|
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 27, 2002 Opdatering af UMIP-databasen
IndholdsfortegnelseForordEt grundlæggende fundament for den produktorienterede indsats er at betragte produkterne i et livscyklusperspektiv, ved at vurdere miljøbelastningen fra råstofudvinding over produktion, brug og transport til den endelige bortskaffelse. I 1996 blev livscyklusvurderings metoden UMIP (udvikling af miljøvenlige industriprodukter) udgivet. Til støtte for gennemførelsen af LCA ifølge UMIP-metoden er der samtidig udviklet et PC-værktøj inkl. en database til beregning af miljøbelastningerne for produktet. Databasen indeholder overvejende data fra starten af 1990’erne. Nærværende opdatering af UMIP-databasen supplerer databasen med datasæt fra 1995 – 2000. Projektet har foruden opdatering af databasen haft til formål at rette eksisterende fejl i databasen samt at tilføje helt nye datasæt. Projektet henvender sig til LCA-praktikere og resultatet er indarbejdet i den elektroniske UMIP-database, som udgives i 2002. Rapporten er en dokumentationsrapport for de redigerede og nye data, der er lagt ind i UMIP-databasen og er af meget teknisk karakter. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Instituttet for Produktudvikling og COWI i perioden januar 2000 til december 2001. 1 Kortlægning af data
Kortlægningen analyserer data genereret indenfor de sidste 5 år, dvs. ca. fra 1995. Det vurderes hvilke data der kan gøres tilgængelige som LCA data på et, formentlig, tilstrækkeligt kvalitetsniveau, samt hvilke data der er relevante med hensyn til en udvidelse af UMIP databasen 1.1 Tilgængelige data i DanmarkPotentielle dataleverandører i Danmark blev udpeget ved hjælp af:
De potentielle dataleverandører blev tilsendt et spørgeskema i form af et datablad med relevante oplysninger om projekter. Databladet findes i bilag A. Der blev gjort meget for at få tilbagemelding fra alle modtagerne af spørgeskemaerne for at sikre at kortlægningen var dækkende. Besvarelserne er vist skematisk i bilag B. 1.2 Udvælgelse af dataData blev udvalgt og prioriteret dels efter hvad de potentielle dataleverandører havde givet udtryk for i spørgeskemaet og dels projektgruppens faglige vurdering, baseret på et skøn over væsentlige manglende eller mangelfuldt opdaterede data i databasen. Endelig blev Miljøstyrelsen forhørt om deres specifikke ønsker til opdateringen. Oprindelig var det hensigten primært af koncentrere indsatsen om data der ikke på forhånd var tilvejebragt i projekter afrapporteret i UMIP PC-værktøjet, idét disse data blev vurderet forholdsvis enkelt at kunne indlæses senere, og man således kunne koncentrere indsatsen om en udvidelse med data fra andre kilder. Der var imidlertid et ønske om at medtage data fra projekter, som var under afrapportering i UMIP PC-værktøjet. Det drejede sig om projekterne: Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien, Tekstil enhedsprocesdatabase og Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme. Ved den endelige vurdering af disse processer blev det dog besluttet at lade dem vente, enten fordi projekterne ikke nåede at blive tilstrækkelig færdiggjort eller fordi en kvalitetssikring, ud over den der lå i projekterne, viste sig ønskelig før data blev gjort tilgængelige for generelt brug. Andre data viste det sig vanskeligt at bruge til LCA-formål. Det var typisk et problem for data der var tilvejebragt i projekter, der ikke oprindeligt havde et LCA formål, idét en funktionel enhed ikke var beskrevet eller fordi der blev fokuseret på en snæver og som helhed mindre væsentlig del af livscyklus. Dette gjaldt f.eks. et projekt for vaskemidler, der derfor udgik. I stedet for de udgåede data blev andre prioriterede data leveret, så den endelige liste kom til at se således ud:
