9. Konklusion, Miljøstyrelsen

Økologiske rygsække - ressourceeffektivitet, materialestrømme og globalisering

9. Konklusion

9.1	Økologiske rygsække – er de kortlagt?
9.2	Vurdering af hele økonomiers ressourcetræk?
9.3	Anbefalinger

9.1 Økologiske rygsække – er de kortlagt?

Der findes ikke i Wuppertal Instituttet en samlet oversigt over allehånde produkters økologiske rygsække. Der søges tilstræbt opbygget og vedligeholdt en database, indeholdende oplysninger om det samlede materialeinput – og hermed også de økologiske rygsække -, der er forbundet med tilvejebringelsen af 200 såkaldte basis-materialer (råvarer og halvfabrikata), ligesom modul-byggeklodser, der muliggør indregning af transportens bidrag til økologiske rygsække, er under udvikling, idet foreløbige data allerede er gjort tilgængelige.

Ud fra detailkendskab til et givet produkts sammensætning er det på baggrund af de nuværende tilgængelige data og metoder muligt at beregne størstedelen af dette produkts økologiske rygsæk/materialeintensiteten pr. serviceenhed (MIPS).

Det er typisk producenten, som sidder inde med detail-viden om sit eget produkt, og derfor ved hjælp af bl.a. databasens oplysninger kan beregne rygsækkene/MIPS, subsidiært rekvirere sådanne beregninger hos Wuppertal Instituttet.

Dog findes publicerede MIPS-beregninger over et antal produkter/serviceydelser, herunder persontransport med højhastighedstog, ferro/nikkel- og ferro/chrom-legeringer, køkkener af massivt træ og spånplader, vandrør af PVC, stærkstrømsmaster af stål og beton, dåser af hvidblik og aluminium, systemer for spildevandsbehandling, skibsfart samt drikkevareemballager (glasflasker, hvidblik- og aluminiumsdåser), ligesom skøn over materialeinputtet i godt 50 produkter er foretaget.

Wuppertal Instituttet undersøger p.t. sammen med det tyske og det østrigske miljøministerium muligheden af at oprette et fælles-europæisk datacenter, som kan overtage opbygning og vedligeholdelse af økologiske rygsæk-data om så mange råvarer samt halv- og helfabrikata som muligt.

Der er imidlertid et metode-apparat under opbygning, som indenfor en overskuelig tidshorisont vil muliggøre indførelse af krav om mærkning af de enkelte produkter med deres respektive økologiske rygsække/MIPS, subsidiært at kræve, at alle større vareproducenter oplyser om de økologiske rygsækkes størrelse på produkt-datablade, eller at størrelsen af økologiske rygsække/MIPS tillægges betydning i forbindelse med opstilling af tildelingskriterier for miljømærker ("blomsten" og "svanen").

9.2 Vurdering af hele økonomiers ressourcetræk?

Der er opstået international konsensus omkring, hvorledes hele økonomiers ressourcetræk skal beregnes og vurderes, sidst men ikke mindst kommet til udtryk i form af Eurostats nye forslag til guideline på området, som ligger i sidste-udkast til offentlig kommentering. Den af Wuppertal Instituttet udviklede parameter, "Total Material Requirement" (TMR) er i den forbindelse blevet kanoniseret som det ultimative mål for en økonomis samlede træk på ressourcerne i ind- og udland.

Der er opgjort og publiceret sammenlignelige såkaldte "Overall Material Flow Accounts" (oMFA´er) og beregnet totale materialebehov for en række lande og statssammenslutninger, herunder en foreløbig beregning for Danmark, der indikerer et årligt materialebehov pr. dansker på 51 t/år, excl. de økologiske rygsække, der gemmer sig i importerede produkter.

MFA´er kan bidrage til at overvinde nogen af de barrierer, der har begrænset de miljø- og ressourcemæssige resultater af affalds- og materialepolitikken gennem de sidste 25 år, ved dels at forbedre informationsgrundlaget om materialer før de bliver til affald (og derved give et direkte link til affaldsforebyggelse), dels at fremme en mere holistisk tankegang, og endelig ved at give et mere overskueligt grundlag for en øget opmærksomhed hos såvel producenter som forbrugere omkring deres affaldsgenererende aktiviteter.

Wuppertal Instituttet fremhæver, at DK har en virkelig god forudsætning for at arbejde videre på MFA-området i Danmarks Statistiks fysiske input/output tabeller for 1990, og Eurostat har bevilget tilskud til et projekt hos Danmarks Statistik, som går ud på at opstille materialestrømsregnskaber for Danmark for 1981, 1990 og 1997, hvori forventes at indgå såvel det direkte materialeinput (DMI) som det direkte indenlandske materialeforbrug (DMC) og det totale materialebehov/forbrug (TMR/TMC).

Herved får Danmark "forærende" udgangsstatus for en national MFA, og dermed en indikator for bæredygtig udvikling, såfremt det besluttes at sætte MFAen i løbende produktion.

9.3 Anbefalinger

I forlængelse af nærværende studie, som har eftervist, at der er udviklet metodeapparater til såvel at beregne enkeltprodukters samlede træk på naturressourcerne som hele den danske økonomis tilsvarende træk, skal det anbefales, at metoderne bringes i anvendelse såvel i forbindelse med udviklingen af en dansk strategi til forebyggelse af affaldsdannelse, dels som led i en samlet strategi for bæredygtig udvikling, herunder opstillingen af en eller flere indikatorer for en sådan udvikling.

Konkret skal det anbefales, at…

Miljøstyrelsen går aktivt ind i at få mærket alle produkter med deres respektive økologiske rygsække, så det bliver muligt at aflæse det enkelte produkts samlede træk på ressourcerne – subsidiært, at styrelsen arbejder for, at de økologiske rygsække tillægges større vægt i forbindelse med opstilling af tildelingskriterier for de officielle miljømærker ("blomsten" og "svanen").

Miljøstyrelsen går aktivt ind i at få opbygget en international database, som indsamler og vedligeholder data om de økologiske rygsække, der er forbundet med tilvirkning af de basis-produkter, som de vestlige økonomier - herunder Danmark - baserer sig på.

Miljøstyrelsen går aktivt ind i opstillingen af et dansk, totalt materialestrømsregnskab, eksempelvis via en følgegruppe til det af Danmarks Statistik igangsatte projekt om samme, og herunder bidrager aktivt til, at et materialestrømsregnskab sættes i løbende produktion med henblik på tilbagevendende publicering/anvendelse i de Natur- og Miljøpolitiske Redegørelser, som afgives hvert fjerde år.

Danmarks Totale Materiale-Behov (TMR - subsidiært det direkte materialeinput (DMI) eller det direkte materialeforbrug (DMC)) pr. indbygger opstilles som indikator for ressourceeffektivitet, og dermed som indikator for, hvorvidt Danmark udvikler sig bæredygtigt, idet det som pejlemærke for udviklingen sættes som mål at opnå en reduktion pr. indbygger med faktor 4 inden 2030 og med faktor 10 inden 2050. Indikatoren kan også overvejes udtrykt i f.t. BNP.

Miljøstyrelsen aktivt bruger de skitserede metoder til udvikling af en affaldsforebyggelsespolitik, som tager afsæt i formulering af nødvendige behov, vurdering af, hvorvidt disse behov overhovedet behøver at være materielle (idet immaterielle løsninger søges fremmet) og endelig vurdering af, hvorledes materielle behov kan indfries under mobilisering af færrest mulige ressourcer.

Miljøstyrelsen i den forbindelse nøje overvejer hvilke adfærdsmæssige ændringer, realiseringen af en sådan forebyggelsesstrategi måtte indebære, samt hvilke virkemidler, der må tages i anvendelse for at opnå de nødvendige adfærdsændringer.

Miljøstyrelsen i lyset af betragtningerne om økologiske rygsække og deres ophobning specielt i udlandet genovervejer hvorvidt og i givet fald hvornår materialegenanvendelse kan betragtes som en affaldsforebyggende foranstaltning (f.eks. når det samlede materialeinput ved genanvendelse er mindre end ved produktion baseret på virgine materialer).

Miljøstyrelsen på tilsvarende vis inddrager overvejelser om økologiske rygsække og ressourceeffektivitet i vurderinger af, om håndteringshierarkiet i øvrigt bør fraviges i konkrete tilfælde.

Miljøstyrelsen går aktivt ind i at udvikle metodegrundlaget med henblik på også at kunne reflektere kvalitative aspekter, herunder ikke mindst spørgsmålet om farlighed.

Regering og Folketing aktivt udnytter de takter til øget dematerialisering, som implicit findes i de skitserede metoder, bl.a. ved bruge metoderne ved udformning og miljøvurdering af lovforslag m.v., samt ved udvikling af skatte- og afgiftspolitikken.

Danmark aktivt arbejder for at få indarbejdet de skitserede metoder i det internationale arbejde med minimering af ressourcetrækket, affaldsforebyggelse og begrænsning af ressourcetab i regi af såvel EU som FN, OECD og WTO, og at Danmark i den forbindelse arbejder for en "genoplivning" af det metodiske udviklings-lokomotiv, som "ConAcccount" udgjorde i materialeintensistetsanalysens barndom – f.eks. ved at tilbyde sig som vært for en første genoplivningsworkshop…..

I det hele taget anbefales det at sikre fortsat forskning i og udvikling af såvel Wuppertalmetoden som andre input-orienterede metoder, herunder ikke mindst energibaserede og arealbeslaglæggelses-baserede metoder.