1 Visioner og mål, Miljøstyrelsen

Fælles fremtid - udvikling i balance

1 Visioner og mål

Dette er Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. Strategien tager afsæt i, hvordan Danmark yder sit bidrag til at fremme en global og national bæredygtig udvikling, hvor der sættes fokus på hensynet til fremtidige generationer og på at beskytte naturen.

Brundtland-Kommissionen definerede en bæredygtig udvikling som: "en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare."

Videre hedder det: "Fundamentalt set er bæredygtig udvikling en ændringsproces, hvorunder udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningen for den teknologiske udvikling og ændringer i institutionerne alle er i balance med hinanden og øger både de nuværende og de fremtidige muligheder for at opfylde menneskehedens behov og forhåbninger."

Brundtlands definition sammenfatter en række tanker og visioner, som kommer os alle ved. Definitionen er fortsat bærende for Danmarks syn på bæredygtig udvikling.

Begrebet bæredygtig udvikling indeholder tre indbyrdes afhængige og gensidigt forstærkende dimensioner:

den økonomiske (økonomiske ressourcer, udvikling og vækst)

den miljømæssige (naturressourcer, at beskytte og udnytte naturen på en bæredygtig måde og at forebygge og bekæmpe forurening)

den sociale (sociale ressourcer, solidaritet og fattigdomsbekæmpelse)

Bæredygtig udvikling er en løbende proces, som indebærer, at de miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn integreres bedre.

Danmark skal være et samfund med plads til både økonomisk fremgang og et bedre miljø. Der skal være fornødne tilskyndelser til og mulighed for, at den enkelte selv kan yde en indsats. Der skal være gode rammer for beskæftigelse, levevilkår, sociale forhold og livskvalitet. Bæredygtig udvikling indebærer, at vi skal tage vare på de økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer samtidig. De kommende generationer skal have mindst lige så gode muligheder for et godt liv, som vi har i dag. Vi skal sikre en sund økonomisk udvikling, der er socialt afbalanceret. En udvikling, der giver den enkelte størst mulig handlefrihed, som viser respekt for naturens og miljøets grænser, og som ikke har negativ virkning på menneskers sundhed.

Bæredygtig udvikling kan ikke gennemføres i ét land alene.Visionen for en global bæredygtig udvikling er en verden med økonomisk fremgang, større velfærd og øget miljøbeskyttelse. En udvikling der kommer alle til gode, også de svage og fattige i andre dele af verden. Derfor forudsætter bæredygtig udvikling også respekt for menneskerettigheder, åbenhed og demokrati. Som et rigt land har Danmark et stort ansvar for at gå foran med at udvikle et globalt bæredygtigt samfund.

Derfor vil Danmark være aktiv i internationalt samarbejde om miljø og udvikling.

Bæredygtig udvikling kræver globalt samarbejde og internationale løsninger. Samtidig må vi ikke svigte indsatsen hjemme. I Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling præsenteres først og fremmest, hvad vi vil gøre i Danmark for at sikre et samfund i balance. Strategien er Danmarks svar på opfordringen fra Rio-konferencen i 1992 og et bidrag til at opfylde de internationale forpligtelser til at fremme en bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling er et overordnet mål for det europæiske samarbejde i EU, jf. artikel 2 i Traktaten om den Europæiske Union, hvoraf det fremgår, at Unionen har som mål at fremme økonomiske og sociale fremskridt og et højt beskæftigelsesniveau og opnå en balanceret bæredygtig udvikling.

Den danske vision om bæredygtig udvikling hviler på otte mål og principper:

Velfærdssamfundet skal udvikles, og der skal ske en afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning
Der skal være et sikkert og sundt miljø for alle, og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau
Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne
Ressourcerne skal udnyttes bedre
Vi skal yde en aktiv international indsats
Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer
Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling
Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt

De otte mål og principper afspejler områder, hvor der er et særligt behov for at gøre en indsats for at sikre en bæredygtig udvikling.

1. Velfærdssamfundet skal udvikles, og der skal ske en afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning

Velfærden skal sikres, styrkes og udbygges. Men velfærdssamfundet er under pres. I løbet af de næste 30 år bliver der mange flere ældre mennesker, og samtidig bliver andelen af erhvervsaktive stadig mindre. Hvis vi opretholder overskuddet på de offentlige budgetter, kan vi afdrage en stor del af gælden i de kommende år. De penge, vi nu betaler i rente, kan i stedet bruges til at betale de stigende udgifter til pensioner, hjemmehjælp, ældreomsorg, sygehuse m.v. Regeringen har i maj 2002 fremlagt en bred vækststrategi "Vækst med Vilje". "Vækst med vilje" sigter mod, at vi får skabt flere arbejdspladser og højere produktivitet. Regeringen vil iværksætte reformer og strukturforbedringer, så der er gode rammebetingelser for vækst. Men den vækst, vi ønsker, skal også være miljømæssig bæredygtig.

Udvikling af velfærdssamfundet kræver, at der sættes større fokus på den enkeltes udfoldelsesmuligheder og det frie initiativ. Kun ved at styrke tilskyndelsen til foretagsomhed og virkelyst kan vi sikre det fornødne økonomiske grundlag for velfærdssamfundet. Det skal kunne betale sig at arbejde, så alle, der kan arbejde, også kommer i arbejde. Det vil være til glæde for os alle. Det vil give os mere overskud til at tage os af de svageste, der ikke er i stand til at klare sig selv. Forandring og udvikling skal gå hånd i hånd med tryghed og social sikkerhed.

Alle danskere skal sikres en værdig tryg alderdom - uanset om de har haft mulighed for at spare op eller ej. Folkepensionen vil fortsat have en central rolle i fremtidens pensionssystem, der skal finansieres af de sparede renteudgifter og af arbejdsmarkedsreformer, hvor arbejdsstyrken øges. Hertil kommer, at de danske arbejdsmarkedspensioner udbygges i takt med, at andelen af ældre vokser. Arbejdsmarkedspensionerne og de private pensioner vil således være et supplement til den offentlige folkepension.

Vi skal skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor flere skal i arbejde, og der er plads til personer, som ikke fuldt lever op til de høje krav om effektivitet. Forholdene for den del af arbejdsstyrken, der er mere end 50 år, skal forbedres, så færre går på efterløn, førtidspension med videre. Der skal også være bedre mulighed for at få fleksjobs.

Vi skal blive bedre til at anvende den arbejdskraftressource, som indvandrerne udgør, sikre at færre er på kontanthjælp, og forebygge sygefravær bedre end i dag.

Som led i at sikre at flest muligt i den erhvervsaktive alder får mulighed for aktivt at indgå i arbejdsstyrken, både mænd og kvinder, skal det offentlige skabe mulighed for dagpasning for børn og sikre omsorgen for de ældre.

En langsigtet bæredygtig udvikling er kun mulig i et samfund, der løser grundlæggende sociale problemer i forhold til de svageste grupper. Regeringen vil med reformprogrammet "Det fælles ansvar" forstærke indsatsen for at hjælpe de svageste i samfundet. Programmet indeholder dels en udvidelse af det offentliges indsats, dels en udvidet inddragelse af private hjælpeorganisationer i det sociale arbejde. Målet er, at de svageste grupper får en bedre livskvalitet. Samtidig skal den forebyggende indsats i situationer, der typisk udvikler sig til en social deroute, forstærkes.Ved at sætte ind her modvirkes det, at sociale problemer bliver kroniske og kommer til at belaste samfundet i fremtiden. Det vil bidrage til at styrke en social bæredygtig udvikling.

Velfærdssamfundet skal videreudbygges. Det fælles ansvar for at løse en række velfærdsopgaver skal i fremtiden kombineres med en personlig frihed til at vælge mellem forskellige løsninger. Borgerne skal have mulighed for at vælge mellem forskellige offentlige og private løsninger på en række serviceområder.

Der skal føres en aktiv politik for at fremme bæredygtig udvikling og en aktiv miljøpolitik, som sikrer, at fremtidige generationer kan leve i et rent miljø. Internationalt er der enighed om, at afkobling er den overordnede udfordring i forhold til at sikre en bæredygtig udvikling. Det fremgår af EU's 6. Miljøhandlingsprogram, der sætter rammerne for de næste 10 års indsats i EU. Det Europæiske Råd i Gøteborg understregede betydningen af at afkoble økonomisk vækst fra ressourceanvendelse. Som resultat af OECD's arbejde med bæredygtig udvikling, der blev drøftet på det fælles OECD ministermøde om bæredygtig udvikling i maj 2001, fremhæves endvidere afkobling som en af hovedudfordringerne i forhold til en bæredygtig udvikling.

Det kræver en miljøpolitisk indsats at leve op til de ambitiøse miljømål, selvom meget allerede er opnået. På en række afgørende områder er det allerede lykkedes at afkoble sammenhængen mellem økonomisk fremgang og øget forurening. Det gælder blandt andet på energiområdet. Men på andre områder med betydning for vores sundhed, miljø og natur er der stadig store udfordringer. Det er helt afgørende, at vi får mest muligt miljø for pengene, og at indsatsen sker, dér hvor miljøeffekterne er størst; at der sættes ind med de mest effektive virkemidler.

Visse påvirkninger af sundhed, miljø og natur eller brug af ressourcer er af et sådant omfang, at vi har brug for nye løsninger. For eksempel er påvirkningen af klimasystemet kritisk, fordi ændringer i systemets balance forventes at have store konsekvenser for livet på jorden.

En bæredygtig udvikling indebærer en balance mellem generationerne. De kommende generationer skal have mindst lige så gode muligheder for et godt liv, som vi har i dag. Derfor skal de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer sikres.Vi skal undgå kritiske påvirkninger af miljø, natur og sundhed, og vi skal beskytte og bevare særlige og enestående naturværdier, der ikke kan genoprettes, hvis de forsvinder.

Disse udfordringer skal mødes med en række forskellige virkemidler, alt efter hvad der vil være mest effektivt. For at fremme en bæredygtig udvikling kan en øget anvendelse af markedsorienterede virkemidler, som for eksempel afgifter, tilskud, omsættelige kvoter, og information og dialog med borgere og virksomheder, være hensigtsmæssig. Forskning i årsagssammenhænge og i nye miljøog samfundsmæssige problemer er af betydning for, at samfundet på et tidligt tidspunkt kan træffe de rigtige og forebyggende beslutninger for at opnå bæredygtig udvikling.

Indikatorer kan belyse, om samfundet er på vej mod bæredygtig udvikling. Det kan være indikatorer for påvirkning af kritiske natur- og miljøfaktorer, og indikatorer for om der sker afkobling mellem økonomisk vækst og påvirkning af miljø og natur. Begrebet "ægte opsparing" er en økonomisk indikator for udviklingen i samfundets samlede formue. Det vil sige en økonomisk værdisætning af de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer. Begrebet "ægte opsparing" er under udvikling og skal suppleres af analyser af, hvad der er kritiske påvirkninger af sundhed, miljø og natur. Sammen med de øvrige indikatorer kan "ægte opsparing" give et billede af, om udviklingen kan betegnes som bæredygtig. Den første analyse fra 1998 tyder på, at den "ægte opsparing" er positiv i Danmark.

2. Der skal være et sikkert og sundt miljø for alle, og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau

Miljøkvaliteten i Danmark må ikke belaste mennesker, dyr og planter. Der skal gøres en indsats for, at jorden, luften og vandet er så rent og frit for skadelige stoffer og mikroorganismer, at sundheden for mennesker, dyr og planter ikke belastes. Regeringens mål er, at Danmark skal være blandt de OECD lande, der er mest effektive til at nedbringe forureningen.

Klimaforandringer er en af dette århundredes største globale udfordringer. Derfor bør vi stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig, menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. For at leve op til Kyoto-protokollen har Danmark påtaget sig at begrænse de samlede udledninger af drivhusgasser med 21 procent i 2008-2012 i forhold til 1990.

Fremstilling, brug og bortskaffelse af produkter og varer må ikke skade miljø og mennesker. Regeringen vil lave en samlet strategi, hvor der sættes fokus på, hvad der kan gøres i forhold til miljøfaktorers påvirkning af sundheden. Forbruget af farlige kemikalier skal begrænses mest muligt. Industrien skal have ansvar for at undersøge kemikaliers farlighed og sikre, at de kan anvendes uden fare for sundhed og miljø.Vi gør en aktiv indsats mod de farlige kemikalier, og i 2020 må der ikke markedsføres eller anvendes produkter, som indeholder kemikalier med særlig problematisk virkning på sundhed eller miljø.

Det er vigtigt at opretholde et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. Den europæiske miljøpolitik bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om en forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om at forureneren betaler.

Forsigtighedsprincippet skal være med til at sikre et højt beskyttelsesniveau og er et anerkendt og traktatfæstet princip i EU's politik og i Danmarks politik. Vi skal gribe ind, allerede når der er mistanke om uacceptabel risiko og fare.

3. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne

Naturen og økosystemerne er grundlag for alt liv på jorden. Både de nuværende og kommende generationers udviklingsmuligheder er afhængige af et levedygtigt og varieret naturgrundlag. Derfor skal naturkvaliteten forbedres og skovarealet forøges.

Internationale fremskrivninger viser, at den globale økonomiske udvikling de næste 20 år vil true verdens biologiske mangfoldighed. Det betyder, at en række af økosystemernes funktioner, som for eksempel vandkredsløbet og nedbrydningen af affaldsstoffer, også trues. Derfor skal vi mindske de fysiske påvirkninger af naturen. Og vi skal især begrænse udledning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til naturen. Af hensyn til vore efterkommere må de erhverv, som påvirker naturen, både tilpasses udnyttelsen af naturressourcerne og være med til at udvikle teknologiske løsninger, så påvirkningerne kan begrænses.

Visse værdier i kultur- og naturlandskaber, særlige naturtyper og variationen af arter og genpuljer, er uerstattelige. Indsatsen for at beskytte den biologiske mangfoldighed skal prioriteres og målrettes ved at forbedre kvaliteten af de eksisterende naturområder, øge naturarealernes størrelse og skabe bedre sammenhæng mellem naturområderne. Det er vigtigt, at befolkningen har gode muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i skove og i det åbne land. Endelig skal vi - også af hensyn til turisterhvervet - værne om vores kulturmiljø, herunder kulturspor i landskabet og den levende kulturarv i landdistrikterne og kystegnene.

4. Ressourcerne skal udnyttes bedre

De kommende år kan vi imødese en øget, global befolkningstilvækst og stigende økonomisk velstand - også i ulande. Derfor er det vigtigt, at den mængde naturressourcer, der er til rådighed, udnyttes på en bæredygtig måde. Danske virksomheder skal producere effektivt, så der anvendes stadigt færre ressourcer per produceret enhed. Det vil medvirke til at sikre konkurrenceevnen på det globale marked, hvor der må imødeses knaphed på visse ressourcer.

Vi skal tilpasse vores forbrugsmønstre og produktionsmetoder, så produktion og forbrug af varer og tjenesteydelser fører til mindre påvirkning af miljøet og bedre udnyttelse af vores ressourcer. I løbet af de kommende år skal ressourcerne udnyttes mere effektivt for at begrænse affaldsmængderne og mindske spredning af forurenende stoffer. Ressourceeffektivitet kan medvirke til at forbedre konkurrenceevnen, for eksempel gennem sparede omkostninger.

Det Europæiske Råd understregede i Gøteborg, at klare og stabile mål for en bæredygtig udvikling vil give betydelige økonomiske muligheder. Dette har potentiale til at udløse en ny bølge af teknologisk innovation og investeringer og vil dermed skabe vækst og beskæftigelse. Det Europæiske Råd opfordrede erhvervslivet til at deltage i udviklingen og til i højere grad at anvende nye, miljøvenlige teknologier i sektorer som for eksempel energi og transport.

FNs generalsekretær har peget på ændrede produktions og forbrugsmønstre som en væsentlig udfordring for en bæredygtig udvikling. I denne sammenhæng peges på afkobling og ressourceeffektivitet med en faktor 4 og faktor 10 som pejlemærker. Som et led i regeringens bestræbelser på at opnå en bæredygtig udvikling og bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre er pejlemærket på lang sigt at begrænse forbruget af ressourcer til cirka 25 procent af det nuværende forbrug. I det videre arbejde er der behov for yderligere at konkretisere indsatsen på ressourceområdet. Dette skal ses i lyset af de internationale diskussioner om formulering af mål for ressourceeffektivisering med en faktor 4 i løbet af de næste 20-30 år og en faktor 10 på længere sigt. Denne proces blev indledt på FN's særlige generalforsamling (UNGASS), der blev afholdt fem år efter Rio-konferencen. Faktor fire betyder, at ressourceeffektiviteten øges med en faktor 4 i forhold til dagens niveau, - det vil sige en fordobling af velfærden med en halvering af ressourceanvendelsen. Faktor 10 begrebet indebærer, at de globale materialestrømme halveres, og at ressourceforbruget fordeles ligeligt blandt jordens befolkning. Det vil betyde, at ressourceforbruget i de industrialiserede lande skal effektiviseres med en faktor 10.

Teknologiske nybrud og innovation er nødvendig. Vi må fortsat udvikle ny teknologi, nye materialer og nye løsninger for at omstille samfundet mod en bæredygtig udvikling. Udbredelse af eksisterende teknologier og nye teknologiske gennembrud giver mulighed for at udvikle mere bæredygtige produktionsformer. Ved at ændre det teknologiske grundlag for produktion og forbrug kan samfundets afhængighed af visse ressourcer på sigt reduceres afgørende. Nye energiformer, for eksempel brændselsceller, vil kunne nedsætte CO₂-udslippet betydeligt. Brug af nye typer materialer kan mindske ressourceforbruget og øge mulighederne for genanvendelse. Også informations- og bioteknologi kan tænkes at føre til helt nye miljøvenlige produktionsmåder og produkter. Derfor er det vigtigt at skabe gode rammer og et godt grundlag for, at nye, miljøvenlige teknologier bliver udviklet og udbredt, og at eventuelle barrierer for miljøvenlige teknologiers markedsadgang bliver fjernet.

5. Vi skal yde en aktiv international indsats

Danmark vil arbejde aktivt for at fremme en global bæredygtig udvikling.Vi har et medansvar for at ændre vores omgivende verden til det bedre. På de områder, hvor vi har særlig viden, eller som har høj politisk prioritet, kan det være nødvendigt, at Danmark går foran.

Danmark vil bidrage til en verden med fred og stabilitet, der bygger på demokrati og respekterer menneskerettigheder. Danmark skal fortsat arbejde for at bekæmpe fattigdom og for at fremme økonomisk vækst og social udvikling i verdens fattige lande. Den økonomiske og sociale udvikling i verdens fattige egne skal bidrage til global bæredygtig udnyttelse og bevaring af naturen og miljøet. I dag yder Danmark klart over FN's målsætning på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten i ulandsbistand, og Danmark er blandt de lande i verden, som yder relativt mest. Danmark vil prioritere den multilaterale og bilaterale bistand til ulande og østlande i partnerskab med regeringer, civilsamfund og erhvervsliv i disse lande, så vi får den mest effektive indsats. Den mangeårige indsats har medvirket til at styrke Danmarks internationale troværdighed og goodwill.

Som led i den internationale indsats indebærer mulighederne for brug af de såkaldte fleksible mekanismer, som f. eks. "joint implementation", at CO₂ reduktionerne opnås med største mulig effekt for de anvendte midler.

De miljøproblemer, vi står over for, er for en stor del globale eller regionale af natur. Derfor kan de kun løses ved internationalt samarbejde. Danmark arbejder aktivt for at forbedre den europæiske og internationale miljøbeskyttelse gennem EU-samarbejdet. Danmark vil fortsat bidrage til løbende opfølgning og gennemførelse af EU's 6. Miljøhandlingsprogram. Danmark vil bidrage til, at miljøhensyn indarbejdes i EU's sektorpolitikker, og vi lægger vægt på, at bestræbelserne følges af EU's stats- og regeringschefer. Danmark er formandsland i EU i efteråret 2002. Det giver os en særlig mulighed for at få højt prioriterede mål på dagsordenen. Ikke kun i EU, men også i de bredere sammenhænge hvor EU spiller en rolle. Danmark vil arbejde for en aktiv opfølgning af OECD's strategi for bæredygtig udvikling, i forlængelse af det topmøde om bæredygtig udvikling, som blev afholdt under dansk formandskab i maj 2001.

Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling afholdes i Sydafrika i august-september 2002. Som formand i EU vil Danmark arbejde for, at der skabes en ny global aftale for bæredygtig udvikling og globalt partnerskab. En sådan aftale kan blandt andet gå ud på, at industrilandene forpligter sig til at afkoble økonomisk vækst og miljøbelastning, og at udviklingslandene støttes i mulighederne for at få vækst og at begrænse fattigdommen. Elementer kunne være øget markedsadgang, gældslettelse, investeringer og teknologioverførsel. Samtidig skal ulandene leve op til deres internationale forpligtelser og indarbejde hensyn til miljø i deres produktion og forvaltning.

6. Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer

Integration af hensyn til miljø i politikker og beslutningsprocesser er en betingelse for at opnå en bæredygtig udvikling, hvor sammenhængen mellem den økonomiske vækst, den stigende miljøbelastning og det stigende ressourceforbrug brydes. Det indebærer, at alle sektorer og myndigheder har ansvaret for at integrere hensyn til miljø, sundhed og bæredygtig udvikling i alle beslutningsprocesser inden for deres område. Det gælder på centralt niveau, og det gælder på lokalt niveau hos virksomheder og borgere.

En vigtig model er arbejdet i EU med at integrere miljøhensyn i sektorernes udvikling, den såkaldte Cardiff-proces. Cardiff-processen er en af de vigtigste nyskabelser i EU på bæredygtighedsområdet. Processen indebærer, at alle sektorer er ansvarlige for at udvikle strategier og indikatorer og for at integrere miljøhensyn inden for deres politikområder, for at opnå bæredygtig udvikling. Cardiff processen blev igangsat af Det Europæiske Råd som opfølgning på artikel 6 i traktaten om det Europæiske Fællesskab, hvoraf det fremgår, at miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. Foreløbig er 9 formationer af Rådet blevet opfordret til at udarbejde strategier for integration af miljøhensyn.

I Danmark har vi arbejdet med at integrere miljøhensyn på flere måder og niveauer. Lovforslag og andre regeringsforslag, der forelægges Folketinget, skal gennemgå en strategisk miljøvurdering, så konsekvenserne for miljøet er en del af beslutningsgrundlaget. På samme måde skal større statslige anlægsprojekter vurderes for virkningerne på miljøet. På en række politikområder er der gennem en længere årrække udarbejdet miljøhandlingsplaner.

I dag er det kun 10-20 procent af virksomhederne, der oplever miljø som en konkurrenceparameter. Visionen er, at hovedparten af de danske virksomheder skal udnytte måden, de udøver deres samfundsansvar på, som en strategisk fordel på markedet. Det skal blandt andet ske ved, at virksomhederne integrerer hensyn til miljø i deres beslutningsprocesser.

Men der er fortsat behov for at styrke den helhedsorienterede og tværsektorielle indsats. Integration af miljøhensyn i sektorer, politikker og beslutninger vil fortsat være et bærende element i Danmarks indsats for bæredygtig udvikling.

7. Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling

Bæredygtig udvikling og økonomisk fremgang er ikke hinandens modsætninger.Virksomheder, der gør en stor miljøindsats, klarer sig generelt godt i konkurrencen. En fremadrettet indsats for miljø og bæredygtig udvikling kan fremme konkurrenceevnen og omstilling til videnøkonomien. Udvikling og udbredelse af bæredygtige teknologier er et vigtigt instrument til at forberede virksomhederne på de krav, som fremtidens marked stiller.

Det skal kunne betale sig at tage hensyn til miljøet. Det kan blandt andet ske ved at sikre, at de, der producerer, leverer, bortskaffer eller forbruger produkter og tjenesteydelser, betaler miljøomkostningerne. Når priserne afspejler de reelle samfundsmæssige omkostninger, bliver forbrugere og producenter tilskyndet til at træffe bæredygtige valg. Princippet om, at forureneren skal betale, skal efterleves. Til det formål kan der anvendes markedsorienterede virkemidler, som for eksempel miljøafgifter, tilskud og omsættelige kvoter. Regeringen ønsker at undersøge, hvordan anvendelse af markedsorienterede virkemidler kan medvirke til at løse miljøproblemer på den måde, det er bedst og billigst for samfundet. Regeringen vil derfor undersøge, om der blandt andet gennem omlægninger i miljøafgifterne er mulighed for at opnå en større miljøeffekt.

Danmark vil arbejde for, at miljøafgifter så vidt muligt aftales på internationalt niveau. Som et første skridt i den retning bør der indføres fælles minimumssatser for miljøafgifter i EU. Valget mellem forskellige virkemidler afhænger af, hvilken udfordring der skal løses. Ofte er det nødvendigt med en kombination af virkemidler, som samlet set skaber de rigtige adfærdsændringer. OECD's rapport om politikker, der fremmer en bæredygtig udvikling, indeholder specifikt en række anbefalinger til OECD-landene med henblik på at få markedet til at understøtte en bæredygtig udvikling.

Regeringen vil derfor udarbejde en rapport om grøn markedsøkonomi, som skal analysere de praktiske muligheder for øget brug af markedsorienterede redskaber til at fremme et bedre miljø.

En væsentlig drivkraft er, at forbrugerne og dermed markedet i større omfang stiller krav til virksomhedernes miljøindsats. Det er vigtigt med troværdig information om, hvordan produkterne påvirker miljøet, således at udbud og efterspørgsel efter miljøvenlige produkter øges. Der skal skabes incitamenter og rammebetingelser, så det bliver attraktivt for såvel producenter som forbrugere, at udbyde og efterspørge bæredygtige produkter. På den måde vil markedskræfterne virke for, at de miljømæssige mål nås effektivt. Regeringen har også som mål, at danske virksomheder og investorer har let ved at dokumentere deres miljøindsats, og at forbrugerne har let adgang til information om, hvordan produkterne er fremstillet.

Det offentlige er selv en vigtig forbruger og har derfor mulighed for at påvirke markedet.

8. Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt

En bæredygtig udvikling kan kun realiseres, hvis alle parter arbejder med og tager ansvar for at integrere og fremme hensynet til miljø og bæredygtig udvikling i deres beslutninger. Forbrugere og producenter, medarbejdere på virksomheder, samfundets institutioner, børn og unge er alle vigtige aktører i arbejdet med at opnå en bæredygtig udvikling. De skal inddrages og tage medansvar. Information, uddannelse og undervisning kan udbrede viden om bæredygtig udvikling, og dermed ændre holdninger og adfærd. Offentlighedens deltagelse i beslutninger om og gennemførelse af strategien for bæredygtig udvikling er væsentlig. Derfor er det vigtigt, at der i befolkningen er bred opbakning og tillid til den førte bæredygtighedspolitik. Århuskonventionen, der indeholder principper om borgernes miljørettigheder, er nu indført i Danmark.

Forskning og udvikling skal sikre, at vi løbende har et godt videngrundlag.Ved EU topmødet i Barcelona i foråret 2002 blev det besluttet, at de samlede udgifter til forskning og udvikling i EU bør øges med henblik på at nærme sig 3 procent af BNP senest i 2010. Det omfatter blandt andet forskning i grundlæggende årsagssammenhænge, og i hvordan samfundets aktiviteter påvirker mennesker og miljø. På den måde kan vi træffe de rigtige beslutninger, prioritere indsatsen og vælge de rigtige virkemidler. Miljøøkonomi, miljøadfærd, prognoser og scenarier for den forventede udvikling er vigtige områder. Miljøpolitikken skal være videnbaseret.

Regeringen har oprettet et Institut for Miljøvurdering. Gennem forskning på højt internationalt niveau skal instituttet sikre, at miljømålene nås på den økonomisk mest effektive måde. Instituttet skal skabe overblik over den aktuelle og den langsigtede miljøsituation, såvel i Danmark som globalt. I den forbindelse skal instituttet trække på og udnytte al den viden og de kompetencer, der er opbygget på andre nationale samt internationale forskningsinstitutioner. Desuden skal denne viden og indsigt formidles til offentligheden og politiske beslutningstagere.

Regeringen vil løbende overvåge og rapportere om, hvordan det går med at gennemføre Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. Der er i tilknytning til strategien et sæt indikatorer, som belyser strategiens mål og initiativer. Indikatorerne offentliggøres på en særlig hjemmeside for bæredygtig udvikling på Internettet. Indikatorerne vil blive opdateret hvert år, og på den måde er det muligt at holde øje med, hvordan det går med at nå målene.