En del af de nævnte processer indeholder data for kemikalier, hjælpematerialer eller andre ofte efterspurgte processer og en oversigt over et udvalg af disse processer findes i afsnit 3.11. Ikke alle kemikalier og hjælpestoffer er beskrevet ved deres fremstillingsprocesser. Hvor procesbeskrivelse mangler er dette indikeret med * efter navnet. 2 Opdatering af data
2.1 Rettelse af eksisterende fejl i UMIP databasenDe ved projektets slutning kendte fejl i UMIP PC-værktøjets database og faktorer er rettet og enkelte nye effektfaktorer er lagt ind. De rettede fejl og tilføjelser vedrører:
2.2 KvalitetssikringFor data udgivet som en del af en publikation fra Miljøstyrelsen har Miljøstyrelsen tilkendegivet, at de anser kvalitetssikringen af publikationens tilvejebringelse for tilstrækkelig. Disse data burde derfor i princippet kunne importeres direkte i databasen med en simpel indtastnings- eller konverteringskontrol. Se dog kapitel 4. Data bearbejdet af projektgruppen har så vidt muligt været gennem en intern procedure for indtastning, egenkontrol og kvalitetssikring, se bilag C. Med så vidt muligt menes, at større eller mindre dele af de leverede data kan have ligget udenfor projektgruppens kontrolmulighed, men data er altid søgt kvalitetsvurderet og kvalitetssikret bedst muligt. 2.3 Identificering af dataData tildeles altid et identifikationsnummer (ID nummer). For at kunne spore data til dataleverandør, dataansvarlig og datatype er nedenstående procedure for tildeling af ID nummer blevet fulgt. Koden består af op til 20 karakterer (tal og bogstaver), som skal indeholde følgende information: XXXXX-YYY-Znnnnnnnnnn Bindestregerne skal med og :
Tilladte tegn er alle tal, bindestreg, mellemrum (space) og bogstaverne (A-Z). Alle de bogstaver, der anvendes skal være STORE bogstaver. Tabel 1
Dataleverandørerne er (XXXXX i ovenstående kode):
2.4 Hvilken betydning har fejlretninger og opdateringer?Nogle af rettelserne af de eksisterende fejl i den tidligere UMIP database samt opdatering af processer i forhold til tidligere har væsentlig betydning ved beregning af miljøprofiler i den nye database i forhold til den tidligere. Når de rettede faktorer læses ind (dette er allerede gjort i den komplette database) ændrer det miljøprofilen af stort set alle processer og produkter i forhold til beregning i den oprindelige database. De af de nye processer, der er opdateringer i forhold til tidligere, vil kun medføre ændringer hvis man i et produktsystem erstatter en tidligere proces med en opdateret. Dette giver mulighed for at man kan bevare de gamle produktsystemer for sammenligning med nye, hvori de opdaterede data indgår, idet disse har et andet ID-nummer. Rettelse af toksicitetsfaktorer for strontium medfører mindre værdi af økotoksicitet for processer og produktsystemer, hvori der optræder stenkul. Rettelse af faktorer for fotokemisk ozondannelse fra HC, VOC og NMVOC medfører øget værdi af fotokemisk ozondannelse for stort set alle processer og produktsystemer, men mest for dem der har et højt energiforbrug. Af processerne er følgende opdateret:
Dansk el er opdateret til 1997. Umiddelbart er der ikke sket dramatiske ændringer; men data er leveret termineret fra dataleverandøren og der kan være store forskelle indenfor det gamle og det nye system, der imidlertid ikke kommer så markant til udtryk i de sammenregnede resultater. Væsentlige ændringer i forhold til tidligere er bidrag til ozonlagsnedbrýdning fordi anvendelse af klorerede affedtningsmidler og opskumningsmidler er indregnet; samt øget mængde farligt affald, fordi der er benyttet gamle data for produktion af genbrugsstål. Da data som nævnt er terminerede har det ikke været muligt at benyttet de opdaterede ståldata. Yderligere slår toksicitet af dioxin igennem fra rustfri stål. Værdien hidrører fra gamle UMIP data og er væsentlig for høj. De nye termiske energiprocesser (fyring med olie og gas) anses kun for at medføre mindre ændringer i forhold til de gamle. Væsentligt er, at der er regnet med mindre svovlindhold i fyringsgasolie. Med hensyn til oliefremstilling er der i de nye data især regnet med mere NMVOC og methan og dermed fotokemisk ozondannelse henholdsvis drivhuseffekt. Yderligere er der en væsentlig strontium emission, der giver øget bidrag til økotoksicitet. Derfor er det vigtigt at bruge de opdaterede økotoks faktorer for strontium. Olien antages udvundet i Mellemøsten og den ikke dansk/norske del af Nordsøen. Den nye proces for naturgasudvinding er for den norske del af Nordsøen, hvor miljøkravene anses for meget skrappe. Derfor er emissioner og affaldsmængder mindre end for de gamle data. For plastgenvinding er genvinding af "ren" plast kommet til, hvor der tidligere kun var genvinding af landbrugsfolier. Genvinding af "ren" plast medfører væsentlig mindre affaldsproduktion end genvinding af landbrugsfolier. De nye data for stålgenvinding har især betydet væsentlig reduktion af mængden af farligt affald, se afsnit 3.7. Yderligere er dioxin emissionen nu oplyst, men da andre toksiske emissioner fra Stålvalseværket er reduceret slår denne oplysning kun igennem med hensyn til human toks vand. De nye transportprocesser giver væsentligt reducerede bidrag til alle miljøeffekter pånær drivhuseffekt, hvilket skyldes indregningen af nye skærpede emissionskrav til transport. Med hensyn til fotokemisk ozondannelse opvejes transportmidlernes reduktion dog af at der regnes med et øget bidrag fra olieudvindingen i de nye oliedata. Under Maling og maleprocesser ligger en proces for pulverlakering under Brugsprocesser (opfattet som malingens brugsfase). Denne proces bør benyttes som et supplement til den eksisterende pulverlakeringsproces under Produktionsprocesser, da den ikke indeholder så omfattende oplysninger. 3 DatabeskrivelseDette kapitel beskriver, hvorledes data importeres, samt beskriver indholdet og særlige forhold ved importen af de enkelte importfiler. Beskrivelsen vil ligeledes være en hjælp til at overskue processerne i databasen. 3.1 Import af dataData er tilgængelige på en samlet database (LCVDB.GDB) eller i form af importfiler. Databasen er gemt i zip-filen UMIPdata-061001.zip Ved indlæsning af den opdaterede UMIP database skal man sikre sig, at denne ikke overskriver den eksisterende database af samme navn (LCVDB.GDB). Dette gøres f.eks. ved at gemme den eksisterende database som zip-fil under et passende navn. Det anbefales at arbejde med den opdaterede database. Ønsker man f.eks. at bruge enkelte af de nye processer i eksisterende databaser, f.eks. for forskellige produkter, kan dette gøres ved hjælp af importfilerne, se importvejledning i afsnit 3.1.1. Man får derved ikke automatisk opdateret de rettede fejl som omtalt i afsnit 2.1 og disse må indlæses manuelt, se afsnit 3.11 og bilag D. Version 2.11 af UMIP PC-værktøjet er ikke i stand til at importere de største af importfilerne (større end ca. 35 kB). Det anbefales derfor at arbejde i version 3.0, eller hvis denne ikke er til rådighed at importere de store filer via version 2.12, som imidlertid ikke må benyttes til andet formål, da den er fejlbehæftet. Version 2.12 kan på forespørgsel leveres af IPU. 3.1.1 Beskrivelse af import af data.Dette er en beskrivelse af importen af LCA-data, som foreligger i *.imp format. *.imp-formatet er LCV-systemets eksport- og import-format, og er en læsbar (Ascii)tekst, det vil sige en tekstfil. Der er en række forhold, som man skal være opmærksom på, ved eksport og import af data:
For at importere data gøres følgende : Vælg Filer, Import. Det bringer følgende meddelelse:
Ved bekræftelse, fremkommer fillisten vist i nedenstående figur. (Bemærk, at der kun kan vises filer, der hedder imp som ekstension) Vælg den fil, der ønskes importeret og tryk OK.
Til importen angives automatisk en log-fil, som accepteres med OK, se skærmbilledet i næste figur .
Såfremt alt dette er gjort korrekt, vil skærmbilledet i næste figur fremkomme.
3.2 Energiprocesser, el og termiskBemærk følgende for at processerne kan fungere: Dkel97kv.imp: Indeholder terminerede data for produktion af elektricitet i Danmark i 1997, hvor der er allokeret mellem el- og varmeproduktion efter energikvalitet (exergi). Data er fra egergibranchens projekt "LCA af dansk el og kraftvarme" gennemført af Energi E2, Elsam, Elkraft System, Elfor og Eltra. Der er foretaget visse fejlretninger af IPU, og data er derfor af midlertidig karakter. Pålideligheden er dog stor for de almindeligt rapporterede udvekslinger. EUel94aT.imp og EUel94bT: Indeholder terminerede data for produktion af elektricitet i EU i 1994 med h.h.v. 6% og 9%% ledningstab, hvor der er allokeret mellem el- og varmeproduktion efter energikvalitet (exergi). Data er fra Frees, N. og Weidema, B.P. (1998). Life cycle assessment of packaging systems for beer and soft Drinks, report 7, Energy and transport Scenarios. Miljøprojekt nr. 406, Miljøstyrelsen, København. ngasfyr.imp: Fyring med naturgas. Data er fra Frischknecht et. al. (1996). Ökoinventare von Energiesysteme. ETH. Zürich. Sporemissioner er fra Christensen, B.H. (1991), Energi og miljø i Norden, dk-Teknik, Gladsaxe. NB! Filen skal importeres sammen med importfilen "ngasnsø" i mappen "Olie- og gasfremstilling". oliefyr.imp: Fyring med fyringsgasolie. Data er fra Frischknecht et. al. (1996). Ökoinventare von Energiesysteme. ETH. Zürich. Sporemissioner er fra Christensen, B.H. (1991), Energi og miljø i Norden, dk-Teknik, Gladsaxe. NB! Filen skal importeres sammen med importfilerne "olieemis" og "gasolEUt i mappen "Olie- og gasfremstilling". 3.3 GalvanoprocesserBemærk følgende for at processerne kan fungere: Cr-Ni.imp: Indeholder processer for elektrolytisk fornikling og efterfølgende
forkromning af f.eks. stål. Sn-flb.imp: Indeholder processer for elektrolytisk fortinning af f.eks. stål. Zn-sur.imp: Indeholder processer for elektrolytisk forzinkning af f.eks. stål. Zn-varm.imp: Indeholder processer for varmforzinkning af f.eks. stål. 3.4 Maling og maleprocessermaling.imp: Indeholder processer for pulverlakering og maling med opløsningsmiddel- og
vandbaseret maling. Træstrukturerne for processerne er vist i figur 1-3:
Figur 1 Figur 2 Figur 3 3.5 Olie- og gasfremstillingBemærk følgende for at processerne kan fungere: Nøgleenheden kBq skal oprettes hvis dette ikke allerede er gjort. ngasnsø.imp: Norsk naturgasudvinding. benznEUt.imp: Benzin, blyfri råolieEU.imp: Eftersøgning og udvinding af råolie for raffinering i EU. olieprEU.imp: Raffinering og distribution af olieprodukter i EU, incl. udvinding. Et eksempel på træstrukturen for de ikke terminerede processer er vist i figur 4 (figuren er delt på 2 sider). Bemærk at kemikalieforbrug og procesemissioner fra raffineringen er samlet i delsystemet "Olieraff. fælles kemi og emiss. EU" og således ikke optræder som direkte udvekslinger. Figur 4 3.6 Plast, genvinding og nyeBemærk følgende for at processerne kan fungere: Nøgleenhederne Nm3 og kBq skal oprettes hvis dette ikke allerede er gjort. Plastrec.imp: Indeholder processer for genvinding af PE og PP plast via regranulering
eller omsmeltning og pelletering. I den oprindelige UMIP database blev plastgenvinding rubriceret som materiale (genbrugsmateriale), men reelt er der tale om genvindingsprocesser, der altså bør rubriceres under bortskaffelsesprocesser. CODbeh.imp: Indeholder processer for spildevandsbehandling henholdsvis
affaldsforbrænding af COD holdigt (mad)affald, der ofte forurener plastemballage fra
husholdninger. PE-PPrev.imp: Indeholder opdaterede processer for fremstilling af primær PE (LD og HD)
samt PP. PA66.imp: Indeholder proces for fremstilling af primær PA 66. ABS.imp: Indeholder proces for fremstilling af primær ABS. 3.7 Stål, genvindingBemærk følgende for at processerne kan fungere: Stgenv.imp: Indeholder processer for genvinding af stål til plader eller profiler. Data er leveret af Det Danske Stålvalseværk A/S, baseret på Miljøregnskab 2000. NB! Filen skal importeres sammen med importfilerne "Dkel97kv" og "EUel94aT" i mappen "Energi". I den oprindelige UMIP database blev omsmeltning af stål rubriceret som et materiale (genbrugsmateriale), men reelt er der tale om en genvindingsproces, der altså bør rubriceres under bortskaffelsesprocesser. I forhold til de tidligere data for genbrugsstål er der især sket ændringer med hensyn til affald. Det meste affald bliver reelt genanvendt (og udgør således sam-produkter), og dette er indikeret ved at der ikke er sat T markering (for terminalt affald) i datakolonnen T. Tilbage bliver en i forhold til før lille mængde farligt affald samt affald i internt deponi. Genvinding af jern fra glødeskaller og zink fra filterstøv er indregnet (delsystemer under input). Se i øvrigt processen i databasen i rubrikken "andet" under fanebladet "Afgrænsning" for håndtering af det affald der genanvendes. Årsagen til de store ændringer på affaldssiden er dels, at der i de tidligere data fejlagtigt var sat T markering ved noget affald, som blev genanvendt; men også, at ovnslagge, der tidligere blev klassificeret som farligt, nu er klassificeret som volumenaffald med mulighed for genanvendelse i f.eks. vejbyggeri. Træstrukturerne for processerne er vist i figur 5 og 6. Figur 5 Figur 6 3.8 Tekstiler for møblerBemærk følgende for at processerne kan fungere: Importfilerne indeholder processer for fremstilling af tekstiler. En række effektfaktorer for oprettede stoffer findes i Bilag E. Faktorerne skal indlæses manuelt og er ikke formelt kvalitetssikret. Træstrukturerne for processerne er vist i figur 7-11. Figur 8 er delt. Figur 7 Figur 8 Figur 9 Figur 10 Figur 11 3.9 TransportprocesserBemærk følgende for at processerne kan fungere: Nøgleenhederne pkm og kBq skal oprettes hvis dette ikke allerede er gjort. Bil.imp: Indeholder transportprocesser for person- og varebil. Lastbil.imp: Indeholder transportprocesser for lastbil. Skib.imp: Indeholder transportprocesser for godstransport med skibe. Tog.imp: Indeholder transportprocesser for person- og godstransport med tog i Danmark. EU2dmot.imp: Indeholder proces for forbrænding af dieselolie i dieselmotor efter EU2
normens grænseværdier. Der er beregnet effektfaktorer for toksicitet af VOC, partikler m.fl. fra transport. Faktorerne viser høje værdier, men det er valgt ikke at bringe dem før en revurdering af normaliseringsreferencerne har fundet sted. 3.10 Trykning, flexografiskflextryk.imp: Indeholder processer for flexografisk trykning med opløsningsmiddel- og
vandbaseret farve. Træstrukturerne for processerne er vist i figur 12 og 13. Figur 12 Figur 13 3.11 Hjælpematerialer og andetDette er en oversigt over rettede data, samt en oversigt over hjælpematerialer og andet, som er blevet til i forbindelse med UMIP opdateringens processer, og som skønnes at have almen interesse. Foruden disse findes en række rettede eller nye faktorer i bilag D. Faktorerne er indlæst i den opdaterede database. B32643t0.imp: Rettede terminerede data for affaldsforbrænding af PP plast (tidligere data var fejlagtigt for PS). Processen kan importeres umiddelbart. M32324t0.imp: Rettede terminerede data for messing (tidligere data indeholdt fejlagtige energioplysninger). Processen kan importeres umiddelbart. Følgende delprocesser skønnes især at have almen interesse: Vedr. Maling og maleprocesser:
Vedr. Olie- og gasfremstilling:
Vedr. Textiler for møbler:
Data for Spildevandsrensning findes i mappen "Plast, nye og genvinding" (CODbeh.imp) samt i ovennævnte filer for "Textiler for møbler" (COWI-ALS-42418-169) 4 Erfaringer fra projektetUnder projektet blev der høstet nogle erfaringer, som kan komme fremtidige projekter til gavns. Erfaringerne handler mest om UMIP PC-værktøjets brugerfunktionalitet og om datakvalitet/-kontinuitet. Med hensyn til brugerfunktionaliteten må det nok erkendes, at indlæsning af de mange nye data har afstedkommet et behov for en mere funktionsorienteret menu for opdeling af data. Det kan være vanskeligt at finde og vælge processer og opdelingen i materialer, hjælpematerialer, produktionsprocesser osv. er ikke længere tilstrækkelig. En funktions- og/eller brancheorienteret underopdeling vil være en fordel, f.eks. a la SimaPro. Dette vil være et arbejde for en videreudvikling af PC-værktøjet. Det har været et problem i projektet at opnå en kontinuitet i datas strukturering og kvalitet. Dette er nok et generelt problem, der er svært at undgå, når data kommer fra mange kilder; men det er vigtigt at f.eks. afgrænsning af processer er udført efter ensartede principper, når data skal anvendes generelt. Noget kan nok gøres for at afhjælpe dette gennem PC-værktøjets brugerfunktionalitet. F.eks. er der ingen restriktioner på hvad man kan bruge af datatyper, og fejl/uklarheder i processernes afgrænsning i forhold til hinanden kan formentlig undgås ved indførelse af visse brugsrestriktioner. Der er f.eks. set eksempler på, at nogle brugere anvender affaldsforbrænding af træ som termisk energi, hvor fyring med træ ville være mere rimeligt. Affaldsforbrænding af træ indeholder intet ressourcetræk, hvorimod fyring med træ gør. Indbygning af restriktioner er igen et arbejde for en videreudvikling af PC-værktøjet og skal gennemtænkes nøje. Endelig må det konkluderes, at det var et problem at etablere LCA processer for data der var tilvejebragt i projekter, der ikke oprindeligt havde et LCA formål. Årsagen hertil ligger i, at en funktionel enhed ikke er beskrevet eller at der fokuseres på en snæver og som helhed mindre væsentlig del af livscyklus. Et banalt eksempel på manglende funktionelle enhed er, at emissionen fra en proces er målt over et tidsrum, men der er ingen oplysninger om det producerede volumen i samme tidsrum. Bilag A
|
 | Dataindsamling kan ske fra litteratur, målinger, beregninger etc. |
| Dataindsamlingen skal foretages af medarbejdere med relevant baggrund. |
| Datastruktur og tildeling af ID-numre følger "Vejledning i strukturering, indtastning og eksport af data i UMIP PC-værktøj", som leveres af IPU. UMIP PC-værktøjet eller Excel arket COLL-4DK.xls kan benyttes som indsamlingsmedie. Vær opmærksom på punkt 2) nedenunder vedr. indtastning. |
| Målinger og beregninger skal foretages af medarbejdere, som er omhyggeligt instrueret i opgaven, og så vidt som muligt af autoriseret/akkrediteret virksomhed. |
Indtastning af data og udfyldelse af reviewinformation skal ske med stor omhu af personer med relevant proceskendskab. Under indtastningen skal iagttages, at navne, mængder og enheder er korrekte. Indtastning skal ske i henhold til nedenstående punkter a-d, og forklaringerne skal angives i reviewinformationsskemaet.
- Sørg for forståelighed af procesdata og -information:
| Anvendes der en ensartet form for beskrivelse? |
| Anvendes konsekvent de samme navne på stoffer og materialer? |
- Check massebalance for input og output. Benyt fremgangsmåden
beskrevet i reviewinformationens forklaring (Se brugermanual til UMIP PC-værktøjet eller
indbygget forklaring i COLL-4DK.xls.):
- Vurder informations- og datamangler:
| Er der manglende udvekslinger?1) |
| Er afgrænsningerne korrekt foretaget? |
- Vurder datakvalitet:
| Er der oplysninger om statistik/variation? |
| Er data repræsentative for processen? |
| Er der foretaget verificering med andre processer, massebalance, andre kilder |
| Hvad er der angivet om kvaliteten af målinger og oplysninger |
Der udføres egenkontrol og korrekturlæsning af data og reviewinformation.
Kvalitetssikring af data og enhedsprocesser, udføres af IPU og COWI.
- Kvalitetssikring
De modtagne data og enhedsprocesser gennemgås kritisk.
- Tag stilling til punkterne a-d som ovenfor beskrevet og tilføj kommentarer om nødvendigt.
- Godkend data/enhedsprocessen eller anbefal revidering (punkt g). NB! Godkendelse af en proces betyder, at det er det bedste, som kan opnås på foreliggende grundlag, men ikke nødvendigvis at data er af høj kvalitet. Datakvaliteten skal dog være god, for at data kan medtages i UMIP databasen. Datakvaliteten skal altid fremgå af datakarakteriseringen i reviewinformationen.
- Revidering af enhedsprocessen
Indtast af reviderede oplysninger | Gå tilbage til punkt e. | |
Test så vidt muligt enhedsprocessen ved praktiske beregninger og check, at resultater er rimelige.
Kvalitetssikring af data og enhedsprocesser, udføres af modtager af data (IPU og COWI).
- Kvalitetssikring
De modtagne data og enhedsprocesser gennemgås kritisk.
- Tag stilling til punkterne a-d som ovenfor beskrevet og tilføj kommentarer om nødvendigt.
- Godkend data/enhedsprocessen eller anbefal revidering (punkt g). NB! Godkendelse af en proces betyder, at det er det bedste, som kan opnås på foreliggende grundlag, men ikke nødvendigvis at data er af høj kvalitet. Datakvaliteten skal dog være god, for at data kan medtages i UMIP databasen. Datakvaliteten skal altid fremgå af datakarakteriseringen i reviewinformationen.
- Revidering af enhedsprocessen
Indtast af reviderede oplysninger | Gå tilbage til punkt e. | |
Test så vidt muligt enhedsprocessen ved praktiske beregninger og check, at resultater er rimelige.
| Fodnote: 1) | Et kvalificeret skøn er bedre end ingenting. Baggrunden for
skønnet skal angives i reviewfeltet. |
Bilag D
Effektfaktorer, UMIP
Bilag E
Effektfaktorer, tekstiler for møbler.
Effektfaktorer er blevet indtastet for følgende udvekslinger: