| Forside | | Indhold | | Forrige |

Miljøindsatsen i Arktis 2001

Kapitel 12
Bilag

12.1 Forkortelser og forklaringer

AEPS

Arctic Environmental Protection Strategy. Strategi om beskyttelse af miljøet i Arktis vedtaget af de otte arktiske lande USA, Canada, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Rusland og Island på Rovaniemi-konferencen i 1991.

Aleut International Association er en NGO-organisation, der repræsenterer Aleuterne i USA og Rusland.

Arctic Monitoring and Assessment Programme. Programmets formål er at overvåge niveauerne af forurening i alle dele af det arktiske miljø og at undersøge effekterne heraf, samt at kortlægge transportvejene til Arktis og i Arktis. Endvidere at dokumentere udviklingen i forureningstilstanden i Arktis og at udarbejde statusrapporter herom, samt rådgive regeringerne om iværksættelse af miljøforanstaltninger i Arktis.

AMP

Det Arktiske Miljøprogram støtter projekter, der genererer og dokumenterer ny viden af betydning for løsning af miljøproblemer i arktiske samfund. Projekterne skal derved bidrage til en miljømæssig bæredygtig samfundsudvikling i Arktis, primært i den danske del af Arktis. Herudover støtter Det Arktiske Miljøprogram initiativer, der sigter på at forbedre og bevare det lokale miljø og fremme miljøbevidstheden i Grønland. AMP-V (Videnopbygning): Har et årligt opslag i december, hvor alle kan ansøge om midler.

AMP-K (konkrete tiltag): Projekter der som hovedregel er aftalt med lokale myndigheder eller virksomheder, institutioner og lignende.

Er en NGO-organisation, der repræsenterer Athabaskanere i USA og Canada.

Er et miljøstøtteprogram under miljø-, freds- og stabilitets-rammen. (Danish Cooperation for Environment in the Arctic - Dancea).

Er en NGO-organisation, der repræsenterer indianere i USA og Canada.

ICC

Inuit Circumpolar Conference er en NGO-organisation, der repræsenterer inuitter i Canada, Grønland, USA og i Rusland (Chukotka).

Indigenous Peoples Secretariat. Sekretariatet blev etableret i 1993. Sekretariatets formål er at støtte de oprindelige folks organisationer i Arktis, så de kan deltage aktivt i det arktiske miljøsamarbejde.

International Working Group for Indigenous Affairs er en global NGO-organisation, der samler data om oprindelige folk og udgiver diverse publikationer.

Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland blev oprettet i 1878 og fik ny struktur i 2000. Er et samordningsorgan for de danske og grønlandske forskningsinstitutioner

Miljø, freds- og stabilitetsrammen afløste MIKA-rammen i 1999 (Miljø- og katastroferammen, der blev oprettet i 1993 som opfølgning på FNs konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992.)

Natur og Folk i Nord er en arktisk NGOorganisation, der støtter de oprindelige folk i Nord.

Protection of the Arctic Marine Environment blev oprettet i 1993. Programmets formål er at vurdere de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte det arktiske havmiljø mod forurening fra skibsfarten, off-shoreindustrien samt fra landbaserede aktiviteter.

RAIPON

Russian Association of Indigenous Peoples of the North er en NGOorganisation, der repræsenterer 29 oprindelige folks organisationer i Rusland.

12.2 Beskrivelse af delprogrammer

Den voksende viden om forholdene i Arktis har ført til en bred erkendelse af et behov for en mere konkret og fremadrettet indsats i selve Arktis. Dette behov afspejles bl.a. i udbygningen af miljøsamarbejdet AEPS til det i 1996 dannede Arktisk Råd, der med udgangspunkt i aftalen fra 1991, i mere bred forstand skal beskæftige sig med bæredygtig udvikling og udnyttelse af de ressourcer og muligheder, som findes eller kan skabes i de arktiske samfund.

En tilsvarende ændring af fokus fra den konstaterende monitering til mere konkrete aktiviteter til afhjælpning af forureningen i selve Arktis er foregået i Miljøstøtteordningen.

I overensstemmelse hermed er det overordnede formål for Miljøstøtte til Arktis at forebygge og begrænse forureningen af miljøet og sikre naturbevarelsen i Arktis, herunder at støtte implementeringen af den internationale arktiske miljøstrategi, og at medvirke til at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling af især de danske dele af Arktis med særlig vægt på en bæredygtig udnyttelse af de arktiske naturressourcer.

12.2.1 Modtagerområdet for Miljøstøtte til Arktis

Miljøstøtteprogrammet omfatter det arktiske område med særlig vægt på den danske del af Arktis, dvs. Grønland og i nogen sammenhænge også Færøerne. Desuden hjælp til de stærkt trængte oprindelige arktiske folk i Rusland.

Selvom det arktiske miljø endnu er forholdsvis rent mange steder, har undersøgelser de sidste år dokumenteret, at sundhedstilstanden hos visse befolkningsgrupper i Arktis, og herunder Grønland, er truet som følge af grænseoverskridende forurening med tungmetaller, især kviksølv, persistente organiske forurenende stoffer, de såkaldte POPer, samt radioaktive stoffer. I forbindelse med de globale miljøproblemer mangler der endvidere tilstrækkelig viden om effekten af klimaændringer og nedbrydningen af ozonlaget i de arktiske egne.

I Grønland har man desuden fortsat konkrete miljøproblemer i forbindelse med en utidssvarende affaldshåndtering, efterladenskaber i naturen fra tidligere tiders aktiviteter, manglende effektivitet i energiforsyning og et utidssvarende energiforbrug i blandt andet boligsektoren. Dertil kommer en overudnyttelse af visse levende ressourcer og begrænsede muligheder for nye bæredygtige erhvervsmuligheder. En særlig problemstilling knytter sig til fortidsminder og disses beskyttelse og eventuelle udnyttelse i forbindelse med turisme.

Rusland dækker en meget stor del af det arktiske område, og mange områder har store miljømæssige problemer som følge af en hensynsløs udnyttelse af mineraler og fossile ressourcer. Ødelæggelsen af de oprindelige folks traditionelle jagt- og fangstområder tiltager, mens arbejdsløsheden stiger. Den økonomiske krise i Rusland har ramt de oprindelige folk særligt hårdt, og eksempelvis er den forventede gennemsnitlige levealder 20 år lavere end for Ruslands øvrige befolkning. Dertil kommer, at der er et stort behov for opbygning af institutionelle systemer, som kan varetage de oprindelige folks synspunkter både i lokalsamfundene og internationalt.

12.2.2 Rammerne for administrationen af Miljøstøtteordningen

Regeringen fremlagde i 1993 en overordnet handlingsplan for Miljø- og Katastroferammen, som indgik i betænkning 1252/1993 om "Danmarks Internationale Indsats". Handlingsplanen var en opfølgning på Riokonferencen i 1992 og Folketingets beretning af 18/12 1992 om global miljø- og katastrofebistand. Planen opererede med fire indsatsområder, herunder "Indsatser til beskyttelse af Arktis". I forlængelse heraf fremlagde regeringen den 1. februar 1994 "Delstrategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø", dateret oktober 1993.

I 1999 fremlagde regeringen sin redegørelse af 14. januar om den hidtidige anvendelse af Miljø- og Katastroferammen og den fremtidige anvendelse af Miljø- Fredsog Stabilitetsrammen. Det fremgik af redegørelsen, at den hidtidige indsats bl.a. havde bidraget til at afdække miljøproblemerne i Grønland, og at indsatsen derfor nu i højere grad ville blive rettet mod konkrete støtteforanstaltninger i Grønland. Desuden ville initiativer, der fremmer en miljømæssig bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling blive inddraget.

Støtten til det arktiske moniteringsprogram AMAP, der også omfatter miljøbelastningens betydning for menneskers sundhed, prioriteres fortsat højt ligesom den generelle videnopbygning i AMPV om miljørelaterede emner.

Endelig gives fortsat støtte til inddragelse af de oprindelige folk i Arktis i miljøsamarbejde, herunder støtte til Oprindelige Folks Sekretariat i København (IPS). Desuden har der i 2001 været en øget indsats for bedring af miljøforholdene for den oprindelige befolkning i den arktiske del af Rusland.

12.2.3 Kriterier for udvælgelse af projekter og brugen af resultaterne

Da indsatsen i Miljøstøtteordningen i høj grad hviler på det internationale arktiske samarbejde, er de overordnede rammer for en væsentlig del af de støttede projekter fastlagt gennem en flerårig programmering. Dette har en afgørende indflydelse på, hvilke projekter der fremmes. Indsatsen især i Grønland aftales i tæt dialog med Grønlands Hjemmestyre, hvorfor der også her sigtes mod en langsigtet målopfyldelse.

Ved prioriteringen af støttetilsagn vurderes det enkelte projekts mål og forventede resultater i relation til de prioriterede indsatsområder, og til dokumentationen af den miljømæssige væsentlighed og gennemførligheden af indsatsen. Ansøgerens kompetence på de relevante fagområder tillægges også stor vægt.

Der foretrækkes projekter, som kan relateres og anvendes direkte til en konkret indsats til løsning af et problem eller klarlæggelse af en væsentlig problemstilling inden for indsatsområderne, ligesom benyttelse af eksisterende dansk og grønlandsk erfaring og ekspertise inden for de konkrete fagområder og initiativer foretrækkes. Elementer, som indebærer videnoverførsel til eller videnopbygning i lokale arktiske administrationer eller institutioner, organisationer og lignende vægtes ligeledes højt.

Projektresultater skal afrapporteres fyldestgørende og offentliggøres i en form, som gør resultaterne direkte synlige og anvendelige for relevante målgrupper.

Resultaterne af moniteringsprojekterne (AMAP) vurderes i de periodiske internationale miljø-assessments (rapporter), som udføres i internationale ekspertgrupper i regi af Arktisk Råd. Rapporterne indgår efterfølgende som dokumentationsmateriale i det internationale miljøpolitiske arbejde, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af nye konventioner og andre miljøpolitiske tiltag.

Resultaterne af projekterne under det arktiske miljøprogram (AMP) anvendes enten direkte i de berørte sektorer og forvaltninger eller mere indirekte som ny viden tilgængelig for offentligheden i projekt-rapporter og artikler i internationale fagtidsskrifter.

Resultaterne af støtten til de oprindelige folk udmønter sig i høj grad i en øget synlighed af de arktiske oprindelige folk og deres miljøproblemer i de internationale miljøfora. De oprindelige fok i Arktis får derved mulighed for at påvirke de internationale aftaler og konventioner, som er bestemmende for disse folks fremtidige muligheder. En række af projekttyperne beskrives i øvrigt i temaartikler i Danceas årsrapporter.

12.3 Oplysninger om Danmarks miljøstøtte til arktis

Betænkning nr. 1252 Danmarks Internationale indsats, regeringens handlingsplan for den nye internationale miljø og katastroferamme, juni 1993.

Delstrategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø, Miljøministeriet 1994.

Strategi for Miljøbistand til udviklingslande under Miljø- og katastroferammen, Udenrigsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, 1996.

Miljøindsatsen i Arktis.
Rapport fra Miljøstyrelsen, 1998.

Natur- og Miljøpolitisk redegørelse, Miljø og Energiministeriet, 1999.

Et dansk bidrag til en renere klode, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen 1999.

A Danish contribution to a cleaner World, Ministry of Environment and Energy, Danish EPA 1999.

"MiljøDanmark", nr. 6 "Dansk miljøbistand" 1999.

Folketingets vedtagelse af dagsordensforslag nr. F 43, 1999, vedr. støtte til løsning af konkrete miljøproblemer i den danske del af Arktis.

Det arktiske miljøprogram, ansøgningsmateriale til Det arktiske miljøprogram, vejledning og diskette, Miljøstyrelsen, Kontoret for Nordsamarbejde og Miljøeksport, 2000.

Miljøstøtte til Arktis' hjemmeside: http://www.mst.dk/Internationalt

Dansk Polarcenters hjemmeside: http://www.dpc.dk/

AMAPs hjemmeside: http://www.grida.no/amap/

Arktisk Råd hjemmeside: http://arctic-council.usgs.gov/

Indigenous Peoples Secretariat: http://www.arcticpeoples.org

Nærmere oplysninger om rapporterne, herunder hvorledes de rekvireres, kan fås ved henvendelse til Det Arktiske Miljøsekretariat på telefon 32 88 01 19.

12.4 Det rådgivende udvalg for Arktis 2001

Chefrådgiver
Marianne Jensen,
formand
ILO, Geneve

Journalist
Anne-Marie Bjerg
WWF Verdensnaturfonden

Direktør
Martin Ghisler
Danmarks & Grønlands Geologiske Undersøgelser

Professor
Philippe Grandjean
Syddansk Universitet,
Afdeling for miljømedicin

Universitetsdirektør
Anne Grete Holmsgaard
Danmarks Tekniske Universitet

Lektor
Christian Lohse
Syddansk Universitet, Kemisk Institut

Akademiingeniør
Henrik Nørrelund Mai
Niras, Allerød og Nuuk

Forskningschef
Rolf Norstrand
Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Direktør
Hanne Petersen
Dansk Polarcenter

Direktør, civiløkonom
Preben Schou
Poppelalle 12B, 2840 Holte

Direktør
Hans J. Høyer
Grønlands Hjemmestyre,
Direktoratet for Miljø og Natur

Direktør
Martha Labansen
KANUKOKA,
De Grønlandske Kommuners Landsforening

Afdelingsleder
Jacob Pauli Joensen
Miljø- og Levnedsmiddelstyrelsen på Færøerne

12.5 Koordinationsgruppen for AMAP 2001

Kontorchef Lars Moseholm,
formand
Miljøstyrelsen

Konsulent
Ole Samsing
Udenrigsministeriet

Konsulent
Kirsten Trolle
Statsministeriet

Embedslæge
Anders Carlsen
Embedslægerne i Viborg Amt

Afdelingsleder
Jacob Pauli Joensen
Miljø- og Levnedsmiddelstyrelsen, Tórshavn

Lektor
Jens C. Hansen
Aarhus Universitet

Direktør
Hanne Petersen
Dansk Polarcenter

Seniorforsker
Niels Zeuthen Heidam
Danmarks Miljøundersøgelser

Kemiker
Jesper Platz,
Danmarks Miljøundersøgelser

Programleder
Sven P. Nielsen
Forskningscenter Risø

Fuldmægtig
Birte Rindom,
næstformand
Miljøstyrelsen

Cand. scient.
Ulrik Torp
Miljøstyrelsen

Cand. scient.
Kjeld F. Jørgensen
Miljøstyrelsen

Cand.med.vet.
Linda Bagge,
Miljøstyrelsen