I Danmark må blyinddækninger ikke benyttes til nye tage efter 1. december 2002. Det
er en stor udfordring at skifte et inddækningsmateriale, der hidtil har været næsten
enerådende.
Bly har i århundreder været benyttet til inddækninger på tage. Sandsynligvis fordi
blyet rent teknisk og håndværksmæssigt har været det bedste materiale.
Alternativer har eksisteret, men de har ikke fået større udbredelse, ligesom
VVS-branchen ikke har fundet dem kvalitetsmæssigt på højde med blyet. Derfor har vi
arbejdet på at udvikle et materiale med de egenskaber, som branchen skønnede
eftertragtet. Det viste sig at være blyets egenskaber, som man ønskede. Teknisk set
syntes jeg, at det var en udfordring, men målet var, at det måtte kunne gøres endnu
bedre.
De store aktører i VVS-branchen udtaler samstemmende, at den nyudviklede PEM Komposit
ser ud til at være lige så godt eller bedre end bly til inddækninger på tage.
Der er under udviklingen taget væsentlige miljøhensyn hvad angår arbejdsmiljøet og
det ydre miljø.
Bly er giftigt og medfører bl.a. nedsat intilligens hos børn.
I Danmark bliver der årligt brugt ca. 17.000 tons bly, heraf ca. 3.000 tons til
inddækning.
En del heraf vil efterfølgende blive en miljøbelastning. For taginddækninger er det
ved udvaskning på taget, og når taginddækningen er udtjent.
Miljøministeriet har på ovenstående baggrund besluttet at forbyde mange produkter
indeholdende bly.
I 1999, hvor udvikling af PEM komposit tog sin begyndelse, forelå der et udkast til en
bly-bekendtgørelse, men der var dengang ikke sat dato på dens ikrafttrædelse.
Arbejdet med håndtering og lodning af bly er alt efter produktionsforhold ligeledes et
betydeligt arbejdsmiljøbelastende job. Dette kan ses ved at læse Arbejdstilsynets
omfattende anvisninger for arbejde med bly og blylodning.
Blybekendtgørelsen er baggrunden for en intensivering af udviklingen af alternativer
til bly-inddækning.
Flere firmaer i VVS-branchen tog i 1999 kontakt til Teknologisk Partnerskab på
Teknologisk Institut. De ønskede at finde et egnet alternativ til bly, da et
tilfredsstillende produkt ikke umiddelbart var tilgængeligt. Jeg fik selv en tilsvarende
idé i mit sommerhus.
Efter montering af skorsten og inddækning er det godt med et brusebad med udsigt
over havet.
I foråret 1999 havde jeg monteret brændeovn og skorsten i min kærestes sommerhus i
Vendsyssel.
Her var jeg forundret over blyets tekniske og miljømæssige egenskaber. Blyets vægt
var et plus på vestkysten med kraftig vind. Men som alsidig håndværker sætter jeg jo
også krav til montage, konstruktion og materiale. Her var jeg ikke tilfreds med at skulle
være særligt forsigtig med lodningen, som er befæstigelse til gennemføringen. Som
rådgiver om lim og klæbestoffer benytter jeg gerne en flyvinges opbygning som eksempel
på, hvordan der med lette materialer kan konstrueres til stor styrke.
Ved denne sammenligning får blymonteringen bundkarakter. Så kom jeg til
pladearbejdet, som jeg kalder det. At udbanke blyet, så det følger bølger i
tagbelægningen.
Selv den største umage var ikke nok for at få et pænt resultat. Det kan sikkert
læres, men for mig bulede blyet på steder, hvor der forekom en sammentrækning. Det var
ikke pænt.
Det måtte kunne gøres bedre, tænkte jeg.
Senere på året kom der oplæg fra Teknologisk Partnerskab, hvor der blev efterspurgt
alternativer til bly til taginddækninger.
Her var der en udfordring, og jeg meldte ind på opgaven med de indledende idéer til
udvikling af et nyt kompositmateriale.
Måling af deformationstryk samt tilbagefjedring
De første firmaer var kun interesseret i at købe et eksisterende produkt, og mine
idéer og indledende konstruktionseksempler var ikke interessante for dem. Exhausto A/S,
der producerer komplette ventilationsanlæg med tilhørende taggennemføringer, ville
derimod gerne deltage i et udviklingsprojekt, specielt med fastsættelse af ønsker til
produktet samt efterfølgende praktisk test af forsøgsmateriale.
Efter indledende møder, hvor produktkrav blev formuleret, gik jeg i gang med at
udvikle et formbart produkt.
Bly og PEM-K udgave september 1999 med sand som øverste lag
Parallelt med samarbejdet med Exhausto forestillede jeg mig, at der måtte være en
bred interesse for blyalternativer, og derfor tog jeg kontakt til Miljøstyrelsen.
Her oplevede jeg stor imødekommenhed, men også krav om planlægning og budget.
En grundig planlægning, detailplan, samt efterfølgende budget, viste sig senere som
et godt redskab for oversigt og styring.
Fra Renere Produkt-ordningen blev der bevilget støtte på max. 800.000 kr. Af denne
ramme blev der udarbejdet et budget på 577.000 kr. Hermed var der skabt basis for et
seriøst udviklingsarbejde.
Nu efter en støtteperiode, som blev forlænget fra 2 til 2 ¼ år, sluttede regnskabet
med en støtte på ca. 600.000 kr.
Støtten fra Miljøstyrelsen er årsag til, at projektet har kunnet gennemføres.
Jeg har arbejdet mere end fuldtids på projektet og har udover minimale personlige
udgifter også haft brug for midler til rådgivningsassistance, materialer, værktøj og
rejser samt ikke støttede patentudgifter.
En stor frihed var eksempelvis, at jeg kunne købe alle materialer og derved ikke være
afhængig af gratis vareprøver, som giver et uønsket afhængighedsforhold.
Jeg havde behov for at finde leverandører, som var på forkant med udvikling både
teknisk og miljømæssigt.
Væsentligt var også service og en organisation, som var i stand til at betjene mig
som udvikler og opfinder. Her oplevede jeg store variationer i evnen til at kunne levere
materialer, der kunne imødekomme mine mange ønsker. Eksempelvis imødekommenhed for at
levere specialudgaver i små portioner og i håndterbare emballager.
Miljøstyrelsen, kontoret for Renere Produkter, anbefalede følgende organisering:
Projektleder og udvikler/opfinder: Poul-E Meier
Samarbejdspartner, specielt vedrørende test: Exhausto A/S
Følgegruppe: Henri Heron, Miljøstyrelsen (formand). Henning Holm Sørensen, Exhausto
A/S. Jacob Maag, COWI A/S, og undertegnede Poul-E Meier.
Gode råd fra følgegruppen
Samarbejdet med Exhausto var godt i gang, og efter oprettelse af følgegruppen nød
projektet gavn af en endnu bredere vurdering og god feedback til mig som udvikler og
opfinder.
Jeg havde på det tidspunkt arbejdet som selvstændig rådgiver gennem 7 år, og det
var af stor værdi igen at have et tæt og længerevarende samarbejde med en meget
kompetent gruppe.
Mit produkt var allerede på ansøgningsstadiet, udviklet til et til dels brugbart
resultat, så der var gode egenskaber i grundkonceptet.
Men der er langt herfra til optimering og undersøgelse af en lang række forhold.
Som projektet skred frem, følte jeg et stort behov for rådgivning eller en form for
bestyrelse.
Her var en erfaren person Carl Otto Klingberg fra TIC Centeret i Hillerød en god og
positiv støtte. Patenter:
Jeg havde selv sat mig lidt ind i patenter og indleveret egne patentansøgninger. Så
kom tanken om kontakt til et proffessionelt patentbureau, og via TIC blev jeg anbefalet
kontakt til patentbureau Chas. Hude.
Udviklingsarbejdet gik planmæssigt frem, og kvaliteten blev trin for trin bedre.
Tidsplan og budget var i fin overensstemmelse med virkeligheden, og det var jeg særdeles
tilfreds med.
Miljøstyrelsens krav og ønsker var en god støtte i planlægningen.
Nu var det tid for kontakt til - som vi kaldte det - mulige producenter.
Denne fase viste sig overraskende vanskelig og tidskrævende.
En erfaring fra min tidligere ansættelse ved Brüel & Kjær var en
tommelfingerregel, der sagde lige dele udgifter til udvikling, produktion og salg.
Jeg forstod, at udvikling og produktion var krævende, men at det kostede så megen
energi at sælge og formidle kontakt, det var nyt for mig.
Undervejs har der været et inspirerende samarbejde med personer fra to store koncerner
som mulige producenter. Det var først Sven Harder, Icopal, og senere Thor Due, Roulunds
Fabrikker, samt søsterselskabet Polymax Roulunds.
Samarbejdet af års varighed blev afsluttet på grund af interne ændringer i firmaerne
som skift af ejerskab og en beslutning om ikke alene at måtte løbe en økonomisk risiko.
Jeg lærte meget af samarbejdet. Af Roulunds blev jeg anbefalet at foretage en
grundigere markedsundersøgelse.
Undertegnede og projektfølgegruppen, som alle typisk er teknisk uddannede
projektorienterede personer, havde ikke forestillet sig, at det tog år at finde den
endelige producent, og her var der store overskridelser på tidsplan og budget.
På et SFOF1 erhvervsudviklingsseminar
forelagde jeg mit projekt og fik samtidig kontakt til en foredragsholder, departementschef
Jørgen Rosted i Erhvervsministeriet, og herfra blev jeg anbefalet kontakt til Teknologisk
Institut, Opfindelser & Kreativitet.
Det viste sig at være en god idé, for her fik projektet god støtte af Rasmus B.
Offersen til denne for mig nye og meget tidskrævende formidlingsfase.
I januar 2002 blev der på Teknologisk Institut afholdt et præsentationsmøde for de
15 største kunder i Danmark, en interessent fra Holland, samt en mulig producent, som var
Roulunds.
Her var rådet om den større markedsundersøgelse årsag til et succesfyldt og
udbytterigt møde.
Kvalitet og egenskaber af produktet blev af deltagere vurderet som meget interessant.
En deltager ved mødet var Anders Kjær Jørgensen, som er anden generation fra
Juelsminde Aluminium Industri, der producerer delelementer til tage. Her oplevede jeg
positive samtaler med en person, hvor beslutningstageren også har et indgående
fagkendskab, og selv var i stand til at vurdere materialets egenskaber og dets muligheder.
I løbet af få måneder blev der underskrevet en licenskontrakt, og Anders Jørgensen
og Jess Robert oprettede et selskab i Juelsminde for produktion af PEM-Komposit.
Firmaets navn er Robert & Kjær ApS.