste for Grønland, og som derfor også er blandt Miljøstøtteordningens hovedindsatsområder. Det er: Forvaltning af de levende ressourcer, herunder undervisning i Grønlands økologi, biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, klimaændringer, de organiske miljøgifte (POP'erne), natur- og miljøkonsekvenser af olie- og mineraludvinding (da Grønland sigter mod at gøre dette til det næstvigtigste erhverv efter fiskeri), affaldshåndtering samt strategier for bæredygtig udvikling. Underviserne vil være de relevante forskere og eksperter fra Danmark og Grønland. Dermed vil kursisterne tillige blive præsenteret for de vigtigste mundtlige kilder til den fremtidige dækning af natur- og miljøstoffet. På kurset vil deltagerne desuden blive udstyret med relevante skriftlige kilder til hvert emne i form af bøger, rapporter, nyhedsbreve og internetkilder. Endelig vil kursisterne blive tilskyndet til - i lighed med danske journalister - at bruge natur- og miljøorganisationerne som "alternativ ekspertise", kilder og kommentatorer ved, at de danske afdelinger af de største internationale natur- og miljøorganisationer WWF Verdensnaturfonden og Green-peace samt den største danske natur- og miljøorganisation Danmarks Naturfredningsforening på kurset vil få lejlighed til at præsentere sig for deltagerne.

Da det tydeligt fremgik af interviewene i efteråret 2000, at de sparsomme journalistressourcer på de grønlandske medier giver meget lidt tid til research, opsøgende journalistik og læsning af baggrundsmateriale, og da journalisterne desuden efterlyste mere information fra forskere og forvaltere, er det tillige en del af projektets formål at introducere medarbejderne ved Grønlands Naturinstitut og Direktoratet for Miljø og Natur samt evt. andre relevante samarbejdspartnere for metoder, der kan gøre informationer fra disse institutioner lettere og hurtigere tilgængelig for journalisterne. Det kan eksempelvis ske ved at arrangere udvidede pressemøder, hvor de vigtigste aktører i forbindelse med det præsenterede emne er tilstede. Formålet er dels at journalisterne kan spare tid ved at have alle relevante kilder samlet, dels at tilskynde journalisterne til at bruge flere kilder, dvs. at belyse en problemstilling fra flere vinkler.

Det skete eksempelvis som led i projektet i december 2001, da daværende landsstyremedlem Alfred Jakobsen præsenterede en ny fuglebekendtgørelse. Udover at Alfred Jakobsen præsenterede og gennemgik den nye bekendtgørelse, var også fiskernes og fangernes organisation KNAPK og den grønlandske afdeling af Dansk Ornitologisk Forening Timmiaq inviteret til at præsentere deres syn på bekendtgørelsen. Samtidig blev journalisterne forsynet med en omfattende pressemappe med relevant baggrundsmateriale til dækning af fuglebekendtgørelsen. Pressemødet resulterede i en bred og nuanceret dækning af fuglebekendtgørelsen.

Andre tiltag vil eksempelvis være at arrangere mini-seminarer på Naturinstituttet om konkrete, aktuelle emner, presse-briefinger i forbindelse med internationale møder, hvor Grønland er repræsenteret, og hjælp til udarbejdelse af publikationer til offentligheden om natur og miljøspørgsmål. Naturinstituttet og Direktoratet for Miljø og Natur bliver derudover tilbudt rådgivning i, hvordan de to institutioner generelt kan styrke deres kommunikation til medierne og til offentligheden.

Projektet er blevet modtaget meget positivt af alle parter og der er stor interesse for kurset i natur- og miljøjournalistik og for projektets øvrige tilbud. Der er etableret en følgegruppe for projektet bestående af direktør Klaus Nygaard, Grønlands Naturinstitut, direktør Hans J. Høyer, Direktoratet for Miljø og Natur, nyhedschef Najattaaq Mathiassen, KNR og formand for Grønlands Presseforening, journalist Erik Holmsgaard, Sermitsiaq. Projektet afsluttes endeligt i foråret 2003.

Kapitel 5
Konventioner

5.1 Miljøet - en international udfordring

Miljøtilstanden i Arktis afspejler den globale miljøtilstand og det har vist sig, at mange af de forurenende stoffer, der i dag findes i Arktis, er bragt dertil med vind og havstrømme fra andre dele af verden. Derfor er internationalt samarbejde om beskyttelsen af miljøet i dag en nødvendighed.

En lang række af de væsentligste miljøproblemer vil i dag ikke længere kunne løses/reguleres på nationalt plan, men kan alene håndteres internationalt - enten regionalt eller på globalt plan.

5.2 Specielt indsatsområde i 2001 i Miljøstyrelsen

Hjemmestyrene i Grønland og på Færøerne har sammen med Miljøstyrelsen fokus på konsekvenserne af den grænseoverskridende forurening med svært nedbrydelige kemiske stoffer, det såkaldte "beskidte dusin". Disse stoffer, som bl.a. også indbefatter DDT, PCB og Dioxin, transporteres tværs over kloden fra f.eks. industriområderne i Europa og Asien til Arktis, hvor de ophobes i dyr og mennesker. Man frygter at disse stoffer påvirker hormonbalancen.

Med underskrivelsen af Stockholmkonventionen i 2001 blev det første skridt taget til at bandlyse "det beskidte dusin".

De nye internationale regler skal gennemføres i praksis i alle lande, og som en del af den danske miljøstøtte til Arktis støtter Miljøstyrelsen projekter, der skal sikre at også Grønland og Færøerne kan tiltræde den internationale miljøkonvention om "det beskidte dusin" og andre internationale miljøaftaler.

Miljøstyrelsen arbejder endvidere på, at en ny international konvention om begrænsning af forurening med kviksølv kan gennemføres. Dette er en meget væsentlig konvention for befolkningen i Arktis, hvor ophobningen i f.eks. sæler og hvaler har vist sig at være meget stor. Da netop disse dyr udgør en væsentlig del af fødegrundlaget for befolkningen, er det vigtigt at få nedbragt forureningen betydeligt.

Med udgangen af 2001 har Miljøstyrelsen afsluttet et arbejde med at kortlægge, hvilke af de konventioner, ministeriet er ansvarlig for, som også gælder for henholdsvis Færøerne og Grønland.

Listen over konventionerne har været forelagt hjemmestyrerne og er blevet drøftet med de relevante direktorater/ ministerier både i Grønland og på Færøerne. Ved disse møder er det endvidere blevet drøftet, hvordan samarbejdet omkring eksisterende konventioner og ratifikation af kommende konventioner skal forløbe i fremtiden.

Dette har affødt en direkte kontakt mellem sagsbehandlerne i Miljøstyrelsen og i de to hjemmestyrer og en aftale med det grønlandske hjemmestyre om assistance til at vurdere de lovgivningsmæssige konsekvenser i forbindelse med implementering af forskellige natur- og miljøkonventioner.

Således har Skov- og Naturstyrelsen i 2001 hjulpet det grønlandske hjemmestyre med at udarbejde et forslag til naturbeskyttelseslov, som ikke mindst tager de internationale regler på området i betragtning.

5.3 Liste over konventioner

Listen over internationale miljø- og naturkonventioner og aftaler indenfor Miljøministeriets ansvarsområde, som Danmark har ratificeret med og uden forbehold for Grønland og Færøerne, har været i høring hos og drøftet med hjemmestyrerne i Grønland og på Færøerne. I listen er kun konventioner og aftaler med relevans for det Færøske og Grønlandske område medtaget. Således er aftaler om f.eks. Østersøen, Nordsøen, Antarktis mv. udeladt. Ligeledes er aftaler, der er ophævet, udeladt. Listen er opstillet kronologisk.

1968

Europæisk overenskomst af16. september 1968 om begrænset anvendelse af visse detergenter i vaske- og rengøringsmidler.

Ratificeret af Danmark den 15-01-1971 og trådt i kraft den 16-02-1971.

Gældende for Grønland og Færøerne.

Protokol af 25. oktober 1983 til ændring af den europæiske overenskomst om begrænset anvendelse af visse detergenter i vaske- og rengøringsmidler. Forbehold for både Færøerne og Grønland.

1971

Konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle (Ramsarkonventionen).

Ratificeret af Danmark den 19-08-1977 og trådt i kraft den 19-12-1977.

Gældende for Grønland og Færøerne.

Ændringsprotokol af 3. december 1982 til Ramsar-konventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning, navnlig som levesteder for vandfugle.

Gældende for Grønland og Færøerne.

Ændringer af 3. juni 1987 til Ramsarkonventionen af 2. februar1971 om vådområder af international betydning, navnlig som levesteder for vandfugle.

Forbehold for Færøerne og Grønland.

1972

Konvention af 29. december 1972 om forhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer (Londonkonventionen) med tilhørende protokoller og ændringer.

Ratificeret af Danmark den 23-10-1974 og trådt i kraft den 30-08-1975.

Gældende for Grønland og Færøerne. Forbeholdet for Færøerne blev trukket tilbage med virkning fra 15-11-1976.

1973

Konvention af 3. Marts 1973 om handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (Washingtonkonventionen (CITES) med tilhørende ændringer.

Ratificeret af Danmark den 26-07-1977 og trådt i kraft den 24-10-1977.

Gældende for Grønland og Færøerne.

Ved ratifikationsinstrumentets deponering blev det meddelt at konventionen først vil blive bragt til anvendelse på Færøerne, når de færøske myndigheder har fået gennemført den fornødne lovgivning.

Konvention af 2. november 1973 med tilhørende protokol af 17. februar 1978 om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL, 1973/1978).

Ratificeret af Danmark den 27-11-1980 og trådt i kraft den 02-10-1983.

Forbeholdet for Grønland og Færøerne er ophævet (01-01-1997 for Grønland med undtagelse for Bilag 4 og 25-04- 1985 for Færøerne).

1974

Miljøbeskyttelseskonvention af 19. februar 1974 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige med dertil hørende protokol.

Ratificeret af Danmark den 09-09-1974 og trådt i kraft den 05-10-1976.

Gældende for Grønland og Færøerne.

1979

Konvention af 19. september 1979 om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bernkonventionen).

Ratificeret af Danmark den 08-09-1982 og trådt i kraft den 01-01-1983.

Ikke gældende for Grønland og Færøerne.

Konvention af 23. juni 1979 om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (Bonnkonventionen) med tilhørende protokoller og ændringer.

Ratificeret af Danmark den 05-07-1982 og trådt i kraft den 01-11-1983.

Ikke gældende for Grønland. Forbeholdet for Færøerne er trukket tilbage pr. 13-09-1990. De efterfølgende ændringer har forbehold for Grønland.

Konvention af 13. November 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (Genevekonventionen - LRTAP, 1979).

Ratificeret af Danmark den 18-06-1982 og trådt i kraft den 16-03-1983.

Rammekonventionen er gældende for Grønland og Færøerne.

Protokol af 28. september 1984 til konventionen af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, om langsigtet finansiering af samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP).

Gældende for Grønland og Færøerne.

Protokol af 9. juli 1985 til konventionen af 13. september 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, angående reduktion af svovludsendelser eller disses grænseoverskridende strømme.

Gældende for Grønland og Færøerne.

Protokol af 31. oktober 1988 om begrænsning af emissionen af kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne.

Forbehold for både Grønland og Færøerne.

Forbehold for både Grønland og Færøerne.

Protokol af 14. juni 1994 om yderligere reduktion af emissionerne.

Forbehold for både Grønland og Færøerne.

Protokol af juni 1998 om Tungmetaller.

Gældende for Færøerne og Grønland.

Protokol af juni 1998 om POP'er (Persistente Organiske Forbindelser).

Gældende for Færøerne og Grønland.

1983

Overenskomst af 26. august 1983 med Canada om samarbejde vedrørende havmiljøet.

Ratificeret af Danmark den 26-08-1983 og trådt i kraft samme dato.

Gældende for Grønland og Færøerne.

Konventionen er overført til Forsvarsministeriet jf.: "Aftale mellem Miljø- & Energiministeriet og Forsvarsministeriet om forsvarets opgaver og beføjelser på havmiljøområdet som overført fra Miljø- & Energiministeriet".

1985

Wienerkonventionen af 22. marts 1985 om beskyttelse af ozonlaget.

Ratificeret af Danmark den 29-09-1988 og trådt i kraft den 28-12-1988.

Gældende for Grønland og Færøerne.

Den til Wienerkonventionen af 22. marts 1985 om beskyttelse af ozonlaget knyttede Montrealprotokol af 16. september 1987 om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Ratificeret af Danmark den 16-12-1988 og trådt i kraft den 01-01-1989.

Forbehold for Færøerne og Grønland er trukket tilbage (20-12-91 for Grønland og 12-02-97 for Færøerne).

Montrealprotokollen af 16. september 1987 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, som ændret ved parternes efterfølgende møder den 29. juni 1990 og 25. november 1992 (London-ændringen og Københavnændringen). Ratificeret af Danmark den 20-12-91 og trådt i kraft den 10-08-92.

Gældende for Grønland men ikke for Færøerne.

1989

Basel-konventionen af 22. marts 1989 om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf med tilhørende tilføjelser og protokol.

Ratificeret af Danmark den 06-02-1994 og trådt i kraft den 07-05-1994.

Gældende for Grønland og Færøerne.

Tilføjelser fra 1995 er med forbehold for Færøerne.

Aftale af 20. Januar 1989 med Finland, Norge og Sverige om samarbejde over statsgrænserne for at forhindre eller begrænse skader på mennesker eller ejendom eller i miljøet i tilfælde af ulykker.

Ratificeret af Danmark den 20-01-1989 og trådt i kraft den 09-08-1989.

Gældende for Grønland og Færøerne.

Forbehold for Færøerne trukket tilbage med virkning fra den 29-03-1989.

1990

International Konvention af 1990 om Beredskab, Bekæmpelse og Samarbejde vedrørende Olieforurening (Beredskabskonventionen (OPRC)).

Ratificeret af Danmark den 02-10-1996 og trådt i kraft den 22-01-1997.

Gældende for Grønland men ikke for Færøerne.

1991

Konvention af 25. Februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Espookonventionen - ECE).

Ratificeret af Danmark den 14-03-1997 og trådt i kraft den 10-09-1997.

Gældende for Grønland og Færøerne.

1992

Konvention af 17. Marts 1992 om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer med tilhørende protokol.

Ratificeret af Danmark den 28-05-1997 og trådt i kraft den 26-08-1997.

Gældende for Grønland men ikke for Færøerne.

Ratificeret af Danmark den 21-12-1993 og trådt i kraft den 21-03-1994.

Gældende for Grønland og Færøerne.

FN's rammekonvention af 9. juni 1992 om klimaændringer (Klimakonventionen).

Ratificeret af Danmark den 21-12-1993 og trådt i kraft den 21-03-1994.

Gældende for Grønland og Færøerne.

Konvention af 1992 om beskyttelse af det marine miljø i Nordøst Atlanten (OSPAR) Ratificeret af Danmark den 25-12-95 og trådt i kraft den 25-03-1998.

Forbehold for Grønland trukket tilbage med virkning fra den 17-04-1996 og for Færøerne fra den 16-11-1998.

Traktaten er ratificeret den 27-03-2001.

1993

Aftale af 29. Marts 1993 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om samarbejde vedrørende bekæmpelse af forurening af havet med olie eller andre skadelige stoffer.

Ratificeret af Danmark den 22-04-1993 og trådt i kraft den 16-01-1998.

Gældende for Grønland og Færøerne.

Konventionen er overført til Forsvarsministeriet jf.: "Aftale mellem Miljø- & Energiministeriet og Forsvarsministeriet om forsvarets opgaver og beføjelser på havmiljøområdet som overført fra Miljø- & Energiministeriet".

1998

Konvention af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen).

Ratificeret af Danmark den 29-09-2000 og trådt i kraft 30-10-2001.

Forbehold for Grønland og Færøerne.

Kapitel 6
Miljøstøtte til arktis - fordeling af midler i 2001

Der er i 2001 givet tilsagn om tilskud til 63 projekter for et samlet beløb på 41,0 mill. kr.(1) Der har været udbetalinger herunder til tidligere igangsatte aktiviteter - for 37,0 mill. kr. I de tilfælde, hvor det forbrugte beløb på et projekt er mindre end tilsagnsbeløbet, tilbageføres differencen til rammebevillingen og vil derfor kunne genbruges til en ny aktivitet. De samlede tilsagn om tilskud kan derfor afvige fra årets finanslovsbevilling. Finanslovsbevillingen for 2001 var på 40,6 mio. kr., hvortil kom en særskilt bevilling på 4,7 mio. kr. til særskilte miljøundersøgelser i Dundasområdet ved Thule Airbase. Midlerne til de særlige miljøundersøgelser ved Thule Airbase forventes overført til finansåret 2002 og udmøntet der. Det samme gælder støttetilsagn som ikke blev effektueret grundet udgiftsstoppet i december 2001.

Tilskud til de enkelte delprogrammer i mio. kr.:

   
Tilskud fordelt på indsatsområder i mio. kr.:

1 Tilsagn og udgifter.
Mill. kr. 1998 – 2001.

Indsatsen er opdelt i 4 delprogrammer:

1: AEPS/AMAP omfatter den danske del af det arktiske moniteringsprogram AMAP, som er et af 5 underprogrammer under den Arktiske miljøstrategi (AEPS), hvor der er etableret et samarbejde mellem de 8 arktiske lande. 2: Det Arktiske miljøprogram - videnopbygning støtter projekter, der bidrager med dokumentation og ny viden af betydning for løsning af miljøproblemer i arktiske samfund, især Grønland. 3: Det Arktiske Miljøprogram konkrete miljøtiltag omfatter aktiviteter, som sigter på at forbedre og bevare det lokale miljø og fremme miljøbevidstheden i den danske del af Arktis. 4: Støtte til oprindelige folk anvendes primært til at inddrage de fire oprindelige folks organisationer (Same Rådet, ICC, AIA og RAIPON) i det arktiske miljøsamarbejde. Under delprogrammet afholdes udgifter til drift af De oprindelige Folks Sekretariat i København. I 2000 og 2001 er støttet aktiviteter til hjælp for den oprindelige arktiske befolkning i Rusland. Støtten koncentrerer sig om institutionsopbygning og vidensudveksling blandt lokalbefolkningen i den arktiske del af Rusland. Hensigten er at hjælpe den arktiske oprindelige befolkning til tålelige miljøforhold og hjælpe dem til kontakt til den øvrige del af det arktiske miljøsamarbejde.

Ca. 30 pct. af bevillingen er i 2001 anvendt til det arktiske moniteringsprogram AMAP, mens 45 pct. er anvendt til Det Arktiske Miljøprogram.(2) Ca. 20% er anvendt som støtte til de oprindelige folks organisationer og 5% til baseområder samt øvrige udgifter som trykkeudgifter, rejsestøtte m.m.

2 Tilsagn fordelt på delprogrammer.
Procentvis fordeling 2001.

Den særlige støtte på 50 mio. kr. til et sektorprogram for miljø- og energimæssig renovering i Grønland er ikke medtaget i nærværende kapitel.

Der er ikke sket væsentlige strategiske ændringer i prioriteringen af indsatsområderne i forhold til året før. Der har dog de sidste år været en tendens til øget støtte til løsning af konkrete miljøproblemer i den danske del af Arktis ligesom støtten til befolkningen i den arktiske del af Rusland er øget i takt med bestræbelserne for, at befolkningen kan få tålelige miljøforhold.

Indsatsen omfatter et bredt spekter af områder.(3)

3 Tilsagn fordelt på indsatsområder.
Procentvis fordeling 1998-2001.

Administrationen er baseret på et tæt internationalt samarbejde med de øvrige 8 arktiske lande, Grønlands Hjemmestyre og den danske ressourcebase.

Indsatsen har skabt en række konkrete resultater inden for den brede vifte af aktiviteter og er del af en langsigtet indsats for bæredygtig udvikling, især i den danske del af Arktis. Aktiviteterne er således et vigtigt element i den fortsatte styrkelse af Hjemmestyreadministrationen med henblik på, at administrationen kan tage hånd om egne miljøproblemer.

For en nærmere beskrivelse og vurdering af de gennemførte aktiviteter henvises til de efterfølgende kapitler.

Kapitel 7
The Arctic Monitoring and Assessment Programme 2. fase

AMAP gennemføres i samarbejde med regeringerne i Canada, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA. Programmet overvåger niveauerne af grænseoverskridende forurening i Arktis og vurderer virkningen af forureningen på miljøet og sundheden. Formålet med dette er at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for rådgivning af regeringerne om hvilke tiltag, som er nødvendige - eller som ikke er nødvendige - for at forbedre tilstanden i det arktiske miljø.

2. fase af programmet afsluttes med Arktisk Råds ministermøde i 2002. Miljøstøtteordningen har siden 1997 gennemført projekter, som har til formål at implementere 2. fase af programmet i Grønland og på Færøerne. Dette indebærer, at der er gennemført en stribe projekter, som tilsammen belyser det grønlandske og færøske miljøs belastning med tungmetaller som f.eks. kviksølv, radioaktive stoffer og tungt nedbrydelige organiske forbindelser som PCB, dioxin m.v. Der er også gennemført undersøgelser i Grønland, som belyser, hvorfra forureningen stammer, og hvorledes den spredes til den danske del af Arktis. Endvidere er der gennemført undersøgelser, som har påvist, at nogle af disse miljøgifte findes i så høje koncentrationer i Grønland og på Færøerne, at de påvirker grønlændernes og færingernes sundhedstilstand i negativ retning.

Miljøstøtte til Arktis' årsberetning for 1998 indeholder en gennemgang af de prioriteringer, som ligger til grund for udformning af programmet for 2. fase af AMAP.

7.1 AMAP projektliste

Kapitel 8
Det arktiske miljøprogram - videnopbygning

AMP-videnopbygning støtter projekter, der bidrager med ny viden om miljø- og naturrelaterede forhold i Arktis. Projekterne skal derved bidrage til en miljømæssig bæredygtig samfundsudvikling i Arktis, især i Grønland. Projekter på Færøerne med arktisk relevans kan dog også opnå støtte.

Projekter under AMP - videnopbygning var i 2001 fortsat opdelt inden for de fire hovedområder: grænseoverskridende forurening, biodiversitet, klimaændringer og ozonlagets betydning.

Fuglefjeldet Høvdin på Skúvoy, Færøerne.

Kapitel 9
Det Arktiske Miljøprogram - konkrete tiltag

Aktiviteterne i dette delprogram iværksættes som hovedregel inden for rammer aftalt med Grønlands Hjemmestyre og andre instanser med ansvar for eller indflydelse på miljøtilstanden i Grønland og Arktis som helhed. Initiativerne kan have karakter af videnopbygning, fysiske anlæg, informationsaktiviteter, administrative værktøjer m.m.

Der kan ydes støtte til projekter, der sigter på at bevare det lokale miljø, fremme miljøbevidstheden og miljøindsatsen og sikre en bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling. Der fokuseres på udvikling af relevante tekniske løsninger på specifikke arktiske miljøproblemstillinger i Grønland, som opstår med den samfundsmæssige udvikling, såsom bl.a. sikring af rent drikkevand, tidssvarende affaldshåndtering, energibesparende foranstaltninger og tidssvarende energiproduktion samt etablering af planlægningsgrundlag for egentlige sammenhængende sektorindsatser.

9.1 AMP-K Projektliste

Kapitel 10
De oprindelige folks sekretariat (IPS) og NGO'er med tilknytning til Arktis

Miljøstøtten til de oprindelige folk i Arktis omfatter både tilskud og afholdelse af udgifter til inddragelse af de oprindelige folks organisationer i internationalt miljøsamarbejde samt støtte til konkrete projekter. Der gives bl.a. tilskud til projekter, der støtter de oprindelige folk i den arktiske del af Rusland i deres bestræbelser på at opnå tålelige miljøforhold.

Endvidere afholdes der udgifter til drift af de oprindelige folks sekretariat, der har til formål at inddrage og bistå de oprindelige folks organisationer (ICC, Same Rådet, RAIPON, AIA, Athabaskanerne og Gwichin) i det arktiske miljøsamarbejde.

Der ydes støtte til NGO'ere med tilknytning til Arktis med henblik på fremme af en bæredygtig udvikling samt miljø- og naturbevarelse. Her lægges særlig vægt på at støtte udviklingen blandt de oprindelige folk i Rusland.

10.1 Projektliste

Kapitel 11
Arktis i øvrigt

Foruden aktiviteterne i delprogrammerne under Miljøstøtte til Arktis er der en række andre tværgående aktiviteter, som mest hensigtsmæssigt er samlet nedenstående. Det drejer sig om udgifter vedrørende det Rådgivende Udvalg for Arktis, rejseudgifter, udarbejdelse af publikationer, publiceringsudgifter, annoncer m.v.

11.1 Øvrigt projektliste

Kapitel 12
Bilag

12.1 Forkortelser og forklaringer

AEPS

Arctic Environmental Protection Strategy. Strategi om beskyttelse af miljøet i Arktis vedtaget af de otte arktiske lande USA, Canada, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Rusland og Island på Rovaniemi-konferencen i 1991.

Aleut International Association er en NGO-organisation, der repræsenterer Aleuterne i USA og Rusland.

Arctic Monitoring and Assessment Programme. Programmets formål er at overvåge niveauerne af forurening i alle dele af det arktiske miljø og at undersøge effekterne heraf, samt at kortlægge transportvejene til Arktis og i Arktis. Endvidere at dokumentere udviklingen i forureningstilstanden i Arktis og at udarbejde statusrapporter herom, samt rådgive regeringerne om iværksættelse af miljøforanstaltninger i Arktis.

AMP

Det Arktiske Miljøprogram støtter projekter, der genererer og dokumenterer ny viden af betydning for løsning af miljøproblemer i arktiske samfund. Projekterne skal derved bidrage til en miljømæssig bæredygtig samfundsudvikling i Arktis, primært i den danske del af Arktis. Herudover støtter Det Arktiske Miljøprogram initiativer, der sigter på at forbedre og bevare det lokale miljø og fremme miljøbevidstheden i Grønland. AMP-V (Videnopbygning): Har et årligt opslag i december, hvor alle kan ansøge om midler.

AMP-K (konkrete tiltag): Projekter der som hovedregel er aftalt med lokale myndigheder eller virksomheder, institutioner og lignende.

Er en NGO-organisation, der repræsenterer Athabaskanere i USA og Canada.

Er et miljøstøtteprogram under miljø-, freds- og stabilitets-rammen. (Danish Cooperation for Environment in the Arctic - Dancea).

Er en NGO-organisation, der repræsenterer indianere i USA og Canada.

ICC

Inuit Circumpolar Conference er en NGO-organisation, der repræsenterer inuitter i Canada, Grønland, USA og i Rusland (Chukotka).

Indigenous Peoples Secretariat. Sekretariatet blev etableret i 1993. Sekretariatets formål er at støtte de oprindelige folks organisationer i Arktis, så de kan deltage aktivt i det arktiske miljøsamarbejde.

International Working Group for Indigenous Affairs er en global NGO-organisation, der samler data om oprindelige folk og udgiver diverse publikationer.

Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland blev oprettet i 1878 og fik ny struktur i 2000. Er et samordningsorgan for de danske og grønlandske forskningsinstitutioner

Miljø, freds- og stabilitetsrammen afløste MIKA-rammen i 1999 (Miljø- og katastroferammen, der blev oprettet i 1993 som opfølgning på FNs konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992.)

Natur og Folk i Nord er en arktisk NGOorganisation, der støtter de oprindelige folk i Nord.

Protection of the Arctic Marine Environment blev oprettet i 1993. Programmets formål er at vurdere de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte det arktiske havmiljø mod forurening fra skibsfarten, off-shoreindustrien samt fra landbaserede aktiviteter.

RAIPON

Russian Association of Indigenous Peoples of the North er en NGOorganisation, der repræsenterer 29 oprindelige folks organisationer i Rusland.

12.2 Beskrivelse af delprogrammer

Den voksende viden om forholdene i Arktis har ført til en bred erkendelse af et behov for en mere konkret og fremadrettet indsats i selve Arktis. Dette behov afspejles bl.a. i udbygningen af miljøsamarbejdet AEPS til det i 1996 dannede Arktisk Råd, der med udgangspunkt i aftalen fra 1991, i mere bred forstand skal beskæftige sig med bæredygtig udvikling og udnyttelse af de ressourcer og muligheder, som findes eller kan skabes i de arktiske samfund.

En tilsvarende ændring af fokus fra den konstaterende monitering til mere konkrete aktiviteter til afhjælpning af forureningen i selve Arktis er foregået i Miljøstøtteordningen.

I overensstemmelse hermed er det overordnede formål for Miljøstøtte til Arktis at forebygge og begrænse forureningen af miljøet og sikre naturbevarelsen i Arktis, herunder at støtte implementeringen af den internationale arktiske miljøstrategi, og at medvirke til at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling af især de danske dele af Arktis med særlig vægt på en bæredygtig udnyttelse af de arktiske naturressourcer.

12.2.1 Modtagerområdet for Miljøstøtte til Arktis

Miljøstøtteprogrammet omfatter det arktiske område med særlig vægt på den danske del af Arktis, dvs. Grønland og i nogen sammenhænge også Færøerne. Desuden hjælp til de stærkt trængte oprindelige arktiske folk i Rusland.

Selvom det arktiske miljø endnu er forholdsvis rent mange steder, har undersøgelser de sidste år dokumenteret, at sundhedstilstanden hos visse befolkningsgrupper i Arktis, og herunder Grønland, er truet som følge af grænseoverskridende forurening med tungmetaller, især kviksølv, persistente organiske forurenende stoffer, de såkaldte POPer, samt radioaktive stoffer. I forbindelse med de globale miljøproblemer mangler der endvidere tilstrækkelig viden om effekten af klimaændringer og nedbrydningen af ozonlaget i de arktiske egne.

I Grønland har man desuden fortsat konkrete miljøproblemer i forbindelse med en utidssvarende affaldshåndtering, efterladenskaber i naturen fra tidligere tiders aktiviteter, manglende effektivitet i energiforsyning og et utidssvarende energiforbrug i blandt andet boligsektoren. Dertil kommer en overudnyttelse af visse levende ressourcer og begrænsede muligheder for nye bæredygtige erhvervsmuligheder. En særlig problemstilling knytter sig til fortidsminder og disses beskyttelse og eventuelle udnyttelse i forbindelse med turisme.

Rusland dækker en meget stor del af det arktiske område, og mange områder har store miljømæssige problemer som følge af en hensynsløs udnyttelse af mineraler og fossile ressourcer. Ødelæggelsen af de oprindelige folks traditionelle jagt- og fangstområder tiltager, mens arbejdsløsheden stiger. Den økonomiske krise i Rusland har ramt de oprindelige folk særligt hårdt, og eksempelvis er den forventede gennemsnitlige levealder 20 år lavere end for Ruslands øvrige befolkning. Dertil kommer, at der er et stort behov for opbygning af institutionelle systemer, som kan varetage de oprindelige folks synspunkter både i lokalsamfundene og internationalt.

12.2.2 Rammerne for administrationen af Miljøstøtteordningen

Regeringen fremlagde i 1993 en overordnet handlingsplan for Miljø- og Katastroferammen, som indgik i betænkning 1252/1993 om "Danmarks Internationale Indsats". Handlingsplanen var en opfølgning på Riokonferencen i 1992 og Folketingets beretning af 18/12 1992 om global miljø- og katastrofebistand. Planen opererede med fire indsatsområder, herunder "Indsatser til beskyttelse af Arktis". I forlængelse heraf fremlagde regeringen den 1. februar 1994 "Delstrategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø", dateret oktober 1993.

I 1999 fremlagde regeringen sin redegørelse af 14. januar om den hidtidige anvendelse af Miljø- og Katastroferammen og den fremtidige anvendelse af Miljø- Fredsog Stabilitetsrammen. Det fremgik af redegørelsen, at den hidtidige indsats bl.a. havde bidraget til at afdække miljøproblemerne i Grønland, og at indsatsen derfor nu i højere grad ville blive rettet mod konkrete støtteforanstaltninger i Grønland. Desuden ville initiativer, der fremmer en miljømæssig bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling blive inddraget.

Støtten til det arktiske moniteringsprogram AMAP, der også omfatter miljøbelastningens betydning for menneskers sundhed, prioriteres fortsat højt ligesom den generelle videnopbygning i AMPV om miljørelaterede emner.

Endelig gives fortsat støtte til inddragelse af de oprindelige folk i Arktis i miljøsamarbejde, herunder støtte til Oprindelige Folks Sekretariat i København (IPS). Desuden har der i 2001 været en øget indsats for bedring af miljøforholdene for den oprindelige befolkning i den arktiske del af Rusland.

12.2.3 Kriterier for udvælgelse af projekter og brugen af resultaterne

Da indsatsen i Miljøstøtteordningen i høj grad hviler på det internationale arktiske samarbejde, er de overordnede rammer for en væsentlig del af de støttede projekter fastlagt gennem en flerårig programmering. Dette har en afgørende indflydelse på, hvilke projekter der fremmes. Indsatsen især i Grønland aftales i tæt dialog med Grønlands Hjemmestyre, hvorfor der også her sigtes mod en langsigtet målopfyldelse.

Ved prioriteringen af støttetilsagn vurderes det enkelte projekts mål og forventede resultater i relation til de prioriterede indsatsområder, og til dokumentationen af den miljømæssige væsentlighed og gennemførligheden af indsatsen. Ansøgerens kompetence på de relevante fagområder tillægges også stor vægt.

Der foretrækkes projekter, som kan relateres og anvendes direkte til en konkret indsats til løsning af et problem eller klarlæggelse af en væsentlig problemstilling inden for indsatsområderne, ligesom benyttelse af eksisterende dansk og grønlandsk erfaring og ekspertise inden for de konkrete fagområder og initiativer foretrækkes. Elementer, som indebærer videnoverførsel til eller videnopbygning i lokale arktiske administrationer eller institutioner, organisationer og lignende vægtes ligeledes højt.

Projektresultater skal afrapporteres fyldestgørende og offentliggøres i en form, som gør resultaterne direkte synlige og anvendelige for relevante målgrupper.

Resultaterne af moniteringsprojekterne (AMAP) vurderes i de periodiske internationale miljø-assessments (rapporter), som udføres i internationale ekspertgrupper i regi af Arktisk Råd. Rapporterne indgår efterfølgende som dokumentationsmateriale i det internationale miljøpolitiske arbejde, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af nye konventioner og andre miljøpolitiske tiltag.

Resultaterne af projekterne under det arktiske miljøprogram (AMP) anvendes enten direkte i de berørte sektorer og forvaltninger eller mere indirekte som ny viden tilgængelig for offentligheden i projekt-rapporter og artikler i internationale fagtidsskrifter.

Resultaterne af støtten til de oprindelige folk udmønter sig i høj grad i en øget synlighed af de arktiske oprindelige folk og deres miljøproblemer i de internationale miljøfora. De oprindelige fok i Arktis får derved mulighed for at påvirke de internationale aftaler og konventioner, som er bestemmende for disse folks fremtidige muligheder. En række af projekttyperne beskrives i øvrigt i temaartikler i Danceas årsrapporter.

12.3 Oplysninger om Danmarks miljøstøtte til arktis

Betænkning nr. 1252 Danmarks Internationale indsats, regeringens handlingsplan for den nye internationale miljø og katastroferamme, juni 1993.

Delstrategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø, Miljøministeriet 1994.

Strategi for Miljøbistand til udviklingslande under Miljø- og katastroferammen, Udenrigsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, 1996.

Miljøindsatsen i Arktis.
Rapport fra Miljøstyrelsen, 1998.

Natur- og Miljøpolitisk redegørelse, Miljø og Energiministeriet, 1999.

Et dansk bidrag til en renere klode, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen 1999.

A Danish contribution to a cleaner World, Ministry of Environment and Energy, Danish EPA 1999.

"MiljøDanmark", nr. 6 "Dansk miljøbistand" 1999.

Folketingets vedtagelse af dagsordensforslag nr. F 43, 1999, vedr. støtte til løsning af konkrete miljøproblemer i den danske del af Arktis.

Det arktiske miljøprogram, ansøgningsmateriale til Det arktiske miljøprogram, vejledning og diskette, Miljøstyrelsen, Kontoret for Nordsamarbejde og Miljøeksport, 2000.

Miljøstøtte til Arktis' hjemmeside: http://www.mst.dk/Internationalt

Dansk Polarcenters hjemmeside: http://www.dpc.dk/

AMAPs hjemmeside: http://www.grida.no/amap/

Arktisk Råd hjemmeside: http://arctic-council.usgs.gov/

Indigenous Peoples Secretariat: http://www.arcticpeoples.org

Nærmere oplysninger om rapporterne, herunder hvorledes de rekvireres, kan fås ved henvendelse til Det Arktiske Miljøsekretariat på telefon 32 88 01 19.

12.4 Det rådgivende udvalg for Arktis 2001

Chefrådgiver
Marianne Jensen,
formand
ILO, Geneve

Journalist
Anne-Marie Bjerg
WWF Verdensnaturfonden

Direktør
Martin Ghisler
Danmarks & Grønlands Geologiske Undersøgelser

Professor
Philippe Grandjean
Syddansk Universitet,
Afdeling for miljømedicin

Universitetsdirektør
Anne Grete Holmsgaard
Danmarks Tekniske Universitet

Lektor
Christian Lohse
Syddansk Universitet, Kemisk Institut

Akademiingeniør
Henrik Nørrelund Mai
Niras, Allerød og Nuuk

Forskningschef
Rolf Norstrand
Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Direktør
Hanne Petersen
Dansk Polarcenter

Direktør, civiløkonom
Preben Schou
Poppelalle 12B, 2840 Holte

Direktør
Hans J. Høyer
Grønlands Hjemmestyre,
Direktoratet for Miljø og Natur

Direktør
Martha Labansen
KANUKOKA,
De Grønlandske Kommuners Landsforening

Afdelingsleder
Jacob Pauli Joensen
Miljø- og Levnedsmiddelstyrelsen på Færøerne

12.5 Koordinationsgruppen for AMAP 2001

Kontorchef Lars Moseholm,
formand
Miljøstyrelsen

Konsulent
Ole Samsing
Udenrigsministeriet

Konsulent
Kirsten Trolle
Statsministeriet

Embedslæge
Anders Carlsen
Embedslægerne i Viborg Amt

Afdelingsleder
Jacob Pauli Joensen
Miljø- og Levnedsmiddelstyrelsen, Tórshavn

Lektor
Jens C. Hansen
Aarhus Universitet

Direktør
Hanne Petersen
Dansk Polarcenter

Seniorforsker
Niels Zeuthen Heidam
Danmarks Miljøundersøgelser

Kemiker
Jesper Platz,
Danmarks Miljøundersøgelser

Programleder
Sven P. Nielsen
Forskningscenter Risø

Fuldmægtig
Birte Rindom,
næstformand
Miljøstyrelsen

Cand. scient.
Ulrik Torp
Miljøstyrelsen

Cand. scient.
Kjeld F. Jørgensen
Miljøstyrelsen

Cand.med.vet.
Linda Bagge,
Miljøstyrelsen