| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fælles fremtid - udvikling i balance

4 Klimaændringer

På langt sigt skal atmosfærens indhold af drivhusgasser stabiliseres på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. De klimaændringer, der synes uundgåelige, skal ske så langsomt, at økosystemerne kan tilpasse sig, og uden at fødevareproduktionen trues. Samtidig skal den økonomiske udvikling fortsætte på et bæredygtigt grundlag.

Danmark har internationalt set et højt udslip af CO₂ pr. indbygger. Det giver os en særlig forpligtelse. Med aftalen om at begrænse udslippet af seks drivhusgasser med 21 procent fra 1990 til 2008-12 vil Danmark derfor yde et væsentligt bidrag til Kyotoprotokollen og dermed til at imødegå de globale klimaændringer. På grund af problemets omfang er der et markant behov for at mindske udledningerne yderligere efter 2012. FN's klimapanel har peget på, at en stabilisering af koncentrationen af klimagasser på et niveau, som gør det muligt at undgå alvorlige menneskeskabte klimaændringer, kan kræve, at udslippene må reduceres med 50 -70 procent.

På baggrund af klimapanelets anbefalinger er målsætningen i EU, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stabiliseres på et niveau, der svarer til lidt under en fordobling af koncentrationerne fra før industraliseringen. Det svarer til et langsigtet pejlemærke, hvor industrilandenes udledninger inden næste århundredskifte reduceres til 10-15 procent af udledningen i dag. Danmarks forventes i lighed med de øvrige parter under klimakonventionen at skulle påtage sig væsentlige yderligere reduktionsforpligtelser for de kommende budgetperioder efter 2012. Et indikativt pejlemærke på en halvering af CO₂ udslippet i Danmark inden for en generation kan blive resultatet af fortsat skærpede reduktionsmål i de kommende budgetperioder.

Den seneste analyse fra FN's klimapanel understreger, at klimaproblemet anses som et stort globalt miljøproblem, og måske en af de største globale udfordringer i dette århundrede. CO₂ koncentrationen i atmosfæren er i dag cirka 30 procent højere, end den var før industrialiseringen. En fordobling i forhold til det førindustrielle niveau kan forventes inden for få årtier. Den globale middeltemperatur er i samme periode steget 0,6°C ledsaget af ændringer i sne- og isdække, kraftige nedbørsforekomster og andre klimaforhold.

Klimapanelet konkluderer i den seneste rapport, at vi kan forvente yderligere stigninger i den globale temperatur på mellem 1,4°C og 5,8°C i løbet af de næste 100 år. Følgerne vil være klimaændringer, yderligere stigning af havet på mellem 9 og 88 cm, ændrede nedbørsforhold og formodentlig øget forekomst af ekstreme vejrforhold, tørker og oversvømmelser. De største negative virkninger af klimaændringer forventes i udviklingslandene - ikke mindst i lyset af trusler om oversvømmelser og forringede muligheder for fødevareproduktion. I Danmark kan klimaændringen på lang sigt resultere i varmere vintre, øget nedbør og flere storme. Det kan have konsekvenser for den biologiske mangfoldighed og for blandt andet jord- og skovbrug samt fiskerierhvervet. Og lavtliggende områder kan blive oversvømmet som følge af vandstandsstigninger.

Siden 1990 har Danmarks nationale målsætning om at mindske CO₂-udledningen med 20 procent i 2005 i forhold til 1988 været grundlaget for den danske politik. Handlingsplanen Energi 21 fra 1996 har styrket Danmarks rolle som frontløber på energiområdet. Også inden for andre sektorer, som transport, landbrug, skovbrug og affald, har de vedtagne strategier og handlingsplaner stor betydning, for at begrænse udledning af drivhusgasser.

Med vedtagelsen af Kyoto-protokollen i 1997 blev det aftalt, at industrilandenes samlede udledning af drivhusgasser skal begrænses med mindst 5 procent i 2008-2012 i forhold til 1990. Der var imidlertid en række udestående spørgsmål om detaljerne i Kyoto-protokollen, som blev forhandlet på plads i Bonn i juli 2001 og i Marrakesh i 2001. Kyoto-protokollen er det første vigtige skridt mod virkeliggørelsen af FN's klimakonvention fra 1992. Protokollen forventes at træde i kraft i 2002.

På baggrund af konklusionerne fra FN's klimapanel har EU's miljøministre anbefalet, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stabiliseres på et niveau, der svarer til lidt under en fordobling af koncentrationerne, fra før industrialiseringen satte ind. Og den globale temperaturstigning bør ikke overskride 2°C i forhold til det førindustrielle niveau. Skal denne anbefaling efterkommes, må industrilandenes udledning af drivhusgasser inden næste århundredeskifte formodentlig komme ned på et niveau, der svarer til 10-15 procent af udledningen i dag. Det betyder, at der er behov for betragtelige begrænsninger i udledningen af drivhusgasser - mellem 2 og 2,5 procent årligt.

Det stiller krav om en drastisk reduktion af ressourceforbruget. Det skal ske ved betydelige teknologiske fremskridt, men det er også nødvendigt at ændre forbrugs- og produktionsmønstre i industrilandene. Samtidig er det klart, at der på længere sigt også må ske væsentlige begrænsninger i udviklingslandene, som kan forvente en fortsat befolkningstilvækst og væsentlig økonomisk udvikling.

Uanset sådanne reduktioner er det en kendsgerning, at klimaændringer ikke kan afværges, kun mindskes. Følgerne af klimaændringer kan imidlertid også mindskes gennem forudseende tilpasning. For at opnå bæredygtig udvikling er der brug for forskning og videnopbygning, ikke kun om reduktionsmulighederne, men også om de fremtidige klimaændringer og deres virkninger, samt mulighederne for tilpasning. Dette er en vigtig forudsætning for at kunne leve op til den nationale og den internationale udfordring, især på længere sigt.

Mål og indsats i den kommende tid

I 2005 er det målet at begrænse det danske CO₂-udslip fra energiforbrug med 20 procent i forhold til niveauet i 1988. I henhold til aftaler i EU om fordeling af EU's reduktion af udslip under Kyotoprotokollen skal Danmark i 2008-12 mindske den samlede drivhusgasudledning med 21 procent i forhold til 1990-niveauet. Danmark indvilgede i marts 2002 i at reducere med 21 procent i forhold til det ukorrigerede basisår 1990, hvor den danske udledning af CO₂ var ekstraordinært lav på grund af stor import af el fra Norge og Sverige. Det er desuden pejlemærket, at industrilandenes drivhusgasudledninger skal halveres inden 2030. Hvis koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på længere sigt skal dæmpes yderligere, må der fastlægges internationale mål om langt større begrænsninger efter Kyoto-protollens første budgetperiode fra 2008 - 2012.

Regeringen overvåger løbende målopfyldelsen, og om de anvendte midler giver så meget miljø for pengene som muligt. For at leve op til Kyotoprotokollens mål er der behov for, at alle samfundssektorer bidrager til at reducere udledningerne, som blandt andet beskrevet i EU's 6. Miljøhandlingsprogram. Det gælder blandt andet for energiproduktion, transport, landbrug, skovbrug, industri og husholdninger.

På energiproduktionssiden vil en eventuel forlængelse af CO₂-kvoteordningen på elproduktion formodentlig lede til en fortsat større anvendelse af vedvarende energi og naturgas.

Transportsektoren skal bidrage til at opfylde Danmarks forpligtelse til at reducere CO₂-udslippet med 21% fra 1990 til 2008-2012. Regeringen vil overveje mulige virkemidler til at begrænse CO₂ udslippet som baggrund for at fastlægge pejlemærker for transportsektorens CO₂-udledning frem til første budgetperiode 2008-2012 og på længere sigt.

Også landbruget vil bidrage ganske betydeligt til at begrænse udledningen af klimagasser, blandt andet metan og lattergas. Der er med handlingsplan for ammoniak taget initiativ til et bidrag til nedbringelse af landbrugets udslip af klimagasser. Men også et initiativ som udbygning af biogasanlæg kan være med til at begrænse udslippet.

På skovbrugsområdet vil forøgelsen af skovarealet medføre et optag af CO₂ under opvæksten af de nye skove og øge mulighederne for at anvende biomasse. Også derfor vil regeringen forøge skovarealet inden for en trægeneration (80-100 år).

Det er nødvendigt at begrænse udledningerne af de kraftige industrielle drivhusgasser HFC'er, PFC'er og SF₆.

Energispareloven fra 2000 lægger op til en styrket planlægning, koordinering og prioritering af den samlede indsats for energibesparelser.

Der vil inden for alle samfundssektorer være behov for yderligere initiativer i de kommende år for at nå målsætningen om en reduktion af udledningerne på 21 procent i 2008-2012 i forhold til 1990.

På det internationale plan arbejder Danmark for, at Klimakonventionen og Kyoto-protokollen bliver effektive redskaber i kampen mod klimaændringer. Regeringen vil bruge de fleksible mekanismer i Kyoto-protokollen ved at iværksætte projekter, der medfører reduktioner af CO₂-udledningerne i udlandet, så CO₂-reduktioner i udlandet for danske penge tælles med i Danmarks CO₂-regnskab og opfyldelsen af vore internationale CO₂-forpligtelser. Denne indsats kan også bidrage til at overføre miljøvenlige teknologier, og gøre samarbejdslandene bedre i stand til at vurdere bæredygtigheden af forskellige projekter.

Danmark støtter også Den Globale Miljøfacilitet (GEF), der siden 1991 har givet mere end 1,2 milliarder dollars i gavebistand på klimaområdet til østlande og udviklingslande. Endvidere støtter Danmark FN´s Miljøprograms (UNEP) samarbejdscenter om klima og energi på Risø.

Danmark foretager indberetninger til Klimakonventionen, der omhandler udledninger og optag af drivhusgasser, forebyggelse af klimaændringer, forventede effekter af klimaændringerne, tilpasningsforanstaltninger, indsats med hensyn til forskning og overvågning samt Danmarks indsats med hensyn til teknologioverførsel og kapacitetsopbygning i udviklingslandene.

Det er en kendsgerning, at klimaændringer ikke helt kan afværges, kun mindskes. I lyset af Klimapanelets seneste udredning vil der blive gennemført en analyse af mulige klimaeffekter i Danmark, og mulige scenarier for udviklingen skal beskrives, så der etableres et grundlag for eventuelle beredskabsforanstaltninger. Det er således også behov for at satse på forskning i konsekvenser af klimaændringer. Større fokus på viden vil understøtte vigtige politiske beslutninger